Kendelse af 09-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2014

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2008 til den 20. juni 2009 i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Det fremgår, at klageren den 13. oktober 2005 registrerede vognmandsvirksomheden [virksomhed1] hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Virksomheden blev samtidig hermed registreret i henhold til momsloven.

Den 2. juli 2008 blev klageren tilsagt til udlægsforretning den 9. juli 2008 og samtidig varslet om inddragelse af virksomhedsregistreringen. Den 7. juli 2008 anmeldte klagerens samlever ([person1]) en vognmandsvirksomhed, [virksomhed2], til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og registreringen skete 28. juli 2008.

Med virkning fra den 31. august 2008 blev klagerens virksomhed [virksomhed1] afmeldt fra registrering. Efter ophøret af virksomheden er der ikke for klageren registreret nogen indtægter for resten af året 2008 og for årene 2009 og 2010.

I 2010 iværksatte SKAT en kontrol, og som følge heraf traf SKAT den 24. januar 2012 afgørelse om forhøjelse af klagerens momstilsvar. For året 2008 udgjorde forhøjelsen i alt 91.883 kr., mens den for året 2009 udgjorde 129.310 kr.

Ved afgørelsen lagde SKAT bl.a. til grund, at klageren havde fortsat sin virksomhed, og at klagerens samlever var indsat som stråmand herfor. I forbindelse med sagens behandling indhentede SKAT oplysninger fra klagerens bank og fra [virksomhed3] ApS, hvilke oplysninger blev lagt til grund ved den skønsmæssige fastsættelse af afgiftstilsvarene.

Ved brev af 15. oktober 2012 anmodede klagerens repræsentant om en nedsættelse af hans momstilsvar for de omhandlede perioder.

I forbindelse med sagens behandling er det bl.a. oplyst, at klageren har haft problemer med ludomani og misbrug, og at hans samlever har været ramt af sygdom og en arbejdsulykke i 2008. Klageren er efterfølgende stoppet med sit misbrug.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Der er herved bl.a. henvist til, at momsen for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter tre år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives (angivelsesfristen).

Da den seneste angivelsesfrist for perioden var den 17. august 2009, og da SKAT først har modtaget efterangivelsen senere end tre år efter denne dato, er fristen for at ændre ansættelsen for perioden overskredet.

SKAT kan dog efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget af SKAT senest seks måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden eller dennes rådgiver, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Det forhold, at klageren har lidt af ludomani og misbrug samt forholdet omkring samleverens sygdom og arbejdsulykke udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter tre års fristens udløb. Intet af dette er blevet dokumenteret i forbindelse med anmodningen. Den daværende revisor har ikke sørget for at indberette moms til SKAT. Der foreligger derfor ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter tre års fristens udløb.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse skal imødekommes, således at klageren kun skal betale det opgjorte momstilsvar for perioden, hvilket svarer til en nedsættelse af momstilsvaret på i alt 60.098 kr.

Det er herved bl.a. anført, at der er tale om en væsentlig nedsættelse af SKATs ansættelse, som må anses for at være materielt urigtig. Det er derfor urimeligt at opretholde ansættelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår videre, at fremlæggelsen skal ske senest tre år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan der i visse tilfælde ske ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar i henhold til skatteforvaltningslovens § 32. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at told- og skattemyndighederne kan give tilladelse til ændring af et afgiftstilsvar efter anmodning fra den afgiftspligtige som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er det dog en betingelse, at anmodningen er fremsat senest seks måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 om den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, - som svarer til § 32, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår skatteansættelser - fremgår det bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Endvidere fremgår det, at genoptagelse vil kunne ske i de tilfælde, hvor der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Hertil kommer tilfælde, hvor der er begået fejl af skattemyndighederne, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Det fremgår videre af forarbejderne, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Det fremgår, at de omhandlede anmodninger om genoptagelse af afgiftstilsvarene for perioderne fra den 1. januar 2008 til den 30. juni 2009 blev modtaget af SKAT den 16. oktober 2012. Da dette tidspunkt ligger mere end tre år efter de respektive angivelsesfristers udløb, er fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, overskredet. Der er derfor ikke grundlag for ordinær genoptagelse af de omhandlede afgiftstilsvar.

Retten finder det ikke med det af repræsentanten anførte i tilstrækkelig grad godtgjort eller dokumenteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Retten henser herved særligt til det af repræsentanten oplyste om, hvad afgiftstilsvaret for perioderne skulle have været, set i forhold til den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse for perioden, og til, at det ikke er godtgjort, at klageren har været forhindret i at anmode om genoptagelse. Fra praksis kan bl.a. henvises til Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013, refereret i SKM 2013.739 ØLR.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.