Kendelse af 20-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Glostrup den 13. december 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift med 173.370 kr. som følge af benyttelse af autocamper på færdselslovens område uden alt campingudstyrets tilstedeværelse.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen for så vidt angår afgiftspligten.

Faktiske oplysninger

Klageren er registreret ejer og bruger af Mercedes-Benz Viano 3,0 CDI med stelnummer [...] og registreringsnummer [reg.nr.1], som i henhold til SKAT er indregistreret under fortegnelse 6/2004, der har gyldighed fra den 11. november 2004, som såkaldt camper med nedsat afgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 5a.

Ved en kontrol den 30. august 2012 kl. 21.25 på [adresse1] ved hjørnet af [adresse2] nr. 1 – 87 har politiet i samarbejde med SKAT bragt køretøjet til standsning.

SKAT konstaterede i umiddelbar forlængelse af standsningen, at køretøjet manglede 4 sæder, og at der ikke var nogen luftmadrasser i køretøjet. Der var umiddelbart fyldestgørende køkkenudstyr.

Klageren oplyste over for SKAT i umiddelbar forlængelse af standsningen, at hun havde taget 4 af i alt 7 sæder ud af køretøjet, da hun havde noget affald, der skulle køres på containerpladsen.

Det omhandlede køretøj blev ved afgørelser af 30. august 2012 og af 1. september 2012 beslaglagt. Efter beslaglæggelsen gennemgik SKAT køretøjet på ny. Det blev konstateret af SKAT, at der var to luftmadrasser installeret, og at der ikke var nogen renvands- eller spildevandstank i køretøjet. Køkkenudstyret var derfor ikke fyldestgørende.

Den 4. oktober 2012 sendte SKAT et forslag til afgørelse til klageren (agterskrivelse), hvoraf det fremgik, at det omhandlede køretøj både manglede sæder og køkkenudstyr (renvands- og spildevandstanke) på standsningstidspunktet, hvorfor det skulle afgiftsberigtiges. Af forslag til afgørelse fremgår således:

”Efter beslaglæggelsen er køretøjet indført på ny. Det viste sig, at det der umiddelbart lignede vandtanke, var 2 luftmadrasser. Der var ikke nogen renvands- eller spildevandstanke i køretøjet. Køkkenudstyret var således ikke fyldestgørende, men de 2 luftmadrasser var imidlertid til stede”.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift med 173.370 kr. som følge af benyttelse af autocamper på færdselslovens område uden alt campingudstyrets tilstedeværelse.

Et køretøj, som er indregistreret som camper, skal opfylde nogle mindstekrav til indretningen, idet der bl.a. i henhold til registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 2, skal være en indretning, der giver adgang til opredning af egentlige sovepladser for 4 personer. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at køretøjet skal have en passende loftshøjde, og at det skal være indrettet med sovepladser, køkken, vand- og spildevandstank m.m.

Køretøjet manglede bl.a. bordben, ligesom der alene var tre sæder i køretøjet.

Da køretøjet blev standset, manglede der også 2 vandtanke til henholdsvis rent vand og spildevand. Det var således ikke muligt, at indrette køretøjet til egentligt ophold eller beboelse.

Derfor skal det omhandlede køretøj indregistreres i henhold til registreringsafgiftslovens § 4.

SKATs udtalelse af 4. marts 2013

”(…)

Al camperudstyret – som er forudsætningen for den nedsatte registreringsafgift – var ikke til stede i køretøjet, da [person1] blev standset den 30. august 2012. Det fremgår af køretøjets camperfortegnelse, at køretøjet er godkendt med 7 siddepladser, som nævnt i SKATs afgørelse om beslaglæggelse samt i sagsfremstillingen til registreringsafgiftssagen.

Der findes flere forskellige camperfortegnelser på en Mercedes Benz Viano. Fælles for dem er dog som anført ovenfor, at køretøjet til enhver tid utvivlsomt skal være indrettet til beboelse.

Ud fra køretøjets registreringsgrundlag og vedlagte billeddokumentation er dette køretøj godkendt efter fortegnelse nr. 6/2004 med gyldighed fra 11. november 2004. Det vil altså sige, at køretøjet er godkendt med 7 siddepladser. I forbindelse med køretøjets første indregistrering i Danmark, sker der imidlertid en fejl under syn og godkendelse af køretøjet. Synsmanden har enten talt forkert, da han talte sæderne i køretøjet den 19. januar 2007, eller også var køretøjet slet ikke indrettet efter reglerne, da det blev fremstillet til syn. Køretøjet har uanset af hvilken årsag ikke været lovligt indrettet, allerede da det blev indregistreret første gang i Danmark. Køretøjet er formentlig importeret til landet som brugt varebil, og så ombygget i Danmark af [virksomhed1] A/S. Der er derfor fjernet mindst 3 sæder og formentlig 4 sæder. Uanset dette kan køretøjet ikke indrettes til ophold- og beboelse for mindst 4 personer. Der henvises i øvrigt til sagsfremstilling i sagen.

Afgørelsen indstilles derfor stadfæstet.

(…)”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af den omhandlede registreringsafgift med 173.370 kr. nedsættes til 0.

Til støtte for den nedlagte påstand er bl.a. gjort gældende, at der foretaget en sammenblanding af to forskellige typer autocampere, således er der ikke fremlagt nogen korrekt indregistreringsfortegnelse vedrørende det omhandlede køretøj. De tre sæder, som var udtaget af det omhandlede køretøj, var ikke afmonteret, hvorfor der ikke var tale om nogen konstruktionsmæssig ændring. Der er intet nævnt i lovgivningen eller lovbemærkningerne om, at alle sæder på ethvert tidspunkt skal være monteret på de tilhørende sædeholdere. Det fremgår ej heller af camperfortegnelsen, at alle sæder skal være medbragt under kørslen, herunder at sæderne indgår som en del af camperudstyret.

SKAT har først i forbindelse med forslag til afgørelse af 4. oktober 2012 anført, at der tillige manglede køkkenudstyr i køretøjet på standsningstidspunktet. Det er stærkt problematisk, at genstande, der i henhold til kontrollen ubestridt var til stede, senere ikke var til stede. De fotografier, som blev taget af det omhandlede køretøj, viser, at spildevandstanke/poser samt slanger har befundet sig i det omhandlede køretøj på standsningstidspunktet. Køretøjet blev altså i første omgang urigtigt beslaglagt på grund af en misforståelse/fejlopfattelse vedrørende antallet af sæder og sædernes betydning for køretøjets anvendelse til camping. Det virker som om, at SKAT har fundet på en ny begrundelse efterfølgende, idet den første begrundelse ikke kunne medføre et yderligere pålæg af registreringsafgift.

Der synes også i forløbet at have været tvivl om, hvorvidt køkkenet var indrettet med gasblus eller spritblus, da det har været uklart for de personer, som stod for kontrollen, hvilket type køretøj der var tale om. Klageren blev efter kontrollen var afsluttet den 30. august 2012 anmodet om at tømme køretøjet fuldstændigt for løsdele, herunder renvands- og spildevandstank, ligesom bordben og andre løsdele på nær luftmadrasserne blev udtaget af køretøjet. Det er absurd, at klageren er kritiseret for, at køretøjet manglede genstande, der ubestridt var til stede på standsningstidspunktet. Der står i øvrigt intet om manglende bordplade eller bordben i SKATs forslag til afgørelse af 4. oktober 2012, bl.a. hvorfor SKAT har anvendt ulovlige kriterier i sin afgørelse.

Desuden er det ikke muligt at anvende det omhandlede køretøj som camper, hvis alle sæderne skal være fastboltet. Desuden har SKAT anvendt et forkert sammenligningsgrundlag, idet der er sammenlignet med en forkert Mercedes-Benz Viano Model.

SKAT skal bl.a. på grundlag af den efterfølgende, ændrede opfattelse af de faktiske forhold i det mindste fremlægge den nye camperfortegnelse, ligesom SKAT skal oplyse navnene på de medarbejdere fra SKAT og politiet, som har deltaget ved standsningen og ved den efterfølgende kontrol.

Det fremgår tillige af billederne fra standsningen af den omhandlede autocamper, at luftmadrasser og køkkenudstyr var til stede i autocamperen.

SKATs udtalelse af 5. november 2015 til Skatteankestyrelsens indstilling

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Landsskatteretten i brev af 25. oktober 2013 anmodet om en udtalelse. Landsskatteretten har fremsendt kontorets forslag til afgørelse.

SKAT JURA er enig i kontorindstillingen.

SKAT JURA er af den opfattelse, at de dagældende regler omkring autocampere skal fortolkes således, at køretøjet til enhver tid skal være indrettet, så det kan anvendes til ophold og beboelse, herunder overnatning, for mindst 4 personer.

I den konkrete sag er dette indretningskrav ikke opfyldt, idet køretøjet ved kontrollen alene indeholdte 3 af i alt 7 sæder. Køretøjet manglede endvidere dele af den obligatoriske køkkenindretning, som køretøjet var blevet godkendt med. Samlet set var køretøjet ved kontrollen således ikke anvendeligt til ophold og beboelse, herunder overnatning, for mindst 4 personer.

SKAT JURA henviser til Landsskatterettens tidligere afgørelser vedrørende de dagældende regler for autocampere i 12-0188754, 12-0189376 og 12-0189377.”

Repræsentantens indlæg af 29. december 2013

”(…)

1.

Jeg konstaterer, at Landsskatteretten som også drøftet på mødet 26. august 2013 jf. hvad der er anført i mit indlæg af 10. april 2013 punkt 3-12 har konstateret, at de i sagsakterne foreliggende fortegnelser og typegodkendelse for automobil Mercedes Benz Viano TDI 2,2 Trend L fra 2004 ikke harmonerer med en i sagen omhandlede bil Mercedes Benz Viano CDI 3,0 AMB Citycamper L, som ubestrideligt har 6 sæder, hvoraf 3 er aftagelige samt at bilen er godkendt i overensstemmelse hermed.

Jeg konstaterer videre, at jeg må forstå oplæg til afgørelse for Landsskatteretten således, at klager i henhold til retspraksis og den juridiske vejledning 2012-2 afsnit A.A.B4.3.l-4.3.5 kan støtte ret på et princip om retsbeskyttede forventninger, som må føre til at begrundelsen om manglende sæder på kontroltidspunktet ikke kan danne grundlag for et krav om betaling af registreringsafgift, som følge af manglende sæder, navnlig fordi de tre sæder er aftagelige, således at deres fravær ikke indebærer nogen konstruktionsændring. Desuden kan jeg med henvisning til mit tidligere anførte indlæg punkt 3-12 fremhæve, at de aftagelige sæder ikke benyttes til beboelse eller overnatning, men netop skal udtages af bilen, for at der kan overnatte to personer bag i bilen, herunder for at man kan befinde sig delvist oprejst inde i bilen. De udtagelige 3 sæder har således ikke nogen betydning i relation til dagældende § 5A, stk. 1 i registreringsafgiftsloven.

Jeg forstår Landsskatterettens oplæg til afgørelse således, at selvom de manglende sæder oprindelig var baggrunden for beslaglæggelsen af bilen ved kontrol 30. august 2012 og selvom dette stadig i mindre grad indgår som grundlag for Skats oprindelige afgørelse, så er de tre midlertidigt udtagede umiddelbart aftagelige sæder ikke længere relevant for sagens afgørelse.

2.

Uanset indholdet af Landsskatterettens oplæg til afgørelse fortsætter Skat imidlertid ved brev af 5. november 2013, at henvise til at der alene var 3 ud fa 7 sæder i bilen ved kontrollen 30. august 2002, hvilket er helt ubegribeligt.

Jeg bemærker i tilknytning hertil, at Skat ikke, uanset mødereferat af 26. august 2013 har oplyst og dokumenteret som hvilken type nærværende camper Mercedes-Benz Viano CDI 3,0 AMB Citycamper L er godkendt ud fra, idet de i sagens akter godkendelsesdokumenter/fortegnelser, som relaterer sig til Mercedes Viano TDI 2,2 Trend L fra 2004 jo netop ikke regulerer køretøjet i nærværende sag, da der er tale om to forskellige køretøjer, idet jeg bemærker, at hvis det virkelig er tilsigtet, så er der jo tale om åbenlys fejlbehandling hos Skat, derved at der ikke er udarbejdet en justeret typefortegnelse, der harmonerer med det i nærværende sag aktuelle køretøj.

Det fremgår af de i sagen foreliggende fortegnelser, at den dækker type 6-3-9-8-13 og det fremgår på registreringsattesten for [person1]s automobil herunder for den tidligere ejer [person2], at der er tale om type 6-3-9, hvilket så vidt ses alene relaterer sig til, at det er en camper, men der findes en række fortegnelser og en række numre for autocampere afhængigt af biltype, hvor det altså forholder sig således, at Skat ikke har dokumenteret en fortegnelse, der harmonerer med biltypen i nærværende sag, hvorved bemærkes at der forekommer fuldstændig hovedløst, at Skat også i seneste brev af 5. november 2013 vedbliver at henvise til at der skulle være siddepladser, når det ingensinde har været tilfælde. For at dokumentere, at der findes andre fortegnelser for autocampere af mærket Mercedes Benz med 5 siddepladser fremsender jeg kopi af fortegnelse 05/2007 vedrørende en Mercedes Benz, der er godkendt med 5 siddepladser, som heller ikke harmonerer med den i sagen nærværende bil.

Ved nærværende opfordrer jeg stadig Skat, som modtager kopi af dette indlæg til at fremfinde den korrekte fortegnelse, der passer med det automobil nærværende sag angår, idet det er noget forfærdeligt vrøvl, at vedblive med at postulere, at der burde være 7 siddepladser i nærværende automobil, hvilket aldrig har været tilfældet. Samtidig hermed opfordres Skat ved modtagelsen af nærværende indlæg til at oplyse navn på de politibetjente, der sammen med Skats medarbejdere på kontroltidspunktet 30. august 2012 var med til at gennemgå den i sagen omhandlede bil for sæder og køkkenudstyr.

Endvidere opfordres Skat ved modtagelsen af nærværende indlæg at fremsende navn på de lagerarbejdere, der efterfølgende gennemgik bilen jf. sagsfremstilling side 2, næstsidste afsnit, hvilket tilsyneladende skete på vegne af klagers ægtefælles telefoniske henvendelse, men med andet formål. Det er centralt at få oplyst, hvem disse lagermedarbejdere er samt at få oplyst og få dokumenteret, hvad årsagen og formålet ved en fornyet gennemgang af bilen, efter denne var indbragt til Skat. Der foreligger jo fotos i sagen fra denne besigtigelse 4/9-2012.

3.

Landsskatteretten lægger op til at stadfæste Skats afgørelse under henvisning til at vand og spildevandtanke manglede, herunder med henvisning til tidligere praksis, idet Landsskatteretten henviser til, at det ikke kan lægges til grund, at vandtankene er taget ud i forbindelse med standsningen, da det man først troede var vandtanke efterfølgende viste sig at være luftmadrasser, idet Landsskatteretten ikke finder, at Skat er bundet af konstateringerne i forbindelse med kontrollen 30. august 2012 herunder det anførte i beslaglæggelsesrapporten, når der er sket en regulering i sagsfremstilling og endelig afgørelse.

Jeg gør allerede her gældende, at klager i henhold til retspraksis og den juridiske vejledning 2012-2, afsnit A.A.4.3.1-4.3.5 også kan støtte ret på et princip om retsbeskyttede berettigede forventninger, således som også drøftet på mødet den 26. august 2013, idet klager må kunne støtte ret på de observationer, der blev gjort 30. august 2012, idet efterfølgende observationer af helt andre medarbejdere og uden tilstedeværelse af klager principielt ikke kan tillægges nogen vægt, når klager ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser i den forbindelse, idet fejl misforståelser og forlægning af løsdele i forbindelse med en efterfølgende indbringelse af bil simpelthen indebærer for stor retsusikkerhed for klager.

Uanset hvad Skat og Landsskatteretten måtte mene om dette synspunkt, så er både 1. og 2. observation af bilen lodret forkert og afslører et grundlæggende manglende kendskab til indretning af campere, hvilket er betænkeligt når det netop er tilstedeværelsen af diverse løsdele, der tillægges en afgørende vægt i disse sager, uanset om dette måtte være berettiget eller ej, idet jeg som punkt 2 i indlæg af 10. april 2013 påpeger, at det anførte slet ikke harmonerer med de optagne fotos, der jo er optaget af Skat!

For at skære det ud i pap for Skat og Landsskatteretten vedlægger jeg således kopi af to stk. fotos optaget 30. august 2012, som foreligger i sagens akter, hvoraf tydeligt fremgår, at i det blotlagte hulrum befandt sig to luftmadrasser samt slanger og sammenfoldede spildevandstanke/poser, idet jeg understreger, at tanke til brugsvand og spildevand er oppustelige plastposer,der tilsluttes slanger, og disse ses tydeligt på fotos sammen med de sammenfoldede luftmadrasser, som man i høj grad må undre sig over, hvorledes disse kan forveksles til at være ferskvands/spildevandsposer.

Disse slanger og sammenfoldede poser findes netop ikke på de to senere optagne fotos i sagen, som er optaget af Skats lagermedarbejdere 4. september 2012, hvor medarbejderne nu har udtaget de to luftmadrasser af hulrummet og foldet dem ud. Det er luftmadrasser magen til dem, der ses på foto 30. august 2012. Jeg vedlægger også kopi af disse, selvom de forefindes i de sagsakter, som Landsskatteretten er i besiddelse af for at dokumentere, at der i det hele er tale om en alvorlig misforståelse, idet luftmadrasserne har været der oprindeligt, og de er der så også efterfølgende med udfoldede, men de slanger og vandposer, der er taget billede af 30. august 2012 var ikke til stede, da der blev optaget foto 4. september 2012, Landsskatteretten kan da ikke træffe afgørelse i strid med de faktuelt dokumenterbare oplysninger, der findes i sagens akter, når disse blot bevidst eller ubevidst er blevet fejlfortolket af Skats medarbejdere, som følge af uvidenhed omkring bilernes udstyr og hvorledes dette ser ud! Objektivt konstaterbart fotomateriale dokumenterer jo det modsatte!

Når det af undertegnede anførte under punkt 2 i indlæg af 10. april 2013 ikke har været grundlag for at studere de i sagen foreliggende fotos særlig nøje, håber jeg, at Landsskatteretten nu vil se på det igen.

Uanset dette er det stadigvæk værdifuldt at få oplyst navnene på de politibetjente, der har deltaget i beslaglæggelsen samt navnene på de lagerarbejdere, som har foretaget fornyet gennemgang af bilen, herunder udfoldet luftmadrasserne og optaget fotos af disse 2. september 2012.

4.

Landsskatterettens afgørelse henviser til SKM 2012.304 og Skats brev af 5. november 2013 henviser til 3 tidligere afgørelser vedrørende autocampere med de deri angivne journalnumre.

Jeg bemærker hertil, at nærværende sag jf. ovenfor er behæftet med så store dokumentationsmæssige mangler og fejlfortolkninger, at afgørelsen af nærværende sag ud fra en faktuel vurdering af de faktiske oplysninger og misforståelserne forbundet hermed sammenholdt med princippet om retsbeskyttede berettigede forventninger må føre til, at nærværende sag far et andet resultat, således at den praksis, som Landsskatteretten indtil nu har opbygget omkring betydningen af, at visse løsdele i autocampere måtte mangle på et givent tidspunkt ikke er afgørende for nærværende sag.

Jeg må dog igen som i tidligere sager, og som tidligere anført herunder med henvisning til den dissens der er afsagt i Landsskatterettens tidligere sager, fremhæve, at punktafgiftsvejledningen for 2007 afsnit E.1.4.4 indeholder supplerende bemærkninger og en detaljeret beskrivelse, der ikke kan udledes af den dagældende § 5A stk. 1 i registreringsafgiftsloven, idet krav til køretøjers indretning og konstruktion skal være anført i lov eller bekendtgørelse. Skat har ikke beføjelse til at udstede retningslinjer om, hvilke løsdele, der skal befinde sig i autocampere, og slet ikke fastsætte indgribende konsekvenser for dette, idet dette kræver udtrykkelig lovhjemmel.

Der er ikke lovhjemmel til at kræve at løsdele til campere til hver en tid skal medbringes til brug for eventuel overnatning, idet loven ikke kan fortolkes således, at det må forstås som, at en camper utvivlsomt skal være konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, idet ombygningerne er foretaget hos [virksomhed1] A/S, og disse er godkendt af Skat, og ombygningerne omfatter ikke, at der efterfølgende placeres løsdele.

Jeg vedlægger kopi af cirkulæreskrivelse fra Skat, som er udsendt til mange camperejere efter diverse kontrolaktioner, hvor det er påfaldende, at en sådan cirkulæreskrivelse, der ikke har hjemmel i lov først udsendes til ejerne efter at omfattende kontrolaktioner har medført beslaglæggelse og pålæg af betaling af store beløb i registreringsafgifter over for ejere. Det er en uhjemlet og uacceptabel fremgangsmåde, der er anvendt. Disse principielle synspunkt er imidlertid ikke afgørende for vurderingen af nærværende sag, der bygger på en fejlvurdering af objektivt konstaterbare faktuelle oplysninger.

(…)”

Klagerens og repræsentantens indlæg på retsmødet

På retsmødet redegjorde klageren samt hendes ægtefælle for det faktiske forløb omkring standsningstidspunktet og tidsrummet umiddelbart herefter. Det blev forklaret, at ægteparret, efter standsningen og efter det blev klart, at SKAT ville beslaglægge køretøjet, blev bedt om at tømme det. [person3] forklarede, at han fjernede alle løsdele fra bilen, herunder også en kasse med camperudstyr. I denne kasse lå, ifølge [person3], bl.a. to beholdere til vand og spildevand.

Repræsentanten uddybede herefter beskrivelsen af det faktiske forløb og redegjorde for de fotos, der var blevet taget på standsningstidspunktet samt efterfølgende af både SKAT og klageren selv.

Repræsentanten henholdt sig herudover til de skriftlige indlæg i sagen og fremhævdede, at SKAT ikke har fremfundet en typegodkendelse for det bestemte køretøj.

Afslutningsvis anførte repræsentanten, at alt udstyret således var til stede på standsningstidspunktet, at det manglende udstyr var blevet fjernet umiddelbart efter standsningen, og at der i øvrigt – henset til afgiftens størrelse – må være en bagatelgrænse for, hvilke mangler der kan være før den fulde afgiftspligt indtræder, hvis Landsskatteretten ikke er enig i at alt udstyr har været til stede.

Landsskatterettens afgørelse

Den omhandlede autocamper er registreringspligtig i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012), jf. § 2 i lov om registrering af køretøjer.

Autocamperen er ved første indregistrering afgiftsberigtiget i medfør af de særlige regler i den dagældende § 5a i registreringsafgiftsloven, hvoraf det af stk. 1, nr. 1, fremgik, at for køretøjer med en egenvægt over 2 ton, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, udgør afgiften 0 af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten.

Når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 1 ikke længere er opfyldt, afgiftsberigtiges køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 4. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 3.

Den dagældende 5a, stk. 1, i registreringsafgiftsloven er indført ved lov nr. 463 af 31. maj 2000. Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, at det af bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse vedrørende campingbiler fremgår, at ”køretøjet skal have en passende loftshøjde og skal indrettes med sovepladser, køkken, vand- og spildevandstank m.m.”, og at dette ved den foreslåede ændring ønskes præciseret med krav om mindst 4 sovepladser og en ændring med hensyn til størrelsen af bilerne fra 2 ton tilladt totalvægt til 2 ton egenvægt.

Det er i overensstemmelse hermed i afsnit E.1.4.4 i punktafgiftsvejledning for 2007 anført, at:

”Autocampere skal have en egenvægt over 2 tons og være utvivlsomt konstrueret og indrettet til ophold og beboelse. Det vil sige forsynet med vinduer, isoleret, indvendigt beklædt og op-varmet som større campingvogne. Der skal være

•mindst 4 sovepladser

•køkkenarrangement med vand- og spildevandstank

•evt. toilet

•passende loftshøjde

[…]

Køkkenarrangementet skal være fastmonteret i køretøjet. I nogle køretøjer er køkkenarrangementet indrettet på en sådan måde, at det (under kørsel) kan sammenklappes helt eller delvist, hvilket godt kan accepteres. I en autocamper skal der altid under kørsel medbringes bord (evt. aftageligt) samt udstyr til indretning af sovepladser.

[…]”

Højesteret har ved dom af 17. september 2014 taget stillingen til forståelsen af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1. Af dommen fremgår blandt andet:

”[…]

Højesteret finder, at det er i overensstemmelse med lovens ordlyd, forarbejder og formål at stille krav om, at bilens camperudstyr skal medbringes under kørsel i en autocamper, for at den kan anses for ikke alene konstrueret, men også utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse.

[…]”

2 retsmedlemmer, herunder retsformanden udtaler:

Det lægges til grund for afgørelsen, at køretøjet på standsningstidspunktet blev anvendt til transport af affald.

Idet bestemmelsen i § 5a, stk. 1, nr. 1, om reduceret afgift var en undtagelse fra den almindelige bestemmelse om registreringsafgift af personbiler i § 4, hvorefter afgiften udgjorde 105 % af de første 57.400 kr. af den afgiftspligtige værdi og 180 % af resten, samt med henvisning til Højesterets dom af 17. september 2014 anses det for at være klagerens ansvar, at bilens camperudstyr medbringes under kørslen i køretøjet, for at denne kan anses for ikke alene konstrueret, men også utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse. I tilknytning hertil anses det tillige at være klagerens ansvar at dokumentere, at udstyret var til stede på standsningstidspunktet.

Da det ikke er dokumenteret eller på tilstrækkelig vis sandsynliggjort, at alt camperudstyret, herunder særlig vand- og spildevandsbeholder samt bordben, befandt sig i køretøjet på standsningstidspunktet, stadfæstes SKATs afgørelse.

To retsmedlemmer udtaler:

Henset til, at det må have formodningen for sig, at klageren også havde medbragt vand- og spildevandstanke, når det øvrige udstyr var stede, og henset i øvrigt til kvaliteten af den kontrol som SKAT gennemførte, herunder usikkerheden omkring SKATs dokumentation og gennemgang af køretøjet på tidspunkter, hvor klageren ikke var til stede, gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Der blev truffet afgørelse i overensstemmelse med rettens flertal. Idet der var stemmelighed var retsformandens stemme afgørende.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter.