Kendelse af 27-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Københavns Byret den 10. februar 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 1. februar 1996 – 30. juni 2006 været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret for henholdsvis moms og A-skat under branchekoden for detailhandel med biler, og virksomhedens aktivitet bestod i handel med brugte biler samt autoreparationer.

Klageren har indsendt selvangivelser for indkomstårene 2006 – 2008. Ifølge årsrapporterne har der for indkomståret 2005 været en omsætning på 2.753.220 kr. vedrørende biler. For de efterfølgende indkomstår er der ikke selvangivet omsætning ved salg af biler. For indkomståret 2009 har han anmodet om henstand med indsendelse af den udvidede selvangivelse, men har fået afslag herpå.

SKAT bistod i forbindelse med projekt ”[projekt1]” [lokalpolitiet] og [politiet] ved ransagninger den 11. februar 2010 på 3 adresser, hvor klageren er registreret som ejer, idet det var konstateret, at der blev drevet prostitutionsvirksomhed fra ejendommen [adresse1]. Der blev foretaget ransagning på følgende adresser:

Materiale, som blev fundet på adresserne gav anledning til, at SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed for 3 brancher:

SKAT konstaterede, at der fra flere ejendomme blev drevet adskillige lejemål. Beboerne i de enkelte lejemål blev udspurgt om deres lejebetingelser, og der var en del aktivitet i 2 af værkstederne på adressen [adresse5]. Der blev fundet en del biler, motorcykler, både m.v., som var udstyret med salgsskilte, ligesom flere biler var hejst op på lifte.

Der blev ved ransagningen fundet en del regnskabsmateriale, som blev medtaget sammen med computere på adressen.

Ved en yderligere ransagning den 19. april 2010 på adressen [adresse6] i [by1] hos indehaverens tidligere ægtefælle fandt politiet blandt andet nogle instrukser, som var skrevet af indehaveren til hans tidligere ægtefælle. Det fremgik heraf, hvad den tidligere ægtefælle skulle foretage sig mens indehaveren sad i fængsel, herunder inkassation af økonomiske udeståender, varetagelse af aktiver m.v.

Materialet gav anledning til en formodning om udeholdte indtægter og uregistreret virksomhed, og det er efterfølgende overgivet til SKAT.

SKAT har løbende modtaget materiale fra politiet, [virksomhed2] og [finans1]. De seneste oplysninger blev modtaget den 10. december 2010 fra [finans1]. Ifølge SKAT var der tale om engagementsoversigter, kontoudskrifter, samt diverse underbilag, som indgår som en del af SKATs grundlag for den gennemførte ansættelse. Der er afsendt forslag til afgørelse den 31. maj 2011. Klagerens repræsentant har blandt andet fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

SKAT har den 29. oktober 2010 ved retten i [by1] fået arrest i en række af klagerens aktiver, herunder ejendomme, biler, bankindestående m.v.

Samtidig med afgørelse i nærværende sag har Landsskatteretten truffet afgørelse vedrørende opgørelse af momstilsvar i klagerens virksomhed vedrørende handel med biler.

Lejeindtægter, udlejningsejendom

Sagens oplysninger

Ifølge årsrapporter for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 fremgår det af virksomhedsoplysningerne, at aktiviteten er ”Udlejning af ejendomme”. Ifølge forsiden af årsrapporterne fremgår det, at de er udarbejdet for [virksomhed3] v/klageren.

Der fremgår følgende omsætningstal:

I forbindelse med ransagningerne blev det konstateret, at der fra de pågældende ejendomme blev drevet udlejning af flere lejemål, herunder et lejemål, hvorfra der blev drevet prostitutionsvirksomhed. Beboerne i lejemålene blev efter det oplyste adspurgt om deres lejebetingelser.

Der blev fundet en del regnskabsmateriale ved ransagningen, og dette blev medbragt til politistationen sammen med computere fundet på adresserne.

Materialet gav anledning til yderligere en ransagning den 19. april 2010 på adressen [adresse6], [by1], hos klagerens tidligere ægtefælle.

Det fremgår af regnskabet for indkomståret 2006, at der er fratrukket udgifter til drift af ejendommene, dvs. forbrug, el, ejendomsskat m.v. med 90.949 kr. i indkomståret 2006.

For indkomståret 2007 fremgår det af balancer udarbejdet af revisor, at der er fratrukket udgifter til varme med 222.191,17 kr., el 113.766,15 kr., rengøring 3.979,46 kr. og ejendomsskatter 61.269,25 kr.

For indkomståret 2008 fremgår det af balancer udarbejdet af revisor, at der er fratrukket udgifter til varme med 97.423,76 kr., el 110.044,89 kr., vand 1.622,40 kr. og ejendomsskatter 84.067 kr.

Skatteankenævnets Vestegns afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet omsætningen vedrørende udlejning af ejendomme for indkomstårene 2006 – 2009 inkl. med følgende beløb:

Klageren har selvangivet lejeindtægter for indkomstårene 2006 – 2008. De selvangivne beløb svarer ikke overens med de beløb, som SKAT er blevet bekendt med i forbindelse med interviews foretaget ved ransagninger af ejendomme og fundne lejekontrakter i samme forbindelse. Der er ikke foretaget bogføring og udarbejdet regnskab for indkomståret 2009.

Skatteankenævnet har foretaget ansættelsen af huslejeindtægterne skønsmæssigt på baggrund af følgende:

Lejemålene omfatter følgende adresser:

Annoncering vedrørende de enkelte lejemål har fundet sted via [...dk] ifølge skriftlige instrukser, som klageren har givet til sin tidligere ægtefælle i forbindelse med klagerens fængsling den 11. februar 2010.

Der ligger ingen skriftlige opsigelser af lejemål i det indhentede materiale, og der er ikke redegjort for anvendelse af forudbetalt husleje.

SKATs opgørelser for lejemålene er baseret på de kendte oplysninger ifølge lejekontrakterne og de foretagne interviews. I opgørelserne er depositum/forudbetalinger udeladt, idet det ikke har været muligt at følge beløbene. Varme og vand er ifølge de tilstedeværende lejekontrakter leveret af udlejeren, og er opkrævet ud over den fastsatte leje. Enkelte huslejebetalinger er indbetalt på klagerens bankkonti.

Det fremgår af telefonaflytninger foretaget af politiet, at klageren i en telefonsamtale med en ukendt kvinde har udtalt, at der er tale om et erhvervslejemål, så man ikke kan have adresse der eller få boligsikring. Man kan dog få adresse i en anden ejendom, og så skal man gå 100 meter for at hente sin post.

Det vil på baggrund af eventuelle regnskaber og underliggende dokumentation være muligt at foretage fradrag i det opgjorte indtægtsbeløb for så vidt, der er tale om, at enkelte lejemål har stået ledige i en periode eller lejeindtægterne har været mindre end de af SKAT antagne. En sådan opgørelse skal indeholde oplysninger om lejeindtægter, indbetalte deposita samt afregning af varme, el og vand.

Der er ligeledes mulighed for fradrag for vedligeholdelsesudgifter. Dette forudsætter, at der foretages indlevering af fyldestgørende regnskaber vedlagt bilagsdokumentation.

SKAT har hos klagerens revisor indhentet regnskaber for udlejningsvirksomheden samt underliggende kontospecifikationer.

Det fremgår heraf, at der udelukkende er medtaget lejeindtægter for ejendommene [adresse2], [adresse7] og [adresse5].

Den årlige lejeindtægt for [adresse2] er angivet til 300.000 kr. Beløbet, som SKAT har medregnet, er medregnet på baggrund af en lejekontrakt med ”[person3]” [person3].

Da der ikke er fremkommet nogen form for opgørelser, dokumentation eller regnskaber fra klageren, har skatteankenævnet ikke anset, at der kan lægges afgørende vægt på de af klageren fremførte påstande. Der er herefter ikke grundlag for at ændre SKATs foretagne skønsmæssige ansættelser.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at afgørelsen for indkomstårene 2006 og 2007 er ugyldig.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at ansættelserne vedrørende udlejning af ejendommene skal nedsættes med henholdsvis 518.801 kr., 399.000 kr., 574.400 kr. og 1.184.700 kr. for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med et betydeligt beløb, og under sagens forberedelse til retsmøde har repræsentanten fremsat påstand om, at resultatet af udlejningsvirksomheden for 2007-2009 maksimalt bør fastsættes til 750.000 kr., hvorfor der bør ske en nedsættelse med henholdsvis 253.000 kr., 428.400 kr. og 434.700 kr.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten anført, at afgørelsen for indkomstårene 2006 og 2007 er truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er ikke opfyldt, idet klageren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Selv om det måtte lægges til grund, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, har SKAT ikke overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor ansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 også af denne grund er ugyldige.

Materialet, som SKAT modtog fra [finans1] den 10. december 2010 har absolut ikke haft nogen relevans, for så vidt angår forhøjelser vedrørende de yderligere lejeindtægter og handlen med biler, hvorfor forhøjelsen for disse poster må anses for ugyldige.

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten anført, at klageren for så vidt angår indkomståret 2009 er enig med skatteankenævnet i, at der skal ske en forhøjelse af indkomsten vedrørende udlejningsvirksomheden, da han ikke har indleveret regnskab/selvangivelse herfor. Dette skyldes ene og alene, at han ikke havde mulighed herfor, idet SKAT/politiet i begyndelsen af 2010 beslaglagde alle hans papirer. Klageren bestrider, at der er grundlag for en forhøjelse af den størrelse, som skatteankenævnet har foretaget.

Ud over huslejens størrelse har skatteankenævnet ikke taget højde for, at klageren også har haft fradragsberettigede udgifter vedrørende ejendommene, herunder til ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse, varme, el, vand m.v., som ikke kan overvæltes på lejere.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at samtlige lejemål hele tiden har været udlejede, og til huslejer, som fremgår af de lejekontrakter m.v., som nævnet har været i besiddelse af.

Dette er helt klart uberettiget. Skatteankenævnet må dokumentere, at de forskellige lejemål rent faktisk har været udlejet i det af nævnet postulerede omfang og til de angivne huslejer.

Det må være klart, at der har været en vis tomgangsleje, således at der skal ske en skønsmæssig nedsættelse hermed.

Klageren har ikke haft et højere resultat af sin udlejningsvirksomhed end selvangivet.

Klagerens repræsentant har indsendt supplerende oplysninger under sagens behandling i Skatteankestyrelsen.

Repræsentanten finder det absolut ikke rimeligt, at lejeindtægterne beregnes ud fra en fuld udleje. Som det fremgår af SKATs opgørelse samt lejekontrakterne, så har der løbende været udskiftninger af lejere.

Det har formodningen for sig, at der har været tomgang i visse perioder, herunder også i forbindelse med lejerskifte. Særligt i de perioder, hvor klageren har siddet i fængsel, har mulighederne for at ”servicerer” virksomheden været begrænset.

At det ikke er nemt at udleje, fremgår også af Skatteankenævnets sagsfremstilling side 7. Her kan man – godt nok i 2010 – se, at klageren anmodede sin kæreste om at sætte 2 lejligheder til leje via [...dk]. Den store skulle sættes til 6-7.000 kr. bare for at den bliver lejet ud. Dette viser med alt tydelighed, at det ikke er nemt at få lejlighederne udlejet.

Som det også fremgår af visse af forklaringerne til politiet fra lejerne, så var det ikke de bedste lejemål vedligeholdelsesmæssigt. Dette medfører også, at der var en omfattende udskiftning af lejerne, ligesom det ikke var de mest stabile betalere, der lejede sig ind.

Der bør derfor som minimum gives fradrag i den skønnede ”max. omsætning” for manglende udlejningsperioder.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres af SKAT, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at SKAT varsler ændring af skatteansættelsen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. lovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet samtlige indkomster for indkomstårene 2006 og 2007, og SKAT har derfor været berettiget til at foretage ansættelsen efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT modtog den 10. december 2010 oplysninger fra [finans1] vedrørende klagerens bankkonti, og SKAT har først på dette tidspunkt haft tilstrækkelige oplysninger til at færdigbehandle skatteansættelsen på et fuldt oplyst grundlag, jf. praksis i blandt andet SKM2014.335.VLR.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 31. maj 2011, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ligeledes overholdt.

Landsskatteretten anser derfor ikke afgørelsen for ugyldig på formaliteten.

Realitet, indkomst ved ejendomsudlejning

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Erhvervsdrivendes regnskab skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

I denne sag er en stor del af virksomhedens regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, bortkommet. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skatteankenævnet har ved fastsættelse af lejeindtægterne taget udgangspunkt i de lejekontrakter, der blev fundet ved ransagning af klagerens ejendomme, og oplysninger modtaget fra lejerne. Klageren er ikke fremkommet med oplysninger eller dokumentationer, som kan tilsidesætte disse opgørelser, ligesom det er udokumenteret, at der skulle have været tomgang vedrørende lejemålene som anført af klagerens repræsentant. Udgifter til el, vand og varme er efter skatteankenævnets oplysninger afregnet ud over den fastsatte leje, og der er derfor ikke indrømmet fradrag for disse udgifter. Det fremgår dog af langt de fleste lejekontrakter, at vand og varme leveres af udlejer, og at lejeren ikke selv skal sørge for opvarmning. Det fremgår endvidere i de fleste tilfælde, at udlejeren også leverer el til andet end varme. Der er i disse tilfælde ikke anført afregning, og det må heraf konkluderes, at hovedreglen er, at udgifterne til drift er inkluderet i huslejen. Af en enkelt lejekontrakt fremgår dog, at der ud over husleje er betalt aconto varmebidrag. Af enkelte lejekontrakter fremgår det, at udgifter til el er afregnet separat efter måler med 1,70 kr. pr. kwh.

På denne baggrund finder Landsskatteretten sammenfattende, at der skal indrømmes fradrag for udgifter til el, vand og varme for ejendomme, hvor disse udgifter er indeholdt i huslejen. For indkomståret 2006 har klageren i sit driftsregnskab for udlejningsejendommene opgjort udgifter til forbrug, vedligeholdelse, ejendomsskat m.v. til 90.949 kr. For indkomståret 2007 fremgår det af balancerne, at der er foretaget fradrag for udgifter til varme med 222.191,17 kr., el 113.766,15 kr., vand 10.107,33 kr. og ejendomsskatter 61.269,25 kr. For indkomståret 2008 fremgår det af balancerne, at der er fratrukket udgifter til varme med 97.423,76 kr., el 110.044,89 kr., vand 1.622,40 kr. og ejendomsskatter 84.067 kr.

Landsskatteretten finder herefter, at der med ovenstående beløb er foretaget fradrag for udgifter til drift af ejendommene, og stadfæster herefter afgørelsen vedrørende dette punkt for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

For indkomståret 2009 er der ikke indleveret regnskab, og skatteankenævnet har på den baggrund ikke indrømmet fradrag for udgifter i forbindelse med drift af ejendommene. Der er indrømmet skønsmæssigt fradrag for udgifter til varme, el, vand og ejendomsskatter med et gennemsnit af udgifterne for sammenligningsårene 2007 og 2008, hvor disse udgifter har udgjort henholdsvis 401.206 kr. og 293.158 kr., i alt 694.364 kr. Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen skønsmæssigt med (694.364 kr./2 år) afrundet til i alt 350.000 kr. vedrørende dette punkt i indkomståret 2009.

Bilhandel

Sagens oplysninger

Ifølge årsrapporten for virksomheden [virksomhed1] har der for indkomståret 2005 været en omsætning på 2.753.220 kr. vedrørende reparation og salg af biler. Virksomhedens resultat er opgjort til 292.959 kr. For de efterfølgende indkomstår er der ikke selvangivet omsætning vedrørende biler, idet der udelukkende er selvangivet resultat af virksomhed vedrørende udlejningsejendomme. Det er dog konstateret via ransagninger og øvrige oplysninger, at klageren har drevet virksomhed med reparation og salg af biler i de efterfølgende indkomstår. Der er blandt andet fundet bilag i form af slutsedler og andre skriftlige aftaler mellem klageren og købere, hvori der er indgået aftaler om køb og salg af biler. Skatteankenævnet har derfor fastsat overskud heraf skønsmæssigt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset, at virksomheden har fortsat driften vedrørende reparation, køb og salg af biler efter at være afmeldt.

Materialet vedrørende bilerne er fundet flere forskellige steder på klagerens adresse, blandt andet på skrivebordet og i skrivebordsskufferne samt under gulvtæppet. Materialet er dog mangelfuldt.

Skatteankenævnet har anset virksomheden for at være igangværende på baggrund af følgende fund:

Skatteankenævnet har ved udøvelse af skøn over indkomsten henset til aktiviteten for de tidligere regnskabsår, hvor der for indkomståret 2005 har været en omsætning på 2.753.220 kr. På den baggrund har nævnet fastsat resultat af virksomhed skønsmæssigt således:

Materialet, som er indsendt til Skatteankestyrelsen, er udarbejdet på papir påført [virksomhed1]s brevhoved og vedrører finansiering af bilhandler. Dette set i sammenhæng med den af SKAT opgjorte fortjeneste vedrørende handel med biler sandsynliggør, at skønnet er foretaget på et alt for lille grundlag.

SKAT anser derfor, at skønnet vedrørende aktiviteter i forbindelse med bilhandler bør sættes højere end det er angivet i SKATs kendelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at ansættelsen er ugyldig.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes med i alt 1.700.000 kr.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med et meget væsentligt beløb.

Vedrørende repræsentantens ugyldighedspåstand henvises til det anførte i punktet om lejeindtægter ovenfor.

Det bestrides ikke, at klageren har haft handel med biler i de pågældende år. Men det bestrides, at det har været i det omfang, som SKAT har lagt op til, ligesom det bestrides, at der har været overskud hermed.

Der er under ingen omstændigheder grundlag for en forhøjelse af indkomsten i det omfang, som SKAT har gjort det.

Faktum er, at virksomhedens aktivitet i årene 2006 – 2009 på ingen måde var af samme intensitet, som i de tidligere år. Klageren havde i perioden fra maj måned 2006 til slutningen af 2007/ begyndelsen af 2008 ikke mulighed for at drive den pågældende virksomhed, idet han i den pågældende periode var fængslet.

Da klageren blev fængslet, havde han 40-50 meget gamle biler stående. Bilerne var over en længere periode købt for mellem 5.000 kr. – 50.000 kr. stykket. Han havde ifølge regnskabet for år 2005 et varelager på 650.000 kr.

Da han kom ud af fængslet, begyndte han at sælge ud af de pågældende biler, som blev solgt med store tab som følge af, at de var blevet ældre. De var desuden slidte i bremserne m.v., som følge af, at de havde stået ubrugte i mere end halvandet år. Det kan ikke udelukkes, at klageren har solgt nogle få af bilerne, mens han sad i fængsel.

Klageren skønner, at den samlede salgssum for de pågældende biler har været mellem 5-600.000 kr. Hans handel med biler blev væsentligt neddroslet efter, at han kom ud af fængslet.

Han har ikke længere papirerne vedrørende salgene, idet politiet/SKAT har konfiskeret dem.

En stor del af køberne af de brugte biler var ikke i stand til at betale købesummen kontant. De pågældende købere havde ikke mulighed for at låne penge andre steder, hvorfor klageren solgte bilerne på kredit. Renten var 24 pct. p.a.

Dette kan bekræftes ved at kontakte de personer, som man kan fremfinde, og som fremgår af de finansudlånslister, som dannede baggrund for SKATs forhøjelse af klagerens udlånsvirksomhed.

Da klageren ikke har udarbejdet regnskaber for handel med biler i indkomstårene 2006 – 2009 bestrides det ikke, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage et skøn over resultatet herved.

Skønnet skal imidlertid være rimeligt og hvile på et korrekt grundlag.

Skattemyndighederne skal inddrage alt relevant faktum, herunder særligt det forhold, at klageren var fængslet i en længere periode.

De af SKAT foretagne forhøjelser må således som minimum nedsættes ganske betragteligt.

Under hensyntagen til det ovenfor anførte er faktum rent faktisk, at klageren i indkomstårene 2006-2009 ikke har haft noget overskud ved bilvirksomheden, men derimod antageligvis nærmere et tab.

Repræsentanten er uforstående over for SKATs bemærkninger til bilvirksomheden i deres udtalelse af 6. oktober 2014.

Ud fra de modtagne finansieringsforslag er der alene følgende finansieringsforslag for indkomstårene 2006 – 2009:

Dette taler på ingen måde for, at klageren har haft højere overskud ved sin bilvirksomhed i årene 2006 – 2009 end de 300.000 kr., 400.000 kr., 500.000 kr. og 500.000 kr., som SKAT har fastsat ved sin afgørelse. Snarere tværtimod. Det pågældende viser, at intensiteten af klagerens virksomhed i den pågældende periode har været særdeles lav, og at der på ingen måde har været grundlag for de overskud, som SKAT har opgjort.

Klageren var i perioden fra maj måned 2006 til slutningen af 2007/begyndelsen af 2008 i fængsel, hvorfor han på daværende tidspunkt ikke havde mulighed for at drive sin virksomhed på rationel måde. Det fremgår af oversigten, at alle finansieringsforslag vedrørende 2006 blev udarbejdet forud for maj måned 2006.

Som det videre fremgår, blev de første fire aftaler i 2007 opstartet den 30. august 2007. De to næste blev opstartet den 23. september 2007, og de to sidste den 5. oktober 2007 og 21. oktober 2007. Der har således været en fuldstændig stilstand i perioden fra maj 2006 til og med august 2007. På sidstnævnte tidspunkt fik klageren antageligvis udgang fra fængslet, hvorfor han havde mulighed for at opstarte lidt handel, herunder at begynde at sælge de gamle biler, som han havde på sit lager.

Det bestrides under alle omstændigheder, at der er grundlag for forhøjelser af den størrelse, som SKAT har foretaget. SKAT har på ingen måde konkret sandsynliggjort, at klageren har haft overskud af den pågældende størrelse i de respektive indkomstår. SKAT må konkret påvise de handler, som SKAT vurderer, at klageren har foretaget, og SKAT må på denne baggrund skønne de avancer, som han må antages at have haft.

Særligt for årene 2006 og 2007 er det nødvendigt at man henser til det forhold, at klageren var i fængsel i en stor del af denne periode.

Repræsentanten har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen indsendt supplerende bemærkninger.

Det er herunder blandt andet anført, at klagerens virksomhed [virksomhed1] i indkomståret 2005 havde en omsætning på 2.753.220 kr., og at resultatet af virksomheden var på 292.959 kr.

Faktum er tillige, at klageren fra maj 2006 til udgangen af 2007/begyndelsen af 2008 sad i fængsel, og dermed ikke havde mulighed for at drive virksomheden. Det er derfor en gåde, at SKAT, Skatteankenævnet og nu også Skatteankestyrelsen kan være af den opfattelse, at klageren i den periode, hvor han sad i fængsel, var i stand til at lave et bedre resultat af sin bilvirksomhed, end hvor han var ude.

At klageren ikke drev virksomhed i den pågældende periode – ud over måske et par enkelte salg – viser den skrivelse, som han sendte til sin revisor, og som politiet fandt ved en ransagning.

Her forklarede klageren, at han havde 25-30 biler stående i 1,5 år medens han sad i fængsel. Han forklarede tillige, at han efter at han kom ud fik de fleste solgt på afbetaling men kun, så handlerne hang sammen. Det vil sige, at han heller ikke tjente noget på disse biler i 2008 og 2009.

Baggrunden for at han skrev til revisor var, at han ikke havde lavet slutsedler på de pågældende handler, men at afbetalingsbeløbene fremgik af de lister, som er brugt til at opgøre finansieringsvirksomheden.

Faktum er dog, at der ikke har været en salgsaktivitet, medens han sad i fængslet, ligesom der ej heller har været nogen efterfølgende fortjenester, som skulle selvangives i 2008 og 2009, da der ikke var overskud på bilhandlerne.

Det fremgår på ingen måde af den korrespondance, som politiet fandt ved ransagningerne, at klageren har haft en salgsaktivitet af biler, medens han sad i fængsel. Denne har i givet fald været særdeles beskeden, jf. også ovenfor. Han har privat også altid haft dyre biler og motorcykler. Disse kan han naturligvis afhænde uden at skulle beskattes, såfremt der har været en fortjeneste.

Det bestrides, at de ganske få handler fra april 2009 og frem, som er nævnt af Skatteankestyrelsen, udgør erhvervsmæssige handler. Der er tale om ganske få handler, og der er også private handler heri. Det bestrides, at disse ganske få handler på nogen måde kan generere et overskud på 500.000 kr. i 2009. Det er SKAT, som har bevisbyrden for, at der er solgt flere biler end dem, som fremgår af bilagene, herunder at der har været tilsvarende salg i 2006-2008.

På grundlag af det ovennævnte må det være ganske åbenbart, at der på ingen måde er grundlag for forhøjelser af klagerens indkomster for 2006-2009 med samlet 1.700.000 kr. ekskl. moms vedrørende bilvirksomhed.

Såfremt der skal ske en forhøjelse, så skal dette under alle omstændigheder ske med et meget væsentligt lavere beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende sagens formalitet henvises til ovenstående afsnit om lejeindtægter, ligesom lovhenvisninger for skønsmæssige ansættelser fremgår af dette afsnit ovenfor. Afgørelsen anses herefter ikke for at være ugyldig.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

For indkomståret 2005 er resultatet af virksomheden [virksomhed1] opgjort til 292.959 kr. ifølge regnskabet. Virksomheden er afmeldt den 20. juni 2006. SKAT har fastsat resultatet af virksomheden skønsmæssigt med baggrund af overskuddet i 2005 således:

Det fremgår af slutsedler og andre købs- og salgsdokumenter, at indehaveren efter den 20. juni 2006 har købt og solgt flere biler, herunder Audi S8, Mercedes CLK500, Porsche 911 turbo, Harley Davidson motorcykel og BMW 325i cabriolet. Det fremgår desuden af udgiftsbilag, at indehaveren har anvendt firmanavnet [virksomhed1] ved køb af reservedele i 2008. Det er desuden bekræftet ved breve, som klageren har skrevet, mens han sad fængslet, at han har handlet med biler.

Landsskatteretten finder det på baggrund af det fundne materiale godtgjort, at klageren har handlet med biler i de omhandlede indkomstår 2006, 2007, 2008 og 2009. Da klageren ikke har selvangivet denne handel med biler, har klageren handlet i hvert fald groft uagtsomt, og SKAT har på den baggrund været berettiget til at ansætte indkomsten for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister.

SKAT har forudsat, at klageren har fortsat sin virksomhed med køb/salg og reparation af biler på baggrund af materiale fundet ved ransagningen. Det fremgår af foranstående opgørelse, at SKAT har forudsat en positiv udvikling i virksomhedens resultat, som er stigende fra 300.000 kr. i 2006 til 500.000 kr. i 2008 og 2009.

Klageren havde ultimo 2005 et varelager på 650.000 kr. ifølge regnskabet for [virksomhed1]. Det er ikke dokumenteret af klageren, at varelageret bestod i 40-50 meget gamle biler, som først blev solgt efter hans løsladelse fra fængslet. Det er desuden udokumenteret, at der skulle være tab ved salg af dette varelager.

En stor del af køberne af de brugte biler både forud for maj 2006 og efterfølgende, var ifølge klagerens repræsentant ikke i stand til at betale købesummen kontant, og klageren solgte derfor bilerne på kredit. Klagerens lister med afviklingsforslag indikerer, at der også er finansieret dyre biler, ligesom det fremgår af bilagene, som SKAT har fundet ved ransagningerne, at der blandt andet er solgt biler som Mercedes CLK 500, Porsche 911 Turbo og BMW 325i cabriolet.

På den baggrund anses skatteankenævnets skøn over virksomhedens resultat ikke at være foretaget på et fejlagtigt grundlag eller være åbenbart urimeligt, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen vedrørende dette punkt.

Udlånsvirksomhed

Sagens oplysninger

I forbindelse med ransagning på klagerens adresser er der fremkommet 2 regneark indeholdende opgørelser over klagerens månedlige indtægter. Opgørelserne er blandt andet fremkommet ved en spejling af klagerens computere.

Den ene opgørelse stammer fra den 1. april 2006 og den anden er ikke dateret, men en af gældsposterne er fra den 26. oktober 2007, hvorfor SKAT har konkluderet, at opgørelserne stammer fra et tidspunkt efter denne dato.

Det fremgår af aflytningsrapporter fra politiet, at klageren har været i løbende kontakt med flere debitorer, og at der har været store udeståender. SKAT har anført, at der er en lang række samtaler vedrørende økonomi, og følgende er fremhævet:

Side 205/223

[person1] siger, at [person4] skylder [person1] 1,8 mio. kr. for gamle dage og har de sagen her med bilhandlerne. [person1] siger, at [person4] tidligere er blevet tørret i røven af nogle mennesker herovre. [person4] har været stukket af til Thailand og Tyskland. Det var på grund af [person1], siger [person1] selv.

Side 44/67

Mand ved navn [person5] ringer [person1]. [person5] er blevet ringet op af [person6] vedrørende et økonomisk mellemværende. [person1] siger, at [person7] ([person7]) skylder ham 1 mill og [person6] skylder ham 400.000 kr.

Side 22/67 og side 54/223

[person8] har fundet ud af, ... [person1] siger ja, for [person9] skylder [person1] 190.000 kr.

Side 12/223

[person1] har lånt 15.000 til [person10] for 1 år siden. [person10] er yderligere bagud med at betale for bilen. [person1] er træt af ham.

Side 88/223

[person1] ringer for at få fat i [person11]s datter [person12], der skylder 150.000 kr. [person11] lover at give besked videre.

Side 73/223

[person13] skylder [person1] penge. Han beder om udsættelse til i næste uge, så vil han afregne noget af gælden. [person1] siger ok.

Side 78/223

[person14] vil gerne mødes med [person1]. De taler om [person14]s gæld til [person1]. [person14] mener at være færdig med afdragene. Det er [person1] ikke helt sikker på. [person14] mener at have betalt 102,5, mens der i kontrakten står 93. gælden var 60 og så var omkostningerne ca. 30 kan [person14] huske (det er gæld ifm. Bilhandel)

Side 79/223

De taler om en, der hedder [person15], der ikke har betalt [person1]. [person1] siger, at han slet ikke vil have [person15]s penge. Han vil vide, om [person15] stadig bor i [by3]. [person16] bekræfter, at han stadig bor i den der skurvogn. [person1] siger, at han får besøg i dag og han får en ordentlig tur. Det vil [person16] ikke blandes ind i. Det sker, hvis ikke [person1] får sine penge inden kl. 18. [person1] siger, at han helst vil undgå at smadre ham. [person16] vil ringe og varsko [person15] for at presse ham til at betale. [person16] skylder også [person1] penge, men har ikke fået løn. [person15] skylder 1.500 pr. mnd. [person16] siger, at det er ingenting i forhold til, hvad han selv og andre skylder [person1].

Side 98/223

[person17] skylder [person1] penge. De aftaler at mødes, så [person17] kan betale.

Side 143/223

[person1] håber for [person18], at han ikke møder [person1], for [person1] vil have sine penge nu...

Den samlede skønsmæssige ansættelse af klagerens finansieringsvirksomhed for indkomstårene 2006 – 2009 er foretaget således af SKAT:

Beløbet på 4.132.476 kr. for indkomståret 2006 er fremkommet ved, at SKAT har opgjort beløb, som er modtaget fra debitorer og har beregnet, at der er indgået aftaler for i alt 344.373 kr. pr. måned. Dette giver for 12 måneder i alt 4.132.476 kr. SKAT har ved opgørelsen anvendt den samlede ydelse, som er sammensat af renter, afdrag og gebyr.

Der er til Skatteankestyrelsen indsendt kopi af afviklingsaftaler, som klageren har indgået med debitorerne vedrørende udlån.

Ifølge de fremlagte afviklingsaftaler er der fastsat et betalingsgebyr på 30 kr. pr. måned. Renter udgør op til 120 pct. årligt.

SKAT har til Skatteankestyrelsen indsendt en ny opgørelse med en indstilling om ændringer i forbindelse med virksomhedens finansliste, som er opgjort efter de nye oplysninger fra klagerens repræsentant.

Skatteankenævnetsafgørelse

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst vedrørende finansieringsvirksomhed i indkomstårene 2006 – 2009 med i alt 21.125.012 kr.

Det fremgår flere steder af henholdsvis gældskontrakter og aflytningsrapporter, at de enkelte debitorer betaler 10 pct. i rente af hovedstolen hver måned, uden at der finder afvikling sted.

Dette er blandt andet bekræftet i gældsbrev dateret den 7. juli 2009, hvori [person19] har underskrevet og erklæret sig indforstået med at betale 10 pct. i rente om måneden af en samlet hovedstol på 450.000 kr.

Klageren har i en aflytning foretaget den 23. december 2009 oplyst, at han har 13 mio. ude at svømme, og at folk ikke betaler.

I en opgørelse, som klageren formodes at have udarbejdet, fremgår der aktiver for i alt 11.583.000 kr.

Forhøjelsen af indkomsten er foretaget med baggrund i håndskrevet status/opgørelse fundet i forbindelse med ransagninger af klagerens ejendomme. Der er specielt lagt vægt på oplysninger om følgende:

For de enkelte indkomstår er der herefter foretaget følgende ændringer:

Indkomståret 2006

Det fremgår af finanslisten, at den månedlige indkomst andrager 344.373 kr., svarende til en årlig omsætning på 4.132.476 kr. I den pågældende periode har der fundet indbetalinger sted på klagerens driftskonto svarende til i alt 1.647.685 kr. Flere af indbetalingerne fra driftskontoen kan direkte henføres til de enkelte debitorer og enkelte poster på listen.

Det er antaget, at ikke alle afdrag finder sted via driftskontoen, hvilket beror på aflytninger. Det fremgår heraf, at klageren selv kører rundt og inddriver de enkelte beløb, ligesom flere debitorer selv opsøger klageren i forbindelse med betalinger. Dette er endvidere bekræftet af klagerens instrukser til sin tidligere ægtefælle vedrørende inddrivelse af henholdsvis huslejeindtægter og afdrag vedrørende gældsforpligtelser. Denne antagelse bekræftes endvidere af, at klageren havde 230.000 kr. på sig i forbindelse med sin anholdelse.

Indkomståret 2007

For perioden fra den 1. april 2006 til den 1. november 2007 er finanslisten lagt til grund for forhøjelsen. Fra den 1. november 2007 og til regnskabsårets afslutning er den anden finansliste fra den 26. oktober 2007 anvendt fra denne dato.

De første 10 måneder af 2007 er således ansat til 344.373 kr. pr. måned x 10, i alt 3.443.730 kr. og de sidste 2 måneder til 464.311 kr. x 2, i alt 928.622 kr.

Det samlede beløb for indkomståret 2007 udgør herefter 4.372.352 kr. De samlede indbetalinger på driftskontoen udgør 1.671.972 kr., hvoraf 67.200 kr. direkte kan henføres til posterne på finanslisten.

Indkomståret 2008

For indkomståret 2008 er der identificeret indbetalinger for 233.800 kr. til finansieringslisten, og der er uidentificerbare indbetalinger på 4.528.455 kr., i alt 4.762.255 kr.

Der foreligger ikke finanslister, som er nyere end listen fra den 26. oktober 2007.

SKAT har opgjort omsætning fra udlånsvirksomheden, hvoraf det fremgår, at der har været en månedlig indtægt på 612.441 kr. inklusiv huslejeindtægter. Beløbet ekskl. huslejeindtægter udgør 525.841 kr., svarende til 6.310.092 kr. årligt. Indkomsten er forhøjet med dette beløb.

Indkomståret 2009

Den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2009 er fastsat på samme baggrund som for indkomståret 2008. Forhøjelsen udgør derfor ligeledes 6.310.092 kr. for dette år.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om ugyldighed.

Vedrørende repræsentantens ugyldighedspåstand henvises til punktet om lejeindtægter ovenfor.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med i alt 21.125.012 kr. vedrørende dette punkt.

Det bestrides ikke, at klageren for indkomstårene 2006 – 2009 har haft diverse udlån, og i den forbindelse har oppebåret renteindtægter. Det bestrides heller ikke, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, idet klageren ikke har selvangivet resultat ved ”finansieringsvirksomheden”. Det bestrides derimod, at klageren har haft skattepligtige indtægter vedrørende ”finansieringsvirksomheden” af den størrelse, som skatteankenævnet er nået frem til.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at forhøjelserne er fremfundet på baggrund af finanslister udarbejdet af klageren.

SKAT har på baggrund af sine opgørelser over de samlede månedlige indtægter, som fremgår af finanslisterne lagt til grund, at alle ydelserne har udgjort renter eller i hvert fald skattepligtige betalinger, ligesom SKAT har lagt til grund, at alle betalingerne er indgået. Begge antagelser er forkerte.

Faktum er, at langt størstedelen af ydelserne er afdrag på gæld.

En meget stor del af de bilsalg, som indgik i klagerens ”bilvirksomhed”, blev af køberne finansieret ved lån fra klageren som følge af, at køberne ikke havde mulighed for at finansiere købet på anden måde.

Som det fremgår ved en gennemgang af finanslisterne, står der i de fleste tilfælde, ud over navn på skyldneren, et bilmærke. Disse udlån er typisk opstået i forbindelse med bilhandler/motorcykel-handler eller lignende.

I disse situationer udgør de månedlige ydelser dels afdrag på købesummen, og dels renter. Størstedelen af ydelserne vedrører afdrag på gælden, idet den rente, som klageren beregnede sig ved udlån i forbindelse med salg af biler, ”alene” var på 24 pct. p.a.

For så vidt angår de debitorer, som fremgik af finanslisten pr. 1. april 2006, hidrører størstedelen af disse fra tiden før 2006. Klagerens avance ved salget af de pågældende biler er således medtaget ved opgørelsen af hans indkomst for 2005 og tidligere år. Der er således ikke grundlag for at beskatte ham af nogen del af afdragene på disse ydelser, da disse tidligere er beskattet.

For så vidt angår den avance, klageren har fået ved salg af biler m.v. efter den 1. januar 2006, er disse ikke tillagt eller fratrukket indkomstopgørelsen. Der har næppe været nogen avance.

Klageren er således alene skattepligtig af den del af det pågældende beløb, som udgør renter.

I de situationer, hvor der er tale om rene lån, er faktum tillige, at klageren naturligvis alene skal beskattes af den del af ydelserne, som vedrører rentebetaling. Han skal ikke beskattes af den del af ydelserne, som udgør tilbagebetaling. Det må antages, at størstedelen af ydelserne udgør tilbagebetaling af lån. Skattemyndighederne kan ikke bare anse alle ydelserne for rentebetalinger. Faktum er jo, at lånene på et eller andet tidspunkt skal tilbagebetales.

En stor del af ydelserne er endvidere ikke betalt af debitorerne. Baggrunden for, at klageren dels opkrævede 24 pct. i rente ved lån i forbindelse med salg af biler m.v., og dels meget høje renter vedrørende andre lån var, at de pågældende som følge af deres økonomi ikke kunne låne penge andre steder. Tabsrisikoen har således været meget stor.

Klageren har lidt store tab vedrørende udlånene, ligesom han ikke har modtaget alle rentebetalingerne. At en del af låntagerne havde problemer med at betale deres ydelser fremgår af finanslisten efter 26. oktober 2007, hvor blandt andet [person5], som skulle betale 40.000 kr. pr. måned, var 7 måneder bagud. Han skyldte således 280.000 kr.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår adskillige eksempler på, at der var mange, som ikke afregnede deres forpligtelser over for klageren. Ved opgørelse af resultatet for finansieringsvirksomheden må der således ske skønsmæssigt fradrag for tab.

Der fremlægges en boopgørelse i dødsboet efter [person22]. Det fremgår heraf, at klageren i 2007 modtog en arv fra sin far i størrelsesordenen 3 mio. kr. Denne arv har givet klageren mulighed for at foretage en del af udlånene.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev fremlagt forskellige afviklingsaftaler.

Det fremgår af sagen, at SKAT for perioden 2006 til og med 31. oktober 2007 ved beregningen af resultatet for finansieringsvirksomheden har anvendt virksomhedens finansliste pr. 1. april 2006.

Denne finansliste viste betalinger på i alt kr. 344.373 pr. måned. SKAT har anset alle betalingerne for renter.

For så vidt angår de to sidste måneder af 2007, har SKAT taget udgangspunkt i finanslisten fra efter 26. oktober 2007. Denne udviste månedlige betalinger på kr. 525.841 efter fradrag af huslejeindtægter.

SKAT har anset alle betalingerne for renter.

Vedrørende denne finansliste er faktum, at denne ikke er fra 26. oktober 2007, men fra efter 1. oktober 2009. Dette kan udledes af de “afviklingsforslag”, som repræsentanten udleverede på mødet. Af det seneste “afviklingsforslag” vedrørende lån nr. 217 fremgår det, at dette er fra 1. oktober 2009. Af det fremlagte materiale fremgår det, at udlånene fra og med nr. 179 alle er sket fra medio 2008 og senere.

For så vidt angår 2008 og 2009 har SKAT lavet deres egen liste bestående af en kombination af de to finanslister. Herudover har SKAT forhøjet den månedlige indtægt med kr. 45.000 vedrørende udlån til [person19] og kr. 2.000 vedrørende lån til [person23]. De månedlige rentebetalinger for 2008 og 2009 er således opgjort til kr. 525.841.

I forhold til det af SKAT anførte om, at SKAT ved den af SKAT opgjorte finansliste for tiden efter 26. oktober 2007 har taget det mindste beløb på de to finanslister, er dette ikke korrekt.

Repræsentanten har i denne forbindelse konstateret følgende fejl:

Vedrørende debitor nr. 4, er den månedlige ydelse medtaget til kr. 1.530. Den er imidlertid alene medtaget på den seneste finansliste med kr. 1.000.

Vedrørende debitor nr. 6, er denne medtaget med kr. 2.000. Denne debitor er imidlertid udgået på den seneste finansliste.

For så vidt angår debitor nr. 21, er denne medtaget til kr. 2.500. Denne er imidlertid alene medtaget med kr. 1.500 på seneste finansliste.

For så vidt angår debitor nr. 46, er denne medtaget med kr. 10.000 pr. måned. Efter seneste finansliste er beløbet imidlertid alene kr. 5.000.

For så vidt angår debitor nr. 48, er denne medtaget med kr. 3.000. Denne debitor er imidlertid efter den seneste finansliste alene medtaget til kr. 1.500.

Debitor nr. 84 er medtaget med kr. 2.260. Efter seneste finansliste er denne alene medtaget med kr.

1.000.

Debitor nr. 147 er medtaget på listen med kr. 5.000. Efter seneste finansliste er beløbet imidlertid med håndskrift anført til kr. 3.000.

Debitor nr. 156 er medtaget med kr. 2.000. På seneste finansliste er beløbet imidlertid alene med håndskrift medtaget med kr. 1.000.

Mellem debitor 177 og 178 er medtaget et lån [person24] 26. oktober 2007 (baggrunden for, at SKAT konstaterede, at finanslisten var efter denne dato). På finanslisten står der alene lån [person24] 26. oktober 2007 kr. 5.000. Der fremgår intet om, at der var tale om en månedlig ydelse. Faktum er således, at det må lægges til grund, at der alene har været tale om et lån på kr. 5.000. Det er således en fejl, når SKAT ved sin opgørelse har medtaget beløbet med kr. 5.000 pr. måned. Vedrørende denne postering skal der således ske en nedsættelse med kr. 60.000 for såvel 2008 som for 2009.

For så vidt angår debitor nr. 198 er denne medtaget med kr. 3.000. På den sidste finansliste er beløbet imidlertid nedsat med håndskrift til kr. 2.000.

Faktum er i øvrigt, at en stor del af de personer, som fremgår på listen, ikke mere skyldte penge. Som det fremgår af de beslaglagte lister, var en del af debitorerne rent faktisk overstreget.

Som anført i klagen til Landsskatteretten samt på møde, er faktum, at de angivne beløb på Finanslisterne på ingen måde alle kun udgør renter. I de pågældende beløb indgår der naturligvis også afdrag. En stor del af udlånene vedrører udlån i forbindelse med salg af biler fra den bilvirksomhed, som indehaveren drev frem til sin fængsling i maj måned 2006 og i mindre omfang efterfølgende.

De fremlagte afviklingsforslag vedrørende en stor del af debitorerne på finanslisten viser tillige det pågældende.

Det gøres gældende, at der på tilsvarende måde har været tale om betaling af såvel renter som afdrag for de fleste andre debitorer. Der skal således vedrørende alle debitorerne ske en eller anden opdeling.

Som yderligere anført på mødet, så er faktum tillige, at indehaveren ved sin udlånsvirksomhed har haft ganske betydelige tab, såvel på selve lånene som vedrørende rentebetalingerne. Dette gælder såvel de almindelige afbetalingslån som de lån, som man meget passende kan betegne som “ågerlånene”; det vil sige de lån, hvor renten bliver beregnet med 10 % pr. måned. Baggrunden for den høje rente på “ågerlånene” var, at risikoen for ikke at få pengene tilbage var meget stor. Dette har da også vist sig at være faktum, jf. eksempelvis finanslisten fra efter 26. oktober 2007, hvor det vedrørende nr. 194 fremgår, at pågældende er 7 måneder bagud.

Der skal ved opgørelsen ske et betydeligt fradrag herfor.

For så vidt angår den opgørelse, som SKAT anvendte for hele 2008 og 2009 er faktum, at der her pr. måned indgår kr. 45.000 vedrørende udlån af kr. 450.000 til [person19]. Faktum i sagen er, hvilket SKAT og skatteankenævnet også er fuldt opmærksom på, at lånet til [person19]s er blevet ydet i slutning af juni/begyndelsen af juli 2009. Desuagtet har SKAT og skatteankenævnet ved deres beregninger medtaget den månedlige ydelse for hele 2008 og 2009. Alene udlånet til [person19] medfører således, at forhøjelsen vedrørende 2008 skal nedsættes med kr. 540.000 og forhøjelsen vedrørende 2009 med kr. 270.000.

Repræsentanten har, som bilag 8, vedlagt en oversigt over de nedsættelser, som der efter hans opfattelse bør ske vedrørende de konkrete debitorer, hvor der er fremlagt afviklingsterminerne. Ved opgørelsen har han alene opgjort de afdrag, som er indeholdt i de månedlige ydelser. Han har ikke taget højde for, at en stor del af ydelserne rent faktisk ikke har været betalt af debitorerne, og at klageren således har lidt tab på disse.

Det gøres afsluttende gældende, at overskuddet af finansieringsvirksomheden har været særdeles begrænset, og i hvert fald væsentligt mindre end de af SKAT og skatteankenævnet skønnede forhøjelser.

I forbindelse med aktindsigten modtaget efter kontorforhandlingen har repræsentanten noteret sig den skrivelse, som indehaveren sendte til en [person4], og som politiet beslaglagde. Af denne kan det klart udledes, at han ikke drev virksomheden, medens han var i fængsel. Det fremgår således, at han fandt dem frem igen efter, at han kom ud. Det fremgår endvidere, at han fik solgt de fleste på afbetaling.

Der er til Landsskatteretten indsendt en liste over betalte afdrag og konstaterede fejl, som er oplyst således:

1. [person25] — Fiat Brava

2006 4.820

2007 2.642

2008 3.286

2009 4.098

Særskilte bemærkninger:

Der blev alene betalt kr. 1.580 pr. måned, og ikke som anført på finanslisten kr. 1.600.

Der er ikke sket betaling i perioden 1. november 2006 til 1. april 2008.

2. Hyundai Pony

2006 18.360

2007 18.360

2008 18.360

2009 18.360

Særskilte bemærkninger:

Som det fremgår af bilag 2, skulle beløbet have været afviklet 1. juli 2005. Baggrunden for, at

beløbet fortsat var på finanslisten, var, at [person26] manglede at betale nogle af ydelserne.

4. [person27] - Suzuki

2006 15.755

2007 15.300

Særskilte bemærkninger:

På den senere finansliste er medtaget [person15], Fiat og varebil.

7. [person28]

2006 3.106

2007 3.938

2008 4.993

2009 6.333

Særskilte bemærkninger:

Ydelsen er i afviklingsforslaget angivet til kr. 1.630 mod kr. 1.500 på finanslisterne.

9. [person29]

2007 51.847

2008 12.760

2009 16.183

Særskilte bemærkninger:

Det skal i øvrigt bemærkes, at [person29] tillige havde lånene 54, 80, 83, 94, 120 og 133

10. [person30] — VW bus

2007 5.512

2008 25.630

2009 27.304

13. [person31] - Peugeot

2006 8.177

2007 10.371

2008 13.156

2009 16.683

Særskilte bemærkninger:

Pågældende har ikke betalt i 2006 — 2009. Stoppede helt med at betale i juli 2004, men er begyndt at betale kr. 1.000 pr. måned uden renter fra 1. marts 2013.

14. [person32] — Ford Scorpio

2006

2007 3.651

2008 7.378

2009 7.257

Særskilte bemærkninger:

[person32] havde oprindelig et lån til en Peugeot med en månedlig ydelse på kr. 1.660. Pr.

1. april 2008 købte han i stedet en Ford Scorpio og lånte her kr. 2.000. Her en ydelse på kr.

2.300 pr. måned. Det skal bemærkes, at [person32] ikke betalte en stor del af ydelserne i

2008 og 2009.

15. [person33] — BMW 520

2006 34.867

2007 36.000

2008 36.000

2009 36.000

Særskilte bemærkninger:

Lånet var alene på kr. 38.450 og skulle efter afviklingsforslaget være afviklet den 1. juni

2006.

16. Space Wagon — [person34]

2007 5.121

2008 35.377

2009 44.631

17. Mercedes 124 — [person35] bror

2006 13.919

2007 17.652

2008 22.283

2009 24.000

19. Hvid Supra

2006 11.065

2007 11.454 (10 måneder)

Særskilte bemærkninger:

I realiteten skulle der vedrørende ovennævnte bil medtages en yderligere omsætning for 2007

med yderligere kr. 363 og for 2008 kr. 447.

20. VW transporter — [person36]

2006 21.663

2007 27.432

2008 30.000

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Efter afviklingsaftalen er lånet alene på kr. 52.250 og skulle være færdigafviklet den 1. oktober 2007.

21. [person5] — Sort Vito

2007 5.411

2008 25.164

2009 29.519

23. [...]

2007 12.820

2008 88.300

2009 96.000

Særskilte bemærkninger:

Der mangler i realiteten en indtægt i 2006 på kr. 28.199 samt en indtægt i 2007 på kr. 22.691.

Beløbene er dog ikke betalt — ud over ydelserne frem til 1. juni 2006.

24. [...] Harley

2006 10.581

2007 10.955

Særskilte bemærkninger:

Der er ikke sket betaling siden 1. juli 2006.

[person37] skulle efter afviklingsaftalen have betalt kr. 10.000 pr. måned. Dette blev dog ændret på et tidspunkt til alene kr. 5.000 pr. måned, jf. finanslisten og tillige det håndskrevne på afviklingsforslaget. Såfremt det lægges til grund, at der er sket afvikling i henhold til afviklingsforslaget, har renterne for 2007 udgjort kr. 11.296 — mod kr. 10.000 opkrævet af SKAT. Renterne for 2008 har udgjort kr. 50.712 mod opgjort kr. 60.000 af SKAT. Renterne for 2009 har udgjort kr. 32.224 mod opgjort af SKAT kr. 60.000.

26. [person38] — Rød Polo

2006 16.990

2007 21.635

2008 27.403

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Det skal bemærkes, at en del af ydelserne i 2006 og 2007 ikke er betalt. Lånet var alene på kr.

56.350, og det skulle have været afviklet pr. 1. oktober 2008.

31. Ford Mondeo grå — [person39]

2006 13.716

2007 17.396

2008 22.013

2009 24.000

Særskilte bemærkninger:

Lånet skulle have været afviklet pr. 1. oktober 2008.

36. Ford Fiesta

2006 22.285

2007 24.000

2008 24.000

2009 24.000

Særskilte bemærkninger:

Lånet var alene på kr. 22.850, og det skulle have været afviklet pr. 1. september 2006. Han mangler at betale ydelserne 1. juni 2006, 1. juli 2006, 1. august 2006 og 1. september 2006.

37. [person40] — Ford Mondeo

2006 9.529

2007 12.087

2008 15.327

2009 19.440

47. [person41]

2006 9.540

2007 12.098

2008 16.314

2009 19.534

48. [...] — Golf 3000

2006 23.538

2007 28.820

2008 29.182

2009 36.000

Særskilte bemærkninger:

Han har ikke overholdt aftalen, hvilket også var baggrunden for, at der på den efterfølgende

Liste, fortsat var en betaling. Skulle have været færdigafviklet 1. maj 2008.

50. [person9]

2006 38.616

2007 38.616

2008 38.616

2009 38.616

Særskilte bemærkninger:

Lånet skulle have været afviklet i 2003.

55. [person42] — transporterlån

2006 6.738

2007 9.295

2008 11.576

2009 12.000

Særskilte bemærkninger:

Han har ikke betalt ydelserne fra 1. juni 2006.

58— Audi A3 — [person43]

2006 15.646

2007 19.844

2008 25.179

2009 31.921

59 — [person44] transport

2006 72.000

2007 72.000

2008 72.000

2009 72.000

Særskilte bemærkninger:

Der er tale om et gammelt lån, som ikke var færdigbetalt.

68 — Sprinter [...]

2006 6.230

2007 7.888

2008 10.007

2009 12.692

69 — BMW 316 — [person45]

2006 39.676

2007 54.334

2008 60.000

2009 60.000

Særskilte bemærkninger:

Ydelserne blev ikke betalt. Lånet skulle have været afviklet 1. november 2007.

72 — [person46] lån

2006 30.582

2007 31.656

2008 42.000

2009 42.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at beløbet var med på den sidste liste, var, at der var restancer på lånet. Lånet

skulle have været afviklet 1. oktober 2007.

78 — [person47] lån

2006 24.602

2007 24.700

2008 30.000

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at beløbet var med på den sidste liste, var, at der var restancer på lånet. Lånet

skulle have været afviklet 1. april 2007.

91 — BMW - [person48]

2006 12.519

2007 15.879

2008 20.141

2009 23.909

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at den var med på liste nr. 2 var, at han havde restancer. Lånet skulle have

været afviklet 1. februar 2004.

95 — [person14]/ [person39] — Fiat Ducato

2006 23.902

2007 29.263

2008 30.000

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at beløbet også er med på den sidste finansliste er, at der ikke var sket betaling siden medio 2006. Lånet skulle have været afviklet 1. maj 2007.

121 — Toyota Celica

2006 15.528

2007 18.000

2008 18.000

2009 18.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at den står på sidste finansliste er, at der har været restancer. Lånet var alene

på kr. 27.950, og skulle have været afviklet 1. juni 2005.

126 — [person25] — BMW

2006 22.415

2007 28.431

127— [person49] — BMW 320

2006 16.510

2007 18.000

2008 18.000

2009 18.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at han var med på finanslisterne, var, at der manglede betalinger fra 1. juni

2005. Lånet skulle have været afviklet 1. marts 2006.

134 - [person50] — BMW

2006 23.993

2007 21.851

139 — [person50]

2006 18.000

2007 18.000

2008 18.000

2009 18.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at han er med på listen er, at der var restancer på lånet. Lånet var alene på kr.

18.750, og skulle have været afviklet den 1. oktober 2005.

142 — [person51] — transporter

2006 11.837

2007 15.016

2008 19.044

2009 24.153

144 — Mercedes — [person2]/[person14]

2006 16.242

2007 20.602

2008 26.070

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Han har ikke betalt siden juli 2006. Lånet skulle have været afviklet pr. 1. december 2008.

146 — [person52]

Som det fremgår af det fremlagte materiale, er der sket ændringer i låneforholdet undervejs. Dette skyldes antageligvis, at [person52] ikke har kunnet overholde den oprindelige aftale månedlige ydelse på kr. 6.030. Ved min opgørelse har jeg lagt til grund, at der er betalt ydelsen med de kr. 6.030 frem til og med 1. november 2007, og at ydelsen herefter på det tidspunkt er nedsat først til kr. 4.530 og senere til kr. 2.500.

2006 24.152

2007 25.009

2008 nedsættes

2009 nedsættes

147: [person53]

2006 12.705

2007 16.117

2008 20.442

2009 25.925

Særskilte bemærkninger:

[person15] var syg, og der er ikke medtaget betalinger fra og med 1. juni 2006.

148 — [person7] slagter

2006 5.219

2007 6.619

2008 8.396

2009 10.650

156 — [person54]

2006 10.050

2007 13.773

2008 17.470

2009 22.115

160—[...]

2006 153.951

2007 179.407

2008 180.000

2009 180.000

Særskilte bemærkninger:

Der var tale om et lån, som oprindelig skulle have været tilbagebetalt pr. 1. februar 2007. Debitor stoppede imidlertid med at betale omkring 1. juni 2005.

162 — Nissan 200 NX

2006 5.661

2007 7.181

2008 9.110

2009 11.553

164 — [person55] og [person56]

2006 9.010

2007 11.426

2008 14.494

2009 18.384

Særskilte bemærkninger:

Har ikke betalt siden 1. juni 2006.

175— [person51] — Fiat Punto

2007 3.469

2008 26.940

2009 30.000

Særlige bemærkninger: Lånet var alene på kr. 24.850 og skulle have været afviklet pr. 1. november 2008.

179 — [person57]

2007 4.000

2008 20.583

2009 17.439

Særskilte bemærkninger:

Først opstartet 17. juli 2008.

180 — [person58]

2007 4.000

2008 20.942

2009 18.902

Særskilte bemærkninger:

Først opstartet 12. juli 2008

182 — [person59]

2007 10.000

2008 45.712

2009 21.311

Særskilte bemærkninger:

Lånet først opstartet 29. juli 2008

184 — Peugeot 106 — [person60]

2007 6.000

2008 34.996

2009 25.511

Særskilte bemærkninger:

Lånet først opstartet 19. august 2008.

191 — [...] Nissan

2007 4.000

2008 21.997

2009 17.282

Særskilte bemærkninger:

Lånet først opstartet 10. september 2008

196 [person47]

2007 6.000

2008 36.000

2009 28.515

Særskilte bemærkninger:

Det første lån blev optaget 7. november 2008 til køb af Alfa. I marts 2009 blev lånet ændret til køb af Mitsubishi Colt.

197 — [person3] Mercedes

2007 8.000

2008 46.405

2009 24.647

Særskilte bemærkninger:

Lånet blev optaget den 7. november 2008.

198 — [person10] — VW

2007 6.000

2008 36.000

2009 31.488

Særskilte bemærkninger:

Lånet blev optaget 10. juli 2009.

200 — [person61] — Ford Escort

2007 4.000

2008 24.000

2009 17.785

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 6. december 2008.

203 — [person62]

2007 6.000

2008 36.000

2009 29.381

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 25. februar 2009

206 — [person63]

2007 4.000

2008 24.000

2009 14.750

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 26. maj 2009.

207 — Hvid Vito

2007 6.000

2008 36.000

2009 33.570

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 27. juni 2009.

209 — [person61] — Hiace rod

2007 4.000

2008 24.000

2009 20.766

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 3. juni 2009.

214 — [person64]

2007 6.000

2008 36.000

2009 31.532

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 8. september 2009.

215 — [person65]

2007 3.000

2008 18.000

2009 16.856

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 22. september 2009.

217 — [person47]

2007 10.000

2008 60.000

2009 52.629

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget oktober 2009.

Klagerens repræsentant har herudover anført, at der mangler relevant materiale i sagen, idet SKATs udleverede materiale ligger i nogle ringbind, som starter med ringbind 6. Der mangler således i alt 5 stk. ringbind med materiale, som SKAT har oplyst ikke findes.

Klageren har ikke kunnet lave regnskaber som følge af SKAT og politiets beslaglæggelse af hans materiale.

SKAT har i deres udtalelse af 3. december 2013 oplyst, at der er foretaget en opgørelse af SKATs foged vedrørende værdi af biler. Denne opgørelse er ikke fremlagt, selv om den er blevet efterspurgt.

SKATs yderligere bemærkninger

Skatteankestyrelsen har fremsendt repræsentantens bemærkninger vedrørende finansieringslisten til udtalelse hos SKAT, som har fremsendt yderligere bemærkninger vedrørende finansieringsvirksomheden.

Det fremlagte materiale består af diverse afviklingsforslag/finansieringsforslag, hvoraf nogle er påført oplysninger om navn, bilmodel, pris, udbetaling, stiftelsesomkostninger, rente m.v.

SKAT har konstateret, at der ud over de fremlagte finansieringsforslag er yderligere aftaler. Renterne af disse fremgår af regnearket med henholdsvis 31.968 kr. pr. måned og 25.500 kr. pr. måned. SKAT har for indkomståret 2006 lagt 9 måneder til grund vedrørende perioden 1. april 2006 – 31. december 2006. For indkomståret 2007 har SKAT lagt 2 måneder til grund vedrørende perioden 1. november 2007 – 31. december 2007. Renteindtægterne af disse aftaler udgør i alt 2.101.560 kr.

På grundlag af det til Skatteankestyrelsen fremlagte materiale har SKAT opgjort renteindtægterne til 9.780.343 kr., som er sammensat således:

Der er konstateret unøjagtigheder i nummerrækkefølgen på afviklingsforslagene sammenholdt med dateringen på aftalernes indgåelse. Der er desuden konstateret huller i det fremsendte materiale i forhold til finanslisterne.

Kun meget få af de fremlagte afviklingsforslag er underskrevet, og størstedelen af afviklingsforslagene/finansieringsforslagene er udfærdiget på [virksomhed1]s papir. Denne virksomhed blev afmeldt den 30. juni 2006.

Klageren har forklaret, at der har været tale om 2 typer af finansiering, hvoraf den ene del var baseret på bilfinansiering. Denne del blev forrentet med en årlig pålydende variabel rente på 24 pct., svarende til en nominel rente på 26,824 pct., jf. materialet.

Den anden del af finansieringsvirksomheden var baseret på øvrige lån og disse lån blev forrentet med 10 pct. pr. måned af hovedstolen, indtil denne var betalt. Disse lån fremgår ikke af materialet, som er fremsendt til Landsskatteretten.

SKAT formoder, at de ”øvrige lån” er de lån, som fremgår af finanslisten pr. 26. oktober 2007, angivet som ident 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194, idet de på listen er registreret i særligt felt og angivet med et T efter beløbet. Det fremgår endvidere, at der månedligt betales 10 pct. af dette beløb.

Der henvises til en opgørelse udarbejdet af klageren, som ikke er dateret, hvoraf følgende fremgår:

Lille [person66] fremgår af regnearket efter 26. oktober 2007, jf. ident. nr. 173 og 174, hvor det i teksten er angivet med henholdsvis 100 T og 500 T. Ydelse er angivet med henholdsvis 10.000 kr. og 50.000 kr. månedligt.

[person67] fremgår af regnearket, ident. nr. 188 opført med 500.000 kr. og med en månedlig ydelse på 50.000 kr.

[person12] fremgår af regnearket, ident. nr. 186 opført med 150.000 kr. og med en månedlig ydelse på 15.000 kr. Denne post fremgår også af aflytningsmaterialet.

Sodavand fremgår af regnearket som ident. nr. 193 med 100.000 kr.

[person5] fremgår af regnearket som ident. nr. 194 med 800.000 kr.

Af regnearkets ident. nr. 182 og 183 fremgår 2 poster vedrørende [person68] med en ydelse på 5.000 kr. månedligt og en ydelse på 2.000 kr. månedligt. Den sidstnævnte post er anført som 200T. Disse poster understøttes af de oplysninger, som [person68] er fremkommet med under politiets afhøring af ham. Der kan endvidere henvises til 2 stk. kontrakter fra 2008 og 2009 vedrørende henholdsvis [person21] og [person19], lån på henholdsvis 200.000 kr. og 450.000 kr. med en månedlig ydelse/rente på 10 pct., svarende til henholdsvis 20.000 kr. og 45.000 kr.

Herudover fremgår der af aflytningsrapporter oplysninger om lån til [person23], hvoraf der betales 2.000 kr. pr. måned, [person4] om lån på 2,3 mio. kr., [person7] om lån på 1 mio. kr. og [person6] på 400.000 kr. Disse lån er ikke medtaget i SKATs opgørelse.

Klagerens endelige bemærkninger

Klagerens repræsentant har indsendt yderligere bemærkninger efter SKATs udtalelse, jf. ovenfor.

SKATs bemærkninger forstås således, at SKAT nu er af den opfattelse, at de samlede renteindtægter for indkomstårene 2006 – 2009 skal ansættes til 9.780.343 kr., og at SKAT således er af den opfattelse, at de tidligere foretagne forhøjelser skal nedsættes som følger:

Der må i klagerens finansieringsvirksomhed antages at have været betydelige tab dels på de renteindtægter, som han efter aftalerne skulle oppebære dels på de udlån, som han har ydet.

Ved en gennemgang af praksis kan det konstateres, at der i de situationer, hvor skatteyderen ikke kan dokumentere, at han har haft en fradragsberettiget udgift, men dog kan sandsynliggøre dette, da skal skattemyndigheden foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift. Der kan i den forbindelse blandt andet henvises til ”Det skatteretlige Skøn” af Lars Apostoli.

I en sag som den nærværende, hvor der er tale om en finansieringsvirksomhed, og hvor hverken indtægterne eller udgifterne kan dokumenteres, er skattemyndighederne forpligtet til at se på både indtægts- og udgiftssiden.

I nærværende sag har SKAT alene henset til ”de potentielle indtægter” men helt bortset fra, at der som følge af finansieringsvirksomhedens karakter nødvendigvis må anses at være manglende betaling af renter, ligesom det må være relativt åbenbart, at der også var store tab på fordringerne.

Ser man på den konkrete sag med SKATs opgørelse af 6. oktober 2014 med tilhørende opgørelse er repræsentanten enig i, at renteindtægterne som udgangspunkt kan opgøres til de 9.780.343 kr. som angivet af SKAT. Faktum er imidlertid, at det er relativt klart, at klageren dels ikke har oppebåret alle renteindtægterne, dels at han i det pågældende indkomstår har haft betydelige tab på udlån. Spørgsmålet er således, hvor store fradrag der skal ske i de opgjorte renteindtægter.

Der må nødvendigvis sondres mellem de ”almindelige fordringer”, dvs. dem, hvor der er udarbejdet finansieringsforslag, og de ”ualmindelige udlån”, dvs. udlånene til posterne 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194, jf. SKATs udtalelse.

Der skal for de skønsmæssige ”normale” lån, hvor SKAT på baggrund af det fremlagte materiale har opgjort renteindtægterne til henholdsvis 784.966 kr., 665.473 kr., 690.553 kr. og 671.526 kr. ske nedsættelse med minimum 25 pct., som udgør manglende modtagne renter og tab på fordringer. Det samme gælder for de yderligere renter i henhold til finanslisterne på henholdsvis 287.712 kr., 434.613 kr., 689.616 kr. og 689.616 kr.

For så vidt angår renterne i henhold til de ”unormale” lån med nr. 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194 i 2007 til 2009 på henholdsvis samlet 354.000 kr., 2.124.000 kr. og 2.124.000 kr. bør disse derimod nedsættes med 50 – 75 pct. Det bestrides, at klageren på nogen måde har oppebåret en årlig rente på 120 pct. af de pågældende lån. Det har formodningen imod sig, at de pågældende som har været nødsaget til at optage lån med en beregnet rente på 10 pct. pr. måned, har mulighed for at betale 120 pct. i rente pr. år. Baggrunden for den høje rente på ”ågerlånene” var, at risikoen for ikke at få pengene tilbage, var meget stor. Dette har da også vist sig at være faktum, jf. eksempelvis lån nr. 194 til [person69], hvor det fremgår af finanslisten fra efter 26. oktober 2007, at han var 7 måneder bagud med afdrag.

Overskuddet ved finansieringsvirksomheden for 2006 og 2007 bør maksimalt fastsættes i niveauet 500.000 kr. – 750.000 kr. og for årene 2008 og 2009 maksimalt til ca. 1.000.000 kr.

Sammenfattende bør der indrømmes et væsentligt højere nedslag end de 10 pct., som Skatteankestyrelsen lægger op til.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Der henvises til ovenstående afsnit om lejeindtægter, ligesom lovhenvisninger for skønsmæssige ansættelser fremgår af afsnittet ovenfor.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Realitet

Skatteankestyrelsen har ad flere omgange indkaldt yderligere materiale fra SKAT. Det fremgår af det modtagne materiale fra SKAT, at bilagene ligger i ringbind, som starter med nr. 6. SKAT har blandt andet oplyst til Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at nummereringen af bilagsmapperne ikke henviser til en fuldstændig nummerering. Der er ifølge SKAT alene tale om, at SKAT har valgt at lade numrene fra 6 til 8 være det, der vedrører de enkelte forhold i selve skatte- og momsansættelsen, dvs. de forhold, som har relevans for selve ansættelsen.

Landsskatteretten lægger til grund, at der i sagen foreligger tilstrækkeligt materiale til fastsættelse af en skønsmæssig omsætning ved handel med biler og ved finansieringsvirksomhed.

Klageren har ikke til SKAT eller skatteankenævnet indsendt afviklingsforslag, som først er tilsendt ved sagens behandling i Landsskatteretten, hvor der er modtaget i alt 62 aftaler.

Ifølge SKATs oprindelige opgørelser er indkomsten vedrørende finansieringsvirksomheden forhøjet ud fra en finansieringsliste med følgende beløb:

Til de enkelte afviklingsforslag, som er modtaget i løbet af sagens behandling i Landsskatteretten, kan det konkluderes, at der er betalt langt større beløb i renter end afdrag, mens der er betalt et fast månedligt gebyr på 30 kr. pr. indbetaling.

Repræsentanten har i sit endelige indlæg bemærket, at der skal ske nedsættelse af ansættelsen med 50 – 75 pct. vedrørende ”unormale” lån. De ”unormale” lån figurerer med en årlig rente på 120 pct., hvilket fremgår af finansieringslisten pr. 26. oktober 2007, angivet som ident 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194. Disse er registreret i et særligt felt og angivet med et T efter beløbet. Beløbene fremgår desuden af materialet, som blev indhentet i forbindelse med ransagning hos klageren.

På baggrund af de i sagen foreliggende gældsbreve for blandt andet [person21] og [person19] er det for godtgjort, at disse tilgodehavender er tilskrevet en rente på 10 pct. pr. måned. Gældsforholdene behandles herefter på samme måde som de ”normale” lån.

SKAT har udarbejdet en fornyet udtalelse efter indsendelse af afviklingsforslagene, og SKAT har på den baggrund udarbejdet en oversigt over gældsposterne og deres afvikling. Ændringerne af indkomsten er herefter opgjort til 9.780.343 kr. således:

SKATs oversigt kan umiddelbart lægges til grund for ansættelsen af renteindtægter i klagerens virksomhed, hvilket hans repræsentant er enig i, jf. repræsentantens bemærkninger indsendt den 11. november 2014. Renteindtægterne udgør derfor som udgangspunkt i alt 9.780.343 kr. for de 4 indkomstår.

Det fremgår af kommentarer på enkelte af finansieringsforslagene/afviklingsforslagene, at der er foretaget ændringer i betalingerne. Følgende aftaler har bemærkninger for de omhandlede indkomstår:

Herudover er der flere afviklingsaftaler, hvor der er påført et minus ud for betalingerne, hvilket kan indikere, at der ikke er sket betaling, eller at betaling er sket efter fristen. Endvidere er der på enkelte afviklingsaftaler slettet den sidste betaling i betalingsaftalen.

Klageren har således løbende registreret manglende og forsinkede betalinger på afviklingsforslagene. Der er dog kun i relativt få tilfælde registreret afvigelser på afviklingsaftalerne, og det er derfor ikke godtgjort, at der skal ske en generel nedsættelse af SKATs nye indstilling med 25 pct. vedrørende udgifter og tab.

Landsskatteretten lægger dog til grund som sandsynliggjort af klagerens repræsentant, at der i et vist omfang har været forsinkede eller undladte betalinger, ligesom enkelte fordringer må anses for at være uerholdelige. Omfanget af disse er imidlertid ikke dokumenteret som værende 25 pct. af SKATs forhøjelse.

Der fremgår i alt 220 ident. numre på SKATs nye oversigt, og flere numre dækker over flere tilgodehavender, jf. f.eks. nr. 10, 24, 146 og 147, som figurerer flere gange. Der er kun dokumenteret 62 af de 220 ident. numre over for Landsskatteretten, og af disse 62 er der ca. 20, hvorpå der er noteret afvigelser i betalingerne eller anført minustegn på enkelte betalinger.

Det kan herefter konkluderes, at der i langt de fleste tilfælde er foretaget betaling i henhold til afviklingsforslagene. Da repræsentanten har godtgjort, at der i visse tilfælde har været uerholdelige fordringer og manglende betalinger, ansætter Landsskatteretten på baggrund af ovenstående gennemgang skønsmæssigt (20 af 220 ident. nr.) 10 pct. i nedslag til dækning af disse, svarende til (10 pct. af 9.780.343 kr.) i alt 978.034 kr.

Ansættelsen vedrørende dette punkt ændres herefter således:

Nedsættelsen af SKATs ansættelse udgør herefter i alt følgende beløb:

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen med i alt 12.322.703 kr. vedrørende dette punkt.

SKAT har i sin udtalelse af 6. oktober 2014 anført, at en del af denne nedsættelse bør henføres til aktiviteter i forbindelse med bilhandler. Dette er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, idet SKATs foretagne skøn vedrørende bilsalg umiddelbart indeholder de af klageren foretagne bilhandler, idet der ligeledes har været afholdt udgifter i forbindelse med anskaffelse af bilerne samt udgifter til køb af reservedele m.v.