Kendelse af 02-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Afgiftsperioden 1. april 2012 – 30. juni 2012

SKAT har nedsat selskabets købsmoms med 154.011 kr.

Selskabet har påklaget 79.066 kr. heraf.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om ændring af momstilsvar på baggrund af fakturaer, som enten ikke er udstedt til selskabet, eller som er udstedt af uregistrerede virksomheder.

[person1] blev den 1. april 2011 momsregistreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som udelukkende har indsendt 0-angivelser vedrørende momstilsvar.

Han blev den 20. maj 2011 endvidere momsregistreret for [virksomhed2], CVR-nr. [...2], som er et interessentskab.

[person2] og [person1] stiftede den 1. marts 2012 selskabet [virksomhed3] ApS, som samme dato stiftede [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3]. Begge personer var direktører i selskaberne, men [person2] udtrådte af direktionen i [virksomhed1] ApS den 18. april 2012.

SKAT har den 7. august 2012 modtaget momsangivelse for april kvartal for [virksomhed1] ApS, som har angivet moms således:

SKAT har på baggrund af en gennemgang af bogføringsmaterialet opgjort købsmoms til 5.628 kr., og har således ikke godkendt fradrag for købsmoms med 154.011 kr., som er sammensat således:

Selskabet har accepteret en forhøjelse af momstilsvaret med 74.945 kr. således:

På mødet med Landsskatterettens sagsbehandler oplyste selskabets indehaver, at enkeltmandsvirksomheden var startet, da han tilfældigvis erfarede, at domænenavnet [virksomhed6] var ledigt. Han købte domænenavnet og oprettede den personlige virksomhed, som dog efter det oplyste aldrig kom i drift, da han i stedet startede selskabet [virksomhed6] ApS. Selskabet fik ikke navnet [virksomhed6], da domænenavnet var spærret, og indehaveren erfarede efter det oplyste først efterfølgende, at det var ham selv, som var årsag til denne spærring.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 154.011 kr. Den overvejende del af bilagene opfylder ikke betingelserne for fradrag af købsmoms.

SKAT har opdelt ændringerne i 5 kategorier, hvoraf 2 kategorier er påklaget.

Købsmoms 87.368,75 kr.

Der er beregnet købsmoms på i alt 87.368,75 kr. af 6 stk. købsfakturaer vedrørende fremmed arbejde fra to forskellige firmaer.

Købene er ifølge den foreliggende bogføring betalt kontant. Det kan dog ikke ses, hvorfra den kontante betaling hidrører, da der af posteringsoversigt fra selskabets bank ikke ses hævninger af beløb vedrørende de ovennævnte fakturaer eller af større kontanthævninger, som kan sandsynliggøre en kontant betaling. Beløbene er modposteret på konto 6120 ”Årets indskud kontant”.

Der er således ikke dokumenteret en pengestrøm i selskabet.

Der foreligger to enslydende fakturaer fra CVR-nr. [...4], [virksomhed5]”, begge med faktura nr. 11 udstedt den 31. maj 2012 med samme beløb, 37.000 kr. + moms 9.250 kr., i alt 46.250 kr. Der er ført købsmoms med 2 x 9.250 kr. Bogføringen viser, at de to enslydende fakturaer er betalt kontant. SKAT har ikke godkendt fradrag for 18.500 kr. vedrørende disse bilag.

Virksomheden [virksomhed5] er afmeldt fra momsregistrering den 19. oktober 2009. Virksomheden har den 19. november 2012 indsendt registreringsanmeldelse til Erhvervsstyrelsen med startdato den 3. januar 2012. Virksomheden er imidlertid nægtet registrering ved et brev af 24. februar 2012 på grund af manglende sikkerhedsstillelse.

Selskabet har ikke ført et kasseregnskab, og det er ikke dokumenteret, at fakturaen er betalt.

Der foreligger endvidere 4 stk. fakturaer fra [virksomhed4] v/[person3], CVR-nr. [...5], som er momsregistreret den 13. juni 2012. Indehaveren er indrejst fra Rumænien den 2. maj 2012 og udrejst til Sverige den 20. juli 2012. Indehaveren har aldrig boet på virksomhedens adresse. Der er ikke godkendt fradrag for købsmoms af følgende:

Det fremgår af fakturanumrene, at der skal være udstedt mindst 51 fakturaer i perioden fra den 10. februar 2012 til den 7. juni 2012.

Fakturaerne er udstedt til [virksomhed1], som er [person1]s personlige virksomhed, og ikke til [virksomhed1] ApS. Der er således ikke overensstemmelse mellem navn og CVR-nr. på fakturaerne. Endvidere er arten og omfanget af de leverede ydelser ikke angivet tilstrækkeligt.

Datoen for levering af ydelsen eller afslutningen heraf er ikke oplyst, ligesom den gældende afgiftssats ikke er oplyst.

Den fakturaudstedende virksomhed har anmeldt sig til registrering hos Erhvervsstyrelsen med startdato den 13. juni 2012, dvs. efter at de pågældende fakturaer er betalt.

Købsmoms 65.695 kr.

Der er beregnet købsmoms på 65.695 kr. af faktura nr. 1573 af 4. juli 2012 vedrørende fremmed arbejde fra [virksomhed4] v/[person3], som er momsregistreret den 13. juni 2012.

Ifølge fakturanummeret skal der være udstedt mindst 42 fakturaer i perioden 7. juni 2012 til 4. juli 2012 fra faktura nummer 1532 til 1573.

Fakturaen er udstedt til [virksomhed1] og ikke til [virksomhed1] ApS. Endvidere er arten og omfanget af de leverede ydelser ikke angivet tilstrækkeligt.

Datoen for levering af ydelsen eller afslutningen heraf er ikke oplyst, ligesom den gældende afgiftssats ikke er oplyst. Desuden vedrører fakturaen ikke april kvartal 2012, men derimod juli kvartal 2012.

SKAT har i forbindelse med en igangværende kontrol for juli kvartal 2012 indhentet samarbejdsaftale indgået mellem [virksomhed4] og selskabet. SKAT har den 7. januar 2013 været i telefonisk kontakt med selskabets direktør, som har oplyst, at han i virksomheden [virksomhed4] udelukkende har haft kontakt med 2 personer, [person4] og [person5]. Direktøren ved ikke, hvor disse personer bor eller hvad de i øvrigt hedder, da kontakten er foregået på selskabets adresse. Det er atypisk, at der indgås samarbejdsaftale med en person, som man kun kender ved fornavn. Normalt vil en sådan aftale blive indgået med virksomhedens indehaver. Der er ingen ansatte i virksomheden [virksomhed4] ved navn [person5] eller [person4].

Selskabets direktør kender ikke personerne, som han har indgået samarbejdsaftale med, da han ikke kan identificere de pågældende personer, og dermed vidste han eller burde vide, at den pågældende virksomhed ikke havde reelle hensigter. Der er endvidere ikke dokumenteret betaling af fakturaerne.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelse af momstilsvaret skal nedsættes fra 154.011 kr. med 79.066 kr. til 74.945 kr. Heraf skal 65.695 kr. henføres til fradrag i 3. kvartal.

SKAT har stillet sig undrende over, at selskabet har betalt en række fakturaer kontant, og at disse kontantbeløb er tilgået som indskud fra selskabets direktør.

Der er ikke foretaget kontantbetaling, som det umiddelbart fremgår af den fremlagte bogføring. Der er alene tale om en misforståelse mellem bogholderen og selskabets direktør i forbindelse med bogføringen.

Bogholderen har bogført regninger fra [virksomhed4] på konto 1311 ”fremmed arbejdskraft m/moms” og modposteret på konto 6120 ”Årets indskud kontant”. Regningerne er bogført som henholdsvis bilagsnummer 30, 31 og 32 som en del af samlebilag for hvert enkelt af numrene 30 og 31. Ved at følge kontrolsporet fra saldobalancen, via kontokortet, til det bagvedliggende samlebilag, fremkommer en samlefortegnelse for de enkelte bilag med nummer 30, 31 og 32. Bilagsnumrene repræsenterer månederne april (30), maj (31) og juni (32).

Bogholderen har på et stykke A4-ark for hvert af numrene 30, 31 og 32 skrevet med håndskrift, f.eks. ”Juni kontant udlæg” for juni måned og derefter opdelt arket i 3 kolonner. Den første kolonne indeholder angivelse af kontonummer fra kontoplanen, og i den næste kolonne fremgår beløbet. I den sidste kolonne står der en tekst.

Bogholderen har den 30. juni 2012 bogført faktura 1573 på trods af, at den er dateret den 4. juli 2012. Regningen skal henføres til 3. kvartal 2012, og kan ikke være betalt ved ”kontant indskud” allerede den 30. juni 2012. Bogholderen har fejlagtigt medtaget regningen i 2. kvartal i stedet for 3. kvartal.

Betalingsbetingelserne på regningerne fra [virksomhed4] er alle anført med løbende måned 30 dage. Det betyder, at fakturanummer 1505 og 1506 tidligst har forfaldsdato den 1. juli 2012 og fakturanummer 1532 har forfaldsdato den 1. august 2012. Selskabet har betalt den 17. august 2012, jf. bankkontoudskrift.

Regningen fra [virksomhed5] med fakturanummer 11 er bogført dobbelt, og skal derfor tilbageføres i regnskabet. Regningen har forfaldsdato 21. juni 2012.

De pågældende regninger skulle rettelig være bogført som skyldige varekreditorer pr. 30. juni 2012, og ikke som ”kontant indskud”.

Den 8. august 2012 har selskabet overført 99.750 kr. til selskabets direktør til dækning af en del af mellemværende mellem selskabet og direktøren.

Selskabet har anvendt virksomheden [virksomhed5] til en specifik opgave vedrørende [virksomhed7], da [person5] fra [virksomhed5] har de fornødne sikkerhedskurser/-beviser for at arbejde på [virksomhed7]s anlæg.

Direktøren henvendte sig personligt til [person5], da han vidste, at [person5] havde de ønskede kompetencer, og ønskede at gøre brug af dem. Direktøren blev først senere klar over, at firmaet hed [virksomhed5].

Timerne, som [virksomhed5] fakturerede selskabet, var for konsulentbistand i forbindelse med vejledning og rådgivning om, hvordan selskabet fik [virksomhed7] som kunde, og hvordan selskabet fik de fornødne uddannelser/kurser og ekspertise til at udføre arbejde for netop [virksomhed7].

[virksomhed5], CVR-nr. [...4] er ifølge cvr.dk startet den 3. januar 2012, og virksomheden er registreret på adressen [adresse1], [by1].

Selskabet har ikke haft mulighed for at få af- eller bekræftet, at [virksomhed5] ikke eksisterede. Selskabet har handlet i god tro, og selskabets direktør har ageret som bonus pater, da selskabet ikke havde grundlag for at tænke anderledes, end at [virksomhed5] havde orden i registreringsforholdene.

Der er tale om en dansk virksomhed med et korrekt og gyldigt CVR-nr., der har udstedt en faktura pålagt dansk moms til et dansk selskab for arbejde udført i Danmark.

[virksomhed5] har adresseret fakturaen til [virksomhed1], hvilket CVR-mæssigt er en enkeltmandsvirksomhed ejet af [person1], men da selskabet i daglig tale hedder [virksomhed1], og ikke det formelle registreringsmæssige navn, [virksomhed1] ApS, kan det ikke udelukkes, at [virksomhed5] i farten har skrevet ”kaldenavnet” i stedet for det formelle og korrekte registreringsnavn.

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] har aldrig haft aktivitet, hvilket også fremgår af de indberettede 0-angivelser. Adressen på fakturaen er den korrekte, og CVR-nr. er det korrekte.

Der kan ikke nægtes fradrag for købsmoms med henvisning til, at sælgeren ikke har afregnet sin moms, og at sælgeren ikke har været korrekt momsregistreret samt at fakturaerne ikke opfylder betingelserne, når selskabet har været uvidende om dette, og har handlet i god tro.

Selskabet havde på et tidspunkt en tømreropgave, som de søgte en vikar til. Selskabets direktør kom i kontakt med nogle folk, der repræsenterede virksomheden [virksomhed4], som påtog sig opgaven, der varede ca. 3 uger, og som krævede en tømrer på fuld tid.

Slutkunden var meget tilfreds med vikaren og arbejdets udførelse, og selskabet besluttede derfor at fortsætte samarbejdet med [virksomhed4] Der blev derfor indgået en samarbejdsaftale.

Selskabet havde ikke kendskab til, at virksomheden [virksomhed4] var et enkeltmandsfirma, der ikke var ejet af de folk, som selskabet havde indgået aftale med.

Selskabet har ikke opnået nogen momsfordel, der ikke tilkom det. Der er købt en ydelse med moms af en virksomhed, der har udført arbejdet.

Fakturaerne fra [virksomhed4] mangler i væsentlighed angivelse af et korrekt navn på fakturaerne, idet der kun er henvist til ”[virksomhed1]” og ikke ”[virksomhed1] ApS”. Det er dog den korrekte adresse og CVR-nr., der er angivet.

Selskabet har efterfølgende berigtiget fakturaerne således:

SKAT har anført, at der ikke kan godkendes fradrag for fakturaer fra [virksomhed4], da virksomheden er momsregistreret den 13. juni 2012. Ifølge VIES har [virksomhed4] et gyldigt momsregistreringsnummer, og ifølge CVR.dk er virksomhedens startdato den 13. juni 2012.

Selskabets bogholder har ikke i forbindelse med bogføringen undersøgt virksomheden nærmere, da [virksomhed4] udførte de pålagte opgaver tilfredsstillende.

SKAT har kendskab til, at indehaveren af [virksomhed4] er en kvinde, som er indrejst til Danmark fra Rumænien den 2. maj 2012 samt udrejst til Sverige den 20. juli 2012. Disse forhold kunne selskabet umuligt have kendskab til, da oplysningerne ikke er tilgængelige.

SKAT har endvidere oplyst, at [virksomhed4] har udstedt mange fakturaer, hvilket heller ikke har givet selskabet anledning til at undre sig, idet selskabet ikke har kendskab til antallet af udstedte fakturaer fra [virksomhed4] i perioden.

Ved mødet med Landsskatterettens sagsbehandler er selskabet fremkommet med yderligere bemærkninger, jf. det efterfølgende.

Selskabet erfarede via SKAT, at der var nogle problemer med virksomheden [virksomhed4], og da selskabet erfarede dette, tilbageholdt de pengene til virksomheden, idet der ikke ville blive indrømmet fradrag for momsen. Selskabet ville ikke miste både pengene og fradragsretten.

I starten af selskabets levetid blev der foretaget kontant betaling af underleverandører, men dette holdt hurtigt op, og der er da også betalt via bank den 17. august 2012, hvor der til [virksomhed4] er oversendt 328.475 kr.

Samarbejdet med [virksomhed4] startede ved et besøg fra [person5] og [person4], som fremlagde et tilbud til selskabet. I samme periode gik indehaverens samarbejdspartner [person2] ned med stress og trak sig ud af selskabet, som brugte [virksomhed4] til nogle tømreropgaver. Der var et godt samarbejde mellem selskabet og [virksomhed4] indtil SKAT oplyste om problemerne i [virksomhed4] Da selskabet forelagde dette for [virksomhed4] blev tonen skarp mellem parterne.

Selskabets repræsentant har fremlagt en balance for selskabet for perioden 1. maj 2012 – 31. august 2013, hvoraf fremgår, at selskabet har haft en omsætning på 5.772.186 kr. og et resultat på 1.369.811 kr., hvilket må anses for tilfredsstillende for en nystartet virksomhed.

Der er endvidere fremlagt bekræftelse på modtagelse af betaling fra virksomheden [virksomhed5] samt betalingskvittering fra [virksomhed4] for modtagelse af betaling for faktura 1482, 1532, 1505 og 1506.

Endelig har selskabets repræsentant udarbejdet et timeregnskab, hvoraf det fremgår, at der er købt 6.160,75 timer, solgt for 6.839,50 timer og der er dermed en difference på 678,75 timer, som vedrører arbejde udført af selskabets indehaver.

Selskabet har ikke handlet svigagtigt eller deltaget i transaktioner, som de var vidende om, skulle være en del af momssvindel.

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1.

Virksomheder registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. lovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. Det fremgår af momsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven, nr. 663 af 16.06.2006, § 58.

Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 5.

Med forbehold for de øvrige bestemmelser i momsbekendtgørelsens kapitel 11 skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. bekendtgørelsens § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det er konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

Ikke registreret virksomhed, 87.369 kr.

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra [virksomhed5] med 18.500 kr. og [virksomhed4] med 68.869 kr., i alt 87.369 kr., blandt andet på grund af, at fakturaerne er udstedt af en virksomhed, som ikke er registreret.

Fakturaen fra [virksomhed5] er dateret den 31. maj 2012 og udstedt til ”[virksomhed1]”, som er navnet på [person1]s personligt drevne virksomhed. Fakturaen er i øvrigt uspecificeret, således at det ikke fremgår, hvilket arbejde der er udført, eller hvilken dato ydelsen er foretaget eller afsluttet. Moms af fakturaen er fejlagtigt fratrukket 2 gange med beløbet på 9.250 kr., hvilket er erkendt af selskabet.

Et opslag på www.cvr.dk viser, at [virksomhed5] med CVR-nr. [...6] er registreret med start dato den 3. januar 2012. En tilsvarende søgning på www.SKAT.dk viser ikke nogen registrering af virksomheden.

Det må på den baggrund konkluderes, at [virksomhed5] ikke har været registreret på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne. Selskabet anses dermed ikke at være berettiget til momsfradrag for 2 x 9.250 kr., i alt 18.500 kr. Der henvises i den forbindelse til SKM2006.474.ØLR. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende denne forhøjelse.

Det gør sig ligeledes gældende for fakturaer udstedt af [virksomhed4], at de er udstedt til ”[virksomhed1]”, som er navnet på [person1]s personligt drevne virksomhed. Fakturaerne er dog herudover påført selskabets CVR-nr.

Betalingen, som er registreret på kontoudskrift fra [finans1] den 17. august 2012, er efter det oplyste foretaget til [virksomhed4] for faktura 1573, jf. nedenfor.

Fakturaerne i nærværende punkt er uspecificerede, således at det ikke fremgår, hvilket arbejde der er udført, eller hvilken dato ydelsen er foretaget eller afsluttet.

Fakturaerne opfylder dermed ikke fuldt ud betingelserne i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1.

Virksomheden [virksomhed4] har den 10. februar 2012 udstedt faktura nr. 1482 til selskabet på adressen [adresse2], [by2] Selskabet var på daværende tidspunkt efter det oplyste beliggende på [adresse3], [by2] indtil den 18. april 2012.

[virksomhed4] har efter SKATs oplysninger ikke haft ansat personale før den 1. juni 2012. Endelig er der ikke påvist betalingsstrømme fra selskabet til [virksomhed4], som kan bekræfte betaling af de omhandlede fakturaer.

På baggrund af ovenstående oplysninger sammenholdt med, at virksomheden [virksomhed4] først har været registreret fra den 13. juni 2012, men har udskrevet fakturaer i perioden 10. februar 2012 – 7. juni 2012, og dermed ikke har været registreret i denne periode, anses selskabet ikke at være berettiget til momsfradrag for 68.869 kr., og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen vedrørende denne forhøjelse.

Faktura 1573 ikke udstedt til selskabet, 65.695 kr.

Faktura 1573 fra [virksomhed4] er udstedt til ”[virksomhed1]” den 4. juli 2012, og er betalt den 17. august 2012 ifølge en kopi af bankkontoudskrift fra [finans1]. Fakturaen vedrører dermed ikke momstilsvaret for perioden 1. april 2012 – 30. juni 2012, hvor den er fratrukket i tilsvaret.

Udgiften omhandler en timeopgørelse fra [virksomhed4] for juni måned 2012, hvor der er faktureret 1.410,25 timers arbejde for 262.780 kr. + moms 65.695 kr., i alt 328.475 kr. Antallet af fakturerede timer for juni måned svarer dermed til næsten et årsværk.

Det er ikke på fakturaen beskrevet, hvilke opgaver, [virksomhed4] har udført for selskabet, eller hvor det udførte arbejde er foretaget. Fakturaen er desuden ikke påført selskabets fulde navn, men derimod navnet på klagerens personligt drevne virksomhed. Fakturaen opfylder dermed ikke fuldt ud betingelserne i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1.

Sammenfattende anses selskabet herefter ikke at have dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at det er berettiget til momsfradrag vedrørende faktura 1573, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende denne forhøjelse.