Kendelse af 14-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2020

Klagen skyldes, at SKAT ved en ekstraordinær genoptagelse har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 101.629 kr. for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og forhøjer virksomhedens momstilsvar med i alt 102.635 kr. for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] I/S v/[person1] og [person2] (herefter virksomheden) er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) som en anden udenlandsk virksomhed under branchekode ”702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. Virksomheden havde startdato den 1. oktober 2001 og blev registreret af ægteparret [person2] (herefter indehaveren), der har indgivet klagen, og [person1].

I den omhandlede periode var virksomheden registreret og momsregistreret i Frankrig og Danmark.

Virksomheden driver virksomhed med levering af konsulentydelser i form af personalerådgivning m.v. for virksomheder, der ikke har en HR-afdeling. Konsulentarbejdet udførtes af indehaveren, som delte virksomhedens overskud med sin ægtefælle. Virksomheden havde kontorlokaler i Danmark, men konsulentarbejdet blev primært udført fra hjemmet i Frankrig. I 2007 blev en del af konsulentarbejdet udført i Danmark.

SKAT har oplyst, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 havde angivet dansk salgsmoms med i alt 17.143 kr.

Virksomheden har over for SKAT fremlagt virksomhedens kontoudskrift for 2007, hvoraf bl.a. følgende indsætninger fremgår:

Indsætningerne vedrører virksomhedens konsulentarbejde for kunder i Danmark, herunder det danske selskab [virksomhed2] A/S.

Virksomheden har fremlagt en konsulentaftale mellem virksomheden og [virksomhed2] A/S. Aftalen er dateret år 2004 og er angivet at skulle træde i kraft den 1. august 2004. Det fremgår bl.a. af aftalen, at virksomhedens adresse er [adresse1], [by1], at alle ydelser skal leveres af indehaveren personligt, og at aftalen er underlagt dansk ret.

På et møde med Skatteankestyrelsen har indehaveren oplyst, at virksomheden var registreret i Danmark under navnet [virksomhed1] I/S og i Frankrig under navnet [...]. Virksomheden udførte bl.a. konsulentarbejde for [virksomhed2] A/S og dennes kunder, og indehaveren deltog i 2007 i møder med [virksomhed2] A/S og dennes kunder i Danmark. I slutningen af 2007 deltog indehaveren – så vidt han husker – ligeledes i et projekt på [sygehus1].

Indehaveren har ikke oplyst om virksomhedens øvrige kunder eller omfanget af arbejdet for disse.

I den omhandlede periode anvendte virksomheden en fransk revisor, som varetog virksomhedens skatte- og momsbetalinger. Revisoren anførte over for indehaveren, at virksomheden ikke skulle afregne moms af det konsulentarbejde, som virksomheden udførte fra hjemmet i Frankrig til kunder i Danmark. Virksomheden har dermed ikke angivet salgsmoms af de indsætninger, som fremgår af virksomhedens kontoudskrift for 2007.

Det fremgår af virksomhedens franske selvangivelse for 2007, at virksomheden havde indtægter med i alt 64.256 euro og angav fransk moms med i alt 1.073 euro. Det fremgår videre, at selvangivelsen angår indehaverens virksomheds- og ledelsesrådgivning (conseil pour les affaires et la gestion) med startdato den 1. januar 1999.

Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer vedrørende virksomhedens udførte konsulentarbejde i Danmark eller i Frankrig. Indehaveren har anført, at disse lå i en række flyttekasser, der forsvandt, da indehaveren og dennes ægtefælle flyttede til Danmark i 2010.

Indehaveren har efterspurgt de omhandlede fakturaer hos [virksomhed2] A/S og virksomhedens franske revisor, som begge har anført, at de ikke længere er i besiddelse af disse fakturaer eller andre indtægtsbilag.

SKAT har oplyst, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 videre havde foretaget fradrag for udgifter til købsmoms med i alt 8.460 kr.

Af kontoudskriften for 2007 fremgår det, at virksomheden havde afholdt udgifter til [virksomhed3] med i alt 34.788,75 kr., [virksomhed4] med i alt 135.165,14 kr., som angår indbetalinger til ratepension, samt til forsikringer m.v. med i alt 7.517,24 kr.

Virksomheden har fremlagt ti fakturaer for udgifter til [virksomhed3] for i alt 27.854,16 kr., heraf 5.570,83 kr. i købsmoms. Virksomheden har ikke fremlagt yderligere dokumentation for afholdte udgifter i den omhandlede periode.

SKATs afgørelse

SKAT har ved en ekstraordinær genoptagelse forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 101.629 kr. for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”...

Regulering af momstilsvar i 2007

SKAT har på baggrund, af nedenstående regnskab opgjort momstilsvaret for indkomståret 2007 til følgende:

...

Der henvises til nærmere begrundelser samt opgørelser i den tidligere fremsendte sagsfremstilling af 3. august 2012.

...

Vedrørende genoptagelse af de gamle indkomstår, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Sagen er genoptaget for indkomstårene 2007 og 2008 da der er kommet nye oplysninger, som ændre væsentligt på de selvangivende oplysninger, da følgende oplysninger er fremkommet:

Sagen er genoptaget inden for fristen på 6 måneder (senest 30. november 2012) i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 samt § 27, stk. 1, nr. 5.

...”.

SKAT har i sin sagsfremstilling af 3. august 2012 bl.a. anført følgende:

”...

Det er konstateret at, i begge har drevet virksomheden [virksomhed1] I/S, fra jeres ejendom på [adresse udeladt]., og virksomheden er stadig aktiv i dag. Det er oplyst, at virksomheden både er drevet fra adressen i Danmark, samt fra Frankrig, hvor indkomsten ligeledes er selvangivet.

Virksomheden har og har haft kontorlokaler i Danmark siden etableringen i 2001, enten på [adresse udeladt], [adresse udeladt], kontorlokalerne i [adresse udeladt] eller de nuværende lokaler på [adresse udeladt]. Jeres tilstedeværelse i Danmark har derfor været nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, både i forbindelse med rådgivning, og vejledning i de danske virksomheder, men også for at varetage et domicil på virksomhedens førnævnte adresser. Det er derfor SKATs opfattelse, at en stor del af arbejdet i virksomheden er foregået fra disse adresser i Danmark. Der henses, ligeledes til det store ophold i 2007, som gennemgås i efterfølgende afsnit og afsnit 2.10.

SKAT har ved gennemgangen af sagen valgt, at fokuserer på indkomståret 2007, da det er i dette år, at SKAT har modtaget bankudskrifter samt opgørelser fra [virksomhed3]. SKAT har opgjort resultatet af virksomheden ud fra omsætningen på den danske konto til følgende:

Hele omsætningen i 2007 er med danske virksomheder, og indbetalt i danske kroner. Den første faktura i 2007 er indsat den 2. februar 2007, samlet er omsætningen opgjort til kr. 596.382.

...”.

Under klagesagens behandling har SKAT den 22. januar 2020 bl.a. videre anført følgende:

”Skatteankestyrelsen anfører, at Skattestyrelsen i afgørelsen har henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvor det rettelig skal være skatteforvaltningslovens § 32, da der er tale om ekstraordinær ændring af momstilsvaret.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Skattestyrelsen er enig i, at begrundelsen for ekstraordinær genoptagelse skal findes i skatteforvaltningslovens § 32 og ikke som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som angår ansættelse vedrørende indkomst- og ejendomsværdiskat.

Selv om begrundelserne som fremgår af afgørelsen fra Skattestyrelsen ikke fuldt ud opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, indeholder de dog det element, som er det centrale i afgørelsen nemlig opgørelsen af momstilsvaret.

Det har således ikke påvirket afgørelsen materielt, at Skattestyrelsen ved en fejl har henvist til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, i stedet for skatteforvaltningslovens § 32.

Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering anser Skattestyrelsen sammenfattende, at afgørelsen ikke lider af en sådan begrundelsesmangel, at dette kan medføre ugyldighed.

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om nedsættelse af virksomhedens momstilsvar med i alt 101.629 kr. for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

Jeg tillader mig hermed at komme med følgende bemærkninger:

...

Jeg ved godt, at jeg pga. manglende bilag er i en vanskelig situation, men jeg håber at Landsskatteretten forstår mine argumenter.

...

I øvrigt, må jeg gentage, at vi mener at have handlet efter de Franske skatteregler, fortalt bl.a. af [virksomhed5] i [Frankrig] og i [by2].

Endvidere er en del af mit arbejde i 2007 afgjort sket i Frankrig, og efter vores mening derfor skal beskattes og momses i Frankrig.

...”.

I forbindelse med klagesagens behandling har virksomhedens repræsentant anført, at klagen skal forstås således, at SKAT uberettiget har efteropkrævet virksomheden salgsmoms af virksomhedens konsulentarbejde for kunder i Danmark i 2007. Dette henset til, at virksomhedens konsulentarbejde var omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, hvorved virksomhedens danske kunder angav salgsmoms til de danske skattemyndigheder.

Repræsentanten har videre anført, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet SKAT uberettiget har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster daværende SKATs afgørelse, og har følgende bemærkninger til forslagets enkelte punkter:

Sagsbehandlingsfejl – Ugyldighed

Daværende SKAT har ved afgørelse af 27. september 2012 forhøjet klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007 efter skatteforvaltningslovens (dagældende lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006) regler om ekstraordinær genoptagelse.

I samme afgørelse er foretaget en ekstraordinær genoptagelse af klagers skattemæssige forhold.

Afgørelsen har som hjemmelsgrundlag for ekstraordinær genoptagelse for ændringer for både skat og moms henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at afgørelsen også burde have indeholdt referencer til fristerne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar efter § 32, stk. 1, nr. 3 (svarer indholdsmæssigt til § 27, stk. 1, nr. 5) henholdsvis § 32, stk. 2 (svarer indholdsmæssigt til § 27, stk. 2).

Afgørelsen indeholder de faktiske forhold, den talmæssige opgørelse og begrundelse, der er lagt til grund for ændringen af momstilsvaret.

Skattestyrelsen anser efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke den manglende reference til § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 som værende en sagsbehandlingsfejl, der skal medføre ugyldighed. Den manglende henvisning har ikke ført til en materielt forkert afgørelse.

Forhøjelse af momstilsvar

Klager var momsregistreret i Danmark, og klager drev konsulentvirksomhed inden for personale- og HR-rådgivning og har udført konsulentarbejde for en række kunder i Danmark i 2007. Den forelagte konsulentaftale mellem klager og den danske kunde [virksomhed2] A/S angiver [virksomhed1] I/S (inkl. dansk momsnummer og adresse) som leverandør.

Under klagesagen har klager ikke fremlagt yderligere dokumentation og regnskabsoplysninger f.eks. i form af kopier af franske momsangivelser, franske momsregnskaber og franske listeindberetninger, som underbygger, at konsulentydelserne er udført fra og angivet under klagers franske momsregistrering, herunder angivet af klager i Frankrig til VIES-systemet specificeret på danske kunder.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at klager i Frankrig var momspligtig af konsulentydelser leveret til danske kunder, herunder at de franske skattemyndigheder har anset klager for at have leveret ydelserne fra en fransk virksomhed.

Klager er således ikke fremkommet med nye oplysninger, der har givet anledning til at ændre Skattestyrelsens opfattelse af, at klager har drevet sin virksomhed rettet mod danske kunder fra den dansk momsregistrerede virksomhed. Skattestyrelsen anser derfor klager for at være betalingspligtig for salgsmoms jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 966 af 14 oktober 2005) ved salg af ovenstående ydelser med leveringssted i Danmark jf. momslovens § 16, stk. 1 til danske virksomhedskunder.

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen kan med de samme grunde som Skatteankestyrelsen tiltræde, at klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, og det derfor er med rette, at daværende SKAT har fraveget de ordinære frister for ændring af afgiftstilsvaret i skatteforvaltningsloven. Der er særligt henset til beløbets størrelse og det forhold, at klager ikke er i besiddelse af fakturaer eller anden dokumentation for virksomhedens momspligtige leverancer i 2007.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at udøvelse af momspligtig virksomhed indebærer en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive momstilsvaret efter momslovens § 56 og 57. En tilsidesættelse af disse pligter, må som udgangspunkt kvalificeres som udslag af uagtsomhed eller forsæt.

Vi fastholder, at klager mindst groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret for 1. januar 2007 til 31. december 2007 blev fastsat på et urigtigt grundlag.

Som sagen foreligger oplyst, er det tidligst ved møde af 30. maj 2012, hvor der modtages kopi af danske bankkontoudtog, at daværende SKAT bliver bekendt med, at klager har modtaget betalinger for leverancer af en række ydelser leveret til danske kunder, hvoraf klager ikke har angivet og afregnet salgsmoms. Daværende SKAT har efterfølgende sendt forslag til afgørelse (3. august 2012) og afgørelse (27. september 2012) inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt.

...”.

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Faktum

Jeg noterer mig, at Skatteankestyrelsen uden dokumentation lægger sin egen forudfattede mening om fakta til grund og overhovedet ikke forholder sig til de oplysninger, min klient har givet om sin konsulentvirksomhed, som han drev fra sit domicil i Frankrig.

Herudover fremføres en række direkte forkerte oplysninger ligesom der udelades væsentlige fakta.

Sagen drejer sig om konsulentydelser udført og leveret af min klient fra hans franske virksomhed.

Denne drev han fra sin domicil i en lille by i det sydvestlige Frankrig, hvor han og hans hustru boede i en længere årrække indtil de flyttede tilbage til Danmark i efteråret 2010.

Virksomheden var registreret hos de franske myndigheder.

Han havde et revisionsfirma til at forestå bogføring, opgørelse og indberetning af moms, udarbejdelse af regnskab samt indsendelse af dette til de franske skattemyndigheder.

Der er i sagen fremlagt regnskab for 2007, hvoraf omsætning, omkostninger, overskud samt momsopgørelse fremgår.

I 2007 leverede min klient en række konsulentydelser til konsulentfirmaet [virksomhed2] A/S, der havde bedt om hans bistand inden for hans speciale i opgaver, de skulle levere til kunder i Danmark.

[virksomhed2] A/S er et dansk registreret og momspligtigt selskab, der siden 2000 har været registreret med cvr nummer [...1]

I overensstemmelse med de i EU gældende momsregler er ydelserne fra min klients franske virksomhed faktureret til [virksomhed2] A/S uden moms, idet begge virksomheder er momsregistrerede i deres respektive lande.

Jeg lægger til grund, at [virksomhed2] A/S ved viderefaktureringen til slutkunderne i Danmark på helt sædvanlig og regelret vis har opgjort og opkrævet moms.

Mine klients ydelser, som [virksomhed2] A/S har betalt for, er derfor på denne vis blevet momsbelagt, og den danske stat har således tilbage i 2007 modtaget moms af ydelserne.

Hvis dette betvivles af Skatteankestyrelsen, skal jeg opfordre til, at Skatteankestyrelsen fremskaffer fornøden bekræftelse eller dokumentation for, at [virksomhed2] A/S i 2007 har indberettet og betalt moms af deres omsætning.

Ugyldig

Skatteankestyrelsen når korrekt til, at den ekstraordinære genoptagelse lider af så væsentlige mangler, at den som udgangspunkt må anses ugyldig. Ved en cirkelslutning til det af medarbejderen indstillede resultat, når han til at fejlen anses for uvæsentlig. Skat rejste en sag om skattepligt. Nærværende sag drejer sig om moms. Reglerne er vidt forskellige og regelsættene er vidt forskellige.

Det bør fastslås, at Skats afgørelse om moms var ugyldig.

Momspligtig i Danmark

Virksomheden [virksomhed1] I/S ved [person1] og [person2] cvr nr. [...2] har haft pligt til at svare moms i Danmark af virksomhed udøvet i Danmark. Dette bestrides ikke. Denne virksomhed drev, som det er oplyst, virksomhed med personale rådgivning, placering af medarbejdere og lignende. Dette arbejde udførtes af ansatte og [person2] har aldrig haft med sådanne opgaver at gøre.

Sagen omhandler imidlertid konsulentydelser leveret af [person2]s i Frankrig registrerede momspligtige virksomhed.

Der er tale om 2 forskellige virksomheder.

Den dansk registrerede virksomhed med begge ægtefæller som ejere har ikke leveret de ydelser sagen drejer sig om nemlig konsulentydelser til [virksomhed2] A/S.

Den franske virksomhed med [person2] som ejer opfylder de i momsforordningen opregnede kriterier for, at den danske stat skal anerkende, at virksomhedens hjemsted var i Frankrig:

[person2]s konsulentarbejde for [virksomhed2]s kunder blev ikke udført i Danmark. Der var tale om logistikopgaver, som var [person2]s speciale. Disse kræver et stort puslearbejde, er meget tidskrævende og kan kun succesfuldt udføres, hvor der er ro og tid til fordybelse og en uforstyrret indsats. Opgaverne blev løst på [person2]s domicil og kontor i [by3].

Skatteankestyrelsen udtaler, at min klient ikke har godtgjort, at arbejdet for [virksomhed2] er leveret fra Frankrig og ikke fra virksomhedens lokaler i Danmark.

Hertil er at bemærke, at virksomheden overhovedet ikke havde lokaler i Danmark. Jeg ved ikke, hvad det er Skatteankestyrelsen tænker på, men det er i hvert fald faktuelt forkert og aldeles udokumenteret.

Endvidere kan man ud af oplysninger i det franske regnskab for 2007 se, at den franske moms er meget lille set i forhold til såvel omsætning som overskud. Dette skyldes ganske enkelt, at omsætningen med [virksomhed2] i overensstemmelse med EU’s momsregler ikke skulle momsbelægges. Dette af et anerkendt fransk revisionsfirma udarbejdede regnskab dokumenterer således et betydelig eksportsalg i form af tjenesteydelser.

Min klient skal være den første til at beklage, at han ikke har kopier af fakturaer mm, men det skyldes dels at virksomheden i Frankrig var lukket ned, da Skat efter fristernes udløb rejste sagen, dels at materiale er bortkommet i forbindelse med flytningen til Danmark.

Imidlertid er der intet faktuelt fra Skats side, der bestyrker deres opfattelse. Når der herudover gælder forældelsesregler for omgørelse er baggrunden netop, at borgerne ikke skal udsættes for myndighedernes ændringer på tidspunkter, hvor de ikke har mulighed for at modbevise disses postulater.

Beløbet

Jeg vil ikke gå ind i en nærmere drøftelse af beløbets størrelse. Blot konstatere, at Skatteankestyrelsen fuldstændig tilsidesætter den dokumentation min klient har fremlagt i form af regnskabet for hans franske virksomhed.

Derimod vil jeg anholde, at Skatteankestyrelsen bliver ved med at skrive, at konsulentydelserne er leveret her i landet.

Det er forkert og Skatteankestyrelsen har intet belæg for dette postulat.

De er leveret fra Frankrig til en her i landet momsregistreret virksomhed. Det arbejde min klient har udført for [virksomhed2] var opgaver [virksomhed2] havde fået fra danske kunder. Derfor har [virksomhed2] selvfølgelig faktureret disse kunder på ganske sædvanlig vis med fakturaer, hvoraf den danske moms er fremgået og [virksomhed2] har selvsagt indberettet og betalt denne moms.

Min klients franske regnskab bestyrker min klients forklaring.

Det gør endvidere det forhold, at samtlige indbetalinger fra [virksomhed2] i danske kroner er skæve beløb. Den simple forklaring herpå er, at min klient selvsagt har faktureret fra Frankrig i Euro, medens [virksomhed2]s betaling er omregnet til DKK. Konsulentydelser opgøres og afregnes på timebasis ud fra satser i runde beløb typisk i mulipla af 100.

Hvordan kan Skatteankestyrelsen i øvrigt afvise, at [virksomhed2]s kunder har betalt salgsmoms af de ydelser, de har modtaget på basis af min klients arbejde.

Groft uagtsomt

Udgangspunktet efter lovgivningen er ganske klart.

Skat kan ikke kræve yderligere afgift, når der er gået mere end 3 år.

Denne frist var for længst udløbet i 2012.

På dette tidspunkt var min klient ikke længere i besiddelse af den dokumentation, der kunne bekræfte, at han i det hele havde overholdt lovgivning og regler i EU, Frankrig og Danmark.

Af hensyn til borgerne har man netop indført disse præklusionsregler.

Borgerne skal ikke udsættes for retstab, fordi de ikke senere kan bevise, at de har handlet korrekt og ikke har snydt det offentlige.

Min klient har forsøgt at finde frem til de personer han havde at gøre med i 2007 hos [virksomhed2], men disse havde for længst forladt virksomheden og har ikke været til at finde. Min klient er selv 78 i dag og mange af hans samtidige har ikke blot stoppet deres erhvervskarriere men livet i det hele taget.

Skat har på ingen måde dokumenteret, at min klient har handlet groft uagtsomt i relation til moms ved levering af tjenesteydelser fra hans franske virksomhed til [virksomhed2] eller andre danske kunder.

Hele sagen bygger på en tilsidesættelse af det forhold, at min klient har boet og arbejdet i Frankrig og helt legalt leveret og korrekt faktureret sine danske erhvervskunder.

Der er ikke antydningen af fejl, uagtsomhed endsige grov uagtsomhed i dette forløb.

...”.

Retsmøde

Under retsmødet gennemgik og uddybede repræsentanten sine synspunkter.

Ligeledes gennemgik og uddybede Skattestyrelsen sine synspunkter under retsmødet, idet Skattestyrelsen anførte, at opgørelsen af momstilsvaret var forkert, idet der er lavet en fortegnsfejl. Fortegnsfejlen består i, at det for meget fratrukne beløb på 503 kr. i købsmoms i SKATs afgørelse er fratrukket og ikke tillagt ved opgørelsen af den samlede regulering, hvorfor den samlede regulering er opgjort 1.006 kr. (2 * 503 kr.) for lavt.

Reguleringen burde ud fra beløbene i opgørelsen have været opgjort som følger: 102.132 kr. (for lidt afregnet salgsmoms) + 503 kr. (for meget fratrukket købsmoms) = 102.635 kr. (samlet forhøjelse).

Landsskatterettens afgørelse

Der skal indledningsvist tages stilling til, om SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar ved en ekstraordinær genoptagelse er ugyldig.

Af forvaltningsloven § 22 fremgår følgende:

”En afgørelse, skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold”.

Af forvaltningslovens 24, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen”.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT den 27. september 2012 ved en ekstraordinær genoptagelse har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som vedrører ekstraordinær fastsættelse af indkomstskat. SKAT har ikke i sin afgørelse henvist til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, som vedrører ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at SKATs begrundelse er mangelfuld, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at den mangelfulde begrundelse konkret ikke kan anses for væsentlig, idet suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, indholdsmæssigt er identisk med suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Der er endvidere henset til, at den mangelfulde begrundelse ikke har medført, at afgørelsen materielt set er forkert.

På baggrund heraf anses SKATs afgørelse ikke for ugyldig.

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har anset virksomheden for at være betalingspligtig for salgsmoms af det konsulentarbejde, som virksomheden udførte for kunder i Danmark i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at de omhandlede leverancer til [virksomhed2] A/S og en anden kunde i Danmark er leveret af virksomheden og ikke af [person2]s personligt drevne virksomhed i Frankrig.

Der er herved henset til, at konsulentaftalen med [virksomhed2] A/S er indgået med virksomheden, og at betalingen for de leverede ydelser er indsat på virksomhedens bankkonto.

Det af virksomhedens repræsentant anførte om, at ydelserne er leveret af [person2]s personligt drevne virksomhed i Frankrig, kan ikke føre til et andet resultat.

Virksomheden er etableret og momsregistreret i Danmark og har leveret de omhandlede ydelser til kunder i Danmark. Det er derfor ikke grundlag for, at momsen påhviler kunderne i Danmark i henhold til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Det er derfor med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 102.132 kr. for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 101.629 kr. for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.”

Landsskatteretten bemærker, at det ved anmodning om fradrag efter momslovens § 37 påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Ifølge det oplyste havde virksomheden i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 angivet dansk salgsmoms med i alt 17.143 kr.

Det fremgår af virksomhedens kontoudskrifter for 2007, at virksomheden bl.a. havde indsætninger med i alt 596.382,38 kr. hidrørende fra virksomhedens konsulentarbejde for kunder i Danmark. Virksomheden har ikke angivet salgsmoms af konsulentarbejdet.

Indehaveren har ikke oplyst om virksomhedens øvrige kunder eller omfanget af arbejdet for disse, ligesom virksomheden ikke har fremlagt fakturaer til dokumentation for virksomhedens indtægter i den omhandlede periode.

SKAT har oplyst, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 videre havde foretaget fradrag for udgifter til købsmoms med i alt 8.460 kr.

Af kontoudskriften for 2007 fremgår det, at virksomheden havde afholdt udgifter til [virksomhed3] med i alt 34.788,75 kr., [virksomhed4] med i alt 135.165,14 kr., som angår indbetalinger til ratepension, samt til forsikringer m.v. med i alt 7.517,24 kr.

Virksomheden har fremlagt ti fakturaer for udgifter til [virksomhed3] for i alt 27.854,16 kr., heraf 5.570,83 kr. købsmoms.

Virksomheden har ikke fremlagt yderligere dokumentation for afholdte udgifter i den omhandlede periode.

Landsskatteretten finder som anført ovenfor, at virksomheden skal betale salgsmoms af de indsætninger, som fremgår af virksomhedens kontoudskrift for 2007, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Videre finder Landsskatteretten ikke anledning til at ændre SKATs ansættelse af virksomhedens købsmoms for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort at have afholdt yderligere udgifter til købsmoms end de udgifter, som fremgår af virksomhedens kontoudskrift for 2007.

Landsskatteretten er imidlertid enig med Skattestyrelsen i, at forhøjelsen af momstilsvaret udgør 102.635 kr.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at virksomhedens momstilsvar skal forhøjes med i alt 102.635 kr. for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed på dette punkt.

Der skal endelig tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har anset virksomheden for groft uagtsomt eller forsætligt at have bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (uddrag):

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2 (uddrag):

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatte- forvaltningens bestemmelse, hvis:

...

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen ... senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen ... er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er sendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges ... mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om rimelig fristforlængelse imødekommes. ...”.

Som udgangspunkt kan afgiftstilsvaret ikke ændres senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. SKAT kan dog, uanset fristen i § 31, ændre et afgiftstilsvar i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten bemærker, at udøvelse af momspligtig virksomhed indebærer en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive korrekt momstilsvar efter momslovens §§ 56 og 57. Tilsidesættelse af disse pligter må som udgangspunkt kunne kvalificeres som udslag af uagtsomhed eller forsæt.

På baggrund af en samlet konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have opgjort og angivet korrekte momsangivelser i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007. Der er herved bl.a. henset til beløbets størrelse, samt at virksomheden ikke er i besiddelse af fakturaer eller anden dokumentation for virksomhedens afgiftspligtige leveringer i den omhandlede periode.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er derfor opfyldt.

SKAT ses endvidere at have overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. SKAT er således først i forbindelse med et møde med virksomheden den 30. maj 2012 kommet til kundskab om de urigtige momsforhold. SKAT har på den baggrund fremsendt varsling om ændring den 3. august 2012, hvilket ses at være inden for 6-månedersfristen i § 32, stk. 2, 1. pkt. SKAT har foretaget ændringen af momstilsvaret ved den påklagede afgørelse af 27. september 2012, hvorfor 3-månedersfristen i § 32, stk. 2, 2. pkt., tillige ses at være overholdt.

Det findes derfor at være med rette, at SKAT har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.