Kendelse af 13-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-04-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 7.675.969 kr. for perioden 1. juli 2005 til 30. september 2007.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed registreret under branchekoden ”432100 El-installation”. Virksomheden blev opstartet den 6. februar 2001 og ophørte den 31. marts 2008. Virksomheden havde blandt andet til formål at sælge IT-løsninger, IP-Telefoni-løsninger, EDB-udstyr og tilbehør til såvel virksomheder som private, samt salg af alarmsystemer.

I forbindelse med at virksomheden havde angivet et negativt momstilsvar på 221.885 kr. for perioden 1. juli 2007 til 30. september 2007, påbegyndte SKAT en kontrol af virksomhedens regnskab den 19. november 2007.

Den 11. december 2007 tog SKAT på kontrolbesøg hos virksomheden, hvor SKAT modtog momsopgørelser og finansudskrifter for perioden 1. juli 2007 til 30. september 2007.

Herudover modtog SKAT den 21. januar 2008 en datafil med oplysninger fra virksomhedens bankkonto i [finans1] for perioden 2. juli 2007 til 28. september 2007.

Ved brev af 7. februar 2008 oplyste SKAT virksomheden om, at kontrollen ville omfatte perioden 1. oktober 2005 til 31. december 2007.

Den 21. maj 2008 gennemførte SKAT en ransagning på virksomhedens adresse og på indehaverens bopæl.

Ved ransagningen medtog SKAT dokumentation for perioden 1. oktober 2005 til maj 2008, ligesom SKAT foretog en spejling af indehaverens computer. SKAT fik endvidere udleveret kontoudtog fra [finans1].

Den 3. juni 2009 fremsendte SKAT forslag til afgørelse til virksomheden.

Virksomheden har i perioden 1. juli 2005 til 30. september 2007 angivet indgående moms med samlet 1.526.816,25 kr. Af virksomhedens regnskabsmateriale fremgår det, at den indgående moms vedrørte varekøb hos [virksomhed2] ApS.

Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation vedrørende virksomhedens varekøb.

[virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...1] skiftede den 10. august 2005 navn til Afviklingsselskabet af 10. august 2005 ApS. Selskabet blev afmeldt for moms den 30. september 2005 og har i perioden 11. oktober 2006 til 2. januar 2007 været under opløsning. Den 11. september 2007 blev selskabet opløst efter konkurs.

Virksomheden har i perioden 1. juli 2005 til 30. september 2007 endvidere bogført EU-salg på samlet 6.408.856,80 kr. til [virksomhed3], FR [...78], [virksomhed4] Ltd/[person1], DE [...73] samt [virksomhed5] LLC.

De franske myndigheder har den 13. februar 2008 oplyst SKAT, at [virksomhed3] ikke har haft EU-handel i 2007.

De tyske myndigheder har den 19. februar 2008 oplyst til SKAT, at [virksomhed4] Ltd/[person1], bestrider at have modtaget varer fra virksomheden.

Hvad angår [virksomhed5] LLC fremgår det, at selskabet er hjemmehørende på adressen [adresse1], [USA]. I forbindelse med angivelse af moms til skattemyndighederne har virksomheden angivet, at selskabet er beliggende i England.

Der er fremlagt faktura nr. 35186 af 28. september 2007 til [virksomhed3] vedrørende salg af 235 stk. GPS-overvågninger på samlet 845.756 kr.

Der er videre fremlagt faktura nr. 35004 af 31. marts 2007 til [virksomhed3] vedrørende salg af 80 stk. GPS-overvågning på samlet 284.000 kr.

Der er endvidere fremlagt kontooversigt vedrørende [virksomhed3] og [virksomhed4], hvoraf det fremgår, hvilke fakturaer virksomheden har udstedt til selskaberne.

Der er ikke registreret indbetalinger på virksomhedens konto vedrørende de udstedte fakturaer til [virksomhed3] og [virksomhed4].

Virksomhedens indehaver er ved Retten i [by1] kendt skyldig i momssvig af særlig grov karakter for perioden 31. marts 2007 til 28. september 2017. Indehaveren erkendte, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT i forbindelse med afgiftskontrol, idet indehaveren i den omhandlede periode angav fiktive salg til firmaet [virksomhed3]. Retten afsagde dom i sagen den 5. september 2018.

Under retssagen er det blevet oplyst, at [virksomhed4] Ltd. var afmeldt for moms den 17. februar 2007 med tilbagevirkende kraft fra den 9. oktober 2004.

Under retssagen oplyste indehaveren videre, at det er en systemfejl, at [virksomhed2] ApS fremgår som leverandør i virksomhedens bogføringssystem. Indehaveren oplyste, at vareindkøb i den omhandlede periode ikke er sket hos [virksomhed2] ApS men hos forskellige leverandører fra Asien.

Virksomheden har ikke fremlagt købsfakturaer eller anden dokumentation vedrørende indkøb af GPS-overvågning.

Der er herudover ikke fremlagt købs- og salgsfakturaer, samarbejdsaftaler eller andet materiale. Virksomhedens indehaver har oplyst, at bogføringsmateriale for årene 2005 og 2006 ved et uheld er blevet destrueret.

SKATs afgørelse

Ved afgørelse af 22. juni 2009 har SKAT ikke godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms på samlet 1.526.816 kr. for perioden 1. juli 2005 til 30. september 2007. Videre har SKAT ikke godkendt virksomhedens EU-salg med samlet 6.149.153 kr. for perioden 1. juli 2005 til 30. september 2007.

SKAT har anført følgende begrundelse (uddrag):

”Vi har ændret din moms for perioden 1.07.2005 - 30.09.2007 sådan:

Du skal betale 1.526.816 kr. mere i moms, end du har angivet. Det skyldes, at købsmomsen for perioden 1.07.2005 - 30.09.2007 nedsættes med 1.526.816 kr. idet fradrag vedrørende [virksomhed2] ApS nægtes, idet de varer som købsmomsen angiveligt omhandler ikke kan anses for leveret, jf. momslovens § 37 og 56.

Det momsfrie EU-salg for perioden 1.07.2005 - 30.09.2007 nedsættes med 6.149.153 kr., idet det angivne EU-salg ikke anses at vedrøre virksomhedens faktiske salg til udenlandske virksomheder, jf. momslovens § 34.

(...)

1.2. Begrundelse for forslag til ændring

Det er SKATs opfattelse at der ikke har fundet afgiftspligtige leverancer sted mellem [virksomhed1] og henholdsvis [virksomhed2] ApS og de tre udenlandske virksomheder, [virksomhed5] LLC, [virksomhed4] og [virksomhed3]. Ved vurderingen heraf indgår følgende forhold:

Der foreligger hverken i regnskabsmaterialet for juli kvartal 2007 eller i det beslaglagte regnskabsmateriale, fakturaer, betalingsbilag, fragtbilag eller andet, der kan sandsynliggøre, at der har fundet et indkøb af GPS-overvågninger eller andet udstyr sted eller at indkøbet kan have et omfang som medregnet til den angivne købsmoms.

Det fremgår af regnskabsudtrækket for 2005, at fakturaerne vedrørende [virksomhed2] ApS mangler ved bogføringen af de pågældende varekøb, idet der i stedet for fakturanummer er anført "Faktura mangler". Dette anses tilsvarende at gælde for årene 2006 og 2007, idet der på kreditorkontoudtogene ikke er anført noget fakturanummer. For øvrige kreditorer anføres fakturanummeret i forbindelse med bogføringen såvel i året 2006 som 2007.

Det fremgår af vejledningsmateriale fra [finans2], fundet i forbindelse med ransagningen, at der skal tilknyttes en bankkonto til den elektroniske betalingstjeneste. Ved gennemgang af bankkontoudtog for hele kontrolperioden ses der hverken ind- eller udbetalingstransaktioner der kan henføres til en evt. konto hos [finans2].

Der er ved ransagningen fundet en e-mail dateret 9. maj 2007 fra [finans2], der bekræfter en betaling på 15€ til en beløbsmodtager. Der foreligger imidlertid ikke andre tilsvarende automatisk genererede e-mails, hvilket ville have været tilfældet såfremt [finans2] havde været anvendt som betalingstjeneste.

[virksomhed2] ApS, der ifølge bogføringen er [virksomhed1]s største enkeltstående leverandør, er afmeldt fra momsregistrering pr. 30.09.2005. Anmeldelse om ophør af virksomheden er den 24. april 2006 indsendt til Erhvervs- og selskabsstyrelsen af selskabets to direktører, jf. bilag 8. Selskabet kan derfor ikke være leverandør af varekøb efter den 1. oktober 2005 således som det fremgår af kreditorkontoen for [virksomhed2] ApS. Dette bestyrkes i øvrigt at: at den angivne salgsmoms for [virksomhed2] ApS for juli kvartal 2005 er mindre end den købsmoms [virksomhed1] har bogført i samme kvartal vedrørende [virksomhed2] ApS.

Bortset fra fundet af to stk. fakturaer udstedt til [virksomhed3], Frankrig, j f. bilag 12 er der vedrørende salget ikke fundet (yderligere) fakturaer, betalingsbilag, fragtbilag, korrespondance eller andet der kan sandsynliggøre, at der har fundet et momsfrit salg sted som angivet i de kvartalsvise momsangivelser, og som anført i indberetningerne over listesalg.

Ifølge de udenlandske myndigheder, har hverken [virksomhed4], Tyskland eller [virksomhed3], Frankrig modtaget varer fra [virksomhed1]/[person2]. Vedrørende [virksomhed3] bestyrkes denne opfattelse af, at mail-korrespondancen med [virksomhed3], fundet ved gennemgang af ransagningsmateriale fra [virksomhed1]s computere, alene vedrører oplysninger om varesortiment og priser hos [virksomhed3], Frankrig som [person2] i givet fald skulle bruge ved lancering af en ny hjemmeside.

Ifølge regnskabsudtrækket fra 2005, er der vedrørende [virksomhed5] LLC, uoverensstemmelse mellem dette selskabs adresse, idet landebetegnelsen ved det bogførte salg den 4. august 2005 er anført som [USA], mens landebetegnelsen ved bogføringen den 30. december 2005 er anført som UK.

[virksomhed1] har ikke været registreret for eksport af varer til 3.-land (lande udenfor EU), hvilket virksomheden skulle have været, såfremt den havde haft et salg til [virksomhed5] LLC, [USA]. Der er ikke i ransagningsmaterialet fundet udførselsangivelser, fragtdokumentation eller andet der kunne tyde på, at der er sket en faktisk levering til [virksomhed5] LLC således som bogført.

Der er konstateret beløbsmæssige uoverensstemmelser mellem det angivne eu-salg ifølge momsangivelserne og det angivne listesalg for 2005, samt uoverensstemmelser mellem varemodtageren ifølge bogføringen og varemodtager i henhold til det angivne listesalg for oktober kvartal 2005.

Ved afstemning af indbetalinger på erhvervskontoen dels med bogføringen, dels med den angivne momspligtige omsætning, er der ikke konstateret indbetalinger vedrørende [virksomhed1]s EU-salg.

Der er heller ikke konstateret overførsel af beløb mellem [finans2] og erhvervskontoen.

(...)

1.2.3. Foreløbig afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] har bogført et fiktivt varekøb på tilsammen 7.634.081,25 kr. vedrørende [virksomhed2] ApS, og at momsen vedrørende dette fiktive varekøb er medregnet ved opgørelse og angivelse af købsmomsen. Det er herved særlig lagt til grund, at [virksomhed2] ApS ophørte som virksomhed pr. 30.09.2005 og dermed ikke kan have været leverandør af de bogførte varekøb, ligesom det angivne EU-salg ikke er blevet bekræftet ved henvendelse til de udenlandske myndigheder.

Det er efter SKATs opfattelse virksomhedens ansvar at dokumentere eller sandsynliggøre, at de handelstransaktioner, der har medført at virksomheden har afgivet negative afgiftsangivelser, rent faktisk har fundet sted. At back-up og papirer ved et uheld er blevet destrueret, ændrer ikke ved at det er virksomhedens ansvar, at kunne fremlægge den fornødne dokumentation, uanset om der ved uheldet tillægges virksomheden en hensigt eller ej.

Det er tilsvarende virksomhedens ansvar at sikre dokumentationen for debitors betalinger, og det er i denne sammenhæng uden betydning for virksomhedens forpligtelse, at [finans2]-kontoen ifølge [person2] blev lukket pr. ult. 3. kvartal 2007.

Da det ikke kan anses for dokumenteret, at det bogførte varekøb ved [virksomhed2] ApS vedrører varer der kan anses for leveret, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for varernes tilstedeværelse, opbevaring eller efterfølgende videresalg, og for varernes betaling i forbindelse hermed, nægtes [virksomhed1] fradrag for den bogførte købsmoms på tilsammen 1.526.816 kr. for perioden 01.07.2005 - 30.09.2007 jf. momslovens § 37 og 56.

Med tilsvarende begrundelse og som en følgevirkning af afgørelsen vedrørende købsmomsen, anses [virksomhed1]s bogføring af salgsfakturaer til udenlandske kunder på tilsammen 6.408.856,80 kr. vedrørende salg af GPS-overvågning m.v., ikke at vedrøre virksomhedens faktiske salg til udenlandske virksomheder, hvorefter [virksomhed1]s angivne momsfrie EU-salg for perioden 01.07.2005 - 30.09.2007 jf. momslovens § 34 nedsættes med 6.149.153 kr.”

Ved brev af 28. juli 2009 har SKAT fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Det fremgår af klageskrivelsen, at navnet [virksomhed2] ApS alene fremgår af virksomhedens regnskaber som en konsekvens af en fejl i bogføringssystemet [...].

Dette anbringende har ikke tidligere været fremført overfor SKAT - hverken i forbindelse med kontrollen i virksomheden eller i forbindelse med høringen af SKATs forslag til afgørelse.

Anbringendet giver anledning til følgende bemærkninger:

Det er ikke nærmere oplyst hvori denne fejl består, samt hvornår og hvordan den i givet fald er opstået.

Oplysningen giver ingen forklaring på, hvorledes [virksomhed2] ApS kan fremstå som leverandør og kreditor såvel i den fundne regnskabsfil – bilag 9 - vedrørende regnskabsåret 2005, som i kreditorlisten i [virksomhed1]s opstart- regnskab for 2006 samt regnskabsåret 2007 – bilag 10 – udskrevet den 20-07-2007 af [person2].

Oplysningen giver heller ingen verificerbare oplysninger om, hvem der i givet fald så har været leverandør af de pågældende varer.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKAT ikke har været berettiget til at forhøje virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2005 til 31. marts 2007.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at købsmomsen for perioden 1. juli 2005 til 30. september 2007 ikke nedsættes med kr. 1.526.816.

Der nedlægges på stand om, at det momsfrie EU-salg for perioden 1. juli 2005 til 30. september 2007 ikke nedsættes med kr. 6.149.153.

SAGSFREMSTILLING/ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at virksomhedens momsangivelser er korrekte,

at fradraget vedrørende [virksomhed2] ApS ikke skal nægtes, idet de varer, som købsmomsen omhandler, er leveret og

at navnet [virksomhed2] ApS alene fremgår af virksomhedens regnskaber som en konsekvens af en fejl i bogføringssystemet [...].

Vedrørende EU-salget gøres det endvidere gældende,

at det angivne EU-salg vedrører virksomhedens faktiske salg til udenlandske virksomheder.

(...).”

Ved telefonmøde den 14. november 2018 anførte repræsentanten, at SKATs forhøjelse for perioden 31. marts 2007 til 30. september 2007 ikke bestrides, henset til udfaldet af straffesagen, hvor byretten afsagde dom den 5. september 2018. Repræsentanten bestrider herefter, på vegne af indehaveren, SKATs forhøjelse for perioden 1. juli 2005 til 30. marts 2007.

Skattestyrelsens bemærkninger

Ved brev af 24. januar 2019 har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagers opfattelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skattestyrelsens udtalelse

Nægter momsfradrag for underleverandører

- Heraf vedr. perioden 1. juli 2005 – 31. marts 2006

1.526.816 kr.

494.375 kr.

0 kr.

-

Hjemvises til

talmæssig

opgørelse

Ugyldig

1.032.441 kr.

0 kr.

Varesalg ikke omfattet af EU-varesalgsreglerne

- Heraf vedr. perioden 1. juli 2005 – 31. marts 2006

6.149.153 kr.

0 kr.

0 kr.

-

Hjemvises til

talmæssig

opgørelse

Ugyldig

4.871.804 kr.

0 kr.

(...)

Skattestyrelsen er efter en meget konkret vurdering enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, herunder at dele af perioden er ugyldig, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 og forvaltningslovens § 24.

Da Skattestyrelsen allerede, jf. ovenstående skema har foretaget en talmæssige opgørelse, finder vi ikke behov for at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til talmæssig opgørelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Ekstraordinær genoptagelse

Der skal indledningsvis tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har genoptaget virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2005 til 31. marts 2006 ekstraordinært.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, fremgår følgende:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”

Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, fremgår følgende:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) (...)
2) (...)
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
4) (...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31 (...).”

Af momslovens § 57, stk. 1 og stk. 3, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

[...]

Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb.”

Af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

[...]

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.”

Det følger af momslovens § 57, stk. 3, at virksomheden skal afregne moms kvartalsvis, og at angivelsesfristen for den udgående og indgående afgift er senest den 10. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb, dog senest den 17. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb for så vidt angår april kvartal.

Virksomhedens angivelsesfrist i perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. september 2005 udløb den 10. november 2005. For perioden 1. oktober 2005 til 31. december 2005 udløb angivelsesfristen den 10. februar 2006. For perioden 1. januar 2006 til 31. marts 2006 udløb angivelsesfristen den 10. maj 2006.

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Da SKATs forslag til afgørelse først blev afsendt den 3. juni 2009, er 3 års fristen for varsling af ændring af afgiftstilsvaret, vedrørende afgiftsperioden 1. juli 2005 til 31. marts 2006, udløbet.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Videre følger det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ændring af afgiftstilsvaret skal varsles senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Det bemærkes, at SKAT den 21. maj 2008 foretog en ransagning på virksomhedens adresse, mens SKATs forslag til afgørelse er dateret 3. juni 2009, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ikke anses for iagttaget.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt.

Tilsidesættelse af begrundelseskravet medfører som udgangspunkt, at afgørelsen anses for ugyldig og annulleres, idet begrundelseskravet er en garantiforskrift.

Det forhold, at SKAT ikke har anført, hvilken hjemmel, der er til ekstraordinær genoptagelse af tilsvarene, ligesom SKAT ikke har anført en begrundelse herfor, må i denne sag anses for et så væsentligt forhold, at afgørelsen for så vidt angår perioden 1. juli 2005 til 31. marts 2006 alene som følge heraf må anses for ugyldig, jf. TfS.2003.496.

SKATs afgørelse om at genoptage virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2005 til 31. marts 2006 bortfalder derfor.

Indgående moms for perioden 1. april 2006 til 30. september 2007

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms for perioden 1. april 2006 til 30. september 2007.

Følgende fremgår af momslovens §§ 37, stk. 1 og 56:

Ӥ 37

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

§ 56

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (...)”

Følgende fremgår af dagældende momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 § 58:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

EF-Domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37, påhviler det virksomheden, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Ifølge det oplyste har virksomheden i den omhandlede periode angivet indgående moms vedrørende varekøb fra [virksomhed2] ApS.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt.

Der er herved henset til, at der ikke for Landsskatteretten er fremlagt fakturaer eller andet materiale, der kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at der er indkøbt varer i perioden 1. april 2006 til 30. september 2007 i overensstemmelse med det af virksomheden angivne.

Retten bemærker hertil, at det påhviler momsregistrerede virksomheder at fremlægge fakturaer som dokumentation for den indgående afgift, jf. momsbekendtgørelsens § 58. Det forhold, at indehaveren har oplyst, at virksomhedens bogføringsmateriale er destrueret, ændrer ikke herved.

Det forhold, at indehaveren har oplyst, at det er en fejl, at [virksomhed2] ApS fremgår som leverandør af varerne i virksomhedens bogføringssystem, ændrer ej heller herved. Retten skal hertil bemærke, at virksomheden ikke har fremlagte fakturaer, hvoraf det fremgår, at der er indkøbt varer fra andre leverandører.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for perioden 1. april 2006 til 30. september 2007 i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen fremsendte talmæssige opgørelse.

EU-salg for perioden 1. april 2006 til 30. september 2007

I det følgende skal der tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens EU-salg for perioden 1. april 2006 til 30. september 2007.

Følgende fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1:

”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1. Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17. (...)”

Bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer 6. direktivs artikel 28c, pkt. A, litra a, nu momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, første afsnit, hvoraf fremgår følgende:

”Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes.”

Momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, er en undtagelse til momslovens § 4, hvorefter der skal svares moms af enhver leverance af varer og ydelser.

I henhold til det oplyste har virksomheden i den omhandlede periode angivet, at der er solgt varer til henholdsvis [virksomhed3] med hjemsted i Frankrig, [virksomhed4] Ltd. med hjemsted i Tyskland og [virksomhed5] LLC med hjemsted i USA. Virksomheden har angivet disse salg, som momsfritagne EU-salg.

Således som sagen foreligger oplyst finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at der er solgt varer til [virksomhed3] og [virksomhed4] Ltd., jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Der er herved henset til, at det er oplyst, at [virksomhed3] og [virksomhed4] Ltd. i den omhandlede periode ikke har modtaget varer fra virksomheden.

Virksomheden har endvidere ikke fremlagt udgående fakturaer, forsendelsesdokumenter eller andet materiale, hvoraf det fremgår, at der rent faktisk er leveret varer til de omhandlede selskaber.

For så vidt angår [virksomhed5] er det oplyst, at selskabet har hjemsted i [USA]. Henset hertil er betingelserne for at anvende momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 ikke opfyldt, da der ikke er tale om levering af varer til et andet EU-land.

Det er således med rette, at SKAT ikke har anset virksomheden for omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for perioden 1. april 2006 til 30. september 2007 i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen fremsendte talmæssige opgørelse af den 24. januar 2019.