Kendelse af 20-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 06-06-2015

Klagen skyldes, at SKAT har svaret ja, delvis, til følgende spørgsmål:

og Nej, ikke for forlystelser, til følgende spørgsmål:

og Nej til følgende spørgsmål:

Landsskatteretten stadfæster SKATs bindende svar.

Faktiske oplysninger

Formål

Foreningen er bestående af kulturelle og sociale grupper, som har til formål at forestå, udføre og formidle musik af høj kvalitet på et ikke-kommercielt grundlag. Foreningen kan karakteriseres som et musikspillested med bar, scene osv.

Endvidere har foreningen til formål at drive tværpolitisk, kulturel, social og anden hermed beslægtet virksomhed med det særlige formål, at skabe nytænkning på basis af lokale forhold og etablere relationer i den lokale befolkning.

Foreningen blev stiftet i 2009 og foreningen har indgået en driftsaftale med [by1] Kommune. Aftalen er indgået for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2012 og foreningen modtager hvert år tilskud fra [by1] Kommune på baggrund af denne aftale. Driftsaftalen blev genforhandlet på tidspunktet for anmodningen om bindende svar.

Det fremgår af driftsaftalen, at målet for aktiviteterne er afholdelse af minimum 30 egne arrangementer og 20 eksterne arrangementer. Egne arrangementer består i koncert- og eventvirksomhed på innovativ og professionel vis. Eksterne arrangementer består i koncert- og eventarrangementer via faste klubber og eksterne arrangører eller i samarbejde med disse.

I 2010 afholdt foreningen i alt ca. 60 koncerter, hvoraf mere end 40 af disse foregik i foreningens egne lokaler. Målet for 2011 var minimum 160 arrangementer, hvoraf minimum 60 er egne koncerter. Målet for 2011 er realiseret. Det samme mål gælder for 2012 og blev forventet realiseret.

Udover afholdelse af koncerter og eventarrangementer har foreningen sekundært til formål at være en aktiv medspiller og samarbejdspartner i forhold til alternative kulturelle arrangementer, primært på [...], og ligeledes styrke de sociale initiativer, der allerede eksisterer. Sidstnævnte skal være med til at promovere [...] og skabe en god stemning omkring foreningens lokalmiljø.

På dage hvor der ikke afholdes koncerter er spillestedet typisk lukket. I enkelte tilfælde er spillestedet lejet ud til andre foreninger eller lignende, som bruger lokaler og faciliteter til afholdelse af koncerter. Foreningen lejer spillestedet ud til en fast leje inklusiv moms, og forbruget viderefaktureres ikke.

Foreningen er 100 % momspligtig og er dermed momsregistreret.

Foreningens aktiviteter er baseret på frivilligt arbejde.

Lokaler
Foreningens lokaler skal først og fremmest anvendes som spillested til koncerter.

Foreningen råder over følgende på adressen [adresse1]: scene, anlæg til musik og belysning samt bar og siddeområder. Herudover kontorer, garderobe, indgangsparti, trappeopgang, toiletter, køkken samt lagerfaciliteter. Foreningen har ikke etableret målere til brug for en eventuel fordeling af elforbruget.

Foreningens lokaler opvarmes ved hjælp af fjernvarme og el anvendes udelukkende til drift. Det vil sige til brug for koncerter, herunder belysning, scenelys, drift af musikanlæg, instrumenter og andet teknisk udstyr samt barfaciliteter. Herudover anvendes der el til belysning i alle lokalerne, drift af køle- og fryseapparater, brug af IT-udstyr, alarmer/overvågningssystemer og lignende. Videre er der efter lovkrav til udskiftning af luft installeret et ventilationsanlæg, som fungerer ved hjælp af el.

Der er fremlagt Årsrapport for 2011, Aftale om drift af spillestedet samt billedelig illustration af foreningens lokaler.

SKATs bindende svar

Ad spørgsmål 1

SKAT har svaret ja, delvis, til følgende spørgsmål:

Er foreningen omfattet af de almindelige regler om godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens §
11, stk. 1, nr. 1?

Elafgiftsloven giver i § 11, stk. 1, nr. 1, virksomheder, der er registreret efter momsloven, mulighed for at få tilbagebetalt elafgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen. Tilbagebetalingen gælder dog ikke for afsætningen efter stk. 2 af de nævnte ydelser, som er listet i bilag 1 til elafgiftsloven:

”Advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere, reklame, revisorer og rådgivende ingeniører”

Foreningens lokaler skal først og fremmest anvendes som spillested, det vil sige til koncerter. Lokalerne er således indrettet med scene, anlæg til musik og belysning samt bar og siddeområder. Herudover er der kontorer, garderober, indgangsparti, trappeopgang, toiletter, køkken samt lagerfaciliteter. Foreningens lokaler opvarmes ved hjælp af fjernvarme og el anvendes udelukkende til drift. Herunder alarmer/overvågningssystemer og ventilationsanlæg.

Foreningen afholder 4-5 ugentlige koncerter. Når foreningen ikke afholder koncerter er spillestedet typisk lukket. Foreningen udlejer i enkelte tilfælde spillestedet til andre foreninger eller lignende, som bruger lokaler og faciliteter til afholdelse af koncerter. Foreningen udlejer spillestedet til en fast leje inklusiv moms og elforbruget viderefaktureres ikke uanset størrelsen af elforbruget. Der indgår ikke leje af personale eller betjening af udstyr i lejen. Ligeledes er barfaciliteterne ikke tilgængelige.

Anvendelsen af spillestedet vil, uanset om det er foreningen eller eksterne arrangører der arrangerer koncerter eller event, være som et spillested/forlystelsessted.

SKAT finder ikke, at der for spillestedet er tale om udlejning af udstyr inkl. strøm. Der er derimod tale om en samlet udlejning af ”facilitering til afvikling af en koncert”.

SKAT finder, at denne udlejning af ”facilitering til afvikling af en koncert”, som beskrevet, er omfattet af begrebet ”forlystelse”, uanset om koncerten er udbudt af foreningen selv eller af eksterne arrangører.

Foreningen kan derfor ikke sammenlignes med kontorhoteller og disses mulighed for tilbagebetaling af elafgift forbrugt på fællesarealer.

At foreningen er momsregistreret for sine aktiviteter i sin helhed, og opkræver moms i forbindelse med udlejning af spillestedets lokaler og ikke viderefakturerer elforbruget eller elafgiften, kan ikke sidestilles med udstillingscentre og udlejningshaller og ændrer ikke på muligheden for tilbagebetaling af elafgiften.

SKAT finder at et elforbrug, der knytter sig til koncerter, der udbydes af andre mod betaling for tilrådighedsstillelse af faciliteter, herunder strøm til lys og lyd, stadig er forbrugt af spillestedet til forlystelse.
Foreningens lokaler (kontor, køkken, lager m.v.) og faciliteter (scene, musikanlæg, belysning m.v.) anses alle som en integreret del af foreningens aktivitet og dermed som en forlystelse omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 2.

Foreningens salg og omsætning i baren anses for at være momspligtig aktivitet omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og dermed ikke en forlystelse omfattet af stk. 2.

Foreningen har efter praksis og i overensstemmelse med den juridiske vejledning, punktafgiftsvejledningen, afsnit E.A.4.6.3.2 om blandede bilagsvirksomheder, ret til godtgørelse af energiafgifter efter en omsætningsfordeling således:

Foreningens omsætning i barer/restauration (momspligtig ikke-bilagsomsætning) x 100
Foreningens samlede omsætning

Ad spørgsmål 2

SKAT har svaret nej, ikke for forlystelser, til følgende spørgsmål:

Er elektriciteten fuldt ud medgået til procesformål, når elektricitetsforbruget kun vedrører drift af spillestedet og ikke rumopvarmning, komfortkøling eller opvarmning af brugsvand?

Elafgiftslovens § 11, stk. 1, anfører, at:

”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

1. af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,

2.af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varme- producent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og

3. af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.”

Virksomheders forbrug af afgiftspligtig elektricitet til eksempelvis

• drift af maskiner, produktionsanlæg og edb-udstyr
• belysning
• pumper og blæsere i forbindelse med ventilation i virksomhedens lokaler kan anses for at være elektricitet, der er anvendt til procesformål og omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Dette gælder dog ikke for forlystelser omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 2, og dermed ikke for foreningen.

Foreningens lokaler (kontor, køkken, lager m.v.) og faciliteter (scene, musikanlæg, belysning m.v.)
anses alle som en integreret del af foreningens aktivitet og dermed som en forlystelse omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 2.

Der ydes ingen godtgørelse for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.

Det samme gælder for godtgørelse af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Der ydes heller ikke godtgørelse af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.

Momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv, der er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, har mulighed for en delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til rumvarrne, varmt brugsvand eller komfortkøling. Godtgørelsen udgør 12,5 øre pr. kWh (2015- niveau), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt.

Den delvise godtgørelse af elafgift for momsregistrerede virksomheder betyder, at virksomhederne netto betaler en elafgift, der svarer til den nedsatte elafgift, som elopvarmede helårsboliger betaler i elafgift af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh pr. år, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1.

Den delvise godtgørelse vedrører kun forbrug af elektricitet omfattet af elafgiftslovens § 6, stk. 2.

Godtgørelsen er betinget af, at der foretages måling af den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de anlæg som fremstiller rumvarme, varmt vand eller komfortkøling, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5.

Ad spørgsmål 3

SKAT har svaret nej til følgende spørgsmål:

I tilfælde af, at SKAT besvarer spørgsmål 2 med et nej, har foreningen da ret til godtgørelse efter elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, jf. § 11, stk. 3, hvis der opsættes målere med henblik på, at måle forbrug anvendt til procesformål?

Elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., anfører, at:

”For afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 2, med 12,5 øre pr. kWh (2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af stk. 2.For modtagelse af leverancer, som er baseret på elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7. pkt. finder heller ikke anvendelse for elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling af afgift efter denne lovs øvrige regler. I perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.”

Elafgiftslovens § 11, stk. 5, anfører, at:

”For at der kan ydes tilbagebetaling efter stk. 3, 7. pkt., skal den tilbagebetalingsberettigede mængde elektricitet være opgjort som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler. Et af de øvrige nedenstående principper kan dog vælges, såfremt virksomheden kan godtgøre, at den derved ikke opnår øget tilbagebetaling af afgift efter denne lov, ud over hvad den kan opnå ved opgørelse efter 1. pkt. Virksomheder kan vælge mellem følgende principper ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som ikke er berettiget til tilbagebetaling efter stk. 3:

1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler.

2) Den fremstillede mængde varme opgjort efter måler ganget med 1,1.

3) Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.”

Momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv, der er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, har mulighed for en delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling.

Den delvise godtgørelse af elafgift for momsregistrerede virksomheder betyder, at virksomhederne netto betaler en elafgift, der svarer til den nedsatte elafgift, som elopvarmede helårsboliger betaler i elafgift af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh pr. år, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1.

Den delvise godtgørelse vedrører kun forbrug af elektricitet omfattet af elafgiftslovens § 6, stk. 2.

Foreningen har således ret til tilbagebetaling af 11,8 øre/kWh i 2012 for den elektricitet, der er anvendt til de formål, som er anført i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt. Tilbagebetalingen er således ikke betinget af, at elektriciteten er anvendt til procesformål.

Godtgørelsen er betinget af, at der foretages måling af den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de anlæg som fremstiller rumvarme, varmt vand eller komfortkøling, som anført i elafgiftslovens § 11, stk. 5.

Foreningens opfattelse

Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at foreningen har ret til godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1. - Der skal svares ja.

Ad spørgsmål 1: Er foreningen omfattet af de almindelige regler om godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1?

I henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, har momsregistrerede virksomheder ret til godtgørelse af elafgift vedrørende forbrug af el til blandt andet drift af maskiner, produktionsanlæg, edb-udstyr, belysning samt pumper og blæsere til brug for ventilation af luft i virksomhedens lokaler.

Retten til godtgørelse af el anvendt til procesformål begrænses af elafgiftslovens § 11, stk. 2. Heraf følger, at liberale erhverv, forlystelser m.fl., som opført i bilag 1til loven, ikke har ret til godtgørelse af el anvendt til andre formål end rumopvarmning, komfortkøling og opvarmning af brugsvand.

Bilag 1 til elafgiftsloven indeholder en optegnelse over de erhverv, der ikke er berettiget til godtgørelse. Spillesteder, koncertvirksomhed eller lignende fremgår ikke heraf.

Bilag 1 og elafgiftslovens § 11, stk. 2, er en undtagelse til hovedreglen, hvilket efter fast praksis skal fortolkes indskrænkende.

Bilag 1 til elafgiftsloven blev udformet i 1979 og udmunder af en formulering af en tidligere bestemmelse i dagældende momslov. Det skal hertil bemærkes, at flere partier ved lovens 2. behandling i 1979 bemærkede, at bilagets udformning efter ændringsforslaget ikke var klar nok, særligt i forhold til bureauvirksomheder. Efterfølgende blev der i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. 303 af 19. maj 1993 om afgift af ledningsført vand henvist til et reglement fra Told og Skat fra 1984, hvoraf følger at betegnelsen ”Forlystelser” i bilag 1 ligeledes omfatter koncerter, revyer og varieteforestillinger.

Det kan således udledes af undtagelsen af koncertvirksomheder i bilag 1, baserer på den gængse

opfattelse af koncertvirksomhed i 1984. Det er ca. 20 år siden, og i dag har samfundet og ikke mindst restaurations-, spille- og cafébranchen ændret sig væsentligt i forhold til for 20 år siden. I dag ser vi ofte, at en café, et værtshus eller et diskotek anvendes til flere forskellige formål og således ikke alene til brug for bespisning, beværtning eller dans m.v. Der eksisterer decideret sportscaféer, automatspillesteder, diskoteker med varierende arrangementer, jazz-værtshuse/caféer og værtshuse der af og til hyrer en kendt eller mindre kendt musiker osv.

Foreningen er uden tvivl en del af denne virksomhedskreds, og foreningen har en stor variation af aktiviteter foruden afvikling af koncerter. Det bemærkes i denne forbindelse, at disse caféer, værtshuse og diskoteker efter gældende praksis ikke anses som en forlystelse omfattet af elafgiftslovens bilag 1 og dermed har adgang til godtgørelse af elafgift til procesformål. Det er således stærkt konkurrenceforvridende, såfremt foreningen afskæres fra adgangen til godtgørelse af elafgift til procesformål efter lovens § 11, stk. 1, med henvisning til, at spillestedet er en ”forlystelse”, herunder en decideret koncertvirksomhed.

Foreningen fungerer som et spillested og afholder musikarrangementer 4-5 dage om ugen. På dage, hvor der ikke afholdes arrangementer af foreningen selv, er der typisk lukket. I enkelte tilfælde er foreningens lokaler og faciliteter lejet ud til andre foreninger eller lignende, som bruger lokaler og faciliteter til afholdelse af musikarrangementer. Foreningen lejer spillestedet ud til en fast leje inklusiv moms og forbruget af elektricitet viderefaktureres ikke.

Der er tale om et musikspillested, som mere har karakter af et værtshus med live musik eller et diskotek. Der er tale om en fuldt momspligtig og fuldt erhvervsmæssig virksomhed, som ikke ud fra en naturlig sproglig forståelse kan henregnes til begrebet ”forlystelsesvirksomhed”.

Foreningens musikarrangementer består delvis af større eller mindre bands, der mod betaling stiller op på scenen og spiller egne eller andres sange/musikstykker i løbet af aftenen og delvis af musik frembragt ved hjælp af en DJ. Foreningens kunder kommer primært for at høre musik, men ligeledes for at deltage i socialt samvær samt for at drikke en/flere genstande. Det samme gør sig gældende for diskotekers og værtshuses kunder. For så vidt angår diskoteker, kommer kundekredsen ligeledes primært for at høre musik, danse m.v. samt for at deltage i socialt samvær og drikke en/flere genstande. Hvad angår værtshuse, da adskiller disse sig fra spillestedet og fra diskoteker, idet kunderne primært besøger værtshuse for at indgå i socialt samvær og for at drikke en/flere genstande. Når et værtshus af og til entrerer med en eller flere musikere sker det for at underbygge kundegrundlaget, tiltrække nye kunder og ved særlige lejligheder.

Foreningens aktiviteter og kundesegment kan stort set sidestilles med aktiviteterne samt kundesegmentet hos diskoteker og værtshuse. Med henvisning til at SKAT, jf. det oplyste i telefonsamtale vedrørennærværende bindende svar, anerkender godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår diskoteker og værtshuse og dermed ikke finder, at disse aktiviteter er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, er foreningen tilsvarende berettiget til godtgørelse af elafgift efter bestemmelsen.

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen og ved Landsskatteretten er bl.a. oplyst og anført, at foreningen siden anmodningen om bindende svar blev fremsendt i 2012 har udvidet og udviklet sine aktiviteter, jf. bl.a. nærmere herom nedenfor. Foreningens aktiviteter udvikles således løbende over tid.

Nærmere beskrivelse af foreningens aktiviteter og indretning

Foreningens lokaler benyttes som samlingspunkt for foreningens frivillige og beboere i nabolaget.

Det er her disse udvikler og afvikler kulturelle aktiviteter i form af blandt andet filmfremvisninger,

digtoplæsninger, amatørspillearrangementer, premierefester, projektcafé og caféhygge i øvrigt. Herudover anvendes foreningens lokaler til brug for afvikling af musikarrangementer i bred forstand, det vil sige amatørkoncerter, DJ-arrangementer samt koncerter givet af professionelle kunstnere.

På hverdage er foreningen åbent med administrativt personale fra kl. 10 - 15.30. I dette tidsrum benyttes lokalerne, herunder til byggeprojekter, håndværksarbejde, kortspil, fodboldbordturneringer, møder, filmfremvisninger, bogklubber, netværksmøder og alt derimellem, som der tages initiativ til eller efterspørges.

Foreningen holder åbent i aftentimerne, når foreningens frivillige afvikler arrangementer eller lægger hus til andres arrangementer. Alle frivillige i foreningen har altid adgang til huset med nøgler og alarmkoder.

Foreningen har etableret musikøvelokale i kælderen med fuldt udstyr, som benyttes dagligt af frivillige og lokale beboere. Der er et værksted, hvor der er flittig aktivitet med småreparationer og vedligehold af møbler, teknisk udstyr m.v., der er fundet, købt eller medbragt fra eget hjem. Der er et kontor, hvor studiegrupper og specialestuderende mødes. Foreningen har således i det væsentlige aktiviteter, som ikke har noget med koncertvirksomhed at gøre.

Foreningen kræver ikke betaling for deltagelse eller udførsel af nogen af de ovenfor nævnte aktiviteter.

Af lokalsamfundet og de frivillige anses foreningen ikke alene som et koncerthus, men mindst ligeså meget som et brugerhus og samlingssted for byens unge.

Udover fast arrangement med DJ søndag nat afholder foreningen på nuværende tidspunkt hver tirsdag og fredag to forskellige faste arrangementer.

Tirsdag aften har foreningen et arrangement kaldet ”[...]”, som er et koncept med gratis entré, indtjening fra bardrift, deltagelse af professionel lyd- og lystekniker og hvor lokale amatørbands kan tilmelde sig og teste deres nye numre på en rigtig scene med publikum. Der er typisk 3 bands på hver gang, og efterfølgende er der fri ”jam-session”, hvor foreningens frivillige går på scenen sammen med de som lyster at synge eller spille kopimusik eller egne kompositioner.

Arrangementet er velbesøgt med gennemsnitligt 70 besøgende hver uge. Formålet er, at nabolagets unge musikentusiaster får mulighed for at teste materiale på et rigtigt anlæg, med rigtig scene og lydmand. Herudover generer foreningen indtægter i baren, som kan bruges på andre formål i foreningen.

Fredag har foreningen et arrangement som kaldes ”[...]”. Her mødes unge fra hele nabolaget til en billig kop kaffe eller en øl. Konceptet varierer fra gang til gang, nogle gange spilles der ludo, næste gang synges der højskolesange osv. Der er gratis adgang til ”[...]”, men der skal selvfølgelig betales for køb i baren m.v.

Foreningens lokaler på 1. sal er for nyligt genåbnet efter en større renovering og er indrettet med sofagrupper, garderobe, stole og borde, spillemaskiner, bar, terrasse/soldæk og rygerum. Der er altid fri adgang til 1. sal, også når der afvikles koncerter i salen i stueetagen. Foreningen har i gennemsnit 30-50 gæster, som benytter de nyindrettede lokaler på 1. sal, imens der afvikles koncert mod betaling nedenunder.

Foreningens aktiviteter er baseret på ca. 80 frivillige, der står for planlægningen af diverse arrangementer m.v., hvilket skaber en dynamik.

Alene 2/3 af foreningens arrangementer er koncerter. I forbindelse med en koncert har spillestedet plads til ca. 300 personer, men i løbet af en koncertaften kan der komme ca. 900 personer forbi spillestedet. Der sker således hele tiden en rotation og der er derfor ikke tale om en koncert i gængs forstand.

Foreningen har en driftsaftale med [by1] kommune, men foreningen bestemmer selv hvor mange penge, der skal gå til koncertarrangementer.

Særligt vedrørende udlejning

Foreningens udlejning består i delvis udlejning af foreningens lokaler, dette inklusiv udstyr, frivillige der betjener baren, foreningens dørmænd m.v.

Det er meget forskelligt, hvad lejere benytter lokalerne til, men udlejningen foregår altid på én af to måder; Enten ved at booke et lokale til et møde eller en fest, eller ved at arrangere en aktivitet og lave en aftale om at benytte dele af foreningens faciliteter. Ved udlejning er det en forudsætning, at foreningens formål og værdisæt overholdes af lejer, og det vil altid være foreningens frivillige, der forestår bardrift og betjening af tekniske installationer. Foreningen opkræver ikke særskilt betaling for elforbrug og lignende i forbindelse med udlejning.

Ad spørgsmål 2: Er elektriciteten fuldt ud medgået til procesformål, når elektricitetsforbruget kun vedrører drift af spillestedet og ikke rumopvarmning, komfortkøling eller opvarmning af brugsvand?
Som beskrevet under spørgsmål 1 anvender foreningen udelukkende el til brug for drift af spillestedet. Det vil sige i forbindelse med afholdelse af musikarrangementer samt daglig drift af kontorlokaler, køle- og fryseskabe m.v.

Indimellem lejer foreningen lokaler og faciliteter ud til andre foreninger eller lignende. Lejen er inklusiv moms og er fast uanset elforbruget. Foreningen viderefakturerer således ikke elforbruget.

SKAT har den 30. november 2009 udsendt et styresignal vedrørende godtgørelse af elafgift til kontorhoteller, jf. SKM2009.725.SKAT.

I styresignalet anfører SKAT, at udgangspunktet i elafgiftslovens § 11, stk. 1, er, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgift af el, der forbruges i virksomheden. Ved en virksomheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet forstås den elektricitet, der forbruges som led i virksomhedens drift, f.eks. til drift af maskiner, produktionsanlæg og belysning i virksomheden. Forudsætningen for tilbagebetaling af elafgift er, at elektriciteten er forbrugt som led i virksomhedens drift.

SKAT anfører endvidere, at hvis udlejer skal have tilbagebetalt elafgiften, skal udlejer være frivilligt registreret for udlejning af fast ejendom efter momsloven, medmindre udlejer er registreret for andre aktiviteter.

Det er i dette tilfælde foreningen, i sin egenskab af udlejer, der afholder udgiften til lejers elforbrug, idet udgiften til elektricitet ikke viderefaktureres til lejer.

Foreningen er momsregistreret for sine aktiviteter i sin helhed og foreningen opkræver moms i forbindelse med udlejning af lokalerne. Der er kun tale om udlejning på dagsbasis og omfanget er begrænset.

Den elektricitet, der anvendes i forbindelse med udlejning af foreningens lokaler til 3. mand, skal herefter anses som en almindelig driftsudgift, som er afholdt til et 100 % momspligtigt formål.

Foreningens ret til tilbagebetaling af elafgift skal dermed ikke begrænses, hverken i henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, eller § 11, stk. 16.

Det er herefter opfattelsen, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

SKAT kommenterer ikke i øvrigt på foreningens opfattelse af, at den elektricitet, der anvendes i forbindelse med udlejning af foreningens lokaler til 3. mand, skal anses som en almindelig driftsudgift, som er afholdt til et 100 % momspligtigt formål, og at foreningens ret til tilbagebetaling af elafgift ikke skal begrænses, hverken i henhold til elafgiftslovens § 11 stk. 1, nr. 1, eller § 11, stk. 16.

Med henvisning til praksis gengivet ovenfor er det opfattelsen, at foreningen ikke er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven og dermed ikke har adgang til godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til procesformål.

Foreningen har således adgang til godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens§ 11, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår det fulde elforbrug. Dette med henvisning til det af SKAT anførte, hvoraf følger, at elektricitet anvendt til pumper og blæsere i forbindelse med ventilation i virksomhedens lokaler, udgør el anvendt til procesformål.

Ad spørgsmål 3: I tilfælde af, at SKAT besvarer spørgsmål 2 med et nej, har foreningen da ret til godtgørelse efter elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1 jf. § 11, stk. 3, hvis der opsættes målere med henblik på, at måle forbrug anvendt til procesformål?

I tilfælde af, at SKAT besvarer spørgsmål 2 benægtende, er det opfattelsen, at foreningen har ret til tilbagebetaling af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, jf. § 11, stk. 3. Den tilbagebetalingsberettigede andel udgør den andel af det målte elforbrug, som vedgår foreningens drift reduceret med den andel af elforbruget, der anvendes i forbindelse med udlejning.

Det er herefter opfattelsen, at spørgsmål 3 skal besvares bekræftende, hvis spørgsmål 2 besvares benægtende.

Med henvisning til opfattelse samt henvisning til praksis under spørgsmål 1 er det opfattelsen, at foreningen ikke er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven og derfor er berettiget til fuld godtgørelse for energi anvendt til procesformål, også hvad angår udlejning, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

SKATs indstilling til Landsskatteretten

Der har været fremsendt kontorindstilling til SKAT i forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen. SKAT har indstillet til Landsskatteretten, at SKATs bindende svar stadfæstes.

SKAT har i denne forbindelse fremsendt følgende bemærkninger:

”Skatteankestyrelsen har den 8. december 2014 fremsendt sit forslag til afgørelse af sagen og anmodet om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT skal i det hele tilslutte sig forslaget til afgørelse af sagen, hvorved SKATs bindende svar stadfæstes i sin helhed.

Repræsentanten har 19. september 2014 oplyst, at spillestedet har udvidet sit virkeområde og benyttes til en række nye kulturelle aktiviteter m.v. SKAT er enig i, at det bindende svar må vurderes ud fra forholdene på tidspunktet for fremsættelse af anmodningen om bindende svar.

Efter driftsaftalen mellem [by1] Kommune og foreningen [adresse1] ses det primære formål for spillestedet at være at give rum til live koncerter indenfor vækstlag og undergrundsscenen for rock og elektronisk musik, metal, punk m.v.

Det fremgår videre af aftalen, at spillestedet skal kunne varetage koncerter i alle genrer, uden at drukne i natklubdrift eller cafe-atmosfære. Spillestedet skal kunne varetage koncerter i alle genrer og skal først og fremmest være et spillested med musik af høj kvalitet og have et varieret musikalsk udbud.

SKAT må således fastholde, at det overordnede formål må anses for at være afholdelse af koncerter m.v. Spillestedet ses derfor ikke sammenlignelig med sædvanlige værtshuse og cafeer.

SKAT skal derfor også fastholde, at spillestedet skal anses for omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, som en forlystelse, jf. skatteministerens svar til spørgsmål 17 til lov nr. 292 af 29. juni 1976, hvor begrebet bl.a. også omfatter koncerter.

SKAT er enig i, at spillestedet kan opnå fradrag for elafgiften i forhold til foreningens omsætning i baren, da denne ikke i sig selv kan henføres til begrebet forlystelse.

SKAT er enig i besvarelsen af spørgsmål 1. således at der svares ja, delvis, hvorved SKATs besvarelse stadfæstes.

Vedr. spørgsmål 2 må SKAT fastholde, at foreningen elforbrug ikke kan anses for medgået til procesformål. Forbruget må anses som en integreret del af foreningens samlede virke som forlystelse efter bilag 1. til elafgiftsloven.

Foreningen er berettiget til delvis godtgørelse af elafgiften anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling. Det er dog en betingelse, at der foretages en måling af det faktiske forbrug.

SKAT er enig i besvarelsen af spørgsmål 2, således at der svares nej, ikke for forlystelser, hvorved SKATs svar stadfæstes.

Vedr. spørgsmål 3 må SKAT fastholde, at hovedreglen er, at det skal foretages en måling af den faktiske mængde el forbrugt i de nævnte anlæg som fremstiller rumvarme, varmt vand eller komfortkøling, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5. Den delvise godtgørelse er ikke betinget af elektriciteten er anvendt til procesformål.

SKAT er enig i besvarelsen af spørgsmål 3, således at der svares nej, hvorved SKATs svar stadfæstes.”

Landsskatterettens afgørelse

Af elafgiftslovens § 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, fremgår:

”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,

2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er for-brugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarme-værk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og

3) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er for-brugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er regi-streret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til nærværende lov nævnte ydelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvarme eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. For afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 2, med 12,5 øre pr. kWh (2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af stk. 2. For modtagelse af leverancer, som er baseret på elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7. pkt. finder heller ikke anvendelse for elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling af afgift efter denne lovs øvrige regler. I perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

(...)

Stk. 5. For at der kan ydes tilbagebetaling efter stk. 3, 7. pkt., skal den tilbagebetalingsberettigede mængde elektricitet være opgjort som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler. Et af de øvrige nedenstående principper kan dog vælges, såfremt virksomheden kan godtgøre, at den derved ikke opnår øget tilbagebetaling af afgift efter denne lov, ud over hvad den kan opnå ved opgørelse efter 1. pkt. Virksomheder kan vælge mellem følgende principper ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som ikke er berettiget til tilbagebetaling efter stk. 3:

1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler.

2) Den fremstillede mængde varme opgjort efter måler ganget med 1,1.

3) Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.

(...)”

Landsskatteretten bemærker, at foreningens repræsentant har oplyst, at foreningen siden anmodningen om bindende svar blev fremsendt i 2012 har udvidet og udviklet sine aktiviteter. Hertil bemærkes, at det er de faktiske forhold på tidspunktet for spørgsmålene, der indgår i vurderingen i forhold til besvarelsen. Det forhold, at foreningen siden tidspunktet for spørgsmålene har fået andre aktiviteter eller indrettet sig anderledes, kan ikke tillægges betydning. Det bindende svar skal således besvares ud fra de faktiske forhold som oplyst på tidspunktet for spørgsmålene. Hertil bemærkes, at foreningen har mulighed for at anmode om nye/nyt bindende svar.

Ad spørgsmål 1: Er foreningen omfattet af de almindelige regler om godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1?

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, kan få tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet med undtagelse af 1 øre pr. kWh.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 2, at tilbagebetaling ikke kan finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til loven nævnte ydelser. Bilaget til elafgiftsloven (benævnt: liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift) omfatter følgende virksomheder: advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere, reklame, revisorer, rådgivende ingeniører.

Bilaget til elafgiftsloven blev indført ved lov nr. 292 af 29. juni 1976. Af skatteministerens svar på spørgsmål 17 fremgår, at udtrykket ”forlystelser” i bilaget omfatter samme område som i den tidligere momslov, som havde formuleringen: ”Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger, koncerter, varietéforestillinger og offentlige baller”.

Foreningens lokaler anvendes primært som spillested for koncerter. Der er endvidere aktivitet i form af en bar m.v. Lokalerne er indrettet med scene, der er anlæg til musik og belysning, samt bar og siddeområder. Herudover er der kontorer, garderober, indgangsparti, trappeopgang, toiletter, køkken samt lagerfaciliteter. Foreningens lokaler opvarmes ved hjælp af fjernvarme og el anvendes udelukkende til drift, herunder alarmer/overvågningssystemer og ventilationsanlæg.

Foreningen udlejer ligeledes spillestedet til andre foreninger eller lignende, som bruger lokaler og faciliteter til afholdelse af koncerter m.v. Foreningen udlejer spillestedet til en fast leje inklusiv moms og elbruget viderefaktureres ikke. Barfaciliteterne er ikke tilgængelig for lejer, idet salg fra baren altid varetages af foreningen.

Som det fremgår af bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i bestemmelsernes stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften. Momsregistrerede virksomheder har således som hovedregel adgang til afgiftsgodtgørelse.

Som undtagelse hertil fremgår det af stk. 2, at tilbagebetaling dog ikke kan finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til loven nævnte ydelser.

Af bilaget fremgår bl.a., at forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v. er omfattet af undtagelsen i lovens stk. 2.

Henset til ordlyden af bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 2, samt forarbejderne her til, anses aktiviteten i foreningens lokaler delvis at være omfattet af begrebet ”forlystelser”, jf. bilag 1 til loven.

Foreningens lokaler anvendes, uanset om det er foreningen eller eksterne arrangører der arrangerer koncerter, til forlystelsessted/spillested. Der er i givet fald tale om en samlet udlejning af faciliteter. Udlejningen er således omfattet af begrebet ”forlystelser”, uanset om koncerten er udbudt af foreningen selv eller af eksterne arrangører.

Foreningens lokaler, kontor, køkken, lager m.v., og faciliteter, scene, musikanlæg, belysning m.v., anses alle som en integreret del af foreningens aktivitet og dermed som en forlystelse omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 2.

Foreningens salg og omsætning i baren er derimod momspligtig aktivitet omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og dermed ikke en forlystelse omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 2, hvorfor aktivitet i denne forbindelse giver ret til godtgørelse.

Foreningen har, i henhold til den juridiske vejledning, punktafgiftsvejledningen, afsnit E.A.4.6.3.2 om blandede bilagsvirksomheder, ret til godtgørelse af energiafgifter efter en omsætningsfordeling således:

Foreningens omsætning i baren (momspligtig – ikke bilagsomsætning) x 100
Foreningens samlede omsætning

Landsskatteretten svarer herefter ja, delvis, og stadfæster dermed SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2: Er elektriciteten fuldt ud medgået til procesformål, når elektricitetsforbruget kun vedrører drift af spillestedet og ikke rumopvarmning, komfortkøling eller opvarmning af brugsvand?

Foreningens lokaler, kontor, køkken, lager m.v., og faciliteter, scene, musikanlæg, belysning m.v., anses alle som en integreret del af foreningens aktivitet og dermed som en forlystelse omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 2.

Det bemærkes, at der ikke ydes godtgørelse for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Det samme gælder for godtgørelse af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Der ydes heller ikke godtgørelse af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.

Momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv, der er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, har mulighed for en delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling. Godtgørelsen udgør 12,5 øre pr. kWh (2015- niveau), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt. Den delvise godtgørelse vedrører kun forbrug af elektricitet omfattet af elafgiftslovens § 6, stk. 2.

Godtgørelsen er betinget af, at der foretages måling af den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de anlæg som fremstiller rumvarme, varmt vand eller komfortkøling, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5.

Landsskatteretten svarer herefter nej, ikke for forlystelser, og stadfæster dermed SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3: I tilfælde af, at SKAT besvarer spørgsmål 2 med et nej, har foreningen da ret til godtgørelse efter elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, jf. § 11, stk. 3, hvis der opsættes målere med henblik på at måle forbrug anvendt til procesformål?

Foreningens lokaler, kontor, køkken, lager m.v., og faciliteter, scene, musikanlæg, belysning m.v., anses alle som en integreret del af foreningens aktivitet og dermed som en forlystelse omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 2.

Momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv, der er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, har mulighed for en delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling.

Den delvise godtgørelse vedrører kun forbrug af elektricitet omfattet af elafgiftslovens § 6, stk. 2.

Foreningen har således ret til delvis tilbagebetaling for den elektricitet, der er anvendt til de formål, som er anført i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt. Tilbagebetalingen er således ikke betinget af, at elektriciteten er anvendt til procesformål.

Godtgørelsen er betinget af, at der foretages måling af den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de anlæg som fremstiller rumvarme, varmt vand eller komfortkøling, som anført i elafgiftslovens § 11, stk. 5.

Landsskatteretten svarer herefter nej og stadfæster dermed SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål 3.