Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

Generelle oplysninger

Virksomhedens indehaver har i indkomstårene 2008-2010 drevet enkeltmandsvirksomheden ”Alternativ terapi”, cvr-nr. [...1], fra adressen [adresse1] i [by1], som ejes af indehaveren. Der har ikke været nogen ansatte ud over indehaveren. Der var tale om en massageklinik af erotisk karakter. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at der endvidere blev udført sportsmassage og healing.

Af Erhvervsstyrelsens oplysninger fremgår det, at virksomheden har været registreret med branchekode 869090 ”Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n.”.

Formalitet

Faktiske oplysninger

Virksomhedens indehaver har oplyst, at hun den 8. februar 2012 forsøgte at få oplyst, hvor SKAT havde fået oplysninger om hendes virksomhed og annoncer fra. Hun har desuden oplyst, at hun ved kontakt til [avis1] den 10. marts 2012 fik bekræftet, at SKAT ikke havde kontaktet [avis1].

Af mailkorrespondance mellem SKAT og [avis1]s medarbejder fremgår det, at SKAT først kontaktede [avis1] den 13. marts 2012 for dokumentation vedrørende annoncerne i [avis1], hvilket SKAT modtog henholdsvis den 14. marts og 19. marts 2012.

SKAT udsendte den 25. april 2012 forslag til afgørelse, hvoraf det fremgår, at SKAT havde indhentet oplysninger om annoncer i [avis1] og på internettet. Disse oplysninger og lister blev udleveret til virksomhedens indehaver i forbindelse med udsendelse af forslaget.

Ved indsigelse den 18. maj 2012 til SKATs forslag til afgørelse, bad virksomhedens repræsentant SKAT om at fremlægge dokumentation for listen over virksomhedens indrykkede annoncer i [avis1]. Han bad samtidig om oplysning om, hvorfra oplysninger om annoncerne stammede, og hvordan SKAT var kommet i besiddelse af dem, inden SKAT kontaktede [avis1]. Repræsentanten oplyste desuden, at virksomhedens indehaver intet havde at gøre med ”[virksomhed1]”.

SKAT har i deres afgørelse af 23. maj 2012 oplyst, at annoncerne stammer fra hjemmesiden ”[...dk]”, som var ejet [avis1]. SKAT har hertil oplyst, at de har downloadet samtlige annoncer tilbage fra indkomståret 2007.

SKAT har i deres afgørelse af 23. maj 2012 som en del af sin begrundelse henvist til indehaverens privatforbrug for indkomstårene 2008-2010. SKAT har ikke beregnet privatforbrug for indehaveren, men har taget udgangspunkt i hendes vejledende privatforbrug for indkomstårene 2008-2010, som fremgår af hendes skatteoplysninger i R75 for de pågældende indkomstår. R75 med oplysning om indehaverens vejledende privatforbrug blev dog først udleveret til indehaveren i forbindelse med en aktindsigtsbegæring efter, at SKAT havde truffet afgørelse i sagen.

Virksomhedens indehaver har i forbindelse med klagesagen oplyst, at det materiale, som SKAT i første omgang kom i besiddelse af, er identisk med listerne over annoncer, som SKAT modtog fra [avis1].

SKATs afgørelse

Den 23. maj 2012 traf SKAT afgørelse i sagen med følgende bemærkninger:

”Sexannoncerne, som SKAT har anvendt til opgørelsen af den skatte- og momspligtige indkomst, skammer fra hjemmesiden [...dk], som er ejet af [avis1]. SKAT har downloadet samtlige sexannoncer fra [...dk] tilbage til 2007. SKAT mener derfor, at annoncerne er særdeles pålidelige og kan anvendes i forbindelse med opgørelsen af den skatte- og momspligtige indkomst. Af annoncerne fremgår det tydeligt, at der er mange forskellige prostituerede, som har arbejdet fra din sexklinik.

(...)

Ved møde med SKAT den 8. februar 2012, blev du forevist annonceudskrifter fra [avis1], [...dk] fra 2007 til dato, hvoraf det fremgår, at der er adskillige annoncer, som knytter sig til [virksomhed1], [...], stedets telefonnummer eller adressen hvor klinikken ligger.

(...)

SKAT mener ikke at dine forklaringer lyder troværdige. SKAT mener derimod, at du har modtaget betaling for udlejning af lokalerne til de piger, som har annonceret at de er på arbejde på klinikken if. sexannoncerne. At du har modtaget lejeindtægter, uden at betale moms og skat heraf, forklarer ligeledes;

(...)”

SKAT har i en efterfølgende udtalelse oplyst, at der ikke er beregnet privatforbrug for indehaveren, da hun i mange år har haft fælles økonomi med en samlever.

SKAT har endvidere oplyst, at sagen ikke har været kørt som en privatforbrugssag, men udelukkende om det er sandsynligt, at virksomheden ikke har haft lejeindtægter ved udlån af lokalerne på sin adresse.

I forbindelse med klagesagen har SKAT oplyst, at SKAT på mødet den 8. februar 2012 forsøgte at forklare virksomhedens indehaver og hendes repræsentant, at de oprindelige lister over annoncer, som sagen startede ud fra, var blevet trukket fra en database i SKAT, hvor det var muligt at trække lister over annoncer fra [avis1].

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

SKAT fastholder, at vores afgørelse fra 23. maj 2012 er gyldig, da forvaltningslovens og skatteforvaltningslovens bestemmelser ses opfyldt.

Således er der i afgørelsen henvist til sagens faktiske forhold, retsregler og de hovedhensyn, som der er lagt vægt på ved opgørelsen af ændringen og især skønnet. Klager er videre blevet partshørt skriftligt inden afgørelsen blev truffet. Således fremgår det, at forhøjelserne både skatte- og momsmæssigt skyldes annoncer i [avis1], som efter SKATs opfattelse viser, at klager har udlejet lokaler til andre. Det bør derfor stå klart for klager på baggrund af årsregnskabet og momsangivelserne set i forhold til SKATs opgørelse af forhøjelsen og det indsendte materiale (inkl. det af SKAT indhentede), at forslaget og afgørelsen indeholdte en forhøjelse. Videre hvad SKAT har lagt til grund for forhøjelsen. Forslaget er ligeledes varslet korrekt.

Således er klager fuldt ud bekendt med på hvilket grundlag SKAT har truffet afgørelse på, lige som at klager har været hørt om, hvilke oplysninger SKAT har været i besiddelse af og indhentet.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse vedrørende afgiftsperioden 2009-2011 er ugyldig.

Virksomhedens repræsentant har til støtte for påstanden fremført følgende:

”Klageren har gentagne gange spurgt SKATs medarbejdere om, hvordan de er kommet i besiddelse af de første annoncer, som sagen opstartede ud fra. SKAT har ikke besvaret dette spørgsmål. På mødet den 8. februar 2012 udtaler (...), at ”han havde sine forbindelser”. Denne udtalelse kan både klageren og hendes revisor, (...), bekræfte.

Hendes spørgsmål har vist sig at være begrundet. På mødet den 8. februar 2012 kræver hun at få oplyst, hvorfra materialet stammer. I en skrivelse til SKAT dateret den 10. marts 2012 gør klageren opmærksom på, at hun har været i kontakt med den ansvarshavende redaktør for [avis1]s annoncer, og at han har bekræftet, at SKAT ikke har kontaktet ham. Først efterfølgende den 13. marts 2012 kontakter SKAT [avis1] for at få kopi af annoncerne. Den 14. marts 2012 modtager SKAT annoncerne fra [avis1].

Det er stadig et åbent spørgsmål i sagen, hvorfra SKAT i første omgang har fået kendskab til annoncerne. Det er selvsagt ekstremt problematisk, at klageren ikke kan få oplyst, hvorfra annoncerne stammer, idet hun herved ikke har mulighed for selv at undersøge, hvorvidt oplysningerne er korrekte. Også selvom de annoncer, som [avis1] sender til SKAT den 14. marts 2012, er identiske med det materiale, som SKAT først kom i besiddelse af.

SKAT er forpligtet til at oplyse, hvorfra oplysninger stammer. Endvidere er SKAT forpligtet til at udlevere materialet. Da SKAT ikke gør dette overtrædes det helt grundlæggende retsprincip om kontradiktion. Klageren har således ikke haft mulighed for at påpege misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det først fremskaffede materiale. SKAT har dermed en hel grundlæggende garantiforskrift i forbindelse med sagsbehandlingen.”

Virksomhedens repræsentant har yderligere anført følgende:

”(...)

Såfremt det måtte blive lagt til grund, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatte- og momsansættelser, og at denne er foretaget på et ufuldstændigt grundlag, gøres det i tredje række gældende, at SKATs afgørelse af 23. maj 2012 er ugyldig.

Det følger af forvaltningslovens § 22, at hvis en afgørelse meddeles skriftligt, skal den være ledsaget af en begrundelse. En begrundelse skal fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har, jf. FOB 1989.171 OM.

I forvaltningslovens § 24 uddybes det, hvad en begrundelse for en afgørelse som minimum skal indeholde. Af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., fremgår det således, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilken, afgørelsen er truffet. Er der udøvet et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedsyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. herved forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt.

Om fornødent skal begrundelsen endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

En afgørelses begrundelse har afgørende betydning for, at den part afgørelsen vedrører, kan træffe en beslutning om at klage eller acceptere afgørelsen. Begrundelseskravet er derfor en garantiforskrift.

Forvaltningslovens § 24, stk. 2 bestemmer som ovenfor anført, at der om fornødent skal redegøres for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Til støtte herfor skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2008 refereret i SKM 2009.89LSR. Sagen handlede om en skatteyder, der gennem sin studietid havde oparbejdet en gæld det offentlige. I maj 2006 påbegyndte vedkommende skatteyder tilbagebetaling af studiegælden, som ifølge aftale ved inddrivelsescentret skete med kr. 1.500 om måneden.

Ved brev dateret maj 2008 påklagerede inddrivelsescentret imidlertid skatteyderen at afdrage gælden med kr. 5.350 om måneden med virkning fra den 1. juni 2008. Den forhøjede ydelse blev fastsat ud fra skatteyderens samlede nettoindkomst i 2007.

Den pågældende skatteyder anmodede herefter om, at afdraget på studiegælden blev nedsat til kr. 2.000 om måneden. Under henvisning til en beregning af den månedlige betalingsevne, hvor alene resultatet heraf blev oplyst for skatteyderen, ville inddrivelsescentret imidlertid ikke imødekomme anmodningen og fastholdt således, at den månedlige ydelse skulle udgøre kr. 5.350.

Da det hverken fremgik, hvordan afdraget var beregnet eller hvordan betalingsevnevurderingen var foretaget, anså Landsskatteretten afgørelsen for ugyldig på grund af mangelfuld begrundelse.

I sin begrundelse for afgørelsen anførte Landsskatterette bl.a. følgende:

”Om inddrivelsescentrets brev af 15. maj 2008, der må anses som en afgørelse, bemærker Landsskatteretten, at afgørelsen hverken indeholder nogen nærmere forklaring på, hvad der forstås ved nettoindkomst, eller hvordan det pålagte afdrag er beregnet.

For så vist angår inddrivelsescentrets afgørelse af 22. juli 2008 bemærkes, at det ikke alene af den deri nævnte bekendtgørelse kan udledes, hvordan afdraget på 5.350 kr. er beregnet. Endvidere bemærkes det, at det hverken af selve afgørelsen eller af medsendte bilag kan udledes, hvordan betalingsevnevurderingen er foretaget, herunder hvilke af klagerens indtægts- henholdsvis udgiftsposter, der ikke er godkendt... Efter Landsskatterettens opfattelse lever hverken inddrivelsescentrets afgørelse af 15. maj 2008 eller afgørelsen af 22. juli 2008 op til forvaltningslovens krav til en begrundelse for en afgørelse... Tilsidesættelse af garantiforskrifter skaber en formodning for, at afgørelsen er påvirket af fejlen, se således Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, side 857 ff.

Når henses til de mangelfuldt begrundede afgørelser er denne formodning ikke afkræftet i dette tilfælde.

Landsskatteretten anser derfor afgørelserne om at forhøje klagerens afdrag fra 1.500 kr. om måneden for ugyldige.”

Landsskatterettens afgørelse

Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Det fremgår af forvaltningslovens § 9.

Det foreligger oplyst, at virksomhedens indehaver og repræsentant har fået udleveret listerne over annoncer i [avis1], der har ligget til grund for SKATs opgørelse af huslejeindtægter. Indehaveren har desuden oplyst, at listerne, som SKAT oprindeligt startede sagen ud fra, er identiske med listerne modtaget fra [avis1]. Landsskatteretten finder derfor, at der er sket behørig høring af det pågældende materiale forud for sagens afgørelse.

Af forvaltningslovens § 22, fremgår det, at en afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Det fremgår desuden af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en kort redegørelse om de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

SKAT har i sin afgørelse bl.a. begrundet den skønsmæssige forhøjelse for indkomstårene 2008-2010 med, at klagerens privatforbrug for indkomstårene 2008-2010 var lavt. Da SKATs afgørelse vedrører forhøjelse af indkomsten som følge af ikke-indtægtsført lejeindtægter, ses det ikke at have været relevant at forholde sig til klagerens privatforbrug. SKAT har desuden ikke foretaget konkrete beregninger af klagerens privatforbrug for de pågældende indkomstår, men alene set på de vejledende privatforbrug, som fremgår af klagerens R75.

Uanset det anførte omkring klagerens privatforbrug anses SKATs afgørelse ikke for at være ugyldig, da SKAT har henvist til de hovedhensyn, der i øvrigt har været bestemmende for den skønsmæssige ansættelse af indkomst for indkomstårene 2008-2010 og momstilsvar på afgiftsperioden 2009-2011 og således har begrundet deres afgørelse i overensstemmelse med kravene i forvaltningsloven.

SKATs afgørelse er derfor ikke ugyldig.

Momsansættelsen

Faktiske oplysninger

Det fremgår af virksomhedens regnskab for indkomstårene 2009-2011, at virksomheden havde en omsætning på henholdsvis 89.440 kr., 95.840 kr. og 69.680 kr. og et resultat før renter på henholdsvis -41.609 kr., -46.573 kr. og -52.313 kr.

SKAT har ved en gennemgang af det foreliggende materiale konstateret, at regnskabsgrundlaget er mangelfuldt, idet der ikke foreligger fakturaer eller underliggende dokumentation for virksomhedens indtægter, og der ikke har været foretaget daglig kasseafstemning.

Yderligere omsætning

Klagerens lokaler var på cirka 80 kvadratmeter, bestående af to entreer, køkken, bad, kontor/opholdsrum og to rum, som blev anvendt til forskellige aktiviteter og var indrettet forskelligt.

Det er desuden oplyst af klageren, at virksomheden bl.a. blev drevet via hjemmesiden ”[...].dk”, hvoraf fremgår, at klageren var eneste ansatte i virksomheden. De kunder, klageren fik gennem denne hjemmeside, kendte hende som ”[...]”. Af hjemmesiden fremgår det, at klageren tog 1.500-2.000 kr. pr. time og 1.200 kr. for efterfølgende timer.

Af hjemmesiden ”[virksomhed1]” fremgår det, at de var beliggende på klagerens adresse, og der er desuden henvist til klagerens telefonnummer.

Virksomheden har endvidere annonceret på hjemmesiden ”[...dk]”, som var ejet af [avis1].

SKAT har i forbindelse med deres undersøgelse af virksomheden indhentet en liste over virksomhedens annoncer i [avis1], som ikke kan knyttes til indehaverens eget navn. Af listen fremgår det, at virksomheden for indkomstårene 2009-2011 havde henholdsvis 324, 189 og 303 af disse annoncer i [avis1].

Klageren har oplyst, at hun en sjælden gang har haft bekendte med i lokalerne, enten for at låne lokalerne ud til disse personer eller af sikkerhedsmæssige årsager. De få gange, hun har udlånt lokalerne, er det sket som lån og ikke leje.

Klageren har desuden oplyst, at hun først i sommeren 2011 blev gjort bekendt med, at hun skulle udstede kvitteringer til sine kunder. Dette har hun herefter gjort, også selvom der ikke var nogle af hendes kunder, der ønskede at modtage disse kvitteringer.

SKAT har ud fra annoncerne på [avis1]s hjemmeside ”[...dk]” opgjort, at virksomheden havde en yderligere omsætning i indkomstårene 2009-2011 på henholdsvis 129.600 kr., 75.600 kr. og 121.200 kr. SKAT har ved beregning af virksomhedens yderligere omsætning taget udgangspunkt i, at virksomheden havde en huslejeindtægt på 500 kr. pr. annonce, hvor indehaverens navn ikke fremgår, og herefter fratrukket 20 % som følge af aflyste eller ikke bookede tider.

SKAT har opgjort virksomhedens indtægt for indkomstårene 2009-2011 ud fra følgende beregninger:

Virksomhedens repræsentant indsendte den 18. juli 2012 en klage over SKATs afgørelse af 23. maj 2012 til det nuværende Skatteankestyrelsen.

SKAT har efterfølgende den 14. august 2012 foretaget en ændring af opgørelsen over annoncer i [avis1], som ikke kan knyttes til indehaverens eget navn, for indkomståret 2011. Annoncerne blev her opgjort til 137 i indkomståret 2011 i stedet for 303.

Ud fra den nye opgørelse kan virksomhedens indtægt for indkomståret 2011 beregnes til følgende:

Det er oplyst, at klageren i mange år har haft en samlever, der har afholdt de fleste daglige udgifter, herunder husleje, mad osv. Samleveren har efter det oplyste et godt job med en høj løn.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt privatforbrugsberegninger for indkomstårene 2008-2011 for hendes husstand, som består af hende og hendes samlever. Privatforbruget er opgjort således:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2009-2011 med henholdsvis 25.920 kr., 15.120 kr. og 24.240 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Iflg. Internettet og annoncer i [avis1] ligger der på adressen [virksomhed1]/[...]. Ifølge annoncerne fra [avis1] er der flere end dig selv, der benytter lokalerne.

SKAT har holdt møde med dig og din revisor den 8. februar 2012. Du oplyste, at du engang imellem lånte lokalerne ud, men at du ingen penge fik for det.

Det mener SKAT ikke er rigtigt. Derfor har SKAT beregnet en huslejeindtægt ud fra antallet af annoncer i [avis1].

SKAT har ud fra annoncerne i [avis1] opgjort, hvor mange annoncer, der har været for [virksomhed1] i de fire år. Der er udsøgt alle de annoncer der knytter sig til [virksomhed1]s telefon­ nummer som er [...]. Vel at mærke, kun annoncer for andre piger end dig selv. Annoncer med navnet [...] er ikke medtaget, idet du har oplyst til SKAT, at dette er dit kunstnernavn.

Disse udskrifter af annoncerne er vedlagt. Det drejer sig om 298 i 2008, 324 i 2009, 189 i 2010 og 303 i 2011. Hver annonce anses at have resulteret i en vagt på stedet og huslejen til dig pr. vagt er ansat til kr. 500 inkl. moms, hvilket er i underkanten af hvad huslejen normalt koster i branchen, som erfaringsmæssigt ligger mellem kr. 800 og kr.1.200 pr. vagt. Herefter er der givet et fradrag på 20 % for aflyste vagter og lignende.

(...)

Lejeindtægten anses for momspligtig, da der er tale om korttidsudlejning af lokaler, jf. momslovens § 4 og Landsskatterettens kendelse 2-6-1661-0098 (vedlagt).

Det skal bemærkes, at der ingen ændring af momsen sker for 2008, da ændringer af dette år på nuværende tidspunkt ikke kan ske Jf. Skatteforvaltningslovens § 27.

(...)

Sexannoncerne, som SKAT har anvendt til opgørelse af den skatte- og momspligtige indkomst, stammer fra hjemmesiden [...dk], som er ejet af [avis1]. SKAT har downloadet samtlige sexannoncer fra [...dk] tilbage til 2007. SKAT mener derfor, at annoncerne er særdeles pålidelige og kan anvendes i forbindelse med opgørelsen af den skatte- og momspligtige indkomst. Af annoncerne fremgår det tydeligt, at der er mange forskellige prostituerede, som har arbejdet fra din sexklinik.

(...)

Derfor fastholder SKAT, at der mangler at blive selvangivet og momsangivet huslejeindtægter fra de personer, der foruden dig selv, har benyttet stedet.”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Det er ubestridt at klager har ladet andre benytte klagers lokaler, jf. klagers egne oplysninger.

SKAT fastholder at vi har været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Regnskabsmaterialet opfylder ikke bestemmelserne i bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelsen og dermed ej heller momslovens bestemmelser. Det er blandt andet ikke ført en afstemt daglige kassekladde eller foretaget kasseafstemning, selv om klager anvender og modtager kontakter.

Ligeledes har klager ikke udstedt (forenklede) fakturaer eller kasseboner til kunderne.

SKAT har derfor opgjort et skøn over klagers omsætning vedr. værelsesudlejning, der er baseret på daglige annoncer på [avis1]. Forhøjelsen af tilsvaret er beregnet som 20 % af nettoforhøjelsen.

Udlejning af værelser og andre lokaler til prostituerede på dags- eller ugebasis er i visse tilfælde omfattet af kortvarig værelsesudlejning, jf. undtagelsen i momslovens § 13 stk. 1 nr. 8. Dette medfører, at udlejer bliver pålagt at afregne moms af huslejen, der modtages fra de prostituerede.

Uanset, at rufferi er strafbart efter straffelovens § 228 er udlejer som udgangspunkt momspligtig af indtægten. I mange sager sker der dog ofte konfiskation efter straffelovens § kapitel 9. Efter det oplyste er der ikke i nærværende sag sket sigtelse eller konfiskation efter straffelovens bestemmelser.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne af momstilsvaret for afgiftsperioden 2009-2011 skal nedsættes til 0 kr.

Virksomhedens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Endvidere gøres det til støtte for den nedlagte påstand helt overordnet gældende, at den foretagne skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed i [person1]s virksomhed, og den dermed tilsvarende forhøjelse af momstilsvaret, er baseret på et urigtigt grundlag, der fører til et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat for [person1].

Det gøres særligt gældende, at SKAT ikke er berettiget til at foretage en forhøjelse af momstilsvaret i 2011 på et tidspunkt, hvor ligningsfristen for indkomståret 2011 ikke er udløbet, hvorfor der heller ikke i SKATs afgørelse er foretaget en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55, stk.1.

Efter momslovens § 57, stk. 1, skal virksomheder registreret efter § 47, efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs opgørelse af yderligere omsætning i virksomheden for afgiftsperioden 2009-2010, som skal danne grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar.

For afgiftsperioden 2011 kan Landsskatteretten tiltræde SKATs reviderede opgørelse af virksomhedens yderligere omsætning for indkomståret 2011 som følge af, at antallet af annoncer i [avis1], som ikke kan knyttes til indehaverens navn, er nedsat til 137.

Under henvisning hertil finder Landsskatteretten, at indehaveren af virksomheden har været forpligtet til at afregne moms i virksomheden, og at SKAT har været berettiget til at fastsætte momsen med udgangspunkt i de antal annoncer, som ikke kan knyttes til indehaverens navn.

Virksomheden skal derfor betale moms af den yderligere omsætning på henholdsvis 129.600 kr. 75.600 kr. og 54.800 kr. i indkomstårene 2009-2011, hvorfor virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2009-2011 udgør 20 % heraf, svarende til henholdsvis 25.920 kr., 15.120 kr. og 10.960 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor for afgiftsperioden 2009-2010, mens momstilsvaret for afgiftsperioden 2011 nedsættes til 10.960 kr.