Kendelse af 24-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

Klagen skyldes, at SKAT har stillet krav om sikkerhedsstillelse på 173.000 kr. som betingelse for registrering for moms, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er et anpartsselskab. Selskabet er registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, under branchekode 682030 - Anden udlejning af boliger. Selskabet er registreret med startdato den 1. august 2011.

[person1] (herefter benævnt direktøren) indtrådte i selskabets direktion den 13. marts 2012. Selskabets navn var på dette tidspunkt [virksomhed2]. Samme dato indgav selskabet en anmodning om registrering for moms med virkning fra den 12. marts 2012.

Selskabets direktør drev advokatvirksomhed som enkeltmandsvirksomhed i perioden 1. marts 1996 til 23. marts 2012. Enkeltmandsvirksomheden var den 19. marts 2012 i restance med betalinger af skatter og afgifter på i alt 26.243 kr. Den 19. juni 2012 var virksomhedens restance til SKAT på 868 kr.

Direktøren havde derudover en personlig restance til SKAT vedrørende blandt andet indkomst hidrørende fra enkeltmandsvirksomheden.

SKAT foretog udlægsforretning hos direktøren den 22. februar 2012. Det fremgår af fogedbogen, at det blev vurderet, at der ikke var opnået betryggende sikkerhed for restancen, og at udlægsforretningen derfor blev sluttet forgæves. Restancen blev i korrigeret udskrift af fogedbogen af 29. februar 2012 opgjort til 266.330 kr.

Direktøren gjorde indsigelse overfor udlægsforretningen, og sagen skulle afgøres ved fogedretten.

Den 28. marts 2012 indgav SKAT konkursbegæring mod direktøren.

På et møde med SKAT den 16. april 2012 indgik SKAT og direktøren en afbetalingsaftale. Selskabets repræsentant har oplyst, at konkursbegæringen blev tilbagekaldt efter mødet, ligesom sagen for fogedretten blev tilbagekaldt.

Selskabets tidligere repræsentant har fremlagt betalingsaftalen af 16. april 2012 mellem direktøren og SKAT. Det fremgår, at [person1] skulle afbetale i alt 374.373 kr.

Ved breve af 9. februar 2015 og 1. juni 2015 har Landsskatteretten bedt repræsentanten om at redegøre for kilden til direktørens restancer til SKAT, som SKAT har lagt til grund i den påklagede afgørelse.

Selskabets repræsentant har ved brev af 14. juni 2015 oplyst Landsskatteretten følgende:

”Min klient har bekræftet, at restancen i sagen vedrører personlig indkomst erhvervet fra drift at advokatvirksomhed”

Det fremgår af brev fra SKAT til Landsskatteretten af 4. marts 2016, at årsopgørelserne for 2010 og 2011 viser at direktøren alene havde en indtægt i form af overskud fra sin personligt ejede virksomhed.

Direktøren udtrådte af selskabets direktion pr. 25. september 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 27. marts 2012 stillet krav om sikkerhedsstillelse på 173.000 kr. som betingelse for selskabets registrering for moms.

SKAT har herved henvist til følgende (uddrag):

”Vi stiller krav om sikkerhed, fordi selskabets direktør driver en personlig ejet virksomhed, hvor SKAT har et tilgodehavende på mere end 50.000 kr., der ikke er stillet fuld sikkerhed for.

Reglerne står i opkrævningslovens § 11, stk. 2.

Vi stiller også krav om sikkerhed, fordi vi har vurderet, at et krav om, at selskabet skal betale moms hver måned (kreditbegrænsning) efter momslovens § 62, stk. 4, ikke er nok til at sikre, at I betaler moms til tiden.

Det skyldes, at vi vurderer, at det kan betyde et tab for staten, at denne person har indflydelse på selskabets ledelse.

Reglerne står i opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Sikkerhedens størrelse

Sikkerheden skal være tidsubegrænset og skal stilles for en periode på mindst 12 måneder. Sikkerheden skal dække et beløb, der svarer til det, I forventer at skulle betale i skatter og afgifter i en periode på 3 måneder.

Vi har beregnet sikkerheden på denne måde:

Moms

Vi har beregnet jeres moms til 158.000 kr. for 3 måneder. Beløbet er beregnet på baggrund af en udsøgning for branche 68.10.00 beliggende i SKAT [by1] område.

Selskabsskat

Vi har skønnet jeres selskabsskat til 15.000 kr. for 3 måneder.”

Følgende fremgår af brev af 21. juni 2012 fra SKAT til klagerens repræsentant som svar på en remonstrationsskrivelse.

”1. At ”selskabets direktør driver personlig ejet virksomhed, hvor SKAT har et tilgodehavende på mere end 50.000 kr.”

...

Videre oplyser De, at advokat [person1] ikke tidligere har været i restance, og at restancen fortrinsvist består af personlige skatter og ikke virksomhedsrelaterede skatter af betydning. Det er således ikke korrekt, at SKAT har et tilgodehavende i virksomheden/mod virksomheden på over 50.000 kr.

De henviser til en afviklingsaftale, som [person1] har indgået med SKAT og anfører i den forbindelse, at denne aftale er indgået på et grundlag, der dels omfatter for meget indbetalt ejendomsværdiskat for 2009 og dels B-skat for 2012, der formentlig ikke er korrekt, da [person1] er blevet ansat som lønmodtager.

De har vedlagt i alt 4 bilag og oplyser, at [person2] og [person3] kan kontaktes, såfremt ovenstående oplysninger ønskes verificeret.

SKATs bemærkninger

...

Af [person1]s årsopgørelser for 2010 og 2011 fremgår det, at [person1] alene har haft indtægt i form af overskud af virksomhed fra sin personligt ejede virksomhed. De restskatter, der er for de pågældende år, relaterer sig således til den virksomhed, som [person1] har drevet, og restancen er derfor virksomhedsrelateret.

Det forhold at [person1] efterfølgende har indgået en afdragsordning med inddrivelsen om afvikling af sin restance, ændrer ikke SKATs vurdering af sagen, idet det er forholdene på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for om SKAT var berettiget til at stille krav om sikkerhed.

2. ”Vi har vurderet, at kreditbegrænsning efter momslovens § 62, stk. 4, ikke er nok til at sikre, at I betaler moms til tiden”, idet De har vurderet, at det kan betyde tab for staten, at ”denne person har indflydelse på selskabets ledelse”

De anmoder SKAT om at oplyse, hvilke faktuelle forhold denne vurdering er baseret på, idet De henviser til, at disse ikke fremgår af SKATs skrivelse og dermed ikke kan efterprøves. De anser derfor SKA Ts begrundelse for at være indholdsløs.

Videre oplyser De, at selskabet ikke havde nogen momspligtig aktivitet den 27. marts 2012, og at selskabet fortsat ikke har nogen momspligtig aktivitet, bortset fra Deres bistand.

De oplyser, at selskabet overvejer at erhverve en udlejningsejendom, og at selskabet vil have momspligtig aktivitet, såfremt denne ejendom erhverves.

SKATs bemærkninger

Indledningsvist skal det oplyses, at ved registrering af selskaber (f.eks. ApS) skal SKAT være særligt opmærksom på reglerne om sin skærpede tavshedspligt i skatteforvaltningsloven § 17. Dette fremgår af SKATs inddrivelsesvejledning afsnit D.1.4.2.6.2.

Som følge heraf har SKAT i sin afgørelse ikke fremkommet med en uddybende begrundelse, da der er tale om registrering af et ApS.

Det kan imidlertid oplyses, at SKATs vurdering baseres på det forhold, at direktøren i det selskab, der ønskes registreret, ikke har afregnet eller har afregnet for sent i sin tidligere virksomhed.

Det fremgår af den registreringsanmeldelse, som selskabet har indsendt til Erhvervsstyrelsen, at selskabet ønskes registreret for moms pr. den 12. marts 2012. Det er således selskabet selv, der har bedt om at blive momsregistreret. Det forhold at selskabet ikke har nogen momspligtig aktivitet ændrer derfor ikke SKATs vurdering af sagen.

...”

Følgende fremgår blandt andet af brev af 27. juni 2012 fra SKAT til selskabets tidligere repræsentant som svar på remonstrationsskrivelse:

”Du har i mail af 25. juni 2012 blandt andet henvist til, at din klient [person1]s enkeltmandsvirksomheds mellemværende med SKAT d.d. udgør mindre end 1.000 kr. Til dokumentation herfor har du medsendt et kontoudtog for perioden 01.01.09 - 12.06.12 for CVR-nr. [...1].

Videre i din mail oplyser du, at det af [person1]s skattemappe fremgår, at han har afviklet sit mellemværende med SKAT med godt en mio. kr. i 2011.

...

Oplysningerne om [person1]s indbetalinger og virksomhedens mellemværende med SKAT ændrer ikke ved SKATs afgørelse af 18. juni 2012.

Det kontoudtog du har medsendt angår alene [person1]s virksomheds restance til SKAT, hvilket du også selv oplyser. Ud over denne restance har [person1] en personrestance, der d.d. udgør ca. 300.000 kr., jf. vedlagte udskrift fra inddrivelsens system. I afgørelsen af 18. juni 2012 er der redegjort for, at denne personrestance vedrører [person1]s drift af virksomhed.

Der tages forbehold for, at [person1] kan have anden skyld til inddrivelse hos SKAT, der ikke fremgår af dette udskrift.

Det forhold at [person1] har indbetalt et forholdsmæssigt stort beløb ændrer heller ikke ved SKATs afgørelse, da restancen trods indbetalingerne er over 25.000 kr., og dermed anses betingelserne i opkrævningslovens § 11, stk. 1 fortsat for at være opfyldt.”

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT ved brev af 11. juli 2012 blandt andet udtalt følgende bemærkninger til klageskrift af 28. juni 2012 (uddrag):

”I klagen til Landsskatteretten henviser advokat [person4] til sit brev af 10. juni 2012, til at det af et kontoudtog fremgår, at [person1]s enkeltmandsvirksomheds restance udgør ca. 800 kr., og til at [person1] i 2011 har betalt godt en million kroner til SKAT.

Endvidere anføres det i klagen, at de objektive betingelser ikke er opfyldt, ligesom det oplyses, at såfremt SKAT havde opfyldt forvaltningslovens regler om parthøring, så ville ovenstående forhold være klarlagt.

Samtlige af disse klagepunkter er besvaret i SKATs breve af 21. og 27. juni 2012, og da der ikke ses at være kommet nye oplysninger i forbindelse med klagen, henvises i det hele til disse breve.

Dog skal det bemærkes, at SKAT har partshørt klager ved brev af 27. marts 2012. Klager har ikke henvendt sig til SKAT med bemærkninger til dette varsel/denne høring.

...”

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT ved brev af 3. oktober 2014 blandt andet udtalt følgende bemærkninger til supplerende klageskrift af 22. maj 2014 (uddrag):

”I ønsker særligt en udtalelse vedrørende det anførte om, at opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2 og 3. pkt. ikke er opfyldt, da direktørens tidligere enkeltmandsvirksomhed hverken er gået konkurs eller erklæret insolvent ligesom virksomhedens gæld til SKAT var under 50.000 kr.

Vi har gennemgået det supplerende klageskrift og skal komme med følgende udtalelse.

Spørgsmålet om gælden til SKAT er over 50.000 kr. har vi redegjort for i brev af 21. juni 2012 og 27. juni 2012. Bilag H og I til vores udtalelse af 11. juli 2012.

Om klager er erklæret insolvent skal vi bemærke, at vi har foretaget forgæves udlæg den 22. februar 2012 og det fremgår af vedlagte kopi af fogedbog, at der ikke er opnået betryggende sikkerhed, hvorfor udlægsforretningen er sluttet som forgæves. Bilag J til sagen. Kopi af fogedbogen er sendt den 29. februar 2012 til klager.

Vi skal også bemærke, at en indgivelse af protest mod udlægget til fogedretten i [by2], ikke har opsættende virkning og på denne baggrund kan udlægget fastholdes som forgæves og klager er at betragte, som insolvent.

Vi skal endnu en gang henvise til vores udtalelse af 11. juli 2012 og argumenter i afgørelsen samt de vedlagte bilag til sagen/udtalelse.

...”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har ved supplerende klageskrift af 22. maj 2014 nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse skal ophæves.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende (uddrag):

”Til støtte for den nedlagte påstand skal det gøres gældende,

...

1.1.2. Vedrørende de objektive betingelser

At opkrævningslovens § 11, stk. 3 fastsætter de objektive betingelser.

At disse betingelser er;

Der skal kun stilles sikkerhed efter stk. 1 og 2,
Når det efter et konkret skøn vurderes
At virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten

At forvaltningen ved udøvelsen af skønsbeføjelsen har pligt til at inddrage alle relevante faktiske forhold, jf. herved U 1948.1338, samt Paul Andersen, Dansk Forvaltningsret, s. 357.

1.2. Vedrørende de faktiske forhold i sagen

At de faktiske forhold i sagen skal være til stede i forhold til den omfattede personkreds og både de subjektive og objektive betingelser.

1.2.1. Vedrørende de faktiskforhold under personkredsen

At klager var medlem af direktionen i klager 2.

At klager dermed var omfattet af personkredsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt.

1.2.2. vedrørende de faktiske forhold under de subjektive betingelser

At klager var ejer af den anden virksomhed, enkelmandsvirksomheden (), hvorfor denne betingelse er opfyldt.

At klager ejede denne anden virksomhed samtidig med, at klager var i direktionen hos klager 2, hvorfor betingelse om 5 års perioden er opfyldt.

At den indgivne konkursbegæring blev tilbagekald, og at klager ikke er erklæret konkurs af skifteretten. Denne betingelse er derfor ikke opfyldt


At der blev foretaget udlæg den 22. februar 2012, og klager afgav her ikke insolvenserklæring, men gjorde indsigelser overfor udlægget. Det er kun klager der kan afgive insolvenserklæring, jf. U2000.1952. Klager kan derfor ikke anses for at have anerkendt insolvens, jf. herved 2007.646 LSR med ordlyden ”B har ikke anerkendt at være insolvent. B’s påstand i klagen til Landsskatteretten vedrørende Skattecenterets afgørelse af 12. oktober 2006 om sikkerhedsstillelse på 25.000.000 kr. som vilkår for henstand, kan således ikke tages som udtryk for, at B har anerkendt at være insolvent.”


At indsigelserne blev indbragt for fogedretten i [by2].

At klager og SKAT indgik aftale om betalingsordning den 18. april 2012, og at klager herefter indgav begæringer om genoptagelse af skatteansættelserne.

At indgåelse af en betalingsordning ikke er en insolvenserklæring i konkurslovens § 17, stk. 2’s forstand.


At sagen for fogedretten herefter blev hævet.


At klager derfor ikke har været insolvent, hvorfor denne betingelse ikke er opfyldt.

At de subjektive betingelser efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt. derfor ikke er opfyldt. Allerede fordi der således ikke er hjemmel i loven til at kræve sikkerhedsstillelse er afgørelsen ugyldig.

At da der ikke er konstateret en konkurs eller en insolvens vedrørende den anden virksomhed, så kan betingelserne i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 3. pkt. ikke opfyldes, idet der ikke er skabt et tab for staten, eller der er et ikke fuldt sikret tilgodehavende på over kr. 50.000.

At den anden virksomhed havde en registreret gæld til skat pr. den 19. marts 2012 på kr. 26.263,00, og


At klager havde en registreret gæld til SKAT pr. den 19. marts 2012 på kr. 319.251, opfylder hverken betingelserne for konkurs eller insolvens, eller betingelserne om tab for staten på mere end kr. 50.000, eller et usikret krav på mere en 50.000.


At de subjektive betingelser i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 3. pkt. derfor ikke er opfyldt.


At der derfor ikke er hjemmel efter dette pkt. til at kræve sikkerhed, hvorfor afgørelse tillige er ugyldig af denne årsag.

1.2.2. Vedrørende de faktiske forhold under de objektive betingelser

At [virksomhed2] ApS drev virksomhed med køb og salg af fast ejendom.

At momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 om fritagelse for afgift har følgende ordlyd:

”Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter ikke:

A) Levering af en ny bygning, eller levering af en ny bygning med tilhørende jord.
B) Levering af en ny byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

At klager 2 derfor ikke kunne få et positivt momstilsvar til staten ved drift af selskabet.

At der derfor ikke kunne være noget nærliggende risiko for tab for staten ved klager 2’s registrering for moms.

At denne objektive betingelse derfor ikke er opfyldt, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

At SKAT har foretaget skønnet på følgende måde:

”Det kan imidlertid oplyses, at SKAT’s vurdering baseres på det forhold, at direktøren i det selskab, der ønskes registreret, ikke har afregnet eller har afregnet for sent i sin tidligere virksomhed.”

At SKAT derved ikke har foretaget et konkret skøn i forhold til driften i klager 2 (bastionen Properties ApS).

At betingelsen om et konkret således heller ikke er opfyldt, hvorfor der ikke er hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse.

At afgørelsen tillige af denne årsag er ugyldig.

At det foretagne skøn i øvrige er åbenlyst forkert, hvilket er en retlig mangel, der tillige medfører afgørelsen ugyldighed.

2. Vedrørende retslig nullitet

At en afgørelse kan være en retlig nullitet, hvis

A) Den lider af en eller flere væsentlige retlige mangler
B) Den bygger på faktuelt forkerte oplysninger
C) Og den er materielt forkert

At dette følger af retspraksis og administrativ praksis, jf. eksempelvis U 2001.415 H, U 1975.454 V og Landsskatterettens kendelse af 24. maj 2012.

At afgørelsen savner hjemmel i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. ovenfor.

At dette er en væsentlig retlig mangel, der medfører, at afgørelsen er en retslig nullitet.

At afgørelsen savner hjemmel i opkrævningslovens § 11, stk. 3, jf. ovenfor

At dette er en væsentlig retslig mangel, der medfører, at afgørelsen er en retlig nullitet.

At afgørelsen er baseret på forkerte faktiske oplysninger, idet klager 1’s anden virksomhed, (), alene havde en gæld til staten på kr. 26.243, da afgørelsen blev truffet, og ikke som angivet i afgørelse mere end kr. 50.000.

At afgørelsen tillige er materielt forkert, idet der ikke kunne kræves sikkerhedsstillelse i den pågældende situation efter opkrævningslovens § 11, stk. 2 og 3.

At afgørelsen derfor er en retlig nullitet, der ikke har retskraft.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har repræsentanten ved brev af 16. oktober 2014 anført følgende (uddrag):

”(...)

Indledningsvis skal jeg bemærke, at klager ikke kan søge SKAT om ny momsregistrering. Dette skyldes dets, at klager på grund af kravet om sikkerhedsstillelse måtte udtræde at selskabet, hvilke fremgår af det supplerende klageskrifts bilag 2, side 2: med følgende tekst: ”Udtrådt direktionen: () den 25.09.2013.”, og dels skal jeg bemærke, at klager blev registreret i “træsko” registret, hvilket fremgår at det supplerende klageskrifts bilag 17.


Endelig skal jeg bemærke, at en positiv udvikling i klagers mellemværende er irrelevant i relation til opkrævningslovens § 11, stk. 2, og stk. 3, hvorfor jeg ikke forstår Landsskatterettens henvisning hertil.

Angående den da ønskede momsregistrering, kan det oplyses, at virksomheden ønskede at få refunderet købsmomsen. Denne ville i hovedsagen relatere sig til anskaffelse af inventar, og omkostninger fra leverandører, herunder advokat og revisor.


Se i øvrigt nedenfor under 3.

1. Gæld til SKAT på over kr. 50.000

SKAT har i sit høringssvar henvist til SKAT’s brev at 11. juli 2012 samt sagens bilag H og I (mine bilag 22 og 25).

Der er allerede i det supplerende klageskrifts anbringender gjort gældende, at disse bilag indeholder fejl. Dette fastholdes, idet det bemærkes, at SKAT ikke har yderligere bemærkningerne, end de allerede fremsatte.

2. Insolvens

SKAT anfører, at SKAT’s udlæg har retskraft, og at det ikke har opsættende virkning af påklage udlægget til fogedretten.


Hertil skal det anføres, at sagen for fogedretten blev hævet, idet der blev indgået udenretsligt forlig, hvilket fremgår af bilag 14 og 15. Det må således lægges til grund, at tilbagekaldelsen af fogedsagen medfører, at udlægget forandres til en afdragsordning, hvorfor udlægget ophæves.


Der er derfor ikke konstateret insolvens, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2.


Endvidere bemærkes der, det af note 68 i Karnov fremgår, at lovgiver særligt har tiltænkt opkrævningslovens § 11, stk. 2 anvendt overfor ”konkursryttere”.


Lovgiver har dermed taget stilling til, at opkrævningslovens § 11, stk. 2 skal fortolkes indskrænkende, således et enkeltstående tilfælde af insolvens ikke medfører krav om sikkerhedsstillelse.

En “konkursrytter” er en person, der personligt profitere på flere virksomheders konkurs eller insolvens

I nærværende tilfælde har klager pådraget sig en skattegæld, som klager afdrager på, der vedrører driften af ét personligt ejet firma. Klager er derfor ikke konkursrytter, hvorfor der ikke er hjemmel i opkrævningslovens § 11, stk. 2 til at kræve sikkerhedsstillelse.

3. De subjektive betingelser i opkrævningslovens § 11, stk. 3.

SKAT har ikke fremført yderligere vedrørende de subjektive betingelser i opkrævningslovens § 11, stk. 3.


Det fastholdes, at der skal foretages et pligtmæssigt skøn verørende virksomheden [virksomhed2] ApS, hvilket ikke er foretaget.


Endvidere fastholdes det, at et sådant skøn ikke ville kunne indebære, at staten ville være i risiko for at lide et tab, idet [virksomhed2] ApS ikke ville have salgsmoms, da erhvervsaktiviteten var fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.


Selskabet ville alene have købsmoms blandt andet relateret til selskabets administrative omkostninger inklusiv advokat og revisor.

Selskabets momsafregning ville derfor altid være negativ, hvilket ville medfører, at staten altid ville skulle betale negativt momstilsvar til selskabet.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT stillede krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for registrering af selskabet for moms.

Det fremgår af § 11, stk. 2, i den dagældende opkrævningslov (lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010), at:

”Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed. Pålæg kan dog kun gives, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, eller er filialbestyrer i virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller filialbestyrer i en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent. Den anden virksomheds konkurs eller insolvens skal endvidere have ført til, at told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller at staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, der hidrører fra driften af den anden virksomhed.”

Det fremgår af den dagældende opkrævningslovs § 11, stk. 3, at:

”Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.”

Det fremgår af konkurslovens § 18:

”Insolvens antages i almindelighed at foreligge, hvis

1) skyldneren erkender at være insolvent,
2) skyldneren er under rekonstruktionsbehandling,
3) skyldneren har standset sine betalinger eller
4) der ved udlæg inden for de sidste tre måneder før skifterettens modtagelse af konkursbegæringen ikke har kunnet opnås dækning hos skyldneren.”

Konkurslovens bestemmelse om insolvens anvendes i praksis analogt på begrebet insolvens i opkrævningslovens § 11, stk. 2. Det fremgår af konkurslovens § 18, nr. 4, at insolvens antages at foreligge, hvis der ved udlæg inden for de sidste tre måneder før skifterettens modtagelse af konkursbegæring ikke har kunnet opnås dækning hos skyldneren.

Der blev foretaget forgæves fogedforretning hos selskabets direktør den 22. februar 2012. Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt oplysninger i sagen, der giver grundlag for ikke at lægge den forgæves fogedforretning til grund. Det bemærkes herved, at afdragsaftalen af 18. april 2012 ikke ændrer ved det forhold, at fogeden den 22. februar 2012 konstaterede, at der ikke kunne opnås betryggende sikkerhed for det skyldige beløb hos direktøren.

SKAT stillede krav om sikkerhedsstillelse den 27. marts 2012. Der var således ikke gået mere end tre måneder fra den forgæves fogedforretning hos direktøren, til SKAT stillede krav om sikkerhedsstillelse. Direktøren må derfor antages at have været insolvent på tidspunktet for SKATs afgørelse. Direktørens advokatvirksomhed må følgelig ligeledes antages at have været insolvent.

Landsskatteretten bemærker, at betingelserne i konkurslovens § 18 ikke er kumulative, og at det således ikke er nødvendigt, at direktøren afgav insolvenserklæring, for at insolvens kunne konstateres.

Landsskatteretten finder således, at betingelsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt. var opfyldt, da SKAT traf afgørelse.

Den forgæves fogedforretning medførte ikke, at SKAT fik sikkerhed for direktørens gæld til SKAT. Direktørens repræsentant har på forespørgsel fra Landsskatteretten oplyst, at gælden vedrørte indtægter fra advokatvirksomheden. Det bemærkes, at det fremgår af ordlyden i opkrævningslovens § 11, stk. 2, at også personskatter, der hidrører fra driften af den anden virksomhed indgår i opgørelsen af, om der foreligger tab eller en usikret restance på mere end 50.000 kr. Insolvensen har dermed medført, at SKAT havde et ikke fuldt sikret tilgodehavende på over 50.000 kr. der hidrørte fra driften af advokatvirksomheden.

Landsskatteretten finder dermed tillige, at betingelsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 3. pkt. var opfyldt, da SKAT traf afgørelse.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt SKAT med rette har skønnet, at der foreligger nærliggende risiko for tab for staten ved selskabets drift, jf. opkrævningslovens § 11. stk. 3.

Repræsentanten har gjort gældende, at selskabet ikke kunne få et positivt momstilsvar ved driften, idet selskabet skulle drive virksomhed med køb og salg af fast ejendom. Det er repræsentantens opfattelse, at selskabet alene vil have købsmoms blandt andet relateret til selskabets administrative omkostninger inklusiv advokat og revisor. Repræsentanten har herved henvist til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Det er dermed repræsentantens opfattelse, at staten ikke risikerede at lide tab ved driften af selskabet.

Dette forhold synes dog ikke at have betydning i vurderingen af, hvorvidt SKAT er berettiget til at stille krav om sikkerhedsstillelse. Selskabet har anmodet om momsregistrering, og SKAT har derfor taget stilling til en sådan registrering.

Landsskatteretten bemærker, at den restance, der er opbygget til SKAT i forbindelse med direktørens tidligere advokatvirksomhed er væsentligt højere end 50.000 kr. Dertil kommer, at restancen er opbygget på en periode over flere år, samt at restancen er opbygget ved, at direktøren løbende har undladt at afregne personskatter hidrørende fra driften af virksomheden.

Således som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten derfor ikke, at der er grundlag for at ændre SKATs skøn, hvorefter direktørens tilknytning til selskabet indebar, at der bestod en nærliggende risiko for tab for staten ved registrering af selskabet for moms, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.

SKAT har således med rette krævet sikkerhedsstillelse for selskabets registrering for moms, idet det dog i øvrigt bemærkes, at det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden alene forventede at drive momsfritaget virksomhed.

SKATs afgørelse stadfæstes.