Kendelse af 30-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-08-2014

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning fra [person1], herefter benævnt selskabet, vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 - 31. december 2004, idet dokumentationskravet ikke er anset for opfyldt, jf. styrsignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabets repræsentant har ved brev af den 23. december 2010 anmodet SKAT om tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, for perioden 1. oktober 1994 til 31. december 2009, jf. SKATs styresignal SKM2010.622.SKAT, offentliggjort den 4. oktober 2010.

SKAT har den 30. maj 2012 truffet afgørelse, hvorefter SKAT har imødekommet anmodningen for så vidt angår selskabets krav for perioden 1. januar 2005 – 31. december 2009 med i alt 145.337 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for indgående afgift vedrørende udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, i alt 490.823 kr., for perioden 1. oktober 1994 – 31. december 2004, idet der ikke er indsendt en specifik opgørelse over kravet, samtidig med at der ikke er indsendt dokumentation for den ønskede udbetaling.

I henhold til skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 skal der fremsættes oplysninger af faktisk eller retlig karakter, for at der kan ske genoptagelse af momstilsvaret.

Det fremgår af SKM2011.829.SKAT og SKM2010.622.SKAT, at virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.

Virksomheden skal gennem regnskabet m.v. kunne dokumentere, at der er afholdt udgifter til bespisning. Der er henvist til momslovens §§ 37 og 56, samt momsbekendtgørelsens § 55 m.fl.

Herefter skal virksomheden sandsynliggøre, hvor stor en andel af disse bespisningsudgifter, der er omfattet af tilbagebetalingsadgangen.

Vedrørende dokumentationskravet for perioder der er ældre end 5 år, skal der også for disse perioder indsendes en specificeret opgørelse af tilbagebetalingskravet. Dokumentationskravet vil i disse situationer efter en konkret vurdering kunne opfyldes ved hjælp af eksempelvis specifikation til regnskabsmateriale, mødekalendere eller lignende.

Vurderingen, af om der er behørig dokumentation, skal også indeholde en gennemgang af, hvordan virksomheden er kommet frem til kravet for ældre perioder. Der ses bl.a. på, om det er ensartede skønnede beløb for en årrække. Kan virksomheden f.eks. dokumentere et krav for de seneste 5 år, så kan den ikke blot anvende kravet for den periode som udgangspunkt for tilbagebetaling for den ekstraordinære periode. SKAT accepterer ikke, at virksomheden blot ganger med de resterende antal år der ønskes tilbagebetaling for. Virksomheden vil i den situation ikke leve op til dokumentationskravene. Hvis virksomheden ikke har opbevaret regnskabsmateriale af nogen art for perioder ældre end 5 år, kan der ikke ske tilbagebetaling.

Da selskabet ikke har indsendt en specificeret opgørelse med tilhørende dokumentation, kan dokumentationskravet ikke anses for opfyldt. Videre har selskabet ikke nærmere beskrevet mødepolitikker, mødetyper m.v. for den pågældende periode.

Kravet for 1994 - 2004 er opgjort på baggrund af et vægtet skøn. Efter SKATs opfattelse er årene opgjort skønsmæssigt beregnet for hver konto med et individuelt vægtet skøn. Skønnet tager udgangspunkt i en faktor beregnet på baggrund af 2005.

SKAT har undersøgt de indsendte regneark. Heraf fremgår det, at 1994 - 1995 er opgjort som et total beløb ganget med et skøn baseret på baggrund af 2005.

For 1996 - 2004 er dette ligeledes opgjort på baggrund af et skøn baseret på 2005. Her er skønnet dog opgjort på kontoniveau og på baggrund af visse posteringstyper.

Denne metode er at sammenligne med, at virksomheden blot ganger med de resterende antal år, der ønskes tilbagebetaling for.

Da selskabet ikke på anden måde har sandsynliggjort kravet, jf. SKM2011.829.SKAT, afviser SKAT kravet for perioden.

SKAT har ikke bedt om, at selskabet dokumenterer mødeaktiviteterne på bilagsniveau. SKAT har alene bedt selskabet sandsynliggøre mødeaktiviteterne med forretningsforbindelser, herunder hvilke retningslinjer og politikker selskabet havde for den pågældende periode.

SKAT har bl.a. anført følgende i forbindelse med Landsskatterettens høring vedrørende klagen:

I selskabets nye opgørelse, indsendt i forbindelse med klagen til Landsskatteretten, for perioden 1. januar 1996 - 31. december 2004, har selskabet stadig ikke nærmere beskrevet, hvordan kravet er opgjort.

Det bemærkes, at der daglig sker bespisning af medarbejderne i forbindelse med morgenmøder. Disse udgifter er omfattet af momslovens §42, stk. 1, nr. 1, kost til personalet, og er ikke omfattet af momslovens § 37, stk. 1, som streng erhvervsmæssig bespisning af forretningsforbindelser m.v.

Videre viser en kort gennemgang af posteringerne, som i øvrigt ikke nærmere er beskrevet, herunder bogføringsprincipper m.v., at der er fratrukket moms af f.eks. tobak, blomster og udlæg, hvilket ikke er omfattet af fradragsretten. Moms af udgifter til blomster (udsmykning) er alene omfattet af ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §31. Øvrige omkostninger kan ikke fratrækkes efter momslovens §42, stk. 1.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for moms vedrørende bespisning, for perioden 1. oktober 1994 – 31. december 1995, med i alt 83.365,37 kr., for perioden 1. januar 1996 – 31. december 2003, med i alt 268.867,54, og for perioden 1. januar 2004 – 31. december 2004, med i alt 40.163,44 kr.

Opgørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i SKATs styresignal SKM2010.622.SKAT og på grundlag af selskabets bogføring og bilagsmateriale.

Bogføring og bilag på udvalgte konti er gennemgået for perioden 1996 - 2004. Ud fra erfaring, tradition og viden er udvalgt de posteringer, som har relevans ud fra de daglige mødeaktiviteter.

Mødeaktiviteterne udgjorde hovedsagelig:

Selskabet havde i den omhandlede periode, 1. oktober 1994 – 31. december 2004, stor aktivitet, herunder en distributionsomsætning på 30 mio. kr. om året. Der var tale om distribution af bl.a. reklamer for [...], [...] m.v., hvilket selskabet havde eneretten til i hele Danmark.

Der blev som følge af denne aktivitet dagligt afholdt møder med direktører m.v. fra diverse kunder. Mødeaktiviteten var stor. Der var ingen dage, hvor der ikke blev afholdt møder. Bespisningen i forbindelse med møderne blev arrangeret således, at en sekretær fra selskabet, dagen før et møde, bestilte mad hos et lokalt cateringfirma til det antal personer, der skulle deltage i det pågældende møde.

Selskabets journalister på selskabets eftermiddagsavis afholdt endvidere hver morgen møder vedrørende kritik og efterkritik, hvilke emner der skulle tages op m.v. Der deltog endvidere udefrakommende personer til brug for portrætter m.v. med henblik på input. Idet der var tale om en eftermiddagsavis, blev møderne afholdt om morgenen og i denne forbindelse blev der serveret morgenmad.

Diverse udlæg vedrører journalisters indkøb af mad til bespisning hos selskabet.

Tobak og blomster var ligeledes en del af møderne.

Selskabets repræsentant har bl.a. anført følgende til SKATs bemærkninger til klagen:

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten er det lykkedes at fremskaffe detaljerede posteringslister for perioden 1. januar 1996 - 31. december 2004. Momskravet kan herefter opgøres til 268.867,54 kr. for perioden 1. oktober 1994 – 31. december 2003 og 40.163,44 kr. for 2004.

For perioden 1. oktober 1994 - 31. december 1995 har det ikke været muligt at fremskaffe detaljerede posteringslister. Det foretagne skøn for denne periode er foretaget med basis i 2005.

SKAT har anført, at de nærmere retningslinjer og politikker, som selskabet har omkring
bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i egne lokaler, ikke er beskrevet.

Det er tidligere anført, at mødeaktiviteterne hovedsageligt udgjorde:

Når man i dag vurderer disse mødeaktiviteter, kan afholdelsesformen karakteriseres som ekstravagant og overdådig. Men med til vurderingen hører, at møderne er afholdt for mange år siden i en tid, hvor synet på ekstravagant adfærd var et andet. I dag ville dette ikke forekomme, men dengang var møde-spisning, catering, vinforbrug og rygning en accepteret del af mødeaktiviteterne. ”Vejen til kunder og forretningsforbindelser gik gennem deres maver”.

Hele setup’et var direktions- og bestyrelsesgodkendt uden begrænsning på adfærden, og havde alene det formål at skabe alliancer med handelsstandsforeninger, konkurrenter, arbejdstager- og arbejdsgiverforeninger, annoncører, kolleger i branchen og leverandører.

Resultatet var, at selskabet markerede sig som den største reklamedistributør i Danmark og lavede en avis, som var respekteret for design, lokaljournalistik og avanceret og fremsynet avisproduktion.

Bogføring og bilag på udvalgte konti er med ovenstående in mente gennemgået for perioden 1996 - 2004. Der er ud fra erfaring, tradition, viden og hukommelsen udvalgt de posteringer, som har relevans ud fra de daglige mødeaktiviteter, samt de posteringer, der kan henføres direkte til dekoration og personernes velvære i forbindelse med møderækkerne. SKATs dokumentationskrav er således opfyldt.

Gennem hele perioden er registrering af selskabets finansbogholderi foretaget på anerkendte IBS og ASW finanssystemer, driftet på AS/400 platform. Selskabets omhu i håndteringen og rapportering af moms har aldrig været udsat for kritik fra SKAT, ligesom selskabet altid har modtaget en anmærkningsfri revisionspåtegning.

Der er fremlagt regneark, Momsundersøgelse 1996 - 2003 og Momsundersøgelse 2004 som dokumentation.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift vedrørende udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i egne lokaler, for perioden 1. oktober 1994 – 31. december 1995, med i alt 83.365,37 kr., for perioden 1. januar 1996 – 31. december 2003, med i alt 268.867,54, og for perioden 1. januar 2004 – 31. december 2004, med i alt 40.163,44 kr.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, fremgår:

”Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

(...)

5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. dog stk. 2.

(...)”

Af dagældende skatteforvaltningslov § 31, stk. 2, fremgår:

”Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. (...).”

Af dagældende skatteforvaltningslov § 32, stk. 1, nr. 1, fremgår:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1)Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.”

Ifølge dagældende skatteforvaltningslov § 32, stk. 1, nr. 1, kan et afgiftstilsvar ændres uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, såfremt hidtidig praksis er endelig underkendt ved dom, en Landsskatteretskendelse eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.

EU-domstolen har i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, udtalt sig om dels medlemsstaternes mulighed for opretholdelse af undtagelser fra retten til fradrag af indgående afgift i henhold til standstill-klausulen, jf. 6. direktivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit, dels om virksomhedernes mulighed for vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden, uden at leverancen udløser udtagningsmoms, jf. 6. direktivs artikel 6, stk. 2, litra a) og b). Selskaberne havde i henhold til national praksis fradraget den fulde indgående afgift og beregnet udtagningsmoms.

Domstolen udtalte, jf. præmis 44, at det vil være i strid med standstill-klausulen i 6. direktivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit, såfremt en medlemsstat efter direktivets ikrafttrædelsestidspunkt anvender en undtagelse fra retten til fradrag for indgående afgift, efter at medlemsstaten gennem administrativ praksis har anerkendt fuld fradragsret. Som følge heraf kan momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, ikke anvendes til at begrænse retten til fradrag af den indgående afgift i forbindelse med vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden.

Videre udtalte domstolen, at 6. direktivs artikel 6, stk. 2, som udgangspunkt omfatter vederlagsfri bespisning af personale i virksomhedens lokaler, medmindre virksomhedens behov – såsom behovet for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt – gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisningen, jf. præmis 65. I de særlige tilfælde, hvor virksomhedens behov gør det nødvendigt at sørge for vederlagsfri bespisning af personalet i forbindelse med afholdelse af møder i virksomheden, er leverancen ikke omfattet af begrebet ”virksomheden uvedkommende formål”, jf. 6. direktivs artikel 6, stk. 2. En sådan vederlagsfri bespisning skal således ikke sidestilles med levering af en tjenesteydelse uden vederlag, hvorfor der ikke skal beregnes udtagningsmoms.

Som følge af EU-domstolens dom i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, har SKAT offentliggjort styresignalet SKM2010.622.SKAT, hvorefter praksis, ifølge hvilken der ikke var fradragsret for moms af udgifter til bespisning m.m. af forretningsforbindelser og ansatte i forbindelse med møder i virksomheden, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, er ændret.

For så vidt angår praksisændringens omfang fremgår følgende af SKM2010.622.SKAT:

”Genoptagelse

Virksomheder der efter den hidtidige praksis ikke har taget fradragsret, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, eller som har beregnet udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 2, ved bespisning m.m. af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret.”

Skatteministeriet har endvidere tilkendegivet sin opfattelse vedrørende dokumentationskravene i styresignalet SKM2011.829.SKAT, hvoraf fremgår følgende:

”Dokumentationskravene er i SKM2010.622.SKAT formuleret således:

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.”

Det vil med andre ord sige, at det som udgangspunkt beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om det fremlagte materiale er tilstrækkeligt til, at anmodningen kan imødekommes.

Efter Skatteministeriets opfattelse kan der lægges følgende grundlæggende linje for, hvad der skal kræves af dokumentation for, at kravet kan imødekommes:

Virksomheden skal gennem regnskabet kunne dokumentere, at der er afholdt udgifter til bespisning. Da bespisning af forretningsforbindelser er anset for ”repræsentation” og bespisning af ansatte for ”kost til ansatte”, vil det være naturligt at tage afsæt i regnskabets konti for henholdsvis ”repræsentation” og ”kost til ansatte”.

Herefter skal virksomheden kunne sandsynliggøre, hvor stor andel af udgifterne på disse konti, der er omfattet af tilbagebetalingsadgangen. Udgifter til hotel- og restaurationsudgifter skal trækkes helt ud af opgørelsen, da disse udgifter ikke er omfattet tilbagebetalingsadgangen.

Sandsynliggørelse af, hvilke udgifter, der er omfattet af tilbagebetalingsadgangen kan f.eks. ske ved, at virksomheden redegør for og dokumenterer sine mødeaktiviteter og bespisningspolitik.

For perioder, der er ældre end 5 år, skal der også indsendes en specificeret opgørelse af tilbagebetalingskravet. Da bilagsmaterialet måske ikke længere foreligger, vil dokumentationskravet efter en konkret vurdering blandt andet kunne opfyldes gennem

Derudover skal det sandsynliggøres, at betingelserne for fradragsret ifølge retningslinjerne i styresignalet er opfyldt.

Vurderingen af, om der er behørig dokumentation, skal også indeholde en gennemgang af, hvordan virksomheden er kommet frem til kravet for de ældre perioder. Der skal ses på, om det er ensartede skønnede beløb for en årrække. Hvis virksomheden f.eks. kan dokumentere et krav vedrørende en nyere periode, kan virksomheden ikke anvende kravet for denne periode som udgangspunkt for tilbagebetaling for de ældre perioder. Det vil med andre ord sige, at det ikke accepteres, at virksomheden blot ganger et års dokumenteret krav med de resterende antal år, der ønskes tilbagebetaling for.

Hvis virksomheden ikke har opbevaret regnskabsmateriale af nogen art for perioder, der er ældre end 5 år, og derfor ikke på nogen måde kan dokumentere, at der for disse år er afholdt udgifter omfattet af tilbagebetalingsadgangen, kan der efter Skatteministeriets opfattelse ikke ske tilbagebetaling.”

Det bemærkes, at styresignaler, herunder SKM2011.829.SKAT og SKM2010.622.SKAT, gengiver SKATs opfattelse.

Det bemærkes endvidere, at det følger af bogføringslovens § 10, stk. 1, ogmomsbekendtgørelsens § 66, stk. 1, at virksomheder alene er forpligtet til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år. Genoptagelsesperioden for momsfradrag vedrørende bespisning af forretningsforbindelser og ansatte rækker langt ud over denne opbevaringsperiode.

Selskabet har således ikke fuldt ud fyldestgørende regnskabsmateriale for hele genoptagelsesperioden, herunder vedrørende den påklagede periode, 1. oktober 1994 - 31. december 2004.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt de omhandlede udgifter til bespisning kan anses for sandsynliggjort eller dokumenteret og dermed anses for omfattet af momslovens § 37.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har selskabet fremskaffet posteringslister for perioden 1. januar 1996 - 31. december 2004, hvorefter momskravet er opgjort til 268.867,54 kr. for perioden 1. oktober 1994 – 31. december 2003 og 40.163,44 kr. for 2004.

For perioden 1. oktober 1994 - 31. december 1995 har det ikke været muligt at fremskaffe posteringslister. Det foretagne skøn for denne periode er foretaget med basis i 2005.

Landsskatteretten finder det herefter sandsynliggjort, herunder efter en konkret vurdering af selskabets aktivitet i genoptagelsesperioden, at selskabet har afholdt udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i den påklagede periode.

Retten finder i tilknytning hertil, at det alene er indgående afgift vedrørende udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, der er omhandlet af EU-domstolens dom i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S. Der er således ikke fradrag for indgående afgift vedrørende udgifter til eksempelvis blomster, tobak og daglig bespisning af ansatte i forbindelse med daglige morgenmøder. Der kan således alene godkendes fradrag efter principperne for den senere periode, 1. januar 2005 – 31. december 2009.

Det overlades på baggrund heraf til SKAT at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, herunder skønnet, for den omhandlede periode, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.