Kendelse af 14-06-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Klagen skyldes, at SKAT har efteropkrævet 33.000 kr. i moms for perioden fra den 1. april til den 30. juni 2012, idet der ikke er godkendt fradragsret for moms af udgifter til levering af et solcelleanlæg.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår, at Selskabet, der ejes af [person1] (herefter kaldet hovedaktionæren), driver landbrugsvirksomhed fra adressen [adresse1] i [by1] på [...]. Efter det oplyste består aktiviteterne af opdræt af skotsk højlandskvæg og dyrkning af korn på egne og forpagtede marker.

På ejendommen [adresse1] er der to bygninger, som ifølge oplysninger fra SKATs bolig- og bygningsregister, BBR, begge er opført i 2011. Det drejer sig dels om et stuehus, der anvendes til bolig af hovedaktionæren, og af en driftsbygning. Stuehuset er bl.a. indrettet med et jordvarmeanlæg. Driftsbygningen, som ifølge det oplyste anvendes dels til opbevaring af maskiner og dels til opdræt af kvæg, er bl.a. indrettet med folde, vandingsanlæg m.v.

Ved faktura af 19. juni 2012 anskaffede Selskabet et solcelleanlæg. I den forbindelse har Selskabet afholdt en udgift på 132.000 kr. ekskl. moms til autoriseret el-installatør [person2] i [by2]. Under sagens behandling i SKAT har hovedaktionæren bl.a. oplyst, at solcelleanlægget blev opsat på driftsbygningens tag, men at der også produceres elektricitet til stuehuset.

Det er oplyst, at solcelleanlægget har en kapacitet på 7,2 kWp, hvilket indebærer, at anlægget i gennemsnit producerer 6.300 til 6.500 kWh elektricitet om året.

Ifølge BBR er bygningernes opvarmningsmiddel elektricitet. Det fremgår af oplysninger fra elektricitetsselskabet, at der er én elmåler på ejendommen.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen er der anmodet om dokumentation for hel eller delvis erhvervsmæssig anvendelse af elektriciteten fra solcelleanlægget, herunder også en beskrivelse af, hvad solcelleanlægget er forbundet med.

Skatteankestyrelsen har ikke modtaget svar på henvendelserne.

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse ikke godkendt fradrag for moms af de afholdte udgifter til anskaffelse af solcelleanlægget.

Der er herved bl.a. henvist til Skatterådets bindende svar refereret i SKM 2012.544 SR samt momslovens § 37, stk. 1. Det fremgår således af SKM 2012.544 SR, at der ikke er fradrag for moms ved anskaffelsen af et solcelleanlæg, når der produceres mindre energi end der anvendes privat.

En mindsteberegning på den private boligs elforbrug til elektricitet, vand og varme er foretaget på grundlag af Skatteministeriets vejledende satser i SKM 2011.806 SKAT, og denne giver et skønsmæssigt beregnet forbrug på 27.000 kWh elektricitet.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at efteropkrævningen skal nedsættes med 33.000 kr. til 0 kr., idet elektriciteten fra solcelleanlægget alene anvendes erhvervsmæssigt. Subsidiært er der nedlagt påstand om, efteropkrævningen nedsættes til et mindre beløb, idet Selskabet er berettiget til delvist fradrag, idet elektriciteten fra solcelleanlægget anvendes delvist erhvervsmæssigt.

Til støtte for den principale påstand er det bl.a. anført, at Selskabet efter momslovens § 37, stk. 1, er berettiget til at fradrage afgiften efter momsloven for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift.

Det kan lægges til grund som ubestridt, at Selskabet driver momspligtig aktivitet i form af landbrug, og at sagen alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Selskabet har fuldt fradrag for de afholdte udgifter til solcelleanlæg, herunder at strøm herfra alene anvendes til erhvervsmæssigt brug.

SKAT underkender fradragsret under henvisning til, at det i sagen omhandlede solcelleanlæg er af en sådan karakter, at der ikke kan ske fradrag herfor. SKAT anfører således, at når et solcelleanlæg producerer mindre energi, end der forbruges privat, kan der ikke foretages fradrag for moms på anskaffelse og drift af solcelleanlægget. SKAT henviser i den forbindelse til Skatterådets bindende svar refereret i SKM 2012.544 SR.

Den momsmæssige fradragsret er imidlertid ikke betinget af et produktionsudstyrs nærmere evner og kapacitet, idet det alene er afgørende, at anlægget anvendes erhvervsmæssigt. Der synes således ikke at være hjemmel til, hverken i praksis eller i bestemmelserne i øvrigt, at begrænse fradragsretten på baggrund af en produktionskapacitet.

Endvidere kan SKATs synspunkter ikke udledes af SKM 2012.544 SR. I afgørelsen tog Skatterådet alene stilling til, om en landbrugsvirksomhed kan vælge at lade et solcelleanlæg indgå fuldt ud i den private formue med den konsekvens, at der ikke er mulighed for fradrag for moms ved anskaffelse af anlægget.

I det bindende svar henvises netop til momslovens § 38 om delvis benyttede aktiver, men præciserer blot følgende: ”(...) i tilfælde af, at man medtager aktivet fuldt i den privates formue, skal der naturligvis ikke ske fradrag for moms, hverken helt eller delvist”.

Til støtte for den subsidiære påstand er det bl.a. anført, at hvis den principale påstand ikke kan tages til følge, har Selskabet med hjemmel i momslovens § 38, stk. 2, ret til delvist fradrag for den omhandlede moms.

SKAT synes også at have nægtet dette, og det med henvisning til samme afgørelse fra Skatterådet, SKM 2012.544 SR. Det afgørende for fradragsretten er imidlertid den erhvervsmæssige anvendelse, og ved en skønsmæssig fradragsret er det alene afgørende, hvor stor en del af den erhvervsmæssige anvendelse af solcelleanlægget, der kan henføres til den erhvervsmæssige brug.

Den delvise fradragsret skal som minimum fastsættes til 25 pct., jf. herved pkt. 3 i SKATs afgørelse vedrørende tilbagebetaling efter elektricitetsafgiftsloven, hvor denne procentvise fordeling netop anvendes og accepteres.

Landsskatterettens afgørelse

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage momsen for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter momslovens § 13.

Det følger af momslovens § 38, stk. 2, at der for varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Det er bl.a. en grundlæggende betingelse for fradragsret efter momsloven, at udgifterne afholdes af en afgiftspligtig person, og at udgifterne er til brug for en momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1. Er der f.eks. tale om private udgifter eller udgifter, der ikke vedrører den afgiftspligtige person, er der ikke fradrag.

Afgørelsen af, om der er ret til helt eller delvist fradrag for moms af udgiften til indkøb af en given vare eller ydelse beror bl.a. på en vurdering af, om det indkøbte solcelleanlæg helt eller delvist er anvendt til momspligtige aktiviteter.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen er der anmodet om dokumentation for anvendelsen af den elektricitet, solcelleanlægget producerer, herunder også om en beskrivelse af, hvad solcelleanlægget er forbundet med. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget svar på henvendelserne.

Under disse omstændigheder finder retten, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at solcelleanlægget anvendes helt eller delvist til momspligtige aktiviteter. Det bemærkes herved, at det påhviler Selskabet at dokumentere retten til fradrag.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.