Kendelse af 15-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2016

Klagen skyldes, at SKAT har ændret købsmomsen for virksomheden [virksomhed1], herefter benævnt virksomheden, for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009, med i alt 409.531 kr., idet aktivitet med hestehold/stutteri ikke er anset for økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Endvidere skyldes klagen, at SKAT har foretaget omregistrering af et køretøj fra godstransport erhverv til godstransport privat/erhverv fra den 1. januar 2008 og i den forbindelse opkrævet privatbenyttelsesafgift, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, fra samme dato med i alt 2.520 kr. årligt og reguleret for købsmoms vedrørende køretøjet med i alt 70.230 kr., jf. momslovens § 44, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende aktiviteten med hestehold/stutteri og ændrer SKATs afgørelse vedrørende det omhandlede køretøj, jf. Landsskatterettens begrundelse nedenfor.

Faktiske oplysninger

Virksomheden er registreret under branchekode 46 69 00, Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr. Virksomheden er en handels- og ingeniørvirksomhed, der sælger diverse motorer (transmissionsudstyr) til primært maskinfabrikker beliggende i bl.a. Vestjylland, Norge, Sverige, Island og Grønland. Produktionen foregår i Kina.

Virksomheden har endvidere aktivitet med hestehold/stutteri. Begge aktiviteter drives under samme cvr-nr. og fra adressen [adressen], [by1].

Virksomhedens indehaver, [person1], herefter benævnt indehaveren, har tillige bopæl på samme adresse som virksomheden.

SKAT har modtaget en meddelelse fra politiet om, at virksomhedens køretøj med registreringsnummer [reg.nr.1], en Mercedes-Benz med en tilladt totalvægt på 3001 kg, registreret til godstransport erhverv, blev standset af politiet søndag den 20. september 2009, kl. 12.10, på [motorvejen] mod syd ved [by2]. Føreren af køretøjet var virksomhedens indehaver, og som passager var indehaverens veninde. Køretøjet var på vej til [...], og i en påhængsvogn stod 2 heste.

Virksomheden erhvervede køretøjet i september 2006 og afholdt i den forbindelse en udgift til moms på i alt 117.050 kr.

Den 18. november 2009 sendte SKAT et brev til virksomheden, i hvilket virksomheden blev oplyst om meddelelsen fra politiet, og om at SKAT ville komme på besøg på virksomhedens adresse onsdag den 9. december 2009 for at gennemse virksomhedens regnskaber.

SKAT foretog efterfølgende en gennemgang af virksomhedens regnskab for 2008 inkl. bilag og specifikationer for 2009. Herefter blev afholdt endnu et møde med indehaveren på virksomhedens adresse den 13. april 2010.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT oplyste SKAT indehaveren om, at der i årene 1998-2008 var et underskud vedrørende hestehold/stutteri på i alt 6.344.876 kr., og at der i samme periode havde været indtægter på i alt 670.045 kr. Heraf vedrørte 375.417 kr. indtægter fra 2008.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn under sagens behandling i Skatteankestyrelsen. Af syns- og skønserklæringen fremgår følgende:

”(…)

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden anmodes om at give en beskrivelse af ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1] med tilhørende bygningsmasse og jordtilliggendet, samt en beskrivelse af driften af ejendommen med hestehold/stutteri, herunder en beskrivelse af driften i 2008.

Syns- og skønsmanden bedes på baggrund af [indehaverens] egne oplysninger beskrive dennes forudsætninger for at drive ejendommen.

Besvarelse spørgsmål 1

Ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1], er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 5,8 ha.

Ejendommen blev erhvervet af [indehaveren] i 1986, ejendommen var på det tidspunkt en nedlagt rideskole. Formålet med erhvervelsen af ejendommen var hovedsageligt anvendelse til beboelse og som kontor/lager for Ingeniør og [virksomhed1].

Ejendommen består af 5 bygninger (iflg. BBR) hvoraf de 2 helt eller hovedsageligt bliver anvendt til stutteriet - der er tale om en bygning på 89 m2 - opført 1792 og en bygning på 194 m2 (90%) - opført i 1979.

Der hører ca. 5,8 ha. til ejendommen, arealet er udlagt med græsfolde, der er hegnet drivgang staldene/bygningerne til foldene.

[Indehaveren] havde (iflg. egne oplysninger) på købstidspunktet ingen erfaring med eller interesse i landbrugsdrift og hestehold. Formålet med erhvervelsen af ejendommen var primært som anvendelse til beboelse og som kontor/lager for Ingeniør og [virksomhed1].

Da der iflg. [by3] kommune skulle være heste på ejendommen startede [indehaveren] med at købe to rideheste, dette blev dog ikke nogen succes.

Efter senere rådgivning besluttede [indehaveren] at købe to galopheste, da de samtidig kunne/kan indgå som reklame for Ingeniør og Handelsfirmaet.

Efterfølgende købte [indehaveren] 2 travhopper med det formål at starte stutteri på ejendommen [adressen]. De opdrættede åringer/heste bliver så sat i træning i registreret træningsstald (a-licens) og/eller sat til salg. I løbene bliver hestene redet af professionelle jockeys Alle heste (opdrættede eller tilkøbte) er registreret i Dansk Galops database. Der bliver med mellemrum indkøbt nye dyr eksempelvis på Dansk Galops åringsauktioner for at sikre en positiv udvikling i besætningens status.

Avlsbesætningen har i perioden 2006 – 2010 været på 1 avlshingst og 6 – 7 avlshopper på stutteriet.

Spørgsmål 2

Syns- og skønsmanden anmodes om at svare på, om ejendommen i 2008 ud fra en teknisk- landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt og sædvanligt for en ejendom af den pågældende størrelse og beskaffenhed.

Syns- og skønsmanden bedes i tilknytning hertil svare på, om

- Driften i 2008 var præget af specielle forhold f.eks. omlægning af driften, indkøringsproblemer, uheld eller andre ikke påregnelige udefra kommende forhold, således at 2008 ikke kan karakteriseres som et typisk drifts år. I bekræftende fald bedes syns- of skønsmanden beskrive disse forhold og hvorledes de har påvirket driften, herunder driftsresultatet i det pågældende år.

- der i 2008 med de daværende forhold var udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. overskud før eller efter driftsmæssige af- og nedskrivninger.

Besvarelse spørgsmål 2

Det er skønsmandens vurdering at ejendommen i 2008 ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt og sædvanligt for en ejendom af den pågældende størrelse og beskaffenhed. Vurderingen omfatter kun for den del af den samlede hestevirksomhed som omfatter stutteridelen der drives fra [adressen].

Der er tale om et stutteri med galopheste bestående af en hingst og 6 avlshopper, hvor afkommet som åringer overføres til en professionel træningsstaldstald. Omkostningerne til foder/tilskudsfoder og medicin vurderes at ligge på et for fuldblods/galopheste stutteri på rimeligt niveau og det samme vurderes at være tilfældet for dyrlæge og smed. Da der jo er tale om et stutteri der opdrætter konkurrence heste er det vigtigt at føl/ungheste får den rette ernæring/foder og at der er en god hovpleje ligesom at eventuelle ben problemer tages i opløbet.

Reproduktionen i 2008 vurderes dog at kunne ligge på et noget højere niveau, der er kun født 2 føl ud af en besætning på 6 avlshopper. Reproduktionen har i de foregående år ligget på samme niveau.

Det er ikke vurderingen at driftsforholdene i 2008 har været væsentlig forskellige fra de foregående år.

Der har dog været indkøbt nye hopper der har givet et ”løft” til åringerne og unghestene, ligesom dette har betydet at reproduktionen i 2010 er væsentligt forbedret.

Stutteriet bestod , som nævnt ovenfor, i 2008 af 1 avlshingst, 6 avlshopper (hvoraf 1 ifol) samt 2 føl, desuden havde virksomheden 9 heste i træning. Dette svarer stort set til forholdene i 2006 og 2007.

Som det fremgår af nedenstående tabel 1 har den samlede hestevirksomhed i perioden haft negative resultater. Der har i alle årene været positiv indtjening, mens dækningsbidrag og resultat af primær drift har været negative, hvilket også betyder at resultatet før renter og driftsherreløn også er negativt. Resultatet før renter og driftsherreløn har i perioden 2006 - 2009 liget på - 860.000 kr. til lige knapt 1.100.000 kr. I 2010 faldt det negative resultat til knapt 570.000 kr. hovedsageligt som følge af en forøgelse af besætningsværdien. Som nævnt ovenfor er reproduktions med op til en resultaterne væsentligt forbedret i 2010.

Selv på baggrund af den væsentlige forbedring af det økonomiske resultat i 2010, er det dog ikke skønsmandens vurdering at der på sigt vil kunne opnås økonomisk balance baseret på den nuværende driftsform hvor indtægterne alene baseres på løbspræmier og salg af heste.

Der er dog vurderingen at, såfremt fremgangen i 2010 fastholdes i de kommende år vil det stadig være muligt at forbedre resultatet væsentligt i de næste år.

Tabel 1: [indehaveren] – Økonomisk resultat af hestehold 2006 – 2010

Spørgsmål 3

Syns- og skønsmanden anmodes om at svare på, om [indehaverens] hestehold/ stutteri består af en eller flere aktiviteter, og i bekræftende fald om disse aktiviteter i hesteholdet/stutteriet udgør én samlet virksomhed.

Besvarelse spørgsmål 3.

[Indehaverens] hestehold kan anses for at bestå af to aktiviteter, en stutteridel hvor der opdrættes galopheste der indgår i træningsaktiviteter med henblik på deltagelse i galopløb. Flere af hestene skifter mellem de to aktiviteter hvor eksempelvis en hoppe-åring overgår fra stutteriet til trænings/løbs aktiviten og derefter et antal år overgår tilbage til stutteriet som avlshoppe. Dette er her sket 3 gange i perioden 2006 - 2010.

Spørgsmål 4

Syns- og skønsmanden anmodes om at svare på, om en driftsform, hvis driftsøkonomiske resultater i en årrække har været negative, kan siges at være teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig.

Besvarelse spørgsmål 4

En driftsform, hvis driftsøkonomiske resultater i en årrække har været negative, vil som hovedregel ikke kunne betragtes som teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig. En landbrugsfaglig tilgang vil tilsige at ressourcerne/indsatserne skal anvendes på en måde, der sikrer en indtjening på længere sigt. Hvornår man så skal/kan forvente et ikke negativt resultat vil afhænge af hvilken driftsform der er tale om.

Opbygning af avlsbesætninger og især hestestutterier kan have en ganske lang tidshorisont før der kan forventes balance, for hestestutterier er 7 - 10 år ikke ualmindeligt før der kan forventes balance.

Skiftes der samtidig strategi undervejs i forløbet (ny hoppestamme eller andet) kan dette forlænge perioden yderligere. Er strategiskiftet velovervejet kan der stadig være tale om teknisk-landbrugsfaglig drift,

Spørgsmål 5

Syns- og skønsmanden anmodes om at opgøre de driftsmæssige afskrivninger på ejendommens driftsbygninger og driftsmidler, idet afskrivningerne sættes til den værdiforringelse som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde.

Besvarelse spørgsmål 5

Hesteholdet/stutteriet anvender 2 af ejendommens driftsbygninger, bygning nr. 3 på 29 m2 (opført 1792) og anslået 90% af bygning nr. 4 på 194 m2 (opført 1979).

Drifts/brugsværdien af de 2 bygninger med inventar (hestebokse m.v.) vurderes samlet at være på 300.000 kr. med en afskrivnings periode på 10 – 15 år.

De årlige afskrivninger som følge af slid og ælde vurderes således at være på 20.000 kr.”

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til syns- og skønserklæringen:

”(…)

I henhold til SKATs styresignal vedrørende den skatte- og momsmæssig behandling af væddeløbsheste og stutterier, SKM2011.282.SKAT samt til syns- og skønserklæringen af 22. oktober 2014 fra Seniorrådgiver [person2], mener vi ikke at der er kommet nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse af 29. september 2010.

Det fremgår af SKATs styresignal, at de generelle principper for, hvornår en virksomhed er er­ hvervsmæssig i skatteretlig forstand også gælder for stutterier og væddeløbsheste.

Følgende momenter har betydning for om en virksomhed/stutteri anses for erhvervsmæssig:

- Avancen ved salg af hest er skattepligtig, hvis den indgår i en erhvervsmæssig virksomhed eller hvis hesten er købt med henblik på videresalg med fortjeneste.

- Underskud kan kun fradrages, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

- Væddeløbshesten er registreret i Dansk Travsport Centralforbunds database eller Dansk Galop Database.

- Hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, typisk på 5-7 år, er overskudsgivende eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende.

- Hestene trænes af en professionel træner med a-licens og der benyttes kusk/jockey med professionel licens.

-Hvis der ejes så mange heste, at det muliggør en mere rationel drift.

Hvis væddeløbshestene ikke anses for erhvervsmæssig, kan udgifterne til hestehold fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 1, hvis hesteholdet efter en konkret vurdering har tilstrækkelig reklameværdi for en anden virksomhed, som ejes af den skattepligtige.

Det fremgår af syns- og skønserklæringen af 22. oktober 2014, besvarelse af spørgsmål 2, at selv på baggrund af den væsentlige forbedring af det økonomiske resultat i 2010, som hovedsalig består i værdiændring af hestebesætningen, er det ikke skønsmandens vurdering, at der på sigt kan opnås økonomisk balance, baseret på den nuværende driftsform, hvor indtægterne alene baseres på løbspræmier og salg af heste.

Ligeledes fremgår det af skønsmandens besvarelse i spørgsmål 4, at opbygning af avlsbesætning kan have en lang tidshorisont på typisk 7- 10 år, før der kan forventes et positivt resultat.

Perioden før der kan forventes et positivt resultat kan forlænges, hvis der samtidig skiftes strategi undervejs i forløbet.

Hvis strategiskiftet er velovervejet kan der stadig være tale om teknisk-landsbrugsfaglig drift.

[Indehaveren] har boet på ejendommen siden 1.januar 1987.

I perioden 1998-2010 har stutteri-virksomheden haft underskud af den primære drift. [Indehaveren] har formodentlig drevet stutteri-virksomheden siden 1987, da [by3] Kommune forlangte, at der skulle være heste på ejendommen.

På trods af omlægninger i driften af stutteri-virksomheden i de forløbne år, har det ikke været muligt for [indehaveren] at opnå et positivt resultat af den primære drift af stutteri­ virksomheden.

Skønsmanden har ikke vurderet, hvorvidt omlægning af driften har været teknisk-landbrugs-fagligt forsvarligt.

SKAT mener stadig ikke, at virksomheden for stutteri/væddeløbsheste er erhvervsmæssig drevet i skatteretlig forstand, da stutteri-virksomheden som minimum har givet underskud i perioden 1998-2010 i et ikke uvæsentligt omfang og at det ikke fremgår, om stutteri virksomheden på noget tidspunkt bliver rentabel, jf. også skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2.

SKAT mener ikke, at udgifterne til væddeløbshestene er omfattet af ligningslovens § 8, stk. 1, da de fleste af kunderne i [indehaverens] virksomhed, Ingeniør og [virksomhed1], var oplyst til at være bosiddende i udlandet. Hestene deltog primær på [...].

(…)”

Virksomhedens repræsentant har ikke haft bemærkninger til syns- og skønserklæringen eller SKATs bemærkninger hertil.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret virksomhedens købsmoms for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009, med i alt 409.531 kr., idet aktivitet med hestehold/stutteri ikke er anset for økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Endvidere har SKAT foretaget omregistrering af virksomhedens køretøj fra godstransport erhverv til godstransport privat/erhverv fra den 1. januar 2008. I den forbindelse har SKAT opkrævet privatbenyttelsesafgift, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, fra 1. januar 2008 med i alt 2.520 kr. årligt og reguleret købsmomsen vedrørende køretøjet med i alt 70.230 kr., jf. momslovens § 44, stk. 1.

SKAT har foretaget følgende specifikke talmæssige ændringer:

Regulering af købsmoms vedrørende hestehold/stutteri for 2008 og 2009:

Talmæssig opgørelse 2008:

Talmæssig opgørelse 2009:

Regulering af diverse udgifter

Udgift til plexiglas til stalden 18.125 kr.

Købsmoms udgør 3.625 kr.

Reparation af stalden 20.250 kr.

Købsmoms udgør 4.050 kr.

Dobbelt kontering af bilag 423/1363 5.475 kr.

Købsmoms udgør 1.095 kr.

Udgift til licens - bilag 656, 798 og 1333 3.063 kr.

Købsmoms udgør 612 kr.

Regulering af købsmoms 9.382 kr.

Fratrukket købsmoms vedrørende køretøj, reg.nr. US 95.401

Køretøjet er købt den 5. september 2006

Momsen er reguleret ifølge nedenstående:

Privatbenyttelsesafgiften opkræves med 2.520 kr. årligt for køretøjer, der er indregistreret til godstransport privat/erhverv.

Regulering af købsmoms vedrørende hestehold/stutteri i 2008 og 2009
De omhandlede heste er anset for indehaverens private heste.

Der har i perioden 1998-2008 været et netto underskud på 6.344.876 kr. på stutteriet og indtægterne udgør præmieindtægter, som er momsfrie.

Det er lagt til grund for afgørelsen, at det ikke er dokumenteret, at virksomheden med hestehold/stutteri drives med henblik på opnåelse af overskud, at indtægterne alene er præmieindtægter udover salg af 1 hest i 2008, samt at der igennem en årrække på 10 år ikke har været rentabel drift ved salg og opdræt af heste.

Herefter er virksomhedens momsfradrag reduceret, idet hestehold/stutteri ikke er anset for økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Diverse udgifter

Købsmomsen af udgiften til plexiglas og reparation af stald kan herefter ikke fratrækkes, jf. momslovens § 37, idet aktiviteten med hestehold/stutteri ikke er anset for økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. (Der er endvidere reguleret for dobbeltkontering og licens, hvilke forhold ikke er påklaget til Landsskatteretten).

Fratrukket købsmoms vedrørende køretøj, reg.nr. US 95401
Køretøjet er anset for at være anvendt til privat kørsel. Der er herved henset til, at kørslen den 20. september 2009 ikke er foretaget i forbindelse med momspligtig aktivitet, idet aktivitet med hestehold/stutteri ikke er anset for økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Idet køretøjet ikke udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med virksomhedens aktivitet med salg af motorer, skal køretøjet registreres til godstransport privat/erhverv.

Herefter er opkrævet privatbenyttelsesafgift for køretøjer, der er indregistreret til godstransport privat/erhverv, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, og reguleret for købsmoms, jf. momslovens § 44, stk. 1.

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT oplyst, at SKAT har overset, at køretøjet vejede 3001 kg, så regulering af købsmomsen skal ske efter momslovens § 38, stk. 2.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at der er tale om én virksomhed, hvorfor virksomheden ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser vedrørende hestehold/stutteri. Endvidere skal der ikke foretages omregistrering af det omhandlede køretøj fra godstransport erhverv til godstransport privat/erhverv og opkræves privatbenyttelsesafgift eller reguleres for købsmoms. Subsidiært er nedlagt påstand om, at udgifterne til hestehold er reklameudgifter.

Principal påstand

Hestehold/stutteri

Indehaveren erhvervede ejendommen beliggende [adressen], [by1], for at kunne drive virksomheden fra ejendommen.

Lovgivningsmæssigt var der på tidspunktet for erhvervelsen åbnet op for, at der måtte drives erhverv fra ejendommen. Alternativet var at drive virksomheden fra et industrikvarter, hvilket indehaveren gerne ville undgå, når der var et bedre alternativ.

På ejendommen er der stor lagerplads, 600 m2, hvilket er af betydning for virksomheden, idet hurtig levering er af afgørende betydning for virksomhedens kunder.

Ejendommen blev ved erhvervelsen opdelt, således at [adresse1] blev privatejet, og [adresse2] samt resten af ejendommen blev ejet af virksomheden.

Det var på erhvervelsestidspunktet ikke meningen, at der skulle være heste på ejendommen, idet indehaveren på daværende tidspunkt hverken havde interesse eller kundskaber for heste.

Kommunen krævede imidlertid, at der var hestehold på ejendommen. Der var ikke tale om et lovgivningsmæssigt krav, men indehaveren valgte at indrette sig i overensstemmelse med kravet for ikke at få problemer med kommunen.

Hesteholdet er således ikke etableret som en selvstændig økonomisk virksomhed, men som en afgørende forudsætning forat kunne opnå tilladelse til at drive den øvrige aktivitet/virksomhed fra ejendommen. Hesteholdet skal derfor allerede af den grund anses for en integreret del af den samlede virksomhed.

Indehaveren fik på et tidspunkt det råd at opdrætte fuldblodsheste, således at de kunne anvendes til markedsføring af virksomhedens hovedopgave, der er salg af transmissionsudstyr. - I galopsporten er det lovligt at reklamere på hesteunderlag mv. og jockeyens tøj, modsat andre grene af hestesporten, herunder eksempelvis travsporten. - Det har været en succes, idet det har medført stor opmærksomhed fra kunder og kolleger, hver gang hestene eller indehaveren har været i fjernsynet eller avisen.

Hestene bliver navngivet efter virksomhedens største kunder, hvilket har stor betydning, idet det er noget, som kunderne sætter pris på, hvorfor dette også har en positiv effekt på samarbejdet mv.

Virksomheden har indtægter fra præmier, herunder fra et svensk løb, hvilket er i tråd med, at virksomheden er en international virksomhed, der har svenske kunder.

Heste, herunder galopløb, har stor interesse i de kredse, som virksomheden henvender sig til, herunder til virksomhedsejere, frem for i de kredse, som eksempelvis ser fodbold og håndbold.

Der er således ikke forskel på, om der er tale om reklame via heste eller eksempelvis fodbold eller håndbold. Resultatet ville være det samme, såfremt virksomheden sponsorerede et fodboldhold eller håndboldhold.

Der er således en sammenhæng mellem virksomheden, hesten, der bærer kundens navn, og jockeyen, der bærer virksomhedens logo, hvorfor udgifterne til hestene er udgifter i sædvanlig forstand.

Første gang virksomheden fik gratis reklame var for 20 år siden, hvor der var en stor artikel med overskriften ”[...]” på forsiden af fagbladet [...]. Fotoet var med indehaveren, hesten [x1] og en variator fra [x1].

Man kunne også se en af virksomhedens heste og virksomhedens navn på ryggen af en jockey i en helsidesartikel i [...] den 6. november 2010.

Det er erfaret, at det er som 2-3 årige, at galopheste får stor omtale, og det har derfor været nødvendigt løbende at anskaffe et-åringer hvert år. Virksomhedens hestehold har derfor efterhånden antaget karakter af et stutteri, startende med opkøb af to følhopper til opdræt. Dette opdræt af heste har kostet en del penge men til gengæld sparet virksomheden for udgifter til opkøb af tilsvarende heste på åringsauktionen.

Omkring 2004 - 2005 blev det klart, at virksomhedens egenproducerede heste ikke kunne klare sig i konkurrencen med de dyre udenlandske heste, hvorfor virksomheden i de kommende år valgte at købe hoppeåringer med udenlandske blodlinjer på åringsauktionen. Disse heste blev startet på galopbanen, og de bedste af dem er i dag blandt de 5 følhopper, som virksomheden har i sit stutteri.

Virksomheden har således løbende søgt at tilpasse hesteholdet til de økonomiske realiteter, herunder flere gange omlagt driften

Der er henvist til SKM2011.282.SKAT, som positivt passer på virksomhedens situation.

Privatbenyttelsesafgift og regulering af købsmoms

Det bestrides, at det omhandlede køretøj ikke udelukkende er anvendt til erhvervsmæssige formål, hvorfor SKAT med urette har omregistreret køretøjet med deraf følgende uberettiget opkrævning af privatbenyttelsesafgift og regulering af købsmoms.

Køretøjet er en gulpladebil og anvendes alene erhvervsmæssigt, dels til kørsel med varer, dels til kørsel med virksomhedens heste.

Før virksomheden købte sin første gulpladebil, blev skattemyndighederne spurgt, om det var lovligt at benytte en ikke momset gulpladebil til at trække en hestetrailer. Svaret var, at der ikke var forskel på, om det var virksomhedens varer eller heste, der blev kørt med. Blot hestene var ejet af virksomheden. Før virksomheden købte det omhandlede køretøj blev skattemyndighederne igen spurgt og svaret var det samme.

Samtidig med, at politiet meddelte SKAT, at indehaveren var blevet stoppet kørende i virksomhedens køretøj, blev der fremsendt et bødeforlæg på 17.000 kr. for ”erhvervsmæssig dyretransport”. Efterfølgende er indehaveren dømt for ikke at opfylde særlige regler, der ikke gælder for hobbyhesteejere.

At der også i forbindelse med kørsel med hestene i civilretlig henseende er tale om erhvervskørsel, fremgår således af Østre Landsrets dom af 11. november 2010, hvor indehaveren blev idømt en bøde for ikke at have de fornødne godkendelser til erhvervsmæssig dyretransport.

Subsidiær påstand

Såfremt Landsskatteretten ikke er enig i, at virksomheden ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser vedrørende hestene, gøres det gældende, at afgiften subsidiært - efter en af Landsskatterettens skøn fastsat andel heraf - er fradragsberettiget som en reklameudgift.

Da indehaveren ikke selv bryder sig om at ride, har han valgt at anskaffe galopheste - hestene er oprindeligt anskaffet for at opnå tilladelse til at drive virksomheden fra ejendommen - og ladet disse deltage i løb primært på [...], men også andre steder. Formålet hermed er at gøre virksomheden kendt og fordelagtigt bemærket over for en ubestemt kreds af kunder og potentielle kunder.

Deltagelse i løb på [...] er vurderet at være velegnet til formålet, dels fordi der kommer mange erhvervsfolk på galopbanen, dels fordi løbene jævnligt TV-transmitteres i Danmark, Sverige og Norge.

Virksomhedens produkt er af en karakter, der ikke er geografisk knyttet til salg i et afgrænset geografisk område, men kræver et bredere kundeunderlag, og virksomheden sælger primært sine motorer til kunder i Danmark, Sverige og Norge.

Reklame for virksomheden findes på ryggen af jockeyen, på ryg og bryst af trækkeren, på hestedækkener og på ejerens trøjer. Disse reklamer ses i forbindelse med løb - udover på galopbanen - også på avisbilleder og i TV. Derudover bruges hestene til reklame på virksomhedens hjemmeside, i lokalaviser, i opslagsbøger, blandt andet Krak, og på de ringbind, som virksomheden udleverer til kunder / potentielle kunder.

Galophestene giver således god reklameværdi for virksomheden både i form af trykte reklamer i diverse former og over for en mere ubestemt kreds af kunder/potentielle kunder ved deltagelse i løb.

Nærværende sag er således sammenlignelig med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2005.296.LSR, idet virksomheden retter sig mod et bredt geografisk kundesegment. Det ersåledes af begrænset betydning, at der er ca. 30. km fra virksomhedens adresse i [by1] til [...].

Landsskatterette ns afgørelse

Hestehold/stutteri

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Følgende fremgår af den bagvedliggende artikel 9, stk. 1, i momssystemdirektivet:

”Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Det fremgår af momslovens § 39, stk. 3, at afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på virksomhedens lokaler kan fradrages, i det omfang afgiften direkte vedrører virksomhedens lokaler.

EU-domstolen har i sag C-97/90 (Lennartz) fastslået, at blandt de omstændigheder, som afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelse af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Såfremt et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende godets udnyttelse ved afgørelse af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter, jf. herved EU-domstolens udtalelse i sag C-230/94 (Renate Enkler), præmis 27.

Det er en forudsætning for momsfradrag, jf. momslovens § 37, at indkøb skal anvendes fuldt ud til momspligtige aktiviteter. Ved spørgsmålet om fradragsret for moms skal der således foretages en konkret vurdering af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig eller naturlig for virksomhedens momspligtige virke.

Virksomheden og indehaverens bopæl er beliggende på samme adresse. Virksomhedens aktivitet består af handel med motorer og virksomheden har foretaget fradrag for købsmoms af udgifter til indkøb af varer og ydelser til brug for hestehold/stutteri.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at hestehold/stutteri ikke er sædvanlig eller naturlig for virksomhedens momspligtige aktivitet, der består af handel med motorer. Der er herved henset til hesteholdets/stutteriets karakter, herunder at dette er egnet til privat anvendelse eller kan være udslag af private interesser. Herunder er henset til, at indehaverens private bopæl er sammenfaldende med virksomhedens adresse, samt at hesteholdet/stutteriet ikke anses for at være sædvanlig eller naturlig for virksomhedens aktivitet på selve adressen, hvorfra virksomheden drives.

Landsskatteretten finder således ikke, at virksomheden på det foreliggende grundlag har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens §§ 37 eller 39 er opfyldt, hvorfor virksomheden ikke er berettiget til fradrag for købsmoms i forbindelse med de afholdte udgifter til hestehold/stutteri. Det bemærkes herved, at de afholdte udgifter på grund af deres karakter må anses for egnet til at være afholdt af privat interesse.

Hvad angår det anførte om, at de afholdte udgifter er fradragsberettigede som reklameudgifter, bemærker retten, at moms af løbende udgifter til reklame er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37. Det er karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Ved vurderingen af, om udgifter til hestehold/stutteri kan anses for udgifter til reklame, skal der foretages en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

Det må lægges til grund, at galopløb er afgrænset til en bestemt kreds af personer, der interesserer sig for hesteløb. Afholdelse af udgifter til hestehold er derfor ikke typiske reklameudgifter.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering herefter ikke, at virksomheden på det foreliggende grundlag har dokumenteret, at udgifter til hestehold/stutteri - eller en del heraf - kan anses for udgifter til reklame.

Betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er således ikke opfyldt, hvorfor virksomheden ikke er berettiget til fradrag for købsmoms af løbende udgifter til reklame i forbindelse med afholdte udgifter til hestehold/stutteri.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Privatbenyttelsesafgift og regulering af købsmoms vedrørende køretøj med reg.nr. [reg.nr.1]

Efter momslovens § 38, stk. 2, kan der for varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Af momslovens § 43, stk. 1, fremgår det, at der for investeringsgoder skal ske regulering af den fradragsberettigede moms, hvis der sker ændringer i anvendelsen af godet. Af momslovens § 43, stk. 3, nr. 1, fremgår det, at der skal ske regulering, når anvendelsen af et investeringsgode, der ved anskaffelsen har givet virksomheden ret til fuld eller delvis fradragsret, ændres således, at virksomheden har ret til et mindre fradrag. Af momslovens § 44, stk. 1, fremgår det, at der for driftsmidler foretages regulering for ændringer, der indtræder inden for de første fem regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvori driftsmidlet er anskaffet.

Af momslovens § 41, stk. 1, fremgår det, at moms, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons, ikke kan fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Af § 2, stk. 1, i vægtafgiftsloven (dagældende) fremgår bl.a. følgende:

”Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, (…). Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.”

Den 20. september 2009 førte indehaveren af virksomheden det omhandlede køretøj, der var på vej til [...], og i en påhængsvogn stod 2 heste.

Idet aktiviteten med hestehold/stutteri ikke er anset for sædvanlig eller naturlig for virksomhedens momspligtige aktivitet, der består af handel med motorer, anses kørslen med heste for privat. Det er derfor med rette, at køretøjet af SKAT er anset for blandet privat og erhvervsmæssigt anvendt.

Det omhandlede køretøj har efter det oplyste en tilladt totalvægt på over 3 tons. Ved afgørelsen af spørgsmålet om virksomhedens fradragsret er det derfor momslovens §§ 37 og 38 og ikke § 41, der finder anvendelse, hvilket er tiltrådt af SKAT.

Den påklagede afgørelse ændres derfor således, idet det overlades til SKAT i 1. instans at foretage en skønsmæssig opgørelse i henhold til momslovens § 38, stk. 2, og beregne privatbenyttelsesafgiften for perioden i henhold til vægtafgiftslovens bestemmelser.