Kendelse af 24-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2015

SKAT har fastsat afgiften for klagerens køretøj til 1.118.046 kr., jf. afgørelse af 8. april 2011.

Landsskatteretten nedsætter den samlede registreringsafgift til 1.027.965 kr.

Faktiske oplysninger

Ved afgørelse af 8. april 2011 besluttede SKAT, at opkræve 825.405 kr. i registreringsafgift vedrørende klagerens køretøj, idet SKAT anså klageren for at hæfte for afgiften, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Skatteankestyrelsen stadfæstede den 14. november 2013 SKATs afgørelse for så vidt angik spørgsmålet om hæftelse. Spørgsmålet om opgørelsen af den afgiftspligtige værdi blev udskilt til særskilt behandling, idet dette spørgsmål skal behandles af Landsskatteretten.

Køretøjet er importeret til Danmark og blev den 7. februar 2007 anmeldt til afgiftsberigtigelse, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2. Afgiften er beregnet ud fra en faktura med urigtigt indhold. Fakturaen viser en pris på € 19.400, hvorefter afgiften af SKAT er beregnet til 292.641 kr.

Det er oplyst til SKAT ved en faktura fra [virksomhed1] GmbH, at bilens faktiske pris er €62.594 ex tysk moms. Afgiften på dette grundlag er herefter beregnet af SKAT til 1.118.046 kr. Der er herefter, ifølge SKAT, unddraget registreringsafgift på 825.405 kr.

SKATs afgørelse samt udtalelse af 18. juni 2014

SKAT har fastsat afgiften for klagerens køretøj til 1.118.046 kr., jf. afgørelse af 8. april 2011.

I udtalelse af 18. juni 2014 har SKAT anført følgende:

Skatteankestyrelsen har den 6. maj 2014 bedt om en udtalelse i sagen vedr. SKATs afgørelse af 8. april 2011 for [person1], CPR .... Skatteankestyrelsen har i mail af 5. maj 2014 oplyst, at klagen alene vedrører den tertiære påstand i klageskrivelse af 25. maj 2011. SKATs udtalelse tager derfor udgangspunkt i den tertiære påstand, men er suppleret med klagers yderligere anbringender i dennes skrivelse af 2. april 2014 til SKAT.

SKAT sender alt materiale, der er indgået i sagen og grundlaget for afgørelsen.

Sagen vedrører fastsættelse af den afgiftspligtige værdi til brug for opkrævning af unddraget registreringsafgift i forbindelse med afgiftsberigtigelse af Mercedes-Benz R 320, stelnr. [...] med tidligere reg. nr. [reg.nr.1].

Klagers (Tertiære) påstand

“SKAT tilpligtes at anerkende, at der skal ske en regulering af det beløb vedrørende registreringsafgift, som klager eventuelt hæfter for”

...

“På den baggrund gøres det gældende, at der skal ske en regulering af forhandleravancen til de nævnte 9 % - og således også en medfølgende regulering af hele afgiftskravet.”

SKATs kommentarer hertil

SKAT har ved reguleringen af registreringsafgiften, alene reguleret den faktiske indkøbspris. SKAT har således ikke reguleret den af anmelder ([virksomhed2] ApS) oplyste avance på 14 %.

SKAT har således ikke foretaget en beregning af registreringsafgiften ud fra værnsreglen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., hvorefter registreringsafgiften ikke kan blive mindre end indkøbsprisen tillagt 9 % i samlet importør- og forhandler avance

§ 8. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris ved salg til bruger her i landet.

Køretøjet er erhvervet af [virksomhed2] ApS i Tyskland for € 60.535, svarende til 450.986 (SKAT bilag 10 og 11).

Afgiften beregnet af denne faktiske importpris (indkøbspris) tillagt lovens minimumsavance på 9 % udgør kr. 1.027.965 (SKAT bilag 20).

[person1] har erhvervet køretøjet (inkl. bl.a. registreringsafgift og levering) af [virksomhed2] ApS for kr. 1.173.00 (SKAT bilag 12-15).

Der kan i denne pris ikke indeholdes en avance på 9 ved en faktisk anskaffelse på kr. 450.986, hvorfor salgsprisen ikke kan lægges til grund for afgiftsberigtigelsen.

SKAT er helt enig med klager i, at den afgiftspligtige værdi skal reguleres på baggrund af dokumenterede oplysninger om den faktiske indkøbspris.

Klagers supplerende bemærkninger (1)

“For det første skal det bestrides, at det kan lægges til grund, at bilen er erhvervet i Tyskland for de nævnte EUR

Det fremgår i ikke af den ”faktura“, der er fremlagt som SKATs bilag 9-11 til SKATs afgørelse af 8. april 2011 i sagen vedrørende hæftelsesspørgsmålet, at denne skulle vedrøre et aftaleforhold mellem min klient og [virksomhed2] ApS, endsige overhovedet på nogen måde rette sig mod [virksomhed2] ApS’ køb af det omhandlede køretøj.

Derimod henvises til en “Herr [person2]” – de rhverken er min klient, elel ren person som min klient kender til.”

SKATS kommentarer hertil

Ved en gennemgang af kostermaterialet, til straffesagen mod indehaveren og direktøren i [virksomhed2] ApS, finder SKAT, at køretøjet er erhvervet i Tyskland for € 60.535, svarende til kr. 450.986, jævnfør SKATs bilag 21-22.

Dette er yderligere underbygget af politiets kostermateriale (koster nr. 108-414 og 108-415). Koster 108-414 og 108-415 er en mail til indehaveren og direktøren i [virksomhed2] ApS med en vedhæftet xls-fil. Af denne fil, fremgår det, at der den 01.02.07 er erhvervet en Mercedes-Benz R 320 til € 60.535 via [virksomhed3] (bilag 21 og 22).

Dette fremgår yderligere af politiets kostermateriale (koster nr. 001-333 til 001-335, som er SKATs bilag 23).

Køretøjet er erhvervet af [virksomhed2] ApS, hvilket fremgår af forklaringer afgivet af indehaveren og direktøren af [virksomhed2] ApS. Indehaveren og direktøren i [virksomhed2] ApS har til Østre Landsret forklaret: “Selskaberne [virksomhed3] og [virksomhed4] har han ikke haft noget med at gøre, men handlerne gik igennem disse firmaer, fordi det ikke var hensigtsmæssigt, at det var hans selskab, [virksomhed2] ApS, der stod som indkøber i Danmark.”

På baggrund heraf finder SKAT, at køretøjet er erhvervet af [virksomhed2] ApS til € 60.535.

[Byretten] har forholdt sig til dette, jf. dom af 17. december 2010 (SS 2-6003/2009):

“Efter bevisførelsen, finder retten det godtgjort, at bilerne blev indkøbt i Tyskland og faktureret til enten tiltalte, [virksomhed3] eller [virksomhed4] AB til de priser, der er anført i tiltalen...”. Pkt. 16 i tiltalen er vedlagte som SKATs bilag 27.

SKAT skal bemærke, at Advokat [person3], i en tilsvarende sag, der har været indanket til Østre Landsret (B-2794-l3), den 6. juni 2014 (bilag 24) har meddelt retten, at der er indgået forlig med Skatteministeriet. Advokat [person3] har i den sag, erkendt at registreringsafgiften skal beregnes ud fra den faktiske indkøbspris tillagt 9 % i avance (beregning fremgår af bilag 20). I denne tilsvarende sag, er den faktiske indkøbspris dokumenteret ved en faktura fra [virksomhed5] til [virksomhed3] i [by1] (bilag 26).

Forliget er ført til retsbogen den 13. juni 2014 (bilag 25).

Klagers supplerende bemærkninger (2)

“For så vidt angår 2. ovennævnte punkt, skal det ligeledes bestrides, at registreringsafgiftslovens §

8, stk. 1 er en værnsregel, som det angives af SKAT i skrivelsen af 30. januar 2014.

...

Det gøres således gældende principalt, at den samlede værdi af køretøjet, herunder med registreringsafgift og forhandleravance m.v. ikke kan udgøre et højere beløb en den vejledende udsalgspris.

...

Bilen har ved levering kørt ca. 1.000 km, hvilket medfører en reduceret markedsværdi.”

SKATs kommentarer hertil

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer m.v. § 4, stk. 1 ”Et køretøj anses for nyt, indtil det har kørt 2.000 km., medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.”

SKAT anser derfor køretøjet i afgiftsmæssig henseende for at være nyt.

Klager anfører i klageskrivelse, at køretøjets vejledende udsalgspris er kr. 1.586.729 og mener, at den samlede betaling for klager derfor ikke kan over stige kr. 1.586.729.

Det skal bemærkes at der ikke er nogen vejledende udsalgspris på det konkrete køretøj. Således oplyser [virksomhed6] A/S (den officiel danske [...]) til [by2] Politi den 12. juni 2008, at køretøjet ikke er importeret af [virksomhed6] (bilag 31). Beregningerne fra [virksomhed6] er foretaget ud fra hvad [virksomhed6] ville have anmeldt til Standardprissystemet, såfremt [virksomhed6] havde importeret og standardprisanmeldt køretøjet. Priserne tager udgangspunkt i en estimeret irnportpris og beror således ikke på den faktiske importpris.

Den oplyste pris på kr. 1.586.729 kan således ikke benyttes og er i direkte strid med registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

Af bemærkningerne til lovforslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., kan det udledes, at der er krav om at et køretøj skal afgiftsberigtiges med en positiv avance – altså en såkaldt værnsregel. Ved denne værnsregel skal der således altid betales registreringsafgift af forhandlerens indkøbspris tillagt 5 % (ændret til 9 % ved lov nr. 964 af 20/12 1999), se notat vedr. RAL § 8 (SKAT bilag 29 og 30).

At der altid skal beregnes mindst 9 % i samlet avance for importør og forhandler fremgår yderligere af daværende Skatteminister Thor Möger Pedersens svar i skatteudvalget (svar på spørgsmål nr. 17 af 16. april 2012, vedlagt som SKAT bilag 28).

Nærværende køretøj er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen (køretøjet anses ikke for at være ukurant således at køretøjet ikke kunne sælges til en almindelig pris) i registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4 jf. bemærkningerne hertil og den afgiftspligtige værdi kan derfor ikke være lavere end indkøbsprisen tillagt 9 %.

I det der ikke er anmeldt en standardpris for nærværende køretøj, skal den afgiftspligtige værdi ansættes skønsmæssigt jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.

Med henvisning til registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., kan køretøjet afgiftspligtige værdi ikke blive mindre end € 60.535 + 9 %, hvorved afgiften udgør kr. 1.027.965, jf. bilag 20.

[virksomhed2] ApS har ved anmeldelsen af køretøjet til afgiftsberigtigelse oplyst en importør og forhandleravance på 14 %. Registreringsafgiften vil herved blive på kr. 1.078.700.

SKAT opgør herefter den samlede registreringsafgift til den mindst mulige, som kan opgøres til kr. 1.027.965.

Klagerens opfattelse, jf. indlæg af 24. juni 2015

[...]

PÅSTAND

Principalt

SKAT skal anerkende, at dom af 9. januar 2015 fra retten i [by3] er opfyldt ved Klagers betaling af kr. 413.729.

BEMÆRKNINGER OG ANBRINGENDER

Nærværende sag omhandler værdiansættelse af Klagers bil og hvilket beløb, som Klager skal betale for i manglende registreringsafgift.

Retten i [by3] har den 9. januar 2015 fastslået, at Klager hæfter for den manglende registreringsafgift - uanset at det kan lægges ubestridt til grund, at han på ingen måde har været en del af importen eller afgiftsberigtigelsen af bilen.

Der er i sagen enighed mellem SKAT og klager om, at der ikke er anmeldt en standardpris iht. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, hvorfor der også er enighed om, at værdiansættelsen måske skal fastsættes efter en vurdering som en skønsmæssig ansættelse, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.

Der er ikke enighed mellem parterne om, hvorvidt der findes dokumentation for forhandlervirksomheden [virksomhed2] ApS’ indkøbspris i Tyskland.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS har erhvervet bilen til en pris på EUR 60.535.

Jeg vedlægger til Skatteankestyrelsens orientering kopi af tidligere fremsendte indsigelse til SKAT af 2. april 2014 samt SKATs tilbagemelding herpå af 7. april 2014.

De væsentligste argumenter i sagen fremgår i det hele af vedlagte bilag.

SKAT antager fejlagtigt, at der foreligger dokumentation for bilens indkøbspris i Tyskland. Der er den forbindelse fremlagt en e-mail korrespondance mellem parter, som klager i nærværende sag ikke kender noget til og en øvrigt uidentificeret liste. Det er ikke dokumenteret, at den liste har noget som helst med klagers bil at gøre.

SKAT henviser udtalelsen af 18. juli 2014 – der er tidligere er fremsendt direkte til Skatteankestyrelsen til en forklaring afgivet af ”indehaveren/direktøren” af [virksomhed2], hvilket må forstås som værende [person4]. Jeg skal understrege, at klager på dette tidspunkt ikke har haft andel i [virksomhed2] ApS’ indkøb af bilen og således heller ikke kan bistå med fremlæggelse af validerbare oplysninger om indkøbspris.

Det gøres gældende, at der ikke er dokumenterede oplysninger om bilens indkøbspris, idet der således ikke er sådanne oplysninger, hvorfor værdiansættelsen i øvrigt skal ske skønsmæssigt, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4 – og der bør i stedet kigges på den vejledende importørs udsalgspris (listeprisen), jf. SKATs afgørelse af 8. april 2011 og det deri nævnte bilag 18.

Det gøres også gældende, at samspillet mellem registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og § 9, stk. 4 tilsiger, at der netop godt kan opnås en lavere værdi end den værdi, der opnås ved at lægge indkøbsprisen til grund, idet der netop i bestemmelsen i § 8, stk. 1, 3. punktum, henvises til “den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importørmoms, jf. dog § 9, stk. 3 og stk. 4”.

Det bemærkes, at § 9, stk. 3 og stk. 4 netop angår en skønsmæssig værdiansættelse ved vurdering.

Der er således ikke tale om, at registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 er en værnsregel, der udelukker enhver form for lavere værdi, men derimod, at den samlede værdi af bilen til alle tider skal følge, hvad der i øvrigt er sædvanligt på markedet.

Jeg vedlægger til Skatteankestyrelsens orientering print af lovforslag om ændring af lov om registreringsafgift (Lff 1995-96.1.248), hvorved bestemmelsen i § 9 blev nyaffattet. Jeg henviser navnlig til det markerede afsnit på vedlagte side 1 og 3.

Det fremgår således, at der med lovforslaget blev indsat hjemmel til, i det omfang, at der ikke var anmeldt en pris for køretøjet som det netop er tilfældet i nærværende sag skulle ske en fastsættelse af køretøjets værdi ved vurdering efter bestemmelsens § 9 stk. 3. I bemærkningen til bestemmelsen fremgår det således også tydeligt, at afgiftsberigtigelsen, som det også hidtil har været tilfældet, kan foretages efter vurdering.

Det fremgår endvidere af det markerede afsnit på side 3, at

”da en prisnedsættelse ikke længere kan anmeldes af importøren med bindende virkning for forhandleren, må vurderingen baseres på forhandlerens faktiske pris ved salg til forbrugeren”

Forhandlerens faktiske pris ved salg til forbrugeren i nærværende sag er en samlet pris på kr. 1.173.000.

Idet der i sagen foreligger oplysninger om en vejledende importør-udsalgspris (listepris) på kr. 1.586.729, kan klagers betaling aldrig udgøre mere end differencen mellem hvad der allerede er betalt og denne vejledende importer-udsalgspris svarende til kr. 1.586.729 - kr. 1.173.000 = kr. 413.729.

Dette følger således af, at de kendte beløbsmæssige størrelser i sagen netop er den vejledende importør-udsalgspris, der i den konkrete sag må være mest nærliggende at bruge, idet dette kan antages at udgøre en skønsmæssig værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4 nuværende pris og den pris som klager allerede har betalt for køretøjet ved købet af dette. Der er således tale om den maksimale pris, som klager kan betale.

Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at der i nærværende sag ikke kan opnås en lavere pris end indkøbsprisen med tillæg af 9 % forhandleravance, idet der i bestemmelsen registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 3. punkt, henvises til bestemmelserne i § 9, stk. 3 og 4, som en undtagelse til denne hovedregel.

Der henvises derudover til lovbemærkningerne, jf. ovenfor, således at det eneste kendte beløb er forhandlerens faktiske pris ved salg til forbrugeren.

Det bemærkes afsluttende, at der til stadighed har været forvirring omkring den af SKAT påståede indkøbspris, idet man undervejs i forløbet flere gange har ændret opfattelse om dette.

[...]

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer fremgår af registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9.

Af § 8, stk. 1 fremgår det:

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler.

Af § 9 fremgår det:

Stk. 1. Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.

Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3 indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance. Forhandlere underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris.

[...]

Stk. 4. Er der ikke over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi af køretøjet skønsmæssigt, jf. dog stk. 5.

Afgiftsberigtigelsen følger som udgangspunkt den opnåede pris ved salg til bruger.

Klageren har erhvervet køretøjet (inkl. bl.a. registreringsafgift og levering) af [virksomhed2] ApS for 1.173.00 kr.

I henhold til SKATs afgørelse af 8. april 2011 har SKAT beregnet afgiften for køretøjet på baggrund af en oplyst fakturapris på € 62.594 ekskl. tysk moms til 1.118.046 kr.

SKAT har efterfølgende, under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, på baggrund af dokumenterede oplysninger om køretøjets faktiske indkøbspris på € 60.535, svarende til 450.986 kr., samt en avance på 9 % for forhandler og importør, opgjort afgiften for køretøjet til 1.027.965 kr. Klagerens samlede pris for køretøjet vil herefter udgøre betalingen af den resterende opgjorte afgift samt den til forhandleren faktiske betalte pris, (1.027.965 kr. – 292.641 kr.) + 1.173.000 kr. = 1.908.324 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at klagerens samlede betaling aldrig kan udgøre mere end differencen mellem hvad der allerede er betalt og den vejledende importør-udsalgspris, svarende til 1.586.729 kr. – 1.173.000 kr. = 413.729 kr.

Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er anmeldt en standardpris i henhold til registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Idet der ikke er anmeldt en standardpris for køretøjet, kan afgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj ikke ske på et lavere grundlag end indkøbsprisen + 9 % i avance + moms, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1.

På baggrund af det af SKAT oplyste samt dokumenterede vedrørende køretøjets faktiske indkøbspris anses denne at udgøre € 60.535.

Idet der ikke er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte SKATs beregning, er der ikke grundlag for at ændre denne

Landsskatteretten nedsætter den samlede registreringsafgift til 1.027.965 kr.