Kendelse af 02-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-09-2014

Faktiske oplysninger

Klageren var registreret som moms- og indeholdelsespligtig af A-skat m.v. vedrørende virksomheden [virksomhed1] indtil den 30. juni 2010. Virksomheden har ikke indsendt momsangivelser for perioden 1. oktober 2009 til virksomhedens reelle ophør den 25. august 2010. Efterfølgende blev klageren registreret som momspligtig vedrørende virksomheden [by1] Eksport/Import i perioden 1. september 2011 – 31. december 2011.

SKAT og politiet foretog den 23. september 2011 kontrol på adressen [adresse1] i [by2]. Det blev ved kontrollen konstateret, at klageren sammen med [person1], drev uregistreret virksomhed med import og salg af ikke afgiftsberigtigede øl og mineralvand. Der er afsagt separat kendelse i Landsskatteretten vedrørende indkomstændringer i denne sag, jf. journal nr. 13-0074285.

SKAT indkaldte herefter regnskabsmateriale og bilag hos klageren, men der blev ikke indsendt noget materiale til SKAT, som derfor indhentede kontoudtog fra klagerens bank, [finans1]. Det blev på bankkontoudskrifter konstateret, at der var indsat dankortomsætning, beløb fra [virksomhed2] og beløb fra [virksomhed3], som SKAT har lagt til grund for en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst og virksomhedens momstilsvar.

Ved skønnet har SKAT lagt til grund, at omsætningen via Visa/Dankort, [virksomhed2] og [virksomhed3] udgør 50 pct. af den samlede omsætning. Bruttoavancen i virksomheden er skønnet til 50 pct.

Talmæssigt har SKAT opgjort den manglende omsætning og det manglende momstilsvar således:

År 2009

Momstilsvaret vedrørende [virksomhed1] er på den baggrund forhøjet med følgende beløb:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet momstilsvaret i klagerens virksomhed, [virksomhed1], skønsmæssigt med 79.500 kr.

SKAT har via klagerens bankkontoudskrifter konstateret, at han har haft fortjeneste ved salg i virksomheden [virksomhed1], hvor der ikke er angivet momstilsvar. Der er således indsat penge på kontoen via Visa/dankort, [virksomhed2] og [virksomhed3] i perioden 1. oktober 2009 – 25. august 2010, som SKAT har lagt til grund for den skønsmæssige ansættelse.

Klageren har ikke indsendt bemærkninger til SKATs forslag til ændringer heraf, og der er på den baggrund foretaget skønsmæssige ændringer af klagerens indkomst og virksomhedens afgiftstilsvar.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret er ugyldig.

SKATs skatte- og momsansættelse er foretaget skønsmæssigt og har ingen hold i virkeligheden, ligesom ansættelsen bygger på kontroller foretaget den 23. september 2011 og efterfølgende, samt på grundlag af bankkontoudskrifter m.v.

SKAT har ikke nærmere begrundet forhøjelserne, herunder hvorfor SKAT lander på lige nøjagtigt de beløb, som SKAT har forhøjet momsen med.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Ifølge forvaltningslovens § 24 skal en begrundelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

SKAT har ikke opfyldt forvaltningslovens minimumskrav.

Den manglende begrundelse er ud fra et generelt væsentlighedsniveau at anse for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som medfører ugyldighed.

Således blev en afgørelse anset for ugyldig, da begrundelseskravet ikke var opfyldt, jf. SKM2010.779LSR.

SKAT er desuden pligtig til at forsøge at estimere/opgøre indehaverens privatforbrug for at foretage skønsmæssig forhøjelse af skat og moms, hvilket ikke er gjort for hverken 2009 eller 2010.

Til den subsidiære påstand er det gjort gældende, at virksomheden ikke har haft overskud som hævdet af SKAT. Virksomheden har desuden ikke haft den omsætning, som ligger til grund for SKATs momsforhøjelse.

Der er intet i klagerens levevis eller privatforbrug, der dokumenterer eller sandsynliggør, at der skulle være tjent så betydelige beløb som hævdet af SKAT. Klageren lever i en klublejlighed, og der er hverken lavet privatforbrugsopgørelser eller lignende.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Det fremgår således af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

SKATs afgørelse skal opfylde kravet om begrundelse i forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1, jf. bl.a. Landsskatterettens kendelse den 28. november 1995 gengivet i TfS1996,120LSR.

Det fremgår af praksis om begrundelse blandt andet i ”Forvaltningsret” v/Gammeltoft-Hansen m.fl. på s. 564-565, at:

Dokumenteres det under sagen, at afgørelsen lider af en garantimangel, annulleres afgørelsen, medmindre det lykkes forvaltningen at godtgøre, at manglen har været uden betydning i det konkrete tilfælde. Påvisningen af konkret uvæsentlighed kan ske, dels ved at retten overbevises om, at afgørelsen materielt set er rigtig, dels ved en sandsynliggørelse af, at fejlen ikke har påvirket forløbet, f.eks. fordi der er tale om en mindre fravigelse fra den foreskrevne procedure...

Selv om begrundelserne som fremgår af afgørelsen fra SKAT ikke fuldt ud opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, indeholder de dog det element, som er det centrale i afgørelsen nemlig bankkontoindsætningerne og det for lidt beregnede momstilsvar. SKAT har ikke modtaget virksomhedens regnskabsgrundlag, og har redegjort for den skønsmæssige forhøjelse af afgiften med henvisning til bankkontoudskrifterne, hvilket der ikke kan have været tvivl om i afgørelsen.

SKAT har så vidt det har været muligt forsøgt at opfylde officialprincippet ved gentagne gange at indkalde oplysninger fra klageren. Det kan ikke lægges SKAT til last, at klageren ikke har indsendt det nødvendige dokumentationsmateriale vedrørende bankindsætningerne.

Efter en konkret væsentlighedsvurdering anser Landsskatteretten sammenfattende, at afgørelsen ikke lider af en sådan begrundelsesmangel, at det medfører ugyldighed.

Realitet

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Det fremgår af momslovens § 1 stk. 1, nr. 1 at:

Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v.,

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT har konstateret, at der på klagerens bankkonto i [finans1] er indsat en række indbetalinger via Visa/dankort, [virksomhed2] og [virksomhed3], som ikke umiddelbart er medregnet ved opgørelse af klagerens indkomst og momstilsvaret for [virksomhed1].

SKAT har på den baggrund været berettiget til at skønne over virksomhedens momstilsvar.

SKAT har ved deres afgørelse fastsat bruttoavancen til 50 pct. Ifølge oplysninger fra [finans2] i Danmarks Statistik udgør bruttoavancen for blomsterforretninger ca. 40 pct., hvilket lægges til grund ved opgørelsen af virksomhedens overskud.

Landsskatteretten kan herudover tiltræde, at der er fastsat kontant omsætning i virksomheden med et beløb svarende til kort-omsætningen. Det er således forudsat, at der i en blomsterforretning også er kontant omsætning.

Ændringerne vedrørende bruttoavancen påvirker ansættelsen således:

År 2009

Sammenfattende ændres momstilsvaret vedrørende [virksomhed1] med følgende beløb:

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen vedrørende momstilsvar med 15.900 kr. til 63.600 kr.