Kendelse af 24-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-03-2018

SKAT har for afgiftsperioden 1. januar 2008 – 31. december 2008 forhøjet selskabets momstilsvar med 115.782 kr.

Landsskatteretten ændrer afgiftsperioden til 1. juli 2007 – 30. juni 2008 og nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

SKAT har for afgiftsperioden 1. januar 2009 – 31. december 2009 forhøjet selskabets momstilsvar med 276.359 kr.

Landsskatteretten ændrer afgiftsperioden til 1. juli 2008 – 30. juni 2009 og nedsætter forhøjelsen fra 276.359 kr. til 171.321 kr.

SKAT har for afgiftsperioden 1. januar 2010 – 31. december 2010 forhøjet selskabets momstilsvar med 47.930 kr.

Landsskatteretten ændrer afgiftsperioden til 1. juli 2009 – 30. juni 2010 og øger forhøjelsen fra 47.930 kr. til 159.734 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 24. maj 2000 af [person1] og [person2]. Selskabets anpartskapital udgør 200.000 kr. Selskabet har nu to hovedanpartshavere [person3] og [person4]. Ifølge Erhvervsstyrelsen indtrådte de to hovedanpartshavere som ejere den 7. november 2001. Ifølge klagens oplysninger købte hovedanpartshaverne anparterne af [person1] den 1. januar 2007. [person1] er [person4] far. Hovedanpartshavernes ejerandel er 50 % til hver.

[virksomhed1] ApS driver et mindre supermarked ”[virksomhed2]”, som er beliggende på [adresse1], [by1]. Mini-supermarkedet drives hovedsagelig af hovedanpartshaverne.

[virksomhed1] ApS har forskudt regnskabsår, årsrapporten for:

1. juli 2007 – 30. juni 2008 udgør indkomståret 2008,

1. juli 2008 – 30. juni 2009 udgør indkomståret 2009,

1. juli 2009 – 30. juni 2010 udgør indkomståret 2010.

[virksomhed1] ApS har aflagt følgende regnskabstal:

SKAT har den 15. juli 2007 modtaget en mail fra en af [virksomhed2]’ kunder, som skriver:

”I mit lokale supermarked, [virksomhed2], [adresse2], [by1], skal man næsten konsekvent bede om en kvitteringen på det man handler for at få dem til at skrive den ud. Hvis man beder om den lidt for sent, har de slettet det indtastede og må slå alle varene ind igen.

Når I nu er rundt og chekke butikker, kunne I så ikke slå et smut forbi og lærer dem at slå kvitteringen ud og dermed varerne ind på deres egen bon. Det må jo være svært at huske, hvad der er solgt og hvad der er tab, når man skal lave skat og momsregnskab.”

SKAT foretog den 7. januar 2011 et uanmeldt kontrolbesøg i minimarkedet.

Fra SKATs sagsfremstilling af 23. februar 2011 fra kontrolbesøget 7. januar 2011 fremgår følgende af side 4 nederst:

”SKAT fik fremvist eksempler på virksomhedens kasseregnskab. [person3] forklarede på spørgsmålet fra SKAT om, hvordan der foretages kasseafstemning, at virksomheden ikke optalte småmønter (2-kroner, 1-kroner, 50-ører) og SKAT noterede sig, at kasseregnskabet viste, at der var kassedifferencer på 0 kr. ud af en omsætning på 20-30 tusinde kroner. SKAT må derfor konstatere, at der ikke foretages relevant kasseafstemning og dermed at der ikke føres et effektivt kasseregnskab.

Virksomheden har ikke ført forskriftsmæssigt regnskab, og det har ikke kunnet dokumenteres, at der er betalt afgift af et større parti chokoladevarer, som lå i forretningen.

Ved kontrollen er der konstateret følgende mangler i regnskabet:

SKATs sagsfremstilling af 23. februar 2011 er vedlagt forskellige billeder, af butikken, af flere bilag og en kasseafstemning. Datoen på kasseafstemningen kan ikke læses, men ses at hænge sammen med de foregående bilag af 5. november 2010. Kasseafstemningen viser et antal annulleringer, et antal negative boner og et antal returlinjer

Efter flere indkaldelser af selskabets bogførings- og bilagsmateriale, modtog SKAT en større mængde bilag i en sort plastiksæk. Bilagsmaterialet var i de fleste tilfælde nummereret men ikke lagt i nummerorden. Alle 3 indkomstårs bilagsmateriale var blandet sammen.

Efterfølgende har SKAT modtaget:

6 bæreposer med fakturaer, som ikke er konterede, nummererede eller i datoorden.

1 bærepose med ringbind, fyldt med følgeskrivelser vedr. drikkevarer for en periode fra 2005 og frem til marts 2011. Følgeskrivelserne er ikke lagt i datoorden.

2 sorte plastiksække med fakturaer ikke konterede, ikke nummererede og ikke i datoorden.

[virksomhed1] ApSs revisor, [virksomhed3] skrev i brev af 17. februar 2011, at revisoren var i besiddelse af alle bilag, men at materialet bestod af 27 store ringbind. Revisionsvirksomheden var under tidspres, men de ønskede varekøbsbilag ville komme efterfølgende og så vidt det var muligt inden 1. marts 2011.

I brev af 1. marts 2011 skrev [virksomhed3]:

”Som også nævnt under min skrivelse af 17. februar, har det ikke været muligt at fremskaffe resourcer til at sortere de mange tusinde bilag vedr. varekøbsbilag, hvorfor vi har anmodet klienten om at gøre det. Dette er d.d. modtaget fra klienten desværre i en affaldspose.

Alt varekøbsbilag for perioden 01.07.2007-30.06.2010 er nu sorteret fra de mange ringbind. jeg vil understrege at dokumenterne er i original bilag, hvorfor jeg forventer at aflevere dem personligt til Dem i morgen onsdag 2. marts 2010.

Endeligt er bilag for konto 1540, 1550, 1570 og 1580 også i omtalte pose.”

Det var SKAT opfattelse, at det ikke var muligt at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets vareforbrug og bruttoavance på det foreliggende grundlag. SKAT har derfor tilsidesat regnskabsgrundlaget og foretaget en skønsmæssig opgørelse beregnet på grundlag af gennemsnitlige bruttoavanceprocenter opgjort af Danmarks Statistik.

SKAT sendte varsel om ændring af skatteansættelsen og momsen, den 8. november 2011. Ændringen af skatteansættelsen blev gennemført ved afgørelser sendt den 12. december 2011.

SKAT har oplyst, at den gennemsnitlige bruttoavance for detailhandel i 2006, 2007, 2008, 2009 ifølge Danmarks Statistik udgør henholdsvis 28,1 %, 28,7 %, 26,4 %, og 28,7 %. Det er ikke dokumenteret.

SKAT har reguleret [virksomhed1] ApS vareforbrug således, at der opnås en bruttoavance på henholdsvis 20,9 % 28,7 % 20,5 % for årene 2008, 2009 og 2010.

SKAT har lavet en skrivefejl i omsætningen for 2010 og dermed også en beregningsfejl af bruttoavancen. Ifølge regnskabet udgør omsætningen ikke 8.648.533 kr. men 8.348.533 kr. Bruttoavancen udgør herefter 15,3 %.

SKAT foretog herefter forhøjelser af [virksomhed1] ApS’ indkomst for 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis 463.127 kr., 1.105.436 kr. og 191.721 kr. Forhøjelserne er anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaverne.

SKAT har efterfølgende forhøjet hovedanpartshavernes skatteansættelser for 2008, 2009 og 2010 i afgørelser af 19. januar 2012 med hver:

2008:231.594 kr.

2009552.718 kr.

2010 95.861 kr.

Den skønsmæssige forhøjelse af yderligere indkomst i selskabet i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, har bevirket efterindberetninger på 25 % af forhøjelserne som yderligere salgsmoms for de samme år.

Der er efterangivet således:

PeriodeSalgsmoms

1/1 – 31/12-2008 115.782 kr.

1/1 – 31/12-2009276.359 kr.

1/1 – 31/12-2010 47.930 kr.

Danmarks Statistik, gruppe 47001 Supermarkeder og varehuse, omfatter hovedgruppen, detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger, med hovedvægten på føde-, drikke- og tobaksvarer, derunder igen købmænd og døgnkiosker, butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-, drikke- og tobaksvarer, samt kiosker med udvidet åbningstid.

For gruppe 47001 Supermarkeder og varehuse m.v. udgør den gennemsnitlige bruttoavance i %:

20072008200920102011

22,822,623,723,022,0

I forbindelse med klagebehandlingen er der fra revisor modtaget 8 mapper med bilag i fortløbende orden. Disse mapper dækker:

2007/2008Bilag 1 - 650, 651 - 1250, 1251 - 1669

2008/2009Bilag 1 - 700, 701 - 1260, 1261 - 1682

2009/2010Bilag 1 - 870, 871 - 1168.

Ved en gennemgang af mapperne kan det konstateres, at langt fra alle bilag er i mapperne, der mangler omkring halvdelen af numrene. Der foreligger ingen kasserapporter, ingen z-bonner (daglig opgørelse af salg (kasseindslag)) og ingen kasseafstemninger.

I hovedanpartshavernes klagesag er fremlagt en del billedmateriale af virksomheden, herunder kasserapporter fra 15. til 31. december 2011. Dette skulle vise kasseafstemningerne. Disse kasseafstemninger ser således ud:

Klagerens repræsentant har i forbindelse med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i hovedanpartshavernes sager fremsendt følgende:

Udskrift fra Danmarks Statistik med bruttoavance i %, gennemsnit 2008, 2009 og 2010.

Udskrift fra Danmarks Statistik med bruttoavance i %, median 2008, 2009 og 2010.

Årsrapporter for 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014.

Udskrift fra Danmarks Statistik med bruttoavance i %, gennemsnit 2012, 2013 og 2014.

Udskrift fra Danmarks Statistik med bruttoavance i %, median 2012, 2013 og 2014.

Udskrifterne fra Danmarks Statistik omfatter branche 47001 Supermarkeder og varehuse m.v.

Danmarks Statistik har oplyst, at 47001 Supermarkeder og varehuse m.v. omfatter:

47.11.10 Købmænd og døgnkiosker defineres af Danmarks Statistik som omfattende:

”butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-, drikke­ og tobaksvarer.

Omfatter:

- Detailhandel overvejende med føde-, drikke- og tobaksvarer fra almindeligvis mindre butikker med begrænset varesortiment

- Kiosker med udvidet åbningstid”

Ved retsmødet blev der, i repræsentantens materialesamling side 39 til side 48, fremlagt kasserapporter for perioden fra 1. januar til 13. februar 2010. Disse har ikke tidligere været forelagt. Kasserapporterne dækker ofte flere dage i hver rapport, der er skæve ørebeløb i beholdningerne og ingen kassedifferencer.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet selskabets momstilsvar i følgende afgiftsperioder, 1. januar – 31. december 2008 med 115.782 kr., 1. januar – 31. december 2009 med 276.359 kr. og 1. januar – 31. december 2010 med 47.930 kr.

SKAT har oplyst, at efterreguleringen af momsen vil blive foretaget uden selskabets underskrift, da selskabet ikke har ønsket at efteranmelde momsen.

SKAT har foretaget forhøjelserne i tre separate afgørelser af 12. december 2011, som alle har følgende enslydende begrundelse:

”(...)

SKAT har forsøgt, at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets varekøb herunder selskabets vareforbrug. Den revisionsmæssige gennemgang blev iværksat idet SKAT har modtaget en anmeldelse fra en af selskabets kunder der bemærker at ”man næsten konsekvent skal bede om en kvittering på det man handler for” og videre ”hvis man beder om en kvittering lidt for sent, har de slettet det indtastede og må slå alle varerne ind igen”.

SKAT har den 7. januar 2011 foretaget et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden. Ved dette besøg blev det bl.a. konstateret, at kasseregnskabet viste, at der var kassedifferencer på 0 kr. ud af en omsætning på 20-30 tusinde kroner. Ved besøget fortalte den ene af selskabets anpartshavere, [person3], at virksomheden ikke optalte småmønter dvs. 2-kroner, 1-kroner og 50-øre.

SKAT konstaterede derfor, at der ikke foretages relevant kasseafstemning og at der ikke føres et effektivt kasseregnskab.

Ved kontrolbesøget er det desuden konstateret, at virksomheden ikke har ført et forskriftsmæssigt regnskab og at selskabet ikke har kunnet dokumentere, at der er betalt afgift af et større parti chokoladevare som lå i forretningen.

I forbindelse med at SKAT ønskede, at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for de seneste indkomstår, blev selskabet anmodet om, at fremsende div. bogførings- og bilagsmateriale.

Efter flere forsøg på, at få bilagsmaterialet fremsendt, modtog SKAT en stor mængde bilag i en sort plastiksæk. Bilagsmaterialet var i de fleste tilfælde nummeret men ikke lagt i nummerorden ligesom alle 3 indkomstårs bilagsmaterialet var blandet sammen.

Efterfølgende modtog SKAT yderligere materialet i form af:

6 bærepose med fakturare, ikke konterede, ikke nummererede og ikke i datoorden

1 bærepose med ringbind fyldt med følgeskrivelser vedr. drikkevare for en periode fra 2005 og frem til marts 2011. Følgeskrivelserne ikke lagt i datoorden.

2 sorte plastiksække med fakturare ikke konterede, ikke nummererede og ikke i datoorden.

Det er ikke er muligt, at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets vareforbrug og selskabets bruttoavance på det foreliggende grundlag. Selskabets bruttoavance ligger væsentlig under hvad f.eks. Danmarks Statistik angiver. I henhold til Danmarks Statistik udgør en gennemsnitlig bruttoavance for detailhandel for årene 2006, 2007, 2008 og 2009 henholdsvis 28,1, 28,7, 26,4 og 28,7 pct.

Når der desuden henses til de to hovedanpartshaveres privatforbrug for årene 2007, 2008, 2009 og 2010 indikere dette efter SKAT´s opfattelse, at der er uoverensstemmelser som kan begrunde en skønsmæssig ansættelse af selskabets ansættelse j:fr. skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3. SKAT tilsidesætter således regnskabsgrundlaget.

Ved skønnet er der således lagt på en lav bruttoavance, lavt privatforbrug samt manglende kasseafstemninger og kasseopslag m.v.

(...)”

Ved retsmødet oplyste SKAT, at der ikke tidligere havde været fremlagt kasserapporter for 2010. SKAT fandt, at der var tale om beregnede opgørelser/beholdninger med skæve ørebeløb, hvilket ikke er mulige i en konkret kasseafstemning/optælling, hvor mindste mønt er en 50 øre.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om ugyldighed, da SKATs forhøjelser er foretaget ved at regulere vareforbruget ned og ikke ved forhøjelser i omsætningen.

Repræsentanten har yderligere fremsat påstand om, at momsforhøjelserne for 2008, 2009 og 2010 nedsættes med henholdsvis 115.782 kr., 276.359 kr. og 47.930 kr. Momsforhøjelserne udspringer af en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for de samme indkomstår. Skønnet er udøvet på et klart forkert grundlag og har ført til et urimeligt resultat, hvorfor skønnet skal tilsidesættes.

Repræsentanten har i brev af 14. marts 2012 fremført følgende:

”SAGSFREMSTILLING:

Nærværende sag udspringer af et uanmeldt kontrolbesøg den 7. januar 2011 foretaget af SKAT i mini-supermarkedet "[virksomhed2]" på [...] i [by1]. Dette mini-supermarked drives fra selskabet [virksomhed1] ApS og er tilknyttet leverandørvirksomheden [virksomhed5], hvorfra de fleste af dagligvarerne bliver leveret.

Det kan oplyses, at der fra minisupermarkedet primært sælges almindelige dagligvare i meget begrænset sortiment. Hertil kommer, at der også sælges en del cigaretter, sodavand m.v., idet minisupermarkedet også har karakter af kiosk.

Mini-supermarkedet drives til dagligt af [person3] og [person1], der hver ejer 50 % af anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS.

--o--

Som det fremgår af afgørelserne dateret den 12. december 2011, jf. bilag 1, er det SKATs opfattelse, at der i mini-supermarkedet ikke er foretaget en relevant kasseafstemning samt ført et effektivt kasseregnskab.

Endvidere mener SKAT at have konstateret ved sit kontrolbesøg den 7. januar 2011, at selskabet ikke har dokumentation for, at der er betalt afgift af et parti chokolade, der lå i mini­ supermarkedet i forbindelse med kontrolbesøget.

SKAT har på den baggrund anmodet om at få fremsendt diverse bogførings- og bilagsmateriale. Med udgangspunkt i det fremsendte materiale har SKAT efterfølgende tilsidesat det udarbejdede regnskabsgrundlag og derefter foretaget et skøn over den regnskabsmæssige bruttoavance i mini-supermarkedet.

Dette har ført til en forhøjelse [virksomhed1] ApS’s momsansættelser for 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 115.782, kr. 276.359 og kr. 47.930.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,

at SKATs skøn er udøvet på et klart forkert grundlag og har ført til et urimeligt resultat, hvorfor skønnet i sin helhed skal tilsidesættes.

Til støtte herfor gøres det nærmere overordnet gældende,

at der de facto er ført daglige kasseafstemninger, ligesom der er ført et dagligt effektivt kasseregnskab,

at den løbende bogføring i virksomheden er sket i overensstemmelse med gældende regler herom,

at virksomheden på intet tidspunkt har udeholdt omsætning, hvorfor de foreliggende regnskaber er retvisende i forhold til selskabets skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsen forklarede repræsentanten baggrunden for sagens opståen og om stiftelsen og forløbet med selskabet frem til de nuværende hovedanpartshavere. Det blev forklaret, at hovedanpartshaverne var nye i branchen uden konkret uddannelse, og at det efter overtagelsen var nødvendigt med forskellige reguleringer og oprydning i varelageret. Det er en hård branche, hvor der skal kæmpes for at holde en nogenlunde avance.

Der blev anket over, at SKAT har henvist til lavt privatforbrug uden konkret redegørelse, at SKAT var i besiddelse af bilagsmaterialet og dermed også kasseafstemningerne i de berørte år. Der blev ligeledes henvist til de ”underlige” reguleringer af vareforbruget i forbindelse med de foretagne forhøjelser og det var opfattelsen, at afgørelserne dermed var ugyldige.

Til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til hovedanpartshaverne har repræsentanten blandt andet haft følgende bemærkninger:

”(...)

Det fastholdes helt overordnet, at der ikke er grundlag for de gennemførte forhøjelser, idet [virksomhed1] ApS ikke har haft større bruttoavancer end det i regnskabet anførte i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

(...)

Skatteankestyrelsens forslag er baseret på, at Skatteankestyrelsen har anset det for rimeligt at anvende Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlige bruttoavancer for gruppe 47001 Supermarkeder og varehuse m.v. for 2008, 2009 og 2010.

Den pågældende statistik er vedlagt som udskrift fra Danmarks Statistik dateret den 13. maj 2017, jf. bilag 32. Endvidere er vedlagt oplysninger om medianen for bruttoavancer målt i procent som for 47001 Supermarkeder og varehuse m.v., jf. bilag 33.

Sidstnævnte statistik har Skatteankestyrelsen fejlagtigt ikke inddraget ved udarbejdelsen af sagsfremstillingen og forslaget til afgørelse af den 28. marts 2017.

Det er i forlængelse heraf meget væsentligt at have for øje, at Skatteankestyrelsen side 17, 3. afsnit i sit forslag til afgørelse af den 28. marts 2017 har anført følgende:

”For selskabet har Skatteankestyrelsen anset det for rimeligt, at anvende Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance for gruppe 47001 supermarkeder og varehuse, som omfatter butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-. drikke- og tobaksvarer, hvor bruttoavancen for 2008, 2009 og 2010 henholdsvis udgør 22,6 %, 23, 7 %, og 23,0 %."

Det bemærkes, at den oplysning, der er understreget, er Skatteankestyrelsens egen fortolkning af det statistiske materiale, som Skatteankestyrelsen har fra Danmarks Statistik.

Det er således meget væsentlig at være opmærksom på, at der ikke er tale om gennemsnitlige bruttoavancer målt i procent for netop en butik svarende til den i sagen omhandlede, som er drevet fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Tværtimod er der tale om gennemsnitlige bruttoavancer målt i procent på samtlige supermarkeder, varehuse m.v., hvori også indgår bruttoavancer for store veldrevne butikskæder så som [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed4] m.v.

Den pågældende statistik er således ikke egnet til brug for en forhøjelse af den gennemsnitlige bruttoavance i [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes, at gennemsnittet mål i procent i den pågældende statistik afviger ikke uvæsentlig fra medianen målt i procent i samme statistik, jf. bilag 32 og 33.

Således ses det af det statistiske materiale, at gennemsnittet og medianen målt i procent afviger med henholdsvis 4,8 %, 3 % og 2,8 % i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvortil der henvises til følgende:

I den forbindelse skal det fremhæves, at medianen målt i procent i sagens natur giver et mere realistisk billede af den faktiske bruttoavance indenfor den pågældende branche, idet medianen målt i procent beskriver den midterste værdi af alle observationer - dvs. indhentede bruttoavancer - hvorved der således er taget højde for eventuelle betydelige outliers, hvilket der klart må forventes at forefindes i et ikke ubetydeligt omfang i en landsdækkende statistik, som den af Skatteankestyrelsen anvendte.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse med henvisning til det anvendte statistiske materiale, idet det pågældende statistiske materiale anvendt ved Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 28. marts 2017 ikke er sammenligneligt med den butik, der er drevet fra [virksomhed1] ApS.

Hverken SKAT, [Skatteankenævnet] eller Skatteankestyrelsen har inddraget andre forhold, som tilsiger, at der konkret skulle være grundlag for en påstand om, at der er udeholdt omsætning fra [virksomhed1] ApS.

Dette eksempelvis ved brug af privatforbrugsberegninger, der kan bidrage til en afklaring af, hvorvidt der har været udeholdt omsætning.

Sammenholdes de regnskabsmæssige oplysninger for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med regnskabsoplysningerne for 2012, 2013 og 2014, kan det blot konstateres, at selskabets bruttoavancer har været relativ konstante med tendens til en svag stigning i 2013 og 2014, idet der henvises til følgende:

Ovennævnte oplysninger fremgår af årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014, jf. bilag 34, 35 og 36.

Bruttoavancen for [virksomhed1] ApS for årene 2008, 2009 og 2010 udgjorde henholdsvis 15,4 % 15,5 % 15,3 %.

Det forhold, at bruttoavancerne har været relativt konstante med en svag stigning i 2013 og 2014, støtter tillige, at de regnskabsmæssige bruttoavancer er udtryk for de bruttoavancer, der er grundlag for at realisere i den butik, som er blevet drevet fra [virksomhed1] ApS.

Til nærværende indlæg er endvidere vedlagt gennemsnittet og medianen målt i procent for bruttoavancerne for 2012, 2013 og 2014 vedrørende branche 47001 Supermarkeder og varehuse m.v., hvortil der henvises til udskrift fra Danmarks Statistik af den 13. maj 2017, jf. bilag 37 og 38.

• • • • • •

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for de skønsmæssige forhøjelser i nærværende sag udelukkende med henvisning til, at der i [virksomhed1] ApS - efter SKATs og Skatteankestyrelsens opfattelse - angiveligt skulle være en unormal lav bruttoavance.

I den forbindelse kan det på baggrund af ovenstående konstateres, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har taget afsæt i en branchebestemt bruttoavance, hvilket naturligvis er et krav, hvortil der også henvises til det anførte i Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit A.B.5.3.4.

I omtalte vejledning er angivet de retningslinjer, som skal efterleves ved et skøn efter bruttoavancemetoden, hvortil der henvises til det tidligere anførte side 2-4 i det fremsendte supplerende indlæg af den 20. maj 2016.

Det kan konstateres, at disse retningslinjer ikke er overholdt i nærværende sag.

Sammenfattende fastholdes det således, at SKATs skøn er udøvet på et grundlag, som ikke er sammenligneligt med den i nærværende sag omhandlede butik drevet fra [virksomhed1] ApS, hvorfor der således ikke er grundlag for hverken at opretholde det oprindelige skøn eller at lægge Skatteankestyrelsens skøn til grund.”

På retsmødet fremsatte klagerens repræsentant i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg påstand om, at SKATs forhøjelser og Skatteankestyrelsens ændrede forhøjelser skal nedsættes til 0 kr. Herefter gennemgik repræsentanten, sagens faktiske omstændigheder og det på retsmødet udleverede materiale. Han fastholdt, at der var foretaget kasseafstemninger i de berørte indkomstår, og at SKAT havde misforstået hovedanpartshaverens forklaring på, hvordan der blev foretaget kasseafstemninger. Der blev henvist til kasserapporter for 2010, der er fremlagt i materialesamlingen. Herefter gennemgik repræsentanten sin opfattelse vedrørende Danmarks Statistiks opgørelse af gennemsnitlige bruttoavanceprocenter, og om hvorvidt der skulle anvendes et gennemsnit eller en median af det indsamlede bruttoavancer.

Landsskatterettens afgørelse

Såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen hos SKAT er foretaget sagsbehandlingsfejl, der konkret har haft betydning for udfaldet af den pågældende afgørelse, og hvor der dermed er risiko for at dette har medført en materiel forkert afgørelse, kan fejlen i visse situationer medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig.

Ligeledes vil en afgørelse, der er foretaget af SKAT, uden at SKAT har haft hjemmelsmæssigt belæg for at foretage afgørelsen også være ugyldig.

I nærværende sag har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets omsætning. Når SKAT foretager en skønsmæssig ansættelse kan dette gennemføres på flere forskellige måder, og det forhold, at SKAT har foretaget forhøjelserne ved at regulere i/nedsætte vareforbruget kan ikke anses for at være en fejlbehæftet metode eller en metode, der må anses for at være uhjemlet. Det fremgår således blandt andet af en byretsdom offentliggjort i SKM2011.251.BR, at det er uden betydning, at der ikke udarbejdes privatforbrugsberegninger, når afgørelsen er underbygget af konkrete tal og opgørelser, herunder bruttoavanceberegninger for branchen.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten ikke, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 8.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

Der er fremlagt kasserapporter fra 15. til 31. december 2011 for at vise, at der er foretaget kasseafstemninger. Efterfølgende er der fremlagt kasserapporter for perioden 1. januar til 13. februar 2010. Landsskatteretten finder ikke, at disse kasserapporter viser, at der er foretaget kasseafstemninger. Der ses ikke nogen kassedifferencer, beholdningerne både morgen og aften har skæve ørebeløb og for 2010 indgår flere dage i samme afstemning.

Der er til Landsskatteretten fremsendt 8 mapper med bilag, som ligeledes ikke indeholder kasseafstemninger.

Ud fra det anførte om SKATs kontrolbesøg den 7. januar 2011 og de fremlagte eksempler på kasseafstemninger, er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte tilsvaret skønsmæssigt.

SKAT har beregnet virksomhedens bruttoavance for 2008, 2009 og 2010 til henholdsvis 15,4 %, 15,5 % og 18,3 %. SKAT har dog lavet en skrivefejl i omsætningen for 2010, hvor der er medregnet 300.000 kr. for meget. Efter korrektion for denne fejl udgør bruttoavancen for 2010 herefter 15,3 %.

SKAT har oplyst, at den gennemsnitlige bruttoavance for detailhandel for årene 2006, 2007, 2008 og 2009 udgør henholdsvis 28,1, 28,7, 26,4 og 28,7 pct. SKAT har skønsmæssigt forhøjet selskabets omsætning således, at bruttoavancen herefter udgør 20,9 %, 28,7 % og 20,5 % for henholdsvis 2008, 2009 og 2010.

SKATs forhøjelser af [virksomhed1] ApS’ indkomst for 2008, 2009 og 2010 udgjorde henholdsvis 463.127 kr., 1.105.436 kr. og 191.721 kr. Afgiftstilsvaret er af SKAT beregnet til 25 % heraf, henholdsvis til 115.782 kr., 276.359 kr. og 47.930 kr.

Da der i SKAT afgørelse er konstateret et uforklarligt udsving i de anvendte bruttoavancer, samt en skrivefejl på 300.000 kr. i omsætningen for 2010, som har givet en fejl i beregningen af selskabets bruttoavance, finder Landsskatteretten det nødvendigt, at foretage en konkret vurdering af, hvad bruttoavancen bør udgøre.

Ifølge Danmarks Statistik hører selskabets drift hjemme under gruppen 47001, som omfatter supermarkeder og varehuse med undergruppen ”butikker med begrænset varesortiment indenfor føde-, drikke- og tobaksvarer, samt kiosker med udvidet åbningstid”.

Danmarks Statistik har oplyst den gennemsnitlige bruttoavance for denne gruppe i % til:

År20072008200920102011

Bruttoavance i %22,822,623,723,022,0

Der er tale om en igangværende virksomhed med et allerede etableret kundegrundlag, der har betydeligt omfang og ikke en nystartet forretning, som først skal til at etablere kundegrundlaget.

Landsskatteretten finder derfor, at selskabets bruttoavance kan beregnes i forhold til, hvad Danmarks Statistik viser for mindre supermarkeder.

Den skønsmæssige forhøjelse skal herefter udgøre:

Indkomstsår 2008

Da selskabet har forskudt regnskabsår, indebærer det, at indkomståret 2008 dækker perioden fra 1. juli 2007 – 30. juni 2008. Da virksomheden har en omsætning over 1 mio. kr. og under 15 mio. kr. er angivelsesperioden kvartalet efter momslovens § 57, stk. 3. Seneste angivelses- og betalingsfrist er 1 måned og 10 dage efter periodens/kvartalets udløb, dog for april kvartal 1 måned og 17 dage. Dette betyder, at virksomhedens angivelsesfrist af moms i denne periode var 10. november 2007, 10. februar 2008, 10. maj 2008 og 18. august 2008.

Efter skatteforvaltningsloven § 31 kan en ændring af afgiftstilsvaret ikke varsles senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal ligeledes være foretaget senest 3 måneder efter udløbet af fristen.

SKAT varslede den 8. november 2011 en ændring af afgiftstilsvaret for det forskudte regnskabsår 2008. Da selskabets angivelsesfrist for det sidste kvartal i denne periode var 18. august 2008, og dermed sidste frist for varsling af ændring den 18. august 2011, har SKAT foretaget varslingen for sent. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret er ligeledes foretaget for sent, da fastsættelsen skal være foretaget senest 3 måneder efter udløbet af fristen, nemlig den 18. november 2011. SKATs fastsættelse af afgiftstilsvaret for 2008 blev foretaget den 12. december 2011. SKATs fastsættelse af afgiftstilsvar for 2008 er derfor ugyldig.

Landsskatteretten ændrer forhøjelsen af afgiftstilsvaret for 2008 til 0 kr.

Indkomstår 2009 og 2010

For 2009 og 2010 er varslingen og fastsættelsen af afgiftssvaret foretaget indenfor de i skatteforvaltningsloven § 31 nævnte frister. Fastsættelsen er derfor i forhold hertil ligeledes rettidigt foretaget. Dog finder Landsskatteretten, at indberetningerne er foretaget i de forkerte perioder.

Landsskatteretten finder herefter, at SKATs forhøjelser af selskabets afgiftstilsvar skal ændres således, at fastsættelsen af afgiftstilsvar for 2009 nedsættes fra 276.359 kr. til 171.321 kr., og efterangivelsen skal vedrøre perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009. For 2010 skal afgiftstilsvaret yderligere forhøjes fra 47.930 kr. til 159.734 kr., og efterangivelsen skal vedrøre perioden fra 1. juli 2009 til 30. juni 2010.

Landsskatteretten har ændret SKATs afgørelse på disse punkter.