Kendelse af 20-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

SKAT har forhøjet momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2010 – 31. december 2010 med 35.238 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af momstilsvaret med 9.300 kr. til 25.938 kr.

Faktiske oplysninger

Indehaveren har drevet virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden er registreret med branchekoden: tømrer og bygningssnedkervirksomhed. Virksomheden blev påbegyndt pr. 1. august 2009. Der er ingen ansatte i virksomheden. Virksomheden er ophørt pr. 31. december 2012.

Virksomhedens resultat er i regnskabet for 2010 opgjort som følger:

Årets resultat er reguleret med udgifter til repræsentation uden fradragsret med i alt 3.208 kr. og renteudgifter på 2 kr., hvilket medfører et skattemæssigt resultat af virksomhed på -52.740 kr.

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale og har i denne forbindelse indhentet materiale fra indehaverens bank ([finans1]) og leverandør ([virksomhed2] A/S).

Bankindsætninger på i alt 133.000 kr.

SKAT har modtaget kontoudskrifter for [virksomhed1]s konto ”[finans1] erhverv” med konto nr. [...71].

På udskrifterne findes følgende to indsætninger:

*) Samme dag er der hævet 35.000 kr., hvor posteringsteksten er anført som ”VW Transporter”.

SKAT har også modtaget kontoudskrifter for indehaverens konto ”[finans1]” med konto nr. [...35].

På udskrifterne findes følgende indsætning:

*) Samme dag er der hævet 37.680 kr., hvor posteringsteksten er anført som ”moms [virksomhed1]”.

Indehaveren har oplyst, at han i 2009 har hævet en del kontanter, som han har haft liggende derhjemme. I klagen er beløbet opgjort til 216.300 kr. Indehaveren har forklaret, at han har indsat 133.000 kr. af pengene igen i 2010.

Virksomhedens repræsentant har udarbejdet en formue- og indkomstopgørelse for indehaveren og indehaverens ægtefælle. Her er privatforbruget opgjort til 533.360 kr. i 2009 og 289.682 kr. i 2010.

Hvis indehaverens forklaring om hævninger og indsætninger i 2009 og 2010 lægges til grund, har privatforbruget i 2009 og 2010 været på henholdsvis 317.060 kr. og 384.782 kr.

Bankindsætning på 5.000 kr. på kontonr. [...71] (erhvervskonto)

Den 8. december 2010 er der indsat 5.000 kr. på kontoen. Beløbet er indbetalt af ”[person1] & [person2]” og posteringsteksten er ”Tak for lån”.

Der er fremlagt en e-mail af 9. december 2012, hvor [person2] bekræfter, at indsætningen vedrører tilbagebetaling af et lån.

Bankindsætninger på i alt 6.022 kr. på kontonr. [...35] (privatkonto)

Den 4. maj 2010 er der indsat 2.000 kr. på kontoen. Indbetaleren er ”[person3]”, og posteringsteksten er ”Overførsel”.

Der er fremlagt en e-mail af 9. december 2012 fra [person3] med følgende tekst: ”... Jeg har i dag den 04-05-2010 indbetalt kr. 2000 på din kto. Tak for lån ...”

Den 19. juli 2010 er der indsat 2.522 kr. på kontoen. Indbetaler er ”[person4] & [person5], [adresse1], [by1]”, og posteringsteksten er ”[person4], [...]”.

Det er oplyst, at indbetalingen stammer fra en kammerat, der købte materialer af indehaveren. Kammeraten købte for 2.522 kr. ud af i alt 8.618 kr. ifølge faktura af 25. maj 2010 fra [virksomhed2] A/S. Det fremgår af fakturaen, at levering skulle ske den 12. maj 2010 til [adresse2], [by2]. Fakturaen omfatter flere materialer. Der findes ikke et beløb på 2.018 kr. (2.522 kr. fratrukket moms). Indehaveren har ikke specificeret, hvilke materialer kammeraten havde købt.

Den 16. august 2010 er der indsat 1.500 kr. på kontoen. Indbetaleren er ”[person6] og [person7]”, og posteringsteksten er ”[person7]”.

Der er fremlagt en e-mail af 9. december 2012 fra [person7], der bekræfter, at indbetalingen er tilbagebetaling af lån til en bytur.

Varekøb hos [virksomhed2] A/S (trægulv mm.)

Det fremgår af faktura af 13. juli 2010 stilet til [virksomhed1], at der er købt fugebånd mm. for i alt 350,06 kr. (heraf moms 70,01 kr.).

Det fremgår af faktura af 24. august 2010 stilet til [virksomhed1], at virksomheden har købt gasflaske, sikkerhedssko, klammepistol mm. for i alt 2.504, 95 kr. (heraf moms 500,99 kr.).

De to ovenstående fakturaer er fratrukket i [virksomhed1]s regnskab, og momsen vedrørende de to fakturaer er fradraget i virksomhedens momstilsvar.

Af faktura af 13. september 2010 stilet til [virksomhed1] fremgår det, at der er købt trægulv (Timberman ask select plank) for i alt 22.522,50 kr. (heraf moms 4.504,50 kr.).

De tre fakturaer lyder således samlet på 25.377,51 kr. inkl. moms. Hertil kommer renter på 24,78 kr., hvorefter det samlede beløb til betaling udgør 25.402,29 kr.

Af kontoudtog fra [virksomhed2] A/S stilet til [virksomhed1] fremgår det, at der den 11. oktober 2010 er en indbetaling på 25.402,29 kr.

Der er fremlagt en e-mail fra [person8], [adresse3], [by3], hvor [person8] bekræfter at have købt ovennævnte trægulv for 22.522,50 kr., og at han har indbetalt beløbet direkte til [virksomhed2] A/S. Der er desuden fremlagt kopi af en kontoudskrift fra [person8], hvoraf det fremgår, at der den 12. oktober er hævet 25.402,29 kr. med posteringsteksten ”[virksomhed3]”.

Fradrag for værktøj og Flextent

SKAT har godkendt momsfradrag for de udgifter, virksomheden har haft til værktøj.

SKAT har dog ikke godkendt momsfradrag for køb af et ”Flextent” fra [virksomhed4] A/S. Teltet er købt for 7.700 kr. ekskl. moms. Beløbet er bogført på konto for varekøb.

Virksomhedens repræsentant har til SKAT oplyst, at teltet bruges til overdækning i forbindelse med udendørs arbejde. Der er endvidere fremsendt et billede af teltet i forbindelse med udførelse af udendørs byggeri.

På flextents.dk er et flextent beskrevet som følger:

”... FleXtents er [virksomhed4]s originale brand og markedets stærkeste foldetelte med bare 60 sekunders montage tid. FleXtents er designet til ekstrem performance og er fleksibel og professionel løsning til overdækning eller branding. Et udvalg af stærke stål eller aluminium stel med kraftig polyester tagdug og sider. Vi tilbyder også et stort udvalg af FleXtents tilbehør: tasker, vægt skiver og stormstropper.

...

Brug FleXtents som: Event telte - Promotion telte - Racing telte - Reklame telte - Partytelte - Catering telte - Udstillingstelte - Markedstelte - Stand telte - folde Salgsbod - Service telte - Arbejdstelte - Messe telte - Pit stop telte – markedstelte ...”

Fradrag for repræsentation

I [virksomhed1]s regnskab er der fratrukket salgsomkostninger på i alt 4.278 kr. som følger:

Udgifterne er skattemæssigt selvangivet som repræsentationsudgifter med den følge, at den fradragsberettigede andel er opgjort til 25 % svarende til i alt 1.070 kr.

Indehaveren var til møde hos SKAT den 13. september 2012. Af SKATs mødereferat fremgår blandt andet følgende om udgifterne til repræsentation: ”... Vedrørende repræsentation spurgte vi til hvem der har deltaget i julefrokosten samt møde nytårsaften. [virksomhed1] forklarede at det var kunder. Dette blev uddybet med at det var bla [virksomhed5] og [virksomhed6] som er hans kollegaer fra [virksomhed7]. Det viste sig herefter at det ikke var kunder men samarbejdspartner. ...”

Virksomhedens repræsentant skrev blandt andet følgende i sine bemærkninger af 10. december 2012 til SKAT: ”... [person9] afholdt julefrokost med 3 samarbejdspartnere, der alle tre er tømrer som [person9] har et godt samarbejde med.

...

[person9] har afholdt frokosten med samarbejdspartnerne netop for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser. Udgiften er fradragsberettiget.

Nytårsmiddagen accepteres som angivet af SKAT. ...”

SKAT har ikke godkendt skattemæssigt fradrag for nogen af udgifterne til repræsentation, men SKAT har ikke foretaget konsekvensændringer af momstilsvaret.

Fradrag for udgifter og afskrivninger vedrørende bil

[virksomhed1] ApS købte en VW Transporter til 35.000 kr. (moms 0 kr.). Købesummen er bogført den 30. oktober 2010.

Der er fratrukket 21.062 kr. som biludgifter. Heraf udgør udgifter til diesel 4.023 kr. Dieseludgifterne er afholdt i perioden 30. oktober 2010 – 31. december 2010.

SKAT har kun godkendt skattemæssigt fradrag for 10 % af biludgifterne. SKAT har derimod godkendt fuldt momsfradrag for bilens driftsudgifter.

SKAT har ved afgørelsen af 14. januar 2013 tillige forhøjet indehaverens skattepligtige overskud af virksomhed for indkomståret 2010 til 119.408 kr. Denne forhøjelse er ligeledes påklaget til Landsskatteretten og er behandlet under j.nr. 13-0118038.

SKATs afgørelse

SKAT har bedt om at se virksomhedens regnskabsmateriale, og SKAT har gennemgået den moms, virksomheden har angivet for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010. SKATs gennemgang har resulteret i en forhøjelse af momstilsvaret på 35.238 kr., der fremkommer således:

Yderligere omsætning

Der er både indsætninger på indehaverens private konto ([...35]) og erhvervskontoen ([...71]), der ikke kan afstemmes med regnskabet.

SKAT mener, der er en formodning for, at indsætningerne dækker over yderligere omsætning i virksomheden.

SKAT finder dog, at indsætning på 13.200 kr. fra indehaverens svigerforældre vedrører køb af materialer til disse, og SKAT har derfor godkendt, at dette beløb ikke skal anses som momspligtig omsætning.

SKAT kan ikke godkende, at indsætningen på 2.522 kr. vedrører køb af materialer til en kammerat. Der er købt materialer for 8.618 kr., men kun betalt 2.522 kr. Da der ikke er sammenhæng mellem materialernes pris og det indbetalte beløb, anses betalingen for yderligere omsætning.

I kontoudtogene fra [virksomhed2] A/S er der en indbetaling på 25.402 kr. den 11. oktober 2010. Denne indbetaling dækker over i alt tre fakturaer, herunder Timberman ask select plank til en værdi af 22.522 kr. ekskl. moms. SKAT kan herefter ikke tillægge den fremlagte e-mail fra [person8] nogen betydning, og SKAT fastholder derfor, at indsætningen skal anses for yderligere omsætning.

Indehaveren har forklaret, at han har haft omkring 285.000 kr. liggende i kontanter derhjemme. Pengene skulle være hævet i løbet af 2009 og er brugt til betaling af materialer hos [virksomhed2] A/S samt til betaling af skat og moms.

Indehaveren har forklaret, at han ikke havde adgang til netbank i 2009. Dette stemmer ikke overens med SKATs oplysninger, idet det af kontoudtogene fremgår, at indehaveren havde adgang til netbank i 2009. Sagen vedrørende 2009 blev først påbegyndt i 2010. Indehaveren drev uregistreret virksomhed og betalte derfor ikke skat og moms. Indehaverens kontoudtog viser også, at der er handlet en del med dankort, også små beløb, og SKAT finder det derfor usandsynligt, at indehaveren er gået rundt med mange tusinde kroner i kontanter.

Virksomhedens repræsentant har også forklaret, at der er hævet ca. 216.000 kr. i kontanter i løbet af 2009. SKAT mener, at de hævede beløb hver især er af en sådan størrelse, at de må anses for at være medgået til almindeligt privat forbrug. Opgørelsen dokumenterer ikke, at pengene skulle være gemt i hjemmet.

SKAT fastholder derfor, at indsætningerne på henholdsvis 38.000 kr., 35.000 kr. og 60.000 kr. er yderligere omsætning, og at beløbene ikke kan henføres til hævninger foretaget i 2009.

Indehaveren har oplyst, at indsætningen på 2.000 kr. fra [person7] og indsætningen på 1.500 kr. fra [person3] dækker over tilbagebetaling af gæld.

De 5.000 kr. fra [person1] og [person2] er indsat på virksomhedens konto. Det virker derfor usandsynligt, at der skulle være tale om en tilbagebetaling fra en kammerat.

De fremlagte e-mails kan ikke godkendes som egentlige lånedokumenter eller bevis for pengestrømmene. SKAT fastholder derfor, at der er tale om yderligere omsætning.

SKAT har opgjort indsætningerne i banken til i alt 249.122 kr. svarende til 199.297 kr. ekskl. moms. Der er selvangivet en omsætning på 83.001 kr. og forhøjelsen udgør herefter 116.296 kr.

Der er købt materialer for i alt 55.651 kr. ekskl. moms. SKAT anser det for usandsynligt, at der er foretaget varekøb for 55.651 kr. ekskl. moms uden, at indehaveren har stillet sin arbejdskraft til rådighed. SKAT kan heller ikke se, der er overført penge for køb af disse materialer. SKAT kan godkende fradrag for køb af materialerne, men der skal samtidig ske en forøgelse af virksomhedens omsætning.

SKAT kan godkende, at der beregnes en avance på 20 % i henhold til oplysningerne fra virksomhedens repræsentant om BYGs regler for regningsarbejde.

Avancen udgør 11.130 kr. (20 % af 55.651 kr.) der skal tillægges 55.651 kr. Dette giver i alt en yderligere omsætning på 66.781 kr., der oprundes til 70.000 kr. ekskl. moms.

Den samlede forhøjelse af omsætningen udgør herefter 186.296 kr. (116.296 kr. + 70.000 kr.).

Den samlede salgsmoms udgør herefter 67.324 kr. (25 % af den samlede omsætning på 269.297 kr.).

Der er afregnet moms af omsætningen med 20.750 kr. Forhøjelsen af momstilsvaret udgør derfor 46.574 kr. (67.324 kr. - 20.750 kr.).

SKAT har henvist til momslovens §§ 4, stk. 1, 56, 57 samt opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Fradrag for værktøj og Flextent

SKAT har godkendt momsfradrag for virksomhedens udgifter til værktøj.

SKAT har dog ikke godkendt momsfradrag for køb af et ”Flextent”. Der er tale om et festtelt, typisk til haven. SKAT mener ikke, der er sammenhæng mellem virksomheden og købet af et festtelt. Købet anses for privat.

Det er gjort gældende, at teltet anvendes i forbindelse med udendørsarbejde, men også at det kan anvendes til private formål. Virksomhedens repræsentant har foreslået momsfradrag med 50 %.

SKAT mener ikke, der er indtægter, der knytter sig til udendørs arbejde i hverken 2010 eller 2011. Det fremsendte billede viser en overdækning i forbindelse med opførelse af en sokkel/støbning af gulv. Der ses ikke at være indtægter af den art i regnskabsmaterialet.

SKAT fastholder derfor, at der er tale om en privat udgift. Udgiften på 7.700 kr. ekskl. moms er modregnet i det godkendte yderligere fradrag for varekøb på 55.651 kr., der herefter udgør 47.951 kr. ekskl. moms. Momsen heraf udgør 11.987 kr.

Salgsomkostninger (momsfradrag for repræsentation)

SKAT har ikke foretaget ændringer af momstilsvaret for så vidt angår udgifter til restaurationsbesøg.

Momsfradrag for driftsudgifter til bil

Der er købt en VW Transporter på gule plader.

SKAT har godkendt fuldt momsfradrag for driftsudgifter til bilen, jf. momslovens § 41, stk. 2.

Virksomhedens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret på 35.238 kr. nedsættes til 0.

Hævninger og indsættelser på bankkonto fra indehaveren

Indehaveren hævede i 2009 kontanter, som han ønskede at opbevare et sikkert sted. Baggrunden herfor var, at han ikke ønskede at have pengene stående på bankkontoen, da han havde ægteskabelige problemer og ikke ønskede, at hans ægtefælle skulle få andel i pengene ved en eventuel skilsmisse. Da han havde hævet pengene kontant, blev regningerne også betalt kontant.

Indehaveren fik heldigvis løst problemerne, og han satte derfor pengene ind igen. Han har i løbet af 2009 hævet i 216.300 kr. og i 2010 i alt 37.900 kr. En del af pengene blev indsat på bankkontoen igen.

Indehaveren indsatte 38.000 kr. den 27. oktober 2010, 35.000 kr. den 4. november 2010 og 60.000 kr. den 26. november 2010. I alt 133.000 kr.

Indehaveren havde ikke adgang til netbank i perioden. Det kan skyldes flere forhold, f.eks. glemt adgangskode, spærret adgang, fejlopsætning af computer mm.

Indehaverens repræsentant har udarbejdet indkomst- og formueopgørelser for 2009 og 2010. Opgørelserne dokumenterer, at indehaveren har hævet penge i 2009 og anvendt dem i efterfølgende indkomstår.

Repræsentanten har beregnet privatforbruget i indehaverens husstand til 533.360 kr. i 2009 og 289.682 kr. i 2010.

Indehaveren har forklaret, at han hævede 216.300 kr., som han havde liggende i kontanter. Ud fra privatforbrugsberegningen for 2009 virker dette i allerhøjeste grad for sandsynligt. Privatforbruget på 533.360 kr. fratrukket de 216.300 kr. medfører, at privatforbruget var på 317.060 kr.

I 2010 indsatte indehaveren 133.000 kr. på sine konti igen. I løbet af 2010 hævede han 37.900 kr. i kontanter. Privatforbruget for 2010 kan herefter opgøres til 384.782 kr. (289.682 kr. + 133.000 kr. - 37.900 kr.).

Det er således repræsentantens opfattelse, at det dermed er dokumenteret, at indsættelserne i 2010 ikke vedrører omsætning.

Indsættelser på flere bankkonti

For SKAT, der måske ikke har det store kendskab til hvordan tingene foregår i praksis, kan det måske virke bemærkelsesværdigt, at der er indsættelser på både den private konto og erhvervskontoen, og at disse indsættelser ikke kan afstemmes til regnskabet.

Det forekommer ofte i den virkelige verden, at virksomhederne blander konti sammen. Dette sker som regel ikke bevidst, men da flere virksomhedsejere ikke har det store kendskab til hvordan tingene bør foregå efter ”regelbogen”, gør de det, som de finder nemmest i den konkrete situation.

Det kan f.eks. være en kunde, der skal betale for noget udført arbejde, hvor virksomhedens ejer ved en fejl oplyser sin egen og ikke virksomhedens kontonummer.. Det kan f.eks. også være når kammeraten skal betale for varer købt på virksomhedsejerens byggemarkedskonto, hvor virksomhedsejeren oplyser det kontonummer, der er lige ved hånden. F.eks. kontonummeret på dankortet.

Det er ikke efter reglerne, men det er det praktisk og nemt.

De fleste der omgås håndværkere ved, at det er helt normalt, at håndværkeren har specielle rabatordninger eller aftaler med byggemarkeder og lignende. Håndværkeren tillader så, at venner og familie kan købe varer ved byggemarkedet på håndværkerens konto for at få de samme fordele.

Håndværkeren modtager en samlet regning, der også inkluderer varer købt af andre og som ikke vedrører virksomheden, medmindre den pågældende betalte på stedet til byggemarkedet.

Det er uheldigt når tingene blandes sammen, og når rene virksomhedskøb blandes sammen med køb, der ikke vedrører virksomheden. Men kun hvis indehaveren ikke har styr på, hvad der er virksomhedsrelateret. Dette er også årsag til, at enkelte betalinger er mindre end beløbene på regningen fra byggemarkedet. Der henvises som eksempel herpå til indsætningen af 2.522 kr. den 19. juli 2010, hvor det samlede køb var på 8.618 kr.

Den 27. april 2010 er der indsat 13.200 kr. på indehaverens konto. Beløbet vedrører indehaverens svigerforældre, og SKAT har godkendt, at indbetalingen ikke er skattepligtig.

Den 19. juli 2010 har en kammerat indsat 2.522 kr. på indehaverens konto. Der er tale om køb af materialer for i alt 8.618 kr., der er leveret til [...]. Kammeraten købte kun for 2.522 kr., mens indehaveren købte resten. Kontoudtoget fra [virksomhed2] A/S indeholder det samlede beløb. Det giver ingen mening, at kammeraten skal indsætte flere penge, end det han har modtaget materialer for. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke anses for yderligere omsætning.

Den 13. oktober 2010 er der købt trægulv for 22.522 kr. SKAT har ikke godkendt, at der er tale om køb af materialer, da der er en mindre forskel, som imidlertid kan forklares. [person8] har ved e-mail af 9. december 2012 bekræftet, at han har købt gulv for 22.522 kr., og at han har overført beløbet. SKAT kan ikke acceptere denne påstand og henviser til, at selve indsættelsen lyder på 25.402 kr. Indsættelsen omfatter derfor også to øvrige fakturaer på henholdsvis 350 kr. og 2.504 kr. SKAT accepterer ikke indsættelsen, men SKAT bekræfter, at pengene er indbetalt til [virksomhed2] A/S. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke betragtes som yderligere omsætning.

[person7] har ved e-mail af 4. maj 2012 bekræftet, at han har lånt 1.500 kr. af indehaveren til en bytur, og at han har tilbagebetalt beløbet. SKAT mener ikke, at e-mailen kan anses for et lånedokument eller bevis for pengestrømmene. Her bør beløbets størrelse tages i betragtning. Der er ikke nogen, der laver lånedokumenter for 1.500 kr. Det er utopi at tro, at dette foregår i den virkelige verden. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke anses for yderligere omsætning.

[person3] har ved e-mail af 16. august 2012 bekræftet, at han har lånt 2.000 kr. af indehaveren, og at han har tilbagebetalt beløbet. SKAT mener ikke, at e-mailen kan anses for et lånedokument eller bevis for pengestrømmene. Her bør beløbets størrelse tages i betragtning. Der er ikke nogen, der laver lånedokumenter for 2.000 kr. Det er utopi at tro, at dette foregår i den virkelige verden. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke anses for yderligere omsætning.

[person1] og [person2] har ved e-mail af 8. december 2012 bekræftet, at de har lånt 5.000 kr. af indehaveren, og at de har tilbagebetalt beløbet. Pengene er indsat på virksomhedens konto. Dette finder SKAT bemærkelsesværdigt, men som det fremgår ovenfor, er dette ikke unormalt i den virkelige verden. SKAT mener ikke, at e-mailen kan anses for et lånedokument eller bevis for pengestrømmene. Her bør beløbets størrelse tages i betragtning. Der er ikke nogen, der laver lånedokumenter for 5.000 kr. Det er utopi at tro, at dette foregår i den virkelige verden. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke anses for yderligere omsætning.

Værktøj

Selvom indehaveren ikke har haft en af de største tømrervirksomheder i Danmark, er det stadig nødvendigt at have det fornødne værktøj til rådighed. Specialopgaver kræver specialværktøj, og for en tømrer er en boremaskine ikke bare en boremaskine. Pris og kvalitet hænger i høj grad sammen. Værktøjet er købt til virksomheden og udgifterne hertil er derfor momsfradragsberettigede, jf. momslovens § 37.

Repræsentation

Indehaveren har holdt julefrokost med tre samarbejdspartnere, der alle er tømrere. Dette er bekræftet af SKAT.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, der er afholdt for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, der ikke er tilknyttet virksomheden som medarbejdere.

Udgiften er netop afholdt for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser og udgiften er dermed momsfradragsberettigede efter momslovens § 42, stk. 2.

Bil

Den omhandlede bil er en Mercedes-Benz Vito på gule plader.

Der er fuldt momsfradrag på driften af bilen uanset benyttelsen, da bilen er på gule plader, jf. momslovens § 41.

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheder, der udøver selvstændig økonomisk virksomhed med levering af varer og ydelser, er momspligtige efter momslovens § 3, stk. 1, og der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Efter momslovens § 56, skal registrerede virksomheder for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående moms. Forskellen mellem den udgående og den indgående moms er virksomhedens momstilsvar.

Efter § 57 skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiodes udløb angive størrelsen af den udgående og indgående moms for perioden.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb. Dette fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Bankindsætninger på i alt 95.000 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. stadfæstet SKATs afgørelse om, at de indsatte beløb skal anses for at være skattepligtig omsætning inkl. moms.

Som følge heraf, og da der er tale om levering af momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

Bankindsætning på 38.000 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. anset indsætningen på 38.000 kr. på den private bankkonto for at være virksomheden uvedkommende. Som følge heraf skal beløbet ligeledes ikke medregnes ved opgørelse af momstilsvaret.

Der gives medhold i klagen på dette punkt, således at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 7.600 kr.

Bankindsætning på 5.000 kr. på kontonr. [...71]

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. anset det for tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbet er virksomheden uvedkommende og ikke vedrører skattepligtige indtægter. Som følge heraf skal beløbet ligeledes ikke medregnes ved opgørelse af momstilsvaret.

Der gives medhold i klagen på dette punkt, således at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 1.000 kr.

Bankindsætninger på i alt 6.022 kr. på kontonr. [...35]

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. nedsat indehaverens skattepligtige indkomst, idet indsætningerne den 4. maj 2010 og den 16. august 2010 på henholdsvis 2.000 kr. og 1.500 kr. på indehaverens private konto ikke er anset for at hidrøre fra skattepligtig virksomhedsindkomst.

Som følge heraf nedsættes forhøjelsen af momstilsvaret med momsbeløbet heraf på i alt 700 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. endvidere stadfæstet, at indsætningen den 19. juli 2010 med 2.522 kr. på indehaverens private konto er skattepligtig virksomhedsindkomst. Det bemærkes, at SKAT har godkendt momsfradrag for fakturaen. Momsbeløbet udgør 504 kr.

Som følge heraf stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

Forhøjelse af salgsmoms på grundlag af varekøb hos [virksomhed2] A/S (trægulv mm.)

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. stadfæstet SKATs skønsmæssige forhøjelse af omsætningen vedrørende varekøbet.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Momsfradrag for værktøj og Flextent

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter § 13.

For varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og til formål, der er virksomheden uvedkommende, kan der ifølge momslovens § 38, stk. 2 udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i virksomheden.

SKAT har godkendt momsfradrag for udgifter til værktøj. Der er ikke fremlagt dokumentation for yderligere udgifter til værktøj, og der kan således ikke godkendes yderligere fradrag.

SKAT har dog ikke godkendt momsfradrag for køb af et ”Flextent” fra [virksomhed4] A/S. Teltet egner sig til privat brug og er ikke efter sin art et naturligt aktiv i en tømrervirksomhed.

Virksomhedens repræsentant har til SKAT oplyst, at teltet bruges til overdækning i forbindelse med udendørs arbejde, men det er ikke nærmere konkretiseret, hvilket byggeri teltet er indkøbt til brug for eller anvendt til.

Det er på denne baggrund ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om et køb til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

For så vidt angår momsfradrag for udgifter til repræsentation og bildrift bemærkes, at SKAT ikke har reguleret momstilsvaret for momsbeløbet heraf, hvorfor punkterne ikke er omfattet af den påklagede forhøjelse. Det falder således uden for Landsskatterettens kompetence at tage stilling hertil.