Kendelse af 28-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet er stiftet ved en virksomhedsomdannelse i 2009. Selskabets virksomhed bestod i fremstilling af pandekager til diverse arrangementer og var en videreførelse af den af [person1] hidtil drevne virksomhed.

Rettigheden til varemærke og opskrifter blev i indkomståret 2010 anvendt af selskabet, uden at der er indgået nogen aftale om betaling herfor. SKAT har derfor skønsmæssigt nedsat selskabets momstilsvar i forbindelse med udlejning af varemærke og opskrifter i indkomståret 2010.

Samtidig har SKAT foretaget ændringer i [person1]s skatteansættelse og beskattet ham af indtægt ved udleje af varemærke.

Spørgsmålet om [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010 har været påklaget til [skatteankenævnet], og i forbindelse med denne sags behandling har der været udmeldt syn og -skøn. [skatteankenævnet] har den 9. december 2015 truffet afgørelse i overensstemmelse med den i sagen indhentede skønserklæring. Af skønserklæringen fremgik det, at markedslejeværdien eksklusiv moms for kalenderåret 2010 for selskabet [virksomhed1] ApS’ ret til at benytte de opskrifter på madpandekager samt varemærke tilhørende klageren er 0 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat selskabets momstilsvar til -21.529 kr. i forbindelse med udleje af varemærke og opskrifter fra selskabets eneanpartshaver.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(…)

Selskabet er stiftet ved en virksomdannelse den 11. april 2009 med virkning fra 1. januar 2009.

Virksomheden består i fremstilling af pandekager til diverse arrangementer og er en videreførelse af den af [person1] hidtil drevne virksomhed.

Skatteankenævnet har ved afgørelsen af 24. juni 2011 fastslået, at rettigheden til varemærke og opskrifter ved omdannelse af [person1]s personlige virksomhed til [virksomhed1] ApS ikke er overdraget til selskabet, men fortsat tilhører [person1] personligt.

Rettigheden til varemærke og opskrifter anvendes i 2010 af selskabet, uden at der er indgået nogen aftale om betaling herfor.

[person1] er ene anpartshaver og har dermed bestemmende indflydelse på selskabet. [person1] har vederlagsfrit stillet rettigheden til varemærke og opskrifter til rådighed for selskabet.

Selskabets omsætning udgør for 2010:

Excl. moms5.741.177 kr.

Moms1.435.294 kr.7.176.471 kr.

(…)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningsloven at når [person1] udøver en bestemmende indflydelse over selskabet, skal der ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages.

Leje af rettigheden til et varemærke og opskrifter anses som en driftsudgift, som afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Dette medfører at betaling af leje til [person1] for rettigheden til varemærke og opskrifter kan fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Der findes ingen fast praksis for fastsættelse af leje af rettigheden til et varemærke eller opskrifter, hvorfor denne skal fastsættes efter et skøn.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i, at forholdet minder om franchise aftaler, hvor der normalt betales et engangsbeløb og en royalty, der normalt udgør en procentdel af den samlede omsætning.

Ud fra et konkret skøn ansættes lejen for 2010 til:

Beregnet leje for 2010 er herefter ansat til:

Royalty: 1,5 % af den samlede omsætning på 7.176.471 kr.107.647 kr.

Momsudgør jf. nedenstående punkt 3 - 20 % af beregnet leje eller i alt21.529 kr.

Skattepligtig leje for varemærke og opskrifter i alt86.118 kr.

(…)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(…)

Det fremgår af klagen, at markedsværdi af varemærke og opskrifter maksimalt udgør 40.000 kr. årligt, hvorved momsen udgør 10.000 kr.

Indledningsvist skal bemærkes, at den i klagen anførte påstand omkring markedsværdiens beløbsmæssige størrelse, på trods af tidligere indkaldelser herom, er den eneste gang, klageren under sagsforløbet har udtalt sig omkring en konkret værdi, idet der konsekvent er anmodet om afgørelser som kunne påklages til klageinstanserne.

Det af klageren anførte beløb, er et tilfældigt fastsat beløb der ikke er underbygget af klageren.

SKAT skal dig ikke undlade at bemærke, at den af klageren påståede maksimale værdi af markedslejen, alene må anses at være begrundet i grænsen for registreringspligt på 50.000 kr. jf. momslovens § 48, stk. 1.

Såfremt klagerens påstand tages til følge, vil momsen således alene udgøre 10.000 kr. såfremtudlejer frivilligt vælger at lade sig registrere jf. momslovens § 49.

Omsætningen for [virksomhed1] ApS udgør for:

Med udgangspunkt i de seneste modtagne omsætningstal for 2011, finder SKAT ikke grundlag for at ændre det tidligere værdiansættelse af markedsværdien.

(…)”

I forlængelse af den udarbejde skønserklæring af 2. marts 2015 er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(…)

Udtalelse til syn og skøn

(…)

Indledningsvis skal anføres at SKAT ikke er enig med Syns- og skønsmandens vurderinger.

Spørgsmål 1 og 2:

Spørgsmål 1 og 2 kommenteres samlet, da Syns- og skønsmanden i spørgsmål 2 har henvist til besvarelse af spørgsmål 1.

Syns- og skønsmanden anfører, at en beregning af markedslejeværdien for retten til den løbende benyttelse skulle ske med udgangspunkt i en beregning af værdien ved lejeperiodens begyndelse

(…)

Syns- og skønsmandens påstand om, at beregningen skal foretages ved lejeperiodens begyndelse er således ikke korrekt.

(…)

Som det fremgår ovenfor er det SKATs påstand, at Syn- og skønsmandens konklusion er direkte forkerte, når han angiver at virksomhedens omsætning alene skyldes [person1] personligt og hans netværk og forretningsforbindelser.

Det er fortsat SKATs påstand at virksomhedens eksistens udelukkende skyldes varemærket ”[virksomhed1]” og det produkt de leverer (opskrifterne), markedslejen bør således ikke ansættes til nul, som angivet af Syns- og skønsmanden.

Spørgsmål 3:

Syns- og skønsmanden angiver uden nogen form for begrundelse, at der efter hans vurdering ikke ville blive betalt en selvstændig præmie eller pris ud over den årlige markedsleje for adgangen til fremadrettet at benytte varemærket og opskrifterne.

SKAT skal ikke kommenterer dette ud over hvad der fremgår af de påklagede afgørelser om, at forholdet minder om Franchise aftaler der normalt anvendes i Danmark, hvor der normalt betales et engangsbeløb og en royalty, der normalt udgør en procentdel af den samlede omsætning.

(…)

Det er således SKATs opfattelse at spørgsmålet i Syns- og skønstemaet ikke er besvaret i en sådan grad, at det bør danne grundlag for en afgørelse hos klageinstanserne.

SUPPLERENDE:

Det skal supplerende bemærkes, at SKAT som følge af modtagelse af en anmodning om genoptagelse, afholdte møde den 25. januar 2013 med advokat [person3] og revisor [person4].

På dette møde blev der indgået aftaler om, at Rettigheder til varemærket [virksomhed1] og royalty som omfattes af spørgsmål 1 og 2 kunne ansættes til 50.000 kr. årligt således der ikke var krav om momsregistrering samt bortfald af værdi ved indtræden som omfattet af spørgsmål 3.

Aftalen bortfaldt som følge af tekniske årsager, idet klagerne jf. det telefonisk oplyste havde behov for en afgørelse fra klagesystemet (Nødvendigt for omkostningsgodtgørelse).

Det er derfor SKATs holdning, at uanset de påpegede fejl og mangler ved Skønserklæringen bør der ske korrektion af de foretagne ansættelser i overensstemmelse med denne aftale.

(…)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige ansættelse af selskabets momstilsvar på baggrund af fradrag for leje af varemærke samt opskrifter af [person1] i indkomståret 2010 ansættes til 0 kr.

Selskabet har anført følgende:

”(…)

Nærværende sag drejer sig om, hvad markedsværdien for udleje af et varemærke samt opskrifter udlejet fra [person1] personligt til [virksomhed1] ApS er.

(…)”

I forbindelse med kontormødet med skatteankestyrelsen, bekræftede selskabet, at de var enige i den i sagen fremlagte skønserklæring af 2. marts 2015. Selskabets påstand var derfor, at der skulle ske nedsættelse til 0 kr. for momstilsvaret på baggrund af fradrag for leje af varemærke samt opskrifter af [person1] i det pågældende indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (den for 2007-2009 gældende lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at grundlaget for momstilsvaret i forbindelse med leje af varemærke og rettigheder fra selskabets hovedanpartshaver bør fastsættes til 0 kr. under henvisning til den i sagen udarbejdede skønserklæring af 2. marts 2015.

Herefter ændres SKATs afgørelse, og den skønsmæssige nedsættelse af selskabets momstilsvar i indkomståret 2010 ændres til 0 kr.