Kendelse af 10-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Randers den 13. februar 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Klagen vedrører anmodning om ændring af afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afslået at ændre afgiftstilsvar for klageren for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har for indkomståret 2005 selvangivet et overskud af virksomhed/udlejningsejendomme på 33.473 kr. Der er ikke selvangivet anden kapitalindkomst.

Klageren ejede i indkomståret 2005 ejerlejlighederne [adresse1], st., lejlighed 4, 5 og 9, [by1], hvor benyttelsen var forretning.

Endvidere ejede klageren ejendommen [adresse2], [by2], som klageren i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne (SVUR) erhvervede den 1. maj 1999. Benyttelsen var forretning. Klageren solgte i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne ejendommen den 21. september 2005.

Derudover ejede klageren ejendommen [adresse3], [by3], som klageren i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne erhvervede den 15. december 2001. Benyttelsen var ligeledes forretning. Klageren solgte ejendommen ved skøde af 14. juni 2005 med overtagelsesdag den 1. juli 2005. Klageren købte ligeledes den 14. juni 2005 med overtagelsesdag den 1. juli 2005 ejendommen [adresse4], [by4], af køberen af ejendommen [adresse3]. Ejendommen [adresse4] er en blandet beboelse- og forretningsejendom.

Det er endvidere oplyst, at klageren siden 1996 har ejet 1/9 af en butiksejendom i I/S [virksomhed1], [by5]. Det selvangivne overskud af virksomhed på 33.473 kr. vedrører denne ejendom. Det ses ikke af salgs- og vurderingsoplysningerne, at klageren er ejer af denne ejendom.

Det var klagerens daværende ejendomsadministrator [virksomhed2] v/[person1], der forestod salgene af ejendommene [adresse2] og [adresse3], og der medvirkede efter det oplyste ikke advokat ved salgene. Klageren skrev under på henholdsvis købsaftaler og skøder.

Det er i forbindelse med sagen om genoptagelse oplyst, at årsagen til, at klageren ikke på et tidligere tidspunkt har rettet henvendelse til SKAT vedrørende ændring af afgiftstilsvar, var, at hans ejendomsadministrator ikke ville udlevere hans bilag vedrørende de omhandlede ejendomme.

Efter det oplyste har klageren været ansat i en af [person1] ejet virksomhed fra 2004 til 31. maj 2008, hvor han sagde sit job op som følge af uoverensstemmelser med [person1]. Uoverensstemmelserne var efter det oplyste begyndt primo 2008.

Klagerens arbejde bestod efter det oplyste i at udføre viceværts- og vedligeholdelsesopgaver på en række ejendomme, som [virksomhed2] v/[person1] administrerede, herunder klagerens egne ejendomme.

Der er fremlagt kopi af brev af 6. maj 2008 fra klageren til [virksomhed2] v/[person1], hvoraf følgende blandt andet fremgår:

"Efter telefonisk at have forsøgt at få udleveret bilagene vedrørende mine ejendomme uden resultat, gøres dette hermed skriftligt.

Det drejer sig om årene 2003 til og med 2008.

Jeg forventer at høre fra dem om hvornår jeg kan hente dem."

I henhold til mail af 30. september 2008 anmodede klagerens revisor en person fra klagerens tidligere arbejdsplads om følgende:

"Jeg har lige talt med [person2] som godt kunne tænke sig alle sine papirer, som i har hos jer.

Tror du, at det er muligt du kan komme fordi os med dem?"

I mail af 1. oktober 2008 svarede denne person følgende:

"Det vil jeg gerne, men jan er nødt til at aftale det med [person1] før jeg kan tage papirer med fra kontoret. Jeg skal nok spørge [person1] i dag, om det er ok."

Af brev af 3. oktober 2008 fra et advokatfirma til [virksomhed2] v/[person1] fremgår følgende:

"Jeg henvender mig til Dem på vegne min klient [person2], [adresse5], [by6], i anledning af at De har nægtet at udlevere min klients bilag vedrørende ejendommene beliggende [adresse1] i [by1], [adresse6] i [by7], [adresse2] i [by2] og [adresse7] i [by8].

Da der således er tale om en ganske ubegrundet og uberettiget tilbageholdelse af min klients bilag, skal jeg herved meddele dem, at såfremt De ikke udleverer samtlige bilag fra perioden 2003 til 2008, eller træffer aftale om udlevering af selvsamme bilag inden tirsdag d. 7. oktober 2008 kl. 12.00, vil jeg anmode om fogedrettens bistand til at få materialet udleveret.

Omkostningerne herved vil det blive pålagt Dem at betale.

Jeg forbeholder mig endvidere retten til at gøre et erstatningskrav gældende, såfremt min klient bliver pålagt tvangsbøder af SKAT som følge af manglende regnskaber, idet min klient ikke har adgang til sine bilag."

I brev af 6. oktober 2008 til advokatfirmaet anførte [person1] følgende:

"Jeg har modtaget Deres skrivelse af 3. oktober 2008 og er mildest talt noget forbløffet over Deres udfald.

Vi har på intet tidspunkt nægtet noget som helst i relation til Deres klient og jeg må forlange at De trækker Deres anklager tilbage samt fremkommer med en uforbeholden undskyldning for Deres opførsel.

Såfremt vi har materiale på kontoret tilhørende Deres klient er De velkommen til at afhente det her.

Men jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at vi da på intet tidspunkt kan gøres ansvarlig for at Deres klient har problemer med Skat....det burde selv De kunne indse. Skat er en offentligt tilgængelig instans som enhver borger i Danmark har adgang til.

Jeg skal derfor oplyse Dem om, at eventuelt herværende materiale kan afhentes efter forudgående aftale her på kontoret."

I henhold til brev af 20. januar 2009 fra advokatfirmaet havde klageren fået udleveret sine bilag på dette tidspunkt.

Klageren har således oplyst, at bilagsmaterialet blev udleveret til ham i december 2008.

Der er fremlagt kopi af brev af 3. december 2009 fra klagerens revisor til klageren, hvoraf det blandt andet fremgår vedrørende 2005, at klageren skal finde "bilagene fra [person1] gerne for hele året, men især 1. april - 31. december". Endvidere fremgår det vedrørende 2006, at klageren skal finde "bilagene fra [person1] for 1. januar - 30. september. (de er sikkert nummereret fra bilagsnr. 1 til 270)".

Ved brev af 4. maj 2010 anmodede klagerens revisor SKAT om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2005 med henblik på blandt andet at få ændret opgørelsen af ejendomsavance. Repræsentanten sendte sammen med anmodningen om ekstraordinær genoptagelse selvangivelse for indkomståret 2005, opgørelse af resultat af virksomheder, opgørelse af virksomhedsordning, regnskab for I/S [virksomhed1], [by5], og regnskab for ejendommene v/[person2].

Ligeledes ved brev af 4. maj 2010 til SKAT fremsendte klagerens revisor efterangivelser af momstilsvar for årene 2005 og 2006. Det fremgår af brevet, at der nu var udarbejdet årsregnskaber for de to år, og at revisoren i den forbindelse havde konstateret væsentlige ændringer til de angivne beløb. Derudover vedlagde revisoren momsefterangivelsen for 2004. Den skulle tidligere have været indsendt, men revisoren kunne ikke se, at den var registreret.

I brev af 21. juni 2010 anmodede klagerens revisor om genoptagelse af momsefterangivelserne for 2004, 2005 og 2006 indsendt den 4. maj 2010. Det fremgår af brevet, at den tidligere ejendomsadministrator ifølge administrationsaftalen skulle varetage al administration omkring klagerens ejendomme lige fra udlejning, kontakt med lejere, postgang, bogholderi, herunder momsangivelser, låneomlægninger, bankbetalinger m.v. I forbindelse med udarbejdelsen af regnskaberne for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 kunne det hurtigt konstateres, at ejendomsadministratoren ikke havde udført en omhyggelig bogføring, og at de løbende momsangivelser ikke udviste de korrekte tal.

Der er i forbindelse med sagsbehandlingen ved Landsskatteretten fremlagt en administrationsaftale af 7. juli 2004 indgået mellem klageren og [virksomhed2] vedrørende ejendommene [adresse2], [by2], [adresse3], [by3] og [adresse1], ejerlejlighed 4, 5 og 9, [by1]. Det fremgår af administrationsaftalen, at [virksomhed2] skulle administrere de nævnte ejendomme. Det fremgår blandt andet af aftalens punkt 3, at arbejdet omfattede betaling af de med ejendommens drift forbundne omkostninger, således at faste udgifter skulle betales uden videre, og alle vedligeholdelsesudgifter skulle drøftes med ejer. Disse udgifter skulle betales efter attestation fra udlejer/ejer. Af aftalens punkt 4 fremgår det videre, at arbejdet omfattede bogføring af ejers driftsudgifter og indtægter, og af aftalens punkt 7, at arbejdet omfattede aflevering af klargjort og afstemt regnskabsmateriale til ejers revisor. Efter det oplyste blev administrationsaftalen opsagt samme dag, som klageren sagde sit job op i maj 2008.

Repræsentanten har oplyst, at klageren og dennes revisor løbende var i dialog med SKAT vedrørende genoptagelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2005 og efterangivelserne af momstilsvar. Til støtte herfor har repræsentanten fremlagt kopi af brev af 2. juli 2008 om afdragsordning med SKAT. Det fremgår blandt andet heraf, at klageren havde en restskat vedrørende indkomstårene 2005 og 2006.

Der er endvidere fremlagt kopi af to telefonbeskeder af henholdsvis 19. januar 2010 og 17. marts 2010 vedrørende klageren. Der er tale om telefonbeskeder fra opringninger fra en medarbejder fra SKAT til klagerens revisor. Det er klagerens revisor, der har udarbejdet telefonbeskederne. Af beskeden fra 19. januar 2010 fremgår blandt andet følgende:

"Ringer ca. 10/2 for at høre hvor langt vi er. Han siger 2005 er forældet. Men måske en chance for ekstraordinær genoptagelse pga. problemer med administrator og en væsentlig afvigelse i de ber. Avancer.

Momsen næste gang skal rettidig angives og betales. Ellers vil de hurtigere lukke for CVR.nr."

Følgende fremgår af beskeden fra 17. marts 2010 vedrørende 2005:

"Nævnte at der måske var en ejd. avance vedr. I/S [adresse8] til modregning i 05.

Han sagde, at jeg skulle ringe til SKAT, om der var mulighed for modregningsadgang vedr. dette. (Men mente der nok var fradrag)"

Klagerens revisor har efterfølgende på baggrund af spørgsmål i mødereferatet til mødet afholdt mellem klageren, klagerens repræsentant og en medarbejder fra Landsskatteretten blandt andet forklaret følgende:

"[person2] har ved adskillige lejligheder haft kontakt til Skat - både i inddrivelsen, men også i Ligningsafdelingen - om de manglende selvangivelser, hvor han har fortalt om sine problemer, og hvad han har gjort for at få disse løst. Det er selvfølgelig svært at dokumentere hvad der er sagt på de forskellige møder, men jeg er sikker på, at der hos SKAT ligger en mængde mødereferater, som kan dokumentere dette.

(...)

Afslutningsvis kan jeg tilføje, at stort set alle de oplysninger vi har brugt omkring de forskellige handler der skete i 2005 er fremskaffet fra 3. mand. Der var ingen oplysninger i de materialer vi fik udleveret fra [person1] via [person2]s advokat."

SKATs afgørelse

SKAT har afslået at ændre afgiftstilsvar for klageren for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.

Det følger af skatteforvaltningslovens fristregler, at afgiftstilsvaret for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt kun kan ændres, hvis den afgiftspligtige anmoder herom inden 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgiftstilsvaret skulle angives (angivelsesfristen).

Angivelsesfristen for 4. kvartal 2006 var 10. februar 2007, og fristen for at ændre afgiftstilsvaret for denne og tidligere perioder er derfor overskredet.

Da anmodningen om ændring af tilsvaret ikke er modtaget inden 3-årsfristens udløb, kan den ønskede ændring som udgangspunkt ikke foretages. SKAT kan dog efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for en genoptagelse, og hvis anmodningen er modtaget senest 6 måneder efter virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder, herunder svig fra tredjemand, og det er den afgiftspligtige, som skal sandsynliggøre eller dokumentere, at betingelserne er opfyldte.

Reglerne om 3-årsfristen og betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb fremgår af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

SKAT finder ikke, at det oplyste om [person1]s måde at administrere klagerens ejendomme på, dokumenterer, at der er tale om svig.

Det er ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at der i øvrigt er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen eller af den nævnte reaktionsfrist på 6 måneder.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til at få genoptaget sit afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og nr. 4.

Der henvises i det hele til klagerens anbringender i skattesagen, som nærværende sag er sammenholdt med.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006.

I henhold til momslovens § 57, stk. 3, lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, er angivelsesfristen for virksomheder, for hvilke afgiftsperioden er kvartalet, 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes angivelse dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at henholdsvis klagerens og revisorens eventuelle henvendelser til SKAT frem til maj 2010 ikke kan betragtes som en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2006, som SKAT skulle behandle, og at der først pr. 4. maj 2010 kan anses at foreligge en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvar for den omhandlede periode. Der er herved henset til, at det ikke er godtgjort, at der blev anmodet om genoptagelse før ved brev af 4. maj 2010, og at det først ved brev af 4. maj 2010 blev fremsendt efterangivelser af momstilsvar.

Angivelsesfristen for 4. kvartal af 2006, som var det sidste kvartal i den omhandlede periode, udløb den 10. februar 2007, hvorfor skatteforvaltningslovens § 31 ikke kan finde anvendelse for nogen del af perioden, da anmodningen om genoptagelse blev fremsat 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan et afgiftstilsvar ændres uanset fristerne i § 31, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, kan told- og skatteforvaltningen uanset fristerne i § 31 efter anmodning fra den afgiftspligtige give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at en ændring af afgiftstilsvaret kun kan foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Det fremgår af § 32, stk. 2, 4. pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er parallel til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og finder alene anvendelse i forbindelse med ændringer af afgiftstilsvar, der foretages på told- og skatteforvaltningens initiativ. Bestemmelsen er således ikke anvendelig i nærværende sag.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, er en videreførsel af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4. I forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4, henvises der til bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, som i dag er at finde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. "Særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, skal således fortolkes i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Dette fremgår således også af Byrettens dom i SKM2008.48BR.

Det er efter en samlet vurdering rettens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Der er herved henset til, at det ikke anses for godtgjort, at klagerens afgiftstilsvar for den omhandlede periode var urigtigt opgjort som følge af svig fra tredjemand. Det bemærkes herved, at klageren ikke havde anmeldt ejendomsadministratoren for svig.

Retten finder det endvidere ikke for godtgjort, at det indenfor 3-års-fristen i skatteforvaltningslovens § 31 var umuligt for klageren at fremskaffe dokumentation til brug for regnskaberne og opgørelsen af afgiftstilsvar. Der er herved henset til, at det er oplyst, at det materiale, som administratoren var i besiddelse af, ikke kunne bruges, hvorfor klageren og revisoren måtte rekonstruere materialet blandt andet på baggrund af kontoudtog fra [finans1]. Dette kunne således have været gjort på et langt tidligere tidspunkt.

Retten finder det i øvrigt ikke for godtgjort, at SKAT har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse overfor klageren eller dennes revisor. I øvrigt har klageren oplyst, at SKAT havde rådet ham til at antage en rådgiver.

Det forhold, at en korrektion har en ikke ubetydelig størrelse, kan i øvrigt ikke i sig selv medføre, at der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.