Kendelse af 23-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Sagen vedrører, at SKAT har nægtet selskabet fradrag for moms i henhold til faktura, ligesom SKAT har nægtet fradrag for tab på varedebitorer.

Landskatterettens afgørelse

SKAT's afgørelse stadfæstes

Faktiske oplysninger

Selskabets væsentligste aktivitet er ifølge årsrapporten for 2011 investering i udlejningsejendomme, værdipapirer og olierettigheder. Selskabet er ejet 100 % af selskabets direktør [person1].

For perioden 1. januar 2010 - 31. marts 2010 har selskabet angivet købsmoms med i alt 265.369 kr. Heri har selskabet angivet køb for 190.000 kr. vedrørende køb fra [virksomhed1].

Køb – dokumentation fra [virksomhed1]

Fra [virksomhed1] A.M.B.A. i [by1] (herefter benævnt [virksomhed1]) har SKAT modtaget kopi af deres faktura nr. 8839 af 4. februar 2010 udstedt til selskabet. Ifølge fakturatekst fremgår ”Diverse vare leverancer til [virksomhed2]”. Vedrørende betaling fremgår det, at dette skal ske netto kontant. Fakturabeløbet er på 800.000 kr. tillagt 25 % moms på 200.000, i alt 1.000.000 kr. Den 10. februar 2010 betalte selskabet fakturaen fratrukket 5 % i kontantrabat svarende til en samlet betaling på 950.000 kr.

Samtidig foreligger der 3 stk. kreditnotaer udstedt af [virksomhed1] til [virksomhed2] A/S af d. 24. juni 2010, på i alt 800.000 kr. tillagt moms 200.000 kr.. På de 3 kreditnotaer er anført teksten ”Vedr. Faktura 8839”.

Ifølge det oplyste har [virksomhed1] stået for afregningen for de enkelte leverandører overfor [virksomhed2] A/S. Ifølge udskrift fra [virksomhed1] af [virksomhed2] A/S’s debitorkonto fremgår diverse bilagsnr. Disse refererer til fakturaer fra de enkelte leverandører. Fakturaer fra leverandører og varer er ifølge SKAT sendt direkte til [virksomhed2] A/S.

Det fremgår ikke af udskrift fra debitorbogholderiet, at der er foretaget leverancer til selskabet vedrørende en faktura på 800.000 kr.

Køb – dokumentation fra selskabet

Selskabet har fremlagt en kopi af købsfaktura nr. 8839 af 4. februar 2010 udstedt af [virksomhed1] til selskabet. Fakturabeløbet er på 800.000 kr. tillagt moms 200.000 kr., i alt 1.000.000 kr. Kopien adskiller sig fra ovennævnte faktura, idet det af denne kopi vedrørende levering fremgår: ”Diverse vare leverancer ifølge bilag”. Der foreligger ingen bilag. Vedrørende betalingsbetingelser fremgår det, at der er en kontantrabat på 5 %.

Salg – dokumentation fra selskabet

Den 11. juni 2010 har selskabet udstedt en salgsfaktura til [virksomhed2] A/S. Fakturaen er på 800.000 kr. tillagt moms 200.000 kr. Det fremgår af beskrivelsen: ”Diverse vareleverancer if ordrebekræftelse Pris if. Aftale”. Der foreligger ikke ordrebekræftelse.

Beskrivelse af aftaler

Om selve forløbet af ovennævnte handel har selskabets revisor oplyst følgende:

”I forbindelse med [virksomhed2] A/S havde nogle likviditetsmæssige problemer, som medførte, at selskabet havde problemer med at skaffe nye varer til butikken, vurderede [virksomhed3] ApS, at selskabet havde en mulighed for at opnå en hurtig gevinst. Efter aftale med henholdsvis [virksomhed4] og [virksomhed2] A/S blev der aftalt, at [virksomhed3] ApS kunne købe for 800.000 kr. (ex. moms) varer hos [virksomhed4], som [virksomhed3] ApS efterfølgende solgte til [virksomhed2] A/S med en aftalt kredittid. Da [virksomhed2] A/S på daværende tidspunkt var medlem af [virksomhed4], skulle handlen/vareleverancerne af praktiske, faktureringsmæssige og prismæssige grunde gå gennem [virksomhed4]. [virksomhed3] ApS modtog og betalte fakturaen – fratrukket den aftalte kontantrabat – fra [virksomhed4]. Efterfølgende fremsendte [virksomhed3] ApS en faktura til [virksomhed2] A/S, som dog desværre ikke efterfølgende er blevet betalt, og som derfor medførte et tab med efterfølgende tilbageførsel af momsen.”

Tab på debitorer

Selskabet har for perioden 1. januar 2012 – 31. marts 2012 angivet en negativ salgsmoms på 195.858 kr. Heri er angivet et tab på debitorer på 200.000 kr. Udover faktura for salg foreligger der ingen dokumentation vedrørende selve tabet.

Moms vedrørende sagen

Selskabet har i 2010 fratrukket en købsmoms på 190.000 kr. – og har faktureret (opkrævet) en salgsmoms på 200.000 kr. til [virksomhed2] A/S. SKAT har nægtet fradrag for købsmoms ved nærværende afgørelse.

Selskabet har i 2012 fratrukket 200.000 kr. i tab på debitorer. SKAT har nægtet fradrag for dette tab ved nærværende afgørelse.

SKATs afgørelse

Den af selskabet angivne købsmoms for perioden 1. januar 2010 – 31. marts 2010 på 265.369 kr. er nedsat med 190.000 kr., og den angivne salgsmoms for perioden 1. januar 2012 – 31. marts 2012 på – 195.369 kr. er forhøjet med 200.000 kr.

[virksomhed1] har til SKAT oplyst, at de vareleverancer, som er anført på deres faktura til selskabet, er varer bestilt af [virksomhed2] A/S direkte hos de enkelte leverandører. Varerne er således ifølge [virksomhed1] leveret og faktureret fra de enkelte leverandører og direkte til [virksomhed2] A/S. [virksomhed1] har alene stået for afregningen for de enkelte leverandører overfor [virksomhed2] A/S. Ifølge udskrift fra [virksomhed1] af [virksomhed2] A/S’s debitorkonto fremgår diverse bilagsnr. Disse refererer til fakturaer fra de enkelte leverandører. Fakturaer og varer er sendt til direkte til [virksomhed2] A/S. Ifølge udskriften fremgår ikke en faktura på 800.000 kr.

Der kan ikke godkendes fradrag for købsmoms på i alt 190.000 kr. vedrørende købsfaktura nr. 8839 af 4. februar 2010 fra [virksomhed1], idet selskabet ikke har godtgjort, at fakturaen og dermed afgiften vedrører varer, som er leveret til selskabet jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1. Der er herved lagt særlig vægt på, at tøjet ifølge fakturaen er leveret og faktureret direkte fra de enkelte tøjleverandører til [virksomhed2] A/S. Det samme tøj kan derfor ikke være solgt til [virksomhed2] A/S både fra selskabet og fra de enkelte tøjleverandører. Fakturaen omfatter ikke en momspligtig vareleverance efter momslovens § 4, stk. 1, idet der ikke er sket en overdragelse af retten til som ejer at råde over det tøj, som er anført på købsfakturaen. Selskabets købsmoms for perioden 1.1.2010 – 31.3.2010 nedsættes derfor med 190.000 kr.

Herudover kan SKAT ikke godkende fradrag for 200.000 kr. af negativ salgsmoms vedrørende tab på varedebitorer, faktura nr. 175 af 11. juni 2010, idet selskabet ved denne faktura aldrig har leveret en momspligtig vare til [virksomhed2] A/S efter momslovens § 4, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at selskabet ikke har godtgjort, at selskabet har overdraget retten til som ejer at råde over det på fakturaen anførte tøj til [virksomhed2] A/S.

Selskabet ses reelt at have foretaget et udlån til [virksomhed2] A/S ved betaling til [virksomhed1] for [virksomhed2] A/S. En sådan ydelse anses for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, hvilket betyder, at ydelsen er fritaget for moms.

Tilsyneladende er varerne samtidig bestilt, leveret og faktureret direkte fra de enkelte leverandører til [virksomhed2] A/S. [virksomhed1]s funktion er blot at stå for opkrævningen af de varetilgodehavender, som de enkelte leverandører har hos [virksomhed1]s medlemmer herunder [virksomhed2] A/S. Selskabet kan derfor ikke have leveret, faktureret og dermed solgt de samme varer (tøj), som de enkelte leverandører har leveret og faktureret direkte til [virksomhed2] A/S, da [virksomhed2] A/S ikke kan have købt de samme varer 2 gange – dels fra selskabet og dels fra de enkelte leverandører.

Det forhold, at [virksomhed2] A/S ifølge selskabet havde likviditetsmæssige problemer og derfor ikke kunne bestille varer hjem, støtter ligeledes, at der reelt er tale om, at selskabet har stillet en kredit til rådighed for [virksomhed2] A/S i en given periode.

Selskabet har ikke godtgjort at have gennemført en momspligtig vareleverance til [virksomhed2] A/S efter momslovens § 4. Der kan derfor ikke godkendes momsfradrag vedrørende tab på varedebitorer på 200.000 kr. vedrørende selskabets faktura nr. 175 af 11. juni 2010 til [virksomhed2] A/S jf. momslovens § 27, stk. 6.

Da selskabet ved faktura nr. 175 af 11.6.2010 har opkrævet 200.000 kr. i salgsmoms skal denne moms afregnes til SKAT jf. momslovens § 52, stk. 7.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT udtalt, at det ikke er dokumenteret, at der ligger vareleverancer til grund for faktura nr. 8839 af 4. februar 2010 fra [virksomhed1]. Som dokumentation har selskabet hidtil alene indsendt kopi af [virksomhed1]s debitorkontoudtog vedrørende [virksomhed2], hvilket på ingen måde dokumenterer, at der er sket levering af varer fra [virksomhed1] til selskabet. Tværtimod understøtter dette SKATs antagelse om, at varerne er leveret og faktureret direkte fra de enkelte tøjleverandører og direkte til [virksomhed2], idet selve opkrævningen/betalingen foregår via [virksomhed1]. At selve opkrævningen/betalingen foregår via [virksomhed1] er helt naturligt, når der er tale om en indkøbsforening, da det er hele grundideen med en fælles indkøbsforening.

[virksomhed1] har oplyst, at [virksomhed1] overfor de enkelte leverandører er den endelige køber og indestår for købet, selvom leveringen går direkte til de forskellige butikker. SKAT er enig i, at [virksomhed1] hæfter for medlemmernes varekøb, men dette er ikke ensbetydende med, at [virksomhed1] har ejendomsretten til varerne. Videre har [virksomhed1] oplyst, at

”[virksomhed1] og de forskellige [virksomhed2]. butikker udligner momsen mellem hinanden ved brug af kreditnotaer. Dette er også hvad der er sket med faktura nr. 8839, hvor [virksomhed1] ved udstedelse af 3 kreditnotaer har udlignet fakturaen og momsen i deres bogholderi. [virksomhed1] har altså sendt kreditnotaer til [virksomhed2] A/S svarende til summen af de individuelle fakturaer fra underleverandørerne og foretaget momsudligning qua salgsfakturaerne med moms.”

Dette dokumenterer, at der ikke er leveret varer fra [virksomhed1] til selskabet på grundlag af faktura nr. 8839. Det giver ingen mening at udstede kreditnotaer til [virksomhed2] A/S til udligning af salgsfakturaer udstedt til selskabet [virksomhed3] ApS. Udstedelse af en kreditnota til hel eller delvis udligning af en faktura skal ske til samme virksomhed, som har modtaget fakturaen. SKAT mener derfor, at udligningen af faktura nr. 8839 dokumenterer, at der reelt ikke er sket nogen vareleverance men alene en kreditgivning mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] A/S. Når [virksomhed1] udligner salgsfaktura 8839 til selskabet ved udstedelse af 3 kreditnotaer til [virksomhed2] A/S, må konklusionen jo også være, at [virksomhed1]s bogførte salg vedrørende faktura nr. 8839 bliver 0 kr.

[virksomhed1] har afslutningsvis anført, at [virksomhed1] vil fremskaffe de underliggende bilag til faktura nr. 8839. Disse bilag ses ikke at være medsendt klagen til Skatteankestyrelsen.

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at købsmoms for perioden 1. januar 2010 – 31. marts 2010 godkendes fratrukket med 265.369 kr., og for perioden 1. januar 2012 – 31. marts 2012 godkendt fratrukket med -195.858 kr.

Selskabet har i overensstemmelse med indholdet af faktura 8839 af 4. februar 2010 aftalt køb af diverse beklædningsvarer fra [virksomhed1] til en fast pris 800.000 kr. med fradrag af en kontantrabat kr. 40.000,00 eller netto 760.000 kr. plus moms. Varerne skulle leveres hos [virksomhed2] A/S, hvilket er sket og købesummen derfor betalt af selskabet til [virksomhed1]. Man kan ikke udlede af momslovens § 37, stk. 2 nr. 1, at der kun er sket levering, hvis denne levering sker til en virksomheds egen adresse. Jf. købelovens § 10 er leveringsstedet hos fragtføreren, når der er tale om et forsendelseskøb. Det var ikke aftalt mellem parterne, hvordan [virksomhed1] skulle anskaffe varerne. Selskabet har ikke anvist, hvilke specifikke varer, der skulle til for at opfylde købsaftalen. Der var tale om genuskøb, hvor [virksomhed1] havde valgfrihed inden for arten af varer.

Der har været et møde med [virksomhed1], hvor denne bl.a. oplyste, at [virksomhed1] er andelsbeskattet, og at det kun er medlemmer af foreningen, som køber varer, og at overfor de enkelte leverandører er [virksomhed1] den endelige køber og indestår for købet, selvom leveringen går direkte til de forskellige butikker. [virksomhed1] har selv et fysisk lager, hvor de fakturerede varer lige så godt kunne være kommet fra. Den valgte løsning, hvor varerne blev sendt direkte til [virksomhed2] A/S var umiddelbart den nemmeste. For så vidt angår de ekstra fakturaer af nr. 8839 oplyste [virksomhed1], at der var tale om fejlfakturaer, som var et resultat af et system, der ikke kunne håndterer store tal. Der er f.eks. heller ikke moms på fakturaerne. Det er fakturaer, der er forkert lavet og de er annulleret i [virksomhed1]s systemer. [virksomhed1] vidste ikke, hvordan fakturaerne var havnet hos SKAT. [virksomhed1] oplyste, at de forskellige [virksomhed2]. butikker udligner momsen mellem hinanden ved brug af kreditnotaer. Dette er også, hvad der er sket med faktura nr. 8839., hvor [virksomhed1] ved udstedelse af 3 kreditnotaer har udlignet fakturaen og momsen i [virksomhed1]s bogholderi. [virksomhed1] har altså sendt kreditnotaer til [virksomhed2] A/S svarende til summen af de fakturaer fra leverandørerne. [virksomhed1] oplyste videre, at når [virksomhed1] har tab på fakturaer til de forskellige [virksomhed2]. butikker, så har [virksomhed1] fradragsret for momsen. [virksomhed1] vil fremskaffe de underliggende bilag til faktura nr. 8839.

Videre er det som kommentarer til SKAT's udtalelse under sagens behandling i Skatteankestyrelsen, anført, at SKAT ikke har ret i, at [virksomhed1]s bogførte salg vedrørende faktura nr. 8839 er “udlignet” til 0 kr., da faktura 8839 er [virksomhed1]s faktura til selskabet. Denne faktura er blevet krediteret i [virksomhed1]s bogførte salg uanset, hvor mange kreditnotaer [virksomhed1] udsteder til andre end selskabet. Det giver ingen mening, at [virksomhed1] har udstedt kreditnotaer til [virksomhed2] A/S. Dette var et af de punkter, vi forsøgte at opklare ved afholdelsen af mødet 23. oktober 2012, og er netop derfor angivet i referatet. [virksomhed1]s mærkværdige kreditering kan ikke komme selskabet til skade, da den på igen måde giver mening og ikke er aftalt med selskabet. Følgelig kan den ikke tillægges nogen betydning i nærværende sag.

Sammenfattende bemærkes, at [virksomhed2] A/S bestilte varer, der blev købt ind gennem [virksomhed1], der solgte disse varer videre til selskabet, der igen solgte dem videre til [virksomhed2] A/S. Der er sket levering direkte til [virksomhed2] A/S, men den formelle ejendomsret er gået fra leverandørerne til [virksomhed1] og videre til selskabet, der har overgivet den til [virksomhed2] A/S.

Landsskatterettens afgørelse

Købsmoms

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede moms er momsen af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, bl.a. at

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forestås overdragelsen af retten til som ejer at råde over et materielt gode.”

Det fremgår af momsbekendtgørelsens 40, stk. 1, at:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb. Dette fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Ifølge det oplyste kan det lægges til grund, at der fra [virksomhed1] er modtaget kopi af deres faktura nr. 8839 af 4. februar 2010 udstedt til selskabet. Ifølge fakturatekst fremgår ”Diverse vare leverancer til [virksomhed2]”. Selskabet har fremvist en anden version af den pågældende faktura, med samme fakturanr. Her fremgår ”Diverse leverancer ifølge bilag”, og samtidig fremgår det, at der er en kontantrabat på 5 %. Der foreligger ingen bilag vedrørende leverancerne, jf. henvisning herom. Videre foreligger 3 stk. kreditnotaer udstedt til [virksomhed2] A/S, af d. 24. juni 2010, på i alt 800.000 kr., tillagt moms 200.000 kr.. På de 3 kreditnotaer er anført teksten ”Vedr. Faktura 8839”. Der foreligger ikke en udskrift fra [virksomhed1]s debitorkonto, vedrørende [virksomhed1]s og selskabets mellemværende. Derimod foreligger en udskrift for [virksomhed1]s mellemværende med [virksomhed2] A/S, hvor diverse leverancer fra leverandører fremgår. Faktura nr. 8839 af 4. februar 2010 fremgår ikke af udskrift fra [virksomhed1]s debitorkontoen. Endelig lægges det til grund, at det var [virksomhed2] A/S, som var medlem af [virksomhed1], og ikke selskabet, herunder at alene medlemmer har kunnet købe varer i [virksomhed1].

Som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten findes det ikke i tilstrækkeligt grad godtgjort, at selskabet har modtaget momspligtige leverancer i henhold til den fremlagte fakturering, hvorfor selskabet ikke har fradrag for den købsmoms, der er anført på fakturaen, jf. momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Der er herved lagt vægt på de af SKAT anførte forhold, herunder at der ikke foreligger dokumentation for, at varerne rent faktisk er leveret til selskabet, og at varerne er anvendt til brug for virksomhedens leverancer, herunder at retten til som ejer at råde over varerne er overdraget til selskabet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

SKAT's afgørelse stadfæstes derfor vedrørende dette punkt.

Tab på debitorer

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvist, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Det følger af momslovens § 27, stk. 6.

Den tilsvarende bestemmelse i momssystemdirektivet findes i artikel 90 hvoraf det følger, at i tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke eller delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes beskatningsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne. For så vidt angår ikke eller delvis betaling, kan medlemsstaterne dog fravige denne bestemmelse.

Det følger af ordlyden af den danske bestemmelse, at det er en forudsætning for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, at der er konstateret et tab. Det er endvidere en forudsætning efter bestemmelsen, at fordringen på tabskonstateringstidspunktet stadig kan anses at vedrøre leverede varer og ydelser.

Et tab på debitorer anses endeligt for konstateret og uerholdeligt, når det eksempelvis ved afslutningen af et konkursbo konstateres og dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav, eller når det ved udskrift af udlægsbogen fremgår, at fogedforretning for den pågældende fordring har været forgæves. Det er hverken ved cirkulæreskrivelse eller på anden vis dokumenteret, at selskabet har et gyldigt krav for levering af varer, ligesom der heller ikke jf. ovenfor ses at være tale om leverancer. Allerede derfor er selskabet ikke berettiget til at fradrage et tab i momsgrundlaget.

SKAT's afgørelse stadfæstes herefter vedrørende dette punkt.