Kendelse af 16-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2007-2010 serverings- og restaurationsvirksomhed indenfor event og catering. Klageren tiltrådte stillingen som kogekone i [virksomhed1] pr. 1. januar 2004, og der blev i den forbindelse afholdt møde med et bestyrelsesmedlem fra [virksomhed1], hvor aflønning, beskatning heraf samt momsforhold blev drøftet.

Klagerens virksomhed blev i forbindelse med tiltrædelsen ikke momsregistreret.

I forlængelse af en udbetalingskontrol i [virksomhed1] blev SKAT i indkomståret 2010 opmærksomme på en regning udskrevet af klageren, hvor der ikke var angivet moms. SKAT afholdte efterfølgende møde med klageren, hvor det blev konstateret, at klageren ikke havde udarbejdet løbende regnskab, da hun ikke troede hun skulle momsregistreres.

Klageren havde hertil oplyst overfor SKAT, at hun tidligere, i indkomstårene 2004 og 2006, havde haft kontaktet SKAT og fået bekræftet, at hendes virksomhed ikke skulle momsregistreres.

På baggrund af klagerens forklaring samt det fremlagte materiale udsendte SKAT et forslag til afgørelse den 23. maj 2012. I den efterfølgende periode blev der afholdt et møde mellem klageren og SKAT den 4. juli 2012.

Ifølge et sagsnotat fra SKAT kontaktede klagerens revisor herefter SKAT pr. e-mail og anmodede om udsættelse til den 15. september 2012 på grund af travlhed.

Den 19. september 2012 modtog SKAT materialet og den 25. oktober 2012 fremsendte SKAT afgørelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 25. oktober 2012 forhøjet klagerens momstilsvar med 143.833 kr. i indkomståret 2007, 379.017 kr. i indkomståret 2008, med 487.245 kr. i indkomståret 2009 og med 389.357 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Da indehaver ikke har gemt nogen form for regnskabsmateriale, er opgørelse af afgiftstilsvaret og skatten sket på baggrund af indsætninger og hævninger på virksomhedens bankkonto.

Der er udarbejdet regneark til opgørelse af virksomhedens indtægter og udgifter. Regneark er vedlagt. Alle indsætninger på kontoen er anset for at være omsætning. Da der ikke er gemt nogen former for regnskabsmateriale, har Skat efter indehavers oplysning om leverandører, indhentet dokumentation for varekøb m.v. fra de oplyste leverandører.

Da der stadig efter indhentelse af disse oplysninger henstod et større beløb på udskrevne checks, som ikke kunne identificeres, og indehaver ikke har ønsket at bidrage med yderligere oplysninger, har Skat af 2 omgange rekvireret checkkopier fra virksomhedens bankforbindelse. Der er i alt indhentet ca. 250 checkkopier. Disse checks viste sig at være dels private hævninger, og dels checks udstedt til mulige leverandører. Skat har på trods af manglende dokumentation for disse eventuelle varekøb valgt at anerkende fradragsret for købene.

Da lønningerne til serveringspersonalet m.v., efter dine oplysninger er udbetalt kontant inden restindsætning af betaling for festerne i banken, anses disse beløb for også at være omsætning. For at beregne en skønsmæssig lønudbetaling, har Skat taget udgangspunkt i følgende:

Hver servitrice/tjener skønnes at kunne betjene 20 gæster

Hver servitrice/tjener skønnes i gennemsnit at arbejde 6 timer pr. fest.

Timelønnen har if. indehaver udgjort 110 kr.

Antal kuverter er opgjort if. oplysninger om antal afregnede kuverter til [virksomhed1]

Lønninger 2007:

2731 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 90.123

Lønninger 2008:

9259 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 305.547

I antallet af kuverter er medtaget 15 fester afholdt i andre forsamlingshuse. Skat har skønnet et gennemsnitligt antal gæster til 50 gæster pr. fest.

Lønninger 2009:

15323 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 505.659

Lønninger 2010:

11030 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 363.990

I alt yderligere omsætningkr. 1.265.319

der indgår i beregning af virksomhedens overskud

I Skats opgørelse er der set bort fra, at der er afholdt følgende kaffearrangementer m.v., hvor der er afregnet kr. 4 pr. kuvert til forsamlingshuset:

2007: 92 kuverter

2008: 497 kuverter

2009: 863 kuverter

2010: 551 kuverter

I alt 2003 kuverter

Skat har set bort fra både omsætning og lønninger.

Skat har set bort fra den omsætning, som de 15 fester afholdt i andre forsamlingshuse i 2008, har kastet af sig.

Der foretages en del leveringer af mad ud af huset, I 2007 er der registreret 18 leveringer ud af huset, og i første halvår 2008 er der registreret 13 leveringer ud af huset. I 2007 og 1. halvår 2008 er der afregnet kr. 250 til [virksomhed1] for leje af køkken for hver levering af mad ud af huset. Herefter er man gået over til at betale et fast månedligt beløb for leje af køkken til levering af mad ud af huset.

SKAT har ved opgørelsen af omsætning og lønninger set helt bort fra disse leveringer af mad ud af huset.

På baggrund af ovennævnte forhold anses du for tilgodeset i væsentligt omfang.

SKAT kan foretage ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2007. Der kan ske ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, fordi vi finder, at du kan have udvist mindst grov uagtsomhed. ”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”De år, som forhøjelserne vedrører, har [person1] kørt [virksomhed1] som en restaurant, idet hun har haft en kuvertpris inkl. servering.

Fra 1. januar 2011, hvor hun på SKATs foranledning bliver momsregistreret, har hun ændret sit koncept, idet hun ikke ønsker at være registreret som arbejdsgiver og tilbageholde A-skat fra de ansatte. Hun har derfor, fra denne dato, bedt festholderne selv afregne med serveringspersonalet. Det indebærer et stort fald i hendes omsætning, og derfor vil 2011 og 2012 alene af den grund ikke være et sammenligningsgrundlag over til lejeindtægten for [virksomhed1].

I øvrigt er SKATs opgørelser baseret på de konkrete omsætningstal og det eneste skøn, der ligger i vores opgørelser er udregningen af lønningerne, som er udregnet meget forsigtigt fra oplysninger indhentet hos [...].

SKAT mener derfor ikke, at der er grund til at vente på 2012 regnskabet.

(...)”

I forbindelse med, at sagen har været til udtalelse hos SKAT, er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT kan kun delvist tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Formalitet

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.

Uanset det nærmere indhold af samtalen i 2004 med den kommunale skatteforvaltning er det SKATs opfattelse, at SKAT ikke er bundet af den kommunale skatteforvaltnings tilkendegivelse, som dels ses at være i strid med praksis og dels ikke har den saglige kompetence. Se også SKM2004.205. ØLR.

Mht. evt. mundlige drøftelser med SKAT i 2006 er det SKATs opfattelse, at der ikke kan støttes ret på en uformel mundlig tilkendegivelse allerede fordi den strider imod dagældende praksis. Vi henviser til Momsnævnsafgørelsen nr. 929 fra 1986, se vedhæftede. Her fremgår det klart, at ydelsen er momspligtig. Videre fremgår det, at der skal afregnes moms af hele vederlaget uanset om det er festholder (klagers kunde) som evt. afregner serveringspersonalet, når det sker efter aftale med næringsbrevsindehaveren.

Klager kan efter SKATs opfattelse ikke støtte ret på en evt. tilkendegivelse, når det ikke kan sandsynliggøres, at den har været klar, positiv og entydig, og uden forbehold.

En general udtalelse fra SKATs som led i SKATs vejledningspligt efter Forvaltningslovens § 7 er videre ikke en forhåndstilkendegivelse, som klager kan støtte ret på.

Materialet

SKAT kan kun delvist tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.

SKAT fastholder at salgsmomsen kan opgøres skønsmæssigt og skal opgøres på baggrund af SKATs opgørelse.

Efter SKATs opfattelse indstiller Skatteankestyrelsen at momstilsvaret nedsættes med det af SKAT skønsmæssige opgjorte tilsvar, svarende til skønnede lønudgifter. Opgørelse af tilsvaret stadfæstes i øvrigt.

SKAT fastholder at klager, modsat TfS1995, 423 må anses som en afgiftspligtig person, i det klager driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Det er således klager, der forhandler med festholder (klagers kunde), lejer forsamlingshuset og indgår aftaler med leverandørerne. Videre udtaler klager selv, at hun sørger for serveringspersonale og afregner kontakt med disse.

Det fremgår også af oplysningerne, at flere leverandører er betalt via checks udstedt fra klagers konto, jf. hævningerne. Videre har SKAT indhentet leverandøroplysningerne, jf. beføjelserne i momslovens § 75, stk. 1.

Efter SKATs opfattelse driver klager således afgiftspligtig virksomhed for egne regning og risiko.

SKAT fastholder salgsmomsen kan opgøres på den af SKAT anvendte metode.

Indsættelser på kontoen er nettoomsætning, dvs. efter udbetaling af løn til personalet. Dette fremgår klart af klagers egne oplysninger, at klager har betalt personalet. Det bemærkes at visse af oplysningerne fra klager er udtalt under strafansvar, jf. Retssikkerhedslovens § 10 og Samtykkeerklæringen fra 22. februar 2011.

Momsgrundlaget udgør således, jf. momslovens § 27, stk. 1 og jf. Mn 929/86 det samlede vederlaget fra kunden/festholder. Dette er efter SKATs opfattelse bruttoomsætningen, svarende til udbetalinger til løn + indsættelserne på kontoen.

SKAT fastholder derfor at salgsmomsen skal opgøres skønsmæssigt på baggrund af lønudgifterne og indsættelserne. Vi fastholder derfor vores afgørelse og indstiller, at tilsvaret ikke nedsættes.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens virksomhed ikke er momspligtig. Klageren ønsker på den baggrund momstilsvaret for indkomstårene 2007-2010 nedsat til 0 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”I håbet om, at Grundloven overholdes, jf. Grundlovens § 43 og herunder sædvanlige skatteansættelsesprincipper, skal jeg supplerende redegøre for sagen.

Der vedlægges kopi af årsregnskab for [virksomhed1] med sammenligningstal for 2007-2010 samt årsregnskab for kogekone [person1] for 2011 med udkast for 2012, hvor der ikke forventes ændringer i opgørelsen.

Hele SKAT's opfattelse hviler på et grundigt arbejde, men et fuldstændigt utilstrækkeligt arbejde. Indledningsvis kan det konstateres, at det allerede tidligere har været prøvet, og hvor SKAT frafaldt sagen mod et andet forsamlingshus om, hvorvidt man var indeholdelsespligtig arbejdsgiver overfor serveringspersonel. Ikke desto mindre bygger (skats medarbejder) en del af sin sag herpå, jf. for eksempel i skrivelse af 23. januar d.å. til Landsskatteretten. Det bestrides endvidere, at [virksomhed1] har fungeret som restaurant.

Jeg kan konstatere, at der er løbende korrespondance mellem SKAT og Landsskatteretten og herunder aftaleindgåelse, uden at klager er involveret. Dette forekommer retsplejemæssigt overraskende.

Alene en antagelse om, at der foreligger dokumentfalsk i relation til anførelse af datoer, hvor man tilfældigvis laver sine arbejdssedler, giver SKAT's sag en dubiøs karakter.

Sagen er i det hele af SKAT bygget på antagelser, hvorfor det vil være nødvendigt, at klager kommer i Landsskatteretten og afgiver forklaring, således faktum er forelagt inden afgørelse.

De eksorbitante tal opgjort af SKAT har ganske enkelt ikke hold i virkeligheden.

Når der i eksempelvis i 2011 og 2012 er stigning i resultatet, skyldes dette prisstigninger samt deraf følgende øget dækningsbidrag.

Når indtægterne varierer, skyldes det endvidere, at der tidligere har været brand, og at der har været meget betydelige problemer med at gennemføre arrangementer i 2008, hvorefter [virksomhed1] efter renovering har kunnet generere yderligere indtægter i 2009 og 2010. Disse indtægter er dog ikke som af SKAT antaget, men de faktiske forhold fremgår af de op­ gjorte regnskaber.

Hvorledes man skal kunne drive forsamlingshus i et nedbrændt forsamlingshus må være en gåde. Allerede af den grund synes antagelsen at være taget ud af en sammenhæng. Situationen er den, at man ved hjælp af andre forsamlingshuse hjalp folk til, at de kunne gennemføre deres arrangementer. Dette har ikke været stærkt indtægtsgivende for [person1] - tværtimod.

I relation til moms er der en helt særlig forklaring, idet [person1] netop har rettet henvendelse til SKAT for at få oplyst, hvorledes hun skal forholde sig med moms og derfra har fået en helt anden forklaring end den, SKAT nu anfægter. Det er derfor ikke rimeligt, når sagsfremstillingen punkt 1.1. anfører noget andet. Der synes i øvrigt heller ikke at være praksis for området på dette tidspunkt.

I relation til lønninger er det opfundne tal. Man er ikke indeholdelsespligtig, hvilket SKAT tidligere i forbindelse med en gældssaneringssag for (3. mand) har forsøgt at gennemføre, og hvor SKAT frafaldt kravet. Dette skyldes, at sagen ifølge undskyldninger fra SKAT var blevet forældet! En sådan lapidarisk sagsføring for SKAT tjener ikke Grundlovens ord, og spørgsmålet om lønninger bedes derfor nybehandlet med den tidligere sags præjudikat.

(...)”

”(...)

”Jeg skal med baggrund i Deres skrivelse af 27. oktober 2015 vende tilbage.

Indledningsvis skal jeg oplyse om, at den dom/kendelse De i punkt 1 og 4 spørger om, er den samme.

Der er ikke tale om en dom eller en kendelse. Som det fremgår af afsnit 12 forhindrede Skat en gældssaneringssag fra (3. mand) i flere år, fordi man forsøgte at gøre denne indeholdelsespligtig for serveringspersonale af A-skat, uagtet dette er B-skat. Skat lod herefter dette krav forælde, hvorefter gældssanering fra (3. mand) kunne gennemføres. Hvis man ønsker gældssaneringskendelsen, skal jeg muligt undersøge om denne kan fremskaffes fra Skifteretten i [by1].

I relation til henvendelser fra SKAT i 2004 kan jeg oplyse Dem om, at dette skete primo januar 2004 første gang, hvor [person1] efter forespørgsel ved møde hos Skat har fået sine spørgsmål besvaret af medarbejder hos Skat, og hvor [person1] har rettet sig efter disse svar.

I 2006 blev hun på ny spurgt, om hun behandlede forholdene korrekt, hvorefter hun på ny rettede henvendelse til Skat, hvor [person1], efter man havde fundet frem til den tredje medarbejder, fik oplyst, at hun gjorde det korrekt, og at hun skulle behandles og beskattes ligesom dagplejere.

I den anledning vedlægges kopi af skrivelse til [person1] fra bestyrelsen [virksomhed1]et, hvoraf oplyses, hvorledes man indtil [person1]s ansættelse som kogekone i forsamlingshuset havde ageret.

Jeg er bekendt med de udtalelser, der er kommet fra skattemedarbejderen i [by1] over for [person1], og disse vil blive oplyst ved møde i Landsskatteretten, således Landsskatteretten selv har mulighed for at vurdere vedkommende medarbejders bonitet.

I relation til punkt 3 vedlægges kopi af mail fra (SKATs medarbejder) til Landsskatteretten.

Heraf fremgår ”Ifølge aftale med (...) fremsender jeg kun det materiale, som ligger elektronisk.” Heraf mener jeg at kunne udlede, at der foregår ensidige drøftelser mellem Landsskatteretten og vedkommende medarbejder (SKATs medarbejder), uden at undertegnede på vegne af klager er involveret heri.

Dette har medført afsnittet med følgende ordlyd. ”Jeg kan konstatere, at der er løbende korrespondance mellem SKAT og Landsskatteretten og herunder aftaleindgåelse, uden at klager er involveret. Dette forekommer retsplejemæssigt overraskende.”

(...)”

I forbindelse med, at sagen har været sendt til erklæring hos SKAT, er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jeg har modtaget Skats udtalelse af 28. april d.å.

Indledningsvis skal jeg på ny fremhæve,

at [person1] ikke var selvstændig,

at hun har været ansat i [virksomhed1] i den periode, hvor man skønsmæssigt fastsætter hende, og

at der ikke har været noget arbejdsgiver/arbejdstager forhold overfor de påståede medarbejdere, [person1] skulle have ansat, idet hun ikke kan udøve arbejdsgiverbeføjelser. Hun har end ikke haft et CVR-nummer.

I relation til Skats skrivelse særskilt med fremhævelse af afgørelser skal jeg tillade mig at udtrykke min skepsis for ikke at anvende hvilke ord, der virkelig tilkendegiver opfattelsen.

Af Højesteretsdom af 24. marts 2011 SKM2011.209. HR fremgår direkte, at der tales om sort løn. Dette medfører naturligvis, at der skal være et arbejdsgiverforhold. Der er tale om medarbejdere i et pizzeria. Noget sådant synes næppe at være tilfældet i et forsamlingshus, hvor [person1] har været ansat.

Tilsvarende i SKM2015.32. VLR hvor der er tale om, at man har indlejet medarbejdere, som er betalt uden skat, og hvor der har været over/underholdningsforhold i en arbejdsgiversituation. Her var der tale om håndværkere.

Endelig er der fremhævet SKM2014.823. ØLR, hvor man frifinder med en begrundelse, der er lignende den begrundelse, der burde være i nærværende i sag, idet der ikke er taget højde for, at der ikke er noget over/underholdningsforhold i nærværende sag.

Skat eller Skatteankestyrelsen bedes derfor fremkomme med hvilken hjemmel, man kan fast­ sætte skønsmæssige beløb jf. grundlovens bestemmelse. Denne hjemmel fremgår intet sted.

Dette er det væsentligste argument mod Skats misbrug af tid og myndighedsbeføjelser.

(...)”

I forbindelse med sagens behandling på retsmødet ved Landsskatteretten fremlagde klageren, til støtte for sin påstand, en kopi af anmodning om bindende svar adresseret til [Skattecentret] af 14. april 2015 vedrørende en anden borger, der påtænkte at etablere et forsamlingshus til gavn for lokalområdet.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Bindende svar/retsbeskyttet forventning

Mundtlige tilkendegivelser med et konkret indhold, som er afgivet af SKAT til en bestemt borger eller virksomhed, betegnes som uformelle forhåndstilkendegivelser. En uformel forhåndstilkendegivelse er som udgangspunkt ikke bindende for SKAT, men kan helt undtagelsesvis blive bindende for SKAT ved en efterfølgende afgørelse, hvis den opfylder de særlige betingelser, der fremgår af praksis.

Det er først og fremmest en forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende, at spørgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse med den. En uformel forhåndstilkendegivelse der bygger på relevante, men urigtig eller ændrede forudsætninger vil ikke være bindende for SKAT.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan støtte ret på de påståede tilkendegivelser fra de lokale skattemyndigheder indhentet i indkomstårene 2004 og 2006.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at der i de to tilfælde var tale om sådanne klare, positive og entydige tilkendegivelser om den momsmæssige behandling af klagerens virksomhed, som klageren kan støtte ret på.

Den omstændighed, at klageren henvendte sig til SKAT i indkomståret 2004 og efterfølgende i indkomståret 2006 og fik tilkendegivet, at klagerens virksomhed ikke skulle momsregistreres, findes i øvrigt ikke at være tilstrækkeligt dokumenteret, herunder f.eks. via et navn på de personer klageren henvendte sig til eller eventuel skriftlig korrespondance.

Der er endvidere ikke muligt, at afklare, hvilke forudsætninger det lokale skattecenters tilkendegivelse til klageren hvilede på, da klageren ikke har dokumenteret ordlyden af henvendelserne eller de påståede tilkendegivelser.

Fristregler

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af et afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelse af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Det fremgår af momslovens § 57, stk. 4, at for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb

Sagen vedrører momstilsvaret for afgiftsperioden 2007-2010. I medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, skal ændringer foretaget efter denne bestemmelse være varslet senest den 1. marts 2011 for 2007, den 1. marts 2012 for 2008, den 1. marts 2013 for 2009 og den 1. marts 2014 for 2010.

SKATs forslag vedrørende ændring af momstilsvaret blev sendt den 23. maj 2012 og ligger således uden for den ordinære fastsættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, for så vidt angår afgiftsperioderne 2007 og 2008.

Uanset fristerne i § 31, kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter SKATs bestemmelse, blandt andet, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

En ansættelse efter ovennævnte bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 32, kan kun foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. § 32, stk. 2, 1. pkt. En fastsættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 32, stk. 2, 2. pkt.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage fastsættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Dette fremgår af § 32, stk. 2, 3. pkt. En henvendelse fra den skattepligtige med anmodning om møde eller fristudsættelse med indsendelse af materiale er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for en fristudsættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. Der henvises herved til SKM2013.281. BR.

SKAT sendte forslag til ændring af momstilsvaret den 23. maj 2012 og efterfølgende afgørelse den 25. oktober 2012.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at det er aftalt mellem klageren/klagerens repræsentant og SKAT, at fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. skulle forlænges.

Landsskatteretten finder således, at SKAT allerede af den grund ikke har været berettiget til at foretage ændringer i momstilsvaret for årene 2007 og 2008 som følge af ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret, jf. skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, da SKAT ikke har overholdt 3 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at der ikke i sagen er oplysninger om, at klageren har anmodet om udsættelse af fastsættelsesfristen til varetagelse af den egne interesser. Det bemærkes hertil, at SKAT ikke af egen drift kan forlænge fristen.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens afgiftstilsvar for årene 2007 og 2008 ikke er foretaget rettidig, og derfor skal fastsættes til 0 kr.

Grundlag for momstilsvar

Af momslovens § 3, fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af lovens § 4, stk. 1, fremgår det endvidere, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Endvidere anses en formidler af ydelser, der handler i eget navn, men for en andens regning, for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse jf. momslovens § 4, stk. 4.

Som udgangspunkt skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47. Ifølge momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Herudover oplistes en række undtagelser til momsregistrering i momslovens § 13, stk. 1.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten bemærker, at momsgrundlaget i den konkrete sag bør tage udgangspunkt i de konkret konstaterede indsætninger på klagerens konto inklusiv den skønsmæssige beregnede yderligere omsætning i form af lønninger, uanset at Landsskatteretten i skattemæssig henseende har godkendt fradrag for en skønnet udgift til lønninger ved afgørelse af samme dato.

Den skønsmæssige forhøjelse af klagerens momstilsvar vil derfor udgøre 20 % af den samlede omsætning, da klageren ikke har opkrævet moms i de pågældende afgiftsperioder.

På baggrund af ovenstående nedsættes de af SKATs foretagne forhøjelser af klagerens momstilsvar i 2007 og 2008 til 0 kr. For så vidt angår afgiftsperioden 2009 nedsættes forhøjelsen til 176.608 kr. og for så vidt angår afgiftsperioden 2010 nedsættes forhøjelsen til 128.235 kr.