Kendelse af 21-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2016

Klagen skyldes, at SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2008 til 31. december 2009 med i alt 5.248 kr., idet SKAT ikke har anerkendt virksomhedens fradrag for moms af broafgifter, jf. momslovens § 37.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt indehaveren, driver [virksomhed1], der er en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden er i det centrale virksomhedsregister, CVR, registreret med branchekoden 74.20.40 – Arkitektvirksomhed. Virksomheden har adressen [adresse1], [by1], [by2], som også er indehaverens privatadresse.

Virksomheden har tidligere fungeret under navnet [virksomhed2] med adressen [adresse2], [by3].

Indehaverens hustru købte i 2004 en ejendom på [ø1], hvor indehaveren i 2005 indrettede et lokalt kontor for virksomheden. Virksomheden har desuden siden 2007 haft kontor på [adresse1].

Samtidig med, at indehaveren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, har han også i perioder haft lønmodtagerjob. Indehaveren købte sig i 2007 ind i en eksisterende arkitektvirksomhed, som overtog [virksomhed2], der således blev en filial. Indehaveren var ansat i virksomheden fra 1. april 2007 til 31. juli 2010. Indehaveren arbejdede både på virksomhedens adresse i [by4], [by5], samt i filialen på [adresse2] i [by3].

Indehaveren forsatte med sideløbende at have egen virksomhed under navnet [virksomhed1]. Aktiviteterne i denne virksomhed fandt normalt sted efter normal arbejdstid samt i weekender, på helligdage og under afholdelse af ferie med løn.

Indehaveren har gennem virksomheden fri bil. Broafgifterne for 2008 vedrørte passage over Storebæltsbroen, mens broafgifterne for 2009 omfattede både passage over Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Specifikationen for Øresundsbrokonsortiet har nummer 519187 og lyder på 836 kr., hvortil der lægges 209 kr. i moms, dvs. i alt en udgift på 1.045 kr. Passagen er foregået den 4. august 2009 og den 17. august 2009.

Indehaveren har påklaget SKATs afgørelse af 23. marts 2012 for så vidt angår skattedelen til Skatteankenævnet, der ved afgørelse af 13. juni 2013 har fastholdt SKATs afgørelse. Af skatteankenævnets afgørelse fremgår bl.a.:

Beskatning af brobizz

[virksomhed1] har afholdt udgifter til brobizz (Storebælt).

En gennemgang af fakturaerne for brug af brobizz viser, at den største del af udgifterne kan henføres til passage over storebælt på tirsdage og torsdage, hvor det er oplyst, at [person1] har arbejdet på Sjælland, hos [virksomhed3] A/S. Øvrige passager er som regel sket i forbindelse med weekender/ferie.

Udgifter til brobizz er ikke en driftsmæssig udgift, der er indeholdt i den skattemæssige værdi af fri bil. Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.9.

De udgifter til brobizz, som kan henføres til lønmodtagerjobbet i [by4], er [virksomhed1] uvedkommende. Der er ikke tale om udgifter til brobizz i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejde for den virksomhed, der har afholdt udgiften. Forholdet er derfor ikke, omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 7. Udgiften anses ikke for fradragsberettiget i [virksomhed1] efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De øvrige udgifter til brobizz, som ikke umiddelbart kan henføres til lønmodtagerjobbet, er som regel afholdt i forbindelse med passage over Storebælt på lørdage og søndage. [person1] har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for [virksomhed1], hvor samtlige indtægter stammer fra området i og omkring [by6].

Det er samtidig på mødet med ankenævnet oplyst, at [person1] i forbindelse med salget af [virksomhed2] til [virksomhed3] A/S (pr. 1. april 2007) havde tilladelse til at udarbejde tilstandsrapporter ”i det jyske”.

Ankenævnet anser derfor udgiften for en privat udgift, og der skal ske beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, første punktum. Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.4.5. Beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. sker med samme beløb som er fratrukket i [virksomhed1].

Passage af Storebælt i forbindelse med lønmodtagerjobbet

Udgifter til passage af Storebælt kan mod dokumentation fratrækkes, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Skatteankenævnet har fastholdt det af SKATs godkendte fradrag på 8.280 kr. for hvert af årene 2008 og 2009.”

Klagefristen for SKATs afgørelse af 23. marts 2012 blev forlænget således, at fristen var 3 måneder fra den 3. juli 2012, da der ikke var blevet givet korrekt vejledning om påklage af ændringer vedrørende moms til Landsskatteretten i forbindelse med afgørelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 23. marts 2012 forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2008 til 31. december 2009 med i alt 5.248 kr., idet SKAT ikke har anerkendt virksomhedens fradrag for moms af broafgifter, jf. momslovens § 37.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag):

...

Punkt 6

Der er fratrukket moms af broafgifter. Fradraget kan ikke godkendes, jf. momslovens § 37 – modsætningsvis

5.248 kr.

...

6. Moms af broafgifter

6.1 Faktiske forhold

For perioden 1.7.2008 til 31.12.2009 er moms af broafgifter fratrukket med 5.248 kr.

For 2008 udgør beløbet 1.734,60 kr. (bilagene 148, 166, 187, 198, 230, 252, og 282) og for 2009 3.513. (Samtlige bilag vedrørende broafgifter).

6.2 Dine bemærkninger

Du er ikke enig, jf. under punkt 3.

[”3.2 Dine bemærkninger

Du er ikke enig i, at alle broafgifter er afholdt i forbindelse med kørsel til dit job på Sjælland eller privat kørsel i øvrigt. Det er din opfattelse, at der er passager, der er foretaget i forbindelse med opgaver, der er udført i din virksomhed.

I brev af d. 9. marts 2010 har du anført:

Som aftalt vedrørende Broafgifter, skulle jeg gennemgå disse, idet jeg var og stadig er sikker på, at der er foretaget passage over afgiftsbelagt bro ud over den passage, der havde direkte forbindelse med mit tidligere lønmodtager job i [by5].

Jeg har derfor gennemgået alle bilag vedrørende de officielle afregninger over broafgifter og sammenholdt disse med mine notater vedr, mine aktiviteter.

Resultatet er som følger, idet jeg bruger betegnelsen P for broafgifter der er knyttet til kørsel til og fra arbejde i [by5] og betegnelsen E for broafgifter der er knyttet til erhvervskørsel:

Vedr. 2008: P-afgift for i alt kr. 14.271,12 inkl. moms

E-afgift for i alt kr. 4.998,88 inkl. moms = Ca. 26 % af den samlede broafgift.

Momsen for E-afgiften udgør således Kr. 999,77 og nettobeløbet bliver Kr. 3.999,11

Vedr. 2009: P-afgift for i alt kr. 12.217,34 inkl. moms

E-afgift for i alt b. 5.566,66 inkl. moms Ca. 31 % af den samlede broafgift.

Momsen for E-afgiften udgør således b. 1.113,33 og nettobeløbet bliver Kr. 4.453,33

Det hører med til belysningen af mine aktiviteter indenfor min egen selvstændige erhvervsvirksomhed, at disse både i 2008, 2009 og 2010, såvel på vej til og fra [by5] som på vej til og fra [ø1], har drejet sig også om erhvervskørsel. Jeg erindrer flere mulige opgaver på Fyn, hvor jeg i forbindelse med kørsel mellem Jylland og [by5] og modsat, besøgte potentielle kunder til min egen virksomhed. Samme type erhvervskørsel er foregået et betydeligt antal gange i de nævnte år ved kørsel til og fra [by5] [ø1]. At disse mulige sager endnu ikke er blevet til noget ændrer naturligvis ikke noget ved det principielle i sagen. Disse fakta oplysninger har dog ikke medført, at jeg har inkorporeret denne blandede private- og erhvervskørsel i ovenstående opgørelser.

For god ordens skyld kan jeg oplyse, at min kone har såvel egen Brobizz som egne benzinkort.

Jeg foreslår at SKAT godkender de ovenfor anførte E-afgifter således, at jeg kan trække momsen fra og samtidig udgiftsføre nettobeløbet i mit driftsregnskab.”]

6.3 Retsregler og praksis

Ifølge momslovens § 37 kan der fratrækkes indgående moms af indkøb, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

6.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Jf. under punkt 3 anser SKAT broafgifterne for at være en privat udgift og dermed virksomheden uvedkommende.

For meget fratrukket indgående moms 5.249 kr.

[”3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at broafgifterne ikke kan fratrækkes som en driftsomkostning i virksomheden, da de ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det begrundes med, at SKAT mener, at hovedformålet med at afholde udgiften til broafgifter har været, at komme frem og tilbage til dit job hos [virksomhed4], [adresse3] i [by4].

De passager, der ikke er foretaget i forbindelse med dit job i [by4], anser SKAT for at have haft privat formål, idet vi ikke anser kontoret på [adresse4] for at være anvendt erhvervsmæssigt, jf. under punkt 4.

I brev af d. 9 marts 2010 fremfører du uden nærmere specifiktion, at den del af udgifterne, der ikke direkte kan henføres til kørsel mellem hjem og arbejdet i [by4] skal anses for at være erhvervsmæssig kørsel.

Du begrunder den erhvervsmæssige kørsel med, at du har opsøgt potentielle kunder på din vej til og fra [by5]/[ø1]. At disse mulige sager endnu ikke er blevet til noget, ændrer ikke ved det principielle i sagen.

Der er ikke fremlagt materiale el. a., der kan bekræfte eller sandsynliggøre aftalte møder m.v. med eventuelle kunder.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke er godtgjort/sandsynliggjort, at nogen af passagerne over Storebælt er begrundet i udelukkende erhvervsmæssig aktivitet.

Ved afgørelsen er der henset til, at langt de fleste overfarter sker tirsdage fra Fyns siden og torsdage fra Sjællandssiden og at øvrige passager som oftest er sket lørdage eller søndage.

Overfarter tirsdage og torsdage hænger sammen med dit lønnede arbejde og overfarter i weekend anses ikke for at hænge sammen med møder hos potentielle kunder.

SKAT fastholder herefter, at virksomhedens indkomst skal forhøjes med

15.416 kr. i 2008 og

14.056 kr. i 2009.

Beløbene anses for hævet i virksomheden, da de vedrører private udgifter.”]

...”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har SKAT ved brev af 1. november 2012 bl.a. udtalt følgende (uddrag):

”SKAT har alene haft klagers årsregnskaber, kassekladder og bilag, som grundlag for kontrollen. Der er derfor ikke samlede kontospecifikationer vedrørende rejseudgifter og indgående moms. Ændringen er foretaget ud fra de foreliggende bilag.

Klager har nedlagt påstand om, at SKATs ændring af indgående moms vedrørende erhvervsmæssig kørsel og rejseudgifter ikke kan godkendes.

I klagen på side 3 er der henvist til en samarbejdsaftale mellem [virksomhed3], [adresse5], [by7]. ([virksomhed3]) og [virksomhed1] ([virksomhed1])

Aftalen har virkning fra 2. maj 2006.

Aftalen har været fremsendt til SKAT i forbindelse med klage til skatteankenævnet.

Af aftalen fremgår bl. a., at [virksomhed1] modtager, som underrådgiver, konkrete og selvstændige opgaver fra [virksomhed3] Opgaverne omfatter alle former for arkitektarbejde omkring konkrete projekter, herunder udarbejdelse af Tilstandsrapporter, projektering, tilsyn, kundekontakt samt løbende kvalitetssikring af projekter udarbejdet af [virksomhed3] m.m.

Det fremgår desuden, at de forbrugte timer afregnes til [virksomhed1] efter faktura med 475,- ekskl. moms. pr. time.

Kørslen, der foregår i egen bil, betales med Statens kørselstakster p.t. kr. 3,30 pr. km.

Endelig fremgår også af aftalen, at arbejdet skal udføres med udgangspunkt i [virksomhed1].s kontor på [ø1] på adressen [adresse4], [by8].

SKAT vedlægger de fleste de af [virksomhed1] udskrevne fakturaer for 2009 og enkelte fakturaer for 2008.

Ingen af disse fakturaer er sendt til [virksomhed3] Og der er heller ikke på fakturaerne anført kørsel, der skal betales med statens takster.

Umiddelbart synes denne samarbejdsaftale derfor ikke at kunne dokumentere, at indtægten i 2008 og 2009 hidrører fra denne aftale.

Aftalen synes herefter ikke, at kunne begrunde, at alle rejser til [ø1] er erhvervsmæssige.

Skulle Landsskatteretten give klager medhold i, at en del af kørslen kan anses for erhvervsmæssig, kan der alligevel ikke godkendes fradrag for moms af broafgiften.

Klager har anvendt en personbil, Mercedes Benz.300, til kørsel over Storebælt, og der er ikke fratrukket moms af driftsudgifter i øvrigt vedrørende bilen.

...

Det indstilles derfor, at ansættelse af indgående moms vedrørende rejseudgifter fastholdes.

SKAT skal gøre opmærksom på, at der er klaget til skatteankenævnet vedrørende skattemæssige fradrag for rejseudgifter/erhvervsmæssig kørsel.”

Klagerens opfattelse

Indehaveren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således at virksomhedens fradrag af indgående afgift for perioden 1. juli 2008 til 31. december 2009 på i alt 5.248 kr. af broafgifter imødekommes.

Indehaveren har til støtte for sin påstand bl.a. anført følgende (uddrag):

”...

Dette komplicerede erhvervs[ø1]ster for skatteyder medførte i perioden væsentlige udgifter til transport, men forenkledes dog via en aftale med det daværende lokale skattevæsen i [by9] om, at kørsel i den bil skatteyder kører i, udelukkende betragtes som erhvervsmæssig kørsel, mens hustruens og familiens kørsel i en anden bil udelukkende betragtes som privatkørsel, dog med et minimum på 15.000 km om året som privat kørsel.

Skattemyndighederne oplyste, at man forbeholdt sig at foretage kontrol med kilometerantallet på den ”private” bil, hvilket er sket stikprøvevis uden at dette har givet anledning til bemærkninger fra Skattevæsenet.

Skatteyder har derfor gennem mange år i god tro bogført sine egne transportomkostninger, inkl. parkering, broafgifter og lign. som erhvervsmæssige fradragsberettigede udgifter i sit firma [virksomhed1], idet SKAT aldrig har annulleret denne aftale.

Det hører med til forklaringen omkring kørsel, dels at skatteyder aldrig har belastet virksomhedsregnskaberne med en bils indkøbspris og ej heller har foretaget afskrivning af biler og dels, at skatteyder i forbindelse med kørsel mellem [by5] og [ø1] og retur altid har benyttet enhver mulighed for at finde kunder til egen virksomhed. Skatteyder har således haft kontakt med potentielle kunder i Jylland, på Fyn og på Sjælland, som skatteyder har besøgt efter forudgående telefonisk aftale. Der er desværre ingen af disse kontakter, der indtil dato har medført nye ordrer. Dette ændrer imidlertid ikke på, at akkvisitions- og markedsføringsudgifter af denne art er en erhvervsmæssig fradragsberettiget udgift for firmaet, jf. bl.a. LL § 8.

...

Sagsfremstilling

SKAT har i afgørelsen af 23-03-2012 vedr. pkt. 1 Faktiske forhold anført, at skatteyder skulle være enig i, at Mercedes Benz-bil blev anvendt såvel erhvervsmæssigt som privat.

Dette er ikke korrekt, jf. ovenfor, idet skatteyder har aftalt med SKAT i [by9], at den af skatteyder anvendte bil anses for udelukkende at være erhvervsmæssigt anvendt.

Skatteyder fastholder derfor, at alle biludgifter kan fratrækkes i firmaet som erhvervsmæssige udgifter og at omfang og art af skatteyders kørsel er irrelevant når han beskattes som havende fri bil.

Skatteyder har af samme årsag ikke begæret fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde, eller fradrag for særlige satser e.l. idet han via sit eget firma jo har fri bil.

Under pkt. 1.2 benægter skatteyder at være enig.

Under pkt. 1.3 og 1.4 vil SKAT pålægges skatteyders firma en indkomst på kr. 40.000 for værdi af fri bil. Når skatteyder via sit firma således beskattes af værdien, må anvendelsen af bilen, herunder betaling af broafgifter inkl. moms herefter være for firmaets regning og således fradragsberettiget. Alternativt må skatteyder personligt beskattes af værdien af fri bil, mens driftsudgifter af enhver art afholdes af firmaet.

Skatteyders firma betaler udgifterne i forbindelse med bilens anvendelse, herunder også broafgifter og parkeringsafgifter, og det er ikke korrekt, at skatteyder kun havde en 3-dages arbejdsuge i sit lønmodtagerjob. Som nævnt tidligere var der imidlertid forskellige arbejdsadresser i forskellige landsdele.

Skatteyder var i perioden fuldtidsansat som lønmodtager og har herudover samtidig i væsentlig grad også været selvstændig erhvervsdrivende med fri bil fra sit eget selvstændige firma.

Skatteyder har i brev af 09-03-2012 til SKAT efter opfordring gjort rede for udgifterne til bropassage, uden at SKAT har taget hensyn hertil.

SKAT anfører, at skatteyder er enig i det af SKAT foretagne fradrag for passage af Storebælt for lønmodtagere. Skatteyder er imidlertid uenig heri og anser sig for udstyret med firmabil, hvor bilens udgifter refunderes af firmaet, alt også jf. momslovens § 37 og § 47.

SKAT vil ikke anerkende skatteyders kontorfaciliteter på [ø1] som erhvervsmæssigt begrundet.

SKAT har ikke hjemmel til at beslutte, at skatteyder ikke må drive erhvervsmæssig virksomhed fra et kontor på [ø1]. Der er ikke i vore dage noget forbud mod, at en virksomhed kan have flere filialer eller kontoradresser.

...

De nævnte argumenter i denne sag er i øvrigt de samme for perioden 2007, og såfremt skatteyder får helt eller delvis medhold i sine argumenter, bør dette også medføre ændringer for denne periode.

Årsagen til at skatteyders forhold behandles i forskellige sagskomplekser er, at SKAT grundet sagsbehandlingsfejl (bl.a. manglende begrundelser for foretagne skøn) i tidligere skatteår blev ramt af forældelsesfrister i lovgivningen.

Ligning af 2007 (i form af afgørelser fra SKAT) kan således ikke betragtes som accepteret af skatteyder.

Retsgrundlag og – praksis

SKAT har i sin 10 sider lange redegørelse ud over standardcitater af lovtekst kun henvist til meget lidt retspraksis på området (TFS 2003,181) og (TFS 2000,851).

Problemet er, at SKATs afgørelser derfor udelukkende hviler på skøn, forkerte fakta og antagelser, og at SKAT ikke evner at forstå skatteyders særlige arbejdssituation, hvor han på samme tid ernærer sig som selvstændig og som lønmodtager, og hvor der ikke skelnes mellem ”normal arbejdstid”, fritid, ferie etc.

Faktum er, at man som mange andre selvstændigt erhvervsdrivende hverken har ”normal” arbejdstid, ”normale” feriebetingelser eller ”normal” fritid. Lovgivningen kan i sagens natur ikke altid tage udgangspunkt i sådanne specielle arbejdsforhold, men det ændrer naturligvis ikke på det principielle i, at SKATs opgave må være at medvirke til at statuere den mest retfærdige løsning af en skatteligning ud fra lovgivningens ånd og ud fra samfundets rimelighedsopfattelse og ikke mindst skatteyderens tarv.

I sit syn på sagen anvender SKAT efter skatteyders mening bevidst de for ham mest ugunstige fortolkninger af lovgivningen, hvilket føles krænkende for hans retsbevidsthed.

SKAT har i urimelig grad pålagt skatteyder delvist uopfyldelige dokumentationskrav, tilbageholdt adskillige års regnskabsbilag i lange perioder, anvendt uforholdsmæssig energi på bagatelagtige temaer m.v. Dette har ikke mindst medvirket til at begrænse skatteyders mulighed for at koncentrere sig om at skaffe nye ordre og at fremme udøvelsen af eksisterende. Hertil kommer den usikkerhed, at flere sideløbende skattesager (herunder mod skatteyders hustru) har medført urimelig usikkerhed om de vilkår, der fremover kan påregnes for begge skatteyderes situation.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har indehaveren ved brev af 10. november 2014 bl.a. udtalt følgende (uddrag):

”...

Sagen er i sin enkelthed, at jeg ønsker accepts af, at min kørsel mellem min kontoradresse på [adresse6], [by3] og min anden kontoradresse på [adresse4], [by8], er erhvervsmæssig og ikke, som SKAT påstår, et privat anliggende.

...

Ifølge momsvejledningen for 2009 afsnit J.1.1.13 fremgår det, at broafgifter ved passage af Storebæltsbroen, er omfattet af driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer.

At broafgiften ved Storebælt er omfattet af et driftsomkostningsbegreb, er forståeligt. Det er jo en driftsomkostning. At broafgiften henvises til driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer er uforståeligt. Endnu mere uforståeligt bliver det, når man læser momsvejledningen for 2009 afsnit J.1.1.13 under overskriften Øresundsbroen, at broafgifter ved passage af Øresundsbroen, er det tilladt at fratrække momsen af afgiftsbeløbet, uanset hvilken bil man anvender ved passagen?

Det kan her afslutningsvist oplyses, at jeg i erhvervsmæssigt øjemed har gennemført passage af Øresundsbroen fra Danmark til Sverige og retur i årene 2006, 2007, 2008 samt 2009 altså også i den periode som klagen omfatter. Bilag for passage af Øresundsbroen sidder i den samling bilag vedr. broafgifter, som SKAT har vedlagt sit materiale. Det drejer sig om datoerne 8.8 og 17.8 begge 2009. Jeg må desværre konstatere, at jeg ikke længere har bilagene vedr. 2008, 2007 samt 2006, idet disse bilag alle er mere end 5 år gamle. Jeg kan erindre, at jeg i 2008 brugte en hel arbejdsdag på at besigtige et sommerhus i midt inde i Sverige og på højde med [by1], for en dansk familie, der overvejede at købe nævnte sommerhus. 2006 og 2007 passagerne er i nærværende forbindelse kun interessante for at bevise, at SKAT ikke tidligere har haft bemærkninger til disse udgifter, selvom SKAT minutiøst har gennemgået også disse regnskaber.

Jeg har heller ikke benyttet mig af reglerne om dobbelt husførelse, hvilket jeg i skattemæssig henseende kunne have haft glæde af. Jeg skal derfor supplerende tillade mig at forespørge Skatteankestyrelsen, om det er muligt for mig at begære fradrag i min skattemæssige indkomst for dobbelt husførelse omfattende 2008 og fremefter?

Jeg anmoder Skatteankestyrelsen om at behandle min sag positivt og jeg tillader mig at forvente, at sagen derved kan afsluttes således, at jeg får hel eller delvis medhold i min klage.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2008 til 31. december 2009 med i alt 5.248 kr., idet SKAT ikke har anerkendt virksomhedens fradrag for moms af broafgifter, jf. momslovens § 37.

Det skal indledningsvist bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Der er derimod ikke adgang til fradrag for moms af indkøb, der anvendes til indehaverens private forbrug.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, findes virksomheden ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. momslovens § 37.

Det bemærkes i øvrigt, at ifølge momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, kan virksomheder ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer.

Ifølge praksis afhænger fradragsretten for momsen af den broafgift, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, af det køretøj, der har benyttet broen, jf. TFS 1998, 605 TS. Driftsomkostningsbegrebet for køretøjer i momslovens forstand omfatter også udgifter til moms af broafgifter. Moms af broafgift, som vedrører personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer (køretøjer på hvide plader), kan således uanset køretøjets anvendelse ikke fradrages, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Virksomheden kan som følge heraf ikke opnå fradrag for moms af broafgifter til passage over Storebælt, når kørslen foretages i en personbil.

Ifølge momslovens § 42, stk. 7, kan virksomheder dog, uanset bestemmelsen i § 42, stk. 1, nr. 6, fradrage merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund.

For så vidt angår afgiften ved passagen over Øresund, kan fradrag alene anerkendes, såfremt det dokumenteres, at indkøbet udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 42, stk. 7.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, findes virksomheden ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelser for fradrag er opfyldt i forbindelse med passagen over Øresund den 4. august 2009 og 17. august 2009.

Som følge heraf anses det for at være med rette, at SKAT ikke har anerkendt virksomhedens fradrag for moms af broafgifter. Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2008 til 31. december 2009 med i alt 5.248 kr.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke i forbindelse med den indkomne klage kan tage stilling til det skattemæssige forhold om dobbelt husførelse.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.