Kendelse af 18-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2014

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for oktober kvartal 1997 og januar kvartal 1998.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatterettens afgørelse af 18. september 2012 fastholdes. SKATs afgørelse af 15. november 2011 stadfæstes således.

Sagens oplysninger

SKAT traf den 15. november 2011 afgørelse om, at klagerens anmodning om genoptagelse af momstilsvarene for oktober kvartal 1997 og januar kvartal 1998 ikke kunne imødekommes.

Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som ved kendelse af 18. september 2012 stadfæstede SKATs afgørelse. Sagen er efter anmodning fra klageren genoptaget til fornyet behandling af retten i henhold til skatteforvaltningslovens § 46.

Af Landsskatterettens kendelse af 18. september 2012 fremgår bl.a.:

"Sagens oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) har anmodet om ændring af virksomhedens moms i perioden oktober kvartal 1997 med 9.000 kr. samt januar kvartal 1998 med 11.000 kr.

Virksomheden blev erklæret konkurs i slutningen af 1997.

SKAT har den 9. oktober 2011 modtaget virksomhedens anmodning om ændring af moms.

SKAT har ved afgørelse af 15. november 2011 givet afslag på virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Virksomheden har ved brev af 15. februar 2012 påklaget SKATs afgørelse til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for oktober kvartal 1997 og januar kvartal 1998.

Det følger af skatteforvaltningslovens fristregler, at momsen for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives (angivelsesfristen).

Angivelsesfristen for januar kvartal 1998 var den 10. maj 1998, og da SKAT først har modtaget virksomhedens anmodning om genoptagelse den 9. oktober 2011, er fristen for at ændre ansættelsen for denne og tidligere periode overskredet. Ændringen kan derfor som udgangspunkt ikke foretages.

SKAT kan dog efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget af SKAT senest 6 måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være ude frakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Reglerne om 3-årsfristen og betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb fremgår af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

SKAT har i forslaget til afgørelse af 20. oktober 2011 nævnt, at det forhold, at virksomheden eller dennes revisor har glemt et fradrag eller misforstået reglerne, ikke vil være sådanne særlige omstændigheder, der kan give adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb. Denne oplysning i afgørelsen var nævnt for at fremhæve, at det at overlade opgaven med regnskab til en anden, ikke fritager virksomhedens ejer for ansvar og ikke kan anses for udefra kommende omstændigheder.

Efter konkurslovens § 29 mistede virksomhedens ejer ved afsigelse af konkursdekret den 16. januar 1998 retten til bl.a. at stifte forpligtelser, eller på anden måde at råde over sin formue med virkning for boet. Kurator er valgt af retten. Vedrørende moms for perioden før den 16. januar 1998, er det stadig virksomhedens ejer, der er ansvarlig for indsendelse af momsangivelser. Kurator har således alene ansvaret for indsendelse af evt. momsangivelser for boet efter konkursdekretets dato.

SKAT har på ny overvejet sagen og er nået frem til, at SKAT ud fra det foreliggende ikke kan give tilladelse til, at der kan ske ændring af moms på henholdsvis 9.000 kr. for oktober kvartal 1997 og 11.000 kr. for januar kvartal 1998.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomheden har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse skal imødekommes.

Virksomhedens ejer, [person1], har oplyst, at virksomheden den 17. dec. 1997 er gået i teknisk betalingsstandsning. Kreditorerne ville ikke være med til løsningsforslaget og virksomheden blev efterfølgende erklæret konkurs ved møde den 16. januar 1998.

I midten af 1998 har [person1] modtaget et brev fra SKAT, om at SKAT mangler indberetning på moms og A-skat fra december 1997 samt januar måned 1998. SKAT havde skønsmæssigt fastsat et beløb.

[person1] har forklaret, at han har afleveret samtlige regnskaber til SKAT, 3 flyttekasser, for at bevise, at han ikke havde svindlet. [person1] så aldrig regnskaberne igen, og fik efterfølgende et brev fra SKAT om, at hans regnskaber var blevet væk under en flytning hos SKAT.

Virksomheden fik i de følgende år lagt renter på den skønsmæssige ansættelse. [person1] har talt med SKAT gennem årene i henholdsvis [by1], [by2], [by3]. [by4], [by5], hvor han fik forskellige svar på sine spørgsmål.

I 2008 er der i SKAT lavet et nyt inddrivelsescenter, hvor [person1] igen er blevet opkrævet de penge, der skønsmæssigt var anslået til ca. 72.000 kr. Dette beløb var efter pålæg af renter, samt de penge, der var blevet tilbageholdt, blevet til ca. 300.000 kr.

[person1] har efterfølgende opsøgt en advokat. Denne advokat fandt et regnskab hos Sø og Handelsretten samt en redegørelse fra virksomheden. Af denne redegørelse fremgår, at virksomheden ikke skylder SKAT penge, men at virksomheden derimod skal have penge tilbage, idet der var underskud i virksomheden. Advokaten havde imidlertid ikke fået det sendt til SKAT.

[person1] har herefter anmodet SKAT om at stoppe lønindeholdelsen, men dette kan først lade sig gøre, når SKAT har godkendt det fremsendte dokument.

Virksomhedens ejer, [person1], er i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten kommet med følgende supplerende bemærkninger:

"I 1997 d. 17. december gik jeg i Sø og Handelsretten(herefter kaldet SH) med min virksomhed og en Advokat som mente, at han kunne redde min virksomhed. Men en af kreditorerne ville ikke være med til planen derfor blev min virksomhed overtaget af SH´s advokat [virksomhed2] og senere den 16. januar blev [virksomheden] erklæret konkurs.

Da Advokaten var færdig med sagen fik jeg en opgørelse hvor jeg fik forklaret at de penge de havde fået fra mine debitorer kun dækkede deres udgifter og som jeg kunne se af opgørelsen gik det lige op.

Jeg havde afleveret alle virksomhedens regnskaber til Skat der skulle gennemgå regnskabet for at se at det var reelt at [virksomheden] gik konkurs (for at se jeg ikke havde taget pengene) alle ting var i orden

Men alt hvad jeg havde afleveret til Skat var bortkommet i Deres varetægt. Det skrev de til mig.

Fra periode 1998 frem til 2008 har jeg været på Skat mange gange både for at forklarer hvordan det hang sammen (4 forskellige afdelinger) og for at prøve at betale noget.

Jeg har flere gange sagt, at jeg ville søge en gældsanering og flere gange fået at vide at så ville sagen blive opgjort der jeg har en gang været hos juristen i [by4] ret for en ansøgning om gældsanering han afviste den og sagde at jeg skulle gå til en professionel og få lavet en opstilling og ansøgning.

I 2008 kommer der i Skat det man i dag kalder Inddrivelses center og her bliver jeg indkaldt og igen.

Skulle jeg forklare min sag men, til forskel for andre var hun hamrende ligeglad hun skulle hav det var det hun var ansat for og hvis jeg ville klage kunne jeg bare skrive til Skatteministeriet.

Jeg aftalte med hende, at fik lidt respons for at finde den Advokat som havde min sag.

Jeg fandt Advokaten eller hans sekretær fordi jeg ville havde Ham til at hjælpe med at forklarer at det var Dem der ikke havde afleveret den manglende opgørelse på skat og moms og det var derfor at Skat havde skønsmæssigt sat et beløb der svarede til ca. kr. 72,000,- og i 2008 var blevet til Ca. kr.300.000,- med renter.

Men De kunne intet gøre da sagen var for gammel og sagen var destrueret.

Lidt i vildrede gik jeg ca. 6 mdr. efter til SH for at se om der var noget i min sag der kunne hjælpe

Mig, det skal her sige at det var efter at jeg både havde skrevet og mailet + at jeg var mødt op hos advokaten (som i dag er partner hos [virksomhed3])

Da jeg kom til SH kunne de fortælle mig at min sag var blevet afhentet dagen før. Først her fik jeg fra Advokaten (han hedder i øvrigt [person2]) den opgørelse som I har modtaget.

Det var først her jeg blev gjort opmærksom på at Advokaten havde regnet ud da Virksomheden ikke tjente penge og havde en underskud skulle der modregnes moms, det vil sige der skulle faktisk penge til Boet i stedet for at jeg skulle betale.

Men der står også at advokaten ikke havde sendt den endnu og har sandsynligvis helt glemt da sagen bliver lukket.

Den information for jeg først oktober 2010.

Jeg fremsender denne opgørelse med det samme til inddrivelsescentret til [person3] hvor jeg i samme mail beder at stoppe den løn indeholdelse som hun havde sat i gang alligevel samtidigt bad jeg om en opgørelse hvor meget hun hævet til dato det blev fremsendt i Okt. 2010.

I maj 2011 fik mine svar.

Der var holdt penge tilbage fra 2009, 2010, 2011 (januar februar) ca. kr. 65,000

Hun kunne selvfølge godt se opgørelsen men, hun kunne ikke stoppe lønindeholdelsen da der skulle komme en afgørelse fra højere sted da sagen var forældet. Man kunne kun gå 3 år tilbage.

I august bliver jeg kontakter af en herre fra den afdeling som har med gennemåbning af forældet sager. Han har modtaget det samme som [virksomhed4].

Jeg talte med ham han bad mig skrive en mail om historikken han fik og han afviste den med den begrundelse, at han/de mente ikke at der var særlig belæg for at genåbne sagen.

Jeg klagede over afgørelse, fik et nyt afslag.

Jeg skrev herefter til Skatteministeren på mail hvor der står at man kan skrive til ham.

Jeg fik et svar fra en direktør som skriver at han havde gennemgået sagen og han desværre ikke kunne ændre afgørelse.

Her blev jeg tosset og skrev, at jeg håbede, at han ikke havde læst sagen for ellers ville jeg kalde det mangel på kompentance. Han skrev tilbage at han var ked af vi ikke var enige.

Her opdager jeg så at den Chef der har svaret på min henvendelse til Skatteministeren kommer fra Skat altså er chef for ham der havde givet et afslag tidligere.

Konklusion:

1) Det er klart at der er blevet begået en fejl med min sag tilbage 1997/1998, som jeg ikke har haft indflydelse på.

2) Jeg kan naturlig kun beklage, at jeg først finder ud af fejlen i 2010 efter at et dokument er kommet i min besiddelse.

3) Klagen gå ud på følgende: Skat sidder med et bevis på at der er sket en fejl. Jeg sidder som 3. part og ikke har haft indflydelse på. Når nu skat med beviset i den ene hånd stadigvæk trækker i min løn vel vidende om at det er forkert. Og man kan ikke stoppe inddrivelsen før de for ok fra en anden afdeling som så også sidder med beviset i deres hånd men, afslår at genåbne min sag FORDI der ikke er belæg for det. Hvad mere skal der til

4) Mit ønske er, at denne sag bliver lukket.

5) Jeg får min tilbageholdte penge retur fra de startede med indeholdelsen 2009 og frem til dato efter der er modregnet de børnepenge der står hos [by6] kommune iflg. aftale ca. kr. 18,000 (vi vidste ikke at der ville gå så lang tid og jeg havde alle disse problemer)

6) At sagen bliver nulstillet så jeg ikke skylder skat noget så jeg kan komme videre med min gældsanering.

7) Jeg ønsker også at der nogen der kigger på denne problematik. Jeg forstår godt der er regler til at få tingene til at køre men, disse regler er lavet ud fra den devise som man har kalkuleret med man kan komme ud for og det viser meget tydeligt at man ikke havde regnet med denne situation og klart vi skal kunne forandre tingene for at gøre os endnu bedre.

8) Jeg appellere inderligt til at I kan hjælpe mig der er inden andre der kan og jeg har ikke engang sat mig selv i denne situation."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens §§ 31-32 fremgår:

"§ 31. (...)

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

(...)".

Virksomheden har den 9. oktober 2011 fremsendt anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for oktober kvartal 1997 og januar kvartal 1998.

Angivelsesfristen for januar kvartal 1998 var den 10. maj 1998. Idet virksomheden først har anmodet om genoptagelse den 9. oktober 2011, er fristen for ordinær genoptagelse sprunget, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 fremgår det, at skatteforvaltningslovens § 32 er en videreførelse af skatte-styrelseslovens § 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1 - 3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af told- og skatte-forvaltningen, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen medfører en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Som sagen er oplyst for Landsskatteretten, ses der ikke i nærværende sag at være begået ansvarspådragende fejl af skattemyndigheden eller fejl i øvrigt, som har medført en materielt urigtig afgørelse, som det må anses for åbenbart urimeligt at opretholde. Det er endvidere tillagt vægt, at fristoverskridelsen ses at skyldes virksomhedens forhold, idet virksomheden har været repræsenteret af en rådgiver.

I nærværende sag er det gjort gældende, at virksomhedens advokat har glemt at indsende virksomhedens oplysninger til SKAT. Der er tale om, at en person har begået en utilsigtet fejl, og i lighed med tilfælde, hvor den afgiftspligtige har glemt et fradrag, giver bestemmelsen ikke grundlag for genoptagelse i et sådant tilfælde.

Retten finder herefter ikke, at der efter det oplyste foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor."

Under genoptagelsessagens behandling har klageren bl.a. fremlagt kopi af boregnskab og redgørelse, fremlagt og stadfæstet den 19. maj 1999 i Sø- og Handelsretten.

Heraf fremgår det bl.a., at klageren anmeldte betalingsstandsning den 3. december 1997 og blev erklæret konkurs den 16. januar 1998. Klageren drev virksomheden [virksomhed5], som imidlertid gav betydelige underskud i årene 1995, 1996 og 1997 på den løbende drift.

Af boregnskabet fremgår følgende momsopgørelse:

Af regnskabets kontantafstemning fremgår det, at momsrefusion stor 13.009 kr. endnu ikke er indgået.

Klageren har bl.a. videre fremlagt kopi af brev af 15. marts 2004 fra SKAT, hvoraf det bl.a. fremgår, at klagerens bogføring for perioden fra den 1. januar 1996 til november 1997, som var i SKATs varetægt i forbindelse med en kontrol, er bortkommet, og at det ikke har været muligt for SKAT at finde det.

Klageren har endvidere bl.a. fremlagt kopi af e-mailkorrespondance med den tidligere kurator. Af e-mail af 11. november 2011 fra kurator til henholdsvis klageren og SKAT fremgår bl.a. følgende:

"Jeg er - efter erindring - enig i [klagerens] beskrivelse. Dermed også i, at det synes som om SKAT forfølger en foreløbig fastsættelse, som ikke er funderet i en reel omsætning. Men som blot aldrig er blevet ændret, fordi der ikke var midler i boet eller nogen der fandt anledning til at agere."

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har i genoptagelsessagen nedlagt påstand om, at genoptagelsesanmodningen skal imødekommes.

Til støtte herfor er det bl.a. anført, at advokaten fra Sø- og Handelsretten var en tredjepart (kurator) og ikke klagerens advokat. Klageren vidste ikke før i 2009, at advokaten (kurator) ikke havde gjort sit arbejde ordentligt. Det er således ikke korrekt, når det i kendelse af 18. september 2012 er angivet, at det var klagerens advokat, der havde glemt at indsende oplysninger til SKAT mv.

Da Sø- og Handelsrettens advokat må anses for en tredjepart kan sagen genoptages. Det fremgår således af kendelse af 18. september 2012, at bestemmelsen om genoptagelse vil kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige.

Det er bl.a. videre anført, at klageren ikke har haft med virksomheden at gøre siden den 17. december 1997, hvor klageren reelt gik konkurs. Kurator meddelte klageren, at han nu ville overtage ansvaret for virksomheden, og at klageren skulle overdrage samtlige papirer m.v. til ham.

Det er ydermere bl.a. anført, at det fremgår af boregnskabet, at klageren er berettiget til 13.009 kr. i refusion fra SKAT, og at klageren ikke skylder SKAT penge. Kurator er af den opfattelse, at der er begået en fejl, idet SKAT ikke er berettiget til at opkræve penge ved skønsmæssige ansættelser, idet SKAT derimod skylder klageren 13.009 kr.

Der foreligger således flere særlige omstændigheder, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår videre, at fremlæggelsen skal ske senest tre år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan der i visse tilfælde ske ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar i henhold til skatteforvaltningslovens § 32. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at told- og skattemyndighederne kan give tilladelse til ændring af et afgiftstilsvar efter anmodning fra den afgiftspligtige som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er det dog en betingelse, at anmodningen er fremsat senest seks måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 om den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, - som svarer til § 32, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår skatteansættelser - fremgår det bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Endvidere fremgår det, at genoptagelse vil kunne ske i de tilfælde, hvor der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Hertil kommer tilfælde, hvor der er begået fejl af skattemyndighederne, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Det fremgår videre af forarbejderne, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Det fremgår, at anmodningen om genoptagelse af momstilsvarene for perioderne blev modtaget af SKAT den 9. oktober 2011, hvilket tidspunkt ligger mere end tre år efter de respektive angivelsesfristers udløb. Der er derfor ikke grundlag for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Retten finder det med det af klageren anførte ikke i tilstrækkelig grad godtgjort eller dokumenteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Retten henser herved særligt til størrelsen af de af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelser set i forhold til det af klageren oplyste om, hvad afgiftstilsvaret for perioderne skulle have været. Endvidere er det ikke med det fremlagte godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har været forhindret i at anmode om genoptagelse tidligere.

Retten bemærker endvidere, at fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, på seks måneder, under alle omstændigheder må anses for sprunget, idet klageren har oplyst, at han først i 2009 blev bekendt med forholdene, og anmodningen om genoptagelse blev modtaget hos SKAT den 9. oktober 2011.

Fra praksis kan bl.a. henvises til Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013, refereret i SKM 2013.739 ØLR.

Derfor fastholdes den genoptagne kendelse af 18. september 2012.