Kendelse af 24-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2014

Sagen drejer sig om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på grund af en difference mellem bogført og angivet afgiftstilsvar, og at virksomhedens delaktivitet med motorsportsvirksomhed ikke er anset for økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse ændres.

Faktiske oplysninger

Generelt:

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) er drevet af [person1] (herefter benævnt indehaveren), der har etableret virksomheden den 13. november 1995.

Virksomheden er registreret i indehaverens ægtefælles navn.

Aktiviteterne i malerfirmaet består i udlejning af lokaler til og malerarbejde for [virksomhed2] ApS.

I 2000 har indehaveren opstartet virksomheden ”[virksomhed1]” under samme CVR-nr. som malerfirmaet

Den samlede virksomhed er halvårs-afregnende i forhold til indsendelse af momsangivelser.

Differencer mellem bogført og angivet afgift:

Det fremgår af et sagsnotat fra SKAT, at der har været afholdt et møde mellem SKAT og virksomhedens revisor den 1. november 2011 med følgende beskrivelse:

”Kontrol foretaget hos revisor.

Han oplyste, at det er [person1] der har indsendt momsangivelserne.

Revisors opgave er at lave årsregnskab og selvangivelse.

Revisor opgør hvert år momsen, så [person1] kan se hvordan momsen ser ud.

Dette har [person1] ikke reageret på.

(...)”.

SKAT har ved en gennemgang af virksomhedens bogføring og momsangivelser for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2011 konstateret følgende differencer:

Perioden 1. januar 2008 – 31. december 2008:

Perioden 1. januar 2009 – 31. december 2009:

Perioden 1. januar 2010 – 31. december 2010:

Perioden 1. januar 2011 – 30. juni 2011:

SKAT har desuden konstateret en bogføringsfejl vedrørende udgående afgift på 72.500 kr.

SKAT har herefter opgjort en samlet difference mellem bogført og angivet afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2011 på 193.183 kr.

Virksomhedens revisor har i e-mail af 9. oktober 2012 kommet med bemærkninger til SKATs opgørelse af differencer og har i den forbindelse for perioden 1. januar – 31. december 2010 anført, at den bogførte indgående afgift rettelig skulle være 20.706 kr. og ikke 11.900 kr. som anført af SKAT. Dette betyder ifølge revisoren en ændring på 8.806 kr.

SKAT har hertil i brev af 6. marts 2013 udtalt, at beløbet vedrørende 2010 tilsyneladende må skyldes en efterpostering SKAT ikke har været opmærksom på, og den indgående afgift for 2010 derfor kan forhøjes med 8.806 kr.

Revisoren har for 2008 anført, at der ikke er bogført moms af et tilmeldingsgebyr på 850 kr. vedrørende køb/leje af en DTC-bil, og af reservedele/reparationer for 60.000 kr. Dette betyder ifølge revisoren en ændring af indgående afgift på i alt 15.212 kr.

SKAT har hertil i brev af 6. marts 2013 udtalt, at der ikke er fremlagt dokumentation for de pågældende udgifter, og at der derfor ikke kan tages stilling hertil.

Det fremgår i den forbindelse af en udskrift fra virksomhedens konto 2760 om ”Licens [person2]”, at der pr. 15. april 2008 er bogført en udgift vedrørende bilag 55 på 850 kr. Det pågældende bilag fremgår ikke af virksomhedens konto for indgående moms for 2008.

Selvstændig økonomisk virksomhed:

Det fremgår af virksomhedens regnskaber for 2008 og 2009, at der har været følgende indtægter og udgifter vedrørende motorsportsaktivteten:

Det fremgår af virksomhedens regnskab for 2010, at ikke har været nogen sponsor- eller præmieindtægter, men en udgift til tilmeldingsgebyr på 40.000 kr.

Virksomhedens indehaver har ifølge en dom fra Retten i [by1] af 20. august 2012 i en sag om, hvorvidt det er berettiget, at Landsskatteretten har stadfæstet Skatteankenævnets afgørelse om, at motorsportsaktiviteten ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2005-2007, afgivet følgende forklaring:

”Sagsøgeren, [person1], har forklaret, at han for ca. 20 år siden begyndte at interessere sig for gokartkørsel og motorsport på hobbyplan. Hans 2 børn, [person3] og [person2], var med ham, fra de var små. [person2] begyndte at køre gokart som 8 årig og [person3] som 11 årig.

[person2] er nu 27 år og [person3] 24 år. Da [person2] var 8 år gammel, fik hun en gokart i julegave og begyndte at køre i klub i [by2]. Senere kom også [person3] i klubben, og han blev på et tidspunkt nr. 2 til et danmarksmesterskab. Dansk Automobilsportsunion(DASU) blev interesseret i børnene og støttede dem, og de begyndte at køre løb i udlandet. [person2] fik således et sponsorat fra en italiensk gokartfabrik. [person3] kørte også i Italien og havde en spansk sponsor. Børnene var til løb i udlandet ca. 1 gang månedlig, og sagsøgeren var med dem. Ind i mellem trænede og løb de. I 2007/2008 skiftede de til DTC, der står for Dansk Touring Car, der er den største klasse i Danmark for standardbiler. Børnene kom nu af og til i tv.De kørte i biler, som de lejede for et år ad gangen. Det var nu langt nemmere at få sponsorer.

Det var sagsøgeren, der stod for planlægningen og tog sig af gæsterne og sponsorerne i forbindelse med løbene. Fra 2010 blev der ikke længere kørt DTC løb. Dette skyldes ifølge sagsøgeren finanskrisen, der afholder folk fra at være sponsorer. Sagsøgeren og børnene er imidlertid “klare til start”, hvis tiderne bliver bedre. [person2] er uddannet som dekoratør. Da hun kørte løb, fik hun støtte fra Team Danmark og DASU.

Den del af sagsøgerens virksomhed, der vedrører motorløb, har givet underskud, fordi det har knebet med sponsoraterne, men der ville have været overskud nu, hvis finanskrisen ikke var kommet. Sagsøgeren rettede i år 2000 telefonisk henvendelse til Told- og Skatteregion [by3], fordi sponsorindtægterne var begyndt at stige. Før den tid havde han ikke betragtet sponsorbidragene som erhvervsindtægt. Han havde talt med sin revisor [person4] om problemet, og [person4] havde rådet ham til at kontakte Told og Skat. Han og [person4] havde talt om, at der måske skulle oprettes et særskilt selskab til motorsportsvirksomheden. Han fik imidlertid at vide, at motorsportsvirksomheden kunne “køre” under samme CVR-nummer, som hans personligt drevne malervirksomhed, [virksomhed3]. Han fik også at vide, at Told og Skat ville rette navnet på hans virksomhed, der herefter hed [virksomhed1].

I år 2000 havde [virksomhed1] isoleret set haft et underskud på 100.855 kr. Dette underskud henførte skattevæsenet til [person2]. men skatteankenævnet gav sagsøgeren medhold i, at underskuddet skulle henføres til ham. Både han og hans revisor var herefter af den sikre formening, at skattevæsenet nu havde accepteret, at [virksomhed3] og [virksomhed1] var én virksomhed. Sagsøgeren og hans revisor var til møde med skatteankenævnet, før afgørelsen blev truffet. Trods underskuddet var sagsøgeren overbevist om, at [virksomhed1] isoleret set med tiden ville give overskud. Både han og hans børn lagde en meget stor arbejdsindsats i denne del af hans virksomhed.

Sagsøgeren er personlig indehaver af [virksomhed3] og samtidig direktør i virksomheden [virksomhed2] ApS, hvor der er ansat 5-10 malersvende. Han ejer ikke aktierne i [virksomhed2] ApS. [virksomhed1] driver virksomhed med at udleje lokaler til [virksomhed2] ApS, og han udfører også personligt noget malerarbejde for [virksomhed2] ApS. Der er ingen ansatte i [virksomhed3]”.

Det fremgår af en afgørelse af september 2004 fra [Skatteankenævnet] kommuner vedrørende en klage over SKATs afgørelse om overførsel af resultat fra [virksomhed1]” til indehaverens datter, at:

”På mødet blev fremført, at der er tale om et familieforetagende. Der er indtægter og udgifter, hvor ansvar/hæftelse m.v. ikke direkte kan henføres til en bestemt person.

De ordner alt det praktiske med at finde sponsorer, leje af varevognen, som anvendes i [virksomhed1], tilmeldelse til løb, rejseplanlægning. De er økonomisk ansvarlig for, at alle udgifter i forbindelse med løbene bliver betalt. Det var Deres påstand, at børnene kun skulle køre løbene, hvorfor et skattemæssigt resultat må tilfalde Dem, da det er Dem, der reelt driver [virksomhed1].

Efter det fremførte på mødet finder skatteankenævnet, at De må anses for ansvarlig for virksomheden.

Ankenævnet har ved afgørelsen kun vurderet de forhold, der er klaget over”.

SKATs afgørelse

Virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2011 er forhøjet med i alt 193.183 kr.

Virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2008 – 31. december 2010 er forhøjet med 208.439 kr.

Differencer mellem bogført og angivet afgift:

Det er efter en gennemgang af virksomhedens bogføringsmateriale og momsangivelser konstateret, at afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2008 – 31. december 2010 opgjort efter momslovens § 56, stk. 1 er angivet med 193.183 kr. for lidt.

Heraf er der for perioden 1. januar – 30. juni 2008 fratrukket moms med 19.210 kr.

Den almindelige frist for fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar er 3 år efter angivelsesfristens udløb

Afgiftstilsvaret kan fastsættes efter fristen, fordi der efter SKATs opfattelse er begået en groft uagtsom eller forsætlig handling ved, at der ikke er reageret over de af revisoren opgjorte momstilsvar, hvorefter der ikke er sammenhæng mellem de angivne tilsvar og de af revisoren opgjorte, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 3).

Derfor er der grundlag for at gennemføre ændringen afgiftstilsvaret for perioden 1. januar – 30. juni 2008 på 19.210 kr.

Det for lidt angivne afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2011 på 193.183 kr. opkræves herefter.

Selvstændig økonomisk virksomhed:

Den del af virksomhedens skattemæssige resultat, der kan henføres til motorsportsaktiviteten, har siden virksomhedens start udgjort følgende:

Der er ikke en sådan sammenhæng mellem malervirksomheden og motorsporten, at de i momsmæssig henseende skal behandles som en samlet virksomhed, og de aktiviteter, der foregår i [virksomhed1] er udelukkende begrænsede sponsorindtægter vedrørende indehaverens datter og søns kørsel for [virksomhed1], samt store udgifter til tilmeldingsgebyr og reservedele/reparationer vedrørende deltagelse i løb.

Den pågældende motorsportsaktivitet kan ikke anses for at have et erhvervsmæssigt formål, men alene et privat, da det er virksomhedens indehavers børn, der deltager i motorsport, og udgifterne vedrører denne deltagelse.

Derudover er der ikke nogen sammenhæng mellem virksomhedens hovedaktivitet i form af malervirksomhed og motorsporten.

Det må ligeledes vurderes, at hvis det ikke havde været for den private interesse, havde en motorsportsvirksomhed været lukket på grund af de resultater, der er opnået gennem tiden, idet det bemærkes, at der i perioden 2000-2010 har været et samlet skattemæssigt underskud på 3.069.404 kr.

Den fratrukne moms for perioden 1. juli 2008 – 31. december 2010 på i alt 208.439 kr. kan derfor ikke godkendes.

Virksomhedens opfattelse

Der er vedrørende SKATs delafgørelse vedrørende differencer mellem bogføring og angivet afgiftstilsvar påstand om, at SKATs ændring af den indgående afgift for 2010 skal nedsættes med 8.806 kr.

Der er vedrørende SKATs delafgørelse om selvstændig økonomisk virksomhed nedlagt principal påstand om, at det opkrævede beløb på 208.439 kr. skal nedsættes til 0 kr., da virksomheden skal anses for selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at det opkrævede beløb på 208.439 kr. skal nedsættes til 0 kr., da der ikke kan nægtes fradrag for de pågældende udgifter, jf. EU-domstolens dom af 29. februar 1996 i sag C-110/94.

Der er nedlagt mere subsidiær påstand om, at det opkrævede beløb på 208.439 kr. skal nedsættes med 15.212 kr.

Differencer mellem bogført og angivet afgift:

Det er til støtte herfor anført, at virksomhedens revisor for 2010 har konstateret en fejl i SKATs opgørelse over bogført købsmoms, idet købsmomsen vedrørende motorsportsaktiviteten rettelig udgjorde 20.706 kr. og ikke 11.900,67 kr. som ellers fremgår af bogføringen.

Derfor skal den bogførte indgående afgift ændres med 8.806 kr., således at ændringen af den indgående afgift for 2010 skal nedsættes med 8.806 kr. til 96.294 kr.

Selvstændig økonomisk virksomhed:

Der er principalt anført,, at virksomhedens indehaver har kørt go-kart i mange år, og at det er herfra, at hans børn har fået den store interesse. Tidligt kunne det konstateres, at begge børn havde store talenter. Fra starten blev de støttet af Team Danmark, og de deltog i løb over hele Europa. Efterhånden som børnene blev bedre til sporten, begyndte de at interessere sig mere for at køre biler. Indehaverens datter blev tilbudt at køre DTC-løb, hvilket hun gjorde for første gang i 2007. Indehaverens søn begyndte at køre DTC-løb i 2008.

Uanset om de har deltaget i go-kart-løb eller DTC-løb, har det krævet stor planlægning og mange ressourcer. I den forbindelse skal det eksempelvis nævnes, at der køres DTC-løb otte weekender om året, og at børnene herudover deltager i 15 træningsdage. Hver bil er tilknyttet to mekanikere, der sørger for bilerne fra fredag aften til søndag aften ved hvert DTC-løb.

Aktiviteten har som følge heraf en sådan intensitet, at den skal karakteriseres som erhvervsmæssig.
Der kan ikke herske tvivl om, at indehaveren har de faglige forudsætninger for at drive [virksomhed1]. Han har gennem mange år opnået et stort kendskab til branchen, og på det tidspunkt, hvor børnene kørte go-kart, sørgede han for al planlægning i forbindelse med den daglige træning og planlægningen af børnenes deltagelse i løb. Efter børnene begyndte at deltage i DTC-løb, og holdene for de enkelte biler overtog planlægningen af træningen og løbsdeltagelsen, har indehaveren haft det overordnede ansvar for virksomheden.

Der er tale om en type af virksomhed, hvor man ikke ved uddannelse kan opnå den nødvendige faglige ekspertise, idet denne alene kan opnås ved mangeårig interesse og deltagelse i sporten. Som følge af indehaverens mangeårige deltagelse i go-kart og efterfølgende planlægning og koordinering af de løb, som børnene har deltaget i, har han de faglige forudsætninger for at drive virksomheden.

Det skal særligt understreges, at virksomheden drives professionelt, idet børnene over tid opnåede så stor kunnen indenfor branchen, at de blev anset for professionelle. Dette fremgår eksempelvis af det faktum, at begge børn er blevet støttet af Team Danmark, og at de har haft store sponsorindtægter m.v.

Virksomheden [virksomhed1] kan ikke klassificeres som en hobbyvirksomhed, idet aktiviteten i virksomheden har været børnenes karriere, som selvsagt ikke er en fritidsbeskæftigelse.

Med hobbyvirksomhed forstås almindeligvis virksomhed, der udøves for indehaverens egen regning og risiko, mens motivet for hobbyvirksomhed ikke er opfyldelsen af almindelig erhvervsmæssige formål om overskudsgivende virksomhed på kort eller lang sigt. Motivet er derimod en opfyldelse af den pågældende persons private interesse af ikke-erhvervsmæssig karakter.

I den forbindelse skal det bemærkes, at indehaverens datter udover deltagelse i diverse løb, har deltaget i [...]”[...]”, og der er skrevet talrige artikler om hende, ligesom hun har deltaget i talrige sportsindslag på TV. Dette bekræfter, at motorsporten har været hendes primære fokus og karriere, hvorfor der selvsagt ikke kan være tale om en hobbyvirksomhed.

Det har alene været muligt for indehaverens børn at komme så langt i sporten, fordi virksomheden har været professionel anlagt. Allerede af denne grund svigter forudsætningen for, at der skulle være tale om en hobbyvirksomhed, idet en hobbyvirksomhed ikke har et systematisk eller professionelt tilsnit.

Indehaverens børn er kun holdt op med at køre løb, fordi sponsorindtægterne er blevet for små på grund af finanskrisen.

Virksomhedens indehaver har haft de faglige forudsætninger for at drive en sådan virksomhed og med en sådan intensitet, at det ikke kan betegnes som blot en hobby. Underskuddet har hele tiden været faldende, men indehaveren har haft en forventning om, at virksomheden med tiden ville give overskud.

Aktiviteten med racerkørsel har haft en betydelig reklameværdi for den øvrige del af virksomheden, idet børnenes succes og mediemæssige eksponering i høj grad har været med til at skabe opmærksomhed om hele virksomheden.

Derudover er det anført, at det har siden indkomståret 2000 været således, at alle indtægter og udgifter vedrørende motorsportsvirksomheden er afholdt af virksomheden. Baggrunden herfor var, at indehaveren i år 2000 telefonisk fik oplyst af Told- og Skatteregion [by3], at indtægterne kunne indgå i den eksisterende virksomhed under samme CVR-nr. uden behov for oprettelse af et selvstændigt CVR-nr. Herefter fik virksomheden tillægsbetegnelsen “/[virksomhed1]”.

Der foreligger ikke skriftlige ansættelseskontrakter m.v. for så vidt angår indehaverens børns tilknytning til [virksomhed1]. Imidlertid er alle indtægter og udgifter vedrørende børnenes motorsport indgået i [virksomhed1] siden år 2000. Børnene har i forhold til de enkelte sponsorer, teams eller leverandører ikke påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko, idet alle udgifter og indtægter er indgået i [virksomhed1].

Der er i de omhandlede år ikke udbetalt løn til børnene, idet den samlede drift af virksomheden ikke har været overskudsgivende.

Børnenes forpligtelse i [virksomhed1] har været at kørede enkelte løb og repræsentere virksomheden og sponsorerne over for tredjemænd i forbindelse med de løb og motorsportsarrangementer de har deltaget i som kørere.

De indgåede sponsorkontrakter og teamaftaler er underskrevet i den enkelte kørers navn over for den enkelte sponsor og det enkelte team. Dette er en hel naturlig følge af, at [virksomhed1] selvsagt ikke henset til virksomhedens karakter, har mulighed for at erstatte den ene kører med den anden kører, såfremt der måtte opstå komplikationer, der medfører, at en af kørerne ikke har kunnet opfylde de indgåede kontrakter.

Virksomhedens indehaver har i de omhandlede år forestået al drift af [virksomhed1], bortset fra den konkrete motorløbsvirksomhed i form af kørsel af racerne. Kørerne har således alene skullet møde op og køre løbene, samt repræsentere sponsorerne. Herudover har indehaveren forestået al virksomhed.

Indehaveren har således indgået sponsoraftaler, planlagt løbssæsonen, forestået rejseplanlægning, tilmeldelse til de enkelte løb, leje af materiel, samt al anden forestående drift af [virksomhed1].

Det er videre anført, at Retten i [by1] i sin dom har fundet det dokumenteret, at aktiviteten med motorsport indebærer et intensivt og betydeligt tidsforbrug, ligesom det lægges til grund at der er opnået betydelige indtægter herved.

Det gøres derfor gældende, at disse oplysninger og størrelsen af de opnåede indtægter fra aktiviteten medfører, at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at aktiviteten ikke er blevet betragtet som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, jf. TfS 1997, 639, ligesom det ikke er et selvstændigt krav, at aktiviteten har opnået et overskud for at kunne kvalificeres som en økonomisk virksomhed i momslovens forstand, jf. UfR 1989.567Ø.

Det er subsidiært anført, at det fremgår af EU-Domstolens dom af 29. februar 1996 i sag C-110/94 (INZO), at den afgiftspligtiges rettigheder ikke kan ændres på baggrund af senere indtrådte faktiske omstændigheder.

Det fremgår hertil af kontorindstillingen, at det lægges til grund, at der ikke på noget tidspunkt har været drevet selvstændig økonomisk virksomhed, men dette er ikke korrekt, da skatteankenævnet tidligere har anerkendt, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Denne status omfatter økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

Derfor må det baggrund af den nævnte dom fastholdes, at det ikke er berettiget, at SKAT har opkrævet moms med tilbagevirkende kraft.

Det er mere subsidiært anført, at der for 2008 ikke hverken er bogført købsmoms af en udgift til tilmeldingsgebyr løb/leje af DTC bil eller til reservedele/reparationer. Købsmomsen af disse udgifter kan opgøres til henholdsvis 212 kr. og 15.000 kr.

Derfor skal disse to beløb ikke medregnes ved opgørelsen af den fratrukne købsmoms for 2008, hvorved den fratrukne købsmoms for perioden 1. juli 2008 – 31. december 2011 skal nedsættes med 15.212 kr. til 193.227 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om opgørelse og angivelse af afgiftstilsvar:

Det fremgår af § 56 i daværende lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 om merværdiafgift (herefter benævnt momsloven), at:

”Stk. 1. Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 2. Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.

Stk. 3. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når der skal betales afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når der er indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, må denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først medregnes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken videresalget sker”.

Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, at registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen skal angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

Efter bestemmelsens stk. 4 er afgiftsperioden for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Regler om selvstændig økonomisk virksomhed:

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Ifølge bemærkningerne til lovbestemmelsen er formuleringen i overensstemmelse med artikel 4 i det dagældende 6. momsdirektiv.

Den pågældende bestemmelse findes i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 med følgende ordlyd:

"Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".

Det fremgår af præmisserne 25-29 i EU-Domstolens dom af 26. september 1996 i sag C-230/94 (Renate Enkler), at:

”25 Det skal herved understreges, at som det fremgår af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, er formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv uden betydning for fastlæggelsen af sjette direktivs anvendelsesområde.

26 I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

27 Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for "økonomisk virksomhed", som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28 I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

29 Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der – idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder – sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen”.

Det fremgår af præmis 21 i EU-Domstolens dom af 29. februar 1996 i sag C-110/94 (INZO), at retssikkerhedsprincippet er til hinder for, at den afgiftspligtiges rettigheder kan ændres på grund af senere indtrådte faktiske forhold. Heraf følger, at fra det tidspunkt, hvor myndighederne på baggrund af virksomhedens oplysninger har accepteret, at virksomheden er afgiftspligtig, kan dette principielt ikke senere ændres med tilbagevirkende kraft, afhængigt af om bestemte begivenheder indtræffer.

Difference mellem bogført og angivet afgift:

Retten finder i overensstemmelse med SKATs udtalelse, at den bogførte indgående afgift for 2010 kan forhøjes til 20.706 kr., svarende til en difference for 2010 på 96.294 kr.

Den påklagede opkrævning vedrørende differencer mellem bogført og angive afgift for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2011 nedsættes herefter med 8.806 kr. til 184.377 kr.

Selvstændig økonomisk virksomhed:

Det lægges til grund, at [virksomhed1] hverken indgår som part i de enkelte køre- eller sponsorkontrakter eller er angivet som helt eller delvis modtager af sponsorbidrag eller præmiepenge i de pågældende kontrakter, samt heller ikke har indgået kontrakter med det enkelte barn om ansættelse eller modtagelse af honorar fra det enkelte barn for sine ydelser over for denne ved barnets udøvelse af motorsport.

Henset hertil og til karakteren af den udøvede aktivitet med motorsport finder Landsskatteretten, at denne i helt overvejende grad er et udslag af indehaverens private interesse. Denne aktivitet kan således ikke anses som økonomisk virksomhed omfattet af momslovens § 3, og der er følgelig ikke fradragsret for moms af de afholdte udgifter i henhold til momslovens § 37.

Retten finder videre ikke, at de i INZO-dommen angivne retningslinjer er til hinder for, at SKAT i nærværende sag kan fremsætte krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt negativ moms. Indehaveren har – i modsætning til de faktiske forhold i INZO-dommen – ikke udøvet momspligtig virksomhed med motorsport. Følgelig er kravet om tilbagebetaling af tidligere udbetalte negative momstilsvar berettiget. Afgørelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.