Kendelse af 11-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2014

Sagens emne

Klagen skyldes, at SKAT alene delvist har imødekommet en anmodning fra [virksomhed1] A/S, herefter benævnt selskabet, vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af ansatte og VIP-gæster/potentielle kunder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Sagens oplysninger

Selskabet er ét [...] oplevelsescentre med 900.000 årlige gæster til messer, udstillinger, kultur, events, møder, kongresser, fester samt sportsbegivenheder.

Selskabet er en koncern, der tæller [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5]. Størrelsen og fleksibiliteten hos selskabet betyder, at selskabet kan tilbyde alt lige fra mindre møder for 15 personer, kongresser for 2.000 deltagere, fodboldkampe med 11.000 fans, store koncerter eller messer for 50.000 gæster.

Selskabet har den 17. december 2010 anmodet om tilbagebetaling af indgående afgift vedrørende udgifter til bespisning af ansatte og kunder under møder i virksomheden for perioden 1. oktober 1994 til 31. december 2009, jf. SKATs styresignal offentliggjort ved SKM2010.622.SKAT. SKAT har ved afgørelse af 12. juli 2012 imødekommet selskabets anmodning delvist.

Selskabet har bl.a. bespist følgende, herunder i forbindelse med diverse arrangementer:

Personale

Der er tale om forskellige kategorier af personale:

VIP-gæster

VIP-gæster/potentielle kunder

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende bespisning af personale og VIP-gæster/potentielle kunder med i alt 976.802 kr.

SKAT har anført følgende:

Bespisning af personale og frivillige i forbindelse med arrangementer

Udgifter til bespisning af personale og frivillige m.v. i forbindelse med store koncertarrangementer kan ikke anses som udgifter til sådanne møder, som er omtalt i EU-domstolens afgørelser, der nødvendiggør, at arbejdsgiveren sørger for bespisning.

De omhandlede udgifter er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, hvorfor der ikke kan gives fradrag for disse.

Bespisning af personale og frivillige m.v. kan ikke anses som værende omfattet af bespisning i forbindelse med konkret uvarslet overarbejde, jf. SKM2011.829.SKAT, hvoraf fremgår følgende:

”Skatteministeriet er af den opfattelse, at betingelserne for fradragsret for moms ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde.”

I Skatterådets bindende svar, SKM2012.63.SR, godkendte Skatterådet ikke fradrag for udgifter til bespisning af personale i forbindelse med høstarbejde. Skatterådet fandt, at overarbejde i høsttiden er en almindeligt forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel spørger som medarbejdere kan forudse vil komme. Medarbejderne er i praksis ikke tvunget til at modtage bespisningen, der er stillet til rådighed, og kan i stedet vælge at medbringe en madpakke. Måltidet skal ikke nødvendigvis indtages samtidig med de øvrige høstmedarbejdere. Skatterådet fandt derfor, at der ikke var tale om konkret uvarslet overarbejde.

Ved konkret uvarslet overarbejde skal forstås overarbejde, som ikke er planlagt, og som beordres samme dag, således at det ikke har været muligt at medbringe madpakke.

Der er ikke tale om konkret uvarslet overarbejde i nærværende situation, idet samtlige medarbejdere på forhånd ved, at et givent arrangement finder sted. De enkelte medarbejdere har derfor haft mulighed for at medbringe madpakke e.l.

Tilbagebetaling af ikke fratrukket moms vedrørende de omhandlede udgifter er derfor ikke omfattet af SKM2010.622.SKAT.

Bespisning af gæster/VIP i forbindelse med arrangementer

Udgifter til bespisning af gæster/VIP-gæster m.v. i forbindelse med arrangementer kan ikke anses for udgifter i forbindelse med møder af streng erhvervsmæssig karakter. De afholdte arrangementer kan ikke anses for værende sådanne møder, som er omtalt i EU-domstolens afgørelser.

Bespisning af forretningsforbindelser i forbindelse med arrangementer må anses for værende repræsentation, for hvilke der ikke er momsfradrag, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5.

Tilbagebetaling af ikke fratrukket moms på disse udgifter er derfor ikke omfattet af SKM2010.622.SKAT.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentanter har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til momsfradrag for udgifter til bespisning af VIP-gæster og personale i egne lokaler i forbindelse med arrangementer, jf. momslovens § 37.

Selskabet er herunder berettiget til fradrag for udgifter til bespisning af eget personale, herunder frivillige fra hjemmeværnet, Røde Kors og foreninger samt underleverandørers og arrangørers personale i forbindelse med afholdelse af arrangementer, hvor tilrettelæggelsen af arbejdet nødvendiggør, at indtagelsen af måltider foretages med kort varsel.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at selskabet har ret til et skønsmæssigt momsfradrag for udgifter til bespisning af de medarbejdere, som deltager i husets kantineordning, hvoraf selskabet afregner moms af medarbejdernes betaling, bespisning af underleverandørers personale, hvor selskabet efter aftale med underleverandørerne forestår bespisning af deres personale, bespisning af arrangørens personale, hvor det ligeledes er en del af aftalen, at selskabet forestår bespisning af arrangørens personale, samt bespisning af hjemmeværnets, Røde Kors’ og foreningers frivillige, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Faktiske omstændigheder

Selskabet har siden 1954 været kendt for sine store messehaller. I takt med udviklingen og den stigende konkurrence fra andre udbydere, har selskabet løbende udvidet sine aktiviteter og arbejder kontinuerligt på at tænke i nye retninger, for at fastholde sine forretninger.

Det er afgørende for selskabets fortsatte drift, at der tiltrækkes store arrangementer til hallerne, herunder firmafester, koncerter og sportsarrangementer m.v.

Selskabet står i den forbindelse konstant overfor en udfordring i forhold til præsentation af disse produkter.

I forbindelse med salgs- og markedsføringsaktiviteter inviterer langt de fleste virksomheder kunder til møder for at fremvise og give kunderne tilstrækkelig viden om deres produkter/ydelser, således at kunderne vælger at lægge deres ordre i de pågældende virksomheder.

Selskabet inviterer på tilsvarende måde forretningsforbindelser til salgs- og markedsføringsaktiviteter. Selskabet afholder eksempelvis møder med relevante forretningsforbindelser i tilknytning til store arrangementer, hvor der er mulighed for at indgå aftale med de pågældende forretningsforbindelser, om at placere tilsvarende arrangementer hos selskabet.

For at give arrangørerne af de forskellige arrangementer et helhedsindtryk af selskabets ydelser og håndtering af arrangementer er det vigtigt, at afholde kundemøderne i forbindelse med at sammenlignelige arrangementer afvikles. Kun på disse tidspunkter kan potentielle kunder og forretningsforbindelser få indtrykket af, hvordan deres arrangement vil blive, hvis de vælger at placere deres arrangement hos selskabet.

Da der er tale om store arrangementer, som eksempelvis shows, koncerter, internationale sportsbegivenheder og messer, forhandles der ikke blot med én eller to repræsentanter. Det er ofte et helt team bestående af op til 20 til 30 personer, som deltager i drøftelserne af afviklingen af et arrangement.

Kundemøderne, der knytter sig til de store arrangementer, benævnes i daglig tale hos selskabet som ”VIP-arrangementer”, og er en del af selskabets salgs- og markedsføringsmæssige tiltag for at fremvise og sælge de ydelser, som selskabet kan præstere. Formålet med kundemøderne er således at få arrangørerne til at placere deres shows, koncerter, internationale messer og sportsbegivenheder hos selskabet, herunder at forhandle vilkårene for placeringen af de pågældende arrangementer hos selskabet.

Det officielle arrangement på dagen er underordnet i forhold til at fremvise, hvorledes selskabet afvikler og håndterer sådanne arrangementer. Det afgørende for kundemøderne er, at der afvikles sammenlignelige arrangementer, således at kunden kan forholde sig til, hvordan selskabet afvikler de forskellige udfordringer, der er til håndtering af et stort publikum og tekniske ressourcer, som skal bruges for afvikling af de forskellige typer af arrangementer.

Formålet med VIP-arrangementerne er at give forretningsforbindelserne en unik mulighed for at komme rundt og se selskabets håndtering af store arrangementer, mens alle ansatte arbejder på højtryk. Forretningsforbindelserne kan dermed danne sig et helhedsindtryk af selskabets håndtering af de forskellige ydelser, herunder håndtering af mad, parkeringsfaciliteter, toiletforhold, betjening, lyd, lys m.v. Håndteringen af alle de forskellige ydelser, som selskabet kan præstere, er vigtige for et godt helhedsindtryk for deltagere i et arrangement.

Når medierne eksempelvis bedømmer en koncert, er det ofte omgivelserne, herunder lyd, logistik i forbindelse med at komme til og fra koncerten, der får stor indflydelse på, om en koncert har været en god oplevelse eller ej. Derfor er det meget vigtigt for selskabets salgs- og markedsføring at afholde kundemøder i tilknytning til afvikling af de store arrangementer, således at arrangørerne får et helhedsbillede af, om selskabet kan håndtere store arrangementer tilfredsstillende.

Afhængig af starttidspunkt og varighed af kundemøderne bespises deltagerne i kundemødet i selskabets lokaler, hvor arrangementerne afvikles. Under spisningen er der rig mulighed for kommercielle drøftelser, herunder drøftelse af detaljer for de kommende arrangørers arrangementer.

Selskabets hovedprodukt er lokaliteterne, herunder serviceydelserne i forbindelse med arrangørernes afvikling af arrangementerne. I tilknytning til de omhandlede arrangementer har selskabet mulighed for at skabe yderligere omsætning bl.a. i form af salg af restaurationsydelser.

Ud over møde med selve arrangørerne, har selskabet derfor tillige fokus på større virksomheder, som ønsker at gøre brug af arrangørernes events. Selskabet arbejder i denne forbindelse på at tilbyde en samlet oplevelse, således at eventsene kombineres med en restaurationsydelse.

Virksomheder får tilknyttet eget projektteam, som giver professionel sparring og personlig betjening igennem hele forløbet. Når virksomheder gør brug af disse arrangementer får de adgang til:

Navngivne virksomheder har gjort brug af denne kombination, hvor selskabet har stået for firmaarrangementer med bespisning af op til 1.000 medarbejdere i forskellige virksomhedskoncerner med efterfølgende koncert eller deltagelse i sportsbegivenheder m.v.

Valg af menu til VIP-arrangementerne er sammensat således, at der er tale om en produktfremvisning af den type af menuer, som selskabet kan levere til de ovenfor nævnte firmaarrangementer.

I forbindelse med events vil der som oftest blive afholdt flere kundemøder på én gang, hvor forskellige repræsentanter fra selskabet har ansvaret for hver deres kundegruppe. Det vil således kunne forekomme, at der bliver bespist imellem 100-200 VIP-gæster til samme event.

Selskabet forsøger at samle VIP-arrangementerne til så få events som muligt. Indtil 2010 har der været 3-4 VIP-arrangementer pr. år. Efter indvielse af [virksomhed5] i oktober 2010 har selskabet fået endnu større fokus på kombinationen af firmaarrangementer, hvilket betyder, at der i dag afholdes mellem 8-10 VIP-arrangementer årligt.

Lokalpolitikere vil ofte være inddraget i de store arrangementer. Når der er tale om store internationale arrangementer, samt arrangementer for DR, vil landspolitikere ligeledes være inddraget i møderne.

Selve afviklingen af store arrangementer

I forbindelse med afholdelse af store arrangementer, som f.eks. koncerter, internationale messer og sportsbegivenheder m.v., indkaldes alt personale. Herunder både fast personale, løse medarbejdere og foreningsfrivillige m.v. til vagt.

Fælles for disse kategorier er, at selskabet har instruktionsbeføjelsen for, hvad den enkelte skal udføre på sin vagt. Undtaget herfra er kun hjemmeværnet, som indsættes som støtte til det lokale politi.

Vagter i forbindelse med afholdelse af arrangementer er typisk på 8-12 timer og består i f.eks. rengøringspersonale, tjenere, barpersonale, køkkenpersonale, vagter, sameritter, pladsanvisere m.v.

Ved afvikling af de store arrangementer har personalegrupperne ingen på forhånd fastlagte pauser, idet pauserne skal afvikles mellem spidsbelastninger m.v. Der er ikke mulighed for at forlade selskabets område under en vagt til de store arrangementer, idet personalet skal stå til rådighed for selskabet under hele vagten.

Alt personale bespises derfor af selskabet og bespisningen sker enten i kantinen eller i cafeteriet, afhængig af arrangementet. Der skelnes ikke mellem servering til personale omfattet af kantineordningen eller øvrigt personale, herunder arrangørernes personale.

De grupper, som er omtalt personale i opgørelsen af moms, vedrører følgende:

1. Fastansat personale omfattet af kantineordningen

2. Fastansat personale udenfor kantineordningen

3. Løse medarbejdere indkaldt til det specifikke arrangement

4. Hjemmeværnet, Røde Kors og foreningsfrivillige, hvor selskabet betaler hjemmeværnet

og foreningerne for det arbejde som udføres. Herunder er det aftalt, at selskabet bespi-

ser de personer, som hjemmeværnet og foreningerne sender til at udføre arbejdet

5. Underleverandørers personale

6. Arrangørers personale

Det er således ikke alene bespisning af selskabets eget personale, som er omfattet af opgørelsen.

Der er hidtil ikke taget momsfradrag for bespisning af personale, heller ikke en forholdsmæssig andel, som kan henføres til medarbejdere omfattet af kantineordningen, eller eksternes personalegrupper, som selskabet har bespist efter aftale.

Tidspunktet for, hvornår personalet har mulighed for at indtage et måltid, afhænger fuldstændig af deres jobfunktion på dagen og arrangementets karakter. Maden indtages således, når der er tid til det, efter instruks fra en overordnet, og pausens varighed afhænger tillige af travlhed og jobfunktion. Af samme årsag må de ansatte ikke forlade selskabets område i deres spisepause, da de til enhver tid kan blive tilkaldt, hvis pludselig travlhed opstår i deres jobfunktion.

Personalet har med andre ord ingen indflydelse på hverken måltidets art, eller hvor og hvornår maden skal indtages.

Såfremt selskabet ikke tilrettelægger bespisning af personalet fleksibelt, kan selskabet forvente en udgiftsstigning til aflønning af yderligere personale. Set i forhold til bemandingstimerne til arrangementerne, vil det svare til en stigning på mellem 10 og 15 % pr. arrangement, men i henhold til selskabets overenskomst, skal hver ansat aflønnes med minimum 4 timers betaling, hvorfor udgiften til lønninger må forventes at stige med 25 %, hvis der ikke er mulighed for at tilrettelægge en fleksibel bespisning af personalet.

Selskabet afholder 30-50 store arrangementer årligt, hvor der sker en form for bespisning, enten af personale, VIP- gæster eller ved morgenmøder i forbindelse med messer (sidstnævnte punkt er ikke påklaget, da fradrag herfor allerede er anerkendt af SKAT).

Ved ca. 10 arrangementer om året sker der bespisning af personale.

Bemærkninger

EU-domstolen afsagde den 11. december 2008 dom i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, omkring virksomheders mulighed for momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte.

I forlængelse af dommen udsendte SKAT styresignalet SKM2010.622.SKAT omkring genoptagelse af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden.

Afholdelse af VIP-arrangementer

På baggrund af EU-dommen og SKATs styresignal er udgifter til bespisning af forretningsforbindelser m.v. i forbindelse med afvikling af møder fradragsberettiget efter momslovens § 37.

Spørgsmålet for EU-domstolen i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, omhandler netop muligheden for momsfradrag for bespisning af kunder og potentielle kunder i forbindelse med virksomheders salgs- og markedsføringsaktiviteter.

Den ene part, Astra Zeneca, beskrives i dommen som en medicinalvirksomhed, der i forbindelse med virksomhedens salgs- og markedsføringsaktiviteter inviterer læger og andet sundhedspersonale til møder for at give dem viden om sygdomme, samt placering og brug af virksomhedens lægemidler. Om møderne oplyses det, at disse kan strække sig fra et par timers varighed til hele dage.

Domstolen udtaler i sagen, at det afgørende for om udgiften er fradragsberettiget, er om virksomheden leverer ydelser uden vederlag til formål, der er virksomheden uvedkommende. Domstolen udtaler videre, at gratis bespisning af forretningsforbindelser i egne lokaler i forbindelse med afholdelse af møder, hvor de omhandlede måltider serveres, når dette er nødvendigt på grund af mødetidspunktet og på grund af mødets varighed, vil være indicier for, at den omhandlede bespisning finder sted til formål, der ikke er virksomheden uvedkommende (dommens præmis 51-54).

For selskabet er det vigtigt, at arrangører af koncerter, shows samt store internationale messer og sportsbegivenheder ved, hvordan selskabet håndterer sådanne arrangementer. For at tiltrække arrangørerne, bliver selskabet nødt til at afvikle kundemøder i forbindelse med sammenlignelige arrangementer, som arrangørerne vil afvikle, således at selskabet kan illustrere, hvordan de fagligt håndterer store arrangementer.

Det er vurderingen, at forholdene og baggrunden for afholdelse af VIP-arrangementer for potentielle kunder og forretningsforbindelser, er direkte sammenlignelige med den rejste sag i C-374/07, Danfoss A/S og Astra Zeneca A/S, idet de såkaldte VIP-arrangementer alene afholdes med henblik på at fremvise selskabets ydelser, således at arrangørerne vælger at placere deres arrangement hos selskabet. Forretningsforbindelserne bliver bespist i selskabets egne lokaler, således at fremvisningen af arrangementerne effektiviseres.

Udgifterne skal således ikke betragtes som repræsentationsudgifter. Begrebet ”repræsentation” dækker over ”opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed overfor forretningsforbindelser”.

De omhandlede udgifter til bespisning af forretningsforbindelser er udgifter af streng erhvervsmæssig karakter, hvorfor udgifterne hertil er fradragsberettigede, jf. momslovens § 37. Det eneste formål med kundemøderne er, at kunderne skal købe selskabets ydelser, således at de store arrangementer ikke går til andre byer.

At udgifterne skal betragtes som udgifter af streng erhvervsmæssig karakter forstærkes af anvendelsesområdet for momslovens § 42, stk. 2, omkring restaurationsydelser. Det følger heraf, at restaurationsydelser er fradragsberettiget, om end i begrænset omfang, når udgiften er af streng erhvervsmæssig karakter.

I en tolkning af bestemmelsens rækkevidde har Styrelsen i TfS2000.442 udtalt, at det må lægges til grund, at udgifter til hotel- og restaurationsydelser, der afholdes af en erhvervsvirksomhed, som udgangspunkt må anses at være af strengt erhvervsmæssig karakter. Styrelsen udtaler endvidere, at det i den forbindelse i mindre grad er væsentligt, i hvilken anledning udgiften afholdes, herunder hvem udgiften retter sig imod, blot der ikke er tale om, at udgiften er af privat karakter og ikke vedrører luksusforbrug.

Hvis selskabet i stedet havde valgt at afholde bespisningen til sine salgs- og markedsføringsarrangementer for samme målgruppe ude i byen, ville udgiften hertil utvivlsomt blive betragtet som værende en udgift af streng erhvervsmæssig karakter med ret til kvart momsfradrag. Det, at selskabet har valgt at bespise sine forretningsforbindelser i egne lokaler, således at fremvisningen af selskabets ydelser gøres mest effektivt, kan ikke føre til, at bespisningen må anses for at være virksomheden uvedkommende.

Placeringen af bespisningen af kundemøder i tilknytning til de store arrangementer kan ikke være afgørende for, om udgiften hertil skal karakteriseres som ”streng erhvervsmæssig” eller ej.

Det overordnede formål med afholdelsen af kundearrangementerne er at skabe øgede momspligtige indtægter til selskabet.

En nægtelse af fradrag for udgifter til møderne med forretningsforbindelser, som er af streng erhvervsmæssig karakter og dermed ikke er virksomheden uvedkommende, strider mod princippet om momsens neutralitet, som momsloven bygger på.

Bespisning af personale og frivillige i forbindelse med arrangementer

Begrebet bespisning af personale hos selskabet dækker ikke alene over bespisning af selskabets personale.

Virksomheder har ikke fradrag for moms af udgifter til kost til virksomhedens personale, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, når udgiften må anses for en privat udgift.

Når kost er en privat udgift, må det med rette kunne antages, at man som privatperson også selv råder over, hvilken frokost man ønsker at indtage, herunder hvor maden indtages.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver fratager en medarbejder disse valg og faktisk gør det nødvendigt for den ansatte f.eks. at indtage et bestemt måltid på arbejdssteder, der er i virksomhedens interesse, for at kunne effektivisere servicen overfor publikum til store arrangementer, er det vurderingen, at udgiften hertil ikke længere er omfattet af begrebet kost i momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

I disse tilfælde indretter den ansatte sig efter nogle særlige krav, der alene tjener arbejdsgiverens erhvervsmæssige formål og ikke den ansattes egne private formål. Måltidet, der serveres gratis af arbejdsgiveren, kan derfor ikke længere anses som en sparet privatudgift, jf. forslag til afgørelse i sag C-371/71, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, præmis 46-54.

Bespisning af personale i forbindelse med afvikling af de store arrangementer sker alene i selskabets interesse, således at pauser kan tilpasses mellem spidsbelastningsperioder i de forskellige jobfunktioner.

Der ses i praksis tillige andre eksempler på, at en udgift, uanset at denne kan have karakter af at være en sparet privat udgift, alligevel anses som en fradragsberettiget udgift i virksomheden. Som eksempel herpå kan nævnes praksis for kørsel mellem hjem og arbejde i varebiler. Som udgangspunkt vil en sådan kørsel være virksomheden uvedkommende og vil afskære retten til fradrag, jf. § 41, stk. 1. I henhold til praksis i SKM2008.354.SKAT, anses kørsel mellem hjem og arbejde alligevel som en fradragsberettiget udgift, uanset medarbejderens private fordel herved, når kørslen er erhvervsmæssigt begrundet, hvilket er tilfældet, når der er tale om en medarbejder med skiftende arbejdssteder.

På samme måde anerkendes der i praksis momsfradrag for en virksomheds udgifter til civilbeklædning til medarbejdere, når nærmere betingelser er opfyldt, uanset at udgiften hertil, alt andet lige, betyder en besparelse for den ansatte, som i sin arbejdstid ikke slider på sin egen garderobe.

At gratis bespisning af medarbejdere ikke altid er omfattet af fradragsbegrænsningen i momslovens § 41, stk. 1, følger direkte af sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, særligt præmisserne 56-65. Det følger af EU-dommen, at en arbejdsgivers bespisning af personale er fradragsberettiget, når udgiften hverken kan anses som udført til den ansattes private formål eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, særligt præmis 61-62.

Domstolen lægger i sagen vægt på, om den konkrete servering sker af hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet, da dette udgør et indicium for, at serveringen sker med henblik på formål, der ikke er virksomheden uvedkommende.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt bespisningen sker til den ansattes private formål, udtaler domstolen generelt, at det normalt tilkommer den ansatte selv at vælge sine måltiders art, samt præcist hvor og også hvornår disse indtages. Arbejdsgiveren er ikke inddraget i disse valg, idet den ansatte blot skal indfinde sig på arbejdet til de aftalte tidspunkter og dér udføre sit sædvanlige arbejde, jf. præmis 57.

I de tilfælde, hvor den ansatte fratages disse personlige valg, og hvor virksomhedens behov nødvendiggør, at arbejdsgiveren selv sørger for bespisningen, finder bespisningen ikke sted med henblik på medarbejdernes private behov og bespisningen foretages til formål, som ikke er virksomheden uvedkommende. Den personlige fordel, som den ansatte opnår herved, er blot af underordnet betydning.

Ud fra domstolens generelle udtalelser kan det udledes, at bespisning af medarbejdere under møder i virksomheden blot er et eksempel på tilfælde, hvor denne udgift ikke er omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Det afgørende for momsfradrag i henhold til EU-dommen er, om udgiften til bespisning afholdes i virksomhedens interesse.

Ved store arrangementer som eksempelvis koncerter, shows samt internationale messer og sportsbegivenheder, hvor der er op til 50.000 deltagere, er det i selskabets interesse, at alt går planmæssigt og effektivt. Selskabet skal derfor kunne råde over alt personale, som er på vagt. Derudover skal selskabet kunne råde over de frivillige, som foreninger m.v. stiller til rådighed mod betaling.

Da selskabet fratager personalet deres personlige valg af måltider, samt indskrænker deres mulighed for at forlade virksomheden i deres pauser for at indtage et måltid, vil udgiften til bespisning af personale og frivillige anses for erhvervsmæssigt begrundet.

Selskabet afholder alene udgifter til bespisning af personale i forbindelse med afvikling af de store arrangementer, idet disse arrangementer kræver løbende omlægninger af jobfunktioner under arrangementet. Hvis der ikke kan ske løbende tilpasning af medarbejdernes jobfunktioner under vagten, vil dette kunne skabe kaos. I tilknytning til de daglige mindre arrangementer sørger personalet selv for bespisning. En række af medarbejderne har valgt at tage imod selskabets ”frokostordning”. ”Frokostordningen” serverer mad to gange dagligt. Da selskabet har aktiviteter både i dag- og aftentimerne, bliver der serveret mad både til middag og aften.

Retten til momsfradrag for bespisning af personale knytter sig ikke alene til møder i virksomheden, hvilket fremgår af styresignalet SKM2011.829.SKAT, hvor Skatteministeriet selv har tolket EU-dommens anvendelsesområde til tillige at omhandle overarbejde, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Det er dog ikke opfattelsen, at der er tale om overarbejde i nærværende sag. Der er dog henvist til Landsskatterettens praksis offentliggjort ved SKM.2013.499.LSR vedrørende bespisning i forbindelse med overarbejde.

Med henvisning til de faktiske omstændigheder vedrørende selskabets store arrangementer kan bespisning af personale og frivillige ikke tjene de ansattes og de frivilliges private formål. Serveringen sker som led i tilrettelæggelsen af selskabets erhvervsmæssige forhold, hvorfor formålet med serveringen er af streng erhvervsmæssig karakter med ret til momsfradrag, jf. momslovens § 37.

Bespisning af frivillige, som foreninger, Røde Kors og hjemmeværnet stiller til rådighed mod betaling, er endvidere ikke omfattet af momslovens § 41, stk. 1, nr. 5, idet bespisningen ikke knytter sig til repræsentative formål.

I det omfang, at Landsskatteretten ikke kan anerkende, at udgiften er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, er den subsidiære påstand, at selskabet har ret til fradrag for udgifter til bespisning af den del af personalet, der er omfattet af selskabets kantineordning. Udgiften til bespisning i forbindelse med arrangementer opgøres som en samlet udgift. En del af bespisningen vedrører dog bespisning af fast personale, som deltager i selskabets kantineordning, hvoraf selskabet afregner moms af betalingen.

Den del af udgiften til bespisning i forbindelse med arrangementer, som skønsmæssigt kan henføres til bespisning af fast personale, omfattet af kantineordningen, vil derfor være fradragsberettiget, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Bespisning af øvrige personer, som ikke er i et ansættelsesforhold, skal anses som bespisning af forretningsforbindelser, idet bespisningen af forretningsforbindelsernes personale ved afvikling af deres arrangementer er kutyme inden for den pågældende branche.

Bespisning af underleverandørernes og arrangørernes personale skal anses som salg af en restaurationsydelse.

Den gennemsnitlige fordeling af momsbelagte udgifter, der kan henføres til opgørelsen af bespisning af personale, er følgende:

1. Fastansat personale omfattet af kantineordningen 5 %, svarende til 16.333 kr. i moms

2. Fastansat personale udenfor kantineordningen 0 %

3. Løse medarbejdere indkaldt til det specifikke arrangement 10 %, svarende til 32.666 kr. i moms

4. Hjemmeværnet og foreningsfrivillige, hvor selskabet betaler hjemmeværnet og foreningerne for det arbejde som udføres. Herunder er det aftalt, at selskabet bespiser de personer, som hjemmeværnet og foreningerne sender til at udføre arbejdet 57 %, svarende til 186.200 kr. i moms

5. Underleverandørers personale 4 %, svarende til 13.067 kr. i moms

6. Arrangørernes personale 24 %,svarende til 78.400 kr. i moms

Opgørelse

Den samlede moms vedrørende udgifter til bespisning af forretningsforbindelser (VIP-arrangementer/kundemøder) udgør i alt 605.883,40 kr. for perioden 1994 til 2009.

Den samlede moms vedrørende udgifter til bespisning af personale udgør i alt 326.666 kr. for perioden 1994 til 2009.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT alene delvist har imødekommet selskabets anmodning af 17. december 2010 vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af ansatte og kunder i egne lokaler for perioden 1. oktober 1994 til 31. december 2009, jf. SKATs styresignal offentliggjort ved SKM2010.622.SKAT.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår:

”For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

Af momslovens § 42, stk. 1, fremgår:

”Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

(...)

5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. dog stk. 2,

(...).”

Af dagældende skatteforvaltningslov § 31, stk. 2, fremgår:

”Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen (...).”

Af dagældende skatteforvaltningslov § 32, stk. 1, nr. 1, fremgår:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1)Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.”

Ifølge dagældende skatteforvaltningslov § 31, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Ifølge dagældende skatteforvaltningslov § 32, stk. 1, nr. 1, kan et afgiftstilsvar ændres uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, såfremt hidtidig praksis er endelig underkendt ved dom, en Landsskatteretskendelse eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.

EU-domstolen har i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, udtalt sig om dels medlemsstaternes mulighed for opretholdelse af undtagelser fra retten til fradrag af indgående afgift i henhold til standstill-klausulen, jf. 6. direktivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit, dels om virksomhedernes mulighed for vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden, uden at leverancen udløser udtagningsmoms, jf. 6. direktivs artikel 6, stk. 2, litra a) og b). Selskaberne havde i henhold til national praksis fradraget den fulde indgående afgift og beregnet udtagningsmoms.

Domstolen udtalte, jf. præmis 44, at det vil være i strid med standstill-klausulen i 6. direktivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit, såfremt en medlemsstat efter direktivets ikrafttrædelsestidspunkt anvender en undtagelse fra retten til fradrag for indgående afgift, efter at medlemsstaten gennem administrativ praksis har anerkendt fuld fradragsret. Som følge heraf kan momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, ikke anvendes til at begrænse retten til fradrag af den indgående afgift i forbindelse med vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden.

Videre udtalte domstolen, at 6. direktivs artikel 6, stk. 2, som udgangspunkt omfatter vederlagsfri bespisning af ansatte i virksomhedens lokaler, medmindre virksomhedens behov – såsom behovet for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt – gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisningen, jf. præmis 65. I de særlige tilfælde, hvor virksomhedens behov gør det nødvendigt at sørge for vederlagsfri bespisning af personalet i forbindelse med afholdelse af møder i virksomheden, er leverancen ikke omfattet af begrebet ”virksomheden uvedkommende formål”, jf. 6. direktivs artikel 6, stk. 2. En sådan vederlagsfri bespisning skal således ikke sidestilles med levering af en tjenesteydelse uden vederlag, hvorfor der ikke skal beregnes udtagningsmoms.

Endvidere udtalte domstolen, at 6. direktivs artikel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke omfatter vederlagsfri servering af måltider i virksomheders kantiner for forretningsforbindelser under møder, der afholdes i disse virksomheders lokaler, når det fremgår af objektive data, at disse måltider serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. præmis 65. Sådanne leverancer er heller ikke omfattet af begrebet ”virksomheden uvedkommende formål”, jf. 6. direktivs artikel 6, stk. 2, hvorfor disse heller ikke skal sidestilles med levering af en tjenesteydelse uden vederlag, hvorfor der ikke skal beregnes udtagningsmoms.

Som følge af EU-domstolens dom i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, har SKAT udsendt styresignal offentliggjort ved SKM2010.622.SKAT den 4. oktober 2010, hvorefter praksis, ifølge hvilken der ikke var fradragsret for moms af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i forbindelse med møder i virksomheden, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, er ændret. For så vidt angår praksisændringens omfang er anført følgende i SKM2010.622.SKAT:

”Genoptagelse

Virksomheder der efter den hidtidige praksis ikke har taget fradragsret, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5 eller som har beregnet udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 2, ved bespisning mm. af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret.”

Selskabet har ifølge det oplyste ikke fratrukket den indgående afgift af udgifter til bespisning af personale, herunder eget personale, frivillige m.v., underleverandørers og arrangørers personale i forbindelse med bespisning i egne lokaler.

Selskabet har endvidere ikke fratrukket den indgående afgift af udgifter til bespisning af VIP-gæster/potentielle kunder i forbindelse med bespisning i egne lokaler.

Principal påstand - Personale - Ordinær og ekstraordinær genoptagelse

Ifølge momslovens § 37, stk. 1, er der fradrag af den indgående afgift af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige transaktioner.

Af undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, følger, at der som udgangspunkt ikke er fradragsret for den indgående afgift for de i bestemmelsen nr. 1 – nr. 7. opregnede indkøb, herunder kost til virksomhedens personale, jf. nr. 1.

Landsskatteretten bemærker, at begrebet ”virksomhedens personale” foruden de i selskabet ansatte også omfatter eksempelvis frivillige m.v., der i henhold til en konkret aftale er underlagt selskabets instruktionsbeføjelse. Derimod omfatter begrebet ikke andre virksomheders personale, herunder underleverandørernes og arrangørernes personale. Frivillige m.v. anses således for underlagt selskabets instruktionsbeføjelse i henhold til konkret aftale på lige fod med selskabets egne ansatte og dermed for ”virksomhedens (selskabets) personale”. For så vidt angår bespisning af underleverandørernes og arrangørernes ansatte er det oplyst, at bespisningen sker efter særskilt aftale med disse.

Således som sagen foreligger oplyst over for Landsskatteretten, finder Landsskatteretten ikke, at bespisning af personale, herunder selskabets personale, frivillige m.v., underleverandørers og arrangørers personale, er omfattet af den nationale praksis som er omhandlet i SKM2010.622.SKAT.

Selskabet er herunder således ikke berettiget til fradrag af indgående afgift for udgifter til bespisning af personale, hvor tilrettelæggelsen af arbejdet nødvendiggør, at indtagelsen af måltider foretages med kort varsel. Der er herved henset til, at det forhold, at måltider skal indtages med kort varsel, ikke ses omfattet af EU-domstolens dom i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S. Endvidere bemærkes, at der i sagen ikke er tale om konkret uvarslet overarbejde, jf. Skatteministeriets styresignal offentliggjort den 19. december 2011 ved SKM2011.829.SKAT og Landsskatterettens praksis offentliggjort ved SKM.2013.499.LSR.

Som følge heraf er det med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning af den 17. december 2010 vedrørende den principale påstand, herunder vedrørende personale, for så vidt angår såvel den ordinære og ekstraordinære periode, idet anmodningen om genoptagelse vedrørende dette forhold ikke er omfattet af SKM2010.622.SKAT.

Det bemærkes, at anmodningen om genoptagelse i henhold til SKM2010.622.SKAT alene knytter sig til den principale påstand.

Subsidiær påstand – personale – ordinær genoptagelse

Det bemærkes, at den subsidiære påstand alene kan knytte sig til anmodningen om genoptagelse af den ordinære periode, idet anmodningen om genoptagelse vedrørende forholdet personale ikke er anset for omfattet af SKM2010.622.SKAT.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1, er der fradrag af den indgående afgift af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige transaktioner.

Ifølge momslovens § 38, stk. 2, er der udelukkende fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Af undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, følger, at der som udgangspunkt ikke er fradragsret for den indgående afgift for de i bestemmelsen nr. 1 – nr. 7. opregnede indkøb, herunder kost til virksomhedens personale, jf. nr. 1.

Det bemærkes vedrørende den subsidiære påstand, som anført tidligere, at begrebet ”virksomhedens personale” foruden de i selskabet ansatte også omfatter eksempelvis frivillige m.v., der i henhold til en konkret aftale er underlagt selskabets instruktionsbeføjelse. Derimod omfatter begrebet ikke andre virksomheders personale, herunder underleverandørernes og arrangørernes personale. Frivillige m.v. anses således for underlagt selskabets instruktionsbeføjelse i henhold til konkret aftale på lige fod med selskabets egne ansatte og dermed for ”virksomhedens (selskabets) personale”. For så vidt angår bespisning af underleverandørernes og arrangørernes ansatte er det oplyst, at bespisningen sker efter særskilt aftale med disse.

Således som sagen foreligger oplyst over for Landsskatteretten, finder Landsskatteretten ikke, at der kan godkendes fradrag for indgående afgift af udgifter til bespisning af frivillige m.v. i henhold til branchekutyme, idet dette personale anses for underlagt selskabets instruktionsbeføjelse i henhold til konkret aftale på lige fod med selskabets egne ansatte, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår udgifter til bespisning af underleverandørers og arrangørers personale i henhold til særskilt aftale med disse, samt bespisning af fast personale, som deltager i selskabets kantineordning, og som alligevel skulle bespises under samme forhold, bemærker Landsskatteretten, at såfremt selskabet bespiser disse mod vederlag, jf. momslovens § 4, kan der godkendes fradrag. Hertil bemærkes, at fradrag er betinget af behørig dokumentation.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende den ekstraordinære periode for så vidt angår forholdet vedrørende personale og delvist vedrørende den ordinære periode, idet retten finder, at der kan godkendes fradrag for indgående afgift for udgifter til bespisning af underleverandørers og arrangørers personale samt bespisning af fast personale, som deltager i selskabets kantineordning, ved fremlæggelse af behørig dokumentation over for SKAT, hvilket er tiltrådt af SKAT, Jura.

VIP-gæster/potentielle kunder

Ifølge momslovens § 37, stk. 1, er der fradrag af den indgående afgift af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige transaktioner.

Ifølge momslovens § 38, stk. 2, er der udelukkende fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Af undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, følger, at der som udgangspunkt ikke er fradragsret for den indgående afgift for de i bestemmelsen nr. 1 – nr. 7 opregnede indkøb, herunder til repræsentation, jf. nr. 5.

EU-domstolen har i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, udtalt, at 6. direktivs artikel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke omfatter vederlagsfri servering af måltider i virksomheders kantiner for forretningsforbindelser under møder, der afholdes i disse virksomheders lokaler, når det fremgår af objektive data, at disse måltider serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. præmis 65. Sådanne leverancer er heller ikke omfattet af begrebet ”virksomheden uvedkommende formål”, jf. 6. direktivs artikel 6, stk. 2, hvorfor disse heller ikke skal sidestilles med levering af en tjenesteydelse uden vederlag, hvorfor der ikke skal beregnes udtagningsmoms.

Det fremgår af sagen for EU-domstolen, at AstraZeneca var/er en medicinalvirksomhed, der i forbindelse med virksomhedens salgs- og markedsføringsaktiviteter inviterede læger og andet sundhedspersonale til møder for at give dem viden om sygdomme samt om placering og brug af virksomhedens lægemidler. Afhængig af mødernes starttidspunkt og længde – som kunne strække sig fra et par timers varighed til hele dage – blev deltagerne bespist vederlagsfrit i selskabets kantine, der desuden blev anvendt til salg af mad og drikkevarer til personalet, jf. præmis 16 i sagen.

Skatteministeriet tog efter EU-domstolens dom i sagen bekræftende til genmæle over for AstraZeneca.

Således som sagen foreligger oplyst over for Landsskatteretten, finder Landsskatteretten det godtgjort, at selskabet, for så vidt angår bespisning af VIP-gæster/potentielle kunder, er omfattet af SKATs styresignal offentliggjort ved SKM2010.622.SKAT den 4. oktober 2010, idet bespisningen vedrører forretningsforbindelser, potentielle kunder, under møder, arrangementer, i virksomheden samt at måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter.

Landsskatteretten har herunder henset til, at selskabet, i lighed med AstraZeneca, i forbindelse med selskabets salgs- og markedsføringsaktiviteter inviterer potentielle kunder til arrangementer for at give dem viden om selskabets produkter. Afhængig af arrangementet bliver disse bespist vederlagsfrit i selskabets lokaler.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse vedrørende det påklagede forhold, hvilket er tiltrådt af SKAT, Jura.

Det overlades til SKAT at vurdere relevant dokumentationsmateriale og foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.