Kendelse af 09-07-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-08-2014

Sagen angår følgende forhøjelse af selskabets momstilsvar:

Afgiftsperioden 1. januar 2011 – 31. december 2011

Selskabets indgående afgift er ændret med 2.150.228 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 1. juli 2007 af direktør [person1]. [person2] indtrådte i selskabet den 23. marts 2010, men [person1] har oplyst, at [person2] kun var direktør i ca. 3 måneder. Selskabet blev momsregistreret den 1. juli 2007, og selskabet blev registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag den 1. oktober 2007.

Selskabet udlejer arbejdskraft til hovedsageligt rengøringsopgaver ved brug af underleverandører. Der formidles også anden arbejdskraft til f.eks. byggepladser. Selskabets engageres typisk i forbindelse ad hoc opgaver, hvor selskabets kunder har brug for hurtig, stabil og korterevarende bistand. Selskabet bistår med at fremfinde den nødvendige arbejdskraft - typisk hos 2 - 3 mere eller mindre faste underleverandører. Selskabets fortjeneste består i formidlingsprovision på nogle få procent af det udfakturerede arbejde. Selskabet har anvendt 2-3 større underleverandører i 2011. Selskabets køb i 2011 fra disse selskaber udgør 48,3 mio. kr.

Den daglige bogføring foretages af [person3]. Årsrapporten er udarbejdet af [virksomhed1], Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse at selskabet ikke kan få fradrag for fakturaer angiveligt udstedt af [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS samt [virksomhed4], idet selskabet ikke har dokumenteret, at de pågældende leverandører har leveret de på fakturaerne anførte ydelser. Selskabets momstilsvar for året 2011 forhøjes derfor med 2.150.228 kr., som opkræves, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

SKAT har gennemgået selskabets underleverandører for årene 2008 – 2011, hvor selskabets køb udgør følgende:

Alle fakturaer fra underleverandørerne er betalt via bankoverførsler. Beløbet er herefter, samme dag eller dagens efter overført til vekselbureauer, hvor pengene er udbetalt kontant i Euro.

SKAT skal bemærke følgende om underleverandørerne:

[virksomhed5] ApS, cvr [...1]

Selskabet har ikke været registreret for moms og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Selskabets direktør er bosiddende i Sverige og kender ikke noget til selskabets drift.

[virksomhed6] ApS, cvr [...2]

Selskabet har ikke været registreret for moms og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Selskabets direktør er bosiddende i Polen og har ikke reageret på SKATs henvendelser.

[virksomhed7] ApS, cvr [...3]

Selskabet har ikke været registreret for moms og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Selskabers direktør har ukendt adresse.

[virksomhed8] ApS, cvr [...4]

Selskabet er momsregistreret men er ikke registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Selskabet har ikke indsendt momsangivelser og tilsvaret er foreløbig fastsat af SKAT.

Selskabets direktør er bosiddende i Sverige. Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser.

[virksomhed2] ApS, cvr [...5]

Selskabet er ikke registreret for moms og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Selskabets direktør er bosiddende i England. Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser.

[virksomhed3] ApS, cvr [...6]

Selskabet er ikke registreret for moms eller indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Selskabets nuværende direktør har ukendt adresse. Selskabets tidligere direktør har oplyst, at han intet kender til selskabets aktiviteter.

På selskabets bankkonto er der modtaget betaling fra [virksomhed9] for 3 fakturaer (dateret 30-09-2011, 30-09-2011 og 13-10-2011), der angiveligt er udstedt af nedenstående [virksomhed4], cvr [...7]. Denne virksomhed eksisterede dog ikke på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne.

[virksomhed4] v/[person4], cvr [...7]

[person4] er indrejst til Danmark den 20-10-2011 og Erhvervs- og selskabsstyrelsen modtog anmeldelsen om registrering den 24-10-2011. Virksomheden blev momsregistreret med virkning fra den 15-10-2011 og er afmeldt den 13-12-2011.

Virksomheden har ikke indsendt en momsangivelse for perioden og er derfor foreløbig fastsat af SKAT. Der er udstedt 3 fakturaer i virksomhedens navn. Fakturaerne er dateret før virksomhedens anmeldelse blev modtaget i Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Disse fakturaer må helt sikkert anses for falske eller fiktive da cvr nummeret eksisterede således ikke på de datoer fakturaerne angiveligt er udstedt.

Virksomhedens indehaver har ukendt adresse.

Som det fremgår, har ingen af selskabets større underleverandører angivet eller afregnet moms til SKAT. Desuden har det ikke været muligt for SKAT at indhente regnskabsmateriale, bogføringsmateriale m.v., idet selskaberne ikke har reageret på SKATs henvendelser, og da det ikke har været muligt for SKAT at finde selskaberne på registreringsadresserne.

SKAT har derfor ikke haft mulighed for at kontrollere, om selskaberne har leveret de på fakturaerne anførte ydelser og om det er de pågældende selskaber der har udstedt fakturaerne.

Da selskabet samtidig ikke har dokumenteret, at de pågældende underleverandører har leveret de på fakturaerne anførte ydelser, så er det SKATs opfattelse, at selskabet ikke er berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og 2.

Selskabets købsmoms reduceres herefter med følgende:

SKATs begrundelse er følgende:

SKAT har således ikke mulighed for at kontrollere fakturaerne hos underleverandøren, og de øvrige momenter gør, at der er væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. SKAT kan derfor ikke på det foreliggende grundlag godkende fradrag for moms.

SKAT har i en udtalelse af 5. juli 2012anført følgende:

”SKAT har i afgørelsen truffet afgørelse om, at selskabet ikke har fradrag for moms af fakturaer angiveligt udstedt af [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS samt [virksomhed4], da klager ikke har dokumenteret at de pågældende selskaber har leveret de på fakturaerne anførte ydelser.

Selskabets advokat [person5] har i klagen af 20. juni 2012 meddelt, at klageren forstår SKATs afgørelse således, at det er klageren der har antaget sort arbejdskraft og at klageren efter SKATs opfattelse er med i et kriminelt netværk.

SKAT skal hertil bemærke, at hvis SKAT mente at klageren beskæftigede sort arbejdskraft, så havde SKATs afgørelse også indeholdt en opgørelse og opkrævning af A-skat og AM-bidrag. SKATs afgørelse indeholder udelukkende en momsregulering, da klager ikke har dokumenteret at de pågældende selskaber har leveret de på fakturaerne anførte ydelser.

Advokat [person5] har desuden påpeget at SKAT har haft kontakt med nogle underleverandører (prik 4, side 5 i SKATs afgørelse) og at det derfor ikke er korrekt når SKAT i første prik på side 5 skriver, at det ikke har været muligt.

SKAT skal bemærke, at der er korrekt at SKAT har haft kontakt med direktøren for [virksomhed3] ApS og direktøren for [virksomhed5] ApS, og at denne kontakt godt kunne have fremgået af første prik på side 5, men begge direktører har oplyst, at de ikke har leveret ydelser til klager eller andre kunder.

Advokat [person5] har endvidere påpeget, at det ikke er korrekt at klagerens købsmoms fra de største underleverandører udgør 48,3 mio. kr., hvilket udgør 94 % af klagerens samlede købsmoms som anført på side 7 næstsidste afsnit.

Det er korrekt at der ikke er tale om købsmoms. Der burde i afsnittet have stået følgende:

Det fremgår, at selskabets køb fra disse selskaber i alt udgør 48,3 mio. kr., hvilket udgør 94 % af selskabets samlede fradragsberettigede køb (SKATs momsafstemning) på i alt 51,2 mio. kr. (bilag 10).

Klager har desuden bestridt, at samtlige underleverandører ikke har været momsregistreret, og at flere af klages underleverandører slet ikke er nævnt i SKATs afgørelse. Endvidere finder klager det mærkeligt at SKAT i afsnit 2 på side 6 godkender fradrag for fakturaer udstedt af [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS når det er SKATs opfattelse at de pågældende selskaber er fiktive.

SKAT kan meddele at det ikke er samtlige underleverandører der er nævnt i afgørelsen, men som beregnet udgør de 94 % af klagers køb. SKAT skal desuden pointere at der på side 6, 2. afsnit står at SKAT foreløbig har godkendt fradrag for fakturaer angiveligt udstedt af [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS, men såfremt der fremkommer nye oplysninger i disse sager, så vil klagers fradragsret blive genoptaget.

Afslutningsvis skal SKAT, som svar på advokatens forespørgsel om hvorledes momssvindlen finder sted, meddele, at underleverandørerne de seneste år har overført de modtagne beløb til vekselbureauer hvor de er udbetalt kontant i euro til ukendte/forsvundne personer.

SKAT har ikke yderligere bemærkninger til sagen men skal fastholde SKATs afgørelse af 7. juni 2012.”

SKAT har endvidere anført følgende i brev af 17. august 2012:

Landsskatteretten har i brev af 24. juli 2012 sendt klagers supplerende brev af
17. juli 2012 vedrørende SKATs afgørelse af 7. juni 2012.

SKAT har i afgørelsen truffet afgørelse om, at selskabet ikke har fradrag for
moms af fakturaer angiveligt udstedt af [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS samt Partiner
Gruppen, da klager ikke har dokumenteret at de pågældende selskaber har
leveret de på fakturaerne anførte ydelser.

Selskabets advokat [person5] har i brev af 17. juli 2012 opfordret SKAT til at
oplyse, hvem der efter SKATs opfattelse har udført de af klageren fakturerede
arbejder, når det bestrides, at det er klagerens underleverandører der har udført
dem. Endvidere opfordres SKAT til at oplyse, hvorfor SKAT foreløbig har godkendt
fradrag for fakturaer fra [virksomhed5] ApS, når direktøren for [virksomhed5]
ApS benægter, at det er selskabet der har leveret de pågældende ydelser.

Selskabets advokat har desuden opfordret SKAT til at oplyse hvad de pågældende
direktører har oplyst til SKAT, udover at de pågældende selskaber ikke har
udført arbejde for klageren, og om der er andre kunder end klager der har indbetalt
på de pågældende selskabets bankkonti.

SKAT har ingen viden om hvem der har udført arbejdet, men i relations til selskabets
fradragsret er det ikke afgørende, hvem der har udført arbejdet men
hvem der ikke har.

Den tidligere direktør i [virksomhed5] ApS og den tidligere direktør i [virksomhed3] ApS har
som tidligere oplyst intet kendskab til selskabernes drift herunder fakturaer og
banktransaktioner, og de kan således ikke bidrage til sagen.

Desuden er det klager der skal dokumentere at underleverandørerne har leveret
de pågældende ydelser, og klager har ikke fremlagt nogen form for dokumentation
i form af aftaler, korrespondance, timesedler eller andre oplysninger der sandsynliggør
at det er de pågældende selskabet der har leveret og faktureret de pågældende
ydelser.

SKAT har forgæves forsøgt at foretage kontrol hos underleverandørerne, men må på det foreliggende og sparsomme grundlag konkludere, at det anses for helt usandsynligt at de pågældende selskaber har leveret ydelserne til klager, bl.a. henset til, at der ifølge selskabernes bankkontoudtog ikke er afholdt udgifter til løn, underleverandører, kontorhold eller andre almindelige driftsudgifter.

SKAT kan samtidig oplyse, at klager ikke er den eneste der har indbetalt på de pågældende selskabers bankkonti, og at SKAT ligeledes undersøger disse forhold.

SKAT skal desuden fremhæve, at klagers kontinuerlige brug af underleverandører der ikke afregner moms, A-skat mm. og hvor det ikke er muligt for SKAT at foretage kontrol gør, at klager efter SKATs opfattelse har en skærpet bevisbyrde for at ydelserne er købt og betalt som anført i fakturaerne.

Afslutningsvis må SKAT medgive, at selskabets advokat kan have ret i at SKAT på det foreliggende grundlag ikke burde have godkendt fradrag (foreløbigt) for klagers udgifter til [virksomhed5] ApS.

SKAT har ikke yderligere bemærkninger til sagen, men skal fastholde afgørelse af 7. juni 2012.”

Jeres opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at den påklagede forhøjelse af selskabets momstilsvar for 2011 skal nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at selskabet i alle år har indgivet årsrapporter rettidigt og svaret korrekt skat, moms og AM-bidrag. Det er fremhævet, at [by1] politi, Afdelingen for økonomisk kriminalitet den 8. april 2014 har opgivet påtale mod selskabet for momsunddragelse, jf. straffelovens § 289 med den begrundelse, at videre forfølgning ikke kunne forventes at føre til et strafansvar.Selskabet har i dag 18 personer ansat og kontakt til nogle få underleverandører. Selskabet er veldrevet og velrenommeret med flere faste kunder, men omvendt presset af den generelle økonomiske afmatning samt en hård konkurrence på navnlig pris.

Selskabet har forinden aftaleindgåelse undersøgt underleverandøren nærmer i henseende til registrering for moms samt indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Samtidig har selskabet sikret sig oplysninger om underleverandørens CVR.nr., samt bankkonto og pengeinstitut. Det er selskabets kunde, som bestemmer arbejdets omfang og herunder den nødvendige arbejdskraft, forventeligt tidsforbrug, m.v. Efter arbejdets udførelse fremsender underleverandøren en faktura til selskabet med timeseddel. Når selskabets kunde har godkendt arbejdet, timeforbrug m.v. faktureres kunden af selskabet. Godkendelsen kan allerede være sket løbende i forbindelse med arbejdets udførelse af kunden, selskabet og underleverandøren. Samtlige betalinger - fra kunden til selskabet og fra selskabet til underleverandøren - er i hvert tilfælde sket ved bankoverførsel. Selskabet har aldrig og ønsker ikke at samarbejde med underleverandører, som ønsker kontakt betaling.

Skat har sideløbende med denne sag indhentet oplysninger for 2013 om selskabets faktureringsprincipper, m.v. Skat har i brev af 25. marts 2014 meddelt selskabet, at gennemgangen ikke har givet anledning til bemærkninger. Selskabet følger Skats vejledninger “De 10 råd” og “Rengøring uden sort arbejde” om, hvad selskabet skal være opmærksom på i forhold til anvendelse af underleverandører. Selskabet arkiverer i dag ikke blot faktura, men også timesedler, m.v. - alt med henblik at dokumentere arbejdets udførelse. Der er fremlagt en række fakturaer, timesedler og bankoverførsler til dokumentation heraf for 2013 og 2014.

Selskabets tidligere repræsentant har i klagen anført, at SKAT er blevet opfordret til at redegøre for, hvorledes den påståede momssvindel skulle finde sted, men at SKAT har ikke følt sig foranlediget til at give nærmere oplysninger herom. Det fremgår imidlertid af SKATs begrundelse for afgørelsen, at SKAT ikke vil bestride, at det af klageren fakturerede arbejde til klagerens kunder rent faktisk er blevet udført. Dette skal sammenholdes med, at SKAT er af den opfattelse, at det af underleverandørerne fakturerede arbejde ikke udført af underleverandørerne, hvorfor disses fakturaer er fiktive. Uden at vide det, kan selskabet kun forstå SKATs afgørelse således, at SKAT mener, at det af selskabet til slutkunderne fakturerede arbejde er udført af selskabet antaget sort arbejdskraft, og at selskabet enten er med i et kriminelt netværk sammen med underleverandørerne eller selskabet selv har produceret de påståede fiktive fakturaer fra underleverandørerne med henblik på at opnå momsfradrag. Repræsentanten har fremlagt 3 bekræftelser fra kunder om, at selskabet anvendte underleverandører.

Der er således tale om meget grove beskyldninger om kriminel virksomhed, og det er SKAT der har bevisbyrden for at det forholder sig som hævdet af SKAT. Selskabet vil gerne påpege nogle faktuelle fejl i SKATs begrundelse. For det første fremgår det af første prik på side 5, at det ikke har været muligt for SKAT at få kontakt til en eneste af selskabets underleverandører, mens det af prik 4 fremgår, at SKAT har haft kontakt til flere af underleverandørselskaberne, hvilket tyder på, at SKAT tilsyneladende blander 2 sager sammen.

SKAT har anført, at selskabets købsmoms fra de påstående fiktive selskaber i alt udgør 48,3 mio. kr., hvilket udgør 94 % af selskabets samlede købsmoms på i alt kr. 51,2 mio. SKAT forveksler imidlertid omsætning og købsmoms, idet det af SKATs bilag 10 klart fremgår at købsmomsen er angivet samlet for perioden med 12.730.123 kr., og at SKAT har opgjort den til 12.812.569 kr.

Det bestrides også, at samtlige underleverandører ikke har været momsregistrerede. Der er flere af selskabets underleverandører, der slet ikke er nævnt i afgørelsen. Hertil kommer, at SKAT godkender fradrag for fakturaer udstedt af [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS, hvilket SKAT vel næppe ville have gjort, hvis det var SKATs opfattelse at de pågældende virksomheder var rent fiktive selskaber.

Selskabets tidligere repræsentant har i brev af 17. juli 2012 kommenteret SKAT udtalelse af 6. juli 2012 således:

”Under henvisning til SKATs kommentarer af 05. juli 2012, er det min opfattelse, at SKAT bør bidrage noget mere til at afklare SKATs holdning til sagens faktiske omstændigheder, hvilket SKAT herved opfordres (1) til.

Opfordringen fremkommer som følge af, at SKAT på side 1 i skrivelsen af 05. juli 2012 på den ene side er af den opfattelse, at de underleverandører, hvis fakturaer underkendes af SKAT, ikke har leveret de på fakturaerne nævnte ydelser til klageren, hvorfor fakturaerne er fiktive, og derfor ikke giver ret til momsfradrag.

På den anden side er SKAT enig i, at de fakturaer klager har skrevet på grundlag af de modtagne (fiktive) fakturaer er ægte nok, idet man er enig i, at klagerens kunder har modtaget de af klageren fakturerede ydelser.

Den ovenfornævnte opfordring går således på, at SKAT må oplyse hvem der efter SKATs opfattelse har udført de af klageren fakturerede arbejder, når det bestrides, at det er klagerens leverandører der har udført dem.

SKAT hævder på side 1 i skrivelsen af 05. juli 2012, at man ikke gør gældende, at arbejdet er udført af sort arbejdskraft antaget af klageren, men hvem er det så?

Specielt for så vidt angår [virksomhed5] ApS fremgår det af første afsnit på side 2 i SKATs kommentarer, at direktøren for dette selskab har oplyst, at hans selskab ikke har leveret ydelser hverken til klageren eller for den sags skyld andre kunder, hvorfor SKAT opfordres (2) til at oplyse, hvorfor man foreløbig har godkendt fradrag for fakturaer der er udstedt af [virksomhed5] ApS. Er det fordi SKAT vurderer, at [virksomhed5] ApS formentlig har leveret de fakturerede ydelser, uagtet at direktøren for [virksomhed5] ApS benægter dette?

I nævnte forbindelse opfordres (3) SKAT endvidere til at redegøre for hvilke oplysninger de pågældende direktører har givet til SKAT, udover at de pågældende selskaber ikke har udført arbejde for klageren.

Det må være af ganske betydelig relevans for belysning af sagen mod klageren, f.eks. at få af vide, hvilke kommentarer de pågældende direktører har til det faktum som alle er enige om, nemlig at klageren ved bankoverførsler har betalt alle de af de pågældende selskaber udstedte fakturaer.

Da de pågældende direktører hævder, at de 2 selskaber aldrig har udført arbejde for klageren, hvad er så de pågældende direktørers forklaring på, at de beviseligt har modtaget betaling for de fakturerede fiktive arbejder?

SKAT opfordres (4) endvidere til at oplyse, om det kan konstateres, at andre kunder end klageren har indbetalt beløb på de to bankkonti, som klageren har indbetalt til.

SKAT begrunder påstanden om momssvindel med at underleverandørerne de seneste år har overført de modtagne beløb til vekselbureauer, hvor de er udbetalt kontant i euro til ukendte/forsvundne personer. I nævnte forbindelse opfordres (5) SKAT at oplyse, hvorledes SKAT mener, at klageren har haft indflydelse på, hvorledes underleverandørerne håndterer de penge der indgår på underleverandørernes konti fra klagerens bankoverførsler.

Det fremgår i den forbindelse ikke hverken af SKATs afgørelse i sagen, eller SKATs kommentarer, at det er SKATs opfattelse, at klageren har haft kendskab til og langt mindre dispositionsret over, hvad der sker med de penge der indgår på underleverandørernes respektive konti.

Såfremt der har været skriftlig korrespondance mellem SKAT og direktørerne fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS opfordres (6) SKAT til at fremlægge denne korrespondance.”

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1.

Momslovens § 37, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

”Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2,

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,

5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.”

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. Det fremgår af § 58 i bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven nr. 663 af 16. juni 2006 (momsbekendtgørelsen).

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i momsbekendtgørelsens kapitel 11 skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. bekendtgørelsens § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Det er således som udgangspunkt et krav for momsmæssigt fradrag, at købsmoms kan dokumenteres ved forskriftsmæssig faktura. I konkrete tilfælde, hvor der kan konstateres unormale forhold, kan der efter praksis stilles skærpede bevismæssige krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, jf. bl.a. Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM.2009.325ØLD.

Selskabet er ikke i besiddelse af kontrakter, aftaler, tilbud, korrespondance, timesedler, opgørelser eller andet skriftligt materiale fra underleverandørerne der dokumenterer eller sandsynliggør at de pågældende underleverandører har leveret de på fakturaerne anførte ydelser. Alle fakturaer fra underleverandørerne er betalt via bankoverførsler. Beløbet er herefter, samme dag eller dagens efter, overført til vekselbureauer, hvor pengene er udbetalt kontant i Euro.

[virksomhed2] ApS, cvr [...5], er ikke registreret for moms og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Der foreligger imidlertid i selskabets regnskabsmateriale for 2011 bogførte og betalte fakturaer fra selskabet, hvoraf der fremgår momsbeløb på i alt 1.777.898 kr. for 1., 2., 3 og 4. kvartal 2011. Selskabet har således ikke sikret sig, at det har handlet med en momsregistreret virksomhed. Fakturaerne indeholder ikke nogen specifikation af de udførte arbejde, herunder hvor og hvornår arbejdet er udført. Der er blot enten anført et kundenavn, et samlet betydeligt timetal og timesats, eller anført at der er tale om et uspecificeret tilbud. Selskabets direktør er bosiddende i England, og selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser.

[virksomhed3] ApS, cvr [...6], er ikke registreret for moms eller indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Der foreligger imidlertid i selskabets regnskabsmateriale for 2011 bogførte og betalte fakturaer fra selskabet, hvoraf der fremgår momsbeløb på i alt 167.809 kr. for 1., 2. og 3. kvartal 2011. Selskabet har således ikke sikret sig, at det har handlet med en momsregistreret virksomhed. Direktøren for [virksomhed3] ApS har oplyst til SKAT, at [virksomhed3] ApS ikke har leveret arbejdsydelser til selskabet. Fakturaerne indeholder ikke nogen specifikation af de udførte arbejde, herunder hvor og hvornår arbejdet er udført. Der er enten blot anført et kundenavn, et samlet betydeligt timetal og timesats. På [virksomhed3] ApS´s bankkonto er der modtaget betaling fra selskabet for 3 fakturaer (dateret 30-09-2011, 30-09-2011 og 13-10-2011), der angiveligt er udstedt af nedenstående [virksomhed4], cvr [...7]. Denne virksomhed eksisterede dog ikke på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne.

Virksomheden [virksomhed4] blev momsregistreret med virkning fra den 15. oktober 2011 og er afmeldt den 13. december 2011. Virksomheden har imidlertid ikke indsendt en momsangivelse for perioden. Der er udstedt 3 fakturaer i virksomhedens navn, men fakturaerne er dateret før virksomhedens anmeldelse blev modtaget i Erhvervs- og selskabsstyrelsen. CVR nummeret eksisterede således ikke på de datoer, fakturaerne angiveligt er udstedt. Virksomhedens indehaver har ukendt adresse.

Henset til ovenstående er Landsskatteretten enig med SKAT i, at der foreligger sådanne unormale forhold, at selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde. Selskabet har ikke dokumenteret, at de pågældende underleverandører har leveret de på fakturaerne anførte ydelser. Det er således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer. Selskabet er derfor ikke berettiget til fradrag efter momslovens § 37. Der henvises i øvrigt til præmisserne i SKM2012.663.VLR og den underliggende byretsdom i SKM2011.764.BR.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.