Kendelse af 19-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar med i alt 235.668 kr. for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter klageren) foretog den 1. april 1994 en dansk momsregistrering (SE-nr. [...1]) for [virksomhed1], [virksomhed2] Limited med anpartsselskabet [virksomhed3] ApS som herboende repræsentant. Hovedbranchen var anført med ”620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi”.

Klagerens repræsentant har anført, at momsregistreringen vedrørte afgiftspligtige leverancer, som selskabet [virksomhed2] Limited (herefter selskabet) udførte i Danmark.

Det fremgår af selskabets registreringsbevis, at selskabet var registreret på Gibraltar. Det fremgår videre af selskabets ejercertifikat nr. 2 og 3, at henholdsvis person [A] og person [B] var registeret med henholdsvis én aktie a £1 og 99 aktier af £1 pr. den 3. oktober 1991. Ejercertifikat nr. 1 er ikke fremlagt.

Selskabet havde ifølge SKATs oplysninger adresse på [adresse1], [ø1], Kanaløerne, [...]. [ø2] Police, afdelingen for bedrageri og økonomisk kriminalitet, har den 6. februar 1995 i forbindelse med en tidligere efterforskning af klagerens bror oplyst, at adressen er hjemsted for en lokal beboer, som tilbyder ydelser omfattende tilvejebringelse af postadresser, proforma bestyrelsesposter, sekretærservice samt muligheder for besvarelser af fax og telefon. Endvidere har [ø2] Police oplyst, at hver kunde tildeles et lejlighedsnummer, som i de fleste tilfælde blot refererer til en skuffe i et skuffesystem (dueslag).

SKAT anmodede i 2011 selskabet om regnskabsmateriale for 2005–2010, herunder bl.a. specifikation og dokumentation for omsætning i Danmark samt momsopgørelser. SKAT modtog bl.a. selskabets momsopgørelser for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2010 samt selskabets kontoudtog fra [finans1]. Det er oplyst af SKAT, at selskabets momsbetalinger til SKAT blev foretaget fra denne konto.

Videre modtog SKAT gennem myndighederne i [ø2], Kanaløerne, en udskrift fra selskabets bankkonto hos [finans2] i [ø2]. Kontoen var oprettet i danske kroner. Af kontoudskriften fremgår bl.a. pengeoverførsler fra det danske forsikringsselskab [virksomhed4] A/S til selskabet. Det fremgår heraf, at der var indsætninger fra forsikringsselskabet med i alt 244.941 kr. i 2005, 397.556 kr. i 2006, 243.009 kr. i 2007, 57.165 kr. i 2008 og 2.567 kr. i 2009, samlet 945.238 kr. Disse indsætninger fremgår ikke af selskabets momsregnskaber for perioden.

Repræsentanten har anført, at selskabets aktivitet i Danmark bestod af mindre supplerende salg af hardware samt levering af konsulentydelser. Selskabets aktivitet blev ifølge repræsentanten hovedsageligt udført af konsulenter bosat i Danmark. Konsulenterne sendte løbende fakturaer med moms til selskabet, der herefter viderefakturerede med moms til de danske kunder. Det er videre anført af repræsentanten, at klageren var én af to fastansatte konsulenter.

Klageren har oplyst, at hans konsulentarbejde for selskabet bestod i salg af regnskabssoftware til speditionsbranchen, og at regnskabssoftwaren var udviklet af klageren selv. Der var mellem klageren og selskabet indgået en konsulentaftale for det arbejde, som klageren udførte for selskabet. Repræsentanten har oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe konsulentaftalen.

Klageren har videre oplyst, at han sendte en faktura til selskabet for de konsulentydelser, som han havde ydet. Konsulenthonorarerne blev afregnet i danske kroner fra selskabets konto i [finans1] til klagerens privatkonto i [finans2] på [ø1]. Klageren havde fuldmagt til selskabets konto i [finans1].

Endvidere har klageren oplyst følgende:

”Mit arbejde for [virksomhed2] Limited bestod mest af programmering og vedligeholdelse af software og lidt administration af de danske opgaver, som blev udført af eksterne danske konsulenter.

Mit arbejde blev og bliver overvejende udført i udlandet ([ø1], Cypern, Tyskland, Spanien, UK mf.).

Aftale mellem [virksomhed2] Limited og undertegnede var, at [virksomhed2] Limited kunne formidle brugsretten til den omtalte software til [virksomhed2] Limited's kundekreds, i det omfang, der ville være brug for dette.

Det var dog ikke særlig aktuelt, da der stort set ingen ny-salg har været i perioden 2005-2010 og der mest har været tale om vedligeholdelsesopgaver hos kunder, der tidligere har erhvervet brugsretten til softwaren.

De eksterne danske konsulenter ([virksomhed5] ApS, Flow-Control, [virksomhed6] A/S, [virksomhed7] ApS m.fl..), der har arbejdet for [virksomhed2] Limited i Danmark, har mest arbejdet på opgaver, der ikke direkte har været relateret til denne omtalte software, men har løst andre konsulentmæssige opgaver, som de har sendt faktura på til [virksomhed2] Limited, og har modtaget betaling for og afregnet moms og skat i DK, som det hører og bør sig.”

SKATs afgørelse

SKAT har den 24. august 2012 truffet afgørelse, hvorefter SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar med i alt 235.668 kr. for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”...

6. Moms

...

6.2. Begrundelse for forslag til ændring

Det samlede momstilsvar skal opgøres, som forskellen mellem den udgående moms ved salg og den indgående moms ved køb. Den udgående moms er opgjort under pkt. 3.2.2. og den indgående moms under pkt. 4.2.2. [Samme opgørelser fremgår af punkt 6.2.2. nedenfor]

SKAT kan på grundlag af manglende dokumentation ikke verificere om der er tale om levering af varer eller ydelser. Det kan endvidere ikke konstateres om der er tale om investeringsgoder, hvorpå der momsmæssigt ikke kan opnås fuldt fradrag i købsåret, jf. momslovens § 43 stk. 2 nr. 1, såfremt der er tale maskiner, inventar og driftsmidler, hvis anskaffelse eks. moms overstiger 100.000 kr., og som er undergivet værdiforringelse. For driftsmidler foretages der regulering for ændringer som indtræder for de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvori driftsmidlet er anskaffet, jf. § 44 i det omfang omsætning består af både momsfrie som momspligtige transaktioner eller ikke-økonomisk virksomhed.

Den registreringspligtige skal på grundlag af momsbekendtgørelsen (bkg. nr. 663 af 16.06.2006) § 58 til dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer.

Når fakturaer efter forlangende ikke er fremlagt told- og skattemyndighederne, kan fradrag for den indgående afgift nægtes.

SKAT finder på grundlag af tidspunktet for sagens behandling, at udgifter som angivet i momsregnskabet kan fradrages for perioden 2005 – 2008.

For årene 2009 og 2010 fastholdes kravet om, at fradrag for den indgående moms skal dokumenteres med fakturaer, hvorfor fradrag for moms i det hele ikke kan godkendes fratrukket på grund af manglende dokumentation.

...

6.2.2. Foreløbig afgørelse

Af momsvejledningens afsnit N.5.2.1.2. fremgår;

Ifølge bekendtgørelsens § 58 skal virksomheder til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer, eller afregningsbilag, der opfylder kravene i bekendtgørelsens kap. 11. Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.

For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra SKAT om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra SKAT. Denne dokumentation kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter toldloven.

Ved erhvervelser af varer og køb af ydelser omfattet af omvendt betalingspligt hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal der fremlægges fakturaer for erhvervelser og køb af ydelser, indeholdende såvel køberens som sælgerens momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23, stk. 2.

Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det fastsat, at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes virksomhed som modtager.

SKAT nægter fradrag for købsmoms for årene 2009 og 2010. For årene 2005 – 2008 godkendes fradragene alene på grund af forældelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31. For 2009 og 2010 er der mulighed for at indsende nærmere dokumentation for at kunne opnå momsfradrag.

Afgiftspligtige personer er fysiske eller juridiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3 stk. 1. Efter momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Det er SKATs opfattelse, at fakturaer til [virksomhed4] A/S angår levering af ydelser i Danmark, hvorfor [virksomhed1] skulle have faktureret med moms, jf. momslovens § 4, stk. 1 og § 16, stk. 1.

2005

Ifølge den udgående afgift kan omsætningen beregnes til (1.326.382/0,25) = 5.305.528 kr.

Omsætning fra [virksomhed4] A/S

1. kvartal 200572.003,61

2. kvartal 200513.447,20

3. kvartal 200587.477,26

4. kvartal 200572.013,54 244.942 kr.

Omsætning i alt (2005)5.550.470 kr.

Godkendt fradrag for udgifter til leverandører m.v., jf. momsregnskab-3.250.812

Udgående afgift, 25 % af 5.550.470 kr. = 1.387.617

Indgående afgift, 25 % af 3.250.812 kr. = -812.703

Momstilsvar574.914

- angivet (1.326.382 – 812.703) -513.679

Forhøjelse 61.235

Fordelt på perioden

1. kvartal (25 % af 72.003,61)18.001

2. kvartal (25 % af 13.447,20)3.362

3. kvartal (25 % af 87.477,26)21.869

4. kvartal (25 % af 72.013,54)18.003

I alt61.235

2006

Ifølge den udgående afgift kan omsætningen beregnes til (1.050.276/0,25) = 4.201.104 kr.

Omsætning fra [virksomhed4] A/S

1. kvartal 200668.615,14

2. kvartal 200676.248,23

3. kvartal 2006126.857,24

4. kvartal 2006125.835,60 397.556 kr.

Omsætning i alt (2006)4.598.660 kr.

Godkendt fradrag for udgifter til leverandører m.v., jf. momsregnskab-1.966.296

Udgående afgift, 25 % af 4.598.660 kr. = 1.149.665

Indgående afgift, 25 % af 1.966.296 kr. = -491.574

Momstilsvar658.091

- angivet (1.050.276 – 491.574) -558.702

Forhøjelse 99.389

Fordelt på perioden

1. kvartal (25 % af 68.615,14)17.154

2. kvartal (25 % af 76.248,23)19.062

3. kvartal (25 % af 126.857,24)31.714

4. kvartal (25 % af 125.835,60)31.459

I alt99.389

2007

Ifølge den udgående moms kan omsætningen beregnes til (1.081.870/0,25) = 4.327.480 kr.

Omsætning fra [virksomhed4] A/S

1. kvartal 2007107.290,21

2. kvartal 200787.924,58

3. kvartal 200724.341,88

4. kvartal 200723.452,65 243.009 kr.

Omsætning i alt (2007)4.570.489 kr.

Godkendt fradrag for udgifter til leverandører m.v., jf. momsregnskab-2.451.040

Udgående afgift, 25 % af 4.570.489 kr. = 1.142.622

Indgående afgift, 25 % af 2.451.040 kr. = -612.760

Momstilsvar529.862

- angivet (1.081.870 – 612.760) -469.110

Forhøjelse 60.752

Fordelt på perioden

1. kvartal (25 % af 107.290,21)26.823

2. kvartal (25 % af 87.924,58)21.981

3. kvartal (25 % af 24.341,88)6.085

4. kvartal (25 % af 23.452,65) 5.863

I alt60.752

2008

Ifølge den udgående moms kan omsætningen beregnes til (1.531.974/0,25) = 6.127.896 kr.

Omsætning fra [virksomhed4] A/S

1. kvartal 200814.325,55

2. kvartal 200831.827,74

3. kvartal 20081.784,00

4. kvartal 20089.228,30 57.166 kr.

Omsætning i alt (2008)6.185.062 kr.

Godkendt fradrag for udgifter til leverandører m.v., jf. momsregnskab-3.289.012

Udgående afgift, 25 % af 6.185.062 kr. = 1.546.266

Indgående afgift, 25 % af 3.289.012 kr. = -822.253

Momstilsvar724.013

- angivet (1.531.974 – 822.253) -709.721

Forhøjelse 14.292

Fordelt på perioden

1. kvartal (25 % af 14.325,55)3.582

2. kvartal (25 % af 31.827,74)7.957

3. kvartal (25 % af 1.784,00)446

4. kvartal (25 % af 9.228,30) 2.307

I alt14.292

2009

Ifølge den udgående moms kan omsætningen beregnes til (1.458.207/0,25) = 5.832.828 kr.

Ikke godkendt momsmæssigt fradrag for driftsomkostninger,

samt udgifter til leverandører0 kr.

Udgående afgift, 25 % af 5.832.828 kr. = 1.458.207

Indgående afgift, ikke godkendt 0

Momstilsvar1.458.207

- angivet (1.458.207 – 862.217) -595.990

Forhøjelse 862.217

Fordelt på perioden

1. kvartal (if. momsregnskab), købsmoms235.375

1. kvartal EU-erhvervelsesmoms (35.029,29 * 20 %)7.006

2. kvartal (if. momsregnskab)187.634

2. kvartal EU-erhvervelsesmoms (25.653,85 * 20 %)5.131

3. kvartal (if. momsregnskab)227.363

3. kvartal EU-erhvervelsesmoms (40.975,00 * 20 %)8.195

4. kvartal (if. momsregnskab)187.512

4. kvartal EU-erhvervelsesmoms ((20.127,50 – 125,00) * 20 %) 4.001

I alt862.217

2010

Ifølge den udgående moms kan omsætningen beregnes til (959.004/0,25) = 3.836.016 kr.

Ikke godkendt momsmæssigt fradrag for driftsomkostninger,

samt udgifter til leverandører0 kr.

Udgående afgift, 25 % af 3.836.016 kr. = 959.004

Indgående afgift, ikke godkendt 0

Momstilsvar959.004

- angivet (959.004 – 548.476)-410.528

Forhøjelse 548.476

Fordelt på perioden

1. kvartal (if. momsregnskab)118.282

2. kvartal (if. momsregnskab)91.196

3. kvartal (if. momsregnskab)117.171

4. kvartal (if. momsregnskab)221.807

4. kvartal EU-erhvervelsesmoms ((225,00 – 125,00) * 20 %) 20

I alt548.476

...

6.4. Endelig afgørelse

På grund af tidspunktet for modtagelsen af materialet fra [ø2], samt det modtagne bilagsmateriale fra [person1], har det ikke været muligt at foretage en nærmere kontrol, hvorfor ikke alt materialet vil indgå i denne afgørelse.

SKAT finder på det foreliggende grundlag, at der kan godkendes momsmæssigt fradrag for købsmomsen, som angivet i momsregnskabet for årene 2005-2008, til trods for ovenstående konstateringer, grundet tidspunktet for sagens ligning.

Endvidere godkendes momsmæssigt fradrag for købsmomsen, som angivet i momsregnskaberne for årene 2009 og 2010, da sagen samlet set vedrører alle årene 2005 – 2010. En senere sagsbehandling vedrørende det strafmæssige spørgsmål ville blive forplumret ved, at SKAT fortsat nægtede fradrag uden at have haft mulighed for at udføre en nærmere kontrol af de indsendte bilag.

SKAT forbeholder sig således ret til at gennemgå købsfakturaer – eventuelle nye forhold vil blive taget op i en ny sag for 2009 og 2010.

Det bemærkes, at der for indkomståret 2011 på nuværende tidspunkt ikke er indledt en sagsbehandling.

2005 - 2008

Forhøjelserne fastholdes uændret i forhold til det udsendte forslag.

2009-2010

Godkendt momsfradrag således, at det momsmæssige spørgsmål for disse henlægges.

7. Genoptagelsesregler.

...

§31 stk. 1 (ordinær frist, afgiftstilsvar):

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes

§32 stk. 1 (ekstraordinær frist, afgiftstilsvar):

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs vurdering, at [person1] forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen af skat, hhv. afgiftstilsvaret har været fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, som bevirker at årene 2005 – 2008 (indkomstskat) og i perioden 1. kvartal 2005 – 1. kvartal 2009 kan genoptages ekstraordinært, jf. hhv. skatteforvaltningslovens §§ 27 stk. 1 nr. 5 og 32 stk. 1 nr. 3.

Indkomstårene 2009 – 2010 for så vidt angår indkomstskat og 2. kvartal 2009 – 4. kvartal 2010 for så vidt angår afgiftstilsvaret kan genoptages ordinært, jf. hhv. skatteforvaltningslovens §§ 26 stk. 1 og 31 stk. 1

...”.

Under sagens behandling har SKAT den 19. november 2012 bl.a. videre anført følgende:

”...

SKAT har den 14.08.2012, det vil sige kort forinden afgørelsen den 24.08.2012 i sagen, fra [person1] modtaget dokumentation i form af fakturaer vedrørende købs- og salgsmoms for perioden 2005 - 2010 (2011), som SKAT grundet tidspunktet for modtagelsen kun meget sporadisk har haft lejlighed til at gennemgå.

Endvidere har SKAT modtaget dokumentation i form af bankkontoudtog fra [ø2] den 26.06.2012, men grundet ferie har dette materiale først den 06.08.2012 været til sagsbehandlerens rådighed.

På grund af tidsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 har SKAT heller ikke haft mulighed for at gennemgå disse kontoudtog tilstrækkeligt til at kunne anvende disse i afgørelsen af sagen.

Der vedlægges en CD-rom med fakturaer, som i udskrevet stand fylder ca. 3.800 sider. Bankkontoudtog fra [ø2] vedlægges tillige i fysisk form.

Materialet er dog også vedlagt elektronisk sammen med det øvrige materiale.

Det bemærkes, at SKAT dags dato har fremsendt kontoudtogene fra [ø2] til [person1]s repræsentant, advokatfirmaet [virksomhed8] v/ [navn udeladt].

SKAT kan ved en kort gennemgang af de modtagne kontoudtog fra [finans2], [ø2] konstatere, at [person1]

har haft fælles konto med en ubekendt af SKAT, [navn udeladt], vedrørende kontoen [...53],
har haft fælles konto med broderen, [navn udeladt] (nu:[...]) i perioden med selskabet [virksomhed9] Limited indregistreret på Gibraltar,
har fælles konto med [person [A]] vedrørende selskabet [virksomhed2] Limited og i øvrigt er medunderskriver som direktør/sekretær for selskabet,
er tegningsberettiget (authorised signatory) i fællesskab med [person [A]] til kontiene [...60] og [...61]

En kort gennemgang af kontoudtogene viser, at der modtages ikke uvæsentlige midler på disse konti, mens der overføres ikke uvæsentlige midler til medunderskriveren, [navn udeladt]. [Navn udeladt] er p.t. ikke identificeret.

Samtidig fremgår det af kontoudtogene, at der månedligt (standing order) overføres i størrelsesordenen £100,00 - £600,00 fra "[person1]" eller "[person1]" til [virksomhed2] Limited.

SKAT bemærker, at [navn udeladt] ikke tidligere har været nævnt i forbindelse med selskabet [virksomhed2] Limited. Der kan dog være tale om en leverandør, men som medindehaver af mindst 1 bankkonto i fællesskab med [person1], formodes dette at være usandsynligt.

Endvidere bemærkes, at det ikke på det foreliggende grundlag kan konstateres, at midler udover "standing order" hæves eller overføres til selskabet [virksomhed2] Limited beliggende på Gibraltar eller til stifterne af selskabet [person [B]] og [person [A]].

Endelig kan SKAT ved en kort gennemgang af modtagne fakturaer konstatere, at;

[person1] bestiller og betaler for IT-udstyr hos eksterne virksomheder med leveringsadresse hos kunden. Der anvendes eksterne programmører til installeringen af udstyret, som fakturerer [virksomhed1] for timehonorarer og for eventuelle kørselsudgifter opgjort efter statens takster + evt. parkeringsudgifter.

[virksomhed1] viderefakturerer udgiften til kunden med en avance på IT-udstyr, timehonorar ved installationen og vedligeholdelse, samt viderefakturerer kørselsudgifter, som opgjort af den eksterne programmør.

I visse tilfælde, når kunden er en momsfritagen juridisk person, er kørselsudgifter viderefaktureret uden moms og rejseudgifter faktureret uden moms.

Endelig bemærker SKAT vedrørende eksempelvis salgsfakturanumre 22528 (2005), 22791 (2006), 23025 (2007), 23306 (2008), 23435 (2009) og 23734 (2010) følgende tekst:

"Aktuelt pristal (Feb 2012): 129,9".

På eksempelvis salgsfaktura 23238 (2008) løber serviceabonnementsaftalen fra 01.07.2000 - 30.09.2000, salgsfaktura 23239 (2008) perioden 01.07.2008 - 30.09.2008, salgsfakturaerne 23240 og 23241 (2008) perioden 01.01.2000 - 31.03.2000.

Er der tale om, at bilagene ligger på en server i udlandet, hvor der ved genudskrivning/downloading af bilag til en cd-rom ikke er mulighed for sletning af makroer? Er det samtidig grunden til, at der alene fremgår kopinotaer af salgsfakturaer uden angivelse af virksomhedens SE-nummer eller firmalogo?

SKAT finder dermed, at denne form for cloud-computing gør sig uegnet som dokumentation i henhold til momsbekendtgørelsens (bkg. nr. 663 af 16.06.2006) § 58.

[virksomhed8] v/ [navn udeladt] har i skrivelse af 8. oktober 2012 nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for 2005-2010 og momsansættelserne for 2005 – 2008 nedsættes med følgende beløb:

2005

Skatteansættelsen

-1.993.087

Momsansættelsen

-61.235

2006

Skatteansættelsen

-2.299.107

Aktieindkomsten

-99.389

Momsansættelsen

-61.235

2007

Skatteansættelsen

-1.827.095

Momsansættelsen

-60.752

2008

Skatteansættelsen

-2.533.643

Momsansættelsen

-14.292

2009

Skatteansættelsen

-12.062.233

Der er tale om en indtastningsfejl. Beløbet udgør rettelig 2.062.233 kr.

2010

Skatteansættelsen

-1.379.557

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

SKAT har dags dato sendt 2 skrivelser til [person1] og dennes repræsentant. Den ene angår besvarelse af en skrivelse, hvori [virksomhed8] v/ [navn udeladt] vil have spørgsmålet om SKATs benævnelse af [virksomhed2] Limited som en nullitet forelagt for EU-domstolen.

Der har været tale om en lapsus, da SKAT anerkender selskabet på grund af dets registreringsforhold, hvilket også fremgår af sagsfremstillingen til sagen. SKAT anser i stedet selskabet for kontrolleret af [person1] med det formål at undgå beskatning i Danmark. Se venligst kopi af korrespondancen.

Det andet brev fra [virksomhed8] angår spørgsmålet omkring [virksomhed1] registreringsforhold. [Navn udeladt] er af den opfattelse, at SKAT burde have fore taget en selvstændig høring og afgørelse vedrørende dette forhold stilet til [virksomhed2] Limited, Gibraltar.

SKAT er ikke enig i denne påstand. Det momsmæssige spørgsmål omkring en personlig drevet virksomhed i Danmark ([virksomhed1]) ejet af et Gibraltarselskab ([virksomhed2] Limited), angår den danske virksomheds registreringsforhold og ikke formelt set Gibraltarselskabets betalingsforpligtelser.

Det kan konstateres, at momsbetalingerne sker fra [virksomhed1]s konto i [finans1] ([...3]).

SKAT har berigtiget en fejl, som i første omgang gav anledning til en indsigelse fra advokat [navn udeladt], idet [virksomhed1] aldrig havde anvendt betegnelsen ApS i dets navn. Endvidere har det været [navn udeladt]s opfattelse, at fejlen skyldes, at den herboende repræsentant var et selskab (ApS).

Der er således enighed om, at virksomheden hverken er eller har været et selskab. I øvrigt har SKAT beskrevet ændringen i både afgørelsen til [person1] og i virksomhedens sagsfremstillings afsnit 1.

Se venligst kopi af korrespondancen.

Med hensyn til advokatfirmaets ønske om, at klagesagen berostilles i Landsskatteretten, skal bemærkes, at uenigheden i klagesagen overvejende drejer sig om spørgsmål om forståelse af de materielle regler, dvs. spørgsmål om fortolkning af skattejuraen / skøn, primært spørgsmålet om skattepligt, bedes Landsskatteretten om at fremme behandlingen af sagen mest muligt, da vurderingen af eventuelt strafansvar afventer klagesagens afgørelse.

Der henvises til Den juridiske vejledning 2012-2 afsnit A.C.3.4.6. samt Justitsministerens svar af 13.12.2010 på spørgsmål 122 fra Folketingets retsudvalg, hvoraf bl.a. fremgår:

Det indgår i gerningsindholdet i straffebestemmelserne i skatte- og afgiftslovene, at der skal være unddraget skat eller afgift. Skatte- eller afgiftsansættelsen skal derfor som udgangspunkt være endelig, inden sagen indbringes for domstolene.

...”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008 skal nedsættes med i alt 235.668 kr.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

SAGSFREMSTILLING:

[person1] har gennem en meget lang årrække været bosiddende i udlandet og har udført arbejde i udlandet. Dette gav første gang anledning til de danske skattemyndigheders opmærksomhed i slutningen af 1990'erne, hvor der blev gennemført ransagning og beslaglæggelse af sagsmateriale i forhold til [person1]. Told og Skat forhøjede i den forbindelse [person1]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 1993 til 1996 med henvisning til, at [person1] var skattepligtig her til landet.

På grundlag af de politimæssige undersøgelser blev sagen imidlertid afsluttet den 23. marts 1999 med en skrivelse fra Told- og Skatteregion [by1] om, at man frafaldt alle forhøjelser, ligesom der ikke ville blive gennemført en ansvarssag.

Senest har [person1]s sag været taget op i Folketinget, og dette politiske pres har foranlediget [Skattecentret], [adresse2], [by2], til på ny at tage sagen op og gennemføre forhøjelser svarende til de forhøjelser, der allerede blev frafaldet tilbage i 1999.

Jeg tillader mig som bilag 2 og 3 at vedlægge den seneste korrespondance med bilag til [Skattecentret] vedrørende [person1]s skattemæssige forhold.

ANBRINGENDER:

...

Vedrørende momsen gøres det gældende, at [person1] ikke har drevet personlig virksomhed i Danmark. [person1] har, som ansat i selskabet [virksomhed2] Limited, udført en række opgaver i Danmark. [virksomhed2] Limited er behørigt registreret på Gibraltar og driver lovlig virksomhed i hele EU. Selskabet har efter vejledning fra SKAT ladet sig registrere med en herboende repræsentant og har løbende indgivet og afregnet moms for de opgaver, selskabet har løst i Danmark.

Der er således intet grundlag for at afvise selskabet [virksomhed2] Limited som en nullitet, således som skattemyndighederne gør. Jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at Gibraltar, i medfør af EUF traktatens artikel 355, stk. 3, er en del af EU bortset fra helt specielle undtagelser. Disse undtagelser omfatter således ikke selskabsretten. Det er således i strid med EU-traktaten skattemæssigt at tilsidesætte et lovligt indregistreret selskab, der i øvrigt i alle henseender driver lovlig virksomhed i Danmark, blot med henvisning til, at der er tale om et selskab på Gibraltar.

Såfremt denne holdning fastholdes, skal jeg venligst anmode om, at spørgsmålet forelægges præjudicielt for EF-domstolen.

...”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 25. oktober 2016 bl.a. videre anført følgende:

”...

Vedrørende ansættelseskontrakt med selskabet [virksomhed2] Limited bemærkes, at selskabet efter det oplyste er lukket i 2013. Selskabet var ejet af [person [A]] og [person [B]] som [person1] ikke længere har kontakt med, men vi forsøger at fremskaffe materiale.

Vedrørende selskabet [virksomhed2] Limited bemærkes, at selskabets aktivitet omfattede levering af ydelser inden for elektronisk databehandling til en lang række kunder.

Af selskabets betydningsfulde kunder kan nævnes [virksomhed10] og [virksomhed11] i England, Kina, Japan og Abu Dhabi.

Selskabets aktivitet i Danmark har bestået af et mindre supplerende salg af hardware samt levering af konsulentydelser til danske kunder ([finans3] A/S, [finans4] A/S, [...], [virksomhed12] A/S, [virksomhed13] A/S, [virksomhed14] A/S m.fl.).

Det arbejde der udføres i Danmark laves for største partens vedkommende af herboende danske konsulenter. Disse danske konsulenter sender månedligt eller løbende faktura (med moms) til [virksomhed2] Limited, der viderefakturerer til de danske kunder (med moms). Disse danske konsulenter arbejder hos disse danske firmaer: [virksomhed6] A/S, [virksomhed15] A/S, [virksomhed7] ApS, [navn udeladt], [virksomhed16], [virksomhed17] A/S, [virksomhed18] A/S mf., hvorfra faktura modtages (med moms).

[person1] har overfor SKAT tidligere fremsendt CD-rom med hele materialet vedrørende denne forretningsgang og de hertil hørende fakturaer.

Når SKAT på et tidspunkt skriver, at der er huller i fakturarækkefølge hænger det sammen med, at [virksomhed2] Limited alene har afleveret fakturaer vedrørende den danske omsætning til SKAT.

[virksomhed2] Limited tilmeldte sig i 1994 dansk SE-registrering for betaling af moms i Danmark, idet det så ud til, at [virksomhed2] Limited's omsætningen i DK ville overstige

280.000 kr., som på det tidspunkt var grænsen, hvor udenlandske firmaer skulle tilmelde sig i Danmark for at betale moms.

[virksomhed2] Limited blev momsregisteret i Danmark, i tæt samarbejde med SKAT i [by3] (dengang lå det på [adresse3]). På SKAT's forslag blev firmaet momsregistreret under navnet "[virksomhed1], [virksomhed2] Limited/[...] [virksomhed3] ApS ApS".

Told/Skat tildelte [virksomhed2] Limited et SE-nr. [...1] som et undernummer under CVR-nr. [...2], som er [virksomhed2] Limited's herboende repræsentant [virksomhed3] ApS CVR-nummer. Og tilnavnet "[virksomhed1]" blev tilføjet forrest af Told/Skat.

...”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 27. januar 2017 bl.a. endvidere anført følgende:

”...

Jeg tillader mig at vende tilbage i sagen vedrørende ovennævnte i forlængelse af den gennemførte kontorforhandling.

Sagen giver anledning til tre helt overordnede betragtninger:

...

Selskabet

Som det tredje overordnede forhold fremhæver jeg det forhold, at SKAT i sagen uden fakta, bevisførelse eller argumentation tilsidesætter den juridiske eksistens af selskabet [virksomhed19] Ltd.

Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at der er tale om et selskab gyldigt stiftet i et EU/EØS land, ligesom jeg har dokumenteret, at der er tale om et selskab ejet af 3. mand. [person1] har endvidere under kontorforhandlingen redegjort for, at selskabet driver virksomhed over hele Europa, dels gennem de to faste ansatte [person1] og [navn udeladt] og gennem tilknyttede konsulenter, der hyres ind til specifikke opgaver. Det er ligeledes dokumenteret, at dette udenlandske selskab i overensstemmelse med momslovgivningen og momssystemdirektivet, har ladet sig registrere ved herboende repræsentant for de momspligtige ydelser selskabet har leveret i Danmark.

Det er grundlæggende i strid med den frie etableringsret i EU, og jeg skal i den forbindelse opfordre Skatteankestyrelsen om specifikt at kræve SKATs bemærkninger til fakta og jura vedrørende dette, idet jeg ønsker en drøftelse af spørgsmålet om EUdomstolsforelæggelse, såfremt SKAT ikke ønsker at bidrage hermed.

...”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Det er alene spørgsmålet om udgående afgift i forbindelse med leverance til [virksomhed4] A/S som er bestridt..

Klagen vedrører momstilsvaret for perioden 1/1 2005 til 31/12 2008, for ovennævnte virksomhed.

[virksomhed1] (personlig virksomhed) har udviklet et regnskabssoftware målrettet speditionsbranchen, og sælger rettigheden / ydelsen til at anvende dette program, herunder software support.

[person1] og hans personlige virksomhed har bankkonti i Tyskland, Danmark og [ø1].

[person1] er med henvisning til skattesagen [...] anset for fuld skattepligtig til Danmark og dermed hjemsted for hans økonomiske virksomhed.

Selskabet [virksomhed2] Limited er indregistreret på Gibraltar, og har adresse på [ø2], Kanaløerne. Hvorfra det er oplyst at adressen er hjemsted for en lokal beboer, som tilbyder ydelser omfattende tilvejebringelse af postadresser, proforma bestyrelsesposter, sekretærservice m.m. Hver kunde får hver tildelt et lejlighedsnummer, som oftest er en skuffe / dueslag.

Der er således ikke en erhvervsmæssig, menneskelig eller teknisk ressource tilstede på [ø2], som kan udfører den økonomiske aktivitet, i form af salg af rettigheder og support til det udviklede software. Det hverken på [ø2] eller Gibraltar.

I forbindelse med Skattestyrelsens regnskabsmæssige kontrol samt indhentede oplysninger er det konstateret, at der på Selskabet [virksomhed2] Limited bankkonto – [finans2] i [ø2] – er overført beløb fra det danske selskab [virksomhed4] A/S for udført arbejde i Danmark - således:

Kalenderåret 2005 244.941,- kr. heraf manglende udgående afgift 61.235,- kr.

Kalenderåret 2006 397.556,- kr. heraf manglende udgående afgift 99.389,- kr.

Kalenderåret 2007 243.009,- kr. heraf manglende udgående afgift 60.752,- kr.

Kalenderåret 2008 57.165,- kr. heraf manglende udgående afgift 14.292,- kr.

Disse indsætninger fremgår ikke af momsregnskaberne [virksomhed1] for perioderne, og den manglende udgående afgift er beregnet som 25 % af overførelserne.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at da der er tale om faktiske overførelser, udgør den udgående afgift 20 % af vederlaget, jf. principperne i afgørelserne fra EU-Domstolen C-249/12 og C-250/12 (Tulicâ og Plavosin).

Den manglende udgående afgift vedrørende [virksomhed4] A/S kan således opgøres til:

Kalenderåret 2005 48.988,- kr.

Kalenderåret 2006 79.511,- kr.

Kalenderåret 2007 48.601,- kr.

Kalenderåret 2008 11.433,- kr.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at det er den personlige virksomhed der er momspligtig af disse beløb, da denne har handlet som afgiftspligtig person og med leverance her i landet, og ikke som ansat i virksomheden [virksomhed2] Limited..

Der er især lagt vægt på:

Klageren har foretaget momsregistreringen
At der er solgt brugsrettigheder til software der er udviklet af klager
Klager har adgang til Selskabet [virksomhed2] Limited konto i [finans1] i Danmark
Klager har ikke ved ansættelseskontrakter og lign. godtgjort at der var tale om et ansættelsesforhold i selskabet [virksomhed2] Limited
Intet i udlandet, alene postkasse
Ledelsens sæde, da han må anses for at have taget ophold samt have tilknytning til Danmark.

Desuden er der lagt til grund for udtalelsen, at der er tale om momspligtige ydelser som ikke er fritaget efter § 13, stk. 1, da der er tale om konsulentydelser.

...”.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Jeg skal venligst bemærke, at jeg ikke finder Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende moms korrekt, ligesom jeg ej heller finder SKATs bemærkninger hertil korrekte.

...

Afslutningsvis finder jeg det særdeles problematisk, at vi på nuværende tidspunkt behandler en sag, der vedrører 2005 til 2008, hvor skatteyders muligheder for dokumentation for længst er betydeligt reducerede, hvilket i høj grad kan tilskrives sagsbehandlingstiden hos SKAT og i klagesystemet.

...”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde anførte repræsentanten, at faktureringerne til forsikringsselskabet blev foretaget af selskabet, og at de leveringer, som faktureringerne angår, er foretaget i udlandet, selvom leveringerne er leveret til et dansk selskab.

Hertil anførte Skattestyrelsen, at det kan udledes af de oplysninger, som SKAT har modtaget fra myndighederne i [ø2], Kanaløerne, at leveringerne er sket i Danmark, og at disse leveringer følgelig skal momses i Danmark som udeholdt omsætning. Skattestyrelsen anførte videre, at klageren har handlet som afgiftspligtig person ved at have foretaget momsregistreringen i Danmark under eget navn, at klageren havde adgang til selskabets bankkonto i Danmark, at selskabet solgte ydelser udviklet af klageren, at der ikke er fremlagt en konsulentaftale mellem klageren og selskabet, samt at selskabsadressen alene var at anse som et dueslag.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar med i alt 235.668 kr. for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008.

Følgende fremgår af momslovens § 3, stk. 1:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Følgende fremgår af momslovens § 16, stk. 1 (uddrag):

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil...”

Følgende fremgår af momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 8:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

...

Er en virksomhed registreret ved en herboende repræsentant efter § 47, stk. 2, hæfter denne og repræsentanten solidarisk for betaling af afgiften.”

Ifølge det oplyste foretog klageren den 1. april 1994 en dansk momsregistrering (SE-nr. [...1]) for [virksomhed1], [virksomhed2] Limited med anpartsselskabet [virksomhed3] ApS som herboende repræsentant.

Klagerens repræsentant har anført, at momsregistreringen vedrørte afgiftspligtige leverancer, som selskabet [virksomhed2] Limited udførte i Danmark. Af selskabets ejercertifikat nr. 2 og 3 fremgår det, at henholdsvis person [A] og person [B] er registeret med henholdsvis én aktie a £1 og 99 aktier af £1 pr. den 3. oktober 1991. Ejercertifikat nr. 1 er ikke fremlagt.

Selskabet havde ifølge SKATs oplysninger adresse på [ø2], Kanaløerne. [ø2] Police har oplyst, at adressen er hjemsted for en lokal beboer, som tilbyder ydelser omfattende tilvejebringelse af postadresser, proforma bestyrelsesposter, sekretærservice samt muligheder for besvarelser af fax og telefon. Videre har [ø2] Police oplyst, at hver kunde tildeles et lejlighedsnummer, som i de fleste tilfælde blot refererer til en skuffe i et skuffesystem (dueslag).

Selskabet havde efter det oplyste aktivitet i Danmark bestående af mindre supplerende salg af hardware samt levering af konsulentydelser. Selskabets aktivitet blev ifølge repræsentanten hovedsageligt udført af konsulenter bosat i Danmark. Konsulenterne sendte løbende fakturaer med moms til selskabet, der herefter viderefakturerede med moms til de danske kunder. Det er videre anført af repræsentanten, at klageren var én af to fastansatte konsulenter.

Klageren har oplyst, at han arbejdede for selskabet som konsulent med salg af regnskabssoftware til speditionsbranchen, og at regnskabssoftwaren var udviklet af klageren. Der var mellem klageren og selskabet indgået en konsulentaftale for det arbejde, som klageren udførte for selskabet. Konsulentaftalen er ikke fremlagt.

Klageren har videre oplyst, at han sendte en faktura til selskabet for de konsulentydelser, som han havde ydet. Konsulenthonorarerne blev afregnet i danske kroner fra selskabets konto i [finans1] til klagerens privatkonto i [finans2] på [ø1], Kanaløerne. Klageren havde fuldmagt til selskabets konti i [finans1].

SKAT modtog i 2011 bl.a. selskabets momsopgørelser for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2010 samt selskabets kontoudtog fra [finans1]. Det er oplyst af SKAT, at selskabets momsbetalinger til SKAT blev foretaget fra denne konto.

Videre modtog SKAT gennem myndighederne i [ø2] en udskrift fra selskabets bankkonto hos [finans2] i [ø2]. Kontoen var oprettet i danske kroner. Af selskabets kontoudskrift fremgår der bl.a. pengeoverførsler fra det danske forsikringsselskab [virksomhed4] A/S til selskabet. Det fremgår heraf, at der var indsætninger fra forsikringsselskabet med i alt 244.941 kr. i 2005, 397.556 kr. i 2006, 243.009 kr. i 2007, 57.165 kr. i 2008 og 2.567 kr. i 2009, samlet 945.238 kr. Disse indsætninger fremgår ikke af selskabets momsregnskaber for perioden.

På baggrund af det oplyste finder Landsskatteretten, at der skal betales udgående moms af de indtægter fra det danske forsikringsselskab [virksomhed4] A/S, som fremgår af selskabets kontoudskrift for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008, jf. momslovens § 4, stk. 1. Retten har herved henset til, at det ikke er dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at indtægterne ikke vedrører afgiftspligtige leverancer i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1.

Videre finder Landsskatteretten på baggrund af det oplyste, at klageren har handlet i egenskab af afgiftspligtig person i den omhandlede periode, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der er herved henset til, at momsregistreringen er foretaget af klageren, at denne indeholder klagerens navn, og at der er solgt brugsrettigheder til software udviklet af klageren. Der er endvidere henset til, at klageren havde adgang til selskabets konto i [finans1], og at klageren efter rettens opfattelse ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort at have været i et ansættelsesforhold med selskabet. Retten lægger derfor til grund, at klageren som afgiftspligtig person har foretaget de omhandlede afgiftspligtige aktiviteter i den omhandlede periode.

Det af repræsentanten anførte om, at de afgiftspligtige aktiviteter blev foretaget af selskabet som afgiftspligtig person, kan dermed ikke tages til følge.

Som følge heraf finder retten, at det er med rette, at SKAT har foretaget efteropkrævning af momsen hos klageren, jf. momslovens § 46, stk. 1.

Idet Landsskatteretten ikke anser selskabet for at være en nullitet, imødekommes repræsentantens anmodning om en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen herom ikke.

Der skal endelig tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har opgjort efteropkrævning af momsen med 25 % af omsætningen, eller om der alene skal ske efteropkrævning af momsen med 20 %.

EU-Domstolen har i de forenede sager C-249/12 og C-250/12 (Tulica og Plavosin) udtalt, at momsdirektivet, navnlig dets artikel 73 og 78, skal fortolkes således, at når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, og leverandøren af den nævnte vare er den person, der er betalingspligtig for moms for den afgiftspligtige transaktion, skal den aftalte pris, i det tilfælde hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede moms af erhververen, anses for allerede at omfatte momsen, jf. dommens præmis 43.

Landsskatteretten finder, at efteropkrævningen af salgsmomsen i den konkrete sag, burde være opgjort til 20 % af det fakturerede beløb (afgiftsgrundlaget). Der er herved henset til, at der i sagen ikke er fremlagt et aftalegrundlag eller andet, der godtgør, at klageren kan efteropkræve den af SKAT opkrævede moms hos det danske forsikringsselskab.

Landsskatteretten finder endeligt, at det er med rette, at SKAT har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af klagerens momstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Dette henset til, at klageren efter rettens opfattelse har handlet mindst groft uagtsomt ved i den omhandlede periode at have udeholdt en omsætning på samlet 945.238 kr. fra forsikringsselskabet.

SKATs forhøjelse af klagerens momstilsvar med samlet 235.668 kr. for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008 nedsættes dermed til samlet 188.533 kr. i overensstemmelse med Skattestyrelsens opgørelse af 2. oktober 2019.

SKATs afgørelse ændres dermed delvist.