Kendelse af 27-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Klagen vedrører et bindende svar på følgende spørgsmål:

1. ”Kan [klub1]s forening, [forening1]s salg af varer ved afholdelse af aktiviteter ske uden moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares med ”Nej”, ønsker spørger at vide, om det vil ændre svaret i spørgsmål 1, at [klub1]s forening, [forening1]s vedtægter § 2 ændres således, at det fremgår, at formålet er ”udelukkende” at støtte amatørsportsarbejdet i ungdomsafdelingen?"

SKAT har besvaret de stillede spørgsmål med et ”nej”.

Landsskatteretten stadfæster SKATs besvarelse.

Faktiske oplysninger

Af punktet ”Faktiske forhold” i det bindende svar fremgår følgende:

”Foreningen er ikke momsregistreret.

(...)

[forening1]s velgørende formål

[klub1]s [forening1] har følgende vedtægtsbestemmelse i § 2 omkring foreningens formål:

Foreningens formål er at støtte ungdomsafdelingen i [klub1] ([klub1]) økonomisk, samt at uddybe det sociale netværk mellem børn, forældre og [klub1].

(...)

[forening1] er således en forældreforening under [klub1] – som [forening1] skriver om sig selv på [klub1]s hjemmesiden www.[klub1].dk: ”I [klub1] har vi en forældreforening, der hedder ’[forening1]’.

De to eneste formål for [forening1] er således:

at støtte ungdomsafdelingen i [klub1].
at uddybe det sociale netværk mellem børn, forældre og [klub1].

Økonomi

De af [forening1] indsamlede midler samt overskud fra aktiviteter indgår udelukkende i [klub1]s almenvelgørende eller på anden måde almennyttige momsfrie aktiviteter.

[forening1] fører et selvstændigt regnskab over midlerne og anvendelsen af midlerne i forhold til formålet.

Hvis [forening1] opløses, vil [forening1]s aktiver udelukkende overgå til [klub1]s ungdomsafdeling.

Skattefri forening

[forening1] har ved stiftelsen søgt om skattefrihed, hvilket blev bevilget ud fra foreningens formål.

Medlemmer

[forening1]s medlemmer er de spillere og deres forældre, som har betalt et livsvarigt kontingent på 100 kr. til [forening1] (100 kr. pr. familie). Medlemmerne er altså alt overvejende de samme som spiller i eller har børn, som spiller i [klub1].

Afholdelse af aktiviteter

[klub1]s [forening1] afholder en række forskellige aktiviteter, herunder kan for 2010 nævnes nedenstående aktiviteter, hvor [klub1]s [forening1] leverer varer eller ydelser mod vederlag. Disse aktiviteter nævnes, da der i de påtænkte dispositioner er tale om lignende aktiviteter.

Kaffevognen

Den primære indtægtskilde er en kaffevogn på [...] , som bestyres af [klub1] . Alle klubbens hold passer kaffevognen i alt 16 søndage i perioden maj-september. Fra kaffevognen sælges smurte rundstykker, hjemmebagte kager, kaffe, the, juice og vand. Kagerne bages af forældre og spillere og doneres til [forening1].

I 2010 har kaffevognen også været bemandet i [...] ved et Skt. Hans arrangement, som [by1] Kommune ikke længere havde midler til at stable på benene. Arrangementet blev lavet i samarbejde med [klub1] og [spejdere] og var åbent for alle.

Loppetorv [...]

Der afholdes også indendørs loppetorv i [...] 1-2 gange i løbet af vintersæsonen, og i den forbindelse har [forening1] også stået for salg af rundstykker, kage, kaffe, juice og vand. Ved en enkelt lejlighed har [forening1] haft en stand med salg af primært brugt børnetøj doneret af [klub1]s medlemmer.

Periodevist hal-salg

I november 2010 har [forening1] ligeledes stået for salg af frugt, rundstykker, kage, vand, kakao og kaffe/the 2 søndage med mange hjemmekampe for [klub1]s hold i [...] hallerne. Der var på disse dage ingen forpagter af hallernes café. Det vil sige, at hallernes café var lukket.

Frivillig arbejdskraft fra forældre

Der har været indtægter fra seniorspillere samt forældres arbejde med nedtagning af scene og andet forefaldende arbejde til koncerter med bl.a. Celine Dion.

På samme vis har ungdomsspilleres salg af lodder for Børnehjælpsdagen også været en indtægtskilde.

[forening1] har diverse andre indtægtskilder i form af donationer m.v., som ikke er omfattet af denne anmodning om bindende svar.

Anvendelse af midler

Alle de midler, som [klub1] [forening1] indsamler og får som overskud fra aktiviteter anvendes til almenvelgørende eller på anden almennyttige formål, herunder f.eks.:

Betaling for stævnegebyrer for spillerne
Afholdelse og støtte til afholdelse af sociale arrangementer for klubbens spillere
Julehygge hos de mindste spillere
Foredrag om ”kost og præstation” for klubbens spillere

Særlige baggrundsoplysninger til brug for eventuel besvarelse af spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares med ”Nej”, ønsker spørger at ændre sine vedtægter således, at det uden nogen form for tvivl fremgår, at hele [klub1] [forening1]s overskud udelukkende anvendes til de almenvelgørende og almennyttige formål i [klub1].

Vedtægternes § 2 vil herefter se sådan ud:

§ 2. Forenings formål

Foreningens formål er udelukkende at støtte ungdomsafdelingen i [klub1] ([klub1]) økonomisk, herunder at uddybe det sociale netværk mellem børn, forældre og [klub1].

Det vil sige, at det i vedtægterne positivt med særskilt paragraf nævnes, at hele overskuddet tilfalder almenvelgørende og almennyttige formål blandt spillerne i [klub1]. I praksis ændrer ordlyden af vedtægterne ikke noget, da foreningens overskud og midler i dag udelukkende anvendes til disse formål.

(...)”

Herudover fremgår det bl.a. af foreningen [forening1]s (herefter kaldet foreningen) vedtægter, at medlemskab er åbent for enhver, som ønsker at støtte [klub1]s ungdomsafdeling, og at indmeldelse sker ved at indbetale et indmeldelsesgebyr på 100 kr., jf. § 3. Det følger af § 4, at foreningen årligt afholder generalforsamling, hvor der vælges en bestyrelse, ligesom det fremgår, at der aflægges regnskab. Der er ifølge § 7 regler for bemyndigelser og tegningsretter. Der er også en opløsningsbestemmelse, jf. § 10.

SKATs afgørelse

SKAT har besvaret de stillede spørgsmål 1 og 2 med et ”nej”.

Af SKATs begrundelse fremgår følgende:

”Spørgsmål 1

Det er SKATs opfattelse, at foreningen ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

(...)

Som det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, kan almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger vælge momsfritagelse for salg af varer og ydelser i forbindelse med foreningens aktiviteter, hvis man opfylder en række betingelser.

(...)

Af Momsvejledning 2011 – 1, afsnit D.11.22 fremgår blandt andet følgende om fritagelsesbestemmelsen:

(...)

Landsskatteretten har i SKM2004.444.LSR truffet afgørelse om, at en fond, der er registreret i Erhvervs- og selskabsstyrelsen som erhvervsdrivende med det formål at indkøbe, producere og videresælge gaveartikler, papirvarer og lign., og hvis overskud skulle udloddes til almenvelgørende/humanitære formål, ikke kunne anses for omfattet af reglerne om momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21). Med henvisning til lovbemærkningerne til lovforslaget (L 137) til momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, udtalte Landsskatteretten, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, må antages at have hjemmel i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk,. 1, litra o, og at bestemmelsen derfor skal fortolkes i overensstemmelse hermed. De velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., der er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 22, skal derfor foretage transaktioner af de i direktivbestemmelsen nævnte art med tilknytning til hospitalsbehandling m.v., social sikring og bistand, beskyttelse af børn og unge, uddannelse og undervisning, organisationer af politisk, fagforeningsmæssig, filantropisk og lignende karakter, sport og kultur. Da fonden ikke foretager sådanne transaktioner som omhandlet i direktivet, og da det forhold, at fondens overskud i følge vedtægterne skal anvendes til almenvelgørende og/eller humanitær støtte ikke er omfattet af direktivbestemmelsen, kunne fonden ikke momsfritages for sine leverancer.

Med samme begrundelse svarede Skatterådet nej til et spørgsmål om, hvorvidt en forening var fritaget for moms, jf. § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), for modtagne sponsorbidrag. Foreningen ansås ikke for selv at udføre velgørende aktiviteter i momslovens forstand, men havde karakter af en støtteforening. Se evt. SKM2009.176.SR . Det bindende svar er indbragt for Landsskatteretten.

[...]

Det er vores opfattelse, at [forening1] er en selvstændig forening, da man har egne vedtægter. Som det fremgår af foreningens vedtægter § 2 er formålet at støtte ungdomsafdelingen i [klub1] (herefter forkortet som [klub1]) økonomisk, samt at uddybe det sociale netværk mellem børn, forældre og [klub1]. Alle, som ønsker at støtte [klub1] kan blive medlem.

De foreninger m.fl., der kan momsfritages for deres salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter i henhold til § 13, stk. 1, nr. 21, er de foreninger, som har vedtægtsbestemte formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter.

Som nævnt ovenfor anses formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter som værende bl.a. amatøridrætsarbejde. Nærværende foreningens formål er dog ikke amatøridrætsarbejde, men derimod gennem foreningen at støtte en anden forenings amatøridrætsarbejde – nemlig [klub1]s ungdomsafdeling. Spørgers overskud fra de forskellige aktiviteter anvendes dermed ikke til egne velgørende sports- og idrætsaktiviteter.

Det er dermed også vores opfattelse, at foreningen er en støtteforening til en idrætsklub. Dette kan ikke i sig selv anses som velgørende eller på anden måde almennyttig i forhold til momsfritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 21.

Svaret på spørgsmål 1 er herefter ”nej”.

Spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at spørger heller ikke vil være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, hvis foreningens vedtægter § 2 ændres, således at det fremgår, at formålet er ”udelukkende ” at støtte amatøridrætsarbejdet i [klub1]s ungdomsafdeling.

Foreningen vil fortsat være at betragte som en støtteforening til en idrætsklub, da foreningen ikke anses for selv at udføre velgørende aktiviteter i momslovens forstand.

Svaret på spørgsmål 2 er herefter ”nej”.”

Foreningens opfattelse

Foreningen har nedlagt påstand om, at de bindende svar på spørgsmål 1 og 2 ændres fra et ”nej” til et ”ja”.

Der er bl.a. henvist til begrundelse i anmodning om bindende svar, hvoraf det bl.a. fremgår:

” (...)

Det er vores opfattelse, at [klub1]s [forening1]s levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelse af aktiviteter, er omfattet af momsfritagelsen i momsloven § 13, stk. 1, nr. 21.

(...)

I forslag til lov om ændring af momsloven i 2001 (L137 / ” Lovf som fremsat Till.A 3273” fremgår det blandt andet, at forslaget indebærer, at foreningers momsforhold i større grad kommer til at svare til deres skatteforhold.

Under forslagets almindelige bemærkninger findes følgende bemærkning:

Regeringen mener også, at det skal være lettere at drive forening i Danmark. Derfor vil regeringen reducere de administrative byrder for foreningerneog løse nogle af de økonomiske problemer.

Det er regeringens opfattelse, at det frivillige arbejde er uundværligt. Det frivillige foreningsliv skal have de bedst mulige betingelser for at udføre detarbejde, som er til gavn for os alle. De mange ildsjæle, der yder en meget stor indsats, skal have mulighed for at koncentrere sig om det frivillige

foreningsarbejde, og ikke bruge al deres energi på bureaukrati.”

I forslagets bemærkninger fremgår videre følgende relevante citater, som vi henviser til i argumentationen længere nede:

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, (...)”
Til illustration kan nævnes, at en idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt.

Salg af mad- og drikkevarer, badges, tørklæder m.v. i forbindelse med afholdelse af et stævne, klubkamp eller lignende klubaktiviteter vil være aktiviteter i tilknytning til klubbens formål og dermed være omfattet af fritagelsen. Ligesom almindelige sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklame m.v. vil være omfattet.

Afholder en idrætsklub f.eks. en julebasar eller en sommerfest vil denne aktivitet ligeledes være omfattet af fritagelsen, idet sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde til indsamling af midler til foreningens primære formål.”

”Salg af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af den foreslåede fritagelse, idet der i så fald er tale om almindelig erhvervsmæssig og dermedmomspligtig virksomhed. Dette gælder uanset om overskuddet anvendes fuldt ud til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Med salg af forretningsmæssig karakter tænkes først og fremmest på salg fra et fast salgssted som en kiosk, et cafeteria, en sportsshop eller lignende.

Afgørelsen af hvorvidt der er tale om et fast salgssted skal træffes ud fra en konkret vurdering.

Elementer som salgsstedets indretning, åbningstider, kundekreds, varesortiment m.v. vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt der er tale om salg forretningsmæssig karakter.

Salg fra et lokale, hvor indretningen er af permanent karakter, og hvor der er faste åbningstider, der følger de almindelig butiksåbningstider, indikere, at der er tale om salg fra et fast salgssted. Derimod vil faste åbningstider fastsat under hensyntagen til klubbens aktiviteter ikke indikere salgfra et fast salgssted.”

”Det er en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens velgørende eller almennyttige formål. Med overskud menes overskud efterafholdelse af udgifter, idet der i øvrigt kan henvises til praksis herom efter lovens § 13, stk. 1, nr. 18.”
”Det er endvidere en betingelse, at overskuddets anvendelse skal kunne dokumenteres. Efter selskabsskatteloven er foreninger skattepligtige. Anvendesforeningens overskud imidlertid fuldt ud til foreningens velgørende eller på anden måde almennyttige formål, betaler foreningen ikke skat.”

Omkring betingelsen ”almenvelgørende eller på anden måde almennytte foreninger” samt, at ”overskuddet anvendes til foreningen eget formål”

Det fremgår af SKATs Momsvejledning 2011-1, afsnit D.11.22, at ” Afgrænsningen af de formål, der efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 21, anses for at være af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter, følger praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, vedrørende momsfritagelse for velgørende arrangementer.

Det følger videre af SKATs Momsvejledning 2011-1, afsnit D.11.18, at velgørende eller på anden måde almennyttige formål f.eks. kan være forebyggende børne- og ungdomsforsorg og amatøridrætsarbejde.

[klub1]s [forening1] har følgende vedtægtsbestemmelse i § 2 omkring foreningens formål:

Foreningens formål er at støtte ungdomsafdelingen i [klub1] (herefter forkortet som [klub1]) økonomisk, samt at uddybe det sociale netværk mellem børn, forældre og [klub1].

Som det fremgår af sidste punkt ovenfor omkring fremsat lovforslag, er foreninger skattefri, hvis overskud fuldt ud anvendes til foreningens velgørende formål. [forening1] er som tidligere nævnt skattefri ud fra dens formålsbestemmelse. Denne form for skattefrihed underbygger det forhold, at [forening1]s overskud anvendes til foreningens velgørende formål.

Som nævnt i fremsatte lovforslag (L137) tilsigter ændringen, at der skal gælde momsfrihed, når der er skattefrihed for en forening. Dette taler for, at [forening1] også skal kunne sælge varer ved aktiviteter uden moms.

[forening1] er en forældreforening under [klub1]. [klub1] skriver således på [klub1]s hjemmeside www.[klub1].dk: ”I [klub1] har vi en forældreforening, der hedder ’[forening1]’.

[forening1]s overordnede formål er ifølge vedtægterne:

at støtte ungdomsafdelingen i [klub1]
at uddybe det sociale netværk mellem børn, forældre og [klub1]

Disse to formål af almennyttig karakter udleves ved, at midler anvendes til f.eks.:

Stævnegebyrer for spillerne
Sociale arrangementer for klubbens spillere
Julehygge hos de mindste spillere
Foredrag om ”kost og præstation” for klubbens spillere

Skatterådet har i SKM2009.176.SR udtalt, at spørger selv ikke udfører velgørende eller på anden måde almennyttige aktiviteter. Dette var begrundelsen for, at Skatterådet ikke var enig med spørger i, at foreningens aktiviteter var momsfri efter dagældende Momslov § 13, stk. 1, nr. 22.

I den omtalte sag fremskaffede en selvstændig forening midler, der skulle uddeles til almenvelgørende eller på anden måde almenvelgørende formål, fortrinsvist til støtte for børn i Bolivia.

Spørgers forhold i SKM2009.176.SR på specielt dette område adskiller sig fra [forening1]s forhold i og med, at [forening1] er en forening i [klub1] og ikke blot en ekstern uafhængig støtteforening, som det gjorde sig gældende i SKM2009.176.SR. Hvis [klub1] ophørte med at eksistere, ville [forening1] også ophøre. [forening1] kan altså ikke som en forældreforening i [klub1] blot finde noget andet velgørende at støtte.

I [forening1] er det spillerne selv i ungdomsklubben, som står i Kaffevognen ved aktiviteter på [...]. Det er også spillernes forældre, som yder arbejdsindsatsen ved aktiviteter som f.eks. koncerter, hvor [forening1] får et beløb for at nedtage scenen efter koncerten.

[forening1]s medlemmer er netop spillerne i [klub1] og deres forældre. De har betalt et livsvarigt kontingent på 100 kr. til [forening1]. Hvis [forening1] ikke involverede og engagerede de unge spillere i arbejdet for at indsamle midler til klubbens arbejde, kunne alternativet være, at det momsfrie kontingent blev forhøjet tilsvarende.

En forhøjelse af det momsfrie kontingent ville ikke have den samme almenvelgørende effekt, som opstår i [forening1]s arbejde. Som medlem af [forening1] deltager de unge spillere selv aktivt i aktiviteterne – og dermed er de unge spillere selv med til at gøre det muligt, at de kan deltage i stævner og holde klubben kørende. De unge lærer herigennem at tage et ansvar for klubben i stedet for, at forældrene blot betaler et større momsfrit kontingent.

Dette taler for, at [forening1]s aktiviteter skal momsfritages på samme måde, som hvis [klub1] selv havde gennemført aktiviteterne, da de indsamlede midler udelukkende går til det almenvelgørende arbejde i klubben.

[forening1] fungerer reelt som en del af [klub1] og er dermed en af de foreninger, som det var meningen skulle omfattes af lovforslag og senere lovændring i 2001, hvor den generelle momsfritagelse for foreninger blev diskuteret og gennemført.

Omkring betingelsen om, at levering ikke må være af forretningsmæssig karakter og ikke være konkurrencefordrejende

Som det er beskrevet under baggrundsoplysninger, sælger [forening1] varer ved forskellige aktiviteter. [forening1]s salg er ikke af forretningsmæssig karakter men er kendetegnet ved at ske ved konkrete aktiviteter.

(...)

[forening1]s lejlighedsvise salg følger åbningstiderne for de aktiviteter, de følger. Således har [forening1] ikke åbent hver dag f.eks. mellem 10-22 som cafeer og andre, der sælger samme type varer. [forening1]s salg er i det hele i overensstemmelse med ovenstående definition af, hvornår et salg ikke er af forretningsmæssig karakter.

[forening1]s salg fremkalder af samme grund ikke en konkurrencefordrejning ligesom [forening1] ikke anvender bevidst lave priser (pga. momsfrit salg) for at udkonkurrere eventuelle konkurrenter.

Særlig argumentation i forbindelse med eventuel besvarelse af spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares med ”Nej”, ønsker spørger at ændre sine vedtægter med henblik på at undgå enhver mulig misforståelse omkring foreningens anvendelse af midler og overskud.

Det vil altså af vedtægternes § 2 fremgå, at formålet udelukkende er at støtte arbejdet i amatørsportsklubben, hvilket er et formål, som kan momsfritages efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 21.

I praksis ændrer ordlyden af vedtægterne ikke noget, da foreningens overskud og midler i dag allerede udelukkende anvendes til disse formål. Afhængigt af SKATs besvarelse af spørgsmål 1, kan der dog i dag være et behov for en mere teoretisk præcisering af formålsbestemmelsen.”

Det er bl.a. ydereligere anført, at det er SKATs afgørende begrundelse, at foreningens eget formål ikke er amatøridrætsarbejde, men atforeningen er en støtteforening, hvis formål er at støtte en anden forenings amatøridrætsarbejde.


Konsekvensen heraf er, at midler fra ensartede aktiviteter vil blive momsbelastet på forskellig vis på trods af, at alt overskud uanset, hvordan aktiviteterne er organiseret, udloddes til almenvelgørende aktiviteter. Overskuddet er altså øremærket til amatøridrætsarbejde, selvom foreningen i første omgang udlodder overskuddet til håndboldklubben, som herefter skal bruge midlerne på amatøridrætsarbejde.


SKAT udtaler vejledende i forbindelse med afvisningen af de bindende svar på spørgsmål 3, at foreningens aktiviteter kunne omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, hvis foreningen bliver en underafdeling under en amatøridrætsforening.


Ud fra en formålsbetragtning af momsloven og momssystemdirektivet bør foreningens aktiviteter kunne momsfritages efter momslovens § 13, stk., 1, nr. 21, da hele overskuddet fra aktiviteterne anvendes til amatøridrætsarbejde. Foreningens organisering og tilhørsforhold som selvstændig forening eller f.eks. underafdeling til håndboldklubben bør ikke være afgørende for, om aktiviteterne kan momsfritages eller ej.


SKATs bindende svar medfører en skævhed i momssystemet og det velgørende arbejde, i og med at indtægter fra foreningens almenvelgørende aktiviteter skal belastes med moms, og det skal overskud fra selve håndboldklubbens velgørende arbejde ikke. Samme arbejde udføres, samme personer udfører arbejdet og samme formål støttes, men pga. organisering skal foreningens indtægter momsbeskattes ifølge SKAT.


Det er ikke afgørende for vurderingen af, om aktiviteter er momsfri eller ej, om aktiviteterne udføres af [forening1] som forening eller af en amatøridrætsforening. Det essentielle er, at alt overskud udloddes til amatøridrætsarbejde, og at formålet er, at alle midler skal udloddes til amatøridrætsarbejde.

Det har ikke været lovgivers intention at indskrænke omfanget af indtægterne ud fra en snæver for- tolkning af momsloven § 13, stk. l, nr. 21. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget i 2001 har lovgiver primært lagt vægt på, at de momsfri aktiviteter ikke må have en konkurrenceforvridende effekt, ligesom det har været afgørende for lovgiver, at al overskud af aktiviteter går til almenvelgørende formål.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.”

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, litra 21, at følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

”21) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.”

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o, at medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

”o) levering af ydelser og varer, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages udelukkende til egen fordel, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning”.

Bestemmelsen fandtes tidligere i 6. momsdirektiv artikel 13, punkt A, litra o, om fritagelse for visse former for virksomhed af almen interesse.

Af forarbejderne til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 (tidligere nr. 22), som blev indført ved lov nr. 291 af 15. maj 2002, fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Den nye bestemmelse om momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, som regeringen nu foreslår, har baggrund i bestemmelsen om momsfritagelse i 6. momsdirektivs art. 13 (A) (1) (o) (...) om fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse. Ifølge art. 13 (A) (1) (o) er det en udtrykkelig betingelse, at fritagelsen ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Betingelserne for anvendelse af de gældende regler i momslovens § 18, stk. 1, nr. 18 om momsfritagelse for velgørende arrangementer er fastsat for at hindre, at fritagelsen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, idet § 13, stk. 1., nr. 18 ligeledes har baggrund i 6. momsdirektivs art. 13 (A) (1) (o).

(...)

Afgrænsningen af, hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige ændres ikke ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, således at de foreninger m.fl., der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22.

(...)”

Af bemærkningerne til momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 (nu 17), som blev indført ved lov nr. 375 af 18. maj 1994, fremgår det, at fritagelserne i § 13 er fastsat i overensstemmelse med 6. momsdirektiv og svarer til direktivets artikel 13 om afgiftsfritagelser i indlandet.

EF-domstolen har i en række domme udtalt, at momsfritagelser skal fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige afgiftspligtige princip.

Afgrænsningen af begrebet ”almenvelgørende eller på anden måde almennyttige” er ifølge bemærkningerne til lov nr. 291 af 15. maj 2002 den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 (nu nr. 17).

Da fritagelserne i momslovens § 13, herunder momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 (nu nr. 17), ifølge bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994 er fastsat i overensstemmelse med 6. momsdirektiv og svarer til direktivets artikel 13, må begrebet ”velgørende eller på anden måde almennyttige formål”, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 (nu nr. 17), fortolkes i overensstemmelse med direktivet.

Efter direktivet er det bl.a. en betingelse, at leveringen af varer og ydelser præsteres af et organ, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n). Heraf følger, at alene varer og ydelser, der præsteres af de organer, hvis transaktioner er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, er omfattet af begrebet. Det er endvidere en betingelse efter direktivet, at de indsamlede midler anvendes til egen fordel, det vil til fordel for de i bestemmelsen nærmere opregnede aktiviteter af almen interesse.

Foreningens formål er ifølge vedtægterne at støtte ungdomsafdelingen i [klub1] økonomisk og at uddybe det sociale netværk mellem børn, forældre og håndboldklubben, og foreningen har indtægter fra bl.a. salg af mad- og drikkevarer samt levering af arbejdskraft i forbindelse med koncerter. Foreningen er derfor ikke momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, hvorfor foreningen allerede af den grund ikke kan fritages i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Til det af repræsentanten anførte om, at foreningen er en forening i håndboldklubben og ikke en ekstern uafhængig støtteforening, bemærker Landsskatteretten, at foreningen er en selvstændig forening bl.a. med egne vedtægter, egen ledelse og egne medlemmer.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs besvarelse af de stillede spørgsmål.