Kendelse af 10-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet [virksomhed1] fradrag for indgående afgift med 193.257 kr. for perioden 1. juli 2007 til 31. december 2007 og 265.751 kr. for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) blev opstartet den 1. januar 1999 og registreret under branchekode ”021000 Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter”.

Virksomheden blev indtil den 1. maj 2007 drevet fra ejendommen [adresse1], [...], [by1], som pr. 1. maj 2007 blev frasolgt. Den 9. marts 2007 blev ejendommen [adresse2] erhvervet til overtagelse den 1. juni 2007, samt [adresse3] til overtagelse den 1. december 2007.

Arealet på [adresse2] udgør i alt 271.000 m². Heraf er 255.000 m² (153.000 m² +102.000 m²) udlagt som fredsskov.

[adresse2] bestod ved overtagelsen af følgende bygninger:

På [adresse2] er stuehuset, stalden, laden og udhuset efterfølgende revet ned. Indehaveren har bibeholdt maskinhuset og renoveret dette. Der er herefter opført et nyt stuehus og en ny værkstedsbygning.

[adresse2] består efter renoveringen af:

Det er oplyst, at virksomheden har taget momsfradrag for udgifter til nyopførelse og renovering af [adresse2].

Virksomheden har i perioden 1. juli 2007 til 31. december 2007 angivet indgående afgift med samlet 233.973 kr. Der er ikke angivet udgående afgift i perioden.

I perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 har virksomheden angivet indgående afgift med samlet 283.350 kr. og udgående afgift med samlet 4.250 kr. Den udgående afgift vedrører indtægter i forbindelse med kursusvirksomhed.

Virksomheden har ikke haft momspligtig omsætning, hverken fra den gamle ejendom eller den nye. Øvrige indtægter på ejendommen var i 2008 offentlig støtte på i alt 101.000 kr. i form af afkoblet støtte (10.400 kr.), skovrejsning (32.000 kr.), tilskud til skov (8.000 kr.), skov (50.700 kr.). Ingen af indtægterne er ifølge det oplyste momspligtige.

Den 7. august 2009 blev der afholdt møde på [adresse2] mellem virksomheden og SKAT, hvor SKAT blev vist rundt på ejendommen og fik udleveret bilag.

Den 20. august 2010 blev der afholdt et nyt møde på ejendommen med SKAT.

Indehaveren har oplyst, at ejendommen anvendes til skovbrug og jagt. Jagtudlejning var dog endnu ikke påbegyndt den 30. august 2010, 3 år efter købsåret, ligesom der ikke blev solgt brænde.Til og med 1. halvår af 2010 er der ikke angivet salgsmoms. Efter at SKAT har foretaget kontrol og drøftet ejendommens anvendelse med indehaveren og revisor, er der påbegyndt salg fra ejendommen. Der er fremlagt fakturakopier vedrørende salg af friskskudt vildt m.v..

Den 15. december 2010 sendte SKAT første agterskrivelse. Virksomhedens indehaver anmodede om udlevering af bilag, hvilket blev nægtet, men indehaveren blev tilbudt at møde op hos SKAT og fotokopiere bilagene.

Ud fra diverse balancer m.v. lavede indehaveren og dennes repræsentant en opdeling af udgifter, som blev sendt til SKAT den 4. februar 2011. Den 15. februar 2011 blev der afholdt et nyt møde med SKAT, og de efterspurgte bilag blev udleveret til indehaveren. Den 3. marts 2011 sendte indehaveren yderligere materiale til SKAT.

Den 31. marts 2011 sendte SKAT en ny agterskrivelse. Den 17. maj 2011 traf SKAT afgørelse.

Den 5. december 2011 modtog [Skattecentret] en skrivelse om, at der var blevet klaget til Folketingets Ombudmand over, at anmodningen om aktindsigt i oplysninger fra Teknisk Forvaltning samt i SKATs notater fra møderne på ejendommen ikke var imødekommet.

Direktøren for [SKAT] besvarede henvendelsen således den 21. december 2011:

”Folketingets Ombudsmand har fået din indsigelse over sagsbehandlingen i SKAT og jeg skal som direktør for [SKAT] besvare din henvendelse, som jeg har modtaget den 5. december 2011.

Du klager over, at

Vedrørende aktindsigt kan jeg konstatere, at du i skrivelse til [Skattecentret] med bemærkninger til agterskrivelse af 15. december 2010 har bedt om aktindsigt i

Oplysninger fra Teknisk Forvaltning har SKAT fået ved at gennemse byggesagsmappen hos Teknisk Forvaltning og dato for bl.a. nedbrydning af de eksisterende bygninger er gengivet i sagsfremstillingen.

Oplysningerne er offentligt tilgængelige og kan ses af alle, der henvender sig på Teknisk Forvaltning. SKAT har i forbindelse med afslutningen af sagen indhentet kopier af enkeltbilag fra byggesagsmappen. Disse er videresendt til skatteankenævnet i forbindelse med oversendelse af klagen.

Der er ikke lavet notater fra de møder, der har været på din ejendom. Oplysningerne indarbejdes i stedet i vores sagsfremstilling, som sendes ud sammen med vores forslag til afgørelse. Du har derfor indirekte fået aktindsigt.

Jeg er enig med dig i, at SKAT som minimum må angive, hvordan de har behandlet din anmodning om aktindsigt. Det er ikke sket i dette tilfælde, hvilet jeg beklager.

Du klager også over sagsbehandlingstiden. Jeg er enig i, at den har været for lang.

Du klager ligeledes over, at SKAT ligger til grund, at du ikke har villet udlevere f.eks. bodelingsoverenskomst m.v., og at medarbejderne fra SKAT fejlagtigt har noteret, at du ikke sælger de produkter du producerer m.v.

Disse forhold kan jeg ikke kommentere, da de vedrører den igangværende klagesag til Skatteankenævnet.

(...).”

Nærmere om udgifterne til nyopførelse, renovering og forbedring på [adresse2]

Virksomheden har opgjort og fordelt ombygningsudgifterne på [adresse2], således:

Der er fremlagt fakturaer for udgifter forbundet med renoverings- og byggearbejdet. Enkelte fakturaer fremstår opdelt i stuehus, værksted og maskinhus.

Virksomhedens indehaver har oplyst følgende om stuehuset:

”Materialer generelt:

Som bekendt er huset i hovedsagen opført af de materialer som jeg gennem årene har anskaffet til den planlagte renovering af stuehuset på [adresse1]. Som det også fremgår af købsaftalen vedr. [adresse1] skulle bl.a taget udskiftes. Jeg havde planlagt en total renovering af stuehuset fra kælder til kvist.

Ydermere har jeg kunne forsyne mig med materialer for min ex-kones byggeri af hendes hus på [adresse4] i [by2]. Jeg havde en aftale med hende om at jeg måtte hente fraskårne og materialer der var i overskud og ikke kunne returneres og som ellers bare skulle bortskaffes som affald På den måde fik hun fjernet dette samtidig med at jeg fik rådighed over ekstra materialer. I den sidste ende endte jeg med at have materialer i overskud som jeg endte med at køre på genbrugspladsen i det omfang de ikke kunne skæres op som brænde. Endeligt er en del af materialerne oplagt i maskinhuset til fremtidige vedligeholdelser. En del tagsten endte som vejfyld da der var rigeligt af dem.

Jeg ligger ikke inde med yderligere fakturaer/kvitteringer end dem som er vedlagte. Øvrige materialer er købt kontant i byggemarked eller hos private via [...] og dem har jeg ikke gemt kvitteringer på da det er privat. Hævninger vil fremgå af kontoudtog. Som det fremgår af privatforbrug 2007 og især 2008 er der købt meget til huset. Efter mit egne beregninger ca. 150.000 i 2007 og ca. 480.000 i 2008 og for ca. 70.000 i 2009 til dato.

Tagarbejde på stuehus.

Jeg har haft taget liggende til brug for det skrinlagte projekt med renovering af stuehus. Jeg har selv lagt taget. Tømren har brugt nogle timer på skotrender og kant af undertag, rygning m.v. Det er jeg særskilt faktureret for. Jeg er ikke færdig med taget endnu, idet jeg skal have noget af det lagt om fordi det ikke ligger helt rigtigt i forhold til undertaget. Jeg er heller ikke færdig omkring skorsten.”

I forbindelse med SKATs kontrolbesøg på ejendommen blev der taget billeder af ejendommen, herunder værksted og hundegård. Det fremgår af billederne, at værkstedet er indrettet med en brændekløverplads, hejseport, en stor kummefryser og en varmeinstallation til jagthundene.

Skattesagen har været behandlet ved Skatteankenævnet, som traf afgørelse om genanbringelse af ejendomsavancen den 27. november 2013. I forbindelse hermed blev der afholdt syn og skøn den 19. december 2012 og den 18. marts 2013. Af skønsrapport af den 19. december 2012 fremgår, at udgifterne til værkstedbygningen skønnes til 550.000 kr. ekskl. moms, mens udgifter til renovering af maskinhus skønnes til 525.000 ekskl. moms. Der er angivet en usikkerhed på 10-15 %.

Ved skønsrapport af 18. marts 2013 blev udgifterne til stuehuset skønnet til 1.500.000 kr. ekskl. moms.

Skatteankenævnet traf afgørelse om, at 1.500.000 kr. af ejendomsavancen kunne genanbringes i forbedringsudgifter vedrørende maskinhus og værksted, mens 325.000 kr. kunne genanbringes i bygninger, der blev nedrevet. Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten j.nr. 13-6764862, men klagen er efterfølgende tilbagekaldt.

SKATs afgørelse

SKAT har den 17. maj 2011 truffet afgørelse om at nægte virksomheden fradrag for indgående moms med samlet 459.008 kr. for perioden 1. juli 2007 til 31. december 2008, idet udgifterne ikke anses for at være knyttet til virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført:

”(...)

Momsændring:

Det er SKAT´s opfattelse, at der er afløftet moms på udgifter, anvendt privat. Efter opkrævningsloven § 5 stk. 1 genopkræves momsbeløb for 2007 med 193.257 og for 2008 med 265.751.

Der henvises i det hele til Momsloven § 39

(...)”

I sagsfremstilling af 17. maj 2011, som var vedlagt afgørelsen, har SKAT blandt andet anført:

”(...)

Det er SKAT´s opfattelse:

Nybygningerne – værksted – fyrrum og brændekløverskur – fremstår i sin opførelse og anvendelse som private bygninger.

Værksted/fyrrum: For så vidt angår værksted/fyrrum er der tale om et og samme rum, hvori et areal er indhegnet omkring varmeinstallationen til hundegård. Yderligere er der i rummet opstillet kummefryser. Der ses ikke at være indretninger eller inventar i værkstedet, som gør det uanvendeligt til private formål, ligesom indretningen ikke er speciel for erhverv.

Brændekløverskur: Der er ikke angivet salgsmoms i perioden 2001 – 1. halvår 2010. [person1] har den 30/9 2010 forklaret, at der ikke er solgt brænde, selvom flere har ønsket at købe. Det opstablede brænde anses derfor anvendt i den private brændeovn.

Brændekløverskuret fremstår som en åben carport med plads til brænde. Der findes ingen anden privat garage/carport på ejendommen.

Som bygningen er opført, er det SKAT´s opfattelse, at benyttelsen er privat. Erhvervsmæssig anvendelse er ikke af et omfang, hvorefter der kan godkendes afskrivning. Der henvises til afskrivningslovens § 19 stk. 4: Anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14, stk. 3, kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.

Momsloven § 39: Uanset om bygninger anvendes i den skattepligtiges erhverv, kan moms på opførelsen ikke fradrages.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt principal påstand om, at SKAT den 17. maj 2011 ikke har truffet en afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar.

Subsidiært har virksomheden nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af formelle mangler.

Mere subsidiært har virksomheden nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til fradrag for moms i forbindelse med udgifter til byggeri og renovering.

Til støtte herfor har virksomheden blandt andet anført følgende:

”(...)

For det første gøres det gældende at der ikke foreligger nogen afgørelse om moms. Det er i afgørelsen angivet, at der foreligger en afgørelse om skat, hvilket modsætningsvis må forståes således, at der ikke ved skrivelsen af 17.5.2011 foreligger momsmæssig afgørelse på nuværende tidspunkt.

En uklar formulering i en forvaltnings afgørelse tolkes mod affatteren og risikoen for en uklar formulering påhviler forvaltningen efter den forvaltningsretligteori, f.eks Hans Gammeltoft Hansen m.fl. Forvaltningsret 1 udg. S. 394, Jens Gaarde m.fl Forvaltningsret Sagsbehandling 6. udg. s. 340 og f.eks. dommen U 1954.70 H.

For det andet gøres det gældende, at hvis Landsskatteretten måtte lægge til grund at der foreligger en afgørelse om moms, er denne afgørelse ugyldig, og således uden retsvirkning.

Der er ikke forud for afgørelsen sket partshøring efter Forvaltningslovens§ 19 stk. 1. Den senest fremsendte agterskrivelse vedrører alene de skattemæssige forhold, og således modsætningsvis ikke de momsmæssige forhold.

Der foreligger ikke nogen begrundelse for afgørelsen hvorfor Forvaltningslovens §22 ikke er iagttaget. Det er således ikke muligt for u.t. at udlede hvilke faktiske omstændigheder afgørelsen støttes på.

Der foreligger endvidere ikke nogen opgørelse over hvilke fakturaer som SKAT ikke anerkender momsfradrag for og det er således umuligt for u.t. at gennemskue hvordan det angivne momskrav fremkommer. Det beløb som fremkommer ved afgørelsen svarer i øvrigt ikke til det beløb som senere opkræves.

Der er efter første agterskrivelse anmodet om aktindsigt i en række nærmere angivne bilag, således at u.t. kunne gøre sig bekendt med indholdet heraf, og fremkomme med bemærkninger hertil. SKAT

har ikke reageret på min henvendelse om aktindsigt og har således ikke iagttaget Forvaltningslovens§§ 9, 10 og 11. Der henvises i øvrigt til SKM 2012.228 LSR.

I forbindelse med min anmodning om aktindsigt i SKATS notater fra de 3 afholdte møder i sagen svarer SKAT efter afgørelsen, og først efter en henvendelse til Folketingets Ombudsmand, at der ikke foreligger sådanne notater, uagtet at SKAT i sin afgørelse henviser til mine udtalelser under møderne. SKAT har således ikke iagttaget Offentlighedsloven §6 og de i afgørelsen anførte oplysninger fra møderne kan ikke lægges til grund. Derimod må mine forklaringer lægges til grund. Dette følger af den forvaltningsretlige teori i det foreliggende tilfælde, hvor forvaltningen ikke iagttager notatpligten iht. Offentlighedslovens §6.

Der foreligger ikke nogen klagevejledning vedrørende den momsmæssige del af afgørelsen hvorfor Forvaltningslovens § 25 stk. 1 ikke er iagttaget.

Samlet gøres det således gældende at afgørelsen er så mangelfuld at den må anses for ugyldig af ovenstående grunde og at det har haft væsentligt betydning for u.t.

For det tredje gøres det gældende, at afgørelsen er materielt urigtig, idet jeg er berettiget til momsfradrag for de udgifter jeg har haft med byggeri og renovering af bygninger til brug for min virksomheds drift.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse

Ved brev af 6. februar 2019 har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, herunder hjemvisningen og indstiller stadfæstelse af denne.

Formelt

Skattestyrelsen fastholder at vores afgørelse er gyldig, er tilstrækkelig begrundet, samt at klager har været parthørt. Vi indstiller stadfæstelse af Skatteankestyrelsens indstilling.

Materielt

Skattestyrelsen er enig i at reglerne i momslovens § 39 ikke finder anvendelse. Derimod kan klagers fradragsret evt. opgøres efter § 38, stk. 2 i det omfang klager har haft udgifter, som har en direkte eller indirekte tilknytning til de momspligtige aktiviteter.

Efter vores opfattelse fremgår det ikke klart af oplysningerne fremlagt over for hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen hvilke momspligtige aktiviteter klager har haft i perioden, både før og efter flytningen, herunder hvilke udgifter der – dokumenteret - er medgået til den momspligtige aktivitet.

Således synes klager at have bortforpagtet jord uden dog det er oplyst hvorvidt der er opkrævet moms af dette, jf. momslovens § 51 og § 13, stk. 1 nr. 9. Videre synes klager alene at have indtægter fra diverse landbrugsstøtteordninger. De fleste af landbrugets støtteordninger falder uden for momslovens anvendelsesområde og berettiger ikke til momsfradrag. Se f.eks. SKM2016.317.LSR.

Endelig synes klager at have ophørt med at drive momspligtige virksomhed ved fraflytningen. Vi henviser til at klager har oplyst, at klager ikke har til hensigt hverken at dyrke jorden, sælge jagten eller at fælde skoven.

Skattestyrelsen fastholder derfor at klager ikke har ret til momsfradrag i større omfang end klager allerede er indrømmet af daværende SKAT i afgørelse.

(...)”

Virksomhedens udtalelse

Ved brev af 22. februar 2019 har repræsentanten fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Ift. den momspligtige aktivitet har denne således siden 2010 udgjort følgende:

I 2010 beholdning af poppel og brænde til salg, mens der har været indtægter ved salg af flis, jagt, planter og brænde for kr. 45.983 ekskl. Moms.

I 2011 har der været indtægter fra samme områder blot i størrelsesordenen kr. 34.163, mens beholdningerne af poppel og brænde er steget.

I 2012 har der kun været salg af brænde og andet, mens beholdningen af brænde er steget yderligere. Salg udgør dog kun i dette år kr. 8.501.

I 2013 er der solgt flis, brænde og andet for kr. kr. 29.875.

I 2014 er der solgt jagt, og brænde for kr. 21.625.

I 2015 er der solgt jagt og brænde for kr. 33.700.

I 2016 er der solgt jagt, planter, brænde og andet for kr. 48.660.

I 2017 er der solgt jagt for kr. 22.400.

Der har således i alle årene siden købet af ejendommen, og efter endt ombygning m.v. været momspligtig aktivitet fra ejendommen.

(...).”

Retsmøde

Skattestyrelsen har under retsmødet supplerende gjort gældende, at klageren ikke kan anses for at være en afgiftspligtig person, henset til det begrænsede omfang af momspligtige aktiviteter.

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Indledningsvist skal der tages stilling til, hvorvidt SKAT har truffet en afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioderne 1. juli 2007 til 31. december 2007 og 1. januar 2008 til 31. december 2008.

Virksomheden har gjort gældende, at SKATs afgørelse af den 17. maj 2011 ikke indeholder en afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar, idet ”moms” ikke er anført på afgørelsens side 1.

Landsskatteretten bemærker, at det af afgørelsens side 3 fremgår, at SKAT foretager en ændring vedrørende virksomhedens momstilsvar for 2007 med 193.257 kr. og for 2008 med 265.751 kr. Afgørelsen er endvidere vedlagt en sagsfremstilling, hvoraf det fremgår, at virksomhedens momstilsvar ændres.

Af SKATs sagsfremstillinger af henholdsvis 14. december 2010 og af 30. marts 2011 fremgår det videre, at SKAT agtede at ændre momstilsvaret for 2007 og 2008.

Landsskatteretten finder derfor, at SKAT den 17. maj 2011 har truffet en afgørelse vedrørende virksomhedens moms, og at virksomheden har været bekendt med dette.

Den primære påstand kan således ikke imødekommes.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt SKATs afgørelse er ugyldig som følge af formelle mangler.

Virksomheden har gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af, at anmodning om aktindsigt ikke er imødekommet, at partshøring, notatpligt og begrundelse ikke opfylder forvaltningslovens regler herom, samt at afgørelsen ikke er vedlagt en klagevejledning.

Efter forvaltningslovens § 9 kan en part i en sag forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Retten til partsaktindsigt gælder som udgangspunkt alle dokumenter, medmindre de er omfattet af forvaltningslovens §§ 12-15b.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Der skal dog kun foretages partshøring, såfremt oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Dette fremgår af forvaltningslovens § 19.

En myndighed er forpligtet til at tage notater til sagen, når denne bliver bekendt med faktiske oplysninger, som er af betydning for sagens afgørelse. Notatpligten gælder ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Dette fremgår af den dagældende offentlighedslovs § 6.

På baggrund af skrivelsen fra direktøren i [SKAT] må det lægges til grund, at SKAT løbende har indarbejdet de af virksomheden efterspurgte oplysninger i det forslag til afgørelse, som virksomheden fik tilsendt og havde adgang til at kommentere på. Derudover var de efterspurgte oplysninger fra Teknisk Forvaltning offentligt tilgængelige.

Da virksomheden således er gjort bekendt med de oplysninger, som SKAT lagde til grund i sit forslag til afgørelse, og virksomheden har haft mulighed for at kommentere på oplysningerne, finder Landsskatteretten, at den efterfølgende trufne afgørelse er gyldig.

Landsskatteretten bemærker i forlængelse heraf, at en klagevejledning er en ordensforskrift, og at en manglende klagevejledning således ikke i sig selv kan medføre en afgørelses ugyldighed. Landsskatteretten finder, at der ved SKATs afgørelse af 17. maj 2011 er givet behørig vejledning om muligheden for at klage over afgørelsen, jf. side 4 og 5.

Moms

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt virksomheden er berettiget til fradrag for den indgående moms af udgifter til opførelse af værkstedet og renovering af maskinhuset.

SKAT har ikke godkendt fradrag for den indgående moms af udgifterne til opførelse af værkstedet, da SKAT ikke har anset værkstedet for at udgøre en driftsbygning. Derimod har SKAT godkendt et skønsmæssigt fradrag for den indgående moms af udgifter forbundet med renoveringen af maskinhuset. Herudover har SKAT anset en andel af de samlede udgifter for også at vedrøre opførelse af stuehuset.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1, § 38, stk. 2 og § 39, stk. 3 og 4:

Ӥ 37

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

§ 38

(...)

Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

(...)

§ 39

(...)

Stk. 3. Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de i stk. 1 omhandlede bygninger kan fradrages, i det omfang afgiften direkte vedrører virksomhedens lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.

Stk. 4. Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, kan fradrages efter forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler og bygningens samlede etageareal.”

(...)”

For at være berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er det en grundlæggende betingelse, at udgiften afholdes af en afgiftspligtig person. Det er videre en forudsætning for fradraget, at udgiften er direkte henførebar til den momspligtige aktivitet.

EF-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person.

Videre bemærkes det, at momslovens § 39 omhandler opgørelse af den delvise momsfradragsret ved opførelse af bygninger med blandede lokaler. Førend momslovens § 39 kan finde anvendelse, må der således være tale om en bygning indeholdende flere lokaler, hvoraf nogle lokaler anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter, medens andre lokaler anvendes til virksomhedens momsfritagne aktiviteter eller til aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Er der derimod tale om, at lokalerne i en bygning er blandet anvendt, det vil sige, at lokalerne anvendes både til virksomhedens momspligtige aktiviteter, til virksomhedens momsfritagne aktiviteter eller til aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde, og at ingen af lokalerne anvendes udelukkende til virksomhedens momspligtige aktiviteter, til virksomhedens momsfritagne aktiviteter eller til aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde, skal fradragsretten opgøres efter momslovens § 38.

Ifølge det oplyste har virksomheden erhvervet ejendommen [adresse2] den 9. marts 2007. På erhvervelsestidspunktet bestod ejendommen af et stuehus, en stald, en lade, et udhus og et maskinhus. Virksomheden nedrev herefter stuehuset, laden og udhuset for at opføre et nyt stuehus og et nyt værksted. Maskinhuset blev bibeholdt og renoveret.

Det er oplyst, at det nyopførte stuehus anvendes som indehaverens private bolig, mens maskinhuset anvendes som en driftsbygning til opbevaring af maskiner. Værkstedet indeholder en hundegård, varmeinstallation, hejseport, kummefryser og brændekløverplads. Værkstedet benyttes til virksomhedens produktion af brænde samt opbevaring af jagthunde.

Virksomheden har frem til den 31. december 2008 ikke haft momspligtige indtægter, idet virksomheden ikke har haft momspligtige aktiviteter hverken fra den gamle ejendom eller [adresse5]. Virksomhedens indehaver har oplyst over for SKAT, at jagtretten ikke blev udlejet, ligesom brænde ikke blev solgt. Efter det oplyste påbegyndte virksomhedens salg af vildt og brænde i perioden efter SKATs kontrolbesøg. Virksomhedens øvrige indtægter stammer fra støtte og offentlige tilskud, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Landsskatteretten lægger til grund, at virksomhedens momspligtige aktiviteter i den efterfølgende periode er som beskrevet i klagerens repræsentants skrivelse af 22. februar 2019.

Landsskatteretten finder ikke at kunne tiltræde Skattestyrelsens nye anbringende, der var gjort gældende på retsmødet, om at klageren ikke var en afgiftspligtig person.

Landsskatteretten finder det godtgjort at både værkstedet og maskinhuset anvendes som led i den afgiftspligtige virksomhed.

Landsskatteretten finder imidlertid ikke, at betingelserne for at anvende momslovens § 39, stk. 3 og stk. 4, er til stede. Der er herved henset til, at der ikke er tale om opførelse af bygninger med blandede lokaler.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at virksomheden har godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt. Der er herved lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer både vedrører stuehuset, værkstedet og maskinhuset. Det er således ikke på baggrund heraf muligt at fordele de afholdte udgifter på de enkelte bygninger - herunder at foretage en fordeling af, hvilke afholdte udgifter, der kan henføres til virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

Det af virksomheden anførte om, at udgifterne til stuehuset ikke indgår i de fremlagte fakturaer, kan ikke tillægges betydning. Der er herved henset til de fremlagte skønsrapporter, hvoraf det fremgår, at udgifter til værkstedsbygningen skønnes til 550.000 kr. ekskl. moms, mens renovering af maskinhus skønnes til 525.000 kr. ekskl. moms. Herudover er der henset til, at det af enkelte fakturaer fremgår, at det af håndværkerne udførte arbejde også vedrørte stuehuset.

Idet de afholdte udgifter til opførelse og renovering både vedrører den afgiftspligtige aktivitet og virksomheden uvedkommende formål, finder Landsskatteretten, at virksomheden har ret til et skønsmæssigt fastsat fradrag i henhold til momslovens § 38, stk. 2, for den indgående afgift af udgifterne til opførelse af værkstedet og renovering af maskinhuset.

Sagen hjemvises herefter til Skattestyrelsen med henblik på at foretage den talmæssige opgørelse i lyset af repræsentantens opgørelse i skrivelse af 22. februar 2019.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.