Kendelse af 23-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Klagen vedrører et bindende svar på følgende spørgsmål:

"5.

Kan SKAT bekræfte, at [virksomhed1] ikke er momspligtig af betalingen af værdibeviset, hvis dette ikke bliver indløst?"

SKAT har besvaret det stillede spørgsmål med et "Nej".

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, således at det stillede spørgsmål besvares med et "Nej".

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er formidler af værdibeviser til oplevelser, serviceydelser og produkter til selskabets medlemmer og de besøgende på selskabets hjemmeside.

Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet er fritaget for moms af betaling af værdibeviset, hvis dette ikke bliver indløst.

Følgende faktiske oplysninger fremgår af SKATs bindende svar (uddrag):

"... [virksomhed1] ApS er formidler af værdibeviser til oplevelser, serviceydelser og produkter til [virksomhed1]s medlemmer og de besøgende på [virksomhed1].dk. [virksomhed1]s virksomhed består grundlæggende i at tilbyde en platform (dealsite), hvor kunderne kan få adgang til sådanne fordelagtige rabatter. Betalingen for benyttelse af dealsitet sker ved, at [virksomhed1] opkræver en procentandel af det beløb som en vare eller tjenesteydelse bliver handlet til.

Fremgangsmåden går i sin enkelthed ud på, at [virksomhed1] indgår aftaler med interesserede danske selskaber (samarbejdspartnere), om formidling af værdibeviser, som giver kunderne mulighed for at købe varer og ydelser hos partnerne til en fordelagtig pris. Værdibeviserne sælges på [virksomhed1]s hjemmeside, via e-mails til interesserede kunder, som gennem hjemmesiden har tilmeldt sig [virksomhed1]s nyhedsbrev.

Tilbuddene til kunderne er tidsbegrænsede (typisk 24 timer eller en lignende kort frist). Ved udløb af tidsfristen indgås endelig aftale om kundens køb af værdibeviset. I givet fald trækker [virksomhed1] købesummen for værdibeviset fra kundens konto eller kreditkort, hvorefter værdibeviset sendes via e-mail til kunden.

[virksomhed1] udøver kun virksomhed i Danmark (primært de 4 største byer), og udbyder hver dag nye værdibeviser til varer eller ydelser i hver af disse byer. Det er kun danske kunder der kan købe værdibeviser hos [virksomhed1], og det er kun muligt at købe varer eller ydelser fra danske samarbejdspartnere (butikker, forretninger, restauranter m.v.)

[virksomhed1] og samarbejdspartneren

[virksomhed1] indgår aftaler med samarbejdspartnere, der er hjemmehørende i Danmark, om formidling af værdibeviser, der giver ret til udlevering af en vare eller ydelse. [virksomhed1] tilbyder således samarbejdspartnerne en markedsføringsydelse, som samarbejdspartneren alene betaler for når værdibeviserne indløses. Værdibeviserne giver den enkelte indehaver ret til typisk en specifik vare eller tjenesteydelse eller en vare til en bestemt værdi. Værdibeviset giver f. eks ret til en massage, et restaurantbesøg, et fitnessabonnement, biografbilletter osv.

Værdibeviserne kan overdrages.

Samarbejdspartneren bestemmer i samarbejde med [virksomhed1], hvilken vare eller tjenesteydelse værdibeviset skal give ret til, ligesom samarbejdspartneren og [virksomhed1] i fællesskab fastsætter prisen for værdibeviset. Partneren kan endvidere fastsætte en gyldighedsperiode, indenfor hvilken værdibeviset skal være indløst. Gyldighedsperioden vil i givet fald fremgå af værdibeviset.

Såfremt kunden indløser værdibeviset, er [virksomhed1] forpligtet til at betale i gennemsnit 68 % af den modtagne købesum til samarbejdspartneren. Indløses værdibeviset derimod ikke indenfor gyldighedsperioden, har partneren ikke krav på betaling fra [virksomhed1], og hele købesummen tilfalder i givet fald [virksomhed1].

Det fremgår af [virksomhed1]s almene forretningsvilkår, som er en del af samarbejdsaftalen mellem [virksomhed1] og samarbejdspartneren, at samarbejdspartneren er forpligtet til at indløse værdibeviserne inden for den på værdibeviset anførte indløsningsperiode.

Desuden fremgår det, at samarbejdspartneren skal friholde [virksomhed1] for alle konsekvenser af mangler ved tilbuddet/den skarpe pris, herunder alle mangler og manglende evne til at opfylde tilbuddet samt forkert eller upræcis beskrivelse.

[virksomhed1] og kunden

På grundlag af de indgåede partneraftaler sælger [virksomhed1] værdibeviserne på sin hjemmeside til kunderne. Kunden kan på hjemmesiden tilmelde sig [virksomhed1]s nyhedsbrev. I givet fald vil kunden hver dag modtage en e-mail med et nyt tilbud på værdibeviser til varer eller ydelser i den by, som kunden bor i.

Såfremt kunden er interesseret i et værdibevis, kan kunden - som nævnt ovenfor - bestille værdibeviset via [virksomhed1]s hjemmeside. Tilbuddene er typisk tidsbegrænsede (oftest til den dag, værdibeviset markedsføres på hjemmesiden eller en anden kort frist) og gælder derfor kun i en begrænset periode. Ved udløb af tidsfristen indgås - som nævnt - endelig aftale om køb af værdibeviset. [virksomhed1] trækker i givet fald købesummen fra kundens konto eller kreditkort. Når betalingen er gennemført, sender [virksomhed1] værdibeviset til kunden via e-mail. Kunden kan herefter kræve den af værdibeviset omfattede vare eller ydelse udleveret. Udlevering vil primært ske fra samarbejdspartnerens butik. Undtagelsesvist vil varen eller ydelsen blive sendt direkte fra samarbejdspartneren.

[virksomhed1] er udelukkende ansvarlig for, at værdibeviset giver ret til at kræve den af værdibeviset omfattede vare eller ydelse udleveret. [virksomhed1] er som formidler af værdibeviset ikke ansvarlig for fejl og mangler ved varen eller ydelsen.

Værdibeviset kan frit overdrages, og gyldighedsperioden for indløsning vil fremgå af værdibeviset. Kunden har endvidere en fortrydelsesret på to uger efter købet af værdibeviset, hvor kunden kan fortryde købet af værdibeviset, og få sine penge tilbage fra [virksomhed1].

Indløses værdibeviset ikke inden gyldighedsperiodens udløb, er [virksomhed1] berettiget til at beholde den modtagne købesum for værdibeviset.

[virksomhed1] fører en politik, hvorved [virksomhed1] løbende (og automatisk) gør kunden som har købt et værdibevis opmærksom på kommende udløb af gyldighedsperioden af værdibeviset. Af [virksomhed1]s hjemmeside samt e-mails til kunden gør [virksomhed1] aktivt kunden opmærksom på, at det er tid til at udnytte værdibeviset.

Opsummering af [virksomhed1]s forretningssetup

Det fremgår af SKATs afgørelse, at selskabet har anmodet om bindende svar på følgende spørgsmål:

"...

SKAT svarede følgende på de ovennævnte spørgsmål:

"Spørgsmål 1: Ja

Spørgsmål 2: Ja ...

Spørgsmål 3: Ja

Spørgsmål 4: Ja

Spørgsmål 5: Nej

Spørgsmål 6: Ja"

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har selskabets repræsentant oplyst, at der ikke er nogen kobling eller kontakt mellem partneren/butikken og køberen frem til det øjeblik, hvor køberen indløser sit værdibevis. Det er bl.a. videre oplyst, at en køber i henhold til betalingstjenesteloven kan kræve beløbet tilbage op til et år efter købet, og at et værdibevis inden for en måned efter værdibevisets udløb kan ændres fra f.eks. at lyde på en sushi middag til et værdibevis på noget andet fra en anden partner.

SKATs afgørelse

SKAT har afgivet et bindende svar, hvorefter der er svaret "Nej" til det stillede spørgsmål.

Efter SKATs svar er selskabet momspligtig af betalinger af værdibeviset, hvis dette ikke bliver indløst.

Der er herved bl.a. henvist til følgende (uddrag):

"...

Der henvises til SKM.2011.354.SR, hvor Skatterådet fandt, at en spørger, som sælger værdikuponer over internettet, som giver ret til køb af en vare eller ydelse fra eksterne selvstændige leverandører, handler i leverandørens navn og for leverandørens regning. Spørger modtager betalingen fra kunderne, men videreafregner beløbet med fradrag af 30 % til leverandørerne. Skatterådet fandt, at det er de eksterne leverandører og ikke spørger, der er momspligtig af betalingen fra kunderne, idet betalingen er vederlag for leverandørernes varer eller ydelser til kunderne.

...

Spørgsmål 5

I de tilfælde, hvor en kunde har købt et værdibevis og foretaget betaling til [virksomhed1], men ikke efterfølgende indløser værdibeviset, kan [virksomhed1] beholde hele det indbetalte beløb.

Det er SKATs opfattelse, at aftalen om, at [virksomhed1] kan beholde hele betalingen fra kunden, hvis værdibeviset ikke indløses, må anses for at være en del af samarbejdspartnerens betaling for den ydelse [virksomhed1] leverer til samarbejdspartneren.

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at samarbejdspartneren kan fastsætte en gyldighedsperiode inden for hvilken værdibeviset skal være indløst. Når det konstateres, at værdibeviset ikke indløses inden for denne gyldighedsperiode, udløses [virksomhed1]s krav på beløbet, og da [virksomhed1] allerede besidder beløbet på samarbejdspartnerens vegne, sker betalingen med det samme.

I har anført, at manglende indløsning af et værdibevis efter jeres opfattelse kan sammenlignes med et momsfrit tilskud eller en gave. Når kunden aktivt undlader at indløse et værdibevis, fører det til, at der ikke sker nogen leverance, hvorved kunden ikke får leveret en vare eller en tjenesteydelse.

SKAT er enig i, at når kunden ikke indløser et værdibevis, er der ikke sket en levering mod vederlag fra [virksomhed1] eller [virksomhed1]s samarbejdspartner til kunden.

Da [virksomhed1] imidlertid handler i fremmed navn og for fremmed regning, jf. svaret på spørgsmål 1, anses den oprindelige aftale om levering af en vare eller ydelse mod betaling af købesummen for værdibeviset for indgået mellem kunden og [virksomhed1]s samarbejdspartner. [virksomhed1] opkræver og besidder således de indbetalte beløb på samarbejdspartnerens vegne.

Når samarbejdspartneren i henhold til aftalen med [virksomhed1] accepterer, at [virksomhed1] beholder hele købesummen, hvis værdibeviset ikke indløses, må dette således anses som udtryk for en betaling fra samarbejdspartneren til [virksomhed1]. Denne betaling må anses for at være (yderligere) vederlag for de ydelser, som [virksomhed1] leverer til samarbejdspartneren i henhold til samarbejdsaftalen.

At [virksomhed1] aktivt gør kunden opmærksom på, at kunden er berettiget til at få det betalte beløb retur, kan efter SKATs opfattelse ikke føre til andet resultat.

Spørgsmålet besvares derfor: Nej.

..."

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs svar på det stillede spørgsmål ændres til "Ja", således at selskabet er fritaget for moms af betalinger af værdibeviset, hvis dette ikke bliver indløst.

Der er herved bl.a. anført følgende (uddrag):

"...

Aftalen som er indgået med samarbejdspartneren bygger grundlæggende på, at [virksomhed1] skal være med til at øge omsætningen på specifikke varer/ tjenesteydelser som samarbejdspartneren udbyder gennem samarbejdet med [virksomhed1].

Samarbejdspartneren er udelukkende interesseret i, at der sælges det bestemte antal værdibeviser, og at kunderne indløser de købte værdibeviser. Samarbejdspartneren betaler [virksomhed1] et bestemt vederlag når værdibeviserne indløses. Indløses et værdibevis ikke, skal samarbejdspartneren ikke betale et vederlag til [virksomhed1].

Det er samarbejdspartnerens forventning og "krav", at [virksomhed1] sælger det bestemte antal værdibeviser, således at samarbejdspartneren kan sælge de varer og tjenesteydelser som er udbudt.

Indløses de erhvervede værdibeviser ikke, opnår samarbejdspartneren ikke nogen afsætning. Opnår samarbejdspartneren ikke nogen afsætning, får [virksomhed1] ikke nogen betaling fra samarbejdspartneren. Opnår samarbejdspartneren ikke nogen afsætning, er samarbejdspartneren generelt ikke interesseret i at benytte [virksomhed1].

På årsbasis er det ca. 3 - 4 % af de solgte værdibeviser hos [virksomhed1] som ikke indløses af kunderne. Gennemsnitværdien på de ikke indløste værdibeviser er mellem 199 - 299 kr. Såfremt [virksomhed1] ikke havde iværksat en aktiv procedure, jf. nedenstående, så ville der på årsbasis være mellem 10-15 % af værdibeviserne som ikke ville blive indløst.

Som redegjort overfor SKAT, har [virksomhed1] iværksat en aktiv procedure for at nedbringe antallet af ikke indløste værdibeviser. I den forbindelse skal vi henvise til de almindelige forretningsforbindelser hos [virksomhed1], "minde-om" mails som kunderne får tilsendt efter køb af et værdibevis, herunder kundens konto hos [virksomhed1]. En kunde der har købt et værdibevis hos [virksomhed1] kan således løbende følge med i, hvornår et værdibevis udløber.

Vælger en kunde ikke at indløse et værdibevis eller at få pengene tilbagebetalt, skyldes dette ikke at kunden ikke er bekendt med muligheden, eller manglende reminder herom.

[virksomhed1] betragter indtægten ved manglende indløsning af et værdibevis som en ensidig betaling til [virksomhed1], eftersom kunden har forholdt sig passiv, uagtet at kunden løbende er blevet bekendtgjort med konsekvensen. [virksomhed1] betragter ikke indtægten som en betaling fra samarbejdspartneren, men har dog indtil nu afregnet moms af indtægten.

...

I henhold til momslovens hovedregel skal der svares moms af leveringer mod vederlag der finder sted her i landet. Momslovens § 4, er implementeret via artikel 2 i momssystemdirektivet.

En helt grundlæggende forudsætning for at der skal beregnes moms ved en leverance af i øvrigt momspligtige varer og tjenesteydelser, er at der foreligger en levering mod vederlag - dvs. at leverandøren opnår en konkret modværdi for det leverede. Dette fremgår af momslovens § 27, stk. 1, som omhandler momsgrundlaget.

Momslovens § 27, stk. 1, har baggrund i momssystemdirektivets artikel 73...

EU-domstolen (tidligere EF-domstol) har i flere sager udtalt sig om, hvornår der er tale om levering mod vederlag, og dermed om der indtræder en momspligt. En af disse sager er sag C-184/80, hvor følgende fremgår af dommens præmis 12 og 13:

En tjeneste ydelse kan kun beskattes når den ydes mod vederlag, hvorved beskatningsgrundlaget for sådan en ydelse udgøres af alt hvad der modtages i modydelse for tjenesteydelsen. Der skal altså foreligge en direkte sammenhæng mellem den udførte tjeneste ydelse og den modtagne modværdi.

Ovenstående bekræftes tillige ved et opslag i SKATs juridiske vejledning, hvor følgende fremgår vedrørende direkte sammenhæng mellem leveret vare/ ydelse og modtaget værdi:

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Se EF-domstolens dom i sag C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA, præmis 12, og dommen i sag C-102/86, Apple and [virksomhed2], præmisserne 11 og 12.

Henset til at [virksomhed1] reelt ikke leverer nogen tjenesteydelse til samarbejdspartneren, når et værdibevis ikke indløses af en kunde, så kan der efter vores opfattelse ikke være nogen direkte sammenhæng mellem udført tjenesteydelse og modtaget værdi - særlig ikke når den modtagne værdi ikke betales af samarbejdspartneren.

EU-domstolen har også i anden konkret sag udtalt, at der skal foreligge et retsforhold mellem partnerne vedrørende gensidig udveksling af varer og tjenesteydelser - dvs. et retsforhold som gensidigt forpligter parterne.

I denne sammenhæng er der et retsforhold mellem [virksomhed1] og samarbejdspartneren, jf. samarbejdskontrakten vedrørende salg og indløsning af værdibeviser, men ikke noget retsforhold vedrørende ikke indløste værdibeviser.

SKAT bekræfter, jf. svaret til spørgsmål 5, at der ikke er noget retsforhold mellem [virksomhed1] og kunden, hvilket efter vores opfattelse må føre til, at vederlaget som [virksomhed1] oppebærer, når en kunde undlader at indløse en værdikupon må føre til, at indtægten er uden for momslovens anvendelsesområde.

Konklusion

Vi og klienten er af den generelle opfattelse, at indtægten som [virksomhed1] lejlighedsvis oppebærer ved at en kunde undlader at indløse et værdibevis, er at betragte som et vederlag der er ikke er omfattet momslovens bestemmelser.

Efter vores opfattelse, er indtægten/ vederlaget ikke at betragte som en supplerende betaling fra samarbejdspartneren for den ydelse som [virksomhed1] generelt leverer. Jf. domstolens udtalelser så skal der være en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget, hvilket ikke er tilfældet ved kundens manglende indløsning eller manglende anmodning om at få pengene tilbagebetalt.

..."

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har selskabets nye repræsentant bl.a. yderligere anført følgende (uddrag):

"...

Selve anmodning til SKAT om bindende svar på i alt 6 spørgsmål tager udgangspunkt i disse tre parter:

Spørgsmål 5 vedrører alene kunde og formidlers retlige forhold. Sælger har alene afgivet et tilbud, som kunden ikke udnytter, hvorefter kundens deponering af penge hos formidler tabes, og formidler kan beholde pengene uden videre efter kunden ikke har reageret på gentagne påmindelser. Såfremt kunden ikke indløser værdibeviset men reagerer på modtagne påmindelser og får udbetalt de deponerede penge, så sker det tilsvarende uden sælgers mellemkomst, Det er altså med rette, at sælgers ageren under spørgsmål 5 ikke kan få betydning for kategoriseringen. af det beløb, som tilfalder formidleren.

SKATs afgørelse strider i mod formålet med momssystemet. Formidler skal som følge af SKATs afgørelse afregne moms af det beløb, som kunden har deponeret og ikke får retur grundet manglende indløsning af værdibevis. Dette momsbeløb anser SKAT som modtaget i forbindelse med formidlers levering af ydelser til sælger, selvom formidleren reelt har modtaget beløbet fra kunden. Sælger bør derfor i henhold til SKATs anbringende kunne udnytte en fradragsret for et momsbeløb, som sælger altså ikke har betalt til formidleren. Der opstår på denne måde en kunstig momsmæssig situation, som det ikke har været hensigten med momssystemdirektivet og vi når ikke til det rigtige momsresultat. I den beskrevne situation med manglende indløsning af værdibeviser, sker der ingen levering mod vederlag mellem nogen af parterne, og derfor bør der ikke være nogen parter, som afregner moms.

(Formidleren leverer ingen formidlingsydelse til sælger, hvis kunde ikke indløser værdibevis.)

Ifølge momslovens § 4, stk. 1 skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag. Der findes en række EU-domme, som nærmere belyser dette og forklarer sammenhængen mellem det leverede og vederlaget.

Det er SKATs opfattelse, at kundens manglende indløsning af værdibeviset hos sælger medfører, at formidlers formidlingshonorar skal forøges med værdien af værdibeviset og dermed bliver momspligtigt. Vi forstår, at SKAT vurderer, at formidler i tilfælde af manglende indløsning alligevel leverer en formidlingsydelse til sælger, og at denne ydelse vedlægges med den fulde værdi af værdibeviset.

I aftalen mellem formidler og sælger er reguleret fastsat formidlingsprovision, som beregnes ud fra antal procent og antal indløste værdibeviser. Ifølge SKATs vurdering forøges værdien af formidlingsydelsen altså til 100 % af værdibeviset trods det faktum, at der faktisk ikke har fundet formidling sted. Kunden har jo ikke indløst værdibeviset, og der er ikke formidlet kontakt mellem kunde og sælger.

Den kunde, som er forsøgt formidlet til at købe ydelser og varer hos sælger, vælger med andre ord ikke at lade sig formidle af formidlerene.

Det giver ud fra et økonomisk rationale ikke mening, at formidler kan ophæve et yderligere og højere formidlingshonorar, når handlen ikke gennemføres mellem de parter, som er forsøgt formidlet. Formidlingshonoraret udløses netop, når der sker en levering mod vederlag mellem sælger og kunde.

(Sælger erhverver ikke råderet over kundens betaling af penge til formidleren, og derfor kan pengene ikke anses som vederlag for en ydelse, som formidleren har leveret.)

Sælger erhverver ikke på noget tidspunkt ret til betalingen fra kunde til formidler, når kunden ikke vælger at gøre brug af sit værdibevis. Dette udelukker, at beløbet deponeret af kunden hos formidler kan konverteres til at være en betaling fra sælger til formidler.

SKATs afgørelse om, at formidler bliver betalt yderligere af sælger for formidlers øvrige leverancer til sælger er altså ud fra den manglende råderet og pengene juridisk set ikke en mulighed. Sælger har på intet tidspunkt råderet over kundens deponering af penge hos formidler. Derfor giver det ikke (som SKAT konkluderer) mening at konkludere, at en deponering af penge fra kunden hos formidler i tilfælde af manglende indløsning giver sælger ret til at disponere over det deponerede beløb. Ved manglende indløsning bestemmes håndteringen af de deponerede beløb alene af aftalen mellem kunde og formidler.

EU Domstolen udtaler sig i Cantor Fitzgerald International, præmis 17 (0408/99) om det forhold, at det er selve leverancen og ikke betalingen, som afgør afgiftspligten. "(...) det er leveringer af goder og tjenesteydelser, der er momspligtige, og ikke de betalinger, der foretages som vederlag herfor. Så meget desto mere kan afdrag, som er betalt for leveringer af goder og tjenesteydelser, der endnu ikke er klart identificeret, ikke være momspligtige. " Fitzgerald. handlede om momspligten af afdrag, men vi kan drage en parallel, til denne sag ved, at der også skal være en klart defineret leverance, som betalingen vedrører, førend det kan konkluderes, at der er tale om levering mod vederlag.

I klagesagen er der ikke en klart defineret leverance, som betalingen vedrører. SKAT har alene konkluderet, at betalingen må være yderligere vederlag for formidlingsydelser. Dette er ikke korrekt, i tilfælde af manglende indløsning af værdibeviser er der ikke mellem formidler og sælger aftalt nogen provision for formidling, ligesom der i tilfælde af indløsning er aftalt en fast andel i provision, som sælger skal betale for formidlingsydelser.

Formidleren leverer ikke nogen ydelse til sælger i tilfælde af manglende indløsning af værdibevis, og dette eksemplificeres af, at formidlerens leverance til sælger ikke ville blive hverken mindre eller større i tilfælde af, at formidleren f.eks. valgte at returnere penge til kunden i tilfælde af manglende indløsning. Det forhold, at beløbet forbliver hos formidler og bliver formidlerens indtægt ændrer ikke på, at der ikke er leveret nogen form for modydelse til hverken sælger eller kunde.

(Formidler opkræver og besidder ikke de indbetalte beløb på sælgers vegne.)

SKAT noterer i sin begrundelse, at formidleren opkræver og besidder de indbetalte beløb fra kunden på sælgers vegne. Dette er ikke korrekt. De fra kunden indbetalte beløb tilhører sælger i tilfælde af, at kunden indløser værdibeviset, og i så fald sker dette først, når kunden indløser værdibeviset, og den momspligtige transaktion mellem sælger og kunde finder sted.

Rettelig deponerer kunden pengene hos formidler, indtil kunden vælger at indløse værdibeviset hos sælger. Dog kan kunden ikke råde over de deponerede penge men pengene er inden for værdibevisets gyldighedsperiode øremærket til en momspligtig transaktion hos sælger eller til at lade pengene tilfalde formidler efterfølgende, hvis kunden ikke reagerer på de gentagne påmindelsesmails, hvilket falder uden for momslovens anvendelsesområde.

..."

SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

SKAT har i brev af 26. januar 2016 indstillet til Skatteankestyrelsen, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Der er herved bl.a. henvist til følgende (uddrag):

"(...)

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Under henvisning til SKM2011.354.SR, spørgsmål 8 og SKATs bemærkninger i det bindende svar fra 22. november 2012 fastholder SKAT, at svaret på det stillede spørgsmål er nej.

Det er SKATs opfattelse at aftalen om at klager kan beholde hele betalingen fra kunden, hvis værdibeviset ikke indløses, må anses for at være en del af partnerens betaling for den ydelse klager leverer til samarbejdspartneren, jf. de almene forretningsvilkår gældende pr. august 2012, punkt 5.6.

Momspligten indtræder således for klager på det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at klager har et endeligt krav på at beholde beløbet.

Det fremgår af momslovens § 27, stk. 1, at momsgrundlaget er vederlaget. Bestemmelsen betyder, at betalinger, der skal anses som vederlag for en leverance, skal indgå i momsgrundlaget. Som udgangspunkt er momsgrundlaget den pris, som kunden faktureres, jf. UfR1977.376.ØLR og SKM2014.757.SR.

I den konkrete situation leverer klager en markedsføringsplatform og - ydelse til samarbejdspartnerne. For denne ydelse modtager klager et variabelt honorar bestående af afregningen for det enkelte værdibevis i henhold til den konkrete aftale, samt ikke indløste værdibeviser, jf. standardvilkårene punkt 5.6.

At klager har iværksat særlige påmindelsesprocedure over for kunderne findes ikke at kunne tillægges betydning.

..."

/

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"Stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Det fremgår af momslovens § 27, stk. 1:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."

Det fremgår af momssystemdirektivet artikel 73:

"Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris."

Det fremgår, at klagen alene vedrører spørgsmål fem ud af de i alt seks stillede spørgsmål. Landsskatteretten lægger ved besvarelsen af det påklagede spørgsmål - spørgsmål 5 - til grund, at selskabet handler i fremmed navn og for fremmed regning ved formidling af værdibeviserne, jf. SKATs besvarelse af spørgsmål 1 i det bindende svar.

Retten finder, at det i konsekvens heraf endvidere må lægges til grund, at selskabet alene modtager betaling fra kunden på vegne af samarbejdspartneren, jf. herved tillige SKATs besvarelse af spørgsmål 2 i det bindende svar.

Retten finder endvidere, at dette gælder både i de tilfælde, hvor kunden indløser værdibeviset inden for gyldighedsperioden og i de tilfælde, hvor kunden ikke indløser værdibeviset inden for gyldighedsperioden. Det bemærkes herved, at vurderingen af, om selskabet handler i fremmed navn og for fremmed regning ikke er afhængig af, om værdibeviset indløses eller ej.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det aftales mellem selskabet og samarbejdspartneren, at samarbejdspartneren ikke har krav på betaling fra selskabet, hvis værdibeviset ikke indløses inden for gyldighedsperioden, og at hele købesummen i givet fald tilfalder selskabet. Da selskabet modtager betalingen fra kunden på vegne af samarbejdspartneren, må beløbet anses for modtaget af selskabet fra samarbejdspartneren og ikke fra kunden.

Ud fra en samlet vurdering af det oplyste om selskabets aftale med samarbejdspartneren finder retten endvidere, at der er en direkte sammenhæng mellem den af selskabet udførte formidling og det vederlag, selskabet modtager fra samarbejdspartneren herfor, og at dette også gælder den betaling, som selskabet modtager fra samarbejdspartneren i tilfælde af manglende indløsning af værdibeviset. Betalingen må således anses for en del af den samlede modværdi, som selskabet modtager fra samarbejdspartneren for formidlingen, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 27, stk. 1.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.