Kendelse af 28-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har tidligere drevet virksomheden [virksomhed1], men i 2009 blev virksomheden omdannet til selskabet [virksomhed1] ApS. I forbindelse med omdannelsen blev rettighederne til varemærke og opskrifter ikke overdraget til selskabet, men tilhørte forsat klageren personligt.

Herefter drev klageren i indkomståret 2010 virksomhed med udlejning af rettigheden til varemærke og opskrifterne til klagerens helejede selskab [virksomhed1] ApS.

Rettigheden til varemærke og opskrifter anvendes i 2010 af [virksomhed1] ApS, uden at der er indgået nogen aftale om betaling herfor. SKAT har derfor skønsmæssig forhøjet klagerens momstilsvar i forbindelse med udlejning af varemærke og opskrifter i indkomståret 2010.

Spørgsmålet om klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 har været påklaget til [Skatteankenævnet], og i forbindelse med sagens behandling har der været udmeldt syn og skøn.

[Skatteankenævnet] har den 9. december 2015 truffet afgørelse i overensstemmelse med den i sagen indhentede skønserklæring. Af skønserklæringen fremgik det, at markedslejeværdien eksklusiv moms for kalenderåret 2009 for selskabet [virksomhed1] ApS’ ret til at benytte de opskrifter på madpandekager samt varemærke tilhørende klageren er 0 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens momstilsvar med 21.529 kr. i forbindelse med udleje af varemærke og opskrifter til selskabet, [virksomhed1] ApS.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(…)

Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden aktiviteter består efter omdannelsen af [virksomhed1] til [virksomhed1] ApS pr. 1. januar 2009, alene i udlejning af rettigheden til varemærket og opskrifterne til [virksomhed1] ApS samt afvikling af erhvervsmæssig gæld til [person1].

Sagsfremstilling og begrundelse

1.Leje af varemærke og opskrifter

1.1.De faktiske forhold

SKAT har i kendelse af 25. maj 2010 anset rettigheden til varemærke og opskrifter for at indgå i virksomhedsomdannelsen, idet dette fremgik af den vurderingsberetning der var afgivet af en uafhængig revisor.

Ved behandlingen i Skatteankenævnet, er det angivet at rettigheden til varemærke og opskrifter ikke er overdraget til virksomheden.

Skatteankenævnet har ved afgørelsen af 24. juni 2011 fastslået, at rettigheden til varemærke og opskrifter ikke er overdraget til [virksomhed1] ApS, men fortsat tilhører dig personligt.

Rettigheden til varemærke og opskrifter anvendes i 2010 af [virksomhed1] ApS, uden at der er indgået nogen aftale om betaling herfor.

Du har hermed vederlagsfrit stillet rettigheden til varemærke og opskrifter til rådighed for [virksomhed1] ApS, hvori du er ene anpartshaver og dermed har bestemmende indflydelse.

Omsætningen i [virksomhed1] ApS udgør for 2010:

Excl. moms5.741.177 kr.

Moms1.435.294 kr.7.176.471 kr.

(…)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks. af udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods.

Dette medfører at indtægter ved udlejning, af rettigheden til varemærke og opskrifter, til [virksomhed1] ApS skal medtages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af ligningsloven at når du udøver en bestemmende indflydelse over selskaber som [virksomhed1] ApS, skal du ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Der findes ingen fast praksis for fastsættelse af leje af rettigheden til et varemærke eller opskrifter, hvorfor denne skal fastsættes efter et skøn.

I henhold til sagsbehandlingen for 2009 er der ved skønnet taget udgangspunkt i, at forholdet minder om Franchise aftaler, hvor der normalt betales et engangsbeløb og en royalty, der normalt udgør en procentdel af den samlede omsætning.

Ud fra et konkret skøn ansættes lejen for 2010 herefter til en årlig royalty på 1,5 % af den samlede omsætning.

Lejen for 2010 er herefter ansat til:

Royalty: 1,5 % af den samlede omsætning på 7.176.471 kr.107.647 kr.

Moms udgør jf. nedenstående punk 5 – 20 % af beregnet leje eller i alt 21.529 kr.

Ansat leje for varemærke og opskrifter i alt 86.118 kr.

(…)

3. Moms

3.1. De faktiske forhold

Du har oprindeligt leveret en ydelse til [virksomhed1] ApS, ved vederlagsfrit at stille rettigheden til varemærke og opskrifter til rådighed for [virksomhed1] ApS, hvori du er ene anpartshaver og dermed har bestemmende indflydelse.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter

[person2] fra [virksomhed2] har i breve af 12. og 29. marts 2012 oplyst at [virksomhed1] ApS forpligtiger sig til at foretage betalingskorrektion.

Du har tidligere været momsregistreret under CVR. nr. [...1], men er afmeldt pr. 30. september 2009.

(…)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er i forbindelse med udlejningen af rettigheden til varemærke og opskrifter til [virksomhed1] ApS, sket leverance af en ydelse, der kan være momspligtig i henhold til momsloven.

Når [virksomhed1] ApS har forpligtiget sig til at foretage betalingskorrektion for den tidligere vederlags frie udlejning, bliver der tale om levering af ydelser mod vederlag.

Udleje af rettigheden til varemærke og opskrifter mod vederlag, anses for at være en selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor du af denne grund betragtes som en afgiftspligtig person.

Der er således tale om en erhvervsmæssig levering af en ydelse med leveringssted i Danmark, hvorfor leveringen er afgiftspligtig i henhold til momsloven.

Størrelsen af det tilsvar, som påhviler dig som følge af udleje af varemærke og til [virksomhed1] ApS, kan ikke opgøres på grundlag af dine regnskaber, når du ikke tidligere har bogført nogen værdi.

SKAT har derfor ansat virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt

Der er således tale om en momspligtig leverance til [virksomhed1] ApS, hvor momsbeløbet med udgangspunkt i SKM2002.81.TSS anses at udgøre 20 % af den i punkt 1 opgjorte leje.

Momstilsvaret anses således at skulle opgøres således:

20 % af 107.647 kr.21.529 kr.

Betalingen af den beregnede salgsmoms påhviler dig, når du foretagere en momspligtig levering af ydelser her i landet der overstiger 50.000 kr. skal du anmelde din virksomhed til registrering.

I henhold til momsloven skal du som afgiftspligtig person udstede en faktura på lejen til [virksomhed1] ApS.

(…)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(…)

Det fremgår af klagen, at markedsværdi af varemærke og opskrifter maksimalt udgør 40.000 kr. årligt, hvorved momsen udgør 10.000 kr.

Indledningsvist skal bemærkes, at den i klagen anførte påstand omkring markedsværdiens beløbsmæssige størrelse, på trods af tidligere indkaldelser herom, er den eneste gang, klageren under sagsforløbet har udtalt sig omkring en konkret værdi, idet der konsekvent er anmodet om afgørelser som kunne påklages til klageinstanserne.

Det af klageren anførte beløb, er et tilfældigt fastsat beløb der ikke er underbygget af klageren.

SKAT skal dig ikke undlade at bemærke, at den af klageren påståede maksimale værdi af markedslejen, alene må anses at være begrundet i grænsen for registreringspligt på 50.000 kr. jf. momslovens § 48, stk. 1.

Såfremt klagerens påstand tages til følge, vil momsen således alene udgøre 10.000 kr. såfremt klagere frivilligt vælger at lade sig registrere jf. momslovens § 49.

Omsætningen for [virksomhed1] ApS udgør for:

Med udgangspunkt i de seneste modtagne omsætningstal for 2011, finder SKAT ikke grundlag for at ændre det tidligere værdiansættelse af markedsværdien.

(…)”

I forlængelse af den udarbejde skønserklæring af 2. marts 2015 er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(…)

Udtalelse til syn og skøn

(…)

Indledningsvis skal anføres at SKAT ikke er enig med Syns- og skønsmandens vurderinger.

Spørgsmål 1 og 2:

Spørgsmål 1 og 2 kommenteres samlet, da Syns- og skønsmanden i spørgsmål 2 har henvist til besvarelse af spørgsmål 1.

Syns- og skønsmanden anfører, at en beregning af markedslejeværdien for retten til den løbende benyttelse skulle ske med udgangspunkt i en beregning af værdien ved lejeperiodens begyndelse

(…)

Syns- og skønsmandens påstand om, at beregningen skal foretages ved lejeperiodens begyndelse er således ikke korrekt.

(…)

Som det fremgår ovenfor er det SKATs påstand, at Syn- og skønsmandens konklusion er direkte forkerte, når han angiver at virksomhedens omsætning alene skyldes [person3] personligt og hans netværk og forretningsforbindelser.

Det er fortsat SKATs påstand at virksomhedens eksistens udelukkende skyldes varemærket ”[virksomhed1]” og det produkt de leverer (opskrifterne), markedslejen bør således ikke ansættes til nul, som angivet af Syns- og skønsmanden.

Spørgsmål 3:

Syns- og skønsmanden angiver uden nogen form for begrundelse, at der efter hans vurdering ikke ville blive betalt en selvstændig præmie eller pris ud over den årlige markedsleje for adgangen til fremadrettet at benytte varemærket og opskrifterne.

SKAT skal ikke kommenterer dette ud over hvad der fremgår af de påklagede afgørelser om, at forholdet minder om Franchise aftaler der normalt anvendes i Danmark, hvor der normalt betales et engangsbeløb og en royalty, der normalt udgør en procentdel af den samlede omsætning.

(…)

Det er således SKATs opfattelse at spørgsmålet i Syns- og skønstemaet ikke er besvaret i en sådan grad, at det bør danne grundlag for en afgørelse hos klageinstanserne.

SUPPLERENDE:

Det skal supplerende bemærkes, at SKAT som følge af modtagelse af en anmodning om genoptagelse, afholdte møde den 25. januar 2013 med advokat [person2] og revisor [person4].

På dette møde blev der indgået aftaler om, at Rettigheder til varemærket [virksomhed1] og royalty som omfattes af spørgsmål 1 og 2 kunne ansættes til 50.000 kr. årligt således der ikke var krav om momsregistrering samt bortfald af værdi ved indtræden som omfattet af spørgsmål 3.

Aftalen bortfaldt som følge af tekniske årsager, idet klagerne jf. det telefonisk oplyste havde behov for en afgørelse fra klagesystemet (Nødvendigt for omkostningsgodtgørelse).

Det er derfor SKATs holdning, at uanset de påpegede fejl og mangler ved Skønserklæringen bør der ske korrektion af de foretagne ansættelser i overensstemmelse med denne aftale.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens momstilsvar i indkomståret 2010 nedsættes til 0 kr.

Klageren har anført følgende:

”(…)

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvilken markedsværdi [person3]s udleje af et varemærke og opskrifter til [virksomhed1] ApS har i indkomståret 2010.

(…)”

I forbindelse med kontormødet med skatteankestyrelsen bekræftede klageren, at de var enige i den i sagen fremlagte skønserklæring af 2. marts 2015. Klagerens påstand var derfor, at der skulle ske nedsættelse til 0 kr. i det pågældende indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

I udgangspunktet skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47. Ifølge momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Herudover oplistes en række undtagelser til momsregistrering i momslovens § 13, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (den for 2007-2009 gældende lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har været forpligtet til at lade sin virksomhed momsregistrere i indkomståret 2009, idet klageren i det pågældende indkomstår ikke har haft en indtægt, der overstiger grænsen i momslovens § 48, stk. 1.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at grundlaget for momstilsvaret, i lighed med [Skatteankenævnet]s afgørelse af 9. december 2015, bør fastsættes til 0 kr. under henvisning til den udarbejdede skønserklæring af 2. marts 2015.

Herefter ændres SKATs afgørelse, og den skønsmæssige forhøjelse af klagerens momstilsvar i indkomståret 2010 nedsættes til 0 kr.