Kendelse af 05-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Virksomhedens

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2010

Forhøjelse af momstilsvar

68.611 kr.

46.211 kr.

99.611 kr.

Fradrag for købsmoms i forbindelse med udgift til underleverandører

22.400 kr.

Hjemvisning

Faktiske oplysninger

Skattepligt

Virksomhedens indehaver har pr. 1. januar 2009 meldt flytning til Dubai. Ifølge dokumentation for klagerens flyrejser fløj hun til Dubai den 17. januar 2009. Det fremgår endvidere af dokumentationen, at hun fløj tilbage til Danmark den 23. januar 2009.

Siden 1. februar 2008 har indehaveren været registeret med følgende adresser:

1. februar 2008 - 31. december 2008

[adresse1], [by1]

1. januar 2009 - 25. april 2012

Udrejst af Danmark

25. april 2012 -

[adresse2], [by1]

Indehaveren har siden 1. april 2007 drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens aktivitet består i strategiudvikling og -implementering, ledelses- og organisationsudvikling og salgsledelse og salgsudvikling m.v.

Ifølge CVR-registeret har virksomheden været registeret med følgende adresser siden 14. august 2008:

14. august 2008 - 6. november 2011

[adresse1], [by1]

7. november 2011 -

[adresse3], [by2]

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at der er fejl i de oplistede datoer. Virksomheden havde kun adresse på [adresse1] i perioden 14. august 2008 - 30. juni 2009.

I forbindelse med indehaverens fraflytterskema fra 2008 har SKAT spurgt til virksomhedens adresseregistrering på [adresse1]. Indehaveren har svaret følgende i mail af 15. februar 2009:

”Min folkeregisteradresse har fungeret både som kontor for min virksomhed [virksomhed1] samt som min private bopæl når jeg har været i Danmark - jeg har haft stillet en seng op der. Jeg beholder indtil videre lejligheden - men nu kun som kontoradresse for min virksomhed. Jeg har i forbindelse med min flytning til Dubai ønsket, at fortsætte med min danske virksomhed af hensyn til mine danske kunder - og derfor ligeledes besluttet at beholde en kontoradresse i Danmark. Jeg er bekendt med, at jeg i forbindelse med min videre drift af virksomhed i Danmark vil være begrænset skattepligtig til Danmark af overskuddet af min virksomhed.”

Indehaveren opsagde lejligheden på [adresse1] i mail af 24. december 2008 med virkning fra udgangen af marts 2009. Opsigelsen blev efterfølgende forlænget, således at lejemålet først ophørte den 30. juni 2009.

Ifølge indehaverens kontoudtog er der betalt husleje den 2. juli 2009 med samme beløb som for de tidligere måneder. Indehaveren fik den 2. august 2009 sit depositum tilbage, dog fratrukket udgifter til maling og rengøring.

Ifølge faktura fra [virksomhed2] blev bohave flyttet fra [adresse1], den 17. juli 2009. Bohavet blev flyttet til en container.

Indehaveren har oplyst, at hun i 1. halvår 2009 ikke benyttede lejligheden til beboelse i de perioder, hvor hun opholdt sig i Danmark.

Indehaveren har i den forbindelse fremlagt to erklæringer dateret den 27. oktober 2016, hvor henholdsvis hendes moder og veninde bekræfter, at hun har overnattet hos dem af flere omgange i 1. halvår 2009. Der er desuden fremlagt en mail dateret den 23. maj 2009, hvor indehaveren oplyser, at hun er i Nordjylland i perioden 29. maj til 1. juni, samt en mailkorrespondance med en veninde fra perioden 1.-16. juni 2009, hvoraf det fremgår, at indehaveren ønskede at blive og overnatte på en højskole i forbindelse med venindens bryllup.

Indehaveren har lejet lokaler på [adresse4], [by2] fra den 1. august 2009. Der er tale om lokaler i et kontorhotel.

Indehaveren har ejet en Mitsubishi Colt 1,1 fra 2006 i perioden 22. september 2006 - 29. marts 2011. Klageren har indsendt dokumentation for, at hun i januar 2009 forsøgte at sælge bilen på [...].

I 2008 og 2009 er indehaveren registreret med 5 konti i [finans1]. I 2010 er hun registeret med 4 konti i [finans1].

Ifølge bilag 403 for 2010, der er en faktura fra [virksomhed2], er der den 9. oktober 2010 flyttet bohave fra flytteforretningens lager til adressen [adresse5], [by1]. Ifølge CPR-registeret var der ingen personer tilmeldt på adressen i perioden 13. april 2010 - 1. april 2011.

Ifølge lejekontrakt har indehaveren lejet lejligheden [adresse5], [by1] fra den 15. oktober 2010. Lejemålet var tidsbegrænset til 2 år. Det fremgår af kontrakten, at lejer og udlejer hver især kunne opsige lejeaftalen med 2 måneders varsel til den første hverdag i en måned.

Indehaveren har ifølge kontoudtog betalt depositum og husleje den 5. oktober 2010.

Ifølge mail af 17. januar 2011 vedr. fremleje af lejligheden flyttede indehaveren ud af lejemålet på dette tidspunkt. Det fremgår af mail af 3. april 2011, at klageren sendte sine kontooplysninger til udlejer.

Indehaveren har indsendt dokumentation for, at hun har lejet et sommerhus i [by3] i Sverige for ugerne 6 - 16 i 2011 (7. februar 2011 - 24. april 2011). Det fremgår af mailkorrespondance mellem kindehaveren og udlejer, at indehaveren havde ret til at flytte ind i sommerhuset den 1. februar 2011.

Virksomhedens repræsentant har indsendt en opgørelse over, hvor mange dage indehaveren har opholdt sig i Danmark og i udlandet i 2009 og 2010.

2009

Danmark

Udlandet

Januar

20

11

Februar

20

8

Marts

22

9

April

17

13

Maj

22

9

Juni

14

16

Juli

12

19

August

7

24

September

8

22

Oktober

8

23

November

0

30

December

5

26

I alt

155

210

2010

Danmark

Udlandet

Januar

4

27

Februar

7

21

Marts

6

25

April

9

21

Maj

18

13

Juni

13

17

Juli

1

30

August

22

9

September

21

9

Oktober

20

11

November

29

1

December

27

4

I alt

177

188

Virksomhedens repræsentant har for 1. halvår 2011 ligeledes opgjort, hvor mange dage indehaveren har opholdt sig i Danmark og i udlandet.

2011

Danmark

Udlandet

Januar

17

14

Februar

16

12

Marts

18

13

April

17

13

Maj

11

20

Juni

11

19

Indehaveren har den 27. januar 2009 pr. mail oplyst [by4] Kommune om, at hendes adresse i Dubai var [adresse6], Dubai.

Indehaveren har fået tilbud fra [virksomhed3] vedr. kontorer i henholdsvis Dubai, [FAE] og [FAE], lejlighed og kontor i Dubai m.v. samt samarbejde på i alt 270.000 AED årligt.

Indehaveren har betalt to regninger af henholdsvis den 26. december 2008 og den 10. marts 2009 til [virksomhed4] på 137.625 AED. Det fremgår af regningerne, at 135.125 AED vedrører MOU one year fees + joint profit.

Indehaveren har oplyst, at [virksomhed3] ikke overholdt aftalen, og selskabet kunne derfor ikke oprettes. Selskabet blev derfor først stiftet den 4. november 2009.

Ifølge lejekontrakt har indehaveren indgået lejeaftale for perioden 22. juli 2009 - 21. januar 2010 af en lejlighed beliggende [adresse7]. Lejekontrakten er indgået mellem indehaveren og [person1].

Ifølge mail af 20. maj 2014 har [person1] bekræftet, at indehaveren boede i lejligheden fra juli 2009 til januar 2010, samt at hun forlængede lejeaftalen med 3 måneder og boede i lejligheden indtil medio april 2010.

Ifølge lejekontrakt har indehaveren den 24. marts 2010 indgået lejeaftale for perioden 15. april 2010 - 14. april 2011 af en lejlighed beliggende i [...] i [...]. Det fremgår af lejekontrakten, at der er tale om en beboelseslejlighed.

Ifølge brev fra [finans2] i Dubai, har indehaveren oprettet en konto med kontonr. [...01] for virksomheden [virksomhed1] LLC i banken den 27. oktober 2009.

Resultat af virksomhed

Klageren har selvangivet som begrænset skattepligtig for indkomståret 2010 med resultat af virksomhed på -394.439 kr.

SKAT har på baggrund af klagerens kontoudtog opgjort følgende beløb som yderligere omsætning i klagerens virksomhed.

Indkomståret 2010:

Bankindsætning fra [virksomhed5], der ikke er medtaget i bogføringen:

19. juli

30.589 kr.

20. juli

280.000 kr.

I alt inkl. Moms

310.589 kr.

Heraf moms

-62.117 kr.

Omsætning ekskl. moms

248.472 kr.

Bankindsætning fra [virksomhed6] Tyskland, der ikke er medtaget i bogføring.

SKAT har anset beløbet for at være uden moms:

28. juli

154.960 kr.

Yderligere omsætning i 2010 udgør herefter i alt 403.432 kr.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at det modtagne beløb fra [virksomhed6] Tyskland er 155.000 kr., og at der er beregnet 40 kr. i gebyr. Indsætningen udgør derfor 154.960 kr. Det fremgår endvidere af kontoudtoget, at indsætningen vedrører betaling af faktura nr. 151.

Klageren har udstedt faktura nr. 151 til [virksomhed5] A/S. Regningen udgør 155.000 kr. inkl. moms. Fakturaen er udstedt i danske kroner. Faktura nr. 151 indgår ikke i bogføringen for klagerens virksomhed.

Klageren har indsendt dokumentation for udgifter til underleverandører, der vedrører indtægterne fra [virksomhed6] i 2010. Udgifterne udgør 144.152 kr. ekskl. moms. Udgifterne er ikke fratrukket i regnskabet for virksomheden.

Virksomhedens omsætning i 2010 er opgjort til 480.665 kr.

Klageren har oplyst, at de beløb, som SKAT har forhøjet med, er medtaget i regnskaberne for selskabet i Dubai.

Virksomheden i Danmark har i 2010 har en person ansat i perioden 15. september – 31. december. haft følgende ansatte i 2008 - 2010:

Klageren har indsendt dokumentation for virksomhedstilladelse i Dubai. Det fremgår af tilladelsen, at den er udstedt den 4. november 2009 og udløber den 3. november 2011. Det fremgår endvidere af tilladelsen, at den er udstedt til [virksomhed1]LLC med klageren som direktør.

Klageren har fremlagt diverse bilag. Blandt andet er følgende fremlagt:

Opsigelse af lejemål på [adresse1]
Korrespondance om forlængelse af [adresse1]
Bekræftelse på forlængelse af lejemål på [adresse1]
Korrespondance med daværende revisor/SKAT om fraflytning
Udmeldelse af folkeregisteret og oplysning om flytning til Dubai
Korrespondance og kontrakt med [virksomhed3]
Mailkorrespondance vedr. tilflytning til Dubai og overtagelse af lejlighed i Dubai
Betaling til lejlighed i Dubai
Mailkorrespondance vedr. oprettelse af bankkonto i Dubai
Mailkorrespondance med den danske ambassade vedr. [person2]
Dokumentation for selskab i Dubai
Ansættelsesaftale mellem [virksomhed1] Dubai og [person3]
Kontoudtog for konti i Dubai
Fakturaer vedr. konsulentudgifter [virksomhed6] 2010
Kontrakter og fakturaer [finans3] m.fl.
Bekræftelse fra [finans3] på at de sammen med [virksomhed7] Danmark gennemførte leadership training i 2008, og at dette samarbejde fortsatte med [virksomhed1] Dubai i 2009 og 2010.
Opgørelse over datoer hvor klageren har opholdt sig i Danmark
Dokumentation for flyrejser i 2009, 2010 og 1. halvår 2011
Lejekontrakt og mailkorrespondance vedr. [adresse5]
Årsopgørelse 2009 hvorpå adressen [adresse6], Dubai fremgår.
Mailkorrespondance med [person2] hvoraf det fremgår, at [person2] i juli 2009 havde kontaktet klageren og oplyst, at han ville have 75.000 AED mere i husleje fra klageren, hvis hun fortsat ønskede at benytte lejligheden i [adresse6].
Mail fra [person4] sendt den 26. april 2017 hvori det bekræftes, at klageren boede i lejligheden Unit 2201 in [adresse6] fra januar til juli 2009.
Mail sendt fra [person3] den 26. april 2017 hvori han bekræfter at klageren boede i [adresse6] fra januar til juli 2009.
Mail fra [person5], [...] vedr. etablering af virksomhed i Dubai.
Mail dateret 14. oktober 2008 fra advokat [person6], hvori der refereres fra et møde, som han har haft med klageren om stiftelse af holdingkonstruktion.
Mailkorrespondance mellem klageren og [virksomhed8] om undervisning, samt aftale indgået den 7. januar 2009, hvoraf det fremgår, at klageren/ [virksomhed1] skulle undervise på [virksomhed8] i perioderne 20.-22., 25.-26. og 27.-29. januar 2009.
Diverse mails, undervisningsmateriale m.v. vedrørende arbejde udført i 1. halvår 2009 for blandt andet [finans3] og [virksomhed8].
Mailkorrespondance med [finans4] fra januar 2009, hvoraf det fremgår, at klageren oplyser, at hun er ved at flytte til Dubai og om banken kan være behjælpelig med at oprette en bankkonto i Dubai til hende.
Mail fra [finans1] dateret den 10. december 2008 hvoraf det fremgår, at banken har meddelt dækning til diverse banker i Dubai for et beløb på 137.625 AED.
Diverse korrespondance med på daværende tidspunkt potentielt kommende forretningsforbindelse.
Mail sendt fra [person7], Head of commercial section & mena regional adviser den 20. marts 2017, hvori det bekræftes, at selskabet [virksomhed1] FZ-LLC var en selvstændig juridisk enhed, da det ifølge Trade License er en Free Zone Limited Liability Company.
Mail fra [person8], Manager – Customer Service, sendt den 9. April 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet [virksomhed1] ZC-LLC var registreret som et “Free Zone Limited Liability Company”.
Udskrift fra [finans4]s CRM system, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren over for banken har oplyst, at hun flytter til Dubai og har åbnet et selskab der. Hendes danske firma besvares til de danske kunder.

I forbindelse med retsmødet har klagerens repræsentant udleveret en bilagssamling med materiale til understøttelse af klagerens påstand.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momsstilsvar med 68.611 kr. i afgiftsperioden 2010, idet virksomheden er anset for at have oppebåret yderligere momspligtig omsætning.

SKAT anser virksomhedens indehaver for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010 og mener derfor, at hele omsætningen skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Videre er det SKATs opfattelse, at klageren driver én samlet virksomhed med aktiviteter i både Danmark og Dubai.

I indkomståret 2010 forhøjes den skattepligtige indkomst med 403.432 kr., som følge af indsætninger fra [virksomhed5] og [virksomhed6] Tyskland. Indsætningerne fra [virksomhed5] på i alt 248.472 kr. antages at udgøre momspligtig omsætning. Momstilsvaret skal derfor forhøjes med 62.117 kr. Indsætningen fra [virksomhed6] Tyskland har SKAT anset for at være uden moms.

SKAT har desuden nægtet fradrag for en række udgifter, og købsmomsen er derfor nedsat med 6.494 kr.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at momstilsvaret for afgiftsperioden 2010 skal nedsættes med 22.400 kr.

Skattepligtig fraflytning

Virksomheden, der arbejder med strategiudvikling og -implementering, ledelses- og organisationsudvikling og salgsledelse og salgsudvikling, blev opstartet i 2007. Virksomheden udviklede sig til fortrinsvis at have udenlandske kunder på trods af, at virksomheden forsøgte en række salgsfremmende aktiviteter i Danmark. I 2008 havde virksomheden en omsætning på 1.133.000 kr., hvoraf 727.000 kr. var omsætning i udlandet. I slutningen af 2008 var 90 % af kunderne fra udlandet.

På grund af finanskrisen og den økonomiske udvikling i Danmark indså indehaveren, at det ville være lettere at udvikle den udenlandske del af virksomheden frem for den danske. Indehaveren besluttede derfor at flytte til Dubai og videreføre virksomheden der.

Indehaveren opsagde sin lejlighed på [adresse1] den 24. december 2008. Hun havde 3 måneders opsigelse af lejligheden og var dermed forpligtet til at betale husleje til og med marts 2009. Indehaveren flyttede til Dubai den 18. januar 2009. Hun brugte ikke og kunne ikke bruge lejligheden i [by1] som bolig efter, at hun var flyttet til Dubai, men havde fortsat opmagasineret diverse personlige ting. Det var pga. flytningen til udlandet svært for indehaveren at nå at få flyttet alt inventar ud af lejligheden inden ultimo marts. Dette medførte, at udlejeren i [by1] gav indehaveren lov til at bruge lejligheden til opmagasinering indtil den 30. juni 2009 mod betaling af yderligere 3 måneders leje.

Vedrørende lejligheden på [adresse1] har indehaveren oplyst, at det blev undersøgt, hvorvidt virksomheden kunne købe lejligheden. Dette var ikke tilfældet, og indehaveren var derfor ikke interesseret i at købe den.

Herefter drøftede indehaveren og udlejer telefonisk muligheden for, at virksomheden i stedet for at købe lejligheden kunne overtage lejemålet. I mail af 28. januar 2009 bekræftede indehaveren overfor udlejeren, at virksomheden pr. 1. april 2009 ville overtage lejemålet, og såfremt det var muligt allerede fra den 1. februar 2009. Samme dag oplyste udlejer pr. mail, at lejligheden formelt ikke kunne udlejes til erhverv. I stedet kunne indehaveren tilbagekalde opsigelsen, således at hun over for boligselskabet stod som lejer, men at huslejeopkrævningen med virkning pr. 1. februar 2009 blev sendt til virksomheden. På dette tidspunkt var det foreslået, at virksomheden skulle leje lejligheden indtil 1. august 2009.

I mail af 29. januar 2009 bekræftede udlejeren, at de havde modtaget klagerens opsigelse i slutningen af december 2008, og at det var blevet aftalt, at lejemålet skulle forlænges til den 30. juni 2009.

Selvom indehaveren således fortsat formelt stod som lejer af lejligheden, så var realiteten, at hun personligt var frigjort for lejekontrakten. Indehaveren havde derfor ikke længere bopæl til rådighed i Danmark pr. 1. februar 2009, da lejligheden efter dette tidspunkt kun blev brugt som kontor-/postadresse og til opmagasinering.

Sideløbende med drøftelserne om, om virksomheden kunne overtage lejligheden på [adresse1] som firmaadresse, afsøgte indehaveren også andre mulige kontorlejemål. Repræsentanten anfører, at det er vanskeligt at fremlægge dokumentation herfor så mange år senere, men at der blandt andet kan henvises til mail af 27. december 2008 til [person9], der havde kontorlokaler til leje i [by2]. Valgte faldt dog på lejligheden på [adresse1], da den endte med at være den billigste løsning.

Indehaveren havde desuden forud for flytningen rådført sig med sin daværende revisor omkring skattepligtsreglerne, og det var således efter hans rådgivning, at hun overgav lejemålet på [adresse1] til virksomheden til firmalejlighed, indtil der kunne findes en anden firmaadresse.

Skattemæssigt er indehaveren ifølge repræsentanten fraflyttet Danmark den 18. januar 2009, hvilket det anføres, at [by4] Kommune har anerkendt. Selvom indehaveren efter sin fraflytning forsat har haft lejemålet på [adresse1] til den 30. juni 2009, var der ikke tale om en bolig til rådighed, idet den kun blev benyttet til opbevaring. Efter praksis accepteres det, at fraflytningen skattemæssigt er sket ved tilflytningen til det nye land, selvom den hidtidige bolig endnu ikke er afhændet eller lejemålet ophørt, hvis der er taget skridt til opsigelsen, og den pågældende lejlighed i praksis ikke har været til rådighed, og dermed ikke er brugt som bolig.

Fra den 1. juli 2009 og frem til den 25. april 2012 har indehaveren ikke haft bolig til rådighed i Danmark på nogen måde.

I sommeren 2009 begyndte indehaveren at opholde sig størstedelen af tiden i Dubai, da der kom flere og flere opgaver til selskabet i Dubai. Indehaveren indledte i denne periode et forhold til en lokal beboer i Dubai og opholdte sig stort set ikke i Danmark i andet halvår 2009. Indehaveren var således kun i Danmark i forbindelse med kortvarige ophold som ferie og lignende.

Ifølge hovedreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er en person skattepligtig til Danmark, hvis personen har bopæl i landet. Indehaveren opsagde sin lejlighed den 24. december 2008, hvilket betyder, at hun ikke længere har haft bopæl i Danmark. Hun frameldte sig folkeregistret pr. 1. januar 2009 og ændrede postadresse til Dubai. Hun fremsendte derudover fraflytterskema til SKAT, hvor hun angav, at hun flyttede fra adressen i [by1] til Dubai.

Der henvises i den forbindelse til mail af 16. januar 2009, som er en korrespondance mellem indehaveren og [virksomhed3], som er det advokatfirma indehaveren lejede lejligheden i Dubai igennem. Det fremgår af mailen, at indehaveren ankom til Dubai den 18. januar 2009, og i samme mail spurgte hun til mulighederne for at få adgang til lejligheden i [adresse6], Dubai. Indehaveren overførte det første beløb vedrørende lejligheden i Dubai ultimo december 2008.

Virksomhedens repræsentant anfører, at indehaveren må være skattemæssigt hjemmehørende i det land, hvor hun sædvanligvis opholdt sig. Det vil sige fra den 18. januar 2009, hvilket er datoen, hvor indehaveren rejste til Dubai for at overtage hendes nye lejlighed og starte samarbejde med en ny kunde, er hun skattemæssigt hjemmehørende i Dubai.

Indehaveren satte sin bil til salg på [...] i januar 2009, hvilket indikerer, at hun agtede ikke længere at have noget tilhørsforhold til Danmark ud over ferier og besøg hos familien.

Med hensyn til personlige og økonomiske interesser har indehaveren ikke haft personlige interesser i Danmark, da hun var ugift og ikke havde børn. De økonomiske interesser lå i Dubai, hvorfra indehaveren drev sin virksomhed.

Indehaveren har på baggrund af sin dagbog, kalender og rejsebilag udarbejdet en opgørelse over antal dage i 2009 og 2010, hvor hun har opholdt sig i Danmark og i udlandet. Indehaveren har overholdt 180 dagesreglen, men var i Danmark i størstedelen af tiden i 1. halvår 2009. Der kan derfor være tvivl om, hvorvidt hun stadig var skattepligtig til Danmark. Det var indehaverens intention at bosætte sig i Dubai den 18. januar 2009.

Virksomhedens repræsentant mener, at man i perioden 1. januar - 30. juni 2009 bør se på de faktiske forhold og ikke på, om indehaveren har haft bolig til rådighed i Danmark. Repræsentanten er af den opfattelse, at indehaveren ikke var skattepligtig til Danmark i denne periode. Efter 30. juni 2009 kan der ifølge repræsentanten ikke herske tvivl om, hvorvidt indehaveren var skattepligtig til Danmark eller ej. Da indehaveren ikke længere havde bolig til rådighed den 1. juli 2009, opfyldte hun ikke længere reglerne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i perioden 1. juli 2009 - 26. april 2012.

I perioden 1. juli 2009 - 31. december 2010 kan der ikke herske tvivl om, at indehaveren ikke er skattepligtig til Danmark, hvilket også fremgår af indehaverens opgørelse, hvor det ses, at hun kun tilbringer meget lidt tid i Danmark og ikke længere har lejligheden på [adresse1]. Indehaveren rejste til Dubai den 5. juli 2009 og udtrådte utvivlsomt på denne dato af sin skattepligt til Danmark, da hun ikke længere har haft bolig til rådighed i Danmark og ikke længere har taget ophold her i landet.

Da vurderingen af skattepligten skal foretages efter en samlet vurdering af alle de relevante forhold, spiller den subjektive hensigt naturligvis en stor rolle. Til støtte herfor har virksomhedens repræsentant henvist til Landsskatterettens sag med j.nr. [...] og følgende ældre afgørelser:

SKM2009.482 VLR
TfS 1986,299Ø
U1982.708Ø

Det var fra udrejsetidspunktet den 18. januar 2009 indehaverens hensigt at slå sig ned i Dubai, hvor hun skulle bo, leve og etablere og drive sin virksomhed.

Til belysning af indehaverens hensigt om at bosætte sig i Dubai, fremhæves det, at indehaveren flere gange forud for udrejsen var i Dubai, hvilket også fremgår af hendes pas. Der kan ligeledes henvises til korrespondancen med [virksomhed3] ([person2]). [virksomhed3] sendte således efter indledende drøftelser et tilbud om indgåelse af Strategic Partnership med indehaveren den 18. december 2008. Den 24. december 2008 mødtes indehaveren med [person2], hvor de drøftede aftalen igennem, og gav hinanden håndslag herpå. På den baggrund blev Agreement about Strategic Partnership indgået. Aftalen blev betalt i to rater på hver 137.625 AED. Den første faktura blev fremsendt i mail af 25. december 2008, og blev betalt ved bankoverførsel den 30. december 2008. 2. rate blev betalt den 2. marts 2009. Som det fremgår af Agreement about Strategic Partnership fik indehaveren stillet en lejlighed i Jumeirah Tower til sin rådighed. Indehaveren boede i lejligheden indtil 22. juli 2009, hvor hun flyttede til [adresse7].

Forud for udrejsen fra Danmark til Dubai indgik indehaveren aftale med [virksomhed8] i Dubai om, at der skulle afholdes en række kurser. Kurserne skulle holdes sammen med [person3]. Der er indgået ansættelsesaftale mellem [virksomhed1] Dubai og [person3] den 5. december 2008.

Indehaveren var desuden både forud for udrejsen af Danmark og efterfølgende i kontakt med det Danske Generalkonsulat i Dubai.

Også andre kontakter forud for udrejsen viser, at indehaveren længe havde overvejet og planlagt denne. Således ses det fra de første og spæde overvejelser og kontakter i netværket, at tankerne herom begyndte at materialisere sig i sommeren/efteråret 2008. jf. udskrift fra chat og mails fra august 2008 med [person10] og [person11], der begge bor i Dubai.

Der kan desuden henvises til mails mellem [person12] og klageren, hvor det blandt andet fremgår, at der muligvis kunne etableres et samarbejde efter sommeren 2009, og at indehaveren skulle tage fat i headhuntere, som hun kendte i [person13] og Dubai, da [person12] var interesseret i nye udfordringer uden for Danmark.

Fra den mere personlige front fremlægges mail af 21. januar 2009 fra indehaveren til hendes daværende kæreste. Det fremgår af mailen, at indehaveren beskriver, at dagen er gået med at arbejde og træne.

Da indehaveren var kommet til Dubai, opsagde hun sit medlemskab af businessnetværket BNI i Danmark.

Efter nogle måneder i Dubai blev indehaveren introduceret til et lokalt Business Network i Dubai, som hun meldte sig ind i.

Skattepligtig tilflytning

På grund af problemer med samleveren var indehaveren nødsaget til at rejse fra Dubai i oktober 2010, hvorfor hun lejede lejligheden [adresse5] fra medio oktober 2010 til medio januar 2011. I perioden bevarede indehaveren dog sin eksisterende bopæl, visa, business-licens og bankkonto i Dubai.

Da indehaverens skattepligtig til Danmark ophørte i 2009, og hun i perioden frem til den 15. oktober 2010 ikke har haft bopæl i Danmark, er spørgsmålet om eventuel genindtræden af den fulde skattepligt reguleret af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Den fulde skattepligt indtræder således først efter sammenhængende ophold i landet på over 6 måneder.

I perioden 15. oktober 2010 til 1. februar 2011 opholdt indehaveren sig kun kortvarigt i Danmark på grund af ferie og lignende. Indehaveren overholdte således 180 dagesreglen i 2010 og forblev skattepligtig til Dubai, hvor hun havde sin bopæl.

I perioden 1. februar 2011 og frem til oktober 2011 har indehaveren ikke haft bopæl i Danmark, og da hun i denne periode heller ikke har opholdt sig i Danmark i en sammenhængende perioden på 6 måneder, indtræder der heller ikke fuld skattepligt til Danmark for denne periode.

I 2010 har indehaveren en timelønskontrakt med Nordsjællands Erhvervsskole via [virksomhed1] i Danmark. Indehaveren har ikke selv udført arbejdet, men har haft eksterne konsulenter på. Da klageren var direktør i virksomheden, blev det nødt til at være hende, der stod som modtager af ”timelønnen” på trods af, at det var eksterne konsulenter, der havde forestået undervisningen. Jobbet bestod af undervisning af [virksomhed6] ansatte. Indehaveren har således ikke selv forestået undervisningen, men dette var den eneste måde Erhvervsskolen kunne sende penge til [virksomhed1] i Danmark på, for det udførte arbejde.

Én eller to virksomheder

SKAT bestrider, at [virksomhed1] skal anerkendes som en selvstændig juridisk person med egen selskabsretlig autonomi og eget skattepligtigt forhold til Dubai, hvor selskabet er indregistreret, men i stedet skulle være en og samme virksomhed som [virksomhed7] i Danmark.

Den virksomhed der er udøvet i [virksomhed1] (også i stiftelsesperioden) efter indehaverens fraflytning fra Danmark til Dubai den 18. januar 2009 er ikke skattepligtig i Danmark, idet [virksomhed1] ikke er og på intet tidspunkt har været fuldt skattepligtig til Danmark jf. selskabslovens § 1 modsætningsvis, ligesom selskabet ikke er pligtig til at udlevere sit regnskab til SKAT.

Indehaveren indgik i slutningen af 2008 aftale med [person2], [virksomhed3] om oprettelse af kontor og selskab i Dubai, herunder at [person2] skulle skaffe bolig m.v. [person2] opfyldt imidlertid ikke fuldt ud de indgåede aftaler trods utallige rykkere, og der blev aldrig stiftet det planlagte selskab. I stedet blev indehaveren tilmeldt som ansat i [virksomhed9] FZE. Dette var dog ikke, hvad indehaveren ønskede.

Indehaveren forsøgte allerede i december 2008 at få oprettet en bankkonto i Dubai til virksomheden/selskabet, men løb ind i bureaukratiske vanskeligheder pga. de særlige bankregler, der gælder i Dubai. Indehaveren havde derfor ingen bankkonto i Dubai de første 9-10 måneder. [virksomhed1] måtte derfor henvise kunder til at betale fakturaer fra [virksomhed1] Dubai til [virksomhed1]’ [finans4]konto. Derfor blev betalinger til selskabet i Dubai indsat på klagerens bankkonto i Danmark, og dette er bogført som gæld til selskabet i Dubai i den danske virksomhed. Dette fremgår af balance og mellemregningskonto.

Indehaveren blev af sin daværende revisor oplyst om, at dette ikke ville give problemer i forhold til skattepligtsspørgsmålet.

Bankkontoen i Dubai blev oprettet i oktober 2009 med hjælp fra indehaverens daværende kæreste.

I 2010 har [virksomhed1] navnlig udført arbejdsopgaver for [finans3] Ltd. (Cypern), [virksomhed6] (Tyskland/Danmark) og [virksomhed8] (Dubai).

[virksomhed7] Danmark har i 2010 haft en ansat til at sælge kurser/HR-forløb og gennemføre disse, når der var sket salg. Geografisk vedrørte hans salgsarbejde (potentielle) arbejdsopgaver i Danmark.

Det er derfor ikke vanskeligt at afgrænse [virksomhed1]LLCs arbejdsopgaver af overfor [virksomhed1]’ i Danmark.

SKAT har videre udtrykt undren over, at arbejdsopgaverne for [finans3] Ltd. skiftede fra [virksomhed1] i Danmark til [virksomhed1]LLC. Dette skyldtes, at forretningsvisionen var, at de internationale kunder skulle betjenes af selskabet i Dubai. Dette skete blandt andet ud fra en overvejelse om, at det ville være lettere at udvikle det internationale netværk og kunderelationer ud fra selskabet i Dubai, mens det omvendt ville være lettere at få danske kunder, hvis de blev serviceret af en dansk virksomhed. Det spillede også ind, at ejerne af banken gerne ville mødes med indehaveren i Dubai. Det gøres hertil gældende, at der intet skatteretligt er til hinder for, at en opgave, som her, i stedet varetages fra et udenlandsk selskab i forbindelse med virksomhedsejerens fraflytning fra Danmark, ligesom der heller ikke skal ske nogen ”havelågebeskatning” i det tilfælde.

SKAT har desuden udtrykt undren over, hvilken forskel der skulle være på faktura nr. 110 og 111 og faktura nr. 113 og 114. Det fakturerede arbejde er for alle fire fakturaer udført for [virksomhed1] LLC og derfor principielt og allerede af denne grund ikke skattepligtigt til Danmark. Årsagen til at revisor i indlæg af 5. februar 2013 har anerkendt, at indkomsten af faktura nr. 110 og 111 skulle være skattepligtigt til Danmark var, at da arbejdet var udført inden klagerens skattepligt til Danmark ophørte 18. januar 2009, så kunne beløbet beskattes i Danmark, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a. Beløbet kan dog ikke beskattes hos klageren personligt, ligesom det ligger fast, at arbejdet ikke er udført af den danske virksomhed, [virksomhed1].

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Indkomståret 2010:

SKATs forhøjelse vedrørende de 154.960 kr. anerkendes ikke, da der er tale om udenlandsk indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark. SKATs forhøjelse vedrørende fakturering til [virksomhed5] med 248.472 kr. kan derimod anerkendes, idet dette er en del af den danske indkomst, da det vedrører omsætning til en dansk kunde. Det anerkendes således, at beløbet er momspligtigt. Det pågældende arbejde er gennemført ved underleverandører. Beløbet udgør 166.552 kr. inkl. moms. Der er anvendt en dansk underleverandør, [virksomhed10]. Fakturaen herfra lyder på 129.085,60 kr., hvoraf moms udgør 22.400 kr. Udgiften er ikke bogført i regnskabet for den danske virksomhed og derfor ikke fratrukket. Hvis der skal ske beskatning, skal der tilsvarende ske fradrag for udgiften til underleverandør samt nedsættelse af momstilsvaret med købsmomsen på 22.400 kr.

Den foretagne beskæring af fradragsberettigede udgifter på 27.878 kr. kan godkendes.

Virksomhedens repræsentant har fremsendt følgende bemærkning til SKATs udtalelse fremkommet forud for retsmøde.

”(...)

Det fastholdes af de tidligere anførte grunde, at faktura nr. 151 ikke er omfattet af dansk skattepligt eller momspligt. Det fastholdes, at ydelserne er leveret af [virksomhed1] LLC i Dubai i Tyskland af [person14] og [person15], jf. navnlig indlæg af 8. juni 2016.

Videre gøres det gældende, at der ikke er grund til at udskyde spørgsmålet om fradrag for udgifter til indkomst, som Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten måtte finde er momspligtigt, idet behandlingen heraf kan foretages i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

(...)”

På retsmødet anførte repræsentanten, at indehaveren havde 2 uafhængige virksomheder, og der var en tydelig grænse mellem disse ved, at virksomheden i Danmark alene varetog det arbejder, der skulle udføres i Danmark, mens selskabet i Dubai stod for alle internationale aftaler. Virksomheden i Dubai blev drevet gennem et selskab med begrænset hæftelse – et LLC- der er anerkendt som en selvstændig juridisk enhed. Dette er dokumenteret blandt andet ved et bindende svar fra SKAT i en sag, der på samme måde som her vedrørte et LLC. Da der således er tale om en selvstændig juridisk enhed, der er hjemmehørende i udlandet, er der ikke hjemmel til eller grundlag for, at beskatte indkomsten fra selskabet i Danmark.

Der var vanskeligheder med at få oprettet en bankkonto i Dubai, hvilket var årsagen til, at indehaverens [finans4]konto blev anvendt også for det udenlandske selskab, men der har været ført en mellemregningskonto, så der er ikke tale om, at økonomien ikke har været holdt adskilt. Det var alene af praktiske grunde, at den danske konto blev anvendt. Indehaveren efterlod al regnskabsmaterialet i Dubai, og det er formentlig blevet kasseret

Videre anførte repræsentanten, at hvis der skal ske beskatning af arbejde udført for [virksomhed5], skal virksomheden ligeledes indrømmes fradrag for underleverandører til udførelse af det arbejde, der er faktureret for dette arbejde. Da fristerne for at anmode om ordinær genoptagelse er sprunget, og da det således vil være vanskeligt for virksomheden at få genoptaget ansættelsen for dette forhold, bør forholdet hjemvises til SKAT, således at virksomheden ikke lider retstab.

Arbejdet faktureret ved faktura 151 er udstedt af LLC’et, og den er udstedt til [virksomhed6] afdeling i [Tyskland], og der er således ikke grundlag for at hævde, at der er tale om en aftale indgået mellem 2 danske virksomheder.

SKATs udtalelse

SKAT har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at de kan tilslutte sig, at der anerkendes fradrag for de underleverandører, der er fremlagt dokumentation for i klagen.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at klageren nu har sandsynliggjort, at hun i væsentligt omfang har opholdt sig i Dubai siden primo 2009, men at det fortsat på ingen måde er sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er drevet to virksomheder.

SKAT finder ikke, at der er fremlagt materiale der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at klageren har drevet to adskilte virksomheder, idet:

der ikke er fremlagt dokumentation for hvor virksomhedens aktiviteter geografisk er udført. Der foreligger alene en bekræftelse fra oktober 2013 om, at der for [finans3] er afholdt/udført leadership training på Cypern i 2008, 2009 og 2010.
der ikke er fremlagt dokumentation for hvilket arbejde de tre ansatte i Danmark har udført.
der ikke er fremlagt regnskab over aktiviteterne i Dubai, som ellers kunne underbygge påstanden om, at der er drevet to virksomheder. Ifølge de foreliggende bankkontoudtog fra konti i Dubai fremgår relativt begrænsede posteringer.

Yderligere er der ingen forklaring på hvorfor den omsætning virksomheden har genereret med [virksomhed11] på Cypern (siden august 2008 og muligvis også før) pludselig skulle overgå fra den danske virksomhed til den påståede virksomhed i Dubai. Som eksempel kan oplyses om følgende fakturaer, som er meget enslydende samt i fakturarækkefølge:

Faktura nr. 110 og 111 vedrørende januar 2009, 25.035,50 euro = 186.331 kr., som klager anerkender beskattet i Danmark.
Faktura nr. 113 og 114 vedrørende februar 2009, 20.799 euro = 154.796 kr., som klager ikke anerkender beskattet i Danmark.

Den omstændighed at der i de fremlagte regnskaber er bogført mellemregning vedrørende [virksomhed1] Dubai, må i det samlede forhold anses for uvæsentligt, når der samtidig henses til, at der er bogført og fratrukket væsentlige omkostninger vedrørende aktiviteter i Dubai, hvilket revisor har erkendt. Dette indikerer netop, at der er tale om én samlet virksomhed.

Foranstående indikerer, efter SKATs opfattelse, at der er tale om en samlet virksomhed, som oprindelig er startet i Danmark og der er ingen dokumenteret begrundelse for, at dele af virksomhedens aktiviteter skal henhører under en ny virksomhed i Dubai.

Det er således fortsat SKATs opfattelse at uanset, om Skatteankestyrelsen finder klageren fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark, skal virksomhedens samlede overskud beskattes i Danmark, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er drevet to virksomheder.

SKAT er forud for retsmøde fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev fra 8. juni 2017 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagers momstilsvar for 2010 med 68.611 kr. (salgsmoms 62.117 kr. og købsmoms 6.494. kr.). Skatteankestyrelsen indstiller, at SKATs ændring forhøjes med 31.000 kr. svarende til klagers faktura nr. 151.

Klager har tiltrådt forhøjelse af momstilsvaret med 62.117 kr. vedr. fakturaer udstedt til [virksomhed5] A/S. Tilsvarende har klager tiltrådt SKATs regulering af købsmomsen.

Det er SKATs opfattelse, at leveringsstedet for ydelserne, som er virksomhedsrådgivning i bred forstand, leveret til [virksomhed5] A/S, må anses for at have leveringssted i Danmark, jf. dagældende § 16, stk. 1. Efter § 16, stk. 1 er leveringsstedet for ydelser her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres.

Således er hovedreglen, at leveringsstedet for ydelser, der handles mellem afgiftspligtige to personer, er det land, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksomhed. Klagers ydelser ses ikke omfattet af modifikationerne i §§ 19-21 b.

Det er SKATs opfattelse, at ydelsen, jf. klagers faktura nr. 151 må anses leveret fra klagers faste etablering i Danmark. I Danmark har klager således et kontor, som må anses at have en tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler, som er nødvendig til at kunne præstere de ydelser, som er leveret til kunden. Klagers virksomhed er således momsregistreringspligtige i Danmark jf. § 47 og § 48, stk. 1.

Da ydelserne er leveret til en dansk kunde, [virksomhed5] A/S fra en dansk virksomhed, er leveringsstedet derfor her i landet. Det har ingen betydning for momspligten, at rådgivningen evt. må anses for hovedsageligt at have været udnyttet i Tyskland, når både sælger og køber er en dansk registreringspligtig virksomhed.

Det bemærkes endvidere, at allerede fordi fakturaerne til [virksomhed5] A/S er udstedt med dansk moms og i danske kroner og således indeholder deklareret dansk moms, skal momsen indbetales til SKAT, jf. dagældende § 52, stk. 6 og 7.

Efter § 52 stk. 6 må virksomheder, der ikke er registreret, samt registrerede virksomheder, der leverer ikke afgiftspligtige varer og ydelser, ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Af § 52, stk. 7 fremgår det at virksomheder, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen. Dette ses ikke sket.

Klager hæfter således for momsen, jf. dagældende § 46, stk. 1 og stk. 5. Efter § 46, stk. 5 påhviler betaling af afgift enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

SKAT tiltræder således, at faktura nr. 151, 154.960 kr. ekskl. moms til [virksomhed5] A/S må anses for at have leveringssted i Danmark, og dermed er med rette faktureret med dansk moms.

Klagers finder at have fradrag for udgifter til underleverandører. Da dette ikke er en del af SKATs afgørelse, er SKAT enige i, at klager må fremsende anmodning og dokumentation for genoptagelse af momstilsvaret til SKAT efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 11.

(...)”

Ved retsmødet anførte SKAT, at indehaveren må anses for at drive én samlet virksomhed, hvilket understøttes af, at indsætningerne fra virksomheden i Dubai er indgået på den danske konto.

For så vidt angår spørgsmålet om moms for faktura 151 anførte SKAT, at der er udstedt en faktura i danske kroner og påregnet dansk moms. Såvel klagerens virksomhed som [virksomhed5] er danske virksomheder, og da der således er tale om en aftale indgået mellem to danske virksomheder, skal der afregnes dansk moms. Det forhold, at den opkrævede moms på fakturaen giver modtageren mulighed for at foretage fradrag momsmæssigt, må også tale for, at der skal afregnes moms i Danmark.

SKAT påpegede afslutningsvis, at spørgsmålet om fradrag for underleverandører kan ikke behandles ved nærværende sag.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1.

I indkomståret 2010 er der indgået indsætninger på virksomhedens bankkonto fra [virksomhed5] på i alt 310.589 kr. inkl. moms. Moms udgør 62.117 kr. Repræsentanten har anerkendt, at indtægterne fra [virksomhed5] er indtægt i den danske virksomhed, og at salgsmoms skal forhøjes, ligesom han har anerkendt, at købsmoms nedsættes med 6.494 kr., som følge af udgifter der er nægtet fradrag for.

I klagen er det anført, at arbejdet er udført af underleverandører, og at såfremt Landsskatteretten finder, at der skal ske beskatning af beløbet, skal der tilsvarende gives fradrag for udgiften til underleverandører på 166.552 kr. inkl. moms.

Landsskatteretten bemærker hertil, at der ikke kan træffes afgørelse vedrørende spørgsmålet om yderligere momsfradrag for udgiften, da forholdet ikke tidligere har været behandlet af SKAT, og derfor ikke er en del af den påklagede afgørelse. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5, kan derfor heller ikke finde anvendelse

Da der imidlertid er en sådan nær sammenhæng mellem den yderligere indtægt, der er blevet henført til beskatning samt momsopkrævningerne som følge deraf, og spørgsmålet om muligt fradrag for udgift til underleverandører, og da der som følge af en manglende behandling af dette spørgsmål ved Landsskatteretten er risiko for, at klageren vil kunne lide retstab, anser Landsskatteretten spørgsmålet for en afledt ændring af klagen som omfattet af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, og hjemviser spørgsmålet omkring fradrag for udgifter til underleverandører til førsteinstansbehandling hos SKAT.

Det er repræsentantens opfattelse, at overførslen fra [virksomhed6] Tyskland på 154.960 kr. er indtægt i virksomheden i Dubai og dermed ikke skatte- og momspligtig i Danmark.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der er tale om betaling af faktura nr. 151. Faktura nr. 151 er udstedt til [virksomhed5] A/S. Fakturaen er udstedt i danske kroner og inkl. moms. på 31.000 kr.

Landsskatteretten bemærker hertil, at det fremgår af fakturaen, at der er opkrævet 25 % moms af ydelsesbeløbet, fakturaen er udstedt til [virksomhed5], og beløbet er opkrævet i danske kroner. Da der således ses at være opkrævet dansk moms, hæfter klagerens virksomhed for den manglede indbetaling af momsen.

Landsskatteretten har i afgørelse med j.nr. [...] fundet, at indsætningen er skattepligtig i Danmark, men at forhøjelsen skal korrigeres for momsen på 31.000 kr. Selskabets momstilsvar skal derfor tilsvarende forhøjes med salgsmomsen på 31.000 kr.

På baggrund af ovenstående forhøjes SKATs forhøjelse af momstilsvaret med yderligere 31.000 kr., så den samlede forhøjelse herefter udgør 99.611 kr.