Landsskatterettens kendelse journalnr. 12-0191733 af 16-12-2013

Kendelse af 16-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 28-02-2014

Klagen vedrører en række momsforhøjelser, der relaterer sig til klagerens virke i "[virksomhed1]" og fondet "[fond1]".

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2009

SKAT har ansat udgående afgift af huslejeindtægter, 26.250 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har ansat udgående afgift af varmeindtægter, 4.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har nægtet fradrag for indgående afgift vedrørende udgifter,

der anses at vedrører fonden [fond1], 32.627 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 29.272 kr. til 3.355 kr.

SKAT har nægtet fradrag for indgående afgift af

handelsomkostninger vedrørende ejendom, 12.200 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 3.050 kr.

Afgiftsperioden 2010

SKAT har ansat udgående afgift af varmeindtægter, 9.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har nægtet fradrag for indgående afgift vedrørende udgifter,

der anses at vedrører fonden [fond1], 17.506 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren er stifter af fondet [fond1], og klageren var i perioden 2009 - 2011 ansat i [virksomhed1] som daglig leder. Klageren er endvidere hovedaktionær i [virksomhed2] ApS. Selskabets aktiver pr. 30. juni 2010 består af følgende:

• Tilgodehavende [fond1] 461.236 kr.

• Andre tilgodehavender 16.389 kr.

• Tilgodehavende klageren 413.672 kr.

• Likvide beholdninger 217.193 kr.

Klageren og [fond1] har hver en mellemregningskonto hos [virksomhed2] ApS, idet selskabets bankkonto anvendes, når der skal betales husleje eller afholdes udgifter til eksterne håndværkere mv.

Klageren ejer en ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen, der er registreret som en blandet beboelse og forretningsejendom, er udlejet til fondet [fond1] (erhvervslokalerne) og [virksomhed1], [adresse2], [by2]. (Beboelse - udslusning). Lejekontrakterne, der er underskrevet den 30. juni 2009 med ikrafttrædelse den 1. juli 2009, er underskrevet af klageren både som udlejer og lejer.

Det fremgår af lejekontrakten med [fond1], at huslejen udgør 35.000 kr. + moms. pr. måned. Der er ikke opkrævet betaling for husleje for perioden 1. juli 2009 til 30. september 2009. Ifølge lejekontrakterne med [fond1] og [virksomhed1] betaler lejerne hver måned et a conto beløb på 3.000 kr. + moms for renovation, elektricitet, varme og vand. Der er imidlertid kun opkrævet delvis betaling herfor for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009 på 16.500 kr., og 25.000 kr. for 2010.

Klageren har i 2009 afholdt udgifter til køb af ejendom på 48.800 kr. + moms 12.200 kr.

Klageren har endvidere efter 1. juli 2009 afholdt en række udgifter vedrørende ejendommen [adresse1]. SKAT er af den opfattelse, at udgifter på i alt 163.135 kr. inkl. moms for 2009, og udgifter på 87.530 kr. inkl. moms for 2010 reelt er afholdt for lejerne af lokalerne. Der er tale om følgende udgifter:

2009

[virksomhed3] 35.000 kr. inkl. moms

[virksomhed4] - gulvbelægning sal 111.360 kr. inkl. moms

Køkken armaturer 8.575 kr. inkl. moms.

Opvaskemaskine [virksomhed5] 8.200 kr. inkl. moms.

2010

[virksomhed6] 26.653,75 kr. inkl. moms

[virksomhed3] 25.000 kr. inkl. moms

[virksomhed7] 8.627,84 kr. inkl. moms

[virksomhed8] 27.246,35 kr. inkl. moms

I klagerens kontospecifikationer og i udlejningsregnskabet for 2009 er der optaget i alt 3.886.360 kr. medtaget som årets tilgang, herunder en ejendomsværdi på 3.600.000 kr. Fakturaerne fra [virksomhed3] og [virksomhed4] er medtaget ekskl. moms som en del af tilgangen. Klageren fremgår som regningsmodtager på disse fakturaer, men [fond1] er efter det oplyste regningsmodtager på de 2 øvrige fakturaer.

I klagerens kontospecifikationer og i udlejningsregnskabet for 2010 er fakturabeløbene ekskl. moms på i alt 70.072 kr. medtaget som tilgang på ejendommens kostpris, og momsen på 17.506 kr. er medtaget i den indgående afgift. [fond1] fremgår imidlertid som regningsmodtager på fakturaerne.

SKATs afgørelse

SKAT har ansat en yderligere udgående afgift på 26.250 kr. i 2009 vedrørende den ikke opkrævede husleje for 3 måneder. SKAT har ansat en yderligere udgående afgift på 4.500 kr. i 2009 og 9.000 kr. i 2010 vedrørende for lidt opkrævet varmebetaling. Der er kun for 2009 medtaget indtægter vedrørende varme på 16.500 kr., men varmebetalingen for 1/2 år udgør 36.000 kr. Der er kun for 2010 medtaget indtægter vedrørende varme på 25.000 kr., men varmebetalingen for 1 år udgør 72.000 kr. SKAT har lagt vægt på at, lejekontrakterne af 30. juni 2009 er juridisk bindende for både lejer og udlejer.

SKAT har videre for 2009 og 2010 reduceret den indgående afgift i klagerens udlejningsvirksomhed med henholdsvis 32.627 kr. og 17.505 kr., idet udgifterne vedrører [fond1]. SKAT har endelig for 2009 reduceret den indgående afgift med 12.200 kr. vedrørende afholdte udgifter til køb af ejendom, idet omkostninger ved køb af fast ejendom skal tillægges anskaffelsessummen for ejendommen. Udgiften er ikke en fradragsberettiget momsudgift.

SKAT, der har foretaget de påklagede under henvisning til momslovens §§ 4, 13 og 37 har anført, at klageren har bestemmende indflydelse på [fond1]s og [virksomhed1]s beslutninger, og at udgiftsfordelingen og den manglende opkrævning af husleje må anses at være foretaget af skatte- og moms besparelsesgrunde og uden normal forretningsmæssig begrundelse. SKAT har lagt vægt på følgende forhold:

• Lejekontrakternes ordlyd er gældende.

• Momsrefusion og skattemæssigt fradrag følger regningsmodtager.

• Klageren kan ikke opnå momsrefusion og skattemæssigt fradrag for afholdte udgifter, som ifølge lejekontrakterne rettelig skal afholdes af [fond1] og [virksomhed1].

• Klageren har bestemmende indflydelse på [fond1], [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS. Det medfører at klageren ikke har valgfrihed ved opkrævning af husleje og varme mv. om hvem, der skal være omkostningsbærer.

• Det anses ikke for normalt at undlade at opkræve husleje og varme mv., som man har en kontraktlig ret til.

• SKAT har ikke fået en plausibel begrundelse for manglende opkrævning af husleje og varme mv.

• Der er ikke udarbejdet et tillæg til lejekontrakterne, som gør at lejekontrakterne bliver i overensstemmelse med bogføring/regnskabet.

• SKAT kan ikke få oplyst grunden til forskellen mellem faktiske forhold og lejekontrakternes ordlyd, herunder om lejekontrakterne skal anvendes i andre sammenhænge. Fastsættelse af brugerbetaling til brugerne/kommuner mv.

SKAT Kundeservices udtalelse

SKAT har anført, at virksomheden efter de foreliggende posteringsark har medregnet momsen på 12.200 kr. af handelsomkostningerne til købsmomsen. SKAT [by1] har nægtet fradrag, da indkøbet er anset for at vedrøre indkøb at fastejendom uden moms. SKAT skal i stedet indstille at forhøjelsen fastholdes med 25 % af 12.200 kr. dvs. med 3.050 kr., da 75 % af ejendommen blev omfattet af en frivillig momsregistrering, der giver ret til momsfradrag af ydelser vedr. anskaffelsen, dog kun med den andel, der er omfattet af den frivillige registrering, hvorefter det foretagne momsfradrag godkendes mcd 75 % svarende til 9.150 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de påklagede momsforhøjelser for 2009 og 2010 nedsættes til henholdsvis 3.050 kr. og 0 kr. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at klageren kun kan tiltræde SKATs indstilling vedrørende moms af udgifterne til køb af ejendom i 2009, idet revisoren ikke har reguleret momsafregningen i overensstemmelse med den indgående moms i årsregnskabet for 2009. Klageren havde købt ejendommen for at anvende den som en skolebygning, og han har derfor afholdt en række istandsættelsesudgifter i 2009 og starten af 2010, idet ejendommen tidligere havde været anvendt til et vaskeri. Klageren har ikke fratrukket istandsættelsesudgifterne i udlejningsregnskabet, idet der klart er tale om forbedringsudgifter afholdt kort efter købet af ejendommen. Klagerens udgifter til køb af ejendom i 2009 er i regnskabet ligeledes medtaget som en del af årets tilgang på udlejningsejendommen, herunder handelsomkostningerne.

Repræsentanterne har fremlagt en specifikation for 2009 vedrørende installationer på ejendommen, hvoraf køkkenarmaturet på 6.860 kr. ekskl. moms er optaget, samt en specifikation vedrørende den samlede tilgang på i alt 3.886.360 kr., der i regnskabet for 2009 er medtaget som årets tilgang på udlejningsejendommen. Beløbene er således ikke fratrukket ved indkomstopgørelserne for 2009 og 2010. Klageren fremgår som regningsmodtager på fakturaerne fra [virksomhed3] og [virksomhed4], der er medtaget ekskl. moms som en del af tilgangen. [fond1] fremgår ved en fejl som regningsmodtager på nogen af fakturaerne, men der er ikke nogen tvivl om, at der er tale forbedringsudgifter afholdt af klageren Der er således ikke tale om, at klageren har afholdt nogen udgifter for fonden.

Klageren har ikke bestemmende indflydelse over de 2 fonde, der har lejet lokalerne, idet bestyrelsen træffer beslutningerne om leje af de pågældende lokaler. Udgangspunktet for de udarbejdede lejekontrakter var, at lokalerne skulle kunne anvendes til undervisningsbrug. Istandsættelsen af lokalerne skulle være færdig inden skolen blev startet op. Der blev foretaget istandsættelse af ejendommen fra købstidspunktet indtil medio september, hvor eleverne startede. Det havde været forudsat, at der først skulle betales husleje til klageren, når ejendommen var klargjort til skolebrug. Dette fremgår desværre ikke klart af huslejekontrakterne. Det havde været et problem, hvis klageren havde opkrævet leje forud for fondens anvendelse af ejendommen. Det samme gælder a conto betalingen for renovation, elektricitet, varme og vand.

Det blev i kontrakten bestemt, hvem der skulle stå for vedligeholdelse. Der blev derfor udarbejdet en standardlejekontrakt, der omhandler, hvem der skal foretage denne vedligeholdelse og § 9 i kontraktens bestemmelser. Repræsentanten har henvist til følgende uddrag af lejekontrakten:

"§ 9. Vedligeholdelse og fornyelser

9.1. Al udvendig vedligeholdelse påhviler udlejer herunder fornyelser af ledninger til forsyning af varme, vand, afløb samt nødvendig fornyelse af elektriske installationer.

9.2. Al indvendig vedligeholdelse påhviler lejer, herunder at foretage maling, hvidtning og tapetsering og vedligeholde gulvbelægninger, vandhaner, oliefyr, el-afbrydere, Wc-kummer, cisterner, vaskekummer, hårde hvidevarer og eventuelle andre installationer af enhver art. Lejer er desuden forpligtet til at vedligeholde og om fornødent forny låse, nøgler og ruder.

9.3. Al udvendig renholdelse og vedligeholdelse af belægninger og friarealer mv., herunder pasning af de ved ejendommen værende beplantninger og arealer samt snerydning, grusning og saltning i fornødent omfang, påhviler lejer.

9.4. Lejeren skal afholde alle udgifter vedrørende det lejede, der følger af nye myndighedskrav vedrørende lejers virksomhed.

9.5. Udlejer er berettiget til at iværksætte arbejder såvel i det lejede som udenfor det lejede i overensstemmelse med reglerne i Erhvervslejelovens kap. 5."

Udgangspunktet for kontrakten var at lokalerne blev indrettet således disse kunne anvendes til undervisningsbrug. Det vil sige at lokalerne skulle indrettes til uddannelse af lyd- og sceneteknikassistent, gastronomassistent og cateringassistent samt serviceassistent.

I forbindelse med SKATs gennemgang blev der afholdt et møde på ejendommen, hvor skolen blev fremvist. I forbindelse med denne fremvisning var SKAT enige i, at de udførte arbejder var nødvendige for at få lokalerne klar til undervisningsbrug på trods af, at enkelte af fakturaerne var sendt til [fond1]. Derudover blev det drøftet, at de foretagne arbejder efter de skatteretslige principper var forbedringsudgifter. I den forbindelse forespurgte repræsentanten om man skulle få sendt faktura til klageren, men SKAT var af den opfattelse, at dette ikke var nødvendigt.

SKAT er efterfølgende kommet til den opfattelse, at udgifterne skal medtages der hvor regningen er fremsendt til. Derudover mener SKAT, at det fremgår af § 9 i lejekontrakten, at samtlige udgifter skal betales af lejer. § 9 er imidlertid udarbejdet for fremtiden, dvs. når lokalerne har opnået status som værende klar til undervisning. Først derefter skal lejer betale, når der foretages vedligeholdelse af lokalerne. Som det fremgår af § 9.2. har lejer al indvendig vedligeholdelse af bl.a. hårde hvidevarer, men det er kun såfremt der sker noget med hvidevarerne, f.eks. der skal skiftes en pumpe. Det gælder dog ikke, såfremt der skal investeres i nye hvidevarer, da det er udlejer der skal betale for dette.

SKATs forhøjelse omkring huslejen sker alene på baggrund at huslejekontrakten og ikke på de af repræsentanten oplyste forhold omkring, hvornår man var færdig med ombygningen/istandsættelsen, således lokalerne kunne anvendes til undervisning.

Den samlede varmeudgift for årene 2009 og 2010 specificeres således:

Varme ifølge årsrapporten:

2009 42.423 kr.

2010 10.383 kr.

52.806 kr.

Betalt ifølge årsrapporten:

2009 16.500 kr.

2010 25.000 kr. 41.500 kr.

11.306 kr.

Forhøjelse:

2009 19.500 kr.

2010 47.000 kr. 66.500 kr.

Difference -55.194 kr.

Med de foreslåede forhøjelser vil klageren få en indtægt, der overstiger de samlede betalte udgifter til varme, hvilket forekommer helt uacceptabelt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4. Det fremgår af lejekontrakten med [fond1], at huslejen fra den 1. juli 2009 udgør 35.000 kr. + moms. pr. måned. Der er imidlertid ikke opkrævet betaling for husleje for perioden 1. juli 2009 til 30. september 2009, uanset klagerens må anses for at have erhvervet ret til en virksomhedsindtægt på 105.000 kr. Den udgående afgift heraf udgør 26.250 kr. Den påklagede ansættelse af yderligere udgående afgift for 2009 stadfæstes derfor på dette punkt.

Ifølge lejekontrakterne med [fond1] og [virksomhed1] skal lejerne hver måned betale et a conto beløb på 3.000 kr. + moms for renovation, elektricitet, varme og vand. Der er imidlertid kun opkrævet delvis betaling herfor for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009 på 16.500 kr., og 25.000 kr. for 2010. Klagerens må anses for at have erhvervet ret til en virksomhedsindtægt for 2009 og 2010 på henholdsvis 19.500 kr. og 47.000 kr. Den udgående afgift heraf udgør henholdsvis 4.500 kr. og 9.000 kr. Der er herved henset til, at lejerne først fra 2012 selv har foretaget betalingerne vedrørende el, vand og varme direkte til leverandørerne, hvorimod udgifterne i 2009, 2010 og 2011 er afholdt af klagerens virksomhed. Der er således ikke sket nogen årsafregning af de a conto betalte beløb for renovation, elektricitet, varme og vand. Den påklagede ansættelse af yderligere udgående afgift for 2009 og 2010 stadfæstes derfor på dette punkt.

SKAT har for årene 2009 og 2010 forhøjet virksomhedens indkomst og afgiftstilsvar med række forbedringsudgifter vedrørende udlejningsejendommen, der anses at vedrører fonden [fond1]. De omhandlede udgifter er imidlertid ifølge klagerens kontospecifikationer og i udlejningsregnskaber for 2009 og 2010 medtaget som årets tilgang til ejendommens anskaffelsessum. Beløbene er således ikke fratrukket ved indkomstopgørelserne for 2009 og 2010, men virksomheden har afløftet momsen vedrørende forbedringsudgifterne. [fond1] er imidlertid regningsmodtager på en del af fakturaerne, hvorfor der ikke kan afløftes moms vedrørende disse fakturaer, idet fakturakravene i § 40 i bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) ikke er opfyldt. Af de omtvistede fakturaer fremgår klageren efter det oplyste kun som regningsmodtager fra [virksomhed3] og [virksomhed4] på henholdsvis 35.000 kr. og 111.360 kr. inkl. moms. Momsen heraf på 29.272 kr. kan således indgå i den indgående afgift, jf. momsbekendtgørelsens § 37. Den påklagede forhøjelse vedrørende den indgående afgift for 2009 på 32.627 kr. nedsættes derfor med 29.272 kr. til 3.355 kr. Den påklagede forhøjelse vedrørende den indgående afgift for 2010 på 17.506 kr. stadfæstes.

SKAT har endvidere for 2009 forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med afholdte udgifter til køb af ejendom. Virksomheden har efter de foreliggende posteringsark medregnet momsen på 12.200 kr. af handelsomkostningerne til købsmomsen, men der kan kun godkendes momsfradrag på 75 % af beløbet svarende til 9.150 kr., jf. ejendommens frivillige momsregistrering. Den påklagede forhøjelse nedsættes på den baggrund til 3.050 kr. på dette punkt.