Kendelse af 29-07-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2014

SKAT har ikke godkendt, at selskabet kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med i alt 11.398.697 kr. i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 som udspringer af opkrævning af yderligere moms.

Landsskatteretten godkender fradrag med 4.910.928 kr. i 2007, 4.483.401 kr. i 2008 og 1.442.495 kr. i 2009 i overensstemmelse med den nedlagte påstand og SKATs indstilling.

Faktiske oplysninger

Selskabet driver virksomhed ved salg af såvel nye som brugte både, salg af udstyr/tilbehør til både og opbevaring af både for kunder. Herudover udfører virksomheden værkstedsarbejde i forbindelse med service, vedligeholdelse og reparation af både.

En stor del af salget til de private danske kunder er sket via en tysk virksomhed, således at der alene blev opkrævet tysk moms for disse salg.

Ved SKATs afgørelse af 10. maj 2010 blev selskabets salgsmoms for perioden 1. oktober 2006 til 30. juni 2009 forhøjet med 11.398.697 kr. Reguleringen skyldes, at SKAT ikke godkendte virksomhedens grænsehandelskoncept ved salg af både i Tyskland. SKAT anså omsætningen for at være momspligtig i Danmark og ikke i Tyskland, hvorved selskabet havde været forpligtet til at opkræve 25 % i moms ved salg af både via den tyske samarbejdspartner.

Ved kendelse af den 1. marts 2012 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, dog med den ændring, at beregningsgrundlaget for 2007 blev nedsat med 12.600 kr.

Landsskatteretten afgørelse blev indbragt for domstolene, og ved dom af 30. august 2013 fandt Vestre Landsret, at selskabet var pligtig til at efterbetale et momsbeløb på 10.836.824 kr. Dommen blev indbragt for Højesteret, men sagen blev senere hævet.

Som følge af SKATs afgørelse om momsregulering anmodede selskabet SKAT om at genoptage skatteansættelserne for de relevante indkomstår og godkende fradrag for det efteropkrævede momsbeløb i selskabets skattepligtige indkomst. SKAT traf den 22. november 2010 afgørelse om, at selskabet ikke kunne få ændret skatteansættelserne for 2007 – 2009. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten.

Sagen har været berostillet ved Landsskatteretten på, at der forelå endelig dom vedrørende momssagen.

SKATs afgørelse

Skatteansættelserne er blevet genoptaget, men der er ikke grundlag for at ændre skatteansættelserne.

Spørgsmålet om fradragsret for momsen skal afgøres efter statsskattelovens almindelige regler, idet forholdet ikke er undergivet særskilt lovregulering.

Vedrørende spørgsmålet om reduktion af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4 bemærkes det, at selvom moms vedrører omsætnings- eller anlægsaktiver, påvirker momsen i princippet ikke den skattepligtige indkomst, idet skatteregnskabet er renset for moms.

Momsen er isoleret set økonomisk neutral for momsregistrerede virksomheder. I tilfælde, hvor momsen må anses for at være inkluderet i fakturaprisen - uanset at denne ikke udtrykkeligt indeholder moms - beregnes den ikke-afregnede moms som 20 % af omsætningen. I sådanne bruttoreguleringssager vil der kunne være grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst med det ansatte momsbeløb, for derved at sikre, at det kun er omsætningen uden moms, der beskattes.

I selskabets tilfælde er der imidlertid tale om en nettoreguleringssag, hvor momsen er beregnet som 25 % af fakturaprisen.

Da den selvangivne indkomst allerede er udtryk for omsætningen eksklusive moms, er der ikke grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst med den yderligere opkrævede moms. Den skattepligtige omsætning efter statsskattelovens § 4 kan ikke opgøres til et mindre beløb end den allerede selvangivne omsætning, som utvivlsomt svarer til varens værdi eksklusive moms. Derved adskiller selskabets sag sig fra afgørelsen refereret i SKM 2008.162 BR.

For så vidt angår mulighed for fradrag efter kursgevinstloven bemærkes det, at det ikke allerede ved opgørelsen af momskravet er muligt at foretage et udlignende fradrag for tab på debitorer under henvisning til, at der ikke er mulighed for at opkræve det yderligere momsbeløb, eller at dette krav er tabt, jf. SKM 2001.33 LSR.

Ved vurdering af om der er et fradragsberettiget tab efter kursgevinstloven, skal det vurderes, dels om selskabet har en fordring, dels om fordringen i givet fald kan anses for endeligt tabt.

Det må anses for tvivlsomt, om selskabet vil kunne gøre et momskrav/regreskrav gældende over for den tyske mellemhandler eller den danske slutkunde.

Selskabet har ikke gjort gældende at have en sådan fordring. SKAT må derfor indtil videre lægge til grund, at selskabet ikke har en sådan fordring, og at selskabet selv må bære tabet. Uden eksistensen af en fordring kan der ikke foretages fradrag for tabet efter kursgevinstlovens regler.


Selvom selskabet senere måtte fremlægge oplysninger, som kan godtgøre, at der som følge af momskravet er opstået en fordring, vil en sådan fordring først kunne anses for tabt, når tabet er endeligt realiseret. Et tabsfradrag efter kursgevinstlovens regler vil dog endvidere forudsætte, at fordringen har tilknytning til normal og sædvanlig erhvervsmæssig drift, hvilket fremgår af. SKM 2010.194 Ø.

Vedrørende selskabets mulighed for fradrag efter statsskattelovens § 6 litra a, bemærkes det, at det ved momsafgørelsen blev fastslået, at selskabet havde en forpligtelse til at afregne moms med 25 %. Selskabet kunne have faktureret og opkrævet denne moms hos kunden, hvorved momsen ville have været økonomisk neutral, men dette har selskabet ikke gjort. Når der henses til selskabets tilrettelæggelse af aktiviteten og faktureringen, som er uden bagvedliggende realitet og med det hovedformål at undgå momsberigtigelse af transaktionerne i Danmark, kan det tab, som er fremkommet deraf ikke anses for at være et udslag af en normal og naturlig driftsrisiko.

Udgiften kan således ikke anses for medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde den selvangivne omsætning, og dermed er der ikke fradrag herfor efter statsskattelovens § 6 litra a.

For så vidt angår fradragstidspunktet er udgangspunktet, at efterbetaling af moms kan fradrages i det indkomstår, momsen faktisk vedrører. Hvis et efterbetalingsbetalingskrav har været omtvistet, skal beløbet dog som udgangspunkt fradrages eller beskattes i det indkomstår, hvor der er konstateret en retlig forpligtelse for den erhvervsdrivende til at betale det – det vil sige i det år, hvor der foreligger en endelig upåklaget afgørelse. Først på dette tidspunkt er der praksis for, at den skattepligtige herefter frit kan vælge, om der ønskes fradrag i det endelige afgørelsesår, eller om fradraget ønskes tilbageført til de år, som momsen vedrører.

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at de selvangivne skattepligtige indkomster for 2007, 2008 og 2009 ikke kan nedsættes, hverken ved reduktion af skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, fradrag efter kursgevinstloven eller ved fradrag efter statsskattelovens § 6 litra a.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten er Kammeradvokaten indtrådt på vegne af SKAT og er fremkommet med følgende udtalelse:

Momsefterbetalingskravet skal anses for at været et driftstab, der kan fradrages ved selskabets indkomstansættelse.

Når der foreligger en endelig afgørelse af den foreliggende tvist ved domstolene, vil selskabet kunne få behandlet spørgsmålet om tidspunktet og fradragets størrelse i overensstemmelse med de retningslinjer, der følger af Den Juridiske Vejledning, afsnit E.B.2.5.

Videre har Kammeradvokaten anført følgende:

SKAT vil imødekomme en anmodning om, at skattefradraget tilbageføres til de år, momsen vedrører, jf. SKATs juridiske vejledning 2013-1 afsnit C.C.2.5.3.3.9. Endvidere er SKAT enig i revisors talmæssige opgørelse.

Det bemærkes, at anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne skal ske senest seks måneder efter, at der foreligger en endelig afgørelse i sagen.

Selskabets opfattelse

Selskabets skatteansættelser for 2007, 2008 og 2009 skal nedsættes med samlet 10.836.824 kr.

Det gøres i første række gældende, at selskabet efter statsskattelovens § 4 kan reducere den skattepligtige indkomst med den af SKAT pålagte salgsmoms.

SKAT har ikke anset momsen for at påvirke selskabets skattepligtige indkomst ud fra en betragtning om, at momsen isoleret set er økonomisk neutral for momsregistrerede virksomheder.

I nærværende sag er momsen i sagens natur ikke økonomisk neutral for selskabet, da SKAT har opkrævet salgsmoms hos selskabet af en omsætning, der efter selskabets bedste overbevisning var momsfritaget. SKATs forhøjelse indebærer således de facto et tab for selskabet, hvorfor selskabets skattepligtige indkomst bør reduceres tilsvarende for at undgå en krænkelse af det helt fundamentale princip om momsens økonomiske neutralitet.


SKAT sondrer i deres afgørelse mellem på den ene side bruttoreguleringssager og på den anden side nettoreguleringssager.

Sagen refereret i SKM 2001.33 LSR vedrørte en nettoreguleringssag. Et dansk selskab havde leveret juletræer til en tysk kunde, der ikke var momsregistreret. Da kunden ikke var momsregistreret, fandt Landsskatteretten, at det danske selskabs leverance til den tyske kunde ikke var omfattet af momsfritagelsesreglen i momslovens §34, stk. 1, nr. 1. På baggrund heraf, og da det mellem det danske selskab og den tyske køber var forudsat, at salget var momsfritaget, fandt Landsskatteretten, at momsen skulle beregnes med 25 % af fakturabeløbet.

I sagen offentliggjort i SKM 2008.162.BR var der imidlertid tale om en nettoreguleringssag, hvor en dansk virksomhed blev indrømmet skattemæssigt fradrag for momsen. Forud for sagen ved byretten havde Landsskatteretten stadfæstet skatteankenævnets afgørelse om, at det var med rette, at skattemyndighederne ikke havde reguleret omsætningen, idet den var selvangivet korrekt.

Ved byretten tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle over for skatteyderens påstand om nedsættelse af det skattepligtige overskud af virksomheden for de berørte indkomstår. Det må således lægges til grund, at Skatteministeriet var enig i, at skatteyderen på baggrund af hensynet til konneksitet i beskatningen havde adgang til at reducere omsætningen med salgsmoms i det tilfælde, hvor skatteyderen efterfølgende var blevet pålagt at betale moms af ydelser, som skatteyderen havde troet var momsfritaget.

Baggrunden for, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i sagen, er angiveligt, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at der ikke er konneksitet i beskatningen, såfremt en skatteyder ikke har adgang til at reducere omsætningen med salgsmoms i det tilfælde, hvor skatteyderen har troet, at ydelsen var momsfritaget. Desuden har Skatteministeriet angiveligt fundet det afgørende, at skatteyder var i god tro om momsfritagelsen.


Selskabet har i nærværende sag været i god tro om, at der var tale om en momsfritaget omsætning. Ud fra hensynet til konneksitet i beskatningen må selskabet have adgang til at reducere omsætningen i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 med den af SKAT pålagte salgsmoms.


Der kan i lyset af sagen i SKM 2008.162 BR ikke lægges vægt på resultatet i SKM 2001.33 LSR, idet denne afgørelse ikke ses at tage højde for spørgsmålet om skatteyderens gode eller onde tro.

SKAT har anført, at det kan diskuteres, om momssagen i SKM 2008.162 BR ikke rettelig burde være behandlet som en bruttoreguleringssag, da skatteyderen under sagen for Landsskatteretten havde gjort gældende, at momsen var indregnet i opkrævningerne, selvom moms ikke var påført opkrævningerne. Det skal hertil bemærkes, at der ikke er grundlag for et sådant synspunkt fra SKATs side. Landsskatteretten lagde klart og tydeligt til grund, at der ikke i virksomhedens opkrævning af kontingenter m.v. havde været indeholdt moms, idet skatteyderen, i hvert fald frem til påbegyndelsen af sagen om momspligt, havde anset sin virksomhed for momsfritaget. Der er således ingen berettiget tvivl om, at sagen i SKM 2008.162.BR blev behandlet som en nettoreguleringssag.

I nærværende sag er det afgørende for, om der kan godkendes fradrag for moms ikke i sig selv, om sagen kvalificeres som en brutto- eller en nettoreguleringssag. Det afgørende er hensynet til konneksitet og symmetri i beskatningen sammenholdt med selskabets gode tro om, at der var tale om momsfritaget omsætning.

Såfremt selskabet ikke indrømmes adgang til at reducere omsætningen i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 med den af SKAT pålagte salgsmoms, vil momsen i sagens natur påvirke selskabets indkomst og resultat negativt, hvorfor momsen ikke kan betragtes isoleret i nærværende sag.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at selskabet efter statsskattelovens § 6, litra a, kan fradrage den pålagte salgsmoms som en driftsomkostning eller et driftstab.

SKATs opfattelse af, at selskabet kunne have faktureret og opkrævet den af SKAT pålagte moms hos slutkunden i Danmark, er udtryk for et arbitrært retroperspektiv, idet selskabet var i god tro om, at selskabets samhandel med den tyske virksomhed foregik inden for rammerne af de af Skatterådet opstillede kriterier i SKM 2006.530.SR.

SKATs argumentation om, at aktiviteten og faktureringen var uden bagvedliggende realitet og med det hovedformål at undgå momsberigtigelse, er alene udtryk for SKATs subjektive holdning, der indebærer den uholdbare forudsætning, at det var eller burde have været klart og åbenlyst for selskabet, at betingelserne for momsfrit salg ikke var opfyldte.

Selskabets tab på baggrund af forhøjelsen af salgsmomsen må anses som et udslag af en naturlig driftsrisiko forbundet med driften af selskabets virksomhed, som kan fradrages i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række gældende, at selskabet har fradrag for momsudgiften efter kursgevinstlovens § 3.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at loven blandt andet omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Af kursgevinstlovens § 3 fremgår det, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Af samme lovs § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

SKAT har anført, at selskabet ikke har gjort gældende, at det har en sådan fordring, og at det derfor indtil videre må lægges til grund, at selskabet ikke har en sådan fordring, og at selskabet selv må bære tabet.

Når SKAT ved momsforhøjelsen har tilsidesat selskabets aftale med den tyske samarbejdspartner og i stedet statueret direkte aftaleindgåelse mellem selskabet og den danske slutkunde, så er den konnekse konsekvens heraf, at SKAT må anse selskabet for at have en fordring på enten den tyske samarbejdspartner eller den danske slutkunde. Såfremt selskabet ikke anses at have en sådan fordring, vil det være udtryk for et resultat, hvor der ikke tages hensyn til det helt fundamentale skatteretlige princip om konneksitet og symmetri i beskatningen.

På trods af at selskabet må anses at have en fordring på enten den tyske samarbejdspartner eller den danske slutkunde, er det imidlertid klart, at en sådan fordring for selskabet må anses for endelig tabt, idet selskabet ikke vil kunne gøre et momskrav/regreskrav gældende over for hverken den tyske samarbejdspartner eller den danske slutkunde. Den fordring, selskabet må anses for at have, hviler på SKATs momsafgørelse, der alene vedrører selskabet. Ved denne afgørelse har SKAT tilsidesat de civilretlige aftaleforhold i sagen og foretaget en skatteretlig omkvalifikation, der alene har virkning i forholdet mellem SKAT og selskabet.


Selvom selskabet ikke i civilretlig henseende vil kunne gøre den omhandlede fordring gældende over for tredjemand, må fordringen rent skatteretligt anses at være gældende som en konneks konsekvens af SKATs afgørelse vedrørende forhøjelsen af selskabets salgsmoms.

Det afgørende for vurderingen af, om selskabet har en fordring, er relationen mellem SKAT og selskabet, og da selskabet ikke kan gøre fordringen gældende overfor slutkunden, må selskabet anses for at have lidt et endeligt og realiseret tab på den skatteretligt opståede fordring.

Det gøres derfor gældende, at selskabet har en fordring, som er endelig tabt, og som har tilknytning til normal og sædvanlig erhvervsmæssig drift, og at selskabet derfor har adgang til fradrag for tabet på fordringen efter kursgevinstlovens § 3.

Det følgende knytter sig til det, der ovenfor er gjort gældende i henholdsvis første, anden og tredje række.

SKAT har anført, at der i nærværende sag er tale om et omtvistet krav, hvorfor der ikke for indeværende kan blive tale om reduktion af eller fradrag i indkomsten. SKAT har i den forbindelse henvist til ligningsvejledningen afsnit E.B.2.5


Det fremgår af det anførte afsnit af ligningsvejledningen, at der er forskel på reglerne om beskatningstidspunktet alt efter, om et efterbetalings- eller tilbagebetalingskrav har været omtvistet eller ej.

For så vidt angår det i Ligningsvejledningen anførte om såkaldte omtvistede krav, skal det bemærkes, at TSS-cirkulære 1995-21 samt TSS-cirkulære 2001-07 begge vedrører den situation, hvor en retlig forpligtelse til tilbagebetaling anses for opstået for skattemyndighederne. Dette står i modsætning til faktum i nærværende sag, der vedrører spørgsmålet om en retlig forpligtelse for skatteyder.

Cirkulæret fra 1995 vedrører tilbagebetaling af ambi, og det fremgår heraf specifikt, at der på baggrund af en udvikling i retspraksis kunne begæres genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1989, 1990, 1991 og 1992. Skatteministeriet valgte således i dette tilfælde at give generel mulighed for genoptagelse af de indkomstår, beløbene faktisk vedrørte, i erkendelse af at en forpligtelse til tilbagebetaling var opstået.

Af cirkulæret fra 2001 vedrørende tilbagebetaling af moms fremgår det af cirkulærets punkt 21, at udgangspunktet er, at der skal ske beskatning i det indkomstår, hvor der er opstået en retlig forpligtelse for myndighederne til at tilbagebetale beløbet. Dog anføres det, at virksomheden kan anmode om genoptagelse af de tidligere års skatteansættelser med henblik på forhøjelse af indkomsten med de tilbagebetalte momsbeløb, som kan henføres til enkelte indkomstår under forudsætning af, at genoptagelsen ikke vedrører et tilbagebetalingskrav, som er forældet i henhold til 1908-loven.


I nærværende sag er der konstateret en retlig forpligtelse for selskabet til at betale det forhøjede momstilsvar. Der kan desuden konstateres en retlig forpligtelse for selskabet forudfor den endelige afgørelse af sagen, hvilket ikke var tilfældet i de i cirkulærerne omtalte sager.

Situationerne i de omtalte cirkulærer giver således grundlag for den misforståelse, at en retlig forpligtelse først kan anses for opstået, når der foreligger en endelig afgørelse af sagen.

Det gøres gældende, at der ikke på baggrund af de to omtalte cirkulærer kan ske en behørig fastlæggelse af retningslinerne for fradragstidspunktet i relation til nærværende sag.

I TfS 1990.454 var skatteyderen berettiget til de selvangivne fradrag for hensættelsesbeløbene i årene forud for sagens endelige afgørelse ved Landsskatteretten. Landsskatteretten lagde for så vidt angår fradragsretten blandt andet vægt på, at skattemyndighederne havde været af den opfattelse, at skatteyderen drev momspligtig virksomhed. Med andre ord var Landsskatteretten således af den opfattelse, at en retlig forpligtelse kunne konstateres, allerede ved skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyderens selvangivelser, og således længe før sagens endelige afgørelse på baggrund af nye EF-direktiver. Det var angiveligt også på baggrund af den konstaterede fradragsret, at Landsskatteretten traf afgørelse om at lade skatteyderens fradrag være gældende i hensættelses- /fradragsårene og foretage en senere efterbeskatning af fradragene på det tidspunkt, hvor det viste sig, at skattemyndighedernes synspunkt om momspligtig virksomhed, og dermed grundlaget for skatteyderens fradragsret, faldt bort.

Konsekvensen af SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets salgsmoms er, at en retlig forpligtelse til opkrævning af salgsmoms har påhvilet selskabet allerede i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. På baggrund af afgørelsen refereret i TfS 1990.454 må selskabet således også allerede på nuværende tidspunkt anses for at være berettiget til fradrag i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Dette understøttes af at være i overensstemmelse med de almindelige periodiseringsprincipper med vægt på forpligtelses-/retserhvervelsestidspunkt.

Det gøres sammenfattende gældende, at selskabets retlige forpligtelse i relation til fradragsretten allerede kan konstateres i indkomstårene 2007, 2008 og 2009, og at selskabet har ret til fradrag i disse indkomstår.

Endvidere henvises der til afgørelsen offentliggjort i SKM 2012.131 LSR, som må ses som et eksempel på, at det accepteres, at moms erlagt af en virksomhed i det forkerte land påvirker virksomhedens resultat. Følgende fremgår blandt andet af Landsskatterettens begrundelse i den sag:

Indbetaling til myndighederne af den danske moms i stedet for rettelig tysk moms har derfor ført til et tab i avance for virksomheden.

Det er ud fra dette Landsskatterettens opfattelse, at fejlagtig erlagt moms faktisk bevirker, at der må anses for at være et tab for virksomheden, hvis virksomheden har betalt dobbelt moms som følge af fejlen.

Landsskatteretten synes ved denne afgørelse at tilkendegive, at momsen, i tilfælde hvor en fejlagtig momsbetaling i et forkert land fører til dobbeltmoms af samme transaktion, ikke skal anses som økonomisk neutral for virksomheden. Dette med den følge, at den dobbelt erlagte moms anerkendes som et reelt tab i virksomheden.

Disse betragtninger må også gøre sig gældende i den foreliggende sag, hvor SKATs momskrav selvsagt indebærer et reelt og direkte tab for selskabet, når momsen af transaktionerne faktisk og i god tro er erlagt i Tyskland.

Efter at der foreligger endelig dom vedrørende momssagen, har selskabets repræsentant anført følgende:

Der er fremlagt en opgørelse fra revisor [person1] over fordelingen af momskravet for de forskellige indkomstår.

Heraf fremgår følgende fordeling:

Udgående afgift perioden 1/1 - 31/12 2007

4.910.928 kr.

Udgående afgift perioden 1/1 - 31/12 2008

4.483.401 kr.

Udgående afgift perioden 1/1 - 30/6 2009

1.442.495

I alt

10.836.824 kr.

Da SKAT er enig i, at der kan godkendes fradrag for momskravet i den skattepligtige indkomst, og desuden er enig i en talmæssige opgørelse over udgiftens fordeling, anmodes der om, at der træffes afgørelse ved Landsskatteretten i overensstemmelse med det, der nu mellem parterne er opnået enighed om.

Landsskatterettens afgørelse

Som udgangspunkt skal alle indtægter medregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der i året er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Kammeradvokaten har på vegne af SKAT oplyst, at SKAT er enig med selskabet i, at selskabet kan opnå fradrag for det efteropkrævede momsbeløb, da denne udgift i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, må anses for at være en fradragsberettiget driftsudgift i selskabet. Videre er SKAT enig i den fordeling af fradraget på de relevante indkomstår, som selskabet har foretaget.

På baggrund heraf tiltræder Landsskatteretten, at der godkendes fradrag for momskravet i overensstemmelse med den udarbejdede opgørelse over kravets periodisering, og der godkendes derfor fradrag for 4.910.928 kr. i indkomståret 2007, 4.483.401 kr. i indkomståret 2008 og 1.442.495 kr. i indkomståret 2009.