Kendelse af 07-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-12-2017

Sagen drejer sig om overflytning af avance fra nye biler til udstyr samt opgørelse af registreringsafgift i forbindelse hermed.

SKAT har afkrævet virksomheden yderligere registreringsafgift for perioden 1. januar 2007 til 30. september 2008 med i alt 1.048.319 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og nedsætter den yderligere registreringsafgift til 0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) drev virksomhed med salg af køretøjer. Virksomhedens indehaver var [person1]. Virksomheden ophørte ved indehaverens konkurs den 13. maj 2011.

Følgende er oplyst af SKAT vedrørende de faktiske forhold:

”[...]

1.2 Sagens faktiske forhold og talmæssig opgørelse

1.2.1 Beskrivelse af forholdet

Selskabet [virksomhed2] A/S (herefter benævnt [virksomhed2]) blev stiftet i november måned 2006 af 10 medlemmer fra bilkæden Mester Biler.

Et af disse medlemmer var nærværende virksomhed, [virksomhed1] v/[person1]. Ejerandel via hans selskab [virksomhed3] ApS var fra start af 10 %. Senere hævet i forbindelse med andre aktionæreres udtræden af selskabet.

Indehaver [person1] var aktionær i [virksomhed2] fra stiftelsestidspunktet og indtil primo februar 2007, hvor han indtil 1. juni 2007 fungerede som direktør for selskabet. Fra 1. juni 2007 tiltræder han ifølge [...] officiel som direktør for selskabet.

Virksomheden [virksomhed1] har siden 30. marts 2007 været registreret over for SKAT med kredit for afregning af registreringsafgift jf. RGL § 14. Virksomheden har indtil registreringstidspunktet afregnet registreringsafgiften kontant i forbindelse med afgiftsberigtigelse af de enkelte køretøjer jf. RGL. § 19.

Formålet med [virksomhed2] var at skaffe [virksomhed4]-kædens medlemmer, som indtil dette tidspunkt hovedsalig havde været brugtvognsforhandlere, nye parallelimporterede biler til konkurrencedygtige priser.

[virksomhed2] har forestået parallelimporten en hel række nye SEAT biler i 2007, af modellerne Toledo og Leon. Bilerne er af [virksomhed2] solgt videre til forhandlerne i [virksomhed4]-kæden til mindstebeskatningsprisen (indkøbsprisen + 9 % importøravance).

Ligeledes har [virksomhed2] forestået parallelimporten af et lille antal FIAT biler i 2007 af modellen Croma.

Alle SEAT biler er indkøbt via den polske SEAT importør, [virksomhed5] eller deres to datterselskaber [virksomhed6] og [virksomhed7], eller via det spanske uafhængige selskab [virksomhed8].

FIAT bilerne er indkøbt via det belgiske firma [virksomhed9], men bestilt gennem det belgiske bilfirma [virksomhed10], Belgien.

[...]

Sammen med SEAT Toledo bilerne har [virksomhed2] indkøbt en udstyrspakke fra det polske firma [virksomhed11]. Denne udstyrspakker er af [virksomhed2] solgt videre til forhandlerne i [virksomhed4]-kæden sammen med bilerne til en udstyrspris på 13.300 kr.+ moms.

Udstyrspakken består af hækspoiler, anhængertræk og elstik, stænklapper for og bag, måtter og bagagerumsbakke.

Sammen med SEAT Leon bilerne har [virksomhed2] indkøbt en udstyrspakke fra det belgiske firma [virksomhed10]. Denne udstyrspakke er af [virksomhed2] solgt videre til forhandlerne i [virksomhed4]kæden sammen med bilerne til en udstyrspris på 15.750 kr.+ moms.

Udstyrspakken består af anhængertræk og elstik, måtter, stænklapper for og bag, kontaktarm til fartpilot, 4 Hancock vinterdæk.

Sammen med FIAT Croma bilerne har [virksomhed2] indkøbt et anhængertræk fra det belgiske firma [virksomhed10]. Dette træk er af [virksomhed2] solgt videre til forhandlerne i [virksomhed4]kæden sammen med bilerne som udstyrspakke til en pris af 9.600 kr.+ moms.

[...]”

Af udskrift af dombog fra Retten i [by1] fremgår, at der blev afsagt dom i en straffesag mod bl.a. virksomhedens indehaver den 5. november 2015. Indehaveren var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 1 og stk. 3, afgiftsunddragelse af særlig grov karakter, ved, i perioden 11. november 2006 til 9. september 2009 med forsæt til afgiftsunddragelse og med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som aktionær, fungerende direktør og direktør i [virksomhed2] A/S, i forening og efter forudgående aftale med de øvrige tiltalte, at have tilrettelagt, gennemført og/eller godkendt selskabets parallelimport fra udlandet af i alt 316 fabriksnye biler af mærkerne Seat Toledo, Seat Leon og Fiat Croma, således at bilerne af [virksomhed2] A/S selv eller af senere erhververe i forbindelse med afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT blev afgiftsberigtiget til en lavere værdi end bilernes almindelige pris indbefattet merværdiafgift og samlet avance 9 % jf. registreringsafgiftslovens § 8, idet en del af den afgiftspligtige værdi i forbindelse med faktureringen af selskabets køb af bilerne efter aftale med sælgerne blev overflyttet til samtidigt importeret, ikke-afgiftspligtigt ekstraudstyr m.v., hvorved statskassen blev unddraget i alt 9.193.514 kr. i registreringsafgift. Klageren købte og afgiftsberigtigede som selvstændig forhandler i regi af [virksomhed3] ApS i alt 44 af de nævnte importerede biler, hvorved statskassen blev unddraget 1.048.319 kr. af det nævnt samlede unddragelsesbeløb.

Af dommen fremgår bl.a.:

”[...]

Spørgsmålet om bevis for aftale mellem udenlandske selskaber og de tiltalte i forbindelse

med indkøb af bilerne:

Retten har til bedømmelse af spørgsmålet om, hvorvidt der er overflyttet værdi fra biler til udstyrspakker, under hovedforhandlingen været forelagt en Skype-korrespondance mellem [person2] og [person3] og en række aflytninger af telefonsamtaler mellem [person1] og [person4].

Det fremgår af Skype-korrespondancen mellem de nævnte tiltalte, at disse i vidt omfang drøfter spørgsmålet om, hvordan der kan importeres biler, og hvordan faktureringen skal ske, herunder om der skal ske ”split”.

Det fremgår endvidere af aflytninger mellem de nævnte tiltalte, at de navnlig efter, at der den 29. april 2008 blev foretaget ransagning hos dem, har drøftet spørgsmålet om det lovlige i de transaktioner, de havde foretaget. Det synes af denne aflytning at fremgå, at de begge var opmærksomme på, at der kunne være et problem med afgiftsberigtigelsen.

Endvidere har retten måttet forholde sig til en række talmæssige sammenhænge, hvoraf fremgår, at en pengestrømsanalyse, der følger henholdsvis biler og udstyrspakker, tilsyneladende tegner et billede af, at bilernes pris under forløbet er blevet reduceret samtidig med, at udstyrspakkerne har været indkøbt.

Uanset ovennævnte i sig selv tegner et billede af, at der kan have været foretaget transaktioner, der har haft en hensigtsmæssig effekt i forhold til bilernes afgiftsmæssige beregning i Danmark, finder retten ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at der herved er foretaget reduktion i indkøbsprisen på bilerne og en tilsvarende forhøjelse af udstyrspakkerne, og at dette er sket samtidig og efter aftale med de udenlandske sælgere.

Retten har herved især lagt vægt på, at det under hovedforhandlingen er påvist, at fakturaerne alene ikke kan anses for at udgøre et tilstrækkeligt sikkert grundlag for indkøbsprisen på bilerne. Herved bemærkes, at forsvarerne for de tiltalte under hovedforhandlingen har påvist dels, at faktureringerne er blevet ændret undervejs i forløbet og dels, at der i forbindelse med årsafslutninger kan være udbetalt bonusser, rabatter m.v. Endvidere finder retten ikke anledning til at tilsidesætte de tiltaltes forklaringer om, at især størstedelen af bilerne, der relaterer sig til mærket Seat Toledo udgjorde et problem på det europæiske bilmarked, idet disse biler var meget vanskelige at afsætte, således at den spanske producent i vidt omfang var nødsaget til at ”pushe” bilerne på markedet, som forklaret af vidnet [person5].

Endelig lægger retten afgørende vægt på, at vidnet [person6], der som øverste ansvarlige for [virksomhed5]mpany har været afhørt indenretligt i Polen, har forklaret, at der ikke er foretaget nogen overflytning mellem bilens pris til udstyrspakkerne, idet han har givet udtryk for, at det i givet fald ville have givet den polske virksomhed problemer. Endelig lægger retten afgørende vægt på, at dette vidne allerede under afhøringen den 24. september 2012 gav udtryk for, at det regnemateriale, som han fik forelagt, var fejlbehæftet og opfordrede til, at politi og anklagemyndighed rettede henvendelse til Seat-fabrikkerne med henblik på at få verificeret eller afkræftet dette udsagn. Når dette ikke er sket, finder retten således ikke at kunne tilsidesætte de tiltaltes opfattelse af, at faktureringerne fra Spanien til Polen ikke tegner et retvisende billede af de reelle købspriser for bilerne. Endelig tillægger retten det afgørende vægt, at ingen af vidnerne har givet udtryk for, at der i forbindelse med aftagelse af bilerne samtidig blev truffet aftale om aftagelse af udstyrspakker, således at disse handler var knyttet til hinanden, hvorimod samtlige vidner giver udtryk for, at der var tale om uafhængige handler.

Problematikken vedrørende beskrivelsen ”almindelig pris”:

Efter bevisførelsen finder retten ikke, at de tiltaltes oplysninger om, at der på det europæiske marked var mulighed for at erhverve biler til parallelimport på andre vilkår end dem, der var gældende for nationale importører, kan tilsidesættes.

Retten finder i det lys endvidere ikke, at de tiltaltes forklaringer om, at prisfastsættelsen på parallelimporterede biler således var afhængig af markedskræfterne, kan tilsidesættes, ligesom det særligt efter vidnet [person6] forklaring, ikke kan tilsidesættes, at der til de fakturerede priser kunne knytte sig års bonusser, rabatter m.v.

Herefter og idet der mangler oplysninger om, hvad andre tilsvarende biler er handlet for f.eks. gennem de autoriserede forhandlere, kan retten således ikke lægge en "almindelig pris" for de pågældende biler til grund, og dermed at de tiltalte afgiftsberigtigede de i sagen omhandlede biler til en lavere værdi end bilernes almindelige pris indbefattet merværdiafgift og en samlet avance på 9 %, jf. registreringsafgiftslovens § 8.

Efter de anførte frifindes de tiltalte.

[...]”

Klagerens repræsentant har fremlagt notater om registreringsafgift ved parallelimport af Seat Biler af henholdsvis 10. november 2006 og 14. december 2006 udarbejdet af [virksomhed12].

Der er fremlagt udskrift fra BiQ Erhvervsinformation vedrørende [virksomhed2] A/S.

Klagerens repræsentant har fremlagt salgsannoncer fra [virksomhed4].

SKATs afgørelse

SKAT har afkrævet selskabet yderligere registreringsafgift for perioden 1. januar 2007 til 30. september 2008 med i alt 1.048.319 kr.

SKAT har anført i afgørelsen, at:

”[...]

SKAT afkræver virksomheden 1.048.319 kr. i yderligere registreringsafgift for perioden 01.01.2007 - 30.09.2008, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1 (lov bekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.).

Efteropkrævningen fordeler sig således på de enkelte fejltyper:

Begrundelse

Begrundelsen for afgørelsen er følgende:

1. Fejltype A

Det er konstateret, at virksomheden har foretaget forkert afgiftsberigtigelse af 23 nye parallelimporterede biler, idet køretøjernes købspriser, af [virksomhed2] A/S eller dennes samhandelspartnere, er foranlediget nedskrevet med et beløb der svarer til en tilsvarende højere aftalt indkøbspris for samtidigt indkøbt og leveret ekstraudstyr til køretøjerne. Der er herved sket overflytning af en del af køretøjernes afgiftspligtige værdi til elementer (udstyr m.v.), der ikke omfattes af den afgiftspligtige værdi, jf. Lov om Registreringsafgift af Motorkøretøjer§ 8, stk. 1 og stk. 3.

Der er herved angivet 551.914 kr. for lidt i registreringsafgift.

2. Fejltype B

Det er konstateret, at virksomheden har foretaget forkert afgiftsberigtigelse af 16 nye parallelimporterede biler, idet køretøjernes købspriser, af [virksomhed2] A/S eller dennes samhandelspartnere, er foranlediget nedskrevet med et beløb der svarer til en tilsvarende højere aftalt indkøbspris for samtidigt indkøbt og leveret ekstraudstyr til køretøjerne.

Der er herved sket overflytning af en del af køretøjernes afgiftspligtige værdi til elementer (udstyr m.v.), der ikke omfattes af den afgiftspligtige værdi, jf. Lov om Registreringsafgift af Motorkøretøjer§ 8, stk. 1 og stk. 3.

Der er herved angivet 367.096 kr. for lidt i registreringsafgift.

3. Fejltype C

Det er konstateret, at virksomheden har foretaget forkert afgiftsberigtigelse af 2 nye parallelimporterede biler, idet køretøjernes købspriser, af [virksomhed2] A/S eller dennes samhandelspartnere, er foranlediget nedskrevet med et beløb der svarer til en tilsvarende højere aftalt indkøbspris for samtidigt indkøbt og leveret ekstraudstyr til køretøjerne.

Der er herved sket overflytning af en del af køretøjernes afgiftspligtige værdi til elementer (udstyr m.v.), der ikke omfattes af den afgiftspligtige værdi, jf. Lov om Registreringsafgift af Motorkøretøjer § 8, stk. 1 og stk. 3.

Der er herved angivet 64.226 kr. for lidt i registreringsafgift.

4. Fejltype E

Det er konstateret, at virksomheden har foretaget forkert afgiftsberigtigelse af 1 nye parallelimporteret bil, idet køretøjets købspris, af [virksomhed2] A/S eller dennes samhandelspartnere, ikke er tillagt provision til [virksomhed10] men indgik i en faktureret højere indkøbspris for samtidigt indkøbt og leveret anhængertræk til køretøjet. Der er herved sket overflytning af en del af køretøjets afgiftspligtige værdi til elementer (udstyr m.v.), der ikke omfattes af den afgiftspligtige værdi, jf. Lov om Registreringsafgift af Motorkøretøjer § 8, stk. 1 og stk. 3.

Der er herved angivet 18.293 kr. for lidt i registreringsafgift.

5. Fejltype F

Det er konstateret, at virksomheden har foretaget forkert afgiftsberigtigelse af 2 nye parallelimporterede biler, idet køretøjernes købspriser, af [virksomhed2] A/S eller dennes samhandelspartnere, er foranlediget nedskrevet med et beløb der svarer til en tilsvarende højere aftalt indkøbspris for samtidigt indkøbt og leveret ekstraudstyr til køretøjet.

Der er herved sket overflytning af en del af køretøjernes afgiftspligtige værdi til elementer (udstyr m.v.), der ikke omfattes af den afgiftspligtige værdi, jf. Lov om Registreringsafgift af Motorkøretøjer § 8, stk. 1 og stk. 3.

Der er herved angivet 46.790 kr. for lidt i registreringsafgift

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling med tilhørende bilagsmateriale samt tilhørende bilagsmateriale i politisagen.

[...]”

Af SKATs sagsfremstilling fremgår:

”[...]

Årsag til kontrol

I forbindelse med [virksomhed4]-kædens lancering af billige parallelimporterede SEAT biler i 2007, foretog SKAT i efteråret og vinteren 2007 en række undersøgelser som indicerede, at der kunne være noget galt med fakturaprisen på de importerede biler, ligesom det virkede mistænkeligt, at en tilhørende udstyrspakke til bilerne blev indkøbt hos et polsk firma ved navnet [virksomhed11].

Ved søgning på google.pl blev det konstateret, at firmaet [virksomhed11] handler med lys, køkken- og haveting. Et link på hjemmesiden førte til det danske firma [virksomhed13]. Ved opslag her dukkede et dansk firma op [virksomhed13], [adresse1], [by2]. Ved søgning på SKATs erhvervssystem viste det sig, at direktøren for det danske firma var [person7], som sammen med [person3] også stod bag bilfirmaet [virksomhed14], et firma som SKAT i forvejen var kontrolmæssigt interesseret i.

Da SKATs afdeling for Økonomisk kriminalitet, [by1] så primo 2008 fra [Skattecentret] modtog dels materiale dels oplysninger fra kilder om, at der højst sandsynligt blev svindlet med registreringsafgiften på de helt nye parallelimporterede SEAT biler, blev SKATs interesse for sagen for alvor vagt.

Af materialet/oplysningerne fremgik, at nogle forhandlere i brugtbilkæden [virksomhed4] deltog i importen af bilerne via selskabet

[virksomhed2] A/S

[adresse2]

[by3]

herefter kaldet [virksomhed2]

I forbindelse med importen til Danmark blev bilens fabrikspris til den polske SEAT importør nedskrevet ved salg fra den polske SEAT importør til [virksomhed2], typisk med beløb fra ca. 980 € til 1.900 € afhængig af bilmodel.

På den måde kunne forhandlerne i [virksomhed4]-kæden sælge SEAT bilerne helt op til 80.000 kr. under de autoriserede SEAT forhandleres pris, jf. annoncer bilag 18A-11-10.

Disse undersøgelser resulterede i, at SKATs afdeling for Økonomisk Kriminalitet, [by1] rettede henvendelse til [...] Politi, hvilket skete i anmodning af 14. marts 2008. Heri anmodede SKAT politiet om at indtræde i den videre efterforskning i sagen, da der efter SKATs undersøgelser forelå begrundet mistanke om omfattende registreringsafgiftsunddragelser ved, at [virksomhed2] A/S, ved hjælp af udenlandske firmaer, fik opsplittet bilernes oprindelige fakturapris i to, således at der ved afgiftsberigtigelse af køretøjerne overfor SKAT kunne fremlægges en købsfaktura med en lavere værdi end den reelle købspris for bilerne.

Det var SKATs opfattelse, at der herved er sket overtrædelse af registreringsafgiftslovens § 8.

Den 29. april 2008 foretog SKATs afdeling for Økonomisk Kriminalitet, [by1] sammen med [...] Politi ransagning hos [virksomhed2] A/S, [adresse2], [by3] samt hos selskabets direktør [person1] i den verserende sag med henblik på kontrol af grundlaget for afgiftsberigtigelse af parallelimporterede biler.

I forbindelse med ransagningen på adresserne blev der beslaglagt en mængde bilagsmateriale samt flere computere, ligesom der efterfølgende blev indhentet oplysninger og bilag fra bl.a. virksomheder i Polen, Spanien, Belgien og Østrig.

SKAT har for at styre, hvor bilagene i det indhentede materiale fra udlandet og fra SKATs motorenheder kommer fra, udfærdiget en liste med bogstavsangivelse ud for hvor materialet kommer fra. D.v.s. at bilagsmateriale med mærket S i højre nederste hjørne, kommer fra SKAT og så fremdeles. Vedlagt som bilag 18A-11-11.

Sagens bilagsmateriale er kosterregistreret af enten [...] Politi eller [...] Politi.

Materialet er efterfølgende som led i sagen mod [virksomhed2] A/S gennemgået af SKAT.

Sagen er herefter efterforsket i ind- og udlandet af politiet med bistand fra SKAT, der ligeledes har bistået politiet under efterforskning, afhøringer, møder m.v. i sagen.

SKAT har forelagt de konstaterede urigtigheder med hensyn til nedskrivning af værdier i bilfakturaer og tilsvarende opskrivning af værdier i udstyrsfakturaer for indehaver [person1] ifbm. afhøringer af denne hos [...] Politi, [by1] den 11. november 2009, 19. og 20. januar 2010.

SKATs undersøgelser og kontrol har udelukkende koncentreret sig om dette ene punkt for kontrolperioden 01.01.2007 - 30.09.2008, hvorfor SKAT forbeholder sig ret til på et senere tidspunkt at foretage registreringsafgiftskontrol af virksomhedens øvrige afgiftsekspeditioner i denne periode.

SKATs gennemgang af [virksomhed2] A/S's regnskab, indhentede bilag, edb udskrifter herunder mails, telefonaflytninger, skypesamtaler, afhøringer mm har resulteret i følgende punkt for nærværende virksomhed:

Ad punkt 1: Forhøjelse af afgiftstilsvaret efter registreringsafgiftsloven med 1.048.319.

1.1 SKATs forslag til ændring

Virksomheden har overfor SKAT afgiftsberigtiget 44 stk. parallelimporterede køretøjer af mærket SEAT Toledo, SEAT Leon og FIAT Croma indkøbt fra [virksomhed2] A/S.

Virksomheden har i den forbindelse afgiftsberigtiget SEAT køretøjerne på et for lavt afgiftsgrundlag, idet bilernes oprindelige pris fra producent bevidst og efter aftale i udlandet er nedskrevet i værdi via mellemmænd, og den nedskrevne værdi flyttet over på en højere pris for en samtidig leveret udstyrspakke.

Virksomheden har i den forbindelse afgiftsberigtiget FIAT køretøjerne på et for lavt afgiftsgrundlag ved at man bevidst har skjult et formidlingshonorar på køb af bilerne i et samtidig leveret anhængertræk.

SKAT foreslår, at afgiftsgrundlaget og afgiftstilsvaret efter registreringsloven forhøjes således:

For lidt medtaget i afgiftsgrundlaget af 44 biler ...... 697.371 kr.

Beregnet yderligere registreringsafgift af 44 biler .... 1.048.319 kr.

jf. registreringslovens § 8, stk. 1.

Der skal ske efterbetaling af den for lidt afregnede registreringsafgift.

Specifikation af det opgjorte reguleringsbeløb fremgår af sagens regneark vedlagt under skilleblad 2 med tilhørende underbilag i skilleblad 3 til nærværende sagsfremstilling. Beregning af registreringsafgiften findes i sagens ringbind 7 under sagstyperne A, B, C, E og F.

1.2 Sagens faktiske forhold og talmæssig opgørelse

1.2.1 Beskrivelse af forholdet

[...]

[virksomhed5]s indkøbspris af bilerne fra [virksomhed15] er enten af [virksomhed5] eller datterselskaber samt det uafhængige selskab [virksomhed8], bevidst og efter aftale, nedskrevet i værdi og den manglende pris på bilerne har [virksomhed5] eller [virksomhed8] hentet hjem via enten opskrivning af en leveret udstyrspakke til bilerne eller en fiktiv udstyrspakke på brugt udstyr til bilerne.

Direktør [person1] fra [virksomhed2] har endvidere formået det spanske selskab [virksomhed8] til at påføre fakturaen, at prisen er inkl. fragt, desuagtet bilerne er solgt fra fabrikken afhentet [Spanien].

For så vidst angår FIAT bilerne er der ikke sket nedskrivning på bilerne i forbindelse med salg til [virksomhed2], men det belgiske bilfirma [virksomhed10] har modtaget 1000 € i provision pr. bil. Ifølge [virksomhed10]s faktura i [virksomhed2]'s regnskab er der leveret anhængertræk til FIAT bilerne til en værdi af 1.255 € pr. bil. Af [virksomhed10]s faktura fra ransagning hos [virksomhed10] fremgår, at beløbet dækker over provision + anhængertræk. Ifølge mail fra [virksomhed10] til [virksomhed2] udgør provision pr. bil 1000 € hvilket indehaveren af [virksomhed10] overfor det belgiske politi har bekræftet.

[...]

Forhandlerne har ikke haft noget valg, men har været tvunget til at aftage udstyrspakkerne fra [virksomhed2] i forbindelse med købet af bilerne.

[virksomhed2] har i formidlingshonorar til [person3] og [person2] betalt [virksomhed16] A/S og [virksomhed14] 9 % af bilernes pris = importøravancen for SEAT Toledo modellerne svarende til et beløb fra ca. 6.200 kr. til ca. 8.200 kr. pr. bil, sagens bilag 8-6.

Ved

at flytte en del af bilernes pris over på udstyrspakken,

at skjule betalte provisioner på bilerne,

at skjule at Leon modellen er købt ekskl. fragt,

er der sket afgiftsberigtigelse af bilerne på et for lavt afgiftsgrundlag, idet alle disse beløb skulle have indgået i afgiftsgrundlaget ved beregning af registreringsafgiften.

Forhandlerne og [virksomhed2] har således ved afgiftsberigtigelse af køretøjerne overfor SKAT benyttet den lave udenlandske fakturapris på bilerne, jf. registreringsafgiftslovens § 8.

[virksomhed1] har købt 51 af disse biler og selv afgiftsberiget 44 af disse overfor SKAT ifbm. videresalget til de endelige slutbrugere.

SKAT har sammen med [...] Politi efterforsket sagen og beslaglagt omfattende mængder bilagsmateriale fra ind- og udlandet, bl.a. fra [virksomhed15] og [virksomhed8] i Spanien, [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed11] i Polen.

Materialet er gennemgået af SKAT og alle [virksomhed2]' s parallelimportede biler af mærket SEAT og FIAT, er af SKAT registreret fra producent til kunde i et "master regneark" i hovedsagen mod [virksomhed2].

Til brug for nærværende sag har SKAT fra masterregnearket trukket et regneark på [virksomhed1], vedlagt under skilleblad 2 til nærværende sagsfremstilling, over de biler [virksomhed1] har indkøbt fra [virksomhed2] og som sagen her drejer sig om.

Alle papirer på hver enkelt bil i ”masterregnearket” er arkiveret i sagsmapper fra A til J. Under hvert bogstav er der skilleblade nummereret fra 1 - 54, således at alle bilag i sagen vedrørende en bestemt bil er arkiveret under et bogstav og nummer. F.eks. sidder under sagsnummer A-7 alle bilag vedrørende stel nr. [...]. Se nærværende sags regnearks kolonne I, vedlagt under skilleblad 2 til nærværende sagsfremstilling.

Det drejer sig om bilag fra producenter, mellemhandlere, [virksomhed2], SKATs motorenheder og forhandlere.

Alle sagens papirer vedrørende de 44 biler, som [virksomhed1] selv har afgiftsberigtiget, er kopieret fra hovedsagen og indsat i nærværende sags ringbind under skilleblad 3 til nærværende sagsfremstilling.

1.2.2 Sagstype/fejltype beskrivelse

SKAT har i forbindelse med beskrivelse af, hvordan den nedskrevne pris på bilen er overflyttet til højere pris på leveret udstyr, opdelt bilerne i forskellige fejltyper/sagstyper, benævnt med et bogstav fra A - F, afhængig af hvilken vej og via hvilke kanaler bilerne papirmæssigt kommer til [virksomhed2].

Sagen mod [virksomhed2] omhandler følgende fejltyper/sagstyper:

De enkelte sagstyper/fejltyper er illustreret ved tilfældigt udvalgte biler og modeller fra hovedsagen mod [virksomhed2]. De forskellige sagstyper kan omhandle flere forskellige SEAT modeller.

[virksomhed1] har fra [virksomhed2] indkøbt biler med sagstype/fejltype A, B, C, E og F, hvilket fremgår af regnearkets kolonne 2, skilleblad 2 til nærværende sagsfremstilling.

[virksomhed1] har selv overfor SKAT afgiftsberigtiget biler med sagstype A, B, C, E og F.

Beskrivelse med dokumentation af de 5 sagstyper findes i sagens bilag 22, ringbind 7.

1.2.3 Sagstype/fejltype beskrivelse sagstype A- Seat- [virksomhed5] - [virksomhed2]

SEAT Toledo 1.9 TDI illustreret ved sagseksempel E-9, ringbind 7 bilag 1 - 55:

Af skema 1, bilag 1 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at bilens pris fra SEAT fabrik til [virksomhed2] af [virksomhed5] er nedskrevet med 1.135,85 €.

Af skema 2, bilag 2 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at [virksomhed5] for ikke at lide tab og hente det nedskrevne beløb på bilen hjem igen, indkøber en udstyrspakke til Toledo modellen bestående af trækkrog + elstik, spoiler, måtter, stænklapper for og bag samt bagagerumsbakke. Indkøbspris 388 €.

Denne udstyrspakke sælger de videre til [virksomhed11] for 856 €, ligesom de fakturerer [virksomhed11] for et monteringskursus vedrørende ekstraudstyret. Omregnet styk pris 90€. Endelig fakturerer de [virksomhed11] provision for bil/sæt. Omregnet pris pr. enhed 1.155 €.

I alt bliver der faktureret [virksomhed11] 2.101 € pr. bil/sæt. Beløbene er ca. beløb, omregnet fra PLN til € idet der ved omregningen er brugt den polske nationalbanks kurs på fakturadagen.

[virksomhed11] fakturerer herefter [virksomhed2] udstyrspakker til SEAT bilerne til en sætpris af 1.786 €. Regnestykket viser at [virksomhed5] har faktureret mere end de skal have dækket ind. For andre modeller er det modsatte tilfældet. Endvidere viser regnestykket, at [virksomhed11] har et tab på 315 € pr. sæt, hvilket virker ulogisk, men af korrespondance m.v. kan ses, at [virksomhed11] for andre modeller opnår en støre positiv avance, ligesom [virksomhed11] iht kontrakt med [virksomhed5] opnår en provision pr. sæt for deres medvirken. Provisionens størrelse er ikke oplyst, men ifølge andre dokumenter i sagen udgør den 96 € pr. bil/udstyrssæt.

Der er vedlagt bilag, der viser der er sket opsplitning af bilens pris og til hvilke priser under sagstypens bilag 10, ringbindets bilag 41-54.

Af skema 3, bilag 3 fremgår SKATs beregning af den unddragne registreringsafgift for sagstype A, model 1,9 TDI baseret på forskellen mellem fabriksprisen og den nedskrevne pris på bilen til [virksomhed2]. Beregnet yderligere registreringsafgift udgør for denne model 24.053 kr.

SEAT Toledo 1,6 reference illustreret ved sagseksempel D-5, ringbind 7 bilag 56-112:

Af skema 1, bilag 56 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at bilens pris fra SEAT fabrik til [virksomhed2] af [virksomhed5] er nedskrevet med 1.889,50 €. Af skema 2, bilag 57 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at [virksomhed5] for ikke at lide tab og hente det nedskrevne beløb på bilen hjem igen, indkøber en udstyrspakke til Toledo modellen bestående af trækkrog + elstik,

spoiler, måtter, stænklapper for og bag samt bagagerumsbakke. Indkøbspris 388 €.

Denne udstyrspakke sælger de videre til [virksomhed11] for 756 €, ligesom de fakturerer [virksomhed11] for et monteringskursus vedrørende ekstraudstyret. Omregnet styk pris 21 €. Endeligfakturerer de [virksomhed11] provision for bil/sæt. Omregnet pris pr. enhed 745 €. I alt bliver der faktureret [virksomhed11] 1.522 € pr. bil/sæt. Beløbene er ca. beløb, omregnet fra PLN til € idet der ved omregningen er brugt den polske nationalbanks kurs på fakturadagen.

[virksomhed11] fakturerer herefter [virksomhed2] udstyrspakker til SEAT bilerne til en sætpris af 1.776 €. Regnestykket viser at [virksomhed5] har faktureret mindre end de skal have dækket ind. For andre modeller er det modsatte tilfældet. Endvidere viser regnestykket, at [virksomhed11] har et overskud på 254 € pr. sæt, hvilket virker ulogisk, men af korrespondance m.v. kan ses, at [virksomhed11] for andre modeller opnår en negativ avance, ligesom [virksomhed11] iht kontrakt med [virksomhed5] opnår en provision pr. sæt for deres medvirken. Provisionens størrelse er ikke oplyst, men ifølge andre dokumenter i sagen udgør den 96 € pr. bil/udstyrssæt.

Der er vedlagt bilag, der viser der er sket opsplitning af bilens pris og til hvilke priser under sagstypens bilag 10, ringbindets bilag 98 - 111.

Af skema 3, bilag 58 fremgår SKATs beregning af den unddragne registreringsafgift for sagstype A, model 1,6 reference baseret på forskellen mellem fabriksprisen og den nedskrevne pris på bilen til [virksomhed2]. Beregnet yderligere registreringsafgift udgør for denne model 34.556 kr. og for varevogne med 30 % afgift er beregnet en yderligere registreringsafgift på 5.759 kr.

SEAT Toledo 2,0 TDI illustreret ved sagseksempel D-45, ringbind 7 bilag 113-169:

Af skema 1, bilag 113 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at bilens pris fra SEAT fabrik til [virksomhed2] af [virksomhed5] er nedskrevet med 984,85 €.

Af skema 2, bilag 114 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at [virksomhed5] for ikke at lide tab og hente det nedskrevne beløb på bilen hjem igen, indkøber en udstyrspakke til Toledo modellen bestående af trækkrog + elstik, spoiler, måtter, stænklapper for og bag samt bagagerumsbakke. Indkøbspris 388 €.

Denne udstyrspakke sælger de videre til [virksomhed11] for 856 €, ligesom de fakturerer [virksomhed11] for et monteringskursus vedrørende ekstraudstyret. Omregnet styk pris 90 €. Endelig fakturerer de [virksomhed11] provision for bil/sæt. Omregnet pris pr. enhed 1.155 €. I alt bliver der faktureret [virksomhed11] 2.101 € pr. bil/sæt. Beløbene er ca. beløb, omregnet fra PLN til € idet der ved omregningen er brugt den polske nationalbanks kurs på fakturadagen.

[virksomhed11] fakturerer herefter [virksomhed2] udstyrspakker til SEAT bilerne til en sætpris af 1.786 €. Regnestykket viser at [virksomhed5] har faktureret mere end de skal have dækket ind. For andre modeller er det modsatte tilfældet. Endvidere viser regnestykket, at [virksomhed11] har et underskud på 315 € pr. sæt, hvilket virker ulogisk, men af korrespondance m.v. kan ses, at [virksomhed11] for andre modeller opnår en positiv avance, ligesom [virksomhed11] iht kontrakt med [virksomhed5] opnår en provision pr. sæt for deres medvirken. Provisionens størrelse er ikke oplyst, men ifølge andre dokumenter i sagen udgør den 96 € pr. bil/udstyrssæt.

Der er vedlagt bilag, der viser der er sket opsplitning af bilens pris og til hvilke priser under sagstypens bilag 10, ringbindets bilag 155 - 168.

Af skema 3, bilag 115 + 116 fremgår SK.ATs beregning af den unddragne registreringsafgift for sagstype A, model 2,0 TDI baseret på forskellen mellem fabriksprisen og den nedskrevne pris på bilen til [virksomhed19] Beregnet yderligere registreringsafgift udgør for denne model 18.000 kr. og for varevogne med 30 % og 50 % afgift er beregnet en yderligere registreringsafgift på henholdsvis 3.000 kr. og 5.000 kr.

1.2.4 Sagstype/fejltype beskrivelse sagstype B - Seat- Iberia - [virksomhed6] - [virksomhed2]

SEAT Toledo 2,0 TDI illustreret ved sagseksempel E-29, ringbind 7 bilag 171-226:

Af skema 1, bilag 171 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at bilens pris fra SEAT fabrik til [virksomhed2] af [virksomhed5] er nedskrevet med 1.115,85 €.

Af skema 2, bilag 172 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at [virksomhed5] for ikke at lide tab og hente det nedskrevne beløb på bilen hjem igen, indkøber en udstyrspakke til Toledo modellen bestående af trækkrog + elstik, spoiler, måtter, stænklapper for og bag samt bagagerumsbakke. Indkøbspris 388 €.

Denne udstyrspakke sælger de videre til deres datterselskab [virksomhed6] for 456 € som igen sælger udstyrspakken videre til [virksomhed11] for 856 €, ligesom [virksomhed6] fakturerer [virksomhed11] for et monteringskursus vedrørende ekstraudstyret. Omregnet styk pris 90 €. Endelig fakturerer de [virksomhed11] provision for bil/sæt. Omregnet pris pr. enhed 1.129 €.

I alt bliver der faktureret [virksomhed11] 2.075 € pr. bil/sæt.. Beløbene er ca. beløb, omregnet fra PLN til € idet der ved omregningen er brugt den polske nationalbanks kurs på fakturadagen.

[virksomhed11] fakturerer herefter [virksomhed2] udstyrspakker til SEAT bilerne til en sæt pris af 1.843,66 €. Regnestykket viser at [virksomhed5] har faktureret mere end de skal have dækket ind. For andre modeller er det modsatte tilfældet. Endvidere viser regnestykket, at [virksomhed11] har et underskud på 232 € pr. sæt, hvilket virker ulogisk, men af korrespondance m.v. kan ses, at [virksomhed11] for andre modeller opnår en positiv avance, ligesom [virksomhed11] iht kontrakt med [virksomhed5] opnår en provision pr. sæt for deres medvirken. Provisionens størrelse er ikke oplyst, men ifølge andre dokumenter i sagen udgør den 96 € pr. bil/udstyrssæt.

Der er vedlagt bilag, der viser der er sket opsplitning af bilens pris og til hvilke priser under sagstypens bilag 14, ringbindets bilag 212 - 225.

Af skema 3, bilag 173 + 174 fremgår SKATs beregning af den unddragne registreringsafgift for sagstype B, model 2,0 TDI baseret på forskellen mellem fabriksprisen og den nedskrevne pris på bilen til [virksomhed19] Beregnet yderligere registreringsafgift udgør for denne model 20.395 kr. og for varevogne med 30 % og 50 % afgift er beregnet en yderligere registreringsafgift på henholdsvis 3.399 kr. og 5.665 kr.

SEAT Toledo 1,6 reference illustreret ved sagseksempel G-41, ringbind 7 bilag 227-282:

Af skema 1, bilag 227 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at bilens pris fra SEAT fabrik til [virksomhed2] af [virksomhed5] er nedskrevet med 1.889,50 €.

Af skema 2, bilag 228 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at [virksomhed5] for ikke at lide tab og hente det nedskrevne beløb på bilen hjem igen, indkøber en udstyrspakke til Toledo modellen bestående af trækkrog + elstik, spoiler, måtter, stænklapper for og bag samt bagagerumsbakke. Indkøbspris 388 €.

Denne udstyrspakke sælger de videre til deres datterselskab [virksomhed6] for 501 € som igen sælger udstyrspakken videre til [virksomhed11] for 756 €, ligesom [virksomhed6] fakturerer [virksomhed11] for et monteringskursus vedrørende ekstraudstyret. Omregnet styk pris 21 €. Endelig fakturerer de [virksomhed11] provision for bil/sæt. Omregnet pris pr. enhed 822 €.

I alt bliver der faktureret [virksomhed11] 1.599 € pr. bil/sæt. Beløbene er ca. beløb, omregnet fra PLN til € idet der ved omregningen er brugt den polske nationalbanks kurs på fakturadagen.

[virksomhed11] fakturerer herefter [virksomhed2] udstyrspakker til SEAT bilerne til en sæt pris af 1.843,66 €. Regnestykket viser at [virksomhed5] har faktureret mindre end de skal have dækket ind. For andre modeller er det modsatte tilfældet. Endvidere viser regnestykket, at [virksomhed11] har et overskud på 232 € pr. sæt, hvilket virker ulogisk, men af korrespondance m.v. kan ses, at [virksomhed11] for andre modeller opnår en positiv avance, ligesom [virksomhed11] iht kontrakt med [virksomhed5] opnår en provision pr. sæt for deres medvirken. Provisionens størrelse er ikke oplyst, men ifølge andre dokumenter i sagen udgør den 96 € pr. bil/udstyrssæt.

Der er vedlagt bilag, der viser der er sket opsplitning af bilens pris og til hvilke priser under sagstypens bilag 13, ringbindets bilag 268-281.

Af skema 3, bilag 229 + 220 fremgår SKATs beregning af den unddragne registreringsafgift for sagstype B, model 1,6 reference baseret på forskellen mellem fabriksprisen og den nedskrevne pris på bilen til [virksomhed19] Beregnet yderligere registreringsafgift udgør for denne model 34.556 kr. og for varevogne med 50 % afgift er beregnet en yderligere registreringsafgift på 9.599 kr.

1.2.5 Sagstype/fejltype beskrivelse sagstype C - Seat- Iberia – [virksomhed6] - [virksomhed8] - [virksomhed2]

SEAT Leon 1.9 TDI illustreret ved sagseksempel I-2, ringbind 7 bilag 285-344:

Af skema 1, bilag 285 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at bilens pris fra SEAT fabrik til [virksomhed2] af [virksomhed8], Spanien er nedskrevet med 1.469,88 €.

Af skema 2, bilag 286 + 287 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår at [virksomhed2] har betalt i alt 151.200 €, svarende til 2.100 € pr. bil til autoudstyr og 300 € pr. bil til "help accessing cars at factory" til [virksomhed20], Spanien.

Det fremgår endvidere hvad der reelt er sket, nemlig at [virksomhed8], Spanien for ikke at lide tab og hente det nedskrevne beløb på bilen hjem igen inkl. fortjeneste, sælger en fiktiv udstyrspakke til Leon modellen til det belgiske bilfirma [virksomhed10] bestående af kofanger for og bag, anhængertræk, vinterdæk og alufælge. Ifølge afhøring af [person8] fra [virksomhed8] er anhængertræk, alufælge og vinterdæk brugt udstyr, som de ingen købsdokumentation har for. Salgspris 100.800 € eller 1.600 € pr. sæt.

Ligeledes er det konstateret at [virksomhed8], Spanien har afholdt omkostninger til transport af køretøjerne fra [by4], Spanien til [by5], Belgien med 200 € pr. bil.

Det fremgår endvidere, at der til de spanske firmaer [virksomhed21] og [virksomhed20] er betalt henholdsvis 5.197,50 € og 6.300 € i provision pr. bil.

Måtter, stænklapper for og bag samt kontaktarm til fartpilot er indkøbt via [virksomhed22]. Sæt pris pr. bil 125 €. Formodes leveret gennem [virksomhed10].

Der er ikke fundet dokumentation for hvorfra vinterdæk kommer ligesom der ikke er fundet købsbilag herfor, skema 2A, bilag 287.

[virksomhed20] overfører et restbeløb på 127.002,54 € af den penge de har modtaget på 151.200 € til det belgiske firma [virksomhed10], da det ikke bliver som oprindelig aftalt, men udstyr m.v. kommer via [virksomhed10].

Der resterer et beløb på 18.427,50 € som der ikke er fundet dokumentation for hvad er gået til.

Der er vedlagt bilag, der viser der er sket opsplitning af bilens pris og til hvilke priser under sagstypens bilag 20, ringbindets bilag 333 - 344.

Af skema 3, bilag 288 - 290 fremgår SKATs beregning af den unddragne registreringsafgift for sagstype C, model 1,9 TDI baseret på forskellen mellem fabriksprisen og den nedskrevne pris på bilen til [virksomhed19] Beregnet yderligere registreringsafgift udgør for denne model henholdsvis 32.360 kr. eller 31.866 kr.afhængig af bilens pris fra [virksomhed15], 11.469,88 € eller 11.442,88 €, og for varevogne med 50 % afgift er beregnet en yderligere registreringsafgift på 7.465 kr.

1.2.6 Sagstype/fejltype beskrivelse sagstype E - Fiat- [virksomhed17] – [virksomhed9] – [virksomhed2]

FIAT Croma 1,9 TDI illustreret ved sagseksempel J-17, ringbind 7 bilag 405-433:

Af skema 1, bilag 405 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at bilens pris fra [virksomhed9] i Belgien til [virksomhed2] er i orden. Der er således ikke rettet på prisen på de leverede biler (9 stk. i alt).

Af samme skema med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at [virksomhed2] hos det belgiske firma [virksomhed23], som er det firma, der har fundet bilerne og formidlet handelen til [virksomhed2], den 19.11.2007 på faktura 2007634 har købt 9 aftagelig anhængertræk passende til Fiat Croma til en stk. pris på 1.255 €. Bilag 424.

Af samme skema med tilhørende bilagsdokumentation fremgår videre, at der ved undersøgelse i Belgien hos [virksomhed23] er fundet samme faktura udstedt til [virksomhed2] med samme fakturanummer og dato, men med en anden tekst nemlig provision + 9 aftagelige anhængertræk. Stk pr. 1.255 €. Bilag 425. Fakturaen har været sendt på mail som vedhæftet Word fil fra [virksomhed23] til [virksomhed19]

Det fremgår videre af skemaet, at [person9] fra [virksomhed23] har indkøbt 9 anhængertræk og lagt dem i bagagerummet på de 9 biler inden transport til Danmark. Indkøbspris 255 € pr. sæt. Bilag 426 - 428.

Det fremgår videre af skemaet, at [virksomhed23] har beregnet sig 1.000 € i provision pr. bil for formidling. Bilag 429 + 427.

Ved at ændre i fakturaen og slette provision har [virksomhed2] kunnet holde 1.000 € udenfor afgiftsberegningen af registreringsafgiften, idet afgiftsgrundlaget er den fulde anskaffelsespris for bilen.

Af skema 2, bilag 406 fremgår SKATs beregning af den unddragne registreringsafgift for sagstype F, model 1,9 TDI baseret på [virksomhed23]s provision pr. bil for bilformidling. Beregnet yderligere registreringsafgift udgør for denne model 18.293 kr.

1.2.7 Sagstype/fejltype beskrivelse sagstype F - Seat - [virksomhed5] - [virksomhed18] – [virksomhed2]

SEAT Toledo 2,0 TDI illustreret ved sagseksempel D-24, ringbind 7 bilag 487 - 538:

For denne fejltype er det konstateret, at de omhandlede biler er faktureret fra [virksomhed5], Polen til [virksomhed18] A/S, der har videresolgt disse til [virksomhed2] uden avance, mens de samtidigt indkøbte og leverede udstyrspakker til disse biler, er leveret via [virksomhed11] til [virksomhed2].

Af skema 1, bilag 487 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at bilens pris fra SEAT fabrik til [virksomhed2] af [virksomhed5] er nedskrevet med 1.284,85 €.

Af skema 2, bilag 488 med tilhørende bilagsdokumentation fremgår, at [virksomhed5] for ikke at lide tab og hente det nedskrevne beløb på bilen hjem igen, indkøber en udstyrspakke til Toledo modellen bestående af trækkrog + elstik, spoiler, måtter, stænklapper for og bag samt bagagerumsbakke. Indkøbspris 388 €.

Denne udstyrspakke sælger de videre til [virksomhed11] for 856 €, ligesom de fakturerer [virksomhed11] for et monteringskursus vedrørende ekstraudstyret. Omregnet styk pris 90 €. Endelig fakturerer de [virksomhed11] provision for bil/sæt. Omregnet pris pr. enhed 1.155 €.

I alt bliver der faktureret [virksomhed11] 2.101 € pr. bil/sæt. Beløbene er ca. beløb, omregnet fra PLN til € idet der ved omregningen er brugt den polske nationalbanks kurs på fakturadagen.

[virksomhed11] fakturerer herefter [virksomhed2] udstyrspakker til SEAT bilerne til en sætpris af 1.786 €. Regnestykket viser at [virksomhed5] har faktureret mere end de skal have dækket ind. For andre modeller er det modsatte tilfældet. Endvidere viser regnestykket, at [virksomhed11] har et underskud på 315 € pr. sæt, hvilket virker ulogisk, men af korrespondance m.v. kan ses, at [virksomhed11] for andre modeller opnår en positiv avance, ligesom [virksomhed11] ih t kontrakt med [virksomhed5] opnår en provision pr. sæt for deres medvirken. Provisionens størrelse er ikke oplyst, men ifølge andre dokumenter i sagen udgør den 96 € pr. bil/udstyrssæt.

Der er vedlagt bilag, der viser der er sket opsplitning af bilens pris og til hvilke priser under sagstypens bilag 10, ringbindets bilag 524-537.

Af skema 3, bilag 489 fremgår SKATs beregning af den unddragne registreringsafgift for sagstype F, model 2,0 TDI baseret på forskellen mellem fabriksprisen og den nedskrevne pris på bilen til [virksomhed2]. Beregnet yderligere registreringsafgift udgør for denne model 23.490 kr.

1.2.8 Generelt samt talmæssig opgørelse

Af procesøkonomiske årsager har SKAT efter aftale med anklagemyndigheden lagt sig fast på forskellen mellem bilernes pris fra fabrik og [virksomhed2]' s købspris jf. fakturaer tillagt 9 % importøravance og 25 % moms.

Vedrørende SEAT Leon bilerne, hvor der ikke oprindeligt er tillagt fragt, har SKAT tillagt et standard beløb i fragt på 2.238 kr., et beløb som [virksomhed2] selv har brugt ved afgiftsberigtigelse af SEAT biler.

SKAT har herved set bort fra hvordan [virksomhed5], Polen og [virksomhed8], Spanien får nedskrivning på bilen i pengekassen igen f.eks. ved opskruede priser på udstyr og frit opfundet undervisning samt provision, samt at der kan være flyttet rundet på avancen fra en model til en anden eller ved frit opfundet brugt autoudstyr.

Forhandlerne er herved efter SKATs opfattelse tilgodeset ved at beløb, der måtte være afholdt af [virksomhed2] eller [virksomhed2]' s samarbejdspartnere af [virksomhed2], [person2] ved [virksomhed16] A/S eller [person3] ved [virksomhed14] ApS til f.eks.

Desuden har SKAT ved beregning af den unddragne registreringsafgift set bort fra, at nogle forhandlere i enkelte tilfælde ved afgiftsberigtigelsen har medtaget en forhandleravance. D.v.s allermindste pris er lagt til grund for registreringsafgiften.

Virksomheden har afgiftsberigtiget køretøjerne på et for lavt afgiftsgrundlag, idet bilernes oprindelige pris fra producent bevidst og efter aftale i udlandet er nedskrevet i værdi via mellemmænd og den nedskrevne værdi flyttet over på udstyrspakken.

Den unddragne registreringsafgift af de 44 biler forhandleren selv har afgiftsberigtiget er af SKAT opgjort til 1.048.319 kr., jf. regnearkets kolonne ”At efteropkræve hos forhandlere”, skilleblad 2 til nærværende sagsfremstilling.

1.3 SKATs begrundelse for ændringen

SKAT har dokumenteret, at købspriserne for alle omhandlede køretøjer, anført under fejltyperne A, B, C og F i denne sagsfremstilling, af [virksomhed2] A/S eller dennes samhandelspartnere, er foranlediget nedskrevet med et beløb der svarer til en tilsvarende højere aftalt indkøbspris for samtidigt indkøbt og leveret ekstraudstyr til køretøjerne. Der er herved sket overflytning af en del af køretøjernes afgiftspligtige værdi til elementer (udstyr m.v.), der ikke omfattes af den afgiftspligtige værdi.

SKAT har ligeledes dokumenteret, at købspriserne for alle omhandlede køretøjer, anført under fejltype E i denne sagsfremstilling, af [virksomhed2] A/S eller dennes samhandelspartner, er foranlediget faktureret således at formidlingsprovision på 1.000 € pr. køretøj til den belgiske leverandør, ikke indgik i de fakturerede købspriser, men indgik i en faktureret højere indkøbspris for samtidigt indkøbte og leverede anhængertræk til køretøjerne. Der er herved sket overflytning af en del af køretøjernes afgiftspligtige værdi til elementer (udstyr m.v.), der ikke omfattes af den afgiftspligtige værdi.

[...]

1.3.4. - Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

Forefundne bilag i det beslaglagte materiale fra [virksomhed2] A/S samt indhentet bilagsmateriale af politiet fra ind- og udland.

Ved opgørelse af køretøjernes afgiftspligtige værdi, har SKAT taget udgangspunkt i køretøjernes pris ab [virksomhed15], tillagt afholdte fragtomkostninger til dansk grænse, 9 % importøravance og 25 % dansk moms.

Der er således ikke taget hensyn til den lavere indkøbspris jf. forefundne købsfakturaer hos [virksomhed2] A/S vedr. indkøb af køretøjerne i Polen eller Spanien, idet fakturaprisen er foranlediget nedskrevet samtidig med at værdien af noget samtidigt indkøbt ekstraudstyr er foranlediget opskrevet.

Der er herved sket overflytning af en del af køretøjernes afgiftspligtige værdi til elementer (udstyr m.v.), der ikke omfattes af den afgiftspligtige værdi.

I den opgjorte afgiftspligtige værdi for hvert køretøj er ikke medregnet eventuelle avancer, provisioner m.v., som måtte være afholdt til [virksomhed2] A/S' s samhandelspartnere. Den opgjorte afgiftspligtige værdi er således udtryk for køretøjets lavest mulige afgiftspligtige værdi ved salg til slutbruger i Danmark.

SKAT er således af den opfattelse, at køretøjerne ikke kan afgiftsberigtiges på baggrund af den nedskrevne købsfaktura, men at den afgiftspligtige værdi skal fastsættes svarende til dets almindelige pris i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 8 og 9.

Da [virksomhed1] således, med indehaver [person1]'s vidende, har afgiftsberigtiget de omhandlede køretøjer på et forkert grundlag, idet elementer der normalt indgår i afgiftsgrundlaget er blevet holdt uden for dette, rejses kravet om efterbetaling af den opgjorte manglende registreringsafgift mod denne virksomhed, da det er denne virksomhed der har anmeldt de omhandlede køretøjer til afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, ifbm. salg til de endelige slutbrugere.

1.3.5. - Bemærkninger til hæftelse for afgift forud for registrering med kredit

For de afgiftsberigtigelser af nye biler hos SKAT, som virksomheden har foretaget forud for dets registrering med kredit for afregning af registreringsafgift pr. 30. marts 2007, har SKAT alligevel rettet kravet mod virksomheden, selv om hæftelsen for afgiften vedrørende disse afgiftsekspeditioner, jf. RGL § 20, ligger hos ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret.

Grunden hertil er, at på tidspunktet, hvor virksomheden, på vegne af den endelige slutbruger, fremstillede bilerne til afgiftsberigtigelse over for SKAT, og i samme forbindelse betalte den beregnede registreringsafgift kontant, var virksomheden/ forhandlerne reel ejer af bilerne.

Ved virksomhedens anmeldelse af bilerne til afgiftsberigtigelse før 30. marts 2007, jf. blanket 21.016, afgav virksomheden i samme forbindelse erklæring om:

"Det erklæres, at de afgivne oplysninger er rigtige, og at køretøjet skal registreres i den stand, hvori det fremtræder i henhold til denne anmeldelse"

Da de afgivne oplysninger, efter SKATs opfattelse, ikke svarede til de faktiske forhold, idet SKAT har konstateret, at der er foretaget overflytning af en del af bilernes købspris til en højere pris for noget samtidigt leveret ekstraudstyr, der kan sælges afgiftsfrit, finder SKAT at virksomheden hæfter for den manglende registreringsafgift.

SKAT skal i den forbindelse henvise til Vestre Landsrets kendelse af 17/8 1999, 8-0057-99, bilag 18A”11”8, omkring hæftelse for yderligere registreringsgift, jf. hvilken en autoforhandler, der ikke er registreret for kredit med afregning af afgift, alligevel kunne komme til at hæfte for den manglende betaling af registreringsafgift, idet der efter SKATs opfattelse forelå et kommissionslignende forhold jf. kommissionslovens § 4 mellem SKAT, autoforhandleren og bilens ejer.

Efter princippet i kommissionslovens § 56 kan SKAT, som ikke har haft de fulde oplysninger om det korrekte grundlag for gennemførelsen af disse afgiftsekspeditioner, herunder at registreringsafgiften skulle opkræves hos tredjemand, herefter gøre kravet på betaling af den manglende registreringsafgift gældende mod autoforhandleren.

[...]

1.5 SKATs bemærkninger

Det fremgår af bilag og af afhøringer hos [...] Politi, [by1], den 11. november 2009, den 19. og 20. januar 2010, sagens bilag 19-1, 19-4 og 19-5, af [person1] omkring hans rolle vedrørende parallelimport af SEAT biler fra Spanien/Polen bl.a. at:

[...]”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2007 - 30. september 2008 skal bortfalde.

Der er til støtte for påstanden bl.a. anført:

”

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelse af [virksomhed1]s afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2007 - 30. september 2008 i medfør af registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1 og stk. 3

Nærmere om retsgrundlaget

[...]

Fra praksis kan der henvises til Landskatterettens kendelse af 14. april 2004, offentliggjort i TfS 2004, 374 (SKM 2004.180.LSR), hvor Landsskatteretten udtalte følgende:

”Efter § 9, stk. 1, kan der anmeldes en pris for et nyt køretøj. I tilfælde hvor et nyt køretøj som nævnt i § 8 sælges til en lavere pris end den anmeldte ses § 9 ikke at være til hinder for, at afgiftsberigtigelse sker på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, såfremt betingelserne i § 8 er opfyldt. § 9 ses videre ikke at være til hinder for, at en sådan afgiftsberigtigelse foretages af en anden forhandler/importør end den, som har foretaget en eventuel anmeldelse efter § 9, stk. 1, blot afgiftsberigtigelsen også opfylder betingelserne i § 8.”

Der kan desuden henvises til Landsskatterettens kendelse af 1. april 2011, offentliggjort i SKM 2011.304. LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en registreret autoforhandler hæftede for yderligere registreringsafgift efter importørens overflytning af bilens værdi på ekstraudstyr.

Der var enighed mellem SKAT og autoforhandleren om, at autoforhandleren ikke havde været vidende om den overflytning af bilernes købspriser på ekstraudstyr, men Landsskatteretten fandt, at hæftelsen efter registreringsafgiftslovens § 17 og opkrævningslovens § 10 var objektiv. Den administrative praksis, hvorefter en godtroende forbruger i forbindelse med køb af et køretøj fra en forhandler ikke anses af hæfte for yderligere registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 20, kunne ikke udstrækkes til at omfattet en registreret forhandlers hæftelse efter § 17.

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse af 18. juni 2009, offentliggjort i TfS 2009, 893 (SKM 2009.464.LSR), hvor Landsskatteretten udtalte følgende:

”Der er statueret solidarisk hæftelse mellem klageren og sælger af motorcyklen, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og stk. 3, dagældende lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007, som ændret ved lov nr. 265 af 23. april 2008.

Efter fast administrativ praksis opkræves der ikke efterbetaling af registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Denne praksis er ikke offentliggjort i punktafgiftsvejledningen, men er blandt andet meddelt til [virksomhed25], og praksis følges uanset om køretøjet er erhvervet hos en forhandler, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, jf. § 14, eller en ikke-registreret forhandler.

Afgørende for, om erhververen anses for at hæfte for den manglende registreringsafgift er alene, om erhververen efter en helhedsvurdering i den konkrete sag kan anses for at have været i god tro ved købet. Ved denne vurdering lægges der blandt andet vægt på, om der er betalt markedspris for køretøjet. Såfremt erhververen anses for at have været i god tro, indtræder der således efter praksis ikke afgiftshæftelse for vedkommende. Kravet på den manglede berigtigede afgift vil derimod normalt blive rettet mod sælger.”

Den konkrete sag

Indtil den 31. marts 2006 kunne der kun være anmeldt en standardpris for hvert køretøj, jf. den indtil da gældende registreringsafgiftslovs § 9, stk. 1.

Efter dette tidspunkt kunne der således ske afgiftsberigtigelse på grundlag af en anden anmeldt almindelig pris end den oprindeligt anmeldte. Dette er fremhævet i SKATs sagsfremstilling.

[virksomhed2] A/S har benyttet sig af muligheden for selv at importere køretøjer for medlemmer af kæden [virksomhed4]. En del af køretøjerne har [virksomhed2] A/S afgiftsberigtiget, og en del af køretøjerne har forhandlerne selv afgiftsberigtiget. De i sagen omhandlede 44 køretøjer er afgiftsberigtiget af [virksomhed1] selv.

Det gøres gældende, at alle de af [virksomhed2] A/S importerede køretøjer, hvor [virksomhed1] selv har stået for afgiftsberigtigelsen, er afgiftsberigtiget i overensstemmelse med de modtagne fakturaer. Afgiftsberigtigelsen er således foretaget i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven, jf. registreringsafgiftsloven §§ 8 og 9.

Som dokumentation for SKATs påstande om fejlagtig afgiftsberigtigelse har SKAT, jf. ovenfor under sagsfremstilling, henvist til en række eksempler på det, der efter SKATs opfattelse, viser, at køretøjerne er underfaktureret og denne nedskrevne værdi er overflyttet til en samtidig indkøbt udstyrspakke.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] A/S ved at flytte en del af køretøjernes pris over på en udstyrspakke, ved at skjule betalte provisioner på køretøjerne, og ved at skjule at en model blev erhvervet eksklusiv fragt, har opnået en afgiftsberigtigelse på et for lavt afgiftsgrundlag, idet alle disse beløb skulle have indgået i afgiftsgrundlaget ved beregning af registreringsafgiften.

Det gøres gældende, at aftalerne vedrørende de i sagen omhandlede køretøjer er indgået mellem uafhængige parter. Der er således intet interessefællesskab mellem de selskaber, der har solgt køretøjerne til [virksomhed2] A/S, og [virksomhed1].

SKAT har anført, at der ikke behøver være interessefællesskab mellem parterne for at kunne tilsidesætte den foretagne afgiftsberigtigelse af de parallelimporterede køretøjer.

Hertil bemærkes det, at man som altovervejende hovedregel lægger priser aftalt mellem uafhængige parter til grund.

Det gøres således gældende, at køretøjerne ikke var mere værd, end det [virksomhed1] betalte for dem.

SKAT har ikke taget hensyn til den lavere indkøbspris, som [virksomhed2] A/S opnåede, idet det er SKATs opfattelse, at fakturaprisen er foranlediget nedskrevet samtidigt med, at værdien af noget samtidigt indkøbt ekstraudstyr er foranlediget opskrevet.

Sammen med SEAT Toledo solgte [virksomhed1] en udstyrspakke. Pakken bestod af hækspoiler, anhængertræk og elstik, stænklapper for og bag, måtter samt baggagerumsbakke. [virksomhed2] A/S solgte pakken til [virksomhed1] for kr. 13.300 ekskl. moms.

Sammen SEAT Leon solgte [virksomhed1] en udstyrspakke. Pakken bestod af anhængertræk og elstik, måtter, stænklapper for og bag, kontaktarm til fartpilot samt fire vinterdæk. [virksomhed2] A/S solgte pakken til [virksomhed1] for kr. 15.750 ekskl. moms.

Sammen med FIAT Croma solgte [virksomhed1] et anhængertræk. Anhængertrækket blev solgt til [virksomhed1] for kr. 9.600 ekskl. moms.

Det SKATs opfattelse, at [virksomhed2] A/S har foranlediget, at der er sket en overflytning fra køretøjernes afgiftspligtige værdi til disse afgiftsfritagne udstyrspakker.

Det gøres heroverfor gældende, at [virksomhed1] har betalt den reelle pris for disse udstyrspakker, og at disse udstyrspakker var pengene værd.

Det gøres herefter gældende, at den reelle kostpris for udstyrspakkeme for [virksomhed2] A/S' underleverandør under alle omstændigheder skal fratrækkes ved beregningen af registreringsafgiften, idet en del af betalingen for de omhandlede køretøjer vedrører disse afgiftsfritagne udstyrspakker. SKAT kan ikke blot se bort fra, at der rent faktisk er leveret en afgiftsfritaget udstyrspakke, der udgør en ikke ubetydelig del af anskaffelsessummen for [virksomhed1].

I det omfang Landsskatteretten når frem til, at fakturaprisen er foranlediget nedskrevet samtidig med, at værdien af noget samtidigt indkøbt ekstraudstyr er foranlediget opskrevet, gøres det gældende, at [virksomhed1] ikke har været vidende herom, idet det var [person2], der formidlede købet af køretøjerne m.v., hvorfor [person2] reelt har forestået importen af de i sagen omhandlede køretøjer.

Det gøres således gældende, at [virksomhed1] ikke har været vidende om, at køretøjerne skulle være nedskrevet i det af SKAT anførte omfang. [virksomhed1] har således alene forholdt sig til, at der blev indgået en fornuftig handel til alles bedste.

Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse af 1. april 2011, offentliggjort i SKM 2011.304.LSR, hvoraf det fremgår, at der var enighed mellem SKAT og autoforhandleren om, at autoforhandleren ikke havde været vidende om den overflytning af bilernes købspriser på ekstraudstyr.

Det gøres tilsvarende gældende, at [virksomhed1] ikke var vidende om, at køretøjerne angiveligt skulle være nedskrevet, samtidig med at værdien af noget ekstraudstyr angiveligt skulle være opskrevet.

Det bemærkes i øvrigt, at kontrakten mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed14] /[virksomhed16] blev indgået før, [person1] blev direktør i [virksomhed2] A/S. [person1] var således ikke bekendt med aftalen endsige indholdet heraf idet aktionærerne ikke var informeret herom.

[person1] har desuden aldrig haft hovedansvaret for importen. Hans opgave var blot at fordele de hjemtagne biler til de øvrige forhandlere, og sørge for at [person3] og [person2] fik udbetalt 9 % avance som konsulenthonorar.

I forbindelse med købet af SEAT Leon-modellen (Fejltype C), har [person1] fået oplyst, at der var positiv avance på bilerne, hvorfor han ikke har haft grund til at fatte mistanke. Det bemærkes i øvrigt, at der både er købt nye og brugte biler via [virksomhed10]. Vedrørende fejltype C bemærkes det desuden, at det blev aftalt, at bilerne skulle leveres uden beregning, da de ikke som aftalt var forsynet med ESP.

[person1] har desuden ikke haft kendskab til de transaktioner, der angiveligt er foregået i udlandet.

Alle afhøringer gengivet i SKATs sagsfremstilling vedrørende [virksomhed2] A/S tegner på helt tilsvarende vis et billede af, at det var [person2], der tog initiativ til gennemførelse af alle handler. Et initiativ [person2] og [person3] i øvrigt tog sig betalt for, hvilket i endnu højere grad understreger, at det reelt var [person2], der forestod importen af de omhandlede køretøjer.

[person10], [virksomhed24], Østrig, har således forklaret, at det var [person3], der kontaktede ham med henblik på køb af SEAT Toledo'er.

[person11], [virksomhed11], Polen, har forklaret, at han i januar 2007 etablerede samarbejdet med [virksomhed2] A/S, og at dette startede med et møde hos [virksomhed16] i [by6]. Han havde kun kontakt til [person2] og [person1].

Tidligere direktør i [virksomhed2] A/S, [person12], har forklaret, at [person2] ville have kontakten med import af nye biler alene, hvilket [person12] ikke kunne acceptere, hvorfor han opsagde sin stilling.

Tidligere bestyrelsesformand i [virksomhed2] A/S, [person13], har forklaret, at det var [person2], der havde kontakten til Polen vedrørende import af SEAT, og at hverken han eller direktøren kunne få lov til at se under hvilke forudsætninger, der skulle importeres køretøjer via Polen.

Advokat [person14] har forklaret, at han udfærdigede notatet dateret 10. november 2006 til [virksomhed2] A/S på foranledning af [person2], og at han efter [person2]s ønske slettede en del af konklusionen og herefter fremsendte notatet dateret 14. december 2006 til [person2].

[person3], [virksomhed14], har forklaret, at det var [person2], der foreslog, at der blev oprettet en udstyrspakke, således at det kunne betale sig at importere SEAT Toledo fra Polen.

Det må herefter lægges til grund, at det var [person2], der opsporede de i sagen omhandlede køretøjer og forestod indgåelse af kontrakter m.v. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at [person2] reelt var importør af de i sagen omhandlede køretøjer, hvilket understreges af den betaling han og [person3] krævede for arbejdet med at få køretøjerne til Danmark.

Det må lægges til grund, at bestyrelsen i [virksomhed2] A/S alene var bekendt med indholdet af notatet fra advokat [person14] dateret 14. december 2006. Bestyrelsen var således ikke bekendt med indholdet af notatet fra advokat [person14] dateret 10. november 2006. Det var alene [person2], der var bekendt med indholdet af det første notat.

Følgende tekst var en del af konklusionen i notatet dateret 10. november 2006, men blev udeladt i notatet fra advokat [person14] dateret 14. december 2006:

”Såfremt det senere af SKAT kan konstateres, at garantien reelt er leveret sammen med bilerne fra producenten og der blot er tale om en særskilt fakturering heraf til anden side, men betinget af, at prisen på bilerne er reduceret tilsvarende, vil der kunne være tale om en omgåelse af registreringsafgiftsloven, som er omfattet af værnsreglen anført ovenfor. I så fald vil afgiftsberegningen formentlig kunne tilsidesættes, uanset at der er tale om forskellige købere og den afgiftspligtige avance hos bilforhandleren kunne forhøjes med værdien heraf. Dette er dog ifølge mine oplysninger ikke tilfældet og det er vel næppe heller sandsynligt, at SKAT bliver opmærksom herpå.”

Bestyrelsen i [virksomhed2] A/S har således handlet i overensstemmelse med notatet dateret 14. december 2006 fra advokat [person14].

SKAT har anført, at notaterne fra advokat [person14] vedrører et andet setup end det gennemførte.

Hertil bemærkes det, at det ikke kan udledes af notaterne at de angiveligt skulle vedrører et andet setup. Dette har under alle omstændigheder ikke været kendeligt for [person1], der handlede i tillid til notaterne.

Der er herefter ikke grundlag for den af SKAT foretagne forhøjelse af afgiftstilsvar efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og stk. 3 vedrørende afgiftsberigtigelse af 44 køretøjer, og forhøjelsen skal herefter bortfalde.

Fortolkning af hæftelsesbestemmelserne i registreringsafgiftsloven

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] hæfter for den manglende registreringsafgift.

Det gøres gældende, at [virksomhed1] i alle henseender har været i god tro i forhold til indkøbspriserne på de i sagen omhandlede køretøjer og den deraf følgende afgiftsberigtigelse, hvorfor [virksomhed1] ikke hæfter for den manglende registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven §§ 17 og 20, jf. Landsskatterettens kendelse af 18. juni 2009, offentliggjort i TfS 2009.893.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at hæftelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens §§ 17 og 20 må fortolkes indskrænkende i lighed med bestemmelsen i kildeskatteloven § 69.

Kildeskatteloven § 69 har følgende ordlyd:

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er overfor det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.”

Efter ordlyden af kildeskatteloven § 69 har den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat bevisbyrden for, at der ikke er udvist forsømmelighed, jf. ”medmindre han godtgør”.

Af SKATs vejledning om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2011-1, afsnit K.2.2 fremgår blandt andet følgende vedrørende hæftelsen:

”Betingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat, AM-bidrag og SF-bidrag hos den indeholdelsespligtige er, at denne har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af indkomsten.

Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis vist sig, at det er told- og skatteforvaltningen, der skal bevise, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt.

Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SF-bidrag i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af KSL § 43, stk. 1 og 2, jf. SKM2001.106.HR. Det tillægges ikke i den forbindelse afgørende betydning, at personen, der udfører arbejdet er momsregistreret og tillægger moms pa regningen for det udførte arbejde.

Det tillægges heller ikke afgørende betydning, at arbejdstageren kan forevise giroindbetalingskort lydende på betaling af B-skat. Den indeholdelsespligtige anses endvidere for at have handlet forsømmeligt, hvis denne mod bedre viden eller på trods af et påbud herom fra skattecenteret undlader at indeholde A-skat m.v. jf. TfS 1999. 377 (HRD) og SKM2002.105.ØLR. Klage over et sådant pålæg har ikke opsættende virkning. Forsømmelighed kan også foreligge, når den indeholdelsespligtige undlader at træffe foranstaltninger, der kan sikre, at lønmodtageren løbende afregner indkørte beløb og accepterer, at lønmodtageren modtager hele sin løn på forskud, jf. UfR 2002. 530 (HRD).

Hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om, at udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at pålægge hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger.”

Uanset ordlyden af kildeskattelovens § 69, er det således efter retspraksis skatteforvaltningen der har bevisbyrden for, at der er udvist forsømmelighed.

Registreringsafgiftsloven §§ 17 og 20 må således fortolkes indskrænkende i lighed med kildeskatteloven § 69.

Det er herefter SKAT, der har bevisbyrden for, at [virksomhed1] ikke i alle henseender har været i god tro.

Det gøres gældende, at [virksomhed1] i alle henseender har været i god tro. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at SKAT under alle omstændigheder ikke har godtgjort, at [virksomhed1] ikke i alle henseender har været i god tro omkring priserne på de i sagen omhandlede køretøjer, hvorfor bevisbyrden ikke kan anses for løftet.

[virksomhed1] hæfter herefter ikke for den angiveligt manglende registreringsafgift vedrørende de i sagen omhandlede 44 køretøjer, hvor [virksomhed1] har forestået afgiftsberigtigelsen på vegne slutbrugerne efter [person2]s formidling af køretøjerne

[...]”

SKATs udtalelse af 10. december 2015

SKAT har i forbindelse med klagesagens behandling udtalt følgende:

”[...]

Byretten i [by1] afsagde den 05. november 2015 dom i ”hovedsagen” mod de 4 tiltalte:

hvorefter disse frifindes i den anlagte straffesag. Kopi af dommen vedlagt som bilag D.

[...] Politi, Anklagemyndigheden, anmodede efterfølgende Statsadvokaten i [by6] om at anke Byrettens dom. Grundet sagens alder og det faktum, at det ikke var muligt at fremskaffe yderligere beviser så mange år efter, valgte Statsadvokaten ikke at anke Byrettens dom.

[...]

Fastholdelse af kravet

Ved Byrettens dom er det afgjort, at de af [...] Politi, Anklagemyndigheden fremlagte beviser m.v., ikke har været tilstrækkelige til at medføre straf over for de tiltalte.

At den anlagte straffesag ikke har medført domfældelse i henhold til anklageskriftet, er efter SKATs opfattelse ikke ensbetydende med, at SKATs ansættelsessag mod [virksomhed1] dermed også er tabt, idet SKAT er af den opfattelse, at de i sagen fremlagte dokumentationer i form af:

tydeligt viser de tiltaltes hensigter og handlinger, og mener derfor også at have løftet bevisbyrden for, at der som minimum af grov uagtsomhed er sket overtrædelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer.

Ovenstående dokumentationer er SKAT kommet i besiddelse af ved den indledende ransagning i [virksomhed2] A/S den 29. april 2008 sammen med [...] Politi, ligesom SKAT har bistået [...] Politi i den efterfølgende efterforskning af sagen i ind- og udland.

[...] Politi har således foretaget ransagninger/indhentning af regnskabsmateriale/afhøringer af samhandelspartnere til [virksomhed2] A/S i:

SKAT skal derfor indstille, at ansættelsessagen fastholdes af følgende grunde:

der samlet er faktureret videre af [virksomhed11] til [virksomhed2] A/S som udstyrspakker til en forud aftalt pris. Dokumentationen foreligger bl.a. i form af mail udskrifter.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i SKATs sagsfremstilling ”pkt. 1.2 – Sagens faktiske forhold og talmæssige opgørelse”.

Ligeledes henvises til beskrivelsen i den skriftlige procedure fra [...] Politi, Anklagemyndigheden, ”punkt 4 – Beviserne” (side 10-27). Den skriftlige procedure er vedlagt som bilag E.

Til illustration af, hvilke ”transportveje” de enkelte nye biler og ekstraudstyr m.v. har fulgt, vedlægges skematiske oversigter som bilag A, B og C.

Hæftelse for registreringsafgift forud for registrering med kredit

[virksomhed1] blev registreret med kredit for afregning af registreringsafgift pr. 30. marts 2007. Forud for denne dato har virksomheden afregnet registreringsafgiften kontant for 6 af sagens 31 omhandlede biler, i forbindelse med fremstilling af disse til afgiftsberigtigelse hos SKAT.

I SKATs sagsfremstilling er under pkt. 1.3.5. ”Bemærkninger til hæftelse for afgift forud for registrering med kredit” anført, hvorfor SKAT alligevel retter kravet mod virksomheden, selv om denne ikke var registreret med kredit for afregning af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 14, men afregnede den beregnede registreringsafgift kontant for hvert af de 6 ovennævnte køretøj, jf. dagældende registreringsafgiftslov § 19, stk. 1., forinden køretøjets anmeldelse til registrering.

Landsskatteretten har i en offentliggjort kendelse sagsnr. [...], SKM2011.391.LSR, afgjort hæftelsesforholdet i en udløber af hovedsagen omkring [virksomhed2] A/S´s parallelimport af de ca. 450 nye biler. I sagen, der omhandlede en forhandler, der var uvidende om de foretagne ”prisjusteringer” af biler og ekstraudstyr, afgjorde Landsskatteretten, at en ikke-registreret forhandler ikke hæftede for yderligere registreringsafgift, da forhandleren ikke anses for omfattet af ejer-begrebet i den nugældende registreringsafgiftslovs § 20, stk. 1. (tidligere REGAL § 19, stk. 2).

Ligeledes har Landsskatteretten i kendelse af 18. juni, SKM2009.464.LSR, fastslået, at en godtroende omsætningserhverver ikke hæfter for registreringsafgiften efter registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1, idet der i præmisserne er anført:

”Efter fast administrativ praksis opkræves der ikke efterbetaling af registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Denne praksis er ikke offentliggjort i punktafgiftsvejledningen, men er blandt andet meddelt [virksomhed25], og praksis følges uanset om køretøjet er erhvervet hos en forhandler, der er registreret efter registreringsafgifts-loven, jf. § 14, eller en ikke-registreret forhandler”.

Idet [virksomhed1] blev drevet som almindelig automobilforretning fra udstillings- og forretningslokaler på adressen [adresse2], [by3], er der således tale om en professionel handlende inden for den pågældende branche, hvorfor købere af biler hos [virksomhed1], måtte gå ud fra, at disse var afgiftsberigtiget på et korrekt grundlag.

Efterforskningen i nærværende sag viser efter SKATs opfattelse, at indehaver af [virksomhed1], [person1]:

På det tidspunktet, hvor [virksomhed1], på vegne af den endelige slutbruger, fremstillede bilerne til afgiftsberigtigelse over for SKAT, og i samme forbindelse betalte den beregnede registreringsafgift kontant, var virksomheden/forhandleren reelt stadig ejer af bilerne. Først i forbindelse med den efterfølgende registrering og udlevering af nummerplader hos Politiet (opgaven overgået til SKAT pr. 01.01.2008), blev den endelige slutbrugers navn registreret på køretøjet i Centralregistret for Motorkøretøjer (nu Motorregistret).

Ved [virksomhed1]´s anmeldelse af bilerne til afgiftsberigtigelse, jf. blanket 21.016, afgav [person1] i samme forbindelse erklæring om:

”Det erklæres, at de afgivne oplysninger er rigtige, og at køretøjet skal registreres i den stand, hvori det fremtræder i henhold til denne anmeldelse”

Da den afgivne erklæring, efter SKATs opfattelse, ikke svarer til de faktiske forhold, idet SKAT har konstateret, at der er foretaget overflytning af en del af bilernes købspris til en højere pris for noget samtidigt leveret ekstraudstyr, der kan sælges afgiftsfrit, finder SKAT at virksomheden hæfter for den manglende registreringsafgift.

Det er således SKATs opfattelse, at [person1]:

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at det ikke har været lovgivnings hensigt, at en professionel autoforhandler, der ikke er uvidende om fejl i de indleverede dokumenter, skulle kunne undgå sig eventuelle krav om efterbetaling af registreringsafgift, blot ved ikke at lade sig registrere med kredit efter REGAL § 14, hvis SKAT efterfølgende konstaterede fejl i de indleverede dokumenter, der blev fremlagt ved afgiftsberigtigelsen af det nye køretøj.

Af samme grund blev hæftelsesbestemmelsen i registreringsafgiftsloven også ændret ved lov nr. 481 af 30. maj 2012, hvorefter § 20 blev affattet således:

[...]

Anklagemyndighedens ringbind 7

Vedrørende SKATs opdeling i de enkelte sagstyper, henvises til SKATs sagsfremstilling ”pkt. 1.2.2 – Sagstype/fejltype beskrivelse”, og tilhørende dokumentation af udvalgte sags eksempler i Anklagemyndighedens ringbind 7.

I ringbind ringbind 7 forefindes SKATs dokumentation for de omhandlede 6 sagstyper, fordelt på de enkelte bilmodeller således:

Dokumentationen er øverst på hver side fortløbende forsynet med nummereringen ”Ringbind 7 – bilag 001” til ”Ringbind 7 – bilag 538”.

I det fremsendte ringbind 7 har SKAT dog kun indsat de sagstyper/bilmodeller, som er omhandlet i afgiftssagen. Der er således ikke indsat nogen dokumentation under faneblad 4 og 6g, da disse modeller ikke er solgt af [virksomhed1].

Til illustration af, hvorledes dokumentationen er opbygget, gennemgås her kort dokumentationen for sagstype A – faneblad 1 a:

For de øvrige sagstyper i ringbind 7 kan opstilles lignende oversigter.

Tidslinje for handlinger/dokumenter

SKAT har opstillet en skematisk oversigt over betydende bilag i straffesagen, med kort angivelse af, hvad det pågældende dokument omhandler. Den skematiske oversigt er vedlagt som bilag F.

[...]”

Virksomhedens bemærkninger af 19. januar 2016 til SKATs udtalelse

Virksomhedens repræsentant har anført følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”[...]

Udover det i klagen af den 21. juni 2011 anførte, som fastholdes, giver SKATs udtalelse af den 10. december 2015 anledning til følgende bemærkninger:

Det fremgår af SKATs udtalelse af den 10. december 2015, at SKAT fastholder det oprindeligt hævdede afgiftskrav mod [virksomhed1]/v. [person1] under konkurs (i det følgende benævnt "[virksomhed1]").

Til støtte for det hævdede krav har SKAT henvist til de samme faktiske omstændigheder som i SKATs oprindelige afgørelse af den 31. maj 2011, jf. bilag 1-2.

Det er disse faktiske omstændigheder, der efter Retten i [by1]s opfattelse ikke kunne godtgøre den af SKAT påståede avanceoverflytning, jf. Retten i [by1]s dom af den 5. november 2015 (rettens j.nr. [...]) i den korresponderende straffesag.

Trods SKATs anmodning om anke har Statsadvokaten tilsvarende ikke fundet grundlag for at anke byrettens dom til landsretten. Det har således også været Statsadvokatens opfattelse, at de af SKAT fremførte bevisligheder ikke kunne godtgøre den påståede avanceoverflytning, og at Landsretten derfor måtte forventes at komme til samme resultat som byretten.

Det er ganske bemærkelsesværdigt, at SKAT uanset at byretten og senere Statsadvokaten har forkastet SKATs synspunkter - alligevel fastholder påstanden om avanceoverflytning.

Særligt forekommer det decideret usagligt, når SKAT til støtte for kravet henviser til nøjagtig de samme omstændigheder og synspunkter, som tidligere er forkastet af henholdsvis Retten i [by1] og Statsadvokaten.

Dette indtryk forstærkes af det faktum, at SKAT i indlægget af den 10. december 2015 end ikke har anført, hvorfor byretten og Statsadvokatens vurderinger efter SKATs opfattelse er forkerte, samt hvorfor Landsskatteretten i nærværende sag bør komme til et andet resultat.

SKAT har som bekendt over en årrække investeret overordentligt mange ressourcer på nærværende sag bl.a. i form af ransagninger, telefonaflytninger m.v. af de implicerede personer - uden på nogen måde at kunne føre bevis for den påståede avanceoverflytning. Det er klart, at sagen for [person1]s vedkommende omvendt har været særdeles byrdefuld.

SKATs fastholdelse af kravet må efter [virksomhed1]s opfattelse ses i lyset af, at SKAT har anvendt overordentlig mange ressourcer på sagen, og at den tilbageværende skattemedarbejder på sagen synes følelsesmæssigt engageret i sagen. Der er ingen anden plausibel begrundelse for, at SKAT fortsat fastholder det påståede krav på registreringsafgift.

Nærværende sag vedrører i første række overordnet spørgsmålet om, hvorvidt de i sagen omhandlede 44 parallelimporterede fabriksnye biler indregistreredes til en værdi, der lå under den afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, samt om dette i givet fald skete som følge af aftaler i de forudgående led om overflytning af avance fra selve den afgiftspligtige bil til det afgiftsfrie ekstraudstyr m.v.

Nærværende sag vedrører i anden række overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] i givet fald hæfter for den registreringsafgift, der efter SKATs opfattelse burde have været afregnet.

Retten i [by1]s dom af den 5. november 2015

Af Retten i [by1]s dom af den 5. november 2015 fremgår følgende vedrørende de af SKAT påståede aftaler mellem [virksomhed2] A/S og dette selskabs udenlandske underleverandører:

[...]

Retten i [by1] har således fundet, at SKAT ikke havde godtgjort, at der var foretaget en overflytning af avance fra bilerne til ekstraudstyr m.v.

Retten lagde herved til grund, at SKAT ikke havde godtgjort, at der var sket en reduktion i indkøbsprisen på selve bilen og en tilsvarende forhøjelse af udstyrspakkerne, samt at dette var sket samtidig og efter aftale med de udenlandske sælgere. Endvidere fremgår, at retten har foretaget en samlet vurdering på baggrund af bl.a. de i sagen fremlagte fakturaer, afgivne vidneforklaringer m.v.

Af Retten i [by1]s dom fremgår endvidere følgende vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede biler som hævdet af SKAT var indregistreret til en værdi, der lå under den afgiftspligtige værdi:

[...]

Retten i [by1] fandt det således heller ikke godtgjort, at de i sagen omhandlede biler var afgiftsberigtiget til en værdi, der lå under markedsprisen på erhvervelsestidspunktet for tilsvarende parallelimporterede biler. For god ordens skyld bemærkes i den forbindelse, at parallelimporterede biler kan afgiftsberigtiges og videresælges til slutbruger til parallelimportørens faktiske indkøbspris tillagt 9 % importavance og 25 % moms, jf. Landsskatteretten kendelse offentliggjort i SKM2004.180.LSR.

Nærværende afgiftssag

Til støtte for den nedlagte påstand fastholdes det, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte efteropkrævning af registreringsafgift på kr. 1.048.319, idet der ikke i forbindelse med underleverandøren [virksomhed2] A/S' indkøb er sket en overflytning af avance fra selve de parallel importerede, fabriksnye biler til ekstraudstyr m.v., og idet de omhandlede biler blev indregistreret til bilernes afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 8.

SKATs hjemmel til at korrigere avancerne på biler og ekstraudstyr fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, sidste punktum, hvoraf følgende fremgår:

”Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.”

Bestemmelsen indsattes ved lov nr. 363 af den 2. juni 1997. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende:

”Forslaget vil medføre, at man ikke længere efter forhandling mellem bilsælgeren og køberen kan aftale avancen flyttet fra den nye bil, hvoraf der betales afgift, til den bil, der tages i bytte. Herved har man kunnet spare omkring 7-8.000 kr. i afgift for en typisk personbil uden, at de samlede reelle avancer og priser uden afgift af den grund har været ændret.”

[...]

[Bestemmelsen er] en værnsregel, som giver told- og skattemyndighederne mulighed for at tilsidesætte transaktionernes afgiftsmæssige virkninger, hvis de konstaterer, at der er sket overflytning eller omfakturering af priselementer fra det afgiftspligtige til det afgiftsfri område. Dette kan være tilfældet, hvis en prisnedsættelse ikke foretages isoleret, men betinget af eller i forbindelse med en anden handel, eksempelvis salg af ekstraudstyr eller køb af kundens brugte bil.

Et andet eksempel på en disposition der kan tilsidesættes kan være en importør, der flytter avance eller omkostninger vedrørende personbiler over på afgiftsfrie køretøjer som lastbiler eller køretøjer med lavere afgift.”

Det fremgår af både ordlyden og forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, sidste punktum, at SKAT skal have konstateret en overflytning af avance fra det afgiftspligtige til det afgiftsfrie område, førend SKAT kan korrigere priserne i handlen.

Heri ligger, at det påhviler SKAT at dokumentere, at en overflytning har fundet sted.

At det efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, sidste punktum påhviler SKAT at dokumentere, at der er sket en overflytning af avance, er også lagt til grund ved Skatteministerens besvarelse på spørgsmål 134 - 138 af den 12. december 2003 fra Folketingets Skatteudvalg.

Det fremgår af Skatteministerens besvarelse på spørgsmål 134, at det forhold, at forhandlere kan spekulere i, om avancen kan lægges på et afgiftsfrit eller afgiftspligtigt område, ikke i sig selv er i strid med registreringsafgiftsloven, ”men en understregning af, at den frie prisdannelse for biler, der blev gennemført i praksis i 1996, fungerer i praksis”.

I Skatteministerens svar på spørgsmål 138 anføres det desuden, at det ”ofte vil være vanskeligt at bevise, om en konkret nedsættelse af prisen for en ny bil skyldes hensigt om afgiftsunddragelse eller blot et ønske om at få afsluttet en handel”.

At det påhviler SKAT at dokumentere, at der er sket en overflytning, fremgår endvidere af Vestre Landsrets tilkendegivelse af den 5. oktober 2004, jf. TfS 2005.128 V. Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der i en række bilhandler var sket overflytning af avance fra solgte, fabriksnye biler til ibyttetagne, brugte biler. Landsretten fandt med undtagelse af en enkelt handel ikke, at skattemyndighederne havde løftet bevisbyrden for, at der var sket en overflytning eller omfakturering.

Landsrettens tilkendegivelse i TfS 2005.128 V dannede grundlag for et forlig. I forlængelse af forliget udsendte Skatteministeriet en meddelelse, offentliggjort i TfS 2005.120, hvoraf følgende fremgår:

”Ved et indenretligt forlig i Vestre Landsret er det fastslået, at det er ToldSkat, der har bevisbyrdenfor, at der er sket overflytning af afgiftspligtig avance på den fabriksnye bil til en forhøjet ikke-afgiftspligtig avance på den ibyttetagne brugte bil.

I den aktuelle sag var slutsedlerne alene udfyldt med forskels beløbet mellem den solgte (nye) og den brugte ibyttetagne bil (byttesummen). Der var ikke grundlag for at opkræve registreringsafgift på baggrund af standardpriserne for bilerne, idet landsretten ikke fandt, at ToldSkat havde løftet bevisbyrden for overflytningen af avance. Det var således ikke bevist, at kunderne inden handlens endelige indgåelse ikke var orienteret om, at prisen for den bil, der blev taget i bytte, i det endelige salgsdokument ville blive beregnet med udgangspunkt i den aftalte bytte sum og en pris lavere end standardprisen for den fabriksnye bil.”

Der skal endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 21. maj 2014 offentliggjort i SKM 2014.718 LSR.

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til at efteropkræve yderligere registreringsafgift af en bilforhandler. Det var SKATs opfattelse, at den i sagen omhandlede bilforhandler i strid med registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 havde overflyttet avance fra solgte, nye biler til ibyttetagne, brugte biler.

SKAT henviste i den forbindelse til, at de omhandlede nye biler var solgt til priser, der lå under eller i nærheden af mindstebeskatningsprisen, hvilket indebar, at bilforhandleren havde negative avancer på de nye biler. Samtidig havde bilforhandleren realiseret en avance på kr. 20.000 eller derover ved videresalget af de ibyttetagne, brugte biler.

SKAT gjorde under sagen gældende, at en avanceoverflytning ”helt objektivt er konstateret, når en ny bil sælges med negativ avance (tab) samtidig med, at der er konstateret et overskud på den samlede handel - altså i det aktuelle tilfælde salget af den nye bil og salget af den brugte bil, som er taget i bytte ved salget af den nye bil ”.

SKAT henviste i den forbindelse til, at bilforhandleren og bilkøberne ikke havde modsatrettede interesser ved fastlæggelsen af den afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 8.

Landsskatteretten fandt ikke, at SKAT havde dokumenteret, at bilforhandleren havde overflyttet avance fra de i sagen omhandlede nye biler til ibyttetagne, brugte biler. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår følgende:

”SKAT har afkrævet selskabet 399.352 kr. i yderligere registreringsafgift vedrørende 26 biler og har begrundet afgørelsen med, at i henhold til bestemmelsen [i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1] skal SKAT konstatere, at der er sket overflytning af elementer, herunder avance, fra afgiftspligt til ikke-afgiftspligt, for at kunne tilsidesætte transaktionen i relation til registreringsafgiften.

Det er SKATs opfattelse, at dette helt objektivt er konstateret, når en ny bil sælges med negativavance (tab) samtidig med, at der er konstateret et vist overskud på den samlede handel, idet der er fortjeneste ved salg af bytte bil.

Landsskatteretten mener, at det ikke er tilstrækkeligt for at dokumentere, at der er overflyttet avance, så avancen ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, at det objektivt er konstateret, at et nyt køretøj er solgt med negativ avance samtidig med, at der er konstateret et overskud på den samlede handel med køber.

Det er derfor ikke berettiget, at SKAT har afkrævet selskabet yderligere registreringsafgift.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at SKAT ikke ved den objektive konstatering har godtgjort, at der i alle tilfælde er tale om en flytning af avance og ikke et salg med tab efterfulgt af et salg med avance. ”

Sammenfattende fandt Landsskatteretten således ikke, at SKAT havde godtgjort, at der var tale om avanceoverflytninger. En avanceoverflytning forudsatte, at tabet på de fabriksnye biler var realiseret af forhandleren under forudsætning af, at forhandleren samtidig opnåede en videresalgsavance på byttebilen. Bevisbyrden for eksistensen af en sådan aftale med bilkøberen påhvilede SKAT, og bevisbyrden var ikke løftet ved den blotte henvisning til, at forhandleren havde realiseret et tab på selve den solgte, fabriksnye bil, men at forhandleren havde realiseret en avance på den samlede handel.

Det gøres fortsat gældende, at SKAT i nærværende sag ikke har dokumenteret, at der er sket overflytning fra selve de omhandlede, parallelimporterede fabriksnye biler til ekstraudstyr m.v.

Der henvises i den forbindelse til, at Retten i [by1] ved dom af den 5. november 2015 ikke har fundet bevis for de af SKAT påståede aftaler om overflytning af avance. Retten i [by1] har således ud fra en samlet vurdering bevismaterialet, herunder afhøringer, fakturaer, vidneforklaringer m.v., forkastet SKA Ts påstand i nærværende sag.

At der ikke er grundlag for at tilsidesætte de til [virksomhed2] A/S fakturede indkøbspriser, er efterfølgende tiltrådt af Statsadvokaten, der således har vurderet, at Retten i [by1]s dom måtte forventes stadfæstet af Landsretten.

At SKATs fastholder kravet i nærværende klagesag indebærer, at Landsskatteretten derved reelt anmodes om tage stilling til Retten i [by1]s bevisvurdering.

Det skal i den forbindelse understreges, at det er uden betydning, at sagen ved Retten i [by1] var en straffesag - og ikke en afgiftssag. Som anført ovenfor påhviler det således også i afgiftsretlig henseende SKAT at dokumentere den påståede overflytning.

Tilsvarende straffesagen vil [virksomhed1] i nærværende afgiftssag aldrig positivt kunne dokumentere, at der ikke er indgået de af SKAT påståede hemmelige, parallelle aftaler mellem [virksomhed2] A/S og de udenlandske leverandører. Det er kun SKAT, der kan dokumentere eksistensen af de påståede aftaler. Og der i den forbindelse er ikke grundlag for at lempe SKATs bevisbyrde med henvisning til, at sagen ikke længere er en straffesag.

Tilsvarende er det også SKAT, der er nærmest til at sikre sig bevis for SKATs påstand om, at [virksomhed2] A/S' indkøbspriser på indkøbstidspunktet lå under markedspriserne for tilsvarende parallelimporterede, fabriksnye biler. Der er heller ikke i denne henseende grundlag for at lempe SKATs bevisbyrde med henvisning til, at nærværende sag ”blot” angår den afgiftsretlige side af sagen.

I den forbindelse bemærkes det, at hverken den afsluttede straffesag eller nærværende afgiftssag vedrører en bevisvurdering af [virksomhed1]s fortsæt, således som det forudsættes af SKAT i indlægget af den 10. december 2015, side 3. Bevistemaerne i nærværende afgiftssag er således de samme som i straffesagen.

Tilsvarende Retten i [by1] - og senere Statsadvokaten - må også Landsskatteretten derfor lægge til grund, at SKAT ikke har dokumenteret eksistensen af de påståede parallelle aftaler mellem [virksomhed2] A/S og de udenlandske leverandører om overflytning af avance. På samme måde må Landsskatteretten lægge til grund, at SKAT ikke har dokumenteret, at [virksomhed2] A/S' indkøbspriser lå under markedsprisen på erhvervelsestidspunktet for tilsvarende parallelimporterede, fabriksnye biler, herunder særligt markedsprisen for de omhandlede Seat Toledo'er, som Seatfabrikkerne i den omhandlede periode solgte meget billigt.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af den dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 804, af 29. juni 2007, at:

”Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften”

Af de specielle bemærkninger til § 8, stk. 1, sidste pkt. (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, side 5474, venstre spalte), i den i 2007 og 2008 gældende formulering, der blev indsat ved lov nr. 363 af 2. juni 1997, fremgår følgende:

”Endvidere indsættes en værnsregel, som giver told- og skattemyndighederne mulighed for at tilsidesætte transaktionernes afgiftsmæssige virkninger, hvis de konstaterer, at der er sket overflytning eller omfakturering af priselementer fra det afgiftspligtige til det afgiftsfri område. Dette kan være tilfældet, hvis en prisnedsættelse ikke foretages isoleret, men betinget af eller i forbindelse med en anden handel, eksempelvis salg af ekstraudstyr eller køb af kundens brugte bil.

[...]”

Skatteministeriet har den 23. februar 2004 fremsendt et svar på spørgsmål nr. 134-138 af 12. december 2003 (Alm. del – bilag 164). Heraf fremgår det ligeledes, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at der er sket overflytning, og at der stilles store krav til denne bevisbyrde.

Skatteministeriet har den 28. maj 2014 fremsendt et svar på spørgsmål nr. 494 af 30. april 2014. Heraf fremgår det, at det som udgangspunkt er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at en bilforhandler har flyttet avance fra et køretøjs afgiftspligtige værdi til f.eks. afgiftsfrit ekstraudstyr.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at bevisbyrden for, at der er sket overflytning af avance, påhviler SKAT. Det er ligeledes Landsskatterettens opfattelse, at bevisbyrden kan løftes og handlens transaktioner tilsidesættes, hvis det kan konstateres, at et nyt køretøj er købt til en lavere pris end den udenlandske forhandlers egen indkøbspris. Prisnedsættelse må dog ikke være et resultat af en konkret forhandling i den isolerede handel, men skal være betinget af en samlet handel, hvor tillige indgår øvrige elementer, der ikke er afgiftsbelagte, og som indgår i handlen til en pris, der ligger væsentligt over markedsprisen. Prisnedsættelsen må ikke konkret kunne forklares med en forretningsmæssig begrundelse.

Det er tillige et krav for at løfte bevisbyrden, at handlerne af de nye biler og udstyret skal være umiddelbart tidsmæssigt forbundne og i øvrigt betinget af hinanden, således at bilen ikke kan købes til den aftalte pris, medmindre f.eks. udstyret købes til den angivne pris.

SKAT har ikke fremlagt dokumentation for, at der i de omhandlede handler er tale om, at det mellem handlernes parter eksplicit er aftalt at overflytte avance eller at justere priserne således, at avance flyttes fra de afgiftsbelagte biler til ikke afgiftsbelagt udstyr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke på det foreliggende grundlag har løftet bevisbyrden for, at det kan konstateres, at de fakturerede priser på bilerne ligger væsentligt under markedsprisen, og at priserne for udstyret ligger væsentligt over markedsprisen. Det er således ikke konstateret, at der er overflyttet avance fra et afgiftsbelagt køretøj til udstyr, der ikke indgår i det afgiftspligtige grundlag.

Der er herved henset til, at de af nærværende sag omfattede handler tillige indgik i den ved Retten i [by1] verserende straffesag, og hvorved byretten ved dom af 5. november 2015 fandt, at der ikke var ført det fornødne bevis for, at der ved de foretagne transaktioner var foretaget reduktion i indkøbspriserne på bilerne og en tilsvarende forhøjelse af udstyrspakkerne, og at dette er sket samtidig og efter aftale med de udenlandske sælgere. Endvidere fandt byretten, at der ikke kunne lægges en ”almindelig pris” for de pågældende biler til grund, og dermed at de omhandlede biler var afgiftsberigtigede til en lavere værdi end bilernes almindelige pris indbefattet merværdiafgift og en samlet avance på 9 %, jf. registreringsafgiftsloven.

Det er dermed ikke berettiget at afkræve virksomheden yderligere registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed og nedsætter den yderligere registreringsafgift til 0 kr., hvilket er tiltrådt af SKAT, HR og Stab, Afgifter og Lovkoordinering.