Kendelse af 26-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar for perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. april 2010 med samlet 7.314 kr., idet selskabet er pålagt efterbetaling af købsmoms.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet har den 4. juni 2007 købt en Land Rover RangeRover varebil hos [virksomhed1] A/S for 685.000 kr. inkl. moms. Bilen er indregistreret første gang den 17. april 2007. Der er fratrukket moms i selskabet.

Selskabets hovedanpartshaver har forklaret, at varevognen skulle stå til rådighed i forbindelse med hans arbejde i Danmark. Af folkeregisteret fremgår, at hovedanpartshaveren fra den 15. januar 2007 til den 2. juli 2010 var udrejst til USA. Det er oplyst at bilen er blevet opbevaret i en aflåst garage på selskabets adresse, når hovedanpartshaveren var i USA.

SKAT har oplyst, at varebilen blev indregistreret som en rent erhvervsmæssigt benyttet varebil ved selskabets køb den 4. juni 2007. Den 29. november 2007 har hovedanpartshaveren ændret registreringen af bilen til en varebil til både privat og erhvervsmæssig benyttelse. Hovedanpartshaveren har forklaret, at omregistreringen skete i forbindelse med, at nummerpladerne på bilen blev stjålet, og at det var en fejl, at bilen blev registreret til blandet kørsel.

Hovedanpartshaveren fik den 10. august 2012 varevognen omregistreret til ren erhvervsmæssig kørsel, da han opdagede, at bilen ved en fejl var registreret til blandet kørsel.

Hovedanpartshaveren har forklaret, at han kun har anvendt varevognen erhvervsmæssigt i forbindelse med arbejde for selskabet og et andet af hovedanpartshaverens selskaber, og at det var en fejl, at bilen blev indregistreret til både privat og erhvervsmæssig benyttelse. Når han var i Danmark, havde han skiftende arbejdssteder både ved besøg på forskellige fabrikker, hos kundeemner, messer, udstillinger og andre lokaliteter, der var nødvendige for den fortsatte udvikling af forretningen.

Der er ikke ført kørebog over bilens kørsel.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at han i Danmark havde egen privat bil til rådighed, en Audi A3. Der er fremlagt udskrift fra Trafikstyrelsen, hvoraf fremgår, at Audi’en ud fra kilometerstanden har kørt 53.000 km i synsperioden fra 21. juni 2006 til 7. juni 2010.

Hovedanpartshaveren har haft en skattesag ved Landsskatteretten, der blandt andet vedrørte beskatning af fri bil. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:

”[...]

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5.

Bilen er indregistreret første gang den 17. april 2007 til erhvervsmæssig kørsel. Den 29. november 2007 har klageren ændret registreringen af bilen til en varebil til både privat og erhvervsmæssig benyttelse

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, da der er tale om interesseforbundne parter.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Landsskatteretten finder under de foreliggende omstændigheder, at klageren har godtgjort, at han ikke havde rådighed over selskabets bil. Der er henset til, at der var en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelse af den pågældende type bil, at han havde et betydeligt kørselsbehov til forretningsforbindelser, og at selskabets bil stod i en aflåst garage, samt at klageren har kørt et større antal kilometer i egen privat bil.

Klageren har herefter ikke haft bilen til rådighed og forhøjelserne i den forbindelse nedsættes til 0.

[...]”

Selskabet har på et møde med Skatteankestyrelsen fastholdt, at varebilen kun blev anvendt erhvervsmæssigt.

SKATs afgørelse

SKAT har den 17. januar 2012 truffet afgørelse, hvorefter selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2008 til 30. april 2010 forhøjes med samlet 7.314 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

”[...]

[...]

5. Varebilens driftsudgifter momsmæssigt

5.1. De faktiske forhold

Selskabet har den 4/6 2007 købt en Land Rover RangeRover td v 8 hse 5 dørs varebil af [virksomhed1] A/S.

Bilen blev ved købet indregistreret som ren erhvervsmæssigt benyttet varebil. Den 29. november

2007 ændrede hovedanpartshaveren dette til en blandet benyttet varebil.

Bilens totalvægt er over 3 tons.

Der er ikke ført km-regnskab eller andet der kan vise bilens kørsel.

Selskabet har fratrukket driftsudgifter på bilen med 100 %. Selskabet har også fratrukket moms af driftsudgifterne med 100 %.

For årene 2008 og 2009 afregnes selskabets moms kvartalsvis. For 2010 afregnes momsen halvårligt.

Den fratrukne moms vedrørende varebilens drift kan ifølge bogføringen specificeres således vedrørende perioden 1/7 2008 - 30/4 2010:

5.2. Selskabets bemærkninger

[Hovedanpartshaveren] har i forbindelse med behandlingen af sin selvangivelse for 2007 oplyst, at varebilen ikke bruges privat, og at han har en privat bil som anvendes til privat kørsel.

I mail af 16. juni 2011 oplyser han, at selskabets anskaffelse af varebilen skete pga. ændrede transportbehov - i stigende grad flytning af prøver og prototyper. Han medsender registreringsattesten fra 4/6 2007, som viser at bilen ved køb blev indregistreret som ren erhvervsmæssigt benyttet bil.

[Hovedanpartshaveren] oplyser, at hans hustru deltog i et informationsmøde den 20/9 2007 afholdt af BDO vedrørende brugen af gul pladebiler, klistermærker m.m., og SKATs behandling af samme. Årsagen var, at ægteparret ønskede det bedst mulige kendskab til nogle ret komplekse regler. Konklusionen var, at disse regler bedst administreres uden problemer ved netop kun at anvende varebilen erhvervsmæssigt.

[Hovedanpartshaveren] oplyser at han når han var i Danmark havde skiftende arbejdssteder både ved besøg på forskellige fabrikker, hos kundeemner, messer, udstillinger eller andre lokaliteter der var nødvendige for den fortsatte udvikling af forretningen.

Varebilen bruges ifølge [hovedanpartshaveren] således kun erhvervsmæssigt. Han redegør i mailen for erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med optankninger i bl.a. [by1], som er tæt på sommerhuset i [by2] og fabrikken i [by3]. Han oplyser også, at [virksomhed2], [by1] har nogle af de laveste dieselpriser i Jylland.

I klageskrivelsen af 18. december 2011 fastholder selskabet, at bilen kun er brugt erhvervsmæssigt.

Årsagen til at ændre pladerne til papegøjeplader da de blev stjålet, var rådgivning fra SKAT. Såfremt selskabet på dette tidspunkt havde fået oplyst, at en sådan ændring ville afstedkomme privat beskatning, var bilen forblevet på gule plader.

Det oplyses, at [hovedanpartshaveren] opholder sig ca. halvdelen af året i udlandet, og ikke har kørselsbehov i Danmark i de perioder, og at han privat har en Audi til privat kørsel.

Da varebilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, er behovet for et km-regnskab, der kan vise fordelingen mellem privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel, ikke eksisterende eller nødvendigt ifølge selskabet.

5.3. Retsregler og praksis

Momslovens § 38, stk. 2

Skatteforvaltningslovens § 31

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Varebiler med tilladt totalvægt over 3 tons, der ikke kun bruges til momspligtige formål, kan ikke fratrække moms af driftsudgifterne fuldt ud, men kun delvist, jf. momslovens § 38, stk. 2. Den del af momsen der ikke kan fratrækkes, kan fratrækkes i skatteansættelsen som en driftsudgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår af ligningsvejledningen, at hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel.

Da der ikke foreligger km-regnskab eller andet der kan vise fordelingen mellem privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel foretages fordelingen efter et skøn.

SKAT er af den opfattelse at varebilen bruges privat i et eller andet omfang. Der er henset til, at selskabet selv har ladet bilen omregistrere til blandet benyttelse. Endvidere har der været tanket tæt på hovedanpartshaverens ægtefælles sommerhus. Endvidere er der tanket i forbindelse med hovedanpartshaverens ophold i [by4] m.v., hvor overnatningerne er anset at være private.

SKAT foreslår at der i mangel af andet tages udgangspunkt i en privat kørsel på 8.000 km årligt, svarende til det SKAT normalt anerkender, når der ikke er ført km-regnskab vedrørende kørselsfradrag.

Ifølge købsbilag havde varebilen kørt ca. 2.000 km ved købet den 4/6 2007. Den 13/10 2010, hvor bilen har været til 48.000 km eftersyn, er antal kørte kilometer opgjort til 47.825 km. Det vil sige at bilen har kørt 45.825 km på ca. 311/2 måned, svarende til en årlig kørsel på ca. 17.500 km. Når der tages udgangspunkt i at 8.000 km heraf er private, svarer det ca. til 45 %. Som erhvervsmæssig andel godkendes derfor skønsmæssigt 55 %.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 31 kan SKAT ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Regulering foreslås derfor foretaget fra juli kvartal 2008 og fremefter, hvilket svarer til de perioder der ikke er forældet pt.

SKAT har kun regnskabsmateriale frem til 30/4 2010. På grund af beløbenes størrelse ændres momsen kun frem til denne dato. Fremover bedes selskabet foretage en fordeling mellem den fradragsberettigede del af momsen og den ikke fradragsberettigede del af momsen.

Der foretages derfor følgende ændringer vedrørende den fratrukne moms af driftsudgifter på varebilen:

Skatteansættelserne nedsættes med den ikke godkendte andel af momsen, idet beløbet anses som en fradragsberettiget driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For regnskabsåret 2008/2009 nedsættes skatteansættelsen med 4.179 kr.+ 196 kr.4.375 kr.

For regnskabsåret 2009/2010 nedsættes skatteansættelsen med 2.011 kr.+ 928 kr.2.939 kr.

Klageskriveisen af 18. december 2011 har ikke ændret SKATs opfattelse.

SKAT udsendte et brev og en pjece til [virksomhed3] ApS i august/september 2007 vedrørende reglerne for gulpladebiler. På det tidspunkt var varebilen stadig indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse. I august 2010 udsendte SKAT igen et brev til selskabet. På dette tidspunkt stod bilen indregistreret som en blandet benyttet varebil. I begge pjecer er reglerne beskrevet, og selskabet er gjort opmærksom på reglerne.

Vedrørende ændringen af benyttelsen af bilen i 2007, som [hovedanpartshaveren] nu skriver skyldes, at nummerpladerne blev stjålet, er det SKATs opfattelse, at tyveriet skete i 2009 som tidligere oplyst.

Bilen har haft den samme nummerplade fra køb og indtil 23/4 2009, hvorefter bilen er blevet omregistreres med ny nummerplade.

Da der ikke er fremkommet nye oplysninger fastholdes skatte- og momsansættelsen på dette punkt.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal efterbetale 7.314 kr. i moms for perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. april 2010.

Til støtte for påstanden har repræsentanten gjort gældende, at den af SKAT ansatte udgående og indgående moms er fejlagtigt opgjort.

SKATs udtalelse

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”[...]

SKAT er enig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse.

Landsskatteretten har i afgørelse af 30. maj 2017, j.nr. [...], i selskabets hovedanpartshavers skattesag, ikke fundet at hovedanpartshaveren havde rådighed over selskabets varebil privat. Værdien af fri bil blev derfor nedsat til 0 kr.

På denne baggrund er SKAT derfor enig i, at SKATs momsforhøjelse som følge af nægtelse af fradragsretten for moms på driftsudgifterne på varebilen skal bortfalde. Momsforhøjelsen for årene 2008-2010 med 7.314 kr. skal herefter nedsættes til 0 kr.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Klageren er fuldt ud enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

s afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. april 2010 med samlet 7.314 kr.

Der skal således tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har pålagt selskabet efterbetaling af købsmoms vedrørende drift af varebil.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6”

Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår følgende:

”For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

Landsskatteretten har ved afgørelse af 30. maj 2017 i selskabets hovedanpartshavers skattesag, jf. journal [...], truffet afgørelse, hvorefter hovedanpartshaveren ikke fandtes at have haft rådighed over selskabets varebil privat.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse hermed ikke, at der er grundlag for at begrænse selskabets momsfradrag, idet varebilen ikke anses for anvendt til virksomheden uvedkommende formål.

Som følge heraf er det med urette, at SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar.

SKATs afgørelse ændres hermed i overensstemmelsen med selskabets påstand.