Kendelse af 27-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2009

Momstilsvar

25.000 kr.

0 kr.

20.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens virksomhed, [virksomhed1] v/[person1], har siden 1996 været registreret i CVR-registeret i brudte perioder - de sidste fra 1. april 2003 til 30. september 2007 samt fra 1. februar 2008 til 1. oktober 2010. Den sidste afmeldelse er en tvangsafmeldelse.

Virksomheden var registreret under brancherne ”detailhandel med computere og software” og ”serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer”.

Klageren har ikke selvangivet over- eller underskud af virksomhed eller angivet momstilsvar.

For indkomståret 2008 er klagerens skattepligtige indkomst takseret. Overskud af virksomhed er ansat til 180.000 kr.

SKAT har foretaget foreløbige fastsættelser af momstilsvaret for et kvartal i 2006, fire kvartaler i 2008 og to kvartaler i 2010 således:

2006

18.000 kr.

2008

45.000 kr.

2010

18.000 kr.

Klageren har ikke reageret på disse ansættelser.

Klageren har på møde i Skatteankestyrelsen oplyst, at han ikke er enig i ansættelserne, men det er korrekt, at han ikke har reageret.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der ikke foreligger regnskab for de pågældende år, ligesom det ikke er muligt at fremskaffe kopier af virksomhedens fakturaer.

SKAT har ved gennemgang af klagerens kontoudskrifter konstateret, at der i 2009 er indgået beløb, som antages at vedrøre klagerens virksomhed. Samtidig har de konstateret, at der ofte samme dag er hævet et lidt mindre beløb end det, der er indsat.

I 2009 er der indgået beløb fra [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. SKAT har foretaget en søgning på Google, hvor de har fundet frem til, at [virksomhed2] tilsyneladende er et tysk firma, hvorimod de to andre firmaer er danske.

SKAT har opgjort klagerens indtægter og udgifter således:

Indsættelser fra [virksomhed2]

112.000 kr.

Hævet i forbindelse med indsættelserne

62.000 kr.

50.000 kr.

Indsættelse fra [virksomhed3]

96.045 kr.

Indsættelse fra [virksomhed4]

8.750 kr.

I alt

154.795 kr.

SKAT har ansat overskud af virksomhed til 150.000 kr. Heraf antages 100.000 kr. at udgøre momspligtig omsætning.

SKAT har på denne baggrund ansat momstilsvaret til 25.000 kr. i afgiftsperioden 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har ansat salgsmoms til 25.000 kr. som følge af, at der er konstateret momspligtig omsætning på 100.000 kr., som ikke er indtægtsregistreret.

Den skønsmæssige ansættelse er foretaget med udgangspunkt i bankkontoudskrifternes udvisende. Størrelsen af udeholdt omsætning er beregnet ved at sammenlægge alle indsætninger og derefter fratrække de hævninger, der er foretaget i umiddelbar tilknytning, da disse formodes at være udgifter til varekøb.

Udeholdt omsætning vedrørende de to danske firmaer er af SKAT ansat til 100.000 kr. Der skal således betales 25.000 kr. i salgsmoms.

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

SKAT har i mangel af regnskab, fakturaer og andre bilag vedrørende virksomheden ikke godkendt fradrag for yderligere udgifter.

SKAT er ikke bekendt med yderligere driftsudgifter i virksomheden, ligesom SKAT heller ikke kender omfanget af omsætning indgået på andre konti eller ved kontantsalg. Hertil bemærkes, at da der er tale om indtægter som stammer fra konsulentbistand, medfører dette ikke nødvendigvis afholdelse af udgifter.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at momstilsvaret for afgiftsperioden 2009 skal nedsættes med 25.000 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand er det anført, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte forhøjelse af momstilsvaret, da der ved opgørelsen af den skønsmæssige ansættelse ikke er taget hensyn til yderligere driftsudgifter i virksomheden.

Af klagerens kontoudskrifter ses det, at der er foretaget flere kontanthævninger. Disse hævninger dækker over udgifter, som er afholdt i forbindelse med virksomheden.

Klageren har blandt andet afholdt udgifter til telefon og internet samt indkøb af IT udstyr. Herudover er der afholdt udgifter til forretningsbesøg, middage med forretningsforbindelser og kørsel i forbindelse med disse.

SKATs skøn er således ikke retvisende, hvorfor det bør nedsættes.

Klagerens repræsentant har på møde i Skatteankestyrelsen henvist til EU-domstolens dom af 7. november 2013 i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin samt SKM2014.783.SKAT, hvori SKAT ændrer praksis for efteropkrævning af moms som følge af EU-dommen.

Klagerens repræsentant har desuden anført, at han finder det kritisabelt, at der i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i den sammenholdte skattesag er anvendt en prøvelsesnorm, hvorefter klageren skal godtgøre, at SKATs skøn er urimeligt eller hviler på et fejlagtigt grundlag. Denne prøvelsesnorm er forbeholdt domstolene og ikke Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1.

Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Klageren har ikke udarbejdet regnskab, og SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

SKAT har ved beregning af skønnet gennemgået klagerens kontoudskrifter for indsætninger og hævninger, som antages at være foretaget som led i virksomhedsdriften. Landsskatteretten finder dette berettiget.

Udeholdt omsætning er herefter af SKAT ansat til 150.000 kr. i indkomståret 2009. Heraf udgør 100.000 kr. momspligtig omsætning.

Klageren har gjort gældende, at der bør tages hensyn til yderligere driftsudgifter.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

SKAT har givet fradrag for hævninger, som er foretaget i umiddelbar tilknytning til en indsætning, da disse antages at være varekøb. Der er ikke fremlagt dokumentation for købene i form af fakturaer, og det kan derfor ikke kontrolleres, om beløbene tillige dækker andre udgifter.

Ved fastsættelse af skønnet er der nedrundet med 4.795 kr. i forhold til de konkrete indsætninger. Der er således i skønnet taget højde for, at der kan være afholdt yderligere udgifter. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er afholdt udgifter, som ikke kan indeholdes i nedsættelsen.

Klageren har forklaret, at hævningen på 27.600 kr. den 2. juni 2009 er varekøb, som knytter sig til indsætningen fra [virksomhed2] den 27. maj 2009. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad pengene er anvendt til. Det er således ikke dokumenteret, at der er tale om en fradragsberettiget udgift.

I SKATs afgørelse er momsen beregnet som 25 pct. af den del af de konkret konstaterede indsætninger, der antages at vedrøre momspligtig omsætning. SKAT har som følge af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-249/12 og C250/12, Tulicâ og Plavosin, udsendt et styresignal i SKM 2014.783.SKAT. Styresignalet tager stilling til, hvorledes moms af ikke indtægtsført omsætning skal opgøres. Med udgangspunkt i styresignalet skal momsen anses for indeholdt i den opnåede pris. Momstilsvaret skal således beregnes som 20 pct. af den aftalte pris.

På baggrund af ovenstående nedsætter Landsskatteretten momstilsvaret således, at momstilsvaret udgør 20 pct. af 100.000 kr. svarende til 20.000 kr.