Kendelse af 03-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har i det påklagede år 2009 udført aktiviteter indenfor transport, herunder avisdistribution og udskrevet fakturaer med moms. Ifølge kontoudskrifter fra [finans1], [by1] vedrørende konto [...02] er der indsætninger på 408.844 kr.. inkl. moms. Excl. moms er beløbet 327.075 kr. Indsætninger er for de flestes vedkommende benævnt som betaling med angivelse af faktura nummer. Der er ikke indleveret regnskab for 2009 og således ikke opgørelse over udgifter afholdt i forbindelse med driften af klagerens virksomhed.

Virksomheden har ikke før 2010 selvangivet nogen indkomst eller momstilsvar. Ifølge SKATs oplysninger er der ikke udbetalt lønninger for 2009. Der er ikke selvangivet noget resultat af virksomhed for 2009.

Sagen hos SKAT er opstået ved en kontrolaktion i forbindelse med undersøgelse af avisdistributionsbranchen. SKAT har med udgangspunkt i kontoudskrifter fra klagerens bank og udstedte fakturaer truffet en afgørelse af 26. april 2012 om forhøjelse af klagerens skatteansættelse og momstilsvar for indkomstår 2009. Klagerens revisor har pr. mail den 7/2 2012 oplyst, at der ikke er drevet virksomhed i 2007, 2008 og 2009. Klageren har efterfølgende lavet en resultatopgørelse af 21. juni 2012, som specificerer klagerens indtægter og udgifter.

SKAT har den 29. januar 2014 indgivet tiltalebegæring for klageren vedrørende skatte- og momsunddragelse i indkomstårene 2009 og 2010. Følgende fremgår af udskrift af domsbogen af 12. maj 2015 vedrørende dom, der er afsagt den 7. maj 2015 af Retten i [by2]:

”Af SKATs tiltalebegæring af 29. januar 2014, bilag 1, fremgår følgende beløbsmæssige opgørelse:

”...

Indkomståret 2009

Skat

...

Faktura indsætninger lig med omsætning (ekskl. moms)327.075 kr.

- 40 % udgifter, jf. SKATs afgørelse130.830 kr.

Overskud af virksomhed til beskatning for 2009196.245 kr.

Moms

...

Udgående moms, 25 % af 327.075 kr. 81.768 kr.

-indgående moms, 25 % af 130.830 kr.32.707 kr.

Momstilsvar49.061 kr.”

...

”Rettens begrundelse og afgørelse:

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte i 2009 drev virksomhed uden at anmelde virksomheden til registrering hos Skat. Efter (...) forklaring om den af Skat udarbejdede beløbsmæssige opgørelse og begrundelse herfor, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om indbetalinger til tiltaltes bankkonto med angivelse af fakturanumre, lægges det til grund, at tiltalte i 2009 udstedte fakturaer med moms, hvorved statskassen blev unddraget moms med det i anklageskriftet anførte beløb.”

Byretsdommen blev anket til Østre Landsret. Østre Landsret har den 15. januar 2016 afsagt en dom, der stadfæstede byrettens dom. Det fremgår af udskrift af domsbogen af 19. januar 2016, at klageren også efter bevisførelsen i Østre Landsret findes skyldig i skatte- og momsunddragelse i indkomstårene 2009 og 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens moms for 2009 således, at udgående moms er ansat til 100.000 kr., og indgående afgift er ansat til 21.250 kr. Klagerens momstilsvar udgør herefter 78.750 kr.

Der fremgår følgende af SKATs afgørelse af 26. april 2012:

”SKAT har ikke modtaget selvangivelse for 2009 med resultat fra din virksomhed. Vi har anmodet dig og din revisor om at indsende kontoudtog for din konto i [finans1] kontonr. [...02] ved skrivelse af 30. l.2012. Da du ikke har indsendt de ønskede kontoudtog har vi efterfølgende anmodet [finans1] om at fremsende disse for 2007, 2008 og 2009. Disse kontoudtog har vi nu gennemgået og denne gennemgang har givet anledning til at ændre din skatteansættelse for 2009 samt angivelse af moms for 2009.

Resultatet er at du skal 78.750 kr. i moms, og at din indkomst ændres med i alt 240.000 kr. Når du på et senere tidspunkt får en ny årsopgørelse, kan du se, hvad ændringerne betyder for din skat.

Selvom vi har gennemgået materialet, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

Virksomhedens se-/cvr-nr. er [...1]

Virksomhedens navn er [virksomhed1] v/[person1]

Skat

Overskud af virksomhed skønnes til, jf. nedenstående opgørelse240.000 kr.

Moms

Opgørelse af momstilsvar for perioden 1.1.2009 til 31.12.200978.750 kr.

Udgående moms er 25 % af 400.000 kr.100.000 kr.

Indgående afgift udgør 25 % af skønnet momspligtige udgifter

som ansættes til 85.000 kr. (160.000 kr. ekskl. forsikringer, vægtafgift m.v.)

Forholdet er sidestilles med indkomståret 2010, (40 % af omsætningen).

Indgående moms udgør herefter 25 % af 85.000 kr.21.250 kr.

At svare i moms78.750 kr.

...

Omsætningen er opgjort som følger:

Den skønsmæssige omsætning er opgjort efter

indsætninger bank ekskl. moms jf. vedlagte regneark

samt fremsendte bankudskrifter fra [finans1].

408.844 kr. ekskl. moms

Faktura er hovedsagligt benævnt [virksomhed2] eller

[virksomhed3] 327.075 kr.

Hertil lægges skønsmæssig omsætning med 72.925, således

afrundet skønsmæssig ansættelse af omsætningen til 400.000 kr.

Begrundelsen herfor er, at det antages at der mangler indtægter

svarende til de manglende faktura numre som er følgende 1289,

1290,1291,1293,1294,1295,1296 og 1297. Der er ligeledes

manglende numre sidst på året 2009.

Det sidste nummer aflæst på kontoudskriftet fra [finans1] 2009 er

1324 og første nummer der kan aflæses på kontoudskrifterne fra

[finans1] for 2010 er 1329. Det anses at være udtryk for manglende

fakturaer og dermed manglende indtægter. 72.925 kr.

400.000 kr.

Der henvises til vedlagte regneark med opgørelse af indsætninger i [finans1] på konto [...02].

Skat har skønsmæssigt ansat dine udgifter til driften af virksomhed til 40 % af omsætningen i lighed med virksomhedens resultat og afholdte udgifter for indkomståret 2010. Skønnet er foretaget grundet manglende indlevering af regnskab samt dokumentationer for afholdte udgifter. Der er ikke ifølge skat's systemer afholdt lønninger for 2009. Der er foretaget en fordeling mellem momspligtige og ikke momspligtige udgifter. I denne fordeling er der ligeledes henset til indkomståret 2010.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 skal udgående moms ansættes til 81.508 kr., og indgående moms skal ansættes til 90.179 kr..

Der fremgår følgende af klageskrivelsen af 23. juli 2012:

” ...

ANBRINGENDER

Baggrund for virksomhedsopstart

[person1] er i dag en ung mand på 29 år med pakistanske rødder bosat i [by1]. Vor klients barndom og opvækst er ikke karakteriseret af samme historie som en gennemsnitlig dansk mand på 29 år.

[person1] har en fortid, der bærer præg af kulturelle sammenstød og manglende tilhørelsesforhold. Efter en afsluttet 9. klasse forsøger [person1] at starte i gymnasiet, hvilket han aldrig fuldfører. Mange års fortvivlelse og dårligt socialt miljø i [by1] fører til, at [person1] bliver dømt for vold i 2002, hvilket betyder at gymnasietiden må afbrydes af fængselsafsoning.

Dette er et stort chok for hans familie og omgivelser, hvilket munder ud i et svært familieforhold.

Med en plettet straffeattest og pakistanske rødder er det svært at få et arbejde, trods utallige forsøg på dette. [person1] ender med at blive chauffør hos [virksomhed4] OK, hvilket han er rigtig glad ved. Beklageligvis bliver vor klient anholdt og varetægtsfængslet, hvilket betyder at arbejdsforholdet ophører trods for, at tiltalen bortfalder og han bliver løsladt igen.

I indkomståret 2009 bor [person1] alene i en lejlighed og forsøger at etablere et stabilt liv. Det pakistanske miljø er blandt andet karakteriseret ved en høj æresfølelse og et tæt familiebånd. [person1] har skuffet familien ved en uafsluttet uddannelse og plettet straffeattest, hvilket resulterer i et desperat ønske fra vor klient om succes.

I 2009 begynder [person1] at få et bedre forhold til familiens fader, der stiller mange krav til sin søn. [person1] er af en sådan alder, at han snart skal søge en ægtefælle. Med dette følger mange udgifter. I det pakistanske miljø skal manden sørge for bopæl og inventarer til denne, betale for bryllup og afholde alle udgifter hertil. Derforuden skal han være i stand til at forsøge sin ægtefælle og kommende børn.

Dette ligger et pres på [person1], han har nu fået mulighed for at bevise sit værd og etablere en god kontakt til sin familie. Ægtefællen er der sørget for, [person1] skal blot tjene penge til resten. Mange mislykkedes forsøg på at få arbejde fører til, at [person1] ønsker at starte egen virksomhed. Han har 2,5 års erfaring med at være chauffør og har hørt fra bekendte, at man kan tjene gode penge på transport. [person1] beslutter sig derfor at opstarte sin egen transportvirksomhed.

Uden det store kendskab til det danske system omkring virksomhedsetablering og krav herfor få'r [person1] anskaffet sig et CVR nr.. Efter lidt tid får [person1] sine første kunder, og det ser ud til at gå godt. Der går dog ikke længe før [person1] opdager, at transport markedet er kompliceret.

Der er mange udbydere og få kunder - hvilket betyder at udgifterne oversiger indtægterne. [person1] gemmer ikke bilag og holder ikke regnskab med hverken indtægter eller udgifter, hans regnskabsforståelse er utrolig begrænset. Det hele kører på en konto fra [finans1] og idet virksomheden ikke genererer et overskud er [person1] ikke af den opfattelse, at der skal foretages yderligere. Samtidig har vor klient en del at se til i sit privatliv. Selvom han forsøger, at skrabe hver krone sammen må han erkende, at det næsten er en umulig opgave at opspare nok penge til et bryllup og dertilhørende udgifter. Han må bekende at hans transportvirksomhed ikke indbringer nok penge. Drømmen om at indgå en islamisk vielse og få familiens accept må skubbes til næste år, da [person1] ikke har likvide midler nok. Efter en forspildt chance på at rette op på sin kriminelle baggrund og manglende uddannelse ved, at indgå i en islamisk vielse må han skuffe familien endnu en gang.

Trods omfattende problemer i privatlivet forsøger [person1] stadig, at få gang i transport virksomheden. Af bekendte hører han, at en revisor kan hjælpe med økonomisk planlægning og effektivisering af virksomhed.

[person1] kontakter et revisionsfirma. Revisor oplyser ham om, at han skal gemme alle sine bilag og aflevere dem til vedkommende således, at de kan bogføre og lave regnskab for indkomståret 2010. Beklageligvis får [person1] stjålet alle sine bilag idet familiestridighederne stadig er uklare og bilagene tilbagebringes ikke. Det betyder, at revisor må bogføre efter kontoudtog, hvilket SKAT acceptere.

[person1] har ikke i sine overvejelser haft indkomståret 2009 eftersom han har haft et enormt underskud. Vor klients privatliv har fyldt langt mere end virksomhedens manglende bogføring, hvorfor han ikke får oplyst revisor om, at han også har haft virksomhed i indkomståret 2009.

I slutningen af indkomståret 2010 faår [person1] en pakistansk kæreste, de bliver islamisk viet og kan begynde et liv sammen.

Grundet manglende selvangivelse bliver [person1] takseret efter et skøn af SKAT, hvorfor han straks reagerer og bede revisoren om hjælp.

[person1] har ingen bilag kun et kontoudtog og begrænset faktura fra [virksomhed5]. Revisoren bogfører derfor udgifter og indtægter efter kontoudtog.

Skønsmæssig ansættelse

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Dette indebærer, at selvangivelsen ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse.

Indgiver den skattepligtige en selvangivelse efter, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget, beror det på klage- og genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven, om skatteansættelserne skal ændres. Det er dog en betingelse af den skattepligtige fremlægger nye oplysninger. Skatteyderen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændret faktiske oplysninger eller væsentlige nye retlige oplysninger.

Kravet om nye oplysninger vil i fornøden dokumentation for en indtægts- eller fradragspost, eller fordi en korrekt selvangivelse erstatter en skønsmæssig ansættelse.

Det udøvede skøn er urealistisk højt, idet at SKAT har haft [person1]s selvangivelse for indkomståret 2010, hvilken de også bruger til at skønne udgifterne. [person1]s virksomhed giver i indkomståret 2010 et resultat på 23.847,99 kr.. SKAT accepterer det selvangivne overskud i afgørelse af den 3. februar 2012. En senere gennemgang af kontoudtog og fremskaffelse af yderligere bilag har dog vist et andet resultat, et underskud 57.318 kr. Dette er påklaget til Skatteankenævn og Landsskatteretten.

Vi finder det derfor ualmindeligt at [person1] i indkomståret 2009 skulle have haft et overskud på 240.000 kr.. [person1] driver transportvirksomhed begge år med samme virke og samme kundekreds, derfor er det usandsynligt at der skulle være et så stort spring i virksomhedens resultat.

Til støtte for vores påstand har vi gennemgået bilagsmateriale og modtaget resultatopgørelse samt bilag af revisor, der viser et andet resultat end et overskud på 240.000 kr. og et momstilsvar på 78.750 kr. jf. resultatopgørelsen, bilag 3 og kontokort, bilag 3a.

Konto nr. [...02] jf. bilag 2 har vist udgiftsposteringer, hvilke er blevet bogført. Grundet bilagsforsvinden har revisor bogført efter kontoudtog, hvilket er en godkendt metode for indkomståret 2010 af SKAT.

Gennemgang af resultatopgørelsen

Omsætningen er bogført ud fra kontoudtoget fra [finans1] med konto nr. [...02] jf. bilag 2, hvilket i alt har givet en omsætning på 326.032,25 kr. jf. bilag 3.

Underleverandører udgør en udgiftspost på i alt 266.240,00 de bogførte bilag vedlægges klageskrivelsen idet, at disse ikke fremgår af kontoudtoget men er betalt kontant jf. bilag 4. Yderligere har kontoudtoget vist kapacitetsomkostninger på i alt 51.444,07 kr. hvilket i alt består i omkostninger til annoncer og reklame, forsikringer, telefon og mindre nyanskaffelser. Se hertil kontokort for bogføringen jf. bilag 3a.

Desuden kan der konstateres autoomkostninger på i alt 146.322,42 kr.

[person1]s virksomheds virke er transportvirksomhed, derfor er der omkostninger til brændstof, vægtafgift, reparations og vedligeholdelse, [...], forsikringer og brobizz.

Disse udgifter ønskes godkendt af Skatteankenævnet idet [person1] ikke vil kunne udøve virksomhed uden udgifter til bil.

Landsskatteretten skal bemærke, at hvis omsætningsposterne på kontoudtoget skal gøres gældende må det udgiftsposterne anledningsvist også godkendes.

Derudover skal det nævnes, at [person1] har haft leasingudgifter -det har desværre ikke været muligt, at fremfinde tilstrækkeligt dokumentation for disse, hvorfor disse udgifter opgives og betales privat.

Resultatet af bogføringen viser, at [virksomhed1] v/[person1] har haft et underskud på i alt 137.984,24 kr., hvorfor vi ønsker [person1]s selvangivelse for indkomståret 2009 ændret herved jf. bilag 2 og 5. I den anledning ændres momstilsvaret således, at udgående afgift udgør 81.508 kr. og indgående moms er på 90.179 kr., hvilket giver et negativt momstilsvar på 8.671 kr., jf. bilag 3.

Konklusion

[person1] har hermed indgivet oplysninger, der bør danne grundlag for en ny selvangivelse og derfor skal skatteansættelserne ændres, efter reglerne vedrørende klage- og genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven. Betingelsen om at den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, er også opfyldt idet resultatopgørelsen er udarbejdet.

[person1] har dokumenteret og sandsynliggjort at den tidligere skatteansættelse er forkert, fordi den hviler på forkerte og nu ændret faktiske oplysninger, hvorfor vores påstand ønskes imødekommet og Landsskatteretten bedes indrømme et negativt momstilsvar på 8.671 kr. i stedet for et positivt momstilsvar på 78.750 kr.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af momslovens § 37:

“Virksomheder registreret efter § 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2,

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,

5) den afgift, der skal betales efter § 6 og 7. Stk. 3. Såfremt der skal betales afgift ved udtagning, kan afgiften af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket. Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen.

(...)

Dette fremgår af momslovens § 56:

“Virksomheder registreret efter § 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.”

Dette fremgår af bekendtgørelsen til momsloven vedrørende de generelle regnskabskrav:

”§ 50. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver afgiftsperiode skal angive på afgiftsangivelsen og på listen over EU-leverancer til told- og skatteforvaltningen, fremgår heraf.

Stk. 2. Regnskabet skal føres i det almindelige forretningsregnskab. Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Virksomheder skal, selv om de ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, opfylde de krav, der er fastsat i bogføringsloven.

Stk. 4. Virksomheder, der efter deres art og handelsform (feks. detailsalg fra vogn eller torvestade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over den enkelte indbetaling, må foretage en daglig kasseopgørelse, der skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. Disse virksomheder skal endvidere daglig redegøre for modtagne indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

§ 51. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol med afgiftens rigtige beregning. Føres købs- og salgskonti med summariske posteringer, skal der foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lignende, hvoraf fremgår, hvorledes de summariske poster er sammensat af enkeltposter.

Stk. 2. Regnskabet efter § 50 og stk. i skal være tilrettelagt således, at alle registreringer kan afstemmes med oplysningerne på virksomhedens afgiftsangivelse og listen over BU- leverancer. Oplysningerne på angivelsen og på listen skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Stk. 3. Regnskabet skal desuden indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtelsen til på begæring at meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder.”

Såfremt det konstateres, at der er afgivet urigtig momsangivelse, således at der er udbetalt for meget i godtgørelse, kan det skyldige beløb efteropkræves, jf. opkrævningslovens § 5, stk.1.

Det bemærkes, at det er lagt til grund som ubestridt, at de pågældende aktiviteter er selvstændig økonomisk virksomhed.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor det er konstateret, at der ikke er indberettet et momstilsvar i det påklagede år 2009, som er i overensstemmelse med virksomhedens aktiviteter, og hvor der ikke er udarbejdet et egentlig regnskabsgrundlag, hvilket virksomheden og klageren er ansvarlig for at udarbejde, må SKAT foretage skønsmæssig ansættelse. SKATs skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret på 78.750 kr. har taget udgangspunkt i et efterfølgende udarbejdede bogføringsgrundlag og bankkontoudtog.

I overensstemmelse med udskrifter fra domsbogen fra Retten i [by2] og Østre Landsrets domsbog lægges det til grund, at klageren ved begge domstole har haft lejlighed for at forklare og dokumentere momsforhold for det påklagede år 2009. Endvidere lægges det til grund, at SKAT i tiltalebegæring af 29. januar 2014 har opgjort udgående moms til 81.768 kr. og indgående moms til 32.707 kr.

På det foreliggende er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens momstilsvar skal fastsættes i overensstemmelse med SKATs opgørelse i tiltalebegæringen af 29. januar 2014. Der er lagt vægt på, at opgørelsen i tiltalebegæringen er lavet efter SKATs påklagede afgørelse af 26. april 2012 samt den af klageren fremlagte resultatopgørelse af 21. juni 2012.

Det kan ikke anses for dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der skal foretages yderligere ændringer i opgørelsen af momstilsvaret.

Den påklagede afgørelse ændres derfor således, at udgående moms skal ændres fra 100.000 kr. til 81.768 kr. og indgående moms skal ændres fra 21.250 kr. til 32.707 kr. Landskatteretten finder herefter, at virksomhedens afgiftstilsvar fastsættes til 49.061 kr. for indkomståret 2009.