Kendelse af 20-01-2014 - indlagt i TaxCons database den 28-02-2014

Sagens emne

SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar vedrørende udgifter til opførelse af en staldbygning og et gårdanlæg, idet SKAT har anset de pågældende udgifter for helt eller delvis ikke at vedrøre den momspligtige virksomhed, men derimod indehaverens private bolig.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden driver landbrugsvirksomhed med svineavl under virksomhedsnavnet "[virksomhed1]".

Virksomheden drives fra adresserne [adresse1], [...], [by1] og [adresse2], [by2] og indehaves af [person1].

2006 - Udgifter til byggeri:

Virksomhedens indehaver har i perioden 2005-2007 opført et nyt stuehus på adressen [adresse1] efter det tidligere stuehus er blevet nedrevet og fjernet efter en brand. Ifølge en BBR-meddelelse indeholder hovedbygningen 504 m² beboelse og består af 15 værelser, 2 toiletter, 2 badeværelse og køkken, samt at hovedbygningen har 10 kviste og 4 skorstene, ligesom der til hovedbygningen tilhører en garage på 120 m².

Ifølge virksomhedens regnskab er den samlede byggeudgift opgjort til 3.248.250 kr.

Virksomheden har i perioden 2006-2007 opført et nyt staldanlæg, værksted og møderum på adressen [adresse2]. Udgifterne til byggeriet er bogført med i alt 14.986.527 kr., og der er desuden bogført udgifter til inventar med 5.936.552, således at de samlede udgifter er bogført med 20.923.079 kr.

SKAT har ved en efterfølgende kontrol af virksomhedens regnskabsmateriale vedrørende byggerier konstateret et antal fakturaer fra håndværkere og leverandører af materialer, hvor der som leveringssted er anført [adresse1].

Der er tale om fakturaer udstedt af "[virksomhed2]", "[virksomhed3]" og arkitektfirmaet "[virksomhed4] A/S". Disse fakturaer er bogført på byggekontoen for driftsbygninger på [adresse2] med i alt 361.671 kr., ekskl. moms.

Derudover har SKAT konstateret en faktura af 24. juli 2006 fra "[virksomhed5]", hvor det på fakturaen er anført, at leveringsstedet er "[adresse1] in [by2]". Det fremgår videre, at der er tale om arbejde udført i forbindelse med "Verblendung Carport", og at fakturabeløbet udgør EUR 52.777, hvoraf momsbeløbet udgør EUR 10.555. Det samlede fakturabeløb uden moms kan omregnes til 316.680 kr.

Fakturabeløbet er bogført på byggekontoen for driftsbygninger på [adresse2].

Indehaveren har vedrørende denne faktura forklaret overfor [Skatteankenævnet], at fakturaen faktisk vedrører ombygning af udbygninger på [adresse2], hvor der blev bl.a. blev bygget en dobbelt garage. Virksomhedens indehaver har herefter anført, at det anførte postnummer på fakturaen er korrekt, mens adressen er forkert. Det er videre anført over for skatteankenævnet i brev af 15. maj 2012, at indehaveren flere gange forgæves har rettet henvendelse til leverandøren for at få bekræftet dette. Dette har virksomhedens repræsentant gentaget over for Landsskatteretten i brev af 18. juni 2013.

Skatteankenævnet har sin afgørelse om, hvorvidt fakturabeløbet kan indgå i afskrivningsgrundlaget anført, at det fremgår af luftfotos over ejendommen [adresse2], at der i 2006 lå den oprindelige bebyggelse med 4 længer, hvoraf den ene længe, som var sammenhængende med stuehuset, lå dér, hvor dobbeltgaragen ligger i dag. Det er videre anført, at på luftfotoet fra 2008 er længerne fjernet, men at der på billedet fortsat resterer noget bygning dér, hvor garagen ligger i dag, og at der på luftfotoet fra 2010 ses den færdige garage i den størrelse den har efter ombygningen.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse nægtet at medregne fakturabeløbet til afskrivningsgrundlaget, da fakturaen er anset for at vedrøre [adresse1]. Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den pågældende faktura er udstedt til levering på [adresse1], og at der er tale om murerarbejde på en garage, ligesom garagen på [adresse1] er opført/ændret fra 2004-2006, mens fakturaen er udstedt den 24. juli 2007. Endelig er der lagt vægt på, at der ifølge et luftfoto over ejendommen [adresse2] ikke ligger en garage, hvor murerarbejdet er udført i 2006, men kun de oprindelige længer, og at et luftfoto fra 2008 sammenholdt med et luftfoto fra 2010 viser, at garagen på [adresse2] langt fra er fuldført.

Det fremgår af et sagsnotat fra SKAT, at der frem til udsendelse af SKATs forslag til ændring af virksomhedens afgiftstilsvar, har været følgende sagsforløb:

SKAT har den 18. april 2011 udsendt et forslag til afgørelse om ændring af virksomhedens momstilsvar for 2006.

2008 - Udgifter til etablering af gårdanlæg:

Virksomheden har i 2008 opført et gård- og haveanlæg for i alt 1.103.472 kr., inkl. moms. Virksomheden har i forbindelse med bogføringen henført 25 % af beløbet til byggekontoen for [adresse1], svarende til 275.868 kr. Det resterende beløb på 662.083 kr., ekskl. moms, er overført til virksomhedens afskrivningsgrundlag vedrørende [adresse1].

[Skatteankenævnet] har i sin afgørelse nægtelse af afskrivninger for de pågældende udgifter på 662.083 kr. anført, at gårdspladsens udformning og stil med brosten og stenbede er sammenhængende med hovedbygningens placering og stil og ligger i umiddelbar tilknytning til hovedbygningen. Driftsbygningerne ligger derimod et stykke væk. Ifølge luftfoto fører to veje til driftsbygningerne - én fra indkørslen til gårdspladsen og én fra den eksterne vej direkte til driftsbygningerne, og vejene til driftsbygningerne skal kunne belastes med tunge køretøjer, f.eks. svinetransporter.

Det er videre bemærket, at der på [adresse2] er direkte indkørsel til driftsbygningerne fra ekstern vej, hvorved der ikke er belæg for at antage, at leverancer kun kan leveres/hentes på hovedbygningens gårdsplads. Derudover er anført, at der ikke er fremlagt nærmere oplysninger om hovedbygningens repræsentative formål, omfanget heraf og sammenhængen med driften.

SKATs afgørelse

Afgiftstilsvaret for 2006 og 2008 er forhøjet med henholdsvis 153.175 kr. og 148.968 kr., i alt 302.143 kr.

2006 - Udgifter til byggeri:

Der er konstateret bilag, hvor leveringsadressen er anført som [adresse1] (stuehus), mens udgifterne er bogført på byggekontoen for driftsbygningerne på [adresse2].

Der er desuden konstateret bilag, hvor det er anført, at skalmuring med 8.400 stk. sten er foretaget på carport (faktura-adresse [adresse1]), hvor udgifterne ligeledes er bogført på byggekontoen for driftsbygninger [adresse2].

Virksomhedens indehaver har oplyst, at [virksomhed9] har leveret mursten til stuehuset, men ifølge [virksomhed2]s faktureringer fremgår det, at de har leveret mursten til adressen [adresse1].

De pågældende udgifter skal anses for utvivlsomt at vedrøre stuehuset, og udgiftsbilagene er således fejlkonteret på byggekontoen for driftsbygningerne og overføres i stedet for til byggekontoen for stuehuset.

Dette medfører, at afskrivningsgrundlaget reduceres tilsvarende med 612.701 kr.

De pågældende udgifter er således virksomhedens momspligtige aktiviteter uvedkommende, og der kan herefter ikke indrømmes momsfradrag med momsbeløbet heraf efter momslovens § 37, stk. 1, svarende til 153.175 kr.

Fejlkonteringen skal anses for groft uagtsomt, og afgiftstilsvaret kan således ændres, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3).

Efter mødet den 11. januar 2011, anses sagen for belyst i et sådant omfang, at der kan opgøres en ændring af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Derfor forhøjes afgiftstilsvaret for 2006 med 153.175 kr.

2008 - Udgifter til etablering af gårdanlæg:

Det pågældende gårdanlæg skal anses for primært at være opført i forbindelse med stuehuset på [adresse1].

Der er foretaget fuldt momsmæssigt fradrag af de pågældende udgifter med 165.521 kr., selvom størstedelen af udgifterne vedrører anlæg omkring stuehuset.

Der kan dog kun indrømmes skønsmæssigt momsfradrag af de pågældende udgifter, der vedrører den momspligtige aktivitet, jf. momslovens § 39, stk. 5, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Den andel, der kan henføres til anlæg omkring staldbygningerne, kan skønsmæssigt ansættes til 10 %.

Der kan herefter kun godkendes momsfradrag med 16.553 kr.

Derfor forhøjes afgiftstilsvaret for 2008 med 148.968 kr.

Din opfattelse

2006 - Udgifter til byggeri:

Der er nedlagt principal påstand om, at der skal indrømmes momsfradrag for udgiften til byggeri med 153.175 kr.

Der er nedlagt subsidiær påstand, om at SKATs afgørelse nægtelse af momsfradrag for de omkonterede byggeudgifter skal annulleres, da betingelsen for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 2006 efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 3) ikke er opfyldt.

Der er nedlagt mere subsidiær påstand om, at SKATs afgørelse nægtelse af momsfradrag for de omkonterede byggeudgifter skal annulleres, da betingelsen for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 2006 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 ikke er opfyldt.

2008 - Udgifter til etablering af gårdanlæg:

Der er nedlagt påstand om, at der skal indrømmes momsfradrag med 50 %, svarende til 82.761 kr.

2006 - Udgifter til byggeri:

Det er principalt anført, at den pågældende faktura ikke er påklaget ikke er påklaget til Landsskatteretten vedrørende klagen over skatteankenævnets om ændring af afskrivningsgrundlaget, fordi det ikke har muligt at få leverandøren til at komme med en udtalelse om stedet for udførelsen af det konkrete arbejde.

Dette er dog ikke udtryk for, at det anerkendes, at arbejdet er udført på stuehuset, men kun en erkendelse af, at det ikke er muligt at løfte bevisbyrden for det modsatte.

Det forhold, at der i skattesagen er opgivet at gøre indsigelser mod flytningen af den pågældende faktura, kan ikke tages som udtryk for, at indsigelserne vedrørende moms er opgivet, ligesom indsigelserne vedrørende momstilsvaret på de øvrige regninger er opgivet.

Det er subsidiært anført, at det er en betingelse for at ændre momsfradraget efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3) at der foreligger et groft uagtsomt forhold.

Hvad angår de fejlkonterede fakturaer er der kun tale om få fakturaer med et samlet begrænset beløb i forhold til byggeriernes størrelse. Derfor kan der højst være tale om et uagtsomt forhold. Det skal i den forbindelse understreges, at virksomhedens indehaver har gjort, hvad han kunne for at oplyse sagen og dermed medvirket til, at de pågældende fejl blev fundet.

I forhold til fakturaen fra "[virksomhed5]", er forholdet langt uden for området for grov uagtsomhed, idet fakturaen er medregnet i momsgrundlaget ud fra en overbevisning om, at det var korrekt, men det har dog ikke været muligt at løfte bevisbyrden herfor.

Det er mere subsidiært anført, at SKATs forslag til ændring af virksomhedens afgiftstilsvar for 2006 skal anses for at være fremsat efter udløbet af reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Tidspunktet for SKATs kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, skal vurderes ud fra objektive kriterier i forhold til, hvornår SKAT med rimelighed må tilregnes denne kundskab.

Det forhold, at myndighedens sagsbehandling har været langsommelig eller langtrukken, og det af denne årsag ikke har været muligt at fremkomme med forslag til ændring af afgiftstilsvaret, kan og må alene belaste myndigheden, når den afgiftspligtige person loyalt og rettidigt har tilsendt SKAT det ønskede materiale.

Det fremgår således af sagen, at SKAT allerede i marts måned 2010 er blevet tilsendt det materiale, der ligger til grund for forhøjelsen af afgiftstilsvaret for 2006.

Der er efterfølgende fremsendt yderligere materiale til SKAT, ligesom SKAT efterfølgende har foretaget kontrolbesøg og besigtigelse.

SKAT burde dog allerede ved en gennemgang af det fremsendte materiale i marts måned 2010, have været i stand til at konstatere grundlaget for forhøjelsen af afgiftstilsvaret for 2006, idet det senere fremsendte materiale er forbundet med de skattemæssige forhøjelser og ikke den afgiftsmæssige forhøjelse for 2006.

Vurderingen af SKATs kundskabstidspunkt bør derfor baseres på, at SKAT forholdsvis kort efter den 26. marts 2010 rimeligvis kan forventes at være bekendt med, at afgiftstilsvaret for 2006 var angivet for lavt, og dermed må reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 løbe kort efter denne dato.

SKATs forslag til ændring af virksomhedens afgiftstilsvar blev udsendt den 18. april 2011, og hvis SKAT skulle have været berettiget til at anvende suspensionen af forældelsen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, skulle forholdet først være kommet til SKATs kundskab den 18. oktober 2010.

Dette ville betyde, at SKAT skulle have anvendt ca. 6,5 måneder på at gennemgå bilagsmaterialet og konstatere om der var grundlag for at rejse krav om efterbetaling.

En sådan sagsbehandlingstid kan ikke forklares med sagens omfang eller kompleksitet, men må karakteriseres som langsommelig med den konsekvens, at den lille fristregel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 ikke kan anses for overholdt.

2008 - Udgifter til etablering af gårdanlæg:

Det er hertil anført, at gårdanlægget anvendes erhvervsmæssigt til modtagelse af diverse leverancer, herunder sæd, vacciner og medicin, der opbevares i særlige fryse- og kølebokse i garageanlægget på [adresse1]. Der leveres således sæd 4 x ugentligt, medicin leveres 1 x ugentligt, vaccine leveres hvert 14. dage, reservedele leveres 1 x ugentligt, ligesom leverancer af kontorartikler med fragtmand også sker til hovedbygningen.

Desuden anvendes gårdanlægget erhvervsmæssigt i forhold til kontor- og personalefaciliteterne i hovedbygningen, herunder afholdes der personalemøder i hovedbygningens mødelokale 1-2 gange ugentligt, ligesom alle møder med rådgivere og kunder foregår i mødelokalet.

Den erhvervsmæssige anvendelse efter momslovens § 39, stk. 5 kan fastsættes til 50 %, og der bør derfor indrømmes momsfradrag med 82.761 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om udsendelse af varsel om ændring af afgiftstilsvaret:

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3), at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 kan en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Regler om fradrag for udgifter til byggeri m.v.:

Det fremgår af § 37, stk. 1 i den dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 om merværdiafgift, herefter benævnt momsloven), at virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Det følger af momslovens § 38, stk. 2, at for varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 39, stk. 1, at afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Efter bestemmelsens stk. 5 kan afgift vedrørende anlæg, reparation og vedligeholdelse og lign. af anden fast ejendom end bygninger fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 eller 2, jf. dog § 40, stk. 1.

2006 - Udgifter til byggeri:

Det lægges til grund, at der er konstateret et antal fakturaer vedrørende levering af ydelser og råmaterialer, som er bogført i virksomheden med i alt 361.671 kr., og at der på de pågældende fakturaer er anført [adresse1] som leveringssted, som er adressen for indehaverens private bolig.

Det lægges desuden til grund, at der ikke er anført nogen dokumentation til støtte for, at de pågældende fakturaer faktisk vedrører virksomhedens driftsbygninger på adressen [adresse2].

Retten finder på den baggrund, at det ikke er godtgjort, at de pågældende ydelser og råmaterialer kan anses for faktisk at være anvendt til brug for opførelsen af virksomhedens nye driftsbygninger. Det er derfor berettiget, at SKAT har nægtet momsfradrag herfor efter momslovens § 37, stk. 1.

Det lægges vedrørende fakturaen fra "[virksomhed5]", der er bogført i virksomheden med 316.680 kr. til grund, at det fremgår af fakturaen, at leveringsstedet er [adresse1], og at det forklaret, at fakturaen faktisk opførelse af en dobbeltgarage på [adresse2]. Det lægges videre til grund, at det fremgår af skatteankenævnets afgørelse vedrørende nægtelse af at medregne fakturaen til virksomhedens afskrivningsgrundlag, at luftfotos over [adresse2] fra 2006 kun viser de oprindelige længer, og at luftfotos fra 2008 viser, at den pågældende dobbeltgarage endnu ikke er færdigopført.

Retten finder på den baggrund, at det ikke er godtgjort, at de pågældende ydelser og råmaterialer omfattet af fakturaen kan anses for faktisk at være anvendt til opførelsen af den pågældende dobbeltgarage. Det er derfor berettiget, at SKAT har nægtet momsfradrag herfor efter momslovens § 37, stk. 1.

Hvad angår betingelsen for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, lægges det til grund, at virksomheden har bogført udgifter vedrørende indehaverens private bolig på byggekontoen vedrørende den momspligtige virksomhed.

Retten finder, at denne fejlpostering må karakteriseres som et groft uagtsomt forhold, og at den ordinære frist for ændring af virksomhedens momstilsvar for 2006 således kan anses for suspenderet efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det lægges til grund, at det fremgår af SKATs sagsnotat om sagsforløbet, at der efter modtagelse af regnskabsmateriale fra virksomheden i marts måned 2010 efterfølgende bl.a. har været afholdt et møde den 13. oktober 2010 med virksomhedens indehaver og revisor og foretaget en besigtigelse samme dato af [adresse2] og [adresse1], og at det blev aftalt, at der skulle indsendes yderligere materiale til SKAT. Det lægges desuden til grund, at SKAT den 11. januar 2011 har haft endnu et møde med virksomhedens indehaver og revisor, hvor indehaveren nærmere har redegjort for byggeriet og fremlagt yderligere materiale.

Retten finder på den baggrund, at SKAT først efter mødet den 11. januar 2011 havde det fornødne samlede kundskab om de oplysninger, der ligger til grund for ændringen af virksomhedens momstilsvar for 2006. SKAT har udsendt et forslag til ændring af virksomhedens momstilsvar for 2006 den 18. april 2011, og dermed skal forslaget anses for at være udsendt inden udløbet af 6 måneders fristen herfor i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Den påklagede afgørelse om ændring af virksomhedens momstilsvar med 153.175 kr. stadfæstes derfor.

2008 - udgifter til etablering af gårdanlæg:

Det lægges indledningsvis til grund, at SKAT i sin afgørelse har anset de pågældende udgifter for delvis at vedrøre anlæg af anden fast ejendom til brug for virksomhedens levering af momspligtige varer og ydelser, og at SKAT skønsmæssig har fastsat gårdanlæggets brug i den momspligtige virksomhed til 10 % efter momslovens § 39, stk. 5, jf. § 38, stk. 2.

Retten finder på baggrund af de fremførte forklaringer om brugen af gårdanlægget i forbindelse med udøvelsen af virksomhedens aktiviteter, at der ikke er grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn på 10 %.

Den påklagede afgørelse om ændring af virksomhedens momstilsvar med 148.968 kr. stadfæstes derfor.