Kendelse af 06-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Klagen skyldes, at SKAT har ændret afgiftstilsvaret for perioden 1. juli 2007 til 31. december 2007 med 7.545.542 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, for anskaffelsen af en båd. SKAT har herved ikke anset klageren for at have til hensigt at drive selvstændig økonomisk virksomhed med bådudlejning.

Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse, jf. begrundelsen nedenfor (dissens).

Faktiske oplysninger

Klageren købte den 15. oktober 2007 båden ”[x1]” af [virksomhed1] A/S. Båden blev overdraget til klageren ved kaj i [by1].

På tidspunktet for anskaffelsen af båden var båden registreret i skibsregisteret på Cayman Island.

Båden er en luksuriøst indrettet lystyacht, bygget af [virksomhed2] i 2002, og ombygget i 2005. Båden vejer over 100 bruttoregistertons og er 33 meter lang. Klagerens repræsentant har oplyst, at det er et lovkrav for at sejle båden, at der er en besætning på minimum 3 mand, hvoraf der skal være en kaptajn og en styrmand, og begge skal have en særlig godkendt uddannelse. Der er tale om en uddannelse, som klageren ikke selv har.

Ifølge overdragelsesaftalen blev båden erhvervet for 4.051.000 euro med tillæg af moms i alt 5.063.375 euro.

Af aftale om betaling i henhold til overdragelsesaftale af 15. oktober 2007 fremgår bl.a. følgende:

”Betaling i henhold til afsnit 3.1 sker på følgende vis:

Købesum for elegance 86, M/Y [x2] overført fra [virksomhed2] A/S 15. oktober 20071.800.000

Købesum for anparter i [virksomhed3] GmbH. 3. [virksomhed4] KG overført fra [virksomhed5] A/S 15. oktober 2007 400.419

Købesum for anparter i [virksomhed3] GmbH. 3. [virksomhed4] KG overført fra [virksomhed5] A/S 15. oktober 2007 188.913

Kontant ved underskrift 15. oktober 2007 661.668

Restbetaling til betaling 15. januar 2008 med tillæg af rente i henhold til aftalen2.012.375

I alt5.063.375”

Ved brev af 3. august 2007 skrev klageren til sin revisor vedrørende det dengang påtænkte køb af båden. Vedhæftet var et driftsbudget. Af brevet og driftsbudgettet fremgår følgende:

”Hej [person1],

Som vi har talt om, samt dine undersøgelser desangående, har jeg som nævnt påtænkt at købe båden [x1], jeg har udarbejdet et driftsbudget for båden, det er udarbejdet efter mine bedste overbevisninger, således at det vil vise et realistisk billede af driften.

Men som nævnt er det kun et budget, men båden bliver købt af værftet der har bygget båden, og båden bliver if. købsaftalen opdateret overalt samt bliver leveret som en ny båd, med 2 års garanti på alt.

Derfor forventer jeg heller ikke de store driftsudgifter for mig, og har ”kun” medtaget Euro 80.000,- om året. Hvad der vil ske efter båden har sejlet i 2 år, og garantien udløber, kan jeg af gode grunde ikke kende.

Men eller synes jeg at sagen ser fornuftig ud.

Tanken er at sælge båden efter 3-5 år, da jeg køber den til halv pris af nyprisen, og forventer at jeg har gjort en god handel.

Men selvfølgelig hører jeg gerne dine kommentarer.

Driftsbudgettet er vedlagt.

Venlig hilsen

[person2]”

Charterindtægter anslået minimum i flg. Charterfirma.

Båden skal så i en del af efteråret udlejes i Caribien, her forventer jeg dog kun 4-6 ugers udlejning, da båden skal sejles frem og tilbage på egen køl. Kan den lejes mere ud, vil det kun være en fordel, men jeg har i hele budgettet været forsigtig med kalkulen.

Jeg har ligeledes beregnet en mindre leje end opgivet af mægler, da markedet er helt nyt for os, og jeg har foretrukket at underkalkulere og måske også underbyde andre både, for at komme ind i markedet.

Investeringen vil blive på ca. Euro 4.200.000,- = Dkr. 31.500.000,-

Med ovenstående budget vil der være en forrentning på investeringen på 11,12 %.

Samtidig får jeg solgt min private båd til den investerede pris, hvor jeg ligeledes får denne købesum forrentet med samme procentsats.

Båden købes med dansk moms, som jeg får refunderet, det betyder at jeg skal leje båden ud med moms, jeg har dog ikke kunnet finde ud af om det skal være dansk – fransk – eller spansk – moms, alle myndighederne vil jo nok gøre krav på momsen. Men det må vi finde ud af når vi starter udlejningen.

Men båden vil blive leveret på [Spanien] af [virksomhed2], og vil aldrig blive brugt i Danmark, men kun i Middelhavet og Caribien.”

Der er fremlagt en udateret erklæring fra [virksomhed6], hvoraf fremgår:

” Charter forecast for [x1] 2007

To whom it may concern,

According to the market state and my option it would have been possible to charter the sailing yacht [x1] during the 2007 season for 50 - 55,000 Euros per week with a forecast of 8 – 10 weeks in the Mediterranean with up to 6 weeks based in the winter Caribbean.

This would mean a possible 16 weeks of charter per annum and a gross income of approximately 800.000 Euros income.”

I momsangivelsen for 2. halvår 2007 blev der taget fradrag for købsmomsen af båden. Dette indebar, at angivelsen var negativ med 7.571.450 kr., hvilket medførte en udbetalingskontrol fra SKATs side. Af telefonnotat fra den kontrolførende fremgår bl.a.:

”Det negative momstilsvar skyldes, at der er købet en båd – [x1] – fra [virksomhed1] A/S cvr. [...1] (se notat på dette nr.) Det er meningen, at båden skal udlejes i Middelhavet i sommerhalvåret og i Caribien i vinterhalvåret. Virksomheden ’[virksomhed7] LtD skal varetage udlejningen begge steder. Lige pt. ligger båden i [...] for sidste istandsættelse, når båden er endelig sejlklar indgås der kontrakt med et udlejningsbureau. Det kommer til at koste i nærheden af 300.000 kr. af leje båden for en uge.

Det har fremgået, at [person2] selv har til hensigt at anvende båden et par uger om året, og derfor mente jeg ikke der kunne indrømmes fuld fradrag for den indgående afgift, jf. ml. § 38, stk. 2, men med henvisning til bl.a. Lennatz-dommen er der mulighed for at anvende udtagningsreglerne. Jeg har spurgt virksomhedens rådgiver [person3], [virksomhed8], hvorledes man vil værdiansætte det beløb, der skal beregnes udtagningsmoms af. Det kunne han ikke umiddelbart svare på, men man vil når det blive aktuelt, søge om et bindende svar.

Angivelsen antaget.”

Efterfølgende er foretaget en egentlig kontrol på baggrund af en ransagning hos [virksomhed1] A/S. Denne kontrol førte til nærværende sag.

Umiddelbart efter købet af båden skulle denne sejles fra [by1] til [Spanien]. [person4] fra [virksomhed1] A/S deltog i den første del af sejladsen og stod af i [by2]. Klageren deltog ligeledes og stod selv af i [by3] men gik ombord igen i Gibraltar. Her blev det konstateret, at der var mange problemer under sejladsen til [Spanien]. Efter ankomsten til [Spanien] blev de konstaterede mangler påtalt over for [person4], der lovede at udbedre disse. Da den nødvendige udbedring ikke skete, hævede klageren handlen den 9. februar 2008.

[virksomhed1] A/S anlagde voldgiftssag mod klageren den 30. april 2008 med påstand om, at klageren tilpligtes at betale restkøbesummen 2.012.375 euro. Voldgiftsretten afsagde kendelse den 18. marts 2010, hvoraf fremgår, at der ikke var grundlag for at hæve handlen, men klageren blev tilkendt et forholdsmæssigt afslag på 350.000 euro.

Båden er solgt igen ultimo 2010 for 1.950.000 euro.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår følgende vedrørende de faktiske forhold, herunder hvad der er gået forud for overdragelsen af båden samt hvad der efterfølgende er sket:

”16.10.2007 indgås byttehandel mellem [virksomhed1] A/S v/[person4] og dig om udveksling af følgende aktiver:

Herudover betaler du kontant 661.668 EURO samt restbeløbet 2.012.375 EURO til betaling pr. 15.01.2008.

Den tidsmæssige gennemgang kan oplistes således:

09.09.2006 [virksomhed10] sælger privat lystyacht af mrk. "Fairline 58 Squadron" for

750.000 €. Båden er 58" og bygget i 2002.

09.09.2006 [virksomhed10] køber privat lystyachten "[x2]" af mrk. "Elegance" for en pris af 1.682.000 €. Båden er 68" og bygget i 2003.

15.05.2007 [virksomhed7] meddeler på internet, at de er blevet autoriseret forhandler for båden [x1]. På hjemmesiden fremgår under punktet "historiske salgspriser i 2007" at salgsprisen i 2007 er ændret fra 7.900.000 EURO til 6.950.000 EURO. Disse priser kan bekræftes på andre brokeres hjemmesider f.eks. [...com] (Italiensk)

30.06.2007 Salgsvurdering for vindmøllen "[x3]" angives til 2.623.000 EURO. Salgsvurdering er udarbejdet af [virksomhed11] A/S.

30.06.2007 Salgsvurdering for vindmøllen "[x4]" angives til 2.326.000 EURO. Salgsvurdering er udarbejdet af [virksomhed11] A/S.

16.08.2007 I email til [virksomhed2] A/S opgør du friværdien i vindmøllerne til 1.577.000 EURO og værdien af båden "[x2]" til 1.800.000 EURO i alt 3.377.000. Samtidig anføres: "Nu mangler jeg "bare" godt 2 mio. EURO, det bliver for meget, medmindre du kan lokke [person4] til at investere i en helikopter, der i øvrigt en kunde til den på EURO 1.800.000,-. Så er der "kun" 300.000,­ imellem os, det er til at finde ud af.. Problemet er jo at det vil blive beskattede midler, selvom vi nedskriver effekterne, er det mange "private" penge der skal bruges".

16.08.2007 I email fra [virksomhed2] A/S svarer [person4]. "Forstår jeg det rigtigt at du foreslår en handel på vilkår:

2 stk. Møller 1.577.000 (egenkapital)

1 stk. Elegance 1.800.000

1 stk. Helikopter 1.800.000

Kontant 333.000

I alt 5.500.000 ??

Der er et lån i båden hos [virksomhed12] i [UK] på ca. 3,5 mio. € som kan overtages hvis du er interesseret og på den måde få yderligere kapital fri."

16.08.2007 Du svarer på email til [person4] følgende:

"Det ser ud til at blive en blandet landhandel, men kan du leve med den, kan jeg også. Lige et par opdateringer, som vi selvfølgelig skal tilrette endeligt. Vi er enige om priser på dine og mine værdier, dog vil det nok være fair overfor dig, at du bruger dine folk til at konfirmere mine værdier, de er velkommen til at kontakte mig og eller min revisor, for at få de ønskede oplysninger.

Båden kender du garanteret en der kan værdisætte, det samme if. dine oplysninger gælder for møllerne. Der har du jo også en professionel vurdering fra [virksomhed11], dem har jeg sendt til [person5] på mail ...

...Jeg formoder at vi er enige om ovennævnte, de økonomiske tilpasninger, vil vi sammen udføre, således at vi opnår det optimale for os begge"

17.08.2007 I email korrespondance aftaler du prøvesejlads, idet du skriver: "Det vil passe min hustru at gennemgå og prøvesejle [x1] den 28. august, vi vil være hos jer samme tid, bekræft venligst hvis det er i orden."

24.08.2007 Aftale mellem [person2] og [virksomhed5] A/S hvoraf fremgår at du køber samtlige aktier i [virksomhed1] A/S for € 3.500.000

Sept. 2007 [virksomhed7] udgiver deres magasin "Onboard". Heri annonceres båden [x1] til salg for en pris af 6.950.000 EURO.

03.09.2007 I email bekræfter du salg af vindmøllerne til [virksomhed2] A/S . Heraf fremgår blandt andet følgende: "Det er rigtigt at jeg har solgt møllerne til [virksomhed2]. Prisen er også rigtig, den skyldes specielle årsager"

05.09.2007 I email til [virksomhed2] A/S skriver du:

"Min kone mener at navne [virksomhed10] A/S samt [virksomhed13] A/S således at vi ordet holdning.

Der går en færge den 16. september kl. 10.00 fra [...], så er jeg hos jer kl. ca. 11.15, hjem kl. 18.00"

07.09.2007 I email til [virksomhed2] skriver [person2] følgende:

"...Med hensyn til at købe et dansk selskab der herefter ejer et selskab på Cayman, ville du tale med [person4]. Jeg har i mellemtiden også forsøgt at undersøge det, men der er ikke mange jeg kender, der umiddelbart kan løse knuden. Jeg har også talt med [virksomhed14] i Frankrig, de oplyser: at for at få momsfritagelsen skal båden være ejet af et selskab, så langt så godt. Dette selskab skal helst ikke have navne sammenfald med ejeren, således at hvis ejeren er ombord med en charterkontrakt, så skal han ikke charter den af ham selv, det vil tolderne ikke bryde sig om.

Så løsningen efter min bedste overbevisning må være: Jeg køber privat selskabet på Cayman Island af Jer, omdøber det til "[virksomhed15]" der så ejer og udcharter [x1].

Der bliver lavet en charter aftale med [virksomhed14]s der står for charter. Når jeg selv bruger den bliver der udfærdiget en charterkontrakt mellem [virksomhed15] og mig, der viser at en rimelig charter betaling, er indbetalt til [virksomhed15]s konto.

Nu ejer jeg privat et selskab på Cayman Island, det kan det danske skattevæsen "måske" ikke blande sig i. Skattevæsenet oplyser at man skal betale skat der hvor pengene tjenes, hvis en dansker rejser til Frankrig og bosætter sig der, skal han betale skat til Danmark hvis pengene tjenes der...".

11.09.2007 Internt notat fra [virksomhed2] A/S hvoraf fremgår at:

16.09.2007 [virksomhed17] udarbejder "Bilag til aftale af 24. august 2007 mellem [virksomhed5] A/S og [person2]" om overdragelse af den samlede aktiekapital i [virksomhed1] A/S -heraf fremgår at du pr. 15/10-2007 køber aktiekapitalen i selskabet [virksomhed1] A/S for 3.500.000 EURO. Selskabets eneste aktiv er båden [x1] og det eneste passiv er en bankgæld til [finans1], [UK] på 1.000.000 EURO.

Købesummen berigtiges således:

15.10.2007 Betales kontant1.150.000 EURO

Samtlige anparter i [virksomhed3] 3 og 11 550.000 EURO

Båden - [x2]1.800.000 EURO

I alt3.500.000 EURO

28.09.2007 I email til [virksomhed2] skriver [person2] følgende:

"Der ser nu ud til at ske noget med oprettelse af selskab. Du får lige en kopi af spørgsmål og svar, så du kan komme med dine evt. kommentarer inden en evt. oprettelse.

Jeg har bedt om at oprette selskabet med kapitalen som der skal betales for [x1], jeg nævner ikke noget om det lån på Euro 1 mill, der skal overtages.

Altså bliver aktierne værdisat som 100 stk. der skal udgøre købesummen. Min kone får 40 % jeg resten".

01.10.2007 I brev til [virksomhed1] A/S behandler advokatfirmaet [virksomhed18] de skattemæssige og momsmæssige overvejelser omkring salg af [x1]. Af advokatfirmaets sagsfremstilling side 5 fremgår følgende:

"Skattemæssigt kunne begge parter således have en interesse i at nedskrive overdragelsessummerne for vindmøller og båd på den ene side, og for [x1] på den anden side, da dette for køberen af [x1] ville indebære en lavere beskatning, og for [virksomhed1] A/S et større fradragsberettiget tab. En sådan disposition ville imidlertid indebære en strafbelagt overtrædelse af skattekontrolloven ..."

10.10.2007 I email til [virksomhed2] skriver [person2] følgende:

"...Med hensyn til momsen skulle jeg oprindelig købe båden fri for moms, med officiel overdragelse på Gibraltar til et af mig oprettet selskab til formålet.

Mig bekendt er der heller ikke pt. betalt moms på båden, da den er indregistreret på Cayman Island.

Nu vil I have den momsregistreret i Danmark, det er for så vidt i orden for mit vedkommende, men jeg agter ikke at indbetale en million Euro i moms, ej heller det låne provenu jeg skal overtage. I skulle foranledige at det i båden værende lån på Euro 3,5 mill, skulle reduceres til Euro 1. mio., som jeg skulle overtage..."

10.10.2007 Statsautoriserede revisor [person6] ([virksomhed19] -[by4]) skriver i email til [person2] følgende:

"...Det er en ny oplysning, at båden befinder sig i Danmark, så vores tidligere drøftelser om import ind i EU er ikke længere relevante. Der er udelukkende tale om et dansk salg, idet båden befinder sig i Danmark, og fordi båden tages i brug i Danmark. Det gælder uanset om båden momsmæssigt anses som ny eller brugt. Det er derfor også korrekt, at salget skal faktureres med dansk moms ..."

11.10.2007 I email til [virksomhed2] skriver [person2] følgende:

"Jeg har åbenbart allerede et moms nr. privat, revisoren meddeler Told & Skat at det fremover også skal gælde for udlejningsvirksomhed. Nummeret er [...]..."

15.10.07 [virksomhed1] A/S sælger ifølge

faktura 10.005 (bilag l) lystyachten "[x1]"

til [virksomhed15] v/[person2] til en

pris af 4.051.000 EURO med tillæg af moms i alt 5.063.375EURO

16.10.07 Betaling ifølge overdragelsesaftalen

(bilag 2) består af:

[virksomhed2] A/S køber brugt motor­

yacht af mærket Elegance 86,"[x2]" af [person2] ifølge fak­

tura 10.414 (bilag 3) til en pris af 1.800.000 EURO

[virksomhed5] A/S køber vindmølle-

anparter i [virksomhed3] Gmbh

(bilag 4) 400.419 EURO

[virksomhed5] A/S køber vind-

mølleanparter i [virksomhed3] Gmbh

(bilag 5) 188.913 EURO

Kontant 661.668 EURO

Restbeløb til betaling 15/1-2008 2.012.375 EURO

30.01.2008 SKAT får telefonisk oplyst, at årsagen til negativ angivelse for perioden 01.07.2007-31.12.2007 er køb af båd til erhvervsmæssig udlejning

Efter overdragelsen af båden "[x1]" fra [virksomhed1] A/S opstår der uenighed omkring handlen som følge af, at der konstateres fejl/mangler ved båden.

07.02.2008 [person4] bekræfter i email til advokatfirmaet [virksomhed20], at båden [x1] i august 2007 var udbudt til en pris af ca. 7 mio. EURO

09.02.2008 Du foretager ophævelse af handlen og opgør i den forbindelse dit økonomiske krav til 4.501.000 EURO, idet købesummerne vedrørende vindmølleanparterne bliver tillagt en difference på 823.000 EURO for [x3] og 626.000 EURO for [x4], i alt 1.440.000 EURO, der ifølge dig er differencen mellem møllernes reelle værdi og deres værdiansættelse i de separate aftaler om overdragelse af anparter. Værdiansættelsen er foretaget af [virksomhed11] A/S. Der henvises hertil brevets side 2 og 3.

11.02.2008 Ekstraordinær generalforsamling afholdes i [virksomhed1] A/S. På generalforsamlingen besluttes det enstemmigt at selskabets navn ændres til "SEL af 16. oktober 2007 A/S"

22.02.2008 Email fra dig til [person4], hvori du blandt andet skriver:

"Hertil kommer at du fik nedsat møllernes værdi, jeg har i mit regnskab bogført møllerne og båden til de rigtige priser, således har jeg kun været medvirkende til skattesvig for dit vedkommende, dette vil ikke være hensigtsmæssigt at dette kommer frem. Dette kan formodentlig medføre en bøde, men jeg har ikke i mit firma foretaget nogen form for skattesvig".

11.03.2008 Du indleder ved fogedretten i [by1] sag om etablering af fogedforbud imod:

Endvidere ønskes foretaget arrest i båden "[x2]".

04.04.2008 Retssagen omkring fogedforbud gennemføres ved fogedretten i [by1].

I retsprotokollen er du citeret for følgende:

Side 5:

"De (læses som dig og [person4]) blev enige under din forudsætning, at [person4] ville tage vindmølleanparterne og hans (læses som din) båd i bytte. Værdien af disse aktiver blev nedskrevet"

Side 6:

"[person4] foreslog den værdimæssige nedskrivning af aktiverne, og det havde også betydning for ham selv til formindskelse af genvundne afskrivninger. De sparede begge skat"

Advokat [person7] er citeret for følgende:

Side 8:

"Det var ikke afklaret, om handlen skulle ske kontant eller ved overgivelse af andre aktiver, der værdimæssigt modsvarede restkøbesummen. Der var således i begyndelsen tale om muligheden for en byttehandel. Prisen blev nedsat fra 5,5 mio. til 4 mio. EURO."

[person4] er citeret for følgende:

Side 9:

"Han (læses som [person4]) havde ingen interesse i at reducere aktivernes værdi; forslaget kom fra [person2]."

I parternes procedure anføres af modparten:

Side 10:

"Handlen har slet ikke karakter af forbrugerkøb når henses til de forudgående drøftelser og den værdimæssige nedskrivning af aktiver"

14.04.2008 Du taber sagen idet Fogedretten afviser påstanden om fogedforbud/arrest.

30.04.2008 [virksomhed1] A/S indleder voldgiftssag ved voldgiftsretten i [by1] med påstand om at du tilpligtes at betale restkøbesummen 2.012.375 EURO.

30.04.2008 [virksomhed5] A/S sælger vindmøllerne [x3] og [x4]. Overtagelsesdato er fastsat til 31.12.2007. SKAT er bekendt med, at der her handles til de foretagne vurderingspriser af 30. juni 2007.

09.06.2008 Du indleverer svarskrift til voldgiftssagen. Af svarskriftets pkt. 2.3 fremgår følgende:

"I forbindelse med indgåelsen af overdragelsesaftalen og tillægsaftalen af 16. oktober 2007 var det mellem parterne aftalt, at værdien af kommanditandelene i de to tyske vindmølleselskaber skulle ansættes til en værdi, som var EUR 1.449.000 lavere end den reelle markedsværdi, og at købesummen for "[x1]" skulle nedsættes tilsvarende"

30.07.2008 Båden "[x2]" af mærket Elegance 86 udbydes af [virksomhed2] A/S til salg via [virksomhed21] til en pris af 1.795.000 EURO.

04.08.2008 Du og [virksomhed9] ApS fremsender stævning på [virksomhed2] A/S og [virksomhed5] A/S.

På side 5 heri anføres:

"I forbindelse med indgåelsen af den nye købsaftale og tillægsaftalen var det mellem parterne aftalt, at værdien af kommanditandelene i de to tyske vindmølleselskaber skulle ansættes til en værdi, som var EUR 1.440.000 lavere end den reelle markedsværdi, og at købesummen for [x1] skulle nedsættes tilsvarende."

03.09.2008 SKAT modtager kopi af udkast til charteraftale

22.09.2008 SKAT modtager kopi af udarbejdet budget

23.11.2009 Skatterådgiver [person8] fra selskabet [virksomhed22] udtaler til avisen "[avis1]", "...it was estimated that about ten per cent of the value of a yacht was spent each year in keeping it in a port, so a £10 million yacht would attract spending of about £1 million annually".

15.12.2009 Ved brev og sagsfremstilling af samme dato, er der foretaget høring i h. t. afskrivningslovens §45 for så vidt angår størrelsen af salgssummen for [x3] henholdsvis [x4] samt anskaffelsessum for [x1].

22.12.2009 [person2] anmoder om forlængelse af fristen for fremkomst af bemærkninger til Skattecentrets forslag til afgørelse af 15. december 2009.

Forslagene vedrører selskaberne [virksomhed9] ApS, [virksomhed23] ApS af juli 2005 samt [person2].

Skattecentret forlænger svarfristen til 7. februar 2010.

04.01.2010 [person4] meddeler telefonisk, at han har gennemlæst sagsfremstillingen vedrørende salget af [x1]. Den aftalte prisreduktion var på [person2]s foranledning og skyldes at der i de vindmøller som skulle modtages som delvis betaling var en stor skattemæssig avance.

Vindmøllerne er efterfølgende solgt til koncernekstern køber.

12.02.2010 Af email fra advokatfirmaet [virksomhed20] fremgår at voldgiftsretten er fremkommet med følgende tilkendegivelse:

"Voldgiftsretten konkluderede at [person2] ikke var berettiget til at hæve. Der forelå efter rettens opfattelse ikke væsentlige mangler i køberetlig forstand der berettigede hertil. Udestående punkter iht. opdateringslisten var ikke at betragte som mangler. Hverken konkurslovens § 58 eller aftalelovens § 30 kunne begrunde en ophævelse.

Derimod fandt retten bl.a. med baggrund af forklaringerne og i henhold til [virksomhed24]s rapport at [person2] var berettiget til et forholdsmæssigt afslag der skønsmæssigt kunne fastsættes til EUR 350.000.

Samlet blev [person2] dømt til at betale EUR 1.343.205 med procesrenter af 1 mio. Euro fra 15 oktober 2007 og af 343.205 Euro fra 15 januar 2008.

Endvidere skal [person2] betale dkk 500.000 i sagsomkostninger, medens voldgiftsrettens omkostninger i alt dkk 850.000 skal betales af hver part med halvdelen.

Voldgiftskendelse vil foreligge senest d 8 marts 2010 og med betaling 14 dage herefter."

23.02.2010 Ingen yderligere bemærkninger modtaget fra sagens parter. SKAT træffer i relation til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 15. december 2009 (Bilag 6)

18.03.2010 Voldgiftsretten afsiger kendelse om, at der ikke var grundlag for at ophæve handlen.

17.06.2010 Du anlægger sag mod konkursboet med henblik på at få voldgiftskendelsen tilsidesat

07.01.2011 SKAT udsender forslag til afgørelse mht. momsmæssige reguleringer for året 2007, idet den civile retssag ikke er afsluttet.”

Syn og skøn

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen har der været afholdt syn- og skøn. Af syns- og skønsrapporten fremgår følgende:

” Syns- og skønsrapport i sag nr. [...] [person2] mod SKAT

Retten har udnævnt undertegnede syns- og skønsmænd i ovennævnte sag.

[person9]

[person9] er Charter og Yacht Manager, og er i dag ansat hos [virksomhed25], [...] i Frankrig.

[person10]

[person10] er statsautoriseret revisor og skattepartner i [virksomhed26] i Danmark.

Opgavefordeling

I relation til besvarelsen af de stillede spørgsmål 1-11 i syn- og skønstemaet, er disse primært besvaret af [person9].

[virksomhed25] har herudover udarbejdet budgettet for den omhandlede periode fra oktober 2007 til og med december 2008. Budgettet er aflagt i euro, og alene delvist oversat til dansk.

[person10] har deltaget i hele processen, herunder i de indledende møder med sagens parter, møde med [person9] i Danmark med henblik på afklaring og baggrundsoplysninger til brug for [person9]´s besvarelse. [person10] har efterprøvet den indre talmæssige sammenhæng i budgettet, ligesom budgetoplysningerne i besvarelserne er afstemt til budgettet.

Syn- og skønstemaet

Ifølge skønstemaet er vi anmodet om besvarelse af nedenstående spørgsmål 1-11:

Faktuel beskrivelse af båden (spørgsmål 1)

[x1]” (i øjeblikket [x5]) er en 33 meter lystyacht med sejl bygget på [virksomhed27] og oprindelig leveret i 2002. Lystyachten kan rumme op til 6 gæster i tre kahytter: To dobbelte kahytter, og en dobbeltkabine. Der er indkvartering til rådighed for op til 5 besætningsmedlemmer.

Det er opfattelsen, at ”[x1]” var velegnet som lystyacht til charter på tidspunktet for købs-forhandlingerne. Båden er velindrettet med pæne gæsteområder, både indvendig og på dækket. Salonen, som er i forskudt plan, er stor nok til, at gæsterne ikke får fornemmelsen af at falde over hinanden. Ligeledes er dækområderne tilstrækkeligt store til, at gæsterne kan sprede sig eller være sammen. Agter cockpittet er overdækket, hvilket er ideelt, når vejret er dårligt.

[x1] kan bære en 4,2 meter jolle, som er placeret i et forsænket område på fordækket. Dette er en passende størrelse jolle for en 33 meter lang lystyacht. I det forsænkede område findes en jacuzzi, som også er en fordel med henblik på charter.

Selv om det er vanskeligt at afgøre ud fra de nuværende billeder, så ser det ud som om, den løbende rigning til sejlene ligger udenfor gæsteområdet. Dette gør det sikkert for gæsterne, når lystyachten er i sejlads. Charterkunder kan ofte være nervøse, når sejlene er oppe, især hvis der er små børn i nærheden.

Efter det oplyste har [x1] en sejlhastighed på 10 knob (formodes at være mindre end dens ydeevne). 10 knob er en pæn fart for en lystyacht.

Den eneste ulempe er, at det maksimale antal sovepladser er begrænset til 6 personer. [x1] ville have været mere salgbar, hvis der var plads op til 8 gæster.

Chartermarkedet havde i 2007 oplevet en betydelig vækst i de foregående syv år, primært på grund af ekspansion på det østeuropæiske marked. Efterspørgslen efter lystyachter til charter var temmelig udbredt på det tidspunkt. Mange lystyachtejere valgte at stille deres både til rådighed for charter på trods af de omkostninger, der var forbundet med at ændre registreringen fra privat brug til kommerciel brug i håb om at reducere nogle af de årlige løbende driftsomkostninger.

Garantiperioden i købsaftalen og købekontrakten er kort omtalt i efterfølgende besvarelse af spørgsmål 3 og 11.

Markedet for lystyachter af den pågældende type og chartermulighederne for ”[x1]” (spørgsmål 2 og 3)

På det tidspunkt hvor [person2] indledte forhandlinger med [virksomhed1] A/S, var 2007 det sidste hele år med fremgang for chartermarkedet før den globale finansielle krise (GFK) i 2008. På det tidspunkt havde efterspørgslen været støt stigende siden 2001 primært med ekspansion i det østeuropæiske marked. Ligeledes var antallet af lystyachter til rådighed for charter støt stigende for at tilfredsstille den øgede efterspørgsel. Det var almindelig kendt, at ordrebøgerne på skibsværfterne var fulde med en lang liste af byggeprojekter, der ventede på at blive igangsat.

Figur 1 nedenfor viser antallet af lystyachter, over 24 meter, leveret siden 2000. Dette viser tydeligt et stigende aktivitetsniveau for nybyggede lystyachter forud for finanskrisen. Chartermarkedet for yachter er således tæt knyttet til byggesektoren.

Figur 1 Antal Lystyachter > 24m) leveret mellem 2001 og 2014 (Superyacht Intelligence)

Der var - og er stadig - to primære sæsonbestemte områder for yachtcharter (1) sommer i Middelhavet og (2) vinter i Caribien. Hver af disse sæsoner har høje og lave perioder, hvor lystyachterne ofte har forskellige charterpriser. Der er også perioder, hvor lystyachterne ikke er til rådighed, fordi de enten er på skibsværft for vedligeholdelse eller er på vej fra Atlanterhavet til Caribien eller tilbage til Middelhavet.

Højsæsonen er månederne juli, august, jul/nytår, og særlige begivenheder som Monaco Grand Prix og Cannes Film Festival. Alle andre måneder betragtes som værende lav sæson med lavere charterpriser.

Sommersæsonen i Middelhavet starter generelt med filmfestivalen i Cannes i maj og fortsætter til den første eller anden uge af september, som falder sammen med skoleferierne.

Vinterperioden starter generelt til jul og fortsætter til slutningen af marts. Oktober og november er generelt dårlige, hovedsagelig på grund af orkansæsonen, der officielt slutter 15. november.

Det er nødvendigt med en omhyggelig vurdering af konkurrencesituationen, lystyachten og ejerens forventninger for at kunne fastsætte en konkurrencedygtig charterpris. I tilfældet med [x1] og [person2] var forventningen, at lystyachten skulle være så optaget som muligt, og at ejeren kun ville bruge den lidt eller slet ikke. Det var rigtigt af hr. [person2] at fastsætte en lav charterpris for at være attraktiv for et større klientel. Taksten pr. uge, i henhold til de modtagne budgetter, var € 40.000 for højsæson månederne og € 30.000 i månederne udenfor sæsonen.

Enhver ny lystyachtejer på markedet må have chartermæglerens tillid for at optimere udlejningen. Dette kan gøres på en række måder:

A. Deltagelse i større chartershow.

MYBA Charter Show: Dette show er i slutningen af april eller begyndelsen af maj i [Italien]. Den første MYBA chartershow var i [by5] i Italien i 1989 og organiseret af MYBA, som er en professionel sammenslutning af lystyachtmæglere placeret i Frankrig. Dette MYBA charter-show er dedikeret til charterbranchen og er ikke åbent for offentligheden. Det gør det muligt for hovedagenter at vise deres lystyachter frem og give chartermæglere uhindret adgang til at inspicere hver lystyacht og møde besætningen. Under showet forventes et udvalgt antal chartermæglere at blive inviteret ombord til frokost og få mulighed for at smage maden og få kendskab til kvaliteten af den service, der tilbydes. Registreringsafgiften for [x1] i 2008 ville have været i størrelsesordenen € 2.500, heri er ikke medregnet udgifterne til kaj, vand og elektricitet. Udgifter i tilknytning til en frokost og cocktails til mæglere vil være i størrelsesordenen € 1.500.

[...] Yacht Charter Show: Dette show er i begyndelsen af december i [...] og ligger ved [virksomhed28], [...] og [...]. Showet er lig det i MYBA i [Italien] og uden offentlig adgang. Registreringsafgiften for [x1] ville have været i størrelsesordenen $ 1.500, ikke medregnet kaj, el og vand. Udgifter i tilknytning til frokost og cocktails til mæglere vil være i omegnen af $ 1.500.

B. Erfaren og kvalificeret besætning

En af de vigtigste faktorer for en vellykket charter er besætningen. En professionel, stabil og erfaren besætning vil i de fleste tilfælde overskygge eventuelle mangler ved selve lystyachten. De tre vigtigste besætningsmedlemmer på en lystyacht som [x1] vil være kaptajnen, chefstewardessen og kokken. Eftersom [x1] forventes at være til rådighed for charter i Middelhavet og Caribien, ville det være nødvendigt med fuld besætning hele året, og ikke kun efter behov som foreslået i budgettet fra [person2].

Kaptajnen skal have de gyldige certifikater, som er nødvendige for at håndtere [x1]. Dette varierer afhængigt af størrelsen af fartøjet, og hvilket flag fartøjet er registreret under. Det er afgørende for kaptajnen at have kendskab til de tilsigtede cruiseområder for at kunne rådgive charterkunder om rejseplaner og eventuelle specifikke krav, der måtte opstå.

Kokken skal kunne lave mad af topkvalitet og imødekomme eventuelle særlige krav til maden, som kunden og hans/hendes gæster måtte have.

Besætningen skal have de rette kvalifikationer som fastsat af den flagstat, hvor båden er registreret. Dette sikrer, at den generelle sikkerhed på lystyachten er intakt i tilfælde af uheld.

For eksempel kan en kommerciel lystyacht, mindre end 300 T og under Cayman Islands flag have følgende Safe Manning Certifikat:

C. Fotoshoot og brochure

Enhver vellykket charter ville i 2007 have haft en professionel fotoserie. De fleste fotoserier vil omfatte professionelle fotografier af modeller, der skildrer atmosfæren ombord. Fotoserien vil omfatte billeder, både indefra og udefra, og illustrere livsstil og vise detaljer ombord. En helikopter kan være påkrævet for at tage luftfotos.

Når billederne er taget og behandlet, hyrer man et reklamebureau til at designe, udarbejde og trykke brochuren. For en lystyacht som [x1] ville man forvente en 8-siders brochure, som trykkes i mindst 1.000 eksemplarer. Disse brochurer sendes til børsmæglerselskaber og vil være til rådighed for mæglerne på de enkelte chartershows.

De samlede omkostninger til en brochure, herunder fotos og modeller, afhænger af en række faktorer, men det er erfaringen, at minimumsomkostningerne ville være i størrelsesordenen € 6.000.

D. Udpegning af en hovedagent

En vellykket charter skal have den rigtige hovedagent. Ved læsning af sagens akter var det tydeligt, at [virksomhed14]s skulle udpeges som hovedagent for [x1]. [person9] var hos [virksomhed14]s dengang og føler, at selskabet var det rette valg. Deres speciale var, og har været siden starten, lystyachter af høj kvalitet.

Hovedagenten arrangerer særlige dedikerede begivenheder, således at mæglerverdenen kan se og/eller blive mindet om kvaliteten af lystyachten og besætningen. De anbefaler også, at man inviterer nogle få udvalgte chartermæglere til 3 - 4 dages tur ombord på yachten, så de kan blive fortrolige med og fuldt ud opleve atmosfæren på lystyachten.

Potentielle driftsmuligheder: Scenariet, at lystyachten ”[x1]” ikke var ramt af mangler og derfor ville have indgået i almindelig charterudlejning, selv om lystyachten lå stille på bådværft på [Spanien] i den omhandlede periode (spørgsmål 4-7)

Syns- og skønsmændene bedes tage stilling til, hvad en sædvanlig afskrivningshorisont er på ”[x1]” under forudsætning af løbende god vedligeholdelse.

Budgettet for [x1] fra 1. oktober 2007 til 31. december 2008 er vedlagt (bemærk, at startdatoen i budgettet er 1. oktober 2007 og ikke 15. oktober 2007). Budgettet er udarbejdet af [virksomhed25] konsulenter og efterprøvet af Finance Director hos [virksomhed25] konsulenter, et yacht-administrationsselskab grundlagt i 2001 og er [person9]s arbejdsgiver.

En af de vigtigste ydelser, der tilbydes af [virksomhed25], er økonomistyring. De årlige budgetter er omhyggeligt udarbejdet i samarbejde med ejeren, kaptajnen, yachtmanageren og revisor for lystyachten. Hvis de faktiske tal er tilgængelige for det foregående år, bliver disse også taget i betragtning. Budgettet udarbejdet i forbindelse med denne sag er baseret på en 30 meter kommerciel motorlystyacht i 2007 med 5 besætningsmedlemmer. Budgettet tager hensyn til, at [x1] opererer i Caribien og Middelhavet og den regnskabsmæssige afskrivning er fastsat til 10 % årligt. Det første år løber fra oktober 2007 til september 2008, og det andet år starter oktober 2008.

Budgettet tager også hensyn til garantiperioden på 2 år, som blev forhandlet mellem køber og [virksomhed2]. De anførte vedligeholdelsesomkostningerne er taget fra et lignende fartøj på dette tidspunkt, som var administreret af [virksomhed25].

Brændstofforbruget i det fremlagte budget er også taget fra en lignende lystyacht, som også er til rådighed i Caribien og Middelhavet. Bemærk, at der er ekstra udgifter til smøring af brændstof til jollen.

Som forklaret tidligere var 2008 det sidste år med gode kår for charterbranchen, før GFK ramte lystyachtbranchen i 2008.

Hvis man antager, at [x1] deltog i [...] Yacht Charter Show i december 2007 og havde positive tilbagemeldinger fra mæglere, afspejler tabel 1 nedenfor det absolut maksimalt opnåelige antal dage for vintersæsonen 2007/8, sommeren og den tidlige vinter 2008. Generelt er det dog nødvendigt med 2 - 3 sæsoner for nye lystyachter, før de når deres maksimale potentiale og et regelmæssigt tilbagevendende kundegrundlag.

Tabel 1 Potentielle charterdage 2007 & 2008

Baseret på charterpriser på € 40.000 for højsæsonen og € 30.000 for lavsæsonen, så illustrerer tabel 2 brutto- og nettoindkomst for [x1] under hensyntagen til branchens standardprovision for detail- og hovedagenter:

Tabel 2 Indtægter og provisionsopdeling

Ovenstående tabel giver en bruttoindtægt fra charter på € 594.286 og en nettoindtægt for yachten på € 475.429.

[person9] er ikke corporate ekspert. [person9] forstår, at "ejeren" af [x1] var et selskab registreret på Cayman Islands. I 2007 er det opfattelsen, at de fleste af de store charter lystyachter var i en lignende ejerstruktur og blev drevet kommercielt i EU og i udlandet. På det pågældende tidspunkt var der i EU ikke moms på chartergebyrer optjent i disse typer af konstruktioner, forudsat at lystyachten opfyldte tre kriterier som skitseret af EU. De tre kriterier er:

1. Lystyachten skal være registreret som et kommercielt fartøj,

2. Enhver form for brug af fartøjet er ledsaget af en charterkontrakt,

3. Lystyachten er bemandet permanent hele året.

EU-referencer:

- Rådets sjette direktiv (ændret) nr. 77/388 af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter;

- Rådets direktiv nr. 92/81 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier;

- Forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om bestemmelser for implementering af EF-toldkodeksen (procedure for midlertidig indførsel af transportmidler);

- Artikel 262 og 291 i den franske skattelov;

- B.O.I. 3C-4-03 No. 168 af 22. oktober 2003.

For at [x1] kunne have været registreret på Cayman Islands med et kommercielt registreringsbevis, ville det have været nødvendigt, at lystyachten havde opfyldt alle betingelser for den pågældende certifikatsklasse (f.eks.: Lloyds, Germanischer Lloyd, Rina) og flagstatsbetingelerne, herunder Certificate of Compliance for Large Commercial Sailing and Motor Yachts (certifikatet for store kommercielle sejlads- og motorbåde) (MCA LY2).

For den pågældende virksomhed var der ingen andre særlige omstændigheder end de, der er beskrevet i svaret på spørgsmål 5.

Det der gjorde ændringen, var det globale marked for charter på grund af GFK i slutningen af 2008. Dette havde en alvorlig negativ indvirkning på charterbranchen og den overordnede yachtbranche. Efterspørgslen efter charter faldt drastisk i takt med, at verdens aktiemarkeder faldt.

En særlig effekt af krisen var en gunstig forhandlingsposition hos charterkunderne. Dette betød, at de var i stand til at forhandle bedre charterpriser, og ejerne blev tvunget til at acceptere situationen for at sikre, at deres lystyacht blev booket overhovedet. Ejere, der ikke ville forhandle priser, stod tilbage med åbne kalendere og måtte acceptere større rabatter for at få en charter i stand i sidste øjeblik.

Det fremlagte budget viser klart et tab efter de første tre måneder på € 234.120 og et yderligere tab på € 514.046 i 2008, i alt en negativ indtægt på € 748.116 i de første 15 måneder, inklusiv afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Afskrivningerne for de første 15 måneder er € 496.247. Selv før der er taget højde for afskrivninger i budgettet, ville nettounderskuddet have været € 251.919.

Det er normalt for charterpriser for et fartøj som [x1], at priserne i starten er sat for lavt for at etablere forretningen, hvorefter priserne revideres årligt for at forblive konkurrencedygtige. Dette kunne øge den forventede charterindtægt marginalt i de følgende 3 år. Generelt, og hvis lystyachten bliver en vellykket charteryacht, kunne priserne stige med 3-5 % årligt. Det vil dog normalt blive modsvaret af, at tilbagevendende charterkunder forhandler sig til en rabat. Nye/reviderede charterpriser ville være rettet mod nye forretninger. Det er vurderingen, at selv efter tre års chartervirksomhed for [x1], så ville lystyachten stadig ikke give overskud, hverken før eller efter afskrivning.

I [person9]s 14 år med administration indenfor chartervirksomhed, har han aldrig administreret nogen lystyacht, der har vist et positivt resultat af charterdrift, efter alle udgifter/udlæg er medregnet i de første driftsår. Disse fartøjer er ejet offshore, afregner moms og opererer rent juridisk i EU farvande.

Den eneste lystyacht, som [person9] har administreret, der har givet overskud, var en 65 'sejlbåd, med base i Grækenland / Tyrkiet med en ejer / operatør og 2 sæsonbestemte besætninger. Denne særlige lystyacht blev leveret i 1989, og i de år, hvor [person9] administrerede charteropgaven, havde ejeren været i branchen i over 15 år.

Faktisk drift: Scenariet, at lystyachten ”[x1]” lå stille på et bådværft på [Spanien] i den omhandlede periode på grund af havari (spørgsmål 8-10)

Ser man på budgettet fra [person2] og sammenligner det med det, der er udarbejdet af [person9]s arbejdsgiver, [virksomhed25], har [person2] givetvis undervurderet de årlige omkostninger ved at drive en vellykket chartervirksomhed.

En charteryacht, der skal være til rådighed for dobbeltsæsoner (Middelhavet og Caribien) kræver en komplet besætning på årsbasis. [person2]s budget har kun 3 faste besætninger og ikke 5.

Budgettet tager ikke hensyn til markedsføringsinitiativer, såsom deltagelse i en af de store charter-shows eller fotoshoot og udarbejdelse af en brochure for [x1]. Disse er væsentlige elementer for et vellykket charter.

Charterindtægten i budgettet fra [person2] tager ikke højde for de provisioner, som ejeren har betalt til chartermægleren eller hovedagenten. Disse er henholdsvis 15 % og 5 % og er beregnet på basis af bruttoindkomsten.

Forsikringen i [virksomhed25]s budget omfatter P & I dækning, som er krævet for en kommerciel charteryacht.

Bekræftede charters starter og slutter sjældent i den samme havn, og for det meste er lystyachten nødt til at finde et andet sted at samle det næste hold gæster op. Det kræver også ekstra brændstof.

a. Var driften i 2007 og 2008 præget af specielle forhold, således at disse år ikke karakteriseres som ty-piske driftsår.

b. Har bådudlejningsvirksomheden i senere år ud fra samme kriterier som nævnte under spørgsmål 8 været drevet på en forsvarlig og for virksomheder af denne karakter sædvanlig måde.

a. Her kan påpeges de særlige omstændigheder for [x1]s klargøringsstand. Lystyachten var helt klart dårligt vedligeholdt og var ikke, hvad man kunne antage for en ”ny lystyacht”. Resultatet var et komplet tab af potentiel charteromsætning, da der pågik reparationer. In-spektøren, [virksomhed24], forventede, at det ville tage 12-18 måneder at afslutte repa-rationerne og bringe [x1] tilbage til at være ”som ny”.

b. Bådudlejningsvirksomhed er helt sikkert blevet mere professionel i de seneste år. Dette er sket som et resultat af en række ulykker, som yachtbranchen har reageret på med øget regulering, både selvpålagt og pålagt af myndigheder udefra. Regler for lystbåde har udvik-let sig, nybyggeri skal nu overholde den nyeste MCA Code, LY3 (Large Yacht Code 3. ud-gave) og konventionen om søfarendes arbejdsforhold (MLC), begge indført i 2014. Mand-skabets kvalifikationer, både for det indvendige og det udvendige arbejde, er mere vanske-lige at opnå. Disse ændringer har øget udgiften til drive charteryacht virksomhed, og når ejerne forventer ydedygtig og effektiv drift, hyrer man administrationsselskaber som [virksomhed25] til at håndtere den øgede mængde regler.

I bekræftende fald ønskes oplyst inden for hvilken tidshorisont.

[person9] tror ikke, at den pågældende lystyacht udlejningsvirksomhed kunne have ført til et overskud i 2007 og 2008. Igen, i de 14 år som chartermanager har han kun arbejdet med en lystyacht, der tjente penge til ejeren / operatøren, og det var efter 14 års drift og kaptajnen var også ejeren.

Lystyachtens karakter

Syns- og skønsmændene bedes ved besvarelsen forudsætte, at rekvirenten [person2] ikke har yachtskippereksamen, men har almindeligt lystbådscertifikat til at håndtere motorbåde og mindre sejlbåde op til 19 tons, men ingen praktisk erfaring i at sejle med sejlbåde.

Det er helt normalt, at en ejer køber en lystyacht til privat formål. Faktisk anvendes et flertal af de leverede yachts til privat formål og er ikke til rådighed for charter.

Det er vores opfattelse, at [person2] købte [x1] som en kommerciel lystyacht med henblik på at drive en overskudsforretning. Markedet for charter (og lystyachtbranchen som helhed) var på det tidspunkt meget optimistisk som tidligere nævnt. På det tidspunkt hvor [person2] startede forhandlingerne var der, så vidt bekendt ikke tegn på en finansiel krise i 2008.

[person2] blev ganske enkelt dårligt rådgivet og måske vildledt, da han købte lystyachten som et kommercielt fartøj. Købsaftalen mellem [virksomhed2] A/S og AMP er langt fra de normale standarder i yachtbranchen. Hvis den normale MYBA Memorandom of Agreement var blevet brugt, er [person9] overbevist om, at salget af [x1] til [person2] aldrig ville være blevet gennemført.

Alle de kommercielle lystyachter, som [person9] administrerer, er ejet af et offshore-selskab, er momspligtige og opererer lovligt i hele EU, uanset om den retmæssige ejer er bosat i EU eller ej.

I øjeblikket, og ifølge Superyacht Intelligence ([...com]), er 5.011 yachter med en længde over 24 meter i brug. Pr. 22. januar 2015 er antallet af de lystbåde, der er anført på [...com], (branchens standard charter database kontrolleret af MYBA), og over 24 m, 1.036, ca. 20 % af det samlede antal.”

SKATs afgørelse

SKAT har ændret afgiftstilsvaret for perioden 1. juli 2007 til 31. december 2007 med 7.545.542 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, for anskaffelsen af båden ”[x1]”. SKAT har herved ikke anset klageren for at have til hensigt at drive selvstændig økonomisk virksomhed med bådudlejning.

SKAT har anført følgende begrundelse i sagsfremstillingen:

”Der er SKAT’s primære opfattelse at der efter en samlet vurdering er tale om, at der ved anskaffelsen af båden ”[x1]” er tale om en udskiftning af [person2]’s private lystyacht og at [person2] i den forbindelse ikke driver økonomisk virksomhed.

Dette begrundes blandt andet med følgende:

Den købes, inkl. moms, for 1.682.000 Euro, hvilket i regnskabet om regnes til 12.530.900 kr. Den føres i regnskabet som et privat aktiv.

I forbindelse med købet af [x1] afstås Elegance til en pris af 1.800.000 Eu-ro, hvilket fremgår af betalingsaftale af 16. oktober 2007.

Ved salget af Elegance opgøres en fortjeneste på 881.980 kr. der kapitalfø-res i 2007. Af det personlige formue- og skattemæssige opgørelser 2006 side 7 fremgår det, at der også i 2006 sælges en båd hvorpå der opgøres en fortjeneste 1.303.750. Fortjenesten kapitalføres. Det antages, at denne fortjeneste er opstået ved salg af lystyachten Fairline 58 Squadron. Da beg-ge fortjenester kapitalføres, kan konkluderes, at der er tale om ikke er-hvervsmæssige aktiver.

Dokumentation af det driftsmæssige resultat herunder fremlæggelse af flerårige budgetter er ikke udarbejdet. I det konkrete tilfælde er alene fremlagt et 1-årigt driftsbudget, der på væsentlige områder er mangelfuldt og som klart beviser, at der ikke på noget tidspunkt er udsigt til at den økonomiske virksomhed vil give et overskud, som står i rimeligt forhold til den investerede kapital. I budgettet er således ikke indregnet:

Byretten fastslår følgende:

Sekundært er det SKAT's opfattelse at:

SKAT har endvidere anført følgende efter modtagelsen af bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse:

”Ad forvaltningsakt.

[...]

SKAT har ikke i forbindelse med udbetaling af de negative angivelser været på kontrolbesøg i virksomheden, men alene foretaget en vurdering på baggrund af telefoniske henvendelser suppleret med tilsendt materiale for derigennem at skabe en begrundet overbevisning om, at der kunne ske udbetaling af det negative momsbeløb.

SKAT har således ikke i forbindelse med udbetalingskontrollen foretaget en egentlig prøvelse af den omhandlede aktivitet eller anden godkendelse af regnskabet.

Landsskatteretten og Byretten har i sagerne SKM2003.44.LSR og SKM2009.372.BR taget stilling til tilsvarende problemstillinger.

Endelig skal det fastslås at SKAT først efterfølgende er kommet i besiddelse af de reelle omstændigheder i forbindelse med anskaffelsen herunder at der blandt andet er anvendt fiktive handelspriser.

SKAT afviser på det grundlag rådgivers kommentarer i relation til begunstiget forvaltningsakt.

ad Økonomisk virksomhed

Rådgiver anfører blandt andet:

"Bådudlejningsaktiviteten blev placeret i [person2]s personligt drevne virksomhed. Dette blev resultatet efter en række drøftelser med sælger om forskellige købsmodeller af mere eller mindre eksotisk art. Disse "luftige" overvejelser, der udspandt sig i den mailveksling, som SKAT gengiver i sagsfremstillingen, blev ikke ført ud i livet og bør ikke tillægges vægt, medmindre de kan bidrage til fastlæggelse af faktum. "

SKAT er af den opfattelse at der ikke har været tale om "luftige" arrangementer som ikke blev ført ud i livet, alene af det faktum:

Det anføres at "...SKAT synes at have overset, at [person2] i den føromtalte mailveksling i mail 7. september 2007 klart tilkendegiver, at hvis han skulle ønske at bruge båden selv vil dette skulle ske på normale forretningsmæssige vilkår, hvor der udarbejdes en charterkontrakt med charterfirmaet i forbindelse med en sådan brug. Dette understøtter således, at der er tale om erhvervsmæssig køb af båden..."

SKAT har ikke overset indholdet af denne email, et indhold der bliver interessant når man læser mailen i sin helhed og sætter dette i relief til, hvad der i øvrigt sker omkring anskaffelsen.

Af mailen fremgår:

"Så løsningen efter min bedste overbevisning må være: Jeg køber privat selskabet på Cayman Island af Jer, omdøber det til "[virksomhed15]" der så ejer og udcharter [x1].

Der bliver lavet en charter aftale med [virksomhed14]s der står for charter. Når jeg selv bruger den bliver der udfærdiget en charterkontrakt mellem [virksomhed15] og mig, der viser at en rimelig charter betaling, er indbetalt til [virksomhed15]s konto.

Nu ejer jeg privat et selskab på Cayman Island, det kan det danske skattevæsen "måske" ikke blande sig i. Skattevæsenet oplyser at man skal betale skat der hvor pengene tjenes, hvis en dansker rejser til Frankrig og bosætter sig der, skal han betale skat til Danmark hvis pengene tjenes der...".

Sammenholdes dette med, at selskabskonstruktionen efterfølgende opgives på grund af de skattemæssige konsekvenser, taler sagen for sig selv - der er tale om anskaffelse af en lystyacht til privat anvendelse. Det skal i samme forbindelse pointeres at oplysningerne i den nu fremlagte korrespondance ikke har været præsenteret for SKAT i forbindelse med udbetalingskontrollen i januar 2008, men er fremskaffet af SKAT hos sælger.

Afslutningsvis anføres at:

"... [person2] tidligere har redegjort for omstændighederne omkring købet samt beslutningsgrundlaget for dette. Denne redegørelse findes i et brev til SKAT af 2. september 2008 ..."

SKAT er enig i, at brevet burde havde været oplistet i sagsfremstillingens punkt omkring faktiske omstændigheder. Dette gør imidlertid ikke, at SKAT ikke har forholdt sig til brevets indhold, snarere tværtimod, hvilket direkte fremgår af sagsfremstillingens punkt "4. Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen", hvor SKAT foretager afvisning af den økonomiske realitet bagved arrangementet samt validiteten af "udkast" til indgåede charteraftaler.

Der er således ikke fremkommet nye oplysninger i sagen. Det er fortsat SKAT's opfattelse:

SKAT afviser på det grundlag rådgivers kommentarer i relation til

Økonomisk virksomhed.”

SKAT har i skrivelse af 5. august 2011 bl.a. anført følgende bemærkninger til klagen:

”[...]

Til punktet "Den principale påstand"

SKAT har følgende bemærkninger:

Til punktet "Den subsidiære påstand"

SKAT afviser [virksomhed29]'s subsidiære påstand med henvisning til tidligere fremsatte bemærkninger jf. sagsfremstillingens side 24-25.

Et par enkelte af [virksomhed29]'s bemærkninger giver dog anledning til en kommentar:

[...]”

Til syns- og skønsrapporten har SKAT bl.a. anført, at denne ikke kan tages til indtægt for, at der drives selvstændig økonomisk virksomhed, idet syns- og skønsrapporten alene ses at være af teoretisk / hypotetisk karakter.

Båden har aldrig været udlejet og båden havde mange mangler.

Endvidere er anført, at båden ikke kan anses for at være anskaffet som led i selvstændig økonomisk virksomhed. Der skal ved vurderingen heraf henses til samtlige foreliggende omstændigheder, herunder markedsføring, forretningsplaner m.v. Et driftsbudget dokumenterer ikke, at der er foretaget forberedende handlinger.

Der er bl.a. ikke afsat omkostninger til et charterselskab, transport til Caribien eller foretaget markedsføringstiltag. Der er ikke deltaget i bådshows, lavet brochure eller hyret besætning. Der er alene modtaget lidt momsrådgivning.

Det fremgår endvidere af syns-og skønsrapporten, at der aldrig vil kunne blive tale om et overskud. Der er således ikke tale om, at der kan genereres indtægter af en vis varig karakter.

Til den subsidiære påstand er endvidere anført, at SKAT ikke har foretaget en egentlig materiel prøvelse i forbindelse med udbetalingskontrollen, hvorfor SKAT kan foretage en nærmere prøvelse af, om klageren havde til hensigt at drive selvstændig økonomisk virksomhed. Der er henvist til SKM2003.44.LSR.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klageren havde til hensigt at drive selvstændig økonomisk virksomhed med udlejning (time charter) af båden [x1], og denne hensigt understøttes af objektivt konstaterbare forhold på købstidspunktet. På denne baggrund kan fradraget for købsmoms på 7.545.542 kr. ikke nægtes.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at der ikke kan ske tilbagekaldelse af den begunstigende forvaltningsakt, som godkendelse af den negative angivelse for 2. halvår 2007 er udtryk for.

For så vidt angår den principale påstand er anført, at klageren havde til hensigt at drive selvstændig økonomisk virksomhed med udlejning af båden, og denne hensigt understøttes af objektivt konstaterbare forhold på købstidspunktet. På denne baggrund kan fradrag for købet ikke nægtes.

Klageren foretog en række undersøgelser af mulighederne for udlejning af båden, før handlen blev gennemført, ligesom klageren førte dialog omkring købet med sin revisor og revisionsfirmaets momsafdeling, før den endelige aftale blev indgået.

Det forhold, at man tidligere har ejet og sejlet motorbåde, medfører ikke, at der automatisk kan indlægges en interesse for privat ejerskab af en lystyacht på over 100 bruttoregistertons.

Bådens størrelse samt det nødvendige antal besætningsmedlemmer indebærer, at en privat køber skal have et økonomisk fundament, der langt overstiger klagerens økonomiske forhold. Der er således tale om en båd, der henvender sig til multirige privatpersoner eller virksomheder, der ønsker at drive time chartervirksomhed. Mulige kunder til et skib af denne karakter er store virksomheder, der benytter skibet til repræsentation eller til belønning af medarbejdere, eller rige privatpersoner, der ønsker en sejlerferie i luksus. Henset til, at skibet skulle sejle i Middelhavet om sommeren og Caribien om vinteren, er publikum internationalt, og det udlejningsfirma, der var udset til at varetage udlejningen, ville netop henvende sig til et internationalt klientel.

Klageren har ikke brugt båden privat. Han har således kun deltaget i en del af transporten fra [by1] til bådens destination på [Spanien]. Under udbetalingskontrollen blev det drøftet, hvordan en eventuel privat brug skulle håndteres momsmæssigt, og det blev lagt til grund, at det ville kunne gøres ved brug af udtagningsreglerne, henset til EU-domstolens afgørelse i Lennartzsagen, C-97/90.

SKAT kritiserer det fremlagte budget. Kritikken er primært baseret på, at SKAT af egen drift indlægger nogle forudsætninger, som klageren ikke har indlagt i budgettet. Blandt andet henviser SKAT til, at en skatterådgiver fra [virksomhed22] til en avis på [...] har udtalt sig om havneomkostningerne for en luksusyacht på [...]. Henset til at klageren havde til hensigt, at båden skulle høre til på henholdsvis [Spanien], hvortil båden også sejler til efter aftalens indgåelse, samt i Caribien, så findes løsrevne udtalelser om havneleje på [...] at have meget lidt relevans i forhold til den konkrete budgetlægning vedrørende båden.

EU-domstolen lægger vægt på, at en erklæret hensigt om at drive økonomisk virksomhed også underbygges af objektivt konstaterbare forhold. Se således Rompelman C-268/83, præmis 24, og Renate Enkler, C-230/94, præmis 24.

Købet af båden har ikke på noget tidspunkt været i nærheden af klagerens privatsfære, og det kan dokumenteres, at der fra start har været en erklæret hensigt om at drive forretning med båden, på linje med de øvrige udlejningsaktiviteter, der er en del af klagerens personlige virksomhed. Dette understøttes af objektive forhold omkring købstidspunktet.

At båden viste sig at have sådanne mangler, at det ikke de facto var muligt at udøve den erhvervsmæssige aktivitet, der var planlagt, er således uden betydning for fradragsretten på købstidspunktet.

Retten til fradrag efter momslovens § 37 kan således ikke anfægtes.

For så vidt angår den subsidiære påstand er anført, at en udbetalingskontrol i den konkrete situation dækker det, der er sagens genstand, nemlig om købet af båden kan begrunde ret til momsfradrag eller ej. Afgørende for den vurdering er, om båden er indkøbt med henblik på at drive økonomisk virksomhed i form af momspligtige leverancer. Om denne aktivitet de facto skal udføres i Danmark eller i udlandet er uden betydning.

I sammenhæng med den principale påstand henvises til, at afgrænsningen af økonomisk virksomhed tager afsæt i præmis 24 i EU-domstolens afgørelse i sagen C-230/94, Renate Enkler:

”Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter (jf. Rompelmandommen, præmis 24). Den administrative eller retlige instans, som skal tage stilling til problemet, skal følgelig vurdere samtlige konkrete omstændigheder ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed - i den foreliggende sag udnyttelse af et gode i form af udlejning - er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.”

Enhver kontrol af det momsfradrag, der er taget ved købet af båden, handler således om at påse, at klageren har handlet i sin egenskab af afgiftspligtig person, da han købte båden, og at formålet har været at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Af det udarbejdede kontrolnotat fremgår, at der er spurgt ind til en række forhold, der alle indikerer, at båden skal anvendes til momspligtige aktiviteter med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter. Der er desuden rettet henvendelse til det daværende revisionsfirma, [virksomhed8], hvor de momsmæssige forhold har været drøftet med momskonsulent [person3].

Det faktum, der således oplyses under udbetalingskontrollen, er ikke på noget tidspunkt blevet underkendt. Det materiale, der er, understøtter således, at båden blev indkøbt af klageren i hans egenskab af afgiftspligtig person, og at skibet skulle anvendes til økonomisk virksomhed i form af momspligtig udlejning.

Det forhold, at SKAT påstår, at der har været handlet til fiktive priser, rykker på ingen måde ved det faktum, der er oplyst under udbetalingskontrollen. Spørgsmålet om fiktive priser er i øvrigt alene et postulat fra SKATs side, som man maskerer som faktum. Den prisfastsættelse, der har været foretaget i aftalen af 15. oktober 2007 mellem [virksomhed1] A/S og klageren har ingen relevans for nærværende sag. Havde klageren således skullet købe båden for en højere værdi, havde dette blot medført, at momsgrundlaget tilsvarende blev større. Herved var det fradragsberettigede momsbeløb blot tilsvarende forøget. Fradragets størrelse er således uden betydning for retten til fradrag, som er det sagen handler om.

For god ordens skyld bemærkes, at klageren heller ikke skattemæssigt havde nogen interesse i at fastlægge prisen for lav på de aktiver, der indgik i handlen. Vi vedlægger et regneeksempel, der illustrerer, at klageren rent faktisk mistede en skattefordel ved at nedsætte værdien af de mølleandele, han lod indgå i handlen.

SKAT henviser til sagerne SKM2003.44.LSR og SKM2009.372.BR. Begge sager handlede om den situation, at en udbetalingskontrol senere blev fulgt op af en lovområdekontrol, hvor der blev foretaget en forhøjelse af afgiftstilsvaret i de perioder, der havde været omfattet af udbetalingskontrollen.

Disse sager afviger fra den konkrete sag derved, at der var forhold i virksomheden, som var årsagen til den senere forhøjelse. Disse forhold indgik ikke direkte i den udbetalingskontrol, der tidligere var foretaget. Derfor var spørgsmålet, om en udbetalingskontrol medfører en retsbeskyttet forventning om, at der ikke kan komme en senere kontrol af de samme perioder. I begge sager fandt Landsskatteretten ikke, at dette var tilfældet.

Det gøres ikke gældende, at klageren har opnået en retsbeskyttet forventning om, at der ikke senere kan foretages kontrol. Derimod gøres det gældende, at karakteren af den udbetalingskontrol, der blev foretaget af et enkeltstående købsbilag, har belyst alle relevante forhold, hvorfor beslutningen om at udbetale den negative moms konkret får karakter af at være en begunstigende forvaltningsakt. Skal denne efterfølgende tilbagekaldes, kræver det, at den enten hviler på urigtige forudsætninger, eller at der er tale om bristede forudsætninger. I sidstnævnte tilfælde vil udgangspunktet være, at tilbagekaldelsen kun kan ske med fremtidig virkning. Dette fremgår bl.a. af SKATs juridiske vejledning 2011-1, afsnit A.A.5.3.

Det skal i øvrigt fremhæves, at der i nærværende sag er tale om et købsbilag, hvor momsbeløbet udgør 7.545.542 kr. Alene beløbets størrelse må understøtte, at SKATs udbetalingskontrol har en sådan grundighed og intensitet, at man egentlig sikrer sig, at udbetaling kan finde sted. Sammenholdes det forhold med de notater, der er gjort af den kontrolførende, så bekræfter dette, at man har gjort sig de nødvendige undersøgelser og dermed fundet, at grundlaget for udbetaling var til stede.

Som yderligere illustration af at SKAT kan blive forpligtet af den bedømmelse, de indledningsvis foretager af en disposition, henvises til en nylig afsagt landsskatteretskendelse, j.nr. 10-01763, hvor retten fastslog, at SKAT kan holdes op på den opfattelse, de tidligere har lagt for dagen, uagtet de på et senere tidspunkt kan være af en anden retlig opfattelse.

Som beskrevet ovenfor har faktum været lagt klart frem. Der har ikke været skjult noget af betydning for bedømmelsen af fradragsretten, og der er ikke indtrådt omstændigheder efter tidspunktet for udbetalingskontrollen, som indebærer, at der foreligger bristede forudsætninger. SKATs frigivelse af negativ moms, og den derved foretagne accept af momsfradraget for købet af båden, kan således ikke tilbagekaldes.

Klagerens repræsentant har i skrivelse af 1. september 2011 bl.a. anført følgende til SKATs bemærkninger til klagen:

”[...]

Den principale påstand

Det er korrekt, at skibet aldrig har været udlejet i [virksomhed10]'s ejertid. Dette skyldes i første ombæring, de fejl og mangler, der blev konstateret under og efter sejladsen til [Spanien] og efterfølgende, at handlen blev forsøgt hævet af vores klient. Når krav på erstatning for tabt indtjening som følge af fejl og mangler blev opgivet under voldgiftssagen, var det efter råd fra advokaten, da dette ikke harmonerede med en påstand om, at handlen hæves.

I relation til dialogen med [virksomhed8] omkring handlens indgåelse, har vi fremlagt det skriftlige materiale vi kender til. At der er indgået udenretslig forlig mellem [virksomhed8] og vores klient, skal vi ikke kommentere på, og vi har vanskeligt ved at se relevansen for nærværende sag

Der er ikke beregnet erhvervelsesmoms af bilagene 8-14 og 8-15, hvilket skyldes, at der er tale om leverancer til skibe som er momsfritaget efter den dagældende momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

Det er et valg, om man ønsker at tilbagesøge udenlandsk moms og ikke en pligt.

Da der ikke har været egentlige udlejningsaktiviteter grundet skibets stand, har det ikke været fornødent at etablere en momsregistrering på [Spanien].

Det er korrekt, at der ikke er sket indberetning af skibets overflytning til [Spanien] og senere eksport ud af EU. Det bemærkes dog, at denne forseelse er uden momsmæssige konsekvenser.

Civilkøb er udtryk for, at den ene handlende handler uden for sit sædvanlige erhverv. Der er således ikke tale om et forbrugerkøb. [virksomhed10] er ikke sædvanlig erhvervsdrivende med salg af skibe, modsat [person4], og dermed har aftalen karakter af at være et civilkøb.

Under henvisning til e-mail af 9. november 2007, som SKAT henviser til, kan vi kun bemærke, at der nødvendigvis må stilles større krav til en luksusyacht end til en fiskebåd, trawler eller andet kommercielt skib.

Den subsidiære påstand

I relation til problemstillingen om der er anvendt fiktive priser, så har det ikke nogen relevans for vores klients ret til fradrag af momsen. Hvis prisen på skibet skulle være højere, ville momsbeløbet tilsvarende være højere. Retten til fradrag vil dog være den samme.

Vi skal dog for god ordens skyld påpege, at det er sælger af et momspligtigt aktiv, der har ansvaret for at anføre den rette salgspris og opkræve momsen heraf. [virksomhed10] har kun fratrukket den moms, han er blevet tilfaktureret.

I relation til udbetalingskontrol af et enkeltstående købsbilag så fastholder vi, at der må være en forventning om, at SKAT påser rigtigheden af et fradrag inden udbetaling sker. Af kontrolnotatet, fremsendt som bilag 11 til klagen, har vi intet grundlag for at anføre, at den pågældende kontrolmedarbejder ikke har foretaget behørig kontrol, hvorfor efteropkrævning ikke kan finde sted.”

Klagerens repræsentant har i skrivelse af 28. juni 2016 bl.a. anført følgende bemærkninger til syns- og skønsrapporten:

”[...]

Indledningsvist fremgår det af svaret på spørgsmål 1, at [x1] var velegnet til chartervirksomhed. [x1] var altså egnet til at drive selvstændig økonomisk virksomhed.

Dernæst fremgår det af svarene på spørgsmål 1 og 11 , at tidspunktet for købet af [x1] var meget gunstigt, hvis formålet var at opnå indtægter ved at charter [x1]. Som det også fremgår af syns- og skønsrapporten, så havde chartermarkedet således i 2007 oplevet en betydeligt vækst i de foregående 7 år, og der var en udbredt efterspørgsel efter lystyachter til charter.

Herudover er det også i rapporten opfattelsen, at "... de fleste af de store charter lystyachter var i en lignende ejerstruktur og blev drevet kommercielt i EU og i udlandet."

For så vidt angår tilrettelæggelsen af prisstrukturen, fremgår det af svaret på spørgsmål 2, at var rigtigt af [person2], at sætte en lav charterpris for at være attraktiv på markedet.

Om årsagerne til de manglende indtægter, er det vigtigt at bemærke, at syns- og skønsrapporten (spørgsmål 6) ikke lægger vægt på tilrettelæggelsen af driften, men derimod den meget negative markedsudvikling på det globale charter marked (som følger af finanskrisen). Der var altså med andre ord tale om en dårlig tilrettelagt drift, men derimod nogle forhold, som [person2] ikke var herre over, som hovedsageligt var skyld i, at udlejningen af [x1] ikke lykkedes.

Det bør i denne forbindelse ligeledes påpeges, at [person9] i syns- og skønsrapporten oplyser (spørgsmål 7), at han i hans 14 år med administration indenfor chartervirksomhed, "... aldrig har administreret nogen lystyacht, der har vist et positivt resultat af charterdrift, efter alle udgifter/udlæg er medregnet i de første driftsår." Det oplyses endvidere, at [person9] kun har arbejdet med en lystyacht, som gav overskud, hvilket blandt andet var efter 14 års drift.

Der med andre ord tale om en branche, hvor det tager lang tid at etablere sig. Det forhold at [person2] således ikke fik positiv drift til at starte med, indikerer på ingen måde, at driften ikke var professionelt tilrettelagt.

Blandt andet derfor fremgår det af syns- og skønsrapportens svar til spørgsmål 11 , at det var de skønsmændenes opfattelse, at lystyachten [x1] blev købt på kommercielt basis og med henblik på at drive en overskudsforretning.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der, når henses til de markedsmæssige forhold, var tale om et marked, som det for [person2] har syntes attraktivt at komme ind på, og som det fremgår af rapporten, så var der ikke på dette tidspunkt udsigt til en finansiel krise i 2008.

Ovenstående underbygger klart de forhold, som der er blevet fremført i klagen på side 4 og 5 (anbringender).

Syns- og skønsrapporten underbygger således, at [person2] faktisk på købstidspunktet af lystyachten [x1], havde til hensigt at drive selvstændig økonomisk virksomhed med udlejning, og at der således er ret til fradrag for moms i henhold til momslovens § 37.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Følgende fremgår af den bagvedliggende artikel 9, stk. 1, i momssystemdirektivet:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet.

EU-domstolen har i sag C-97/90 (Lennartz) fastslået, at blandt de omstændigheder, som afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelse af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Såfremt et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende godets udnyttelse ved afgørelse af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter, jf. herved EU-domstolens udtalelse i sag C-230/94 (Renate Enkler), præmis 27.

Klageren købte den 15. oktober 2007 den omhandlede båd. Ifølge overdragelsesaftalen blev den anskaffet for 4.051.000 euro med tillæg af moms i alt 5.063.375 euro.

Båden er en luksuriøst indrettet lystyacht og vejer over 100 bruttoregistertons. Den er 33 meter lang. Det er et lovkrav for at sejle båden, at der er en besætning på minimum 3 mand, hvoraf der skal være en kaptajn og en styrmand, og begge skal have en særlig godkendt uddannelse. En uddannelse, som klageren ikke selv har.

Tre af Landsskatterettens medlemmer, herunder retsformanden, finder efter en konkret vurdering, at der ved erhvervelsen af båden var tale om etablering af økonomisk virksomhed, herunder hensigt om at drive økonomisk virksomhed. Der er herved henset til det udarbejdede budget, klagerens korrespondance med revisor om købet, herunder om formålet med købet af båden, der primært var udlejning af båden i Middelhavet og Caribien. Endvidere er henset til bådens karakter, herunder værdi, krav om besætning m.v. Hertil kommer, at syns- og skønsrapporten anfører, at klageren købte båden som en kommerciel lystyacht med henblik på at drive en overskudsforretning samt at båden var velegnet som lystyacht til charter på tidspunktet for købsforhandlingerne. Det forhold, at klageren eventuelt selv ville anvende båden et par uger om året, samt at båden i realiteten ikke blev udlejet på grund af mangler, kan ikke føre til et andet resultat.

Disse tre medlemmer finder på den baggrund, at klageren må anses for at have erhvervet båden i sin egenskab af afgiftspligtig person og til brug for aktiviteter, der ikke er momsfritagne efter momslovens § 13.

Disse tre medlemmer finder det således på det foreliggende grundlag i tilstrækkelig grad godtgjort, at klageren i henhold til momslovens § 37 er berettiget til fradrag for købsmoms i forbindelse med købet af båden.

Et retsmedlem finder, at det ikke er godtgjort, at klageren ved købet af båden har haft til hensigt at påbegynde bådudlejningsvirksomhed. Der er herved henset til, at klageren alene har fremlagt kopi af en henvendelse til sin revisor vedrørende udlejning af båden vedlagt et budget, men der ses ikke at være foretaget andre forberedende handlinger, ligesom der ikke i øvrigt er fremlagt materiale, der kan udgøre objektive momenter til støtte for, at der forelå en hensigt om fremtidig udnyttelse af båden med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Dette retsmedlem finder herefter, at betingelserne i momslovens § 3, stk. 1, ikke kan anses for opfyldte, og det er således med rette, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms.

Idet der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, ændres den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.