Kendelse af 18-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-10-2015

Klagen skyldes, at SKAT for 1. halvår 2012 har pålagt selskabet erhvervelsesmoms med 6.017.352 kr., idet selskabets køb af mobiltelefoner hos et dansk selskab er anset for købt i et andet EU-land, jf. momslovens § 11. SKAT har endvidere for perioden 1. halvår 2012 forhøjet salgsmomsen med 5.778.037 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes, se dog begrundelse nedenfor.

Faktiske oplysninger

Selskabet er påbegyndt handel med mobiltelefoner fra den 17. januar 2012. Selskabet er ejet af [virksomhed1] ApS, som er ejet med 50 % hver af [person1] og [person2], som henholdsvis sidder i direktionen og bestyrelsen.

Selskabet er registreret for moms fra d. 21. oktober 2003, med halvårlig afregning, men har ikke angivet et momstilsvar for 1. halvår 2012. Selskabet har ikke været registreret for import af varer for den omhandlede periode.

SKAT har indhentet kontroloplysninger fra selskabets kunde [virksomhed2] ApS, og salget kan for perioden 17. januar – 28. februar 2012 opgøres til 23.112.150 kr., hvortil kommer moms på 5.778.037,50 kr.

Det fremgår af resultatopgørelse for selskabet for perioden 1. januar – 30. juni 2012, at omsætningen kan opgøres til 22.818.257 kr., og at vareforbrug kan opgøres til 22.962.303 kr.

Det fremgår af mail fra selskabets revisor, at salgsmoms kan opgøres til 5.704.564 kr., og købsmoms til 5.761.370 kr., svarende til et afgiftstilsvar på -56.806 kr. Ifølge fakturaer er varer købt af [virksomhed3] A/S (nu under konkurs) og [virksomhed4] ApS, herefter benævnt [virksomhed3]/[virksomhed4].

Efter at SKAT traf afgørelse d. 24. september 2012, afsagde skifteretten d. 23. april 2013 kendelse, hvor skifteretten nægtede at fremme konkursbegæring som følge af SKATs krav, da spørgsmålet om hvorvidt SKATs krav består, burde ske under den verserende sag (denne sag) i Skatteankestyrelsen. I sagen blev der bl.a. oplyst og anført følgende:

”Denne sag vedrører, hvorvidt der er sket levering af et engelsk selskab, [virksomhed5] Ltd, til et dansk selskab [virksomhed4] ApS eller [virksomhed6] ApS og videre til [virksomhed7] ApS eller om der er sket direkte levering fra [virksomhed5] Ltd til [virksomhed7] ApS samt spørgsmålet om retten til fradrag for købsmoms på 5.778.037 kr.

[...]

[virksomhed7] opstartede samarbejde med [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS i starten af 2012, hvorefter [virksomhed7] skaffede kunder i Danmark og videresolgte mobiltelefoner og Ipads. [virksomhed7] entrerede i den forbindelse med [virksomhed2] ApS, som de solgte mobiltelefonerne til. [virksomhed7] indgik endvidere aftale med speditør [virksomhed8] ApS om opbevaring og inspektion af mobiltelefonerne og Ipads, indtil de kunne leveres til kunden. Mobiltelefonerne og Ipads blev fragtet fra [virksomhed5] Ltd, til [virksomhed8] ApS ApS’ lager i Danmark med [kurer], og i perioden 19. januar 2012 til 29. januar 2012 solgte [virksomhed7] for 23.112.150 kr. uden moms til [virksomhed2] ApS, hvorefter samhandlen med [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS ophørte.

Parterne er enige om at tage udgangspunkt i to transaktioner, idet alle [virksomhed7]s transaktioner er gennemført på samme måde. [virksomhed7] modtog faktura fra [virksomhed6] ApS og fakturerede videre til [virksomhed2] ApS.

Det fremgår bl.a. af faktura af 19. januar 2012 fra [virksomhed6] ApS til [virksomhed7] vedrørende 225 stk. Iphone 4s 16gb, at stykprisen er 500 Euro og samlet beløb er 112.500 Euro + moms i alt 140.625 Euro. Betalingsdatoen er den 19. januar 2012 og beløbet skal indsættes på en nærmere angivet norsk konto.

Det fremgår af de under sagen fremlagte fakturaer fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS, at begge selskaber anvender samme norske kontonummer.

Det fremgår bl.a. af faktura fra [virksomhed7] til [virksomhed2] ApS af 17. januar 2012 vedrørende 225 stk. Iphone 4s 16gb, at stykprisen er 505 Euro og samlet beløb er 113.625 Euro + moms i alt 142.031,25 Euro. Leveringssted er [virksomhed8] og forfaldsdato er 19. januar 2012.

Det fremgår af mails fra [virksomhed4] ApS af den 3. og 10. februar 2012, at mobiltelefonerne blev frigivet:

”...

See attached invoice, please note that the stock has been released to you as on the phone

...”
og

“...

Please see attached invoice, goods are released to you in[virksomhed8] as discussed

...”

Det fremgår endvidere af korrespondance mellem [virksomhed7] og [virksomhed2] ApS, at [virksomhed7] frigiver telefonerne til [virksomhed2] ApS.

Den 8. februar 2012 skriver [virksomhed2] ApS til [virksomhed7], at de har modtaget brev fra SKAT, som de vedhæfter, hvor SKAT anmoder om kontroloplysninger og informerer om solidarisk hæftelse i forbindelse med momskarruseller. I den forbindelse skriver [virksomhed7] til [virksomhed4] ApS for at få rettet op på, at [virksomhed7] skal betale til en anden virksomhed end leverandøren, og at den anviste konto er beliggende i udlandet.

SKAT fremsatte den 30. august 2012 krav om sikkerhedsstillelse overfor [virksomhed7], jf. opkrævningsloven § 11, stk. 1, nr. 4, idet SKAT vurderede at [virksomhed7] kan være involveret i momskarrusel. Sikkerheden blev ikke stillet og den 5. september 2012 fremsatte SKAT forslag til afgørelse til [virksomhed7]. [virksomhed7] fremkom ikke med bemærkninger, og den 24. september 2012 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Den 4. oktober 2012 afholdtes møde på SKATs kontor, hvor [virksomhed7] fremkom med kopi af diverse fakturaer og oplysninger om selskabets forhold. SKAT fastholdt efterfølgende sin afgørelse og indgav konkursbegæring, der blev modtaget i skifteretten den 12. december 2012. Den 21. december 2012 indklagede [virksomhed7] SKATs afgørelse af 24. september 2012 til Landsskatteretten, og den 4. februar 2013 bad [virksomhed7] om henstand med kravet. SKAT nægtede at imødekomme anmodningen ved afgørelse af 22. marts 2013.

Direktør i [virksomhed7], [person1], har forklaret, at frem til februar 2012 blev [virksomhed7] drevet fra lejede lokaler på [adresse1], [by1]. Selskabet havde et kontor på adressen, hvorfra [person1] arbejdede. Selskabet havde ingen ansatte, men [person1] havde en kammerat, [person3], til at hjælpe sig. Selskabet startede nogle småaktiviteter op med bl.a. softwareudvikling i forbindelse med telefoni i slutningen af 2011. I starten af 2012 blev [person1] kontaktet telefonisk af [person4] fra [virksomhed6] ApS, der tilbød ham at købe billige mobiltelefoner og Ipads. På grund af omstrukturering ville salg af mobiltelefoner overgå fra [virksomhed6] ApS til [virksomhed4] ApS, når selskabet var blevet oprettet. [person1] oplyste, at selskabet ikke havde tilstrækkelig kapital, hvorefter [person4] oplyste ham, at [person1] ikke behøvede kapital, da han ikke skulle betale for telefonerne m.v., før kunden havde betalt. Hvis han skaffede kunder, fik han kommission. Han var lidt i tvivl om, hvorvidt det var for godt til at være sandt hvorfor han tog sig lidt betænkningstid, men da han mente, at det måtte være som at være salgskonsulent valgte han at sige ja til tilbuddet. Han kontrollerede forinden så vidt muligt, at [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS var danske firmaer samt momsregistreret og tog kopi af [person4] pas. [person1] googlede herefter kundeemner og fik kontakt med [virksomhed2] ApS, som han indgik samhandel med og som var eneste aftager af mobiltelefonerne. Han fik henvendelser fra to andre emner, som han ikke gjorde noget ved. Han tog herefter kontakt til [virksomhed8], et speditørfirma, for at oplagre mobiltelefonerne på deres lager, frem til de kunne sendes til kunden. Dette var både af forsikringsmæssige årsager som af hensyn til, at [virksomhed8] foretog kontrol af varerne. Når kunden havde betalt, og [virksomhed6] ApS eller [virksomhed4] ApS havde frigivet telefonerne, frigav han telefonerne til kunden, Han har ikke kendskab til, hvorvidt [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS frigav varerne overfor [virksomhed8], eller hvor varerne befandt sig, når han fik besked fra [person4] om, at varerne var frigivet. Han havde foretrukket, at [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS leverede direkte til kunden, men det ville de ikke, og han tænkte, at det var ok i opstarten. Ifølge aftalen med [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS skulle mobiltelefonerne leveres af [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS til [virksomhed8], hvilket praktisk blev gjort ved, at mobiltelefonerne blev sendt fra England til [virksomhed8]s lager i [by2] med [kurer]. Han havde gennem hele forløbet alene kontakt med [person4] og ingen udenlandske selskaber. Levering kunne både ske på forespørgsel fra [virksomhed2] ApS og på foranledning af oplysninger fra [person4] om, at de havde nogle billige mobiltelefoner. Han formodede ikke, at [virksomhed6] ApS og [virksomhed2] ApS kendte hinanden forinden, han opstartede salget, men han ved det ikke. Han betalte [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS ved at overføre pengene til en norsk konto. Han undrede sig ikke over, at begge selskaber havde samme kontonummer i Norge, da man ifølge oplysninger han fandt gennem google sagtens kan betale for varer til en udenlandsk konto. Han beholdt omkring 1-2 % af salgssummen i kommission og [virksomhed7] har formentligt tjent omkring 40-60.000 Euro på salg af mobiltelefonerne. Udover betaling til [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS har [virksomhed7] også betalt andre omkostninger, bl.a. husleje.

[person1] blev ikke bekendt med, at der var noget galt med aftalen med [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS, før han modtog mailen vedlagt brevet fra SKAT fra [person5], CEO i [virksomhed2]. [person1] skrev herefter til [person4] omkring nogle forhold, han ville have ændret. Da det ikke skete, hævede han samarbejdet med [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS. Forinden havde han et møde med [person4] på [virksomhed7]s kontor i [by1], hvor han tog et billede af [person4].

[virksomhed7] var momsregistreret og indgav momsregnskab hvert halve år. Tidligere var det i kvartalet, men på grund af lav omsætning blev det ændret til halvårligt. Selskabet havde revisor [virksomhed9] til at udarbejde momsregnskab, som [person1] tastede ind. På grund af problemer med digital signatur, fik han imidlertid ikke indberettet moms for første halvår af 2012. To dage senere sendte SKAT forslag til afgørelse. Han modtog både udkast og afgørelse fra SKAT. Da han ikke vidste, hvad han skulle gøre, da han modtog udkastet, googlede han det og fandt ud af, at han skulle have en advokat til at hjælpe sig. Han engagerede derfor advokat [person6], der forsøgte at få en dialog i gang med SKAT, og på hvis foranledning, de havde et møde hos SKAT den 4. oktober 2012. På mødet modtog SKAT kopi af alt materiale, herunder fakturaerne fra [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS og bogføringsbilag. SKAT ville herefter undersøge, om de fastholdt deres afgørelse, eller om det fremkomne gav anledning til, at de ville omgøre afgørelsen. [virksomhed7] afventede herefter en afgørelse fra SKAT, men modtog intet. I slutningen af oktober/starten af november, kontaktede advokat [person6] på ny SKAT, der oplyste, at de fastholdt deres afgørelse. Dette er baggrunden for, at [virksomhed7] den 21. december 2012 indklagede afgørelsen for landsskatteretten.

[person1] blev ikke opmærksom på, at varerne blev leveret fra England før marts 2012, hvor samhandlen var ophørt med [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS. Han havde ikke tidligere tænkt på at undersøge, hvor varerne kom fra.

[...]”

Det fremgår af afgørelsen fra skifteretten, at parterne var enige om at tage udgangspunkt i to transaktioner, da alle selskabets transaktioner var gennemført på samme måde. Der er tale om følgende transaktioner fra d.17. januar 2012, hvor selskabet solgte 225 stk. mobiltelefoner til [virksomhed2] ApS, og fra d. 19. januar 2012, hvor selskabet købte mobiltelefonerne.

Selskabet har den 17. januar 2012 udstedt faktura til [virksomhed2] ApS for salg af 225 stk. Iphones, stk. pris 505 EUR, til en værdi af i alt 142.031,25 EUR inkl. moms. Leveringsstedet er [virksomhed8] A/S, [adresse2], [by2]. Betalingsdag d. 19. januar 2012.

Varerne er ifølge selskabet købt af [virksomhed3] A/S, jf. faktura 11003, dateret den 19. januar 2012, ifølge hvilken 225 stk. Iphones sælges for en stk. pris på 500 EUR, i alt 140.625,00 EUR inkl. moms. Betaling skal ifølge fakturaen ske til det norske selskab [virksomhed10] AS, bankkonto i den norske bank [finans1], ” REF: [virksomhed3] ,” adresse [adresse3], [Norge]. Det fremgår, at leveringsstedet er [virksomhed8] A/S, [adresse2], [by2].

Videre foreligger der fragtpapirer fra speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S, [by2], vedrørende transport af varerne. Heraf fremgår, at afsender af varerne (225 stk. iPhones) er [virksomhed5] Ltd, England, og at modtager er selskabet. Det fremgår ligeledes, at selskabet skal betale for speditørfirmaets arbejde i forbindelse med varernes ankomst fra England, for håndtering af varer, bl.a. for terminalhåndtering og ”inspection as per report”.

Det fremgår, at selskabet har anmodet [virksomhed8] A/S om at foretage en fuld inspektion af forsendelsen. Af inspektionsrapporten dateret 19. januar 2012 fremgår tillige, at leverandør er [virksomhed5] Ltd, og at modtager (consignee) af varerne er selskabet. Varerne er efterfølgende, af [virksomhed7] ApS, sendt fra lageret ved [virksomhed8] A/S til [virksomhed2] ApS i [by3].

Det fremgår af mailkorrespondance mellem selskabet og speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S, bl.a. af mails af 18. januar 2012, at der den efterfølgende dag lander 225 stk. (mobiltelefoner), og at der ønskes fuld inspektionsrapport. Videre har selskabet oplyst til speditørfirmaet, at varerne komme via [kurer] og har tracking nr. [...01]1.

Ifølge forsendelseslabel fra [kurer] fremgår det, at afsender er [virksomhed5], og at varerne er sendt til [virksomhed8] A/S.

Det fremgår af mail d. 19. januar 2012, fra [virksomhed8] A/S til selskabet, at varerne er ankommet. Videre fremgår det af mails mellem selskabet og [virksomhed8] A/S, at selskabet har frigivet varerne til [virksomhed2], og der foreligger leveringsseddel fra [virksomhed8] A/S om, at varer er leveret d. 20. januar 2012 til [virksomhed2] ApS, og at afsender er selskabet.

Endelig har selskabets repræsentant fremlagt mail af d. 17. januar 2012 fra [virksomhed3] A/S til selskabet, hvor det bl.a. fremgår, at der kun er 225 Iphone tilbage, og selskabet skal bekræfte, da de vil ankomme torsdag (d. 19. januar 2012). Ifølge fremlagt mail af d. 19. januar 2012 fremgår, at der skal betales samme dag. Herudover foreligger ikke yderligere bilag vedrørende den valgte transaktionskæde.

Ifølge kendelse fra skifteretten har selskabets repræsentant henvist til diverse mailkorrespondance af d. 3. og 10. februar 2012, hvor [virksomhed4] ApS ifølge repræsentanten har frigivet varerne til selskabet. Der foreligger følgende bilag vedrørende denne korrespondance:

Flere mails af d. 3. februar 2012, fra [person4] ([virksomhed4] ApS) til selskabet, hvor der er henvist til diverse dokumenter (ikke vedlagt), samt at [person4] er ved at ordne de sidste dokumenter vedrørende betaling til deres ”FX account [virksomhed10]”. Endelig fremgår det af en mail af d. 3. februar 2012, at der henvises til vedlagt faktura, samt at ”goods er released to you as on the phone”.

Videre er der i mail af d. 10. februar 2012 fra [virksomhed4] ApS til selskabet henvist til faktura, samt at ”goods are released to you in [virksomhed8] as discussed”.

Herudover foreligger ikke yderligere bilag vedrørende disse mails eller anden information i den sammenhæng.

SKATs afgørelse

Selskabets momstilsvar for 1. halvår 2012 er forhøjet med 5.778.037 kr.

Selskabets bankkonti er løbende tømt ved overførsel af penge til udlandet. Det er ved gennemgangen af selskabets bankkontoudtog konstateret, at der ikke er overført penge til danske underleverandører som kan retfærdiggøre et eventuelt fradrag for købsmoms.

Mobiltelefonerne er formentligt erhvervet via virksomheder i andre EU-lande.

SKAT har den 21. september 2012 været i telefonisk kontakt med speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S, [adresse4], [by2], som har oplyst, at de varer som [virksomhed8] A/S har handlet for selskabet, er leveret fra [virksomhed5] Ltd, England.

SKAT har den 30. august 2012 fremsendt krav om sikkerhedsstillelse. SKAT har krævet sikkerhed, idet det er vurderet, at virksomheden kan være en såkaldt ”missing trader”, der forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil afregne den moms, der opstår ved virksomhedens indenlandske salg af varer, der handles i en momskarrusel.

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, hvis samlede momspligtige leverancer (inklusive eksportleverancer m.v. af varer og ydelser) overstiger 15 mio. kr. årligt, har kalendermåneden som momsperiode. Ved gennemgangen af oplysninger for tredjemand er det konstateret, at selskabet for perioden 17. januar 2012 til 28. februar 2012 har haft en omsætning på 23.112.150 kr.uden moms. Selskabet er på halvårsvis momsregistrering, uagtet at det må have stået selskabet klart, at selskabet skulle have været registreret for moms med månedsvis indberetning.

Ved gennemgangen af selskabets bankkonti samt ved indhentelse af kontroloplysninger fra [virksomhed2] ApS, kan det konstateres, at selskabet har solgt for 23.112.150 kr. uden moms til [virksomhed2] ApS i perioden 17. januar 2012 til 28. februar 2012.

Selskabets udgående afgift er forhøjet med 5.778.037 kr. for 1. halvår 2012 på baggrund af de af selskabet fakturerede og modtagne beløb fra [virksomhed2] ApS.

Selskabet har for perioden 19. januar 2012 til 29. februar 2012 erhvervet mobiletelefoner fra udlandet. Ved gennemgang af selskabets bankkontoudtog er det konstateret, at selskabet har overført beløb til udlandet svarende til kr. 24.069.300.

Forhøjelse af selskabets EU-erhvervelsesmoms kan herefter opgøres til 6.017.325 kr.

Forhøjelse af selskabets indgående afgift for moms af udenlandsk varekøb kan herefter opgøres til 6.017.325 kr.

Ved gennemgang af banktransaktionerne på selskabets bankkonti er det konstateret, at selskabet ikke har erhvervet mobiltelefoner eller andre varer fra danske leverandører, som kan reducere selskabets momstilsvar.

Den samlede opgørelse af selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012 er herefter opgjort som følgende:

Varerne er leveret fra [virksomhed5] Ltd, England.

Dette underbygger formodningen om, at mobiltelefonerne er erhvervet via virksomheder i andre EU-lande.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT udtalt, at der er sendt forslag til afgørelse den 5. september 2012, uden at selskabet er fremkommet med bemærkninger, hvorfor der er truffet afgørelse d. 24. september 2012.

SKAT blev den 26. september 2012 kontaktet af selskabs repræsentant, advokat [person6], med henblik på at afholde møde med selskabets direktør, [person1], uanset at der var truffet afgørelse.

På mødet afgav direktøren en forklaring på, hvordan handlerne var kommet i stand og fremlagde regnskaber, herunder købsfakturaer fra CVR-nr. [...1] [virksomhed4] ApS og CVR-nr. [...2] [virksomhed3] A/S, som viste, at varerne ifølge selskabet ikke var købt hos et udenlandsk selskab som antaget af SKAT.

SKAT foretog på baggrund af de nye oplysninger fra selskabet et kontrolbesøg hos [virksomhed4] ApS i [by4] den 9. oktober 2012. Ved kontrollen blev det konstateret, at der var tale om en kontorhoteladresse, hvor alt post blev scannet ind og sendt til en mailadresse. Det har ikke været muligt for SKAT at skabe kontakt til [virksomhed4] ApS.

SKAT har ved efterfølgende kontrol af de af selskabet angivne underleverandører, [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] A/S under konkurs, konstateret, at de pågældende selskaber ikke har angivet og afregnet den moms, som selskabet har fremlagt købsfakturaer for.

Kontroloplysninger fra udenlandske myndigheder

SKAT har endvidere efter mødet den 8. oktober 2012 modtaget oplysninger fra de engelske, de norske og de polske skattemyndigheder i forbindelse med handlerne med selskabet, hvortil kommer oplysninger fra speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S. De engelske myndigheder oplyser, at fakturaerne vedrørende de leverede varer er udstedt af [virksomhed5], vat nr. [...], til det polske selskab [virksomhed11]., vat nr. [...]. Fragtdokumentationen viser, at varerne er sendt og frigivet direkte fra [virksomhed5] Ltd til selskabet hos speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S i [by2]. De polske myndigheder har vedrørende selskabet [virksomhed11]. oplyst, at [virksomhed11]. ikke har angivet moms eller indberettet handler med udenlandske virksomheder til de polske myndigheder. Det er endvidere oplyst, at de polske myndigheder ikke kan komme i kontakt med selskabet, ligesom selskabet ikke har responderet på de breve, der er sendt til selskabets adresse.

De norske myndigheder har vedrørende [virksomhed10] AS oplyst, at den konto, som selskabet har overført penge til, hverken tilhører [virksomhed4] ApS eller [virksomhed3] A/S, men derimod [virksomhed10] AS. [virksomhed10] AS er alene et selskab uden forretningskontor (kontorhoteladresse), og ledelsen består ifølge selskabsregisteret (Foretaksregistret) af personer, der ikke er bosiddende i Norge. Endvidere er det oplyst, at [virksomhed10] AS ikke har nogen aktiviteter udover bankkontoen, som selskabet har overført penge til. Fra [virksomhed10] AS’ bankkonto er overført penge en bankkonto tilhørende det polske selskab [virksomhed11].

Selskabets salg til [virksomhed2] ApS

Faktura [...]

Selskabet har den 17. januar 2012 udstedt faktura til [virksomhed2] ApS for salg af 225 stk. Iphone. Varerne er ifølge selskabet købt af [virksomhed3] A/S - faktura 11003 den 19. januar 2012, 225 stk. Iphone. Betaling skal ske til [virksomhed10] AS IBAN NO[...], ref: [virksomhed3], adresse [adresse3] 1, [Norge], Bank: [finans1].

SKAT har modtaget fragtdokumentation fra [virksomhed8] A/S. Af fragtdokumentationen fremgår, at afsender er [virksomhed5], og at modtager er selskabet. [virksomhed8] A/S har i mail af den 28. februar 2012 oplyst, at varerne er ankommet med [kurer] til Danmark. Tracking nr. er af selskabet oplyst til at være [...01]1.

SKAT har modtaget oplysninger fra de engelske myndigheder vedrørende [virksomhed5] Ltd. Af faktura nr. 1268 af 19. januar 2012 fremgår, at varerne er faktureret til [virksomhed11]. i Polen, 375 stk. Iphone 4s - [kurer] Tracking nummer [...01]1 er anført på fakturaen.

SKAT finder ikke, at der er foretaget en levering af varer fra [virksomhed3] A/S til selskabet. Fragtdokumentationen viser, at varerne er sendt og frigivet direkte fra [virksomhed5] Ltd til selskabet hos speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S i [by2]. [virksomhed3] A/S har således ikke haft råderetten over varerne, ligesom varerne ikke har været frigivet til [virksomhed3] A/S. Betalingen er endvidere ikke tilgået [virksomhed3] A/S, men [virksomhed10] AS i Norge.

SKAT finder, at den fremlagte købsfaktura fra [virksomhed3] A/S er uden realitet.

Faktura [...]

Selskabet har den 18. januar 2012 udstedt faktura til [virksomhed2] ApS for salg af 495 stk. Iphone 4s. Varerne er ifølge selskabet købt af [virksomhed3] A/S - faktura 11001 af 20. januar 2012, 495 stk. Iphone 4s. Betaling skal ske til [virksomhed10] AS, IBAN NO[...] ref: [virksomhed3], [adresse3], [Norge], Bank [finans1]. [virksomhed3] A/S har som adressat på fakturaen anført selskabet, [adresse1], [by1], CVR-nr. [...2]. CVR-nr. [...2] tilhører ikke selskabet, men retligt [virksomhed3] A/S.

SKAT har modtaget fragtdokumentation fra [virksomhed8] A/S. Af fragtdokumentationen fremgår, at afsender er [virksomhed5], og at modtager er selskabet. [virksomhed8] A/S har i mail af 19. januar 2012 oplyst, at varerne er ankommet med [kurer] til Danmark. Tracking nr. er af selskabet oplyst til at være [...44]1.

SKAT har modtaget oplysninger fra de engelske skattemyndigheder vedrørende [virksomhed5] Ltd Af faktura nr. 1269 af den 9. februar 2012 fremgår, at varerne er faktureret til [virksomhed11]. i Polen, 495 stk. Iphone 4s. [kurer] Tracking nummer [...44] er anført på fakturaen.

SKAT finder ikke, at der er foretaget en levering af varer fra [virksomhed3] A/S til selskabet. Fragtdokumentationen viser, at varerne er sendt og frigivet direkte fra [virksomhed5] Ltd til selskabet hos speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S i [by2]. [virksomhed3] A/S har således ikke haft råderetten over varerne, ligesom varerne ikke har været frigivet til [virksomhed3] A/S. Betalingen er endvidere ikke tilgået [virksomhed3] A/S, men [virksomhed10] AS i Norge.

SKAT finder, at den fremlagte købsfaktura fra [virksomhed3] A/S er uden realitet.

Faktura [...]

Selskabet har den 20. januar 2012 udstedt faktura til [virksomhed2] ApS for salg af 238 stk. Ipad. Varerne er ifølge selskabet købt af [virksomhed4] ApS - faktura 1-Z0004 af 20. januar 2012, 238 stk. Ipad. Betaling skal ske til [virksomhed10] AS, IBAN NO[...] ref: [virksomhed4], [adresse3], [Norge], Bank [finans1].

[virksomhed4] ApS har som adressat på fakturaen anført selskabets navn, [adresse1], [by1], CVR-nr. [...2]. CVR-nr. [...2] tilhører ikke selskabet, men retligt [virksomhed3] A/S.

SKAT har modtaget fragtdokumentation fra [virksomhed8] A/S. Af fragtdokumentationen fremgår, at afsender er [virksomhed5] Ltd, og at modtager er selskabet. Varerne er ankommet med [kurer] til Danmark. [virksomhed8] A/S har i mail af den 31. januar 2012 oplyst, at varerne er ankommet med [kurer] til Danmark. Tracking nr. er af selskabet oplyst til at være [...28], [...81], [...52] og [...05].

SKAT har modtaget oplysninger fra de engelske skattemyndigheder vedrørende [virksomhed5] Ltd. Af faktura nr. 1287 af 31. januar 2012 fremgår, at varerne er faktureret til [virksomhed11]. i Polen, 238 stk. Ipad 4s.

SKAT finder ikke, at der er foretaget en levering af varer fra [virksomhed4] ApS til selskabet. Fragtdokumentationen viser, at varerne er sendt og frigivet direkte fra [virksomhed5] Ltd til selskabet hos speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S i [by2]. [virksomhed4] ApS har således ikke haft råderetten over varerne, ligesom varerne ikke har været frigivet til [virksomhed4] ApS. Betalingen er endvidere ikke tilgået [virksomhed4] ApS, men [virksomhed10] AS i Norge. SKAT finder, at den fremlagte købsfaktura fra [virksomhed4] ApS er uden realitet.

Faktura [...]

Selskabet har den 23. februar 2012 udstedt faktura til [virksomhed2] ApS for salg af 600 stk. Iphone 4s. Varerne er ifølge selskabet købt af [virksomhed4] ApS faktura 1-Z0002 af 23. januar 2012, 600 stk. Iphone 4s. Betaling skal ske til [virksomhed10] AS, IBAN NO[...] ref: [virksomhed4], [adresse3], [Norge], Bank [finans1].

[virksomhed4] ApS har som adressat på fakturaen anført selskabets navn, [adresse1], [by1], CVR-nr. [...2]. CVR-nr. [...2] tilhører ikke selskabet, men retligt [virksomhed3] A/S.

SKAT har modtaget fragtdokumentation fra [virksomhed8] A/S. Af fragtdokumentationen fremgår, at afsender er [virksomhed12] Ltd, og at modtager er selskabet.

SKAT finder ikke, at der er foretaget en levering af varer fra [virksomhed4] ApS til selskabet. Fragtdokumentationen viser, at varerne er sendt og frigivet direkte fra [virksomhed12] Ltd til selskabet hos speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S i [by2]. [virksomhed4] ApS har således ikke haft råderetten over varerne, ligesom varerne ikke har været frigivet til [virksomhed4] ApS. Betalingen er endvidere ikke tilgået [virksomhed4] ApS, men [virksomhed10] AS i Norge.

SKAT finder, at den fremlagte købsfaktura fra [virksomhed4] ApS er uden realitet.

Faktura [...]

Selskabet har den 24. februar 2012 udstedt faktura til [virksomhed2] ApS for salg af 540 stk. Iphone 4s. Varerne er ifølge selskabet købt af [virksomhed4] ApS faktura 1-Z0001 af 24. januar 2012, 540 stk. Iphone 4s. Betaling skal ske til [virksomhed10] AS, IBAN NO[...] ref: [virksomhed4], [adresse3], [Norge], Bank [finans1].

[virksomhed4] ApS har som adressat på fakturaen anført selskabets navn, [adresse1], [by1], CVR-nr. [...2]. CVR-nr. [...2] tilhører ikke selskabet, men retligt [virksomhed3] A/S.

SKAT har modtaget fragtdokumentation fra [virksomhed8] A/S. Af fragtdokumentationen fremgår, at afsender er [virksomhed5] Ltd, og at modtager er selskabet.

SKAT finder ikke, at der er foretaget en levering af varer fra [virksomhed4] ApS til selskabet. Fragtdokumentationen viser, at varerne er sendt og frigivet direkte fra [virksomhed5] Ltd til selskabet hos speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S i [by2]. [virksomhed4] ApS har således ikke haft råderetten over varerne, ligesom varerne ikke har været frigivet til [virksomhed4] ApS. Betalingen er endvidere ikke tilgået [virksomhed4] ApS, men [virksomhed10] AS i Norge.

SKAT finder, at den fremlagte købsfaktura fra [virksomhed4] ApS er uden realitet.

SKAT har på lignende vis gennemgået yderligere handler.

Konklusion på gennemgang

Af momslovens § 4, stk. 1 fremgår, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Af momslovens § 37 stk. 1 og stk. 2, fremgår, at

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden”

SKAT finder ikke, at der er foretaget en levering af varer fra [virksomhed4] ApS til selskabet. Fragtdokumentationen viser, at varerne er sendt og frigivet direkte fra virksomhederne [virksomhed5] og [virksomhed12] Ltd til selskabet på lageret hos speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S i [by2]. [virksomhed4] ApS har således ikke haft råderetten over varerne, ligesom varerne ikke har været frigivet til og af [virksomhed4] ApS. Den af selskabet angivne betaling for varerne er ikke tilgået [virksomhed4] ApS, men [virksomhed10] AS i Norge, IBAN NO[...], [adresse3], [Norge], Bank [finans1].

SKAT finder ikke, at der er foretaget en levering af varer fra [virksomhed3] A/S til selskabet. Fragtdokumentationen viser at, varerne er sendt og frigivet direkte fra [virksomhed5] Ltd til selskabet på lageret hos speditionsfirmaet [virksomhed8] A/S i [by2]. [virksomhed3] A/S har således ikke haft råderetten over varerne, ligesom varerne ikke har været frigivet til og af [virksomhed3] A/S. Den af selskabet angivne betaling for varerne er ikke tilgået [virksomhed3] A/S, men [virksomhed10] AS i Norge, IBAN NO[...], [adresse3], [Norge], Bank [finans1].

SKAT skal bemærke, at betalingerne til [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] A/S i øvrigt er sket til samme norsk bankkonto tilhørende [virksomhed10] AS. Pengene er ifølge de norske myndigheder efterfølgende overført til en konto tilhørende [virksomhed11].

SKAT har endvidere konstateret, at [virksomhed4] ApS har anført [virksomhed3] A/S’ CVR-nr. som værende selskabets CVR-nr., uagtet at [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] A/S formelt set intet har med hinanden at gøre.

SKAT har konstateret, at [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] A/S ikke har angivet og afregnet den moms, som selskabet har fremlagt købsfakturaer for.

SKAT finder, at der ikke er sket levering af varer til selskabet fra hverken [virksomhed4] ApS eller [virksomhed3] A/S under konkurs, og at der derfor ikke er fradrag for moms for de af selskabet fremlagte fakturaer. SKAT finder, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] A/S til selskabet er uden realitet.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT yderligere udtalt, atspeditionsfirmaet [virksomhed8] A/S har oplyst, at der ikke er håndteret varer til selskabet fra hverken [virksomhed4] ApS eller [virksomhed3], ligesom [virksomhed4] ApS eller [virksomhed3] A/S aldrig har frigivet varer til selskaet. Selskabet har alene rådet over varer, som selskabet derefter har frigivet til deres kunde, [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3].

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse nedsættes til - 56.806 kr.

Efter at SKAT har truffet afgørelse, har selskabet været stævnet ved skifteretten, vedrørende samme forhold, hvor selskabet har gjort følgende gældende, som nu ligeledes er gjort gældende overfor Landsskatteretten:

”[...]

Begge sælgerselskaberne [virksomhed6] og [virksomhed4] var primo 2012 registreret i det danske CVR-register og begge selskaber var momsregistrerede i Danmark i den periode, hvor handlen med mobiltelefonerne fandt sted.

Der er foretaget i alt 16 køb i perioden 18. januar 2012 til 28. februar 2012. To af fakturaerne er fremlagt af SKAT som hhv. bilag 6 og 11. Samtlige fakturaer fremlægges som bilag D1- D16.

Alle fakturaer indeholder:

• Fakturanr.

• Sælgers navn, adresse og CVR.nr.

• Købers navn, adresse og CVR.nr.

• En specifikation af de leverede varer

•Prisen for varerne med angivelse af momsandel

•Angivelse af den konto hvortil betaling skal foretages

• Angivelse af betalingsfrist

•Angivelse af leveringssted ([virksomhed8] A/S, [adresse4], [by2], Danmark)

Der er tale om helt sædvanlige faktureringer og der er intet, der tyder på, at faktureringerne skulle savne realitet.

Alle varer er blevet indkøbt at [virksomhed7] ved bestilling direkte hos hhv. [virksomhed6] og [virksomhed4]. Bestillingerne er sket både mundtlig og skriftligt. Uddrag af e-mailkorrespondance mellem [virksomhed7] og de to sælgerselskaber fremlægges som bilag E. Som det fremgår af korrespondancen, har der været en helt sædvanlig pris og leveranceforhandling mellem sælger og køber. har ikke været involveret heri. I det hele taget har [virksomhed7] på intet tidspunkt haft nogen kontakt med [virksomhed5].

Alle varerne er fysisk blevet leveret til [virksomhed8] A/S i Danmark således, som anført i fakturaerne. Dette er ubestridt.

[virksomhed7] har betalt for varerne ved overførelse af fakturabeløbet
inkl. moms til den på fakturaerne angivne konto. Dette er ubestridt.

[virksomhed7] har, som køber af varerne, indgået aftale med [virksomhed8] A/S om inspektion og videresendelse af varerne. Dette er ubestridt. Til illustration af inspektions- og videresendelses/frigivelsesproceduren fremlægges som
bilag F relevant e-mailkorrespondance mellem [virksomhed7] og [virksomhed8] A/S.

Alle varerne er af [virksomhed7] blevet solgt til [virksomhed2] ApS, [adresse5], [by3], CVR [...4] (“[virksomhed2]”) jf. bl.a. bilag 5 og bilag 10. Varerne er ubestridt fysisk blevet leveret til [virksomhed2], der ubestridt har afregnet købesummen inkl. moms overfor [virksomhed7]. Til illustration af de pris- og leveranceforhandlinger, der er foregået mellem [virksomhed7] og [virksomhed2] fremlægges relevant e-mailkorrespondance som bilag G.

SKATs påstand om, at handlerne mellem hhv. [virksomhed6] og [virksomhed4] på den ene side og [virksomhed7] på den anden side savner realitet støttes på følgende forhold:

1. Betalingerne foretages til en konto i Norge til en anden kontohaver end fakturaudsteder.

Dette forhold er der i sig selv intet unormalt ved. Købesummen kan af sælger være transporteret til kontohaver, kontohaver kan være et med sælger koncernforbundet selskaber eller der kan foreligge andre årsager. Forholdet dokumenterer ikke manglende realitet i transaktionerne.

2. [virksomhed6] og [virksomhed4] har ikke afregnet købsmoms.

[virksomhed7] har ubestridt betalt momsandelen af købesummerne. Det er uklart om SKAT påstår, at [virksomhed7] skulle have været vidende om, at [virksomhed6] og [virksomhed4] ikke havde til hensigt at afregne momsen. SKAT opfordres til at redegøre nærmere herfor. Det gøres under alle omstændigheder gældende, at [virksomhed7] ikke vidste eller burde have vidst, at [virksomhed6] og [virksomhed4] ikke havde til hensigt at afregne momsen. SKAT har bevisbyrden for, at det modsatte skulle være tilfældet.

[virksomhed7] bliver den 8. februar 2013 af [virksomhed2] gjort opmærksom på, at SKAT har anmodet om kontroloplysninger for at undersøge om [virksomhed2]’ køb af mobiltelefoner kan være en del af en “momskarrusel” jf. e-mailkorrespondance, Som det fremgår af bilag H tager [virksomhed7] henvendelsen meget alvorligt og kontakter samme dag [virksomhed4] (da på daværende tidspunkt var eneste leverandør):

”Hej [person4],

Jeg har modtaget denne mail fra min kunde.

Jeg vil gerne rette op på et punkt som står i brevet mht. at

• Leverandøren angiver, at betalingen skal ske til en anden virksomhed end leverandøren

• den af leverandørens anviste bankkonto er beliggende i et andet land end der, hvor leverandøren er hjemmehørende

Ovenstående skal være på plads således at betalinger fremover foregår i en dansk bankkonto og ikke i en udenlandsk konto idet virksomheden er registreret i DK.

Hvis ovenstående ikke bliver bragt på plads eller jeg har hørt fra dig vil jeg ophæve vores aftale og finde en anden leverandør”

På baggrund af henvendelsen arrangeres der et møde mellem parterne den 14. februar 2012. På mødet tager [person1] fra [virksomhed7] et billede af [virksomhed4]s repræsentant og tegningsberettigede direktør [person4], bilag I, der tillige afleverer en paskopi jf. bilag k.

[person4] oplyser på mødet, at han har forståelse for [virksomhed7]s ønsker, og at han vil arbejde på at imødekomme kravene. Idet forholdene imidlertid ikke bringes på plads, beslutter [virksomhed7] at afbryde samarbejdet. Sidste bestilling af varer faktureres og leveres af [virksomhed4] ultimo februar 2012. Der har herefter ikke været samhandel mellem parterne.

Forløbet illustrerer med al tydelighed, at [virksomhed7] ikke har haft til hensigt at deltage i nogen form for “momskarrusel”, og at [virksomhed7] har afbrudt samarbejdet med leverandøren umiddelbart efter, at [virksomhed7] fik mistanke om, at leverandøren ikke havde til hensigt at afregne den moms, som [virksomhed7] betalte i forbindelse med købet af varerne.

3. [virksomhed6] og [virksomhed4] har ikke fået overdraget retten til som ejer at råde over varerne. må anses som [virksomhed7]s leverandør

Det bestrides ikke, at har afsendt varerne direkte til [virksomhed7]. Dette forhold betyder imidlertid ikke, at i momsretlig henseende skal anses som sælger. I kædehandler, hvor varer sælges og købes gennem flere led, er det en væsentlig karakteristikum, at der ikke finder fysisk levering (flytning af varen) sted i hver enkelt del i transaktionskæden. Derfor er der intet unormalt ved, at varerne ikke fysisk leveres fra til [virksomhed6] og [virksomhed4], Det er fast antaget, at hverken Momslovens § 4 eller momsdirektivets art. 5, stk. 1 indeholder krav om fysisk levering til køberen som betingelse for, at råderetten kan anses for overgået til næste led i transaktionskæden.

Det bestrides, at alene har besiddet den faktiske råderet over varerne indtil levering til [virksomhed7]. Det bestrides, at den indhentede fragtdokumentation skulle vise dette og særligt, at varerne skulle være frigivet direkte fra til [virksomhed7].

Korrespondancen med [virksomhed8] A/S viser alene, at varerne er afsendt fra [virksomhed5] til [virksomhed8] A/S med henblik på inspektion, men ikke at det er [virksomhed5], der frigiver varerne overfor [virksomhed7]. Tværtimod fremgår det b.la. af e-mails af 3. og 10. februar 2012 fra [virksomhed6] til [virksomhed7] (del af bilag E), at [virksomhed6] har frigivet varer overfor [virksomhed8] A/S.

Uanset om det har været der har frigivet varerne overfor [virksomhed7] (hvilket bestrides), vil dette heller ikke udelukke, at råderetten har været overdraget til hhv. [virksomhed6] og [virksomhed4]. Der er intet oplyst om hvilke aftaler, der er indgået om levering, forsendelse og frigivelse mellem [virksomhed3]/[virksomhed4] og og det kan ikke udelukkes, at [virksomhed3]/[virksomhed4] har indgået aftale med om, at dette selskab skulle forestå forsendelse og håndtering af varerne i forbindelse med [virksomhed3]/[virksomhed4]s salg til kunderne. Der foreligger end ikke materiale der viser, at har været ejer af varerne i momsretlig henseende. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at afsender af varerne ikke alene har været men også [virksomhed12] Ltd., jf. faktura fra [virksomhed8] A/S til [virksomhed7] af 31. januar 2012 (del af bilag F) [virksomhed12] Ltd. er et transportfirma jf. søgning på www.,
bilag L.

Der foreligger en omfattende korrespondance mellem [virksomhed3]/[virksomhed4] og [virksomhed7] om køb, levering og betaling for varerne, der viser, at det faktisk er [virksomhed3]/[virksomhed4], der råder over varerne, og at alle forhandlinger om købs- og leveringsvilkår foregår direkte mellem [virksomhed3]/[virksomhed4] og [virksomhed7] uden mellemkomst.

SKAT har bevisbyrden for, at handlerne mellem hhv. [virksomhed6] og [virksomhed4] på den ene side og [virksomhed7] på den anden side savner realitet, og at handlerne som følge heraf skal tilsidesættes. Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet. Det må tværtimod lægges til grund, at der foreligger en ganske almindelig kædehandel, hvor [virksomhed3]/[virksomhed4], senere [virksomhed7] og endelig [virksomhed2] har fået overdraget retten til som ejer at råde over varerne i momslovens forstand.

Anbringender - opsummering:

Det gøres gældende,

at [virksomhed7] hverken vidste eller burde vide, at [virksomhed6] og [virksomhed4] ikke havde til hensigt at afregne den moms, der blev betalt af [virksomhed7],

at det forhold, at [virksomhed6] og [virksomhed4] efter det oplyste har begået momssvig, ikke i sig selv har betydning for [virksomhed7]s momsretlige stilling jf. bl.a. EF-domstolens praksis på området,

og

at varerne er blevet købt af [virksomhed7] gennem kædehandel, hvor de enkelte led i handelskæden faktisk rådede over varerne ved som ejere at videresælge dem. Der er derfor sket levering i hvert enkelt handelsled i momslovens forstand jf. momslovens § 4, stk. 1. Det ændrer ikke herved, at varerne er blevet transporteret direkte fra til Danmark og her overgivet til [virksomhed7].

På denne baggrund er [virksomhed7] berettiget til momsfradrag jf. momslovens § 37.

[...]”

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse bemærket, at SKAT har bevisbyrden for, om selskabet viste eller burde vide, at tidligere salgsled ikke havde til hensigt at angive og betale den opkrævede moms. Repræsentanten har videre anført følgende:

”Skat har ikke godtgjort, at der forelå omstændigheder omkring etableringen og gennemførelsen af samhandlen mellem [virksomhed3]/[virksomhed4] og [virksomhed7] ApS, der var så usædvanlige, at [virksomhed7] ApS burde havde indset, at [virksomhed3]/[virksomhed4] havde momssvig for øje. Der skal i denne forbindelse navnlig lægges vægt på [person1]s forklaring for Skifteretten om, at han inden samarbejdets etablering kontrollerede, at [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS var momsregistrerede selskaber, og at han sikrede sig kopi af [person4]s pas. Herudover bør det tillægges betydelig vægt, at [person1]s umiddelbart efter, at han fik mistanke om uregelmæssigheder afbrød samarbejdet leverandøren. Havde [person1] allerede ved samarbejdets etablering haft denne mistanke, var samarbejdet aldrig blevet igangsat.

Det faktum, at samarbejdet blev etableret uden, at der krævedes kapitalindskud fra [virksomhed7] ApS er ikke i sig selv usædvanligt og medfører under alle omstændigheder ikke, at [virksomhed7] ApS ved samarbejdets etablering burde have indset, at [virksomhed4]/[virksomhed3] ikke havde til hensigt at afregne momsen. Der kan til støtte herfor henvises til, at det for eksempel i agentforhold er helt sædvanligt, at samhandlen sker uden, at agenten fremskaffer kapital eller har risiko i forhold til samhandlen. I den konkrete situation blev forhandlerforholdet etableret på sådanne sædvanlige agentlignede vilkår.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 11, stk. 1 og 2, at:

Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v.,

2) nye transportmidler fra andre EU-lande, jf. stk. 6.

Stk.2. Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13 , herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede moms er momsen af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb. Dette fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Ifølge fremlagte fakturaer om køb fremgår det, at selskabet i perioden januar – februar 2012 har købt diverse mobiltelefoner fra de danske selskaber [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] ApS. Herunder fremgår det, at betaling for levering ved køb fra begge selskaber er sket til det norske selskab [virksomhed10] AS. Videre fremgår det af fakturaerne, at levering er foretaget af [virksomhed8] A/S.

På det foreliggende grundlag må retten ud fra en samlet, konkret vurdering nære betænkelighed ved at lægge til grund, at selskabet ikke har erhvervet de omhandlede mobiltelefoner fra [virksomhed3]/[virksomhed4], og at de i stedet er erhvervet fra enten selskabet [virksomhed11]. eller selskabet [virksomhed5] Ltd eller fra en anden virksomhed.

Der henses herved bl.a. til de fremlagte kopier af fakturaer udstedt af [virksomhed3]/[virksomhed4], til de fremlagte kopier af e-mailkorrespondance mellem selskabet og [virksomhed3]/[virksomhed4] og til selskabets forklaringer under skifterettens behandling af konkursbegæringen. Endvidere henses der bl.a. til, at det ifølge de af SKAT indhentede oplysninger fra de engelske skattemyndigheder er det polske selskab [virksomhed11]., som har erhvervet mobiltelefonerne af det engelske selskab [virksomhed5] Ltd

Det er herved ikke tillagt afgørende vægt, at mobiltelefonerne er sendt direkte fra selskabet [virksomhed5] Ltd til selskabets speditør i [by5], eller at selskabet har betalt for mobiltelefonerne ved bankoverførsel til en konto i et norsk pengeinstitut tilhørende [virksomhed10] AS, Norge. Der kan fra praksis henvises til Højesterets dom af 5. juli 2010, refereret i SKM 2010.621.H, som kan findes på www.SKAT.dk.

På det foreliggende finder retten således, at det ikke er godtgjort, at selskabet er pligtig at betale erhvervelsesmoms af mobiltelefonerne efter momslovens § 11, stk. 1 og 2. I konsekvens heraf har selskabet heller ikke fradrag herfor i medfør af momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2.

Spørgsmålet er dernæst, om selskabet i medfør af momslovens § 37 som anført af repræsentanten har ret til et momsfradrag på 5.761.370 kr. i henhold til de fremlagte kopier af fakturaer udstedt af [virksomhed3]/[virksomhed4].

Det fremgår af sagens oplysninger bl.a., at [virksomhed3]/[virksomhed4] ikke har angivet erhvervelsesmoms eller indbetalt den moms, som selskabet ifølge de fremlagte fakturaer har betalt.

Det følger af EU-domstolens praksis, at der ikke er ret til fradrag i de tilfælde, hvor påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller hvis selskabet var eller burde være bekendt med svig, som forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden har begået. Der kan bl.a. henvises til EU-domstolens domme i de forenede sager C-131/13, 163/13 og C164/13, (Italmoda m.fl.). Heraf fremgår bl.a. følgende af præmis 62:

”På ovenstående baggrund skal det første spørgsmål besvare med, at sjette direktiv skal fortolkes således, at det påhviler de nationale myndigheder og domstole at nægte en afgiftspligtig person ret til fradrag eller fritagelse for moms eller tilbagebetaling heraf i forbindelse med en levering inden for Fællesskabet, også selv der ikke findes bestemmelser i national ret, som foreskriver, at sådanne rettigheder skal nægtes, hvis det på grundlag af objektive forhold fastslås, at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den transaktion, der påberåbes som grundlag for den omhandlede rettighed, medvirkede til momssvig begået inden for rammerne af en leveringskæde.”

Bestemmelsen i momslovens § 37, stk. 1, er en implementering af 6. momsdirektivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 168. Bestemmelsen skal derfor fortolkes i overensstemmelse med praksis fra EU-domstolen, og det må anses at ligge inden for rammerne af bestemmelsen at stille som betingelse for fradragsret, at det ikke sker som led i svig eller misbrug eller medvirken hertil.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten, at selskabet i det mindste burde være bekendt med den svig, som forudgående led i transaktionskæden har begået. Der er herved særligt lagt vægt på selskabets forklaring under skifterettens behandling af konkursbegæringen om handelsvilkår, avance m.v. Selskabet oplyste bl.a., at selskabet, der ikke tidligere drev handel med mobiltelefoner, blev kontaktet og bl.a. oplyst om, at selskabet ikke behøvede kapital til handlerne.

På den baggrund finder retten, at det er med rette, at SKAT ikke har godkendt fradrag for moms i henhold til de fremlagte kopier af fakturaer udstedt af [virksomhed3]/[virksomhed4].

Den påklagede afgørelse, hvorved selskabet er efteropkrævet 5.778.037 kr. i salgsmoms, stadfæstes derfor.