Kendelse af 11-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 24-01-2014

Klagen drejer sig om fastsættelse af den skønnede fradragsberettigede andel af omkostninger ved opførelse af 2 lokaler i kælderplan samt en rampe, jf. henholdsvis momslovens § 39, stk. 1, og § 39, stk. 5. Syn og skøn afholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Sagens oplysninger

[virksomhed1] (herefter virksomheden) drev landbrugsvirksomhed indtil den 30. september 2007.

Den 2. januar 2007 erhvervede virksomheden et ubebygget landbrugsjordstykke på 27.213 ha, hvorefter virksomheden i marts 2007 begyndte opførelse af en bygning, der i stueplan udgjorde 425 m2 og i kælderplan 416 m2. Der blev givet ibrugtagningstilladelse primo 2008. Byggeriet kostede ifølge SKAT 19.724.077 kr. inkl. moms.

Det erhvervede jordstykke blev anvendt til kornavl, som ifølge SKAT skete uden anvendelse af egne maskiner til den egentlige landbrugsdrift i form af f.eks. forbehandling af jorden, tilsåning, sprøjtning, høst og efterbehandling af jorden. Egne maskiner blev alene anvendt til lettere arbejder som f.eks. pasning af brakarealer og randzoner i form af slåning og sprøjtning. Af ejendommens oprindelige jordtilliggende på 27 blev 10 ha frasolgt i 2007.

SKAT besigtigede bygningen den 26. maj 2008. Der blev i den forbindelse optaget en fotoserie, som udgør en del af afgørelsen tillige med tegninger af ejendommen.

Der er desuden fremlagt en kopi af virksomhedens anmodning om bindende svar af 14. marts 2007 om blandt andet fradrag for moms ved opførelse af lokaler til brug for virksomheden. Af anmodningen fremgår, at virksomheden i sine beregninger af et vægtet etageareal tog udgangspunkt i en vægtning af kælderarealer på 25 pct. Der blev ikke afgivet bindende svar, da SKAT afviste af svare på spørgsmålet.

SKATs afgørelse omfatter en samlet nedsættelse af virksomhedens fradrag for købsmoms fra 2.298.175 kr. til 335.000 kr., dvs. med 1.963.175 kr. Heraf er alene en del påklaget, jf. nærmere nedenfor.

Der har været udmeldt syn og skøn, der resulterede i skønsmandens besvarelse af 20. marts 2012, hvoraf fremgår følgende:

"Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes give en kort beskrivelse af ejendommen mart. Nr. [...1], [...] By, [by1], beliggende [adresse1], [...], [by2], herunder bedes skønsmanden oplyse, om de i ejendommen værende kælderlokaler (Lokale 00.1 og 00.2 på det bilag som bilag 1 vedlagte tegningsmateriale) udgør en integreret del af ejendommen forstået således, at fundament og tag er fælles for ejendommen. Beskrivelsen bedes foretaget ud fra forholdene pr. 31. december 2007.

Svar spørgsmål 1

Ejendommen er bygget i to plan. Et kælderplan og et stueplan.

Kælderplan er opbygget ved fundering, kældervægge i beton tætnet mod vandindtrængning dobbelt omfangsdræn samt huldæk og facadelukning med efterfølgende indvendig aptering.

Stueplan er opført med betonelementer, skalmur, med efterfølgende tagkonstruktion med tegl, lukning med vinduer, døre samt porte med efterfølgende indvendig aptering

Der er foretaget en terrænregulering for at få ejendommens kælderniveau forhøjet af hensyn til eksisterende grundvandsspejl.

Alle tekniske installationer er udført således at alle ejendommens lokaler forsynes fra samme udgangspunkt.

Det vurderes ud fra bilag 1 i skønstema, at kælderlokalerne 00.1 og 00.2 er en integreret del af ejendommen. Tag og fundament mv. er således også en integreret del af ejendommen.

Begrundelse for ovennævnte ligger i at ejendommen er udformet såredes at kælders bærende dele også er bærende for stueplan herunder tag samt nødvendige øvrige bygningsdele for at sikre tæt hus. Derfor er rum 00.1 og 00.2 en integreret del af ejendommen.

Spørgsmål 2

Skønsmanden oplyse, hvorvidt derved opgørelse af opførelsesomkostningerne for de enkelte lokaler i ejendommen, herunder kælderlokale 00.1 og 00.2, udover de omkostninger, der kan henføres direkte til de enkelte lokaler, kan medregnes omkostninger relateret til opførelsen af ejendommens fællesarealer, herunder fundament og tag mv. og i bekræftende fald i hvilket omfang, sådanne omkostninger kan indgå.

Svar Spørgsmål 2

For besvarelse af spørgsmål 2 tages udgangspunkt i tegninger bilag 1 og 2 i skønstema:

Som udgangspunkt vurderes omkostninger der direkte relateres til lokalerne 00.1 og 00.2, at kunne medtages i opgørelse af opførelsesomkostninger. (se Bilag 1).

Af indirekte omkostninger vurderes følgende, at kunne medregnes udregnet som arealforhold mellem 00.1 & 00.2s samlede areal i forhold til bebyggelsens samlede areal

•Projekteringsomkostninger

•Advokatomkostninger

•lnstallationsarbejder (VVS, EL og ventilation)

•Landinspektør

•Elementarbejder

•Jord kloak beton

•Drænarbejder

•Tømrer og murerarbejder i forhold til tagkonstruktion

•Murerarbejder skalmur for at kunne lukke ved tagkonstruktion

•Porte, vinduer og indvendige døre

•Lyskasser

•Byggepladsomkostninger

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, hvor stor en del af de faktiske afholdte samlede omkostninger til opførelse af ejendommen, der efter skønsmanden vurdering kan henføres til opførelsen af de på det som bilag 1 vedlagte tegningsmateriale benævnte kælderlokale 00.1 (frugtlager) og 00.2 (kemikalielagret).

Skønsmanden bedes oplyse opførelsesomkostninger separat for hvert af kælderlokalerne.
Skønsmanden bedes foretage fordelingen af omkostninger pr. 31. december 2007.

Svar spørgsmål 3

Der er taget udgangspunkt i underbilag bilag 4 i skønstema. Bilag fra 2006 frem til 31.12.2007 er medtaget.

Til besvarelse af spørgsmål tages udgangspunkt i rum 00.1 & 00.2s oplyste arealer i bilag 4 i skønstema.

Til vurdering af omkostningsfordeling vælges at bruge forholdstal mellem rum 00.1 & 00.2s arealer i forhold til oplyste samlede areal.

Omkostninger direkte relaterede til rum 00.1 eller rum 00.2 opgøres i forhold 1.
Omkostninger der relaterer sig alene til begge rum fordeles mellem disse i forhold svarende til forholdet mellem rummenes arealer og rummenes samlede arealer.
I bemærkninger på bilag 1 fremgår, hvilke under bilag der er anvendt til vurdering samt hvorledes forhold i øvrigt er vurderet.

Af bilag 1 fremgår opgørelse af omkostninger fordelt på rum 00.1 og rum 00.2.
Den vurderede andel af [virksomhed2] entreprise, der tilgår rampen (jf. spørgsmål 4) er fratrukket på bilag 1.

Spørgsmål 4

Skønsmanden bedes oplyse, hvor stor en del af de faktiske afholdte samlede omkostninger til opførelsen af ejendommen der efter skønsmanden vurdering kan henføres til opførelse af rampen/nedkørslen til kælderen jf. det som bilag 3 vedlagte tegningsmateriale
Skønsmanden bedes foretage fordelingen af omkostninger pr. 31. december 2007

Som svar på spørgsmål 4 henviste skønsmanden til bilag 2, af hvilket fremgår, at rampens pris vurderes til at udgøre 610.507,74 kr., hvoraf momsbeløbet udgjorde 122.101,55 kr.

På grundlag af supplerende skønstema dateret den 5. november 2012, skønsmandens afklarende spørgsmål af 18. november 2012 med parternes efterfølgende besvarelse modtaget den 19. december 2012 og supplerende afklarende spørgsmål fra skønsmanden dateret den 7. februar 2013 med parternes svar dateret den 13. februar 2013 besvarede skønsmanden den 15. februar 2013 de supplerende spørgsmål således:

Terrænplan med angivelse af ejendommens placering er modtaget den 13.2.13 (bilag 3). Koter i bilag 3 er i parternes svar af 19.12.12 oplyst som følger: Koter angivet med stort er oprindelige koter og koter opgivet med småt er nuværende koter. Parterne har accepteret i mail af 13.2.13, at montagepris på vinduer og døre i skalmur estimeres.

Spørgsmål 5

Skønsmanden bedes oplyse, om kælderlokalet benævnt 00.1 på bilag 1 til skønstema af 12. oktober 2011 ud fra lokalets bygningsmæssige konstruktion/indretning efter skønsmandens vurdering ville kunne anvendes til kørende materiel til brug i landbrugsvirksomheden uden nedkørsel/rampen

Svar spørgsmål 5:

Spørgsmål besvares ud fra modtaget supplerende materiale modtaget den 19.1212.
Det er oplyst at rampen er opbygget med 200 mm bundsikringsgrus, l50 mm stabilgrus og 80 mm belægningssten og er dimensioneret for et akseltryk på 20 t.

Af tegninger fremgår at adgang til rum 0.01 kan ske via trappe fra stueplan og via rampen/nedkørsel. Det er i skrivelse af 19.12.12 oplyst på side 2, hvilket materiel, der anvendes på rampen/nedkørsel. Ud fra ovennævnte oplysninger, er det skønsmandens vurdering, at rum 00.2 ikke ville kunne anvendes til kørende materiel til brug i landbrugsvirksomheden uden nedkørslen/rampen.

Spørgsmål 6

Skønsmanden bedes oplyse, om rampen/nedkørslen, jf. tegning vedlagt som bilag 3 til skønserklæring 12. oktober 2011, efter skønsmandens vurdering bygningsmæssigt er konstrueret til at tjene andre formål end at muliggøre kørsel med materiel til det i landbrugsvirksomheden anvendte kælderlokale 00.1.

Svar spørgsmål 6

Under henvisning til besvarelse i spørgsmål 5 samt de opgivne dimensionsparametre er det skønsmandens vurdering, at rampen/nedkørslen er udført til formål at muliggøre kørsel med det i skrivelse af 19.12.12 angivne materiel.

Spørgsmål 7:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt der i ejendommens kælderetage i øvrigt er rum/lokaler (ud over kælderlokale 00.1), der efter deres bygningsmæssige konstruktion/indretning efter skønsmandens vurdering forudsætter eksistensen af nedkørslen/rampen, herunder bedes skønsmanden oplyse, om de i kælderetagen opførte rum/lokaler ud fra den bygningsmæssige konstruktion/indretning efter skønsmandens vurdering vil kunne anvendes alene ved brug af den indvendige trappeadgang til kælderetagen fra beboelsen i ejendommens stueplan.

Svar spørgsmål 7

Ud fra svar i spørgsmål 6 og 7 er det skønsmandens vurdering, at rum 0.02 kræver separat adgang, idet rummet bruges til kemikalie oplag.

Øvrige rum i kælderetagen vurderes, at kunne anvendes alene ved brug af den indvendige trappeadgang til kælderetagen fra beboelsen i ejendommens stueplan.

Spørgsmål 8

På baggrund af ovenstående supplerende spørgsmål 5-7 samt besvarelsen af spørgsmål 4 i skønserklæring af 20. marts 2012 bedes skønsmanden oplyse, hvorledes de til opførelsen af nedkørslen/rampen opgjorte omkostninger, jf. bilag 2 til skønserklæringen, efter skønsmandens vurdering skal fordeles mellem ejendommens landbrugsmæssige del (kælderlokale 00.1 og kælderlokale 00.2) og ejendommens øvrige del.

Svar spørgsmål 8

Til besvarelse af spørgsmålet tages udgangspunkt i samme terminologi, som i skønserklæring af 20. marts 2012.

Det vurderes, at omkostninger til opførelse af rampen/nedkørslen skal fordeles mellem rum 00.1 og 00.2 arealer i forhold til rum 00.1 og 00.2s samlede arealer.

Areal af rum 00.1 og rum 00.2 udgør samlet 107,1 m2.

Rum 00.1 udgør 98,1 m2 rum 00.2 udgør: 9 m2

Fordeling af opgjorte omkostninger vurderes således:

Rum 00.1: 98,1/107,1 = 91,6 %

Rum 00.2: 9,0/107,1= 8,4 %

Rum 00,1: 91,6 % x 488.406,19 = Kr. 447.380,00

Rum 00.2: 8,4 % x 488.406,19 = Kr. 41.026,19

Spørgsmål 9

Syns- og skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 i skønserklæring af 20. marts 2012 oplyst, at kælderen, hvor sagens 2 rum befinder sig, er opbygget med kældervæg i beton, mens stueplanet er opført i betonelementer, skalmuret og tagkonstruktion.

Ifølge det oplyste, er kælderniveauet ikke som normalt udgravet, men derimod placeret på "jorden", hvorefter der er sket jordopfyldning således, af den samlede ejendom fremstår med en skrående grund ned mod søen. Syns- og skønsmanden bedes oplyse, om denne byggemetode er anvendt.

I fortsættelse heraf bedes syns- og skønsmanden nærmere oplyse og udførligt begrunde, om den anvendte opførelsesmetode har direkte eller indirekte betydning for tagkonstruktionen, eller om tagkonstruktion ville have kunnet udføres uanset den faktiske konstruktion af kælderen, og i givet fald kælderen ikke havde været opført, kunne have været udført ovenpå stueplanet.

Ligeledes i fortsættelse heraf bedes syns- og skønsmanden oplyse og udførligt begrunde, om konstruktionen af kælderen har betydning for den skete skalmuring af stueplanet, og om der er en sammenhæng mellem skalmuringen i stueplan og konstruktionen af kælderen i betonelementer uden skalmuring

Svar spørgsmål 9

For besvarelse af første del af spørgsmålet tages udgangspunkt i oprindeligt skønstema af 12. oktober 2011 bilag 3 (rampe/nedkørsel), samt den i supplerende fremsendte materiale af 19.12.12 fremsendte terrænplan visende oprindelige koter samt koter efter udførelse (bilag 3).

Af bilag 3, i skønstema af 12. oktober 2011, fremgår at belægning ved rampens nederste del er kote 9.00.

Af terrænplan (bilag 3) fremgår, at oprindelig kote, omkring ejendommen, varierer fra kote 9.17 til 9.93. Færdige koter varierer fra ca. 11.00 til 12.00.

Ud fra ovennævnte vurderes, at der ved udførelsen er foretaget en afrømning af muld, med efterfølgende udgravning til fundament, hvorefter byggeriet er opført på fundament. Efter færdiggørelse vurderes foretaget en opfyldning omkring kælder og ejendom for opnåelse af de på ovennævnte terrænplan oplyste færdige terræn koter (bilag 3).

Anden der af spørgsmålet besvares i forhold til det faktisk opførte byggeri.

Tagkonstruktionen bæres af den i stueplan monterede bagvæg, som igen bæres af den udførte kældervæg, som igen bæres af det udførte fundament, som igen bæres af de underliggende jordlag.

Idet der er valgt at udføre kælder under ejendommen, vil kældervægge være bærende for tagkonstruktionen, jf. ovennævnte, og konstruktionsmetoden i kælderen, i det pågældende byggeri, har derfor indflydelse på tagkonstruktionens udførelse da kræfter skal kunne overføres til fundament.

Tredje del af spørgsmålet besvares ud fra samme termologi som i spørgsmålets anden del. Skalmuringen er afhængig af den udførte konstruktion af kælderen, idet kældervægges udformning udføres således, at skalmur kan udføres og bæres af kældervæggen jf. bilag 2.

Spørgsmål 10

I bilag 1 og 2 til skønserklæring af 20. marts 2012 medtages blandt andet udgifterne til tag og skalmuring

Syns- og skønsmanden bedes yderligere begrunde, hvorfor disse udgifter er medtaget til udførelsen af kælderen, når der efter skønsmandens egne oplysninger ikke er foretaget skalmuring af kælderen, og der først er udført tagkonstruktion ovenpå stueplanet.

Svar spørgsmål 10

I skønserklæring af 20. marts 2012 er udgifter til tag og skalmuring alene medtaget som en andel.

I skønserklæring af 20. marts 2012 redegøres for forholdstal, jf. spørgsmål 3.

Udgifter er medtaget forholdsmæssigt ud fra betragtningen, at skalmur og tag er nødvendige bygningsdele for at kælder kan anvendes i forhold til den faktiske opførelse af ejendommen. Såfremt tag og skalmur ikke er opført, vil kælder i nuværende udformning, ikke kunne anvendes, idet kælder i modsat fald vil være utæt.

Spørgsmål 11

Af besvarelsen af spørgsmål 1 i skønserklæring af 20. marts 2012 fremgår blandt andet, at stueplanet er opført med skalmur med lukning med vinduer, døre og porte. Det fremgår endvidere af besvarelsen af spørgsmål 1, at kælderlokaler 00.1 og 00.2 er en integreret del af ejendommen, lige som tag og fundament m.v. er en integreret del af ejendommen og at kælderens bærende dele er bærende for stueplanet herunder tag samt nødvendige øvrige bygningsdele for at sikre tæt hus.

Skønsmanden bedes oplyse, om dette er baggrund for, at skønsmanden i bilag 1 til skønserklæringen af 20. marts 2012 har medtaget udgifter til tag og skalmuring som en del af de indirekte udgifter til opførelsen af kælderlokalerne 00.1 og 00.2 og ikke som en særudgift for stueplanet, når der ifølge skønserklæringen ikke er foretaget skalmuring af kælderen og der først er udført tagkonstruktion ovenpå stueplanet.

Skønsmanden bedes bekræftende fald oplyse hvor i opgørelsen i bilag 1 og med hvilke beløb, udgifter til vinduer og døre er medtaget.

Såfremt skønsmanden ikke finder, at udgifter til vinduer og døre i stueplanet skal medtages i opgørelsen i bilag 1, bedes skønsmanden nærmere begrunde dette.

Svar spørgsmål 11

Der henvises til svar i spørgsmål 10 vedrørende skalmuring og tag.

Baggrunden for at medtage udgifter til tag og skalmuring skyldes, som besvaret i spørgsmål 10 samt spørgsmål 1,2 og 3, at disse bygningsdele er nødvendige for, at ejendommens kælder, og dermed rum 00.1 og 00.2 kan anvendes. Udgifter er kun medtaget forholdsmæssigt rum 00.1 og rum 00.2s areal andel af samlet areal.

Udgift til vinduer og døre medtages i fuldt omfang, som de er placeret i rum 00.1 og rum 00.2.

Omkostningen er skønnet til at fordele sig kr. 19.800,00 for rum 00.1 og 9.900,00 for rum 00.2 med tillæg af moms.

Vinduer i stueplans skalmur er ikke medtaget i oprindelig opgørelse, jf. bilag 1 i skønserklæring af 20. marts 2012. Ud fra betragtning at klimaskærm er en nødvendighed for at kælder og dermed rum 00.1 og rum 00.2 kan anvendes, skal vinduer, som en integreret del af skalmur, medtages. Vinduer/døre i stueplan er indført i revision af vedlagte bilag 1. Vinduer og døre er regnet indkøbt for i alt kr. 583.000,00 som er fordelt ud fra samme termologi som skalmur med fordeling 0,14 for rum 00.1 og 0,01 for rum 00.2. Dog er fradraget kældervinduer som allerede er medtaget i første skønserklæring af 20. marts 2012. Det bemærkes at skønsmand først har modtaget faktura fra [virksomhed2] A/S ([virksomhed2]) den 19.12.12.

Vedrørende timeforbrug til montage af vinduer er dette estimeret til samlet kr. 55.000,00 ekskl. Moms og efterfølgende fordelt ud fra samme termologi.

Spørgsmål 12

Udgiften til tag er i bilag 1 til skønserklæring af 20. marts 2012 opgjort til 525.878,28 eksklusive moms.

Skønsmanden har i bilag 1 oplyst, at det ikke fremgår af bilagsmaterialet, hvor stor en andel, der er tegloplægning og hvilken entreprenør, der har udført dette.

I fremlagte bilagsmateriale findes faktura af 29. august 2007 fra [virksomhed3] angående køb af tegl og øvrige materialer til taget. Fakturabeløb udgør kr. 149.302 eksklusive moms. Tagoplægningen er ifølge bygherre udført af mureren og udgiften hertil er i skønserklæringen af 20. marts 2012 anslået til kr. 130.000 eksklusive moms. Herefter kan restbeløbet til opførelsen af tagkonstruktionen inklusive spær og undertag som opgjort i bilagt opgøres til kr. 246.576,28 eksklusive moms.

I det fremlagte bilagsmateriale findes faktura af 30. juni 2007 på kr. 168.015,00 eksklusive moms samt faktura af 5. september 2007 på kr. 1.103.701,25 eksklusive moms. Begge fakturaer er udstedt af tømrerfirmaet [virksomhed2]. Ifølge fakturateksten vedrører disse to fakturaer henholdsvis levering af spær, murremme samt diverse fastgørelsesmidler og tagkonstruktion, undertag og loft isolering, sekundært gipsloft, gipsvægge i kælder og stueplan samt levering af Velfac partier.

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt disse to fakturaer indgår i den samlede opgørelse af udgifter til tag i bilag 1 til skønserklæringen af 20. marts 2012, og skønsmanden bedes præcisere med hvilke beløb, de enkelte udgifter (eksempelvis til spær og undertag) måtte være indregnet.

Skønsmanden bedes i fortsættelse heraf oplyse, om dele af de nævnte fakturaer er medtaget under andre poster i bilag 1 og i givet fald med hvilke beløb, jf. herved også spørgsmål 12

Svar spørgsmål 12

Ved besvarelse af første skønserklæring den 20. marts 2012 var ovennævnte bilag fra [virksomhed2] ikke vedlagt. Derfor er ovennævnte bilag ikke medtaget i opgørelse bilag 1 til skønserklæring af 20. marts 2012. Ud fra ovennævnte fakturaer er bilag 1 tilrettet denne faktura. Udgift til tag er således tillagt faktura fra [virksomhed2] med fradrag for vinduer kr. 583.000,00 med tillæg af moms. Beløb til tag vurderes således at andrage kr. 1.046.579.53 med tillæg af moms.

Vedrørende faktura [virksomhed3], [virksomhed2] af 30. juni 2007 er denne oprindeligt medtaget i bilag jf. skønserklæring af 20. marts 2012 med beløb 168.015,00 ekskl. moms.

Spørgsmål 13

Såfremt besvarelse af spørgsmål 9-12 giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 1, 2, 3 eller 4 i skønserklæring af 20. marts 2012, navnligt opgørelserne i bilag 1 og 2, bedes dette oplyst og udførligt begrundet, ligesom skønsmanden i så fald bedes foretages en revideret samlet opgørelse/fordeling af udgifterne i bilag l og/eller 2.

Såfremt skønsmanden ikke finder anledning en ændret besvarelse bedes der givet en nærmere begrundelse herfor.

Svar spørgsmål 13

Bilag l er revideret og dateret den 14. februar 2013.

Vedrørende ændringer i skønserklæring henvises til svar i spørgsmål 11 og 12.

Under skalmur i oprindelig bilag 1 til skønserklæring af 20. marts 2012 er der en regnefejl vedrørende rum 00.2. Denne er rettet i vedlagte bilag 1."

SKATs afgørelse

Skattecentret har truffet afgørelse om at nedsætte virksomhedens fradrag for købsmoms for 2007 i forbindelse med udgifter til opførelse af et frugtlager og et kemikalierum, jf. momslovens § 39, stk. 1, og af en rampe., jf. momslovens § 39, stk. 5, således at momsfradraget for lokalerne ansættes til 300.000 kr. og for rampen ansættes til 35.000 kr.

Frugtlageret og kemikalierummet

Frugtlageret på 100 m2 (lokale 0.01) og kemikalierummet på 9 m2 (lokale 0.02) anses for at være opført til brug for landbrugsvirksomheden. Fradragsretten følger af momslovens § 39, stk. 1. Fradraget opgøres som et skøn over byggeomkostningerne til disse lokaler i forhold til de samlede byggeomkostninger. Momsfradraget for kemikalierummet og frugtlageret fastsættes til 300.000 kr.

Rampen

Rampen til kælderen anses for at være anden fast ejendom end bygninger og således ikke for en vej. Fradrag for moms af anlægsomkostninger hertil følger af momslovens § 39, stk. 5.

Rampen anses for anlagt til brug for såvel landbrugsvirksomheden som til anden brug. Fradraget opsøges efter momslovens § 38, stk. 2, som den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til rampens brug i landbrugsvirksomheden. Momsfradraget for anlæggelsen af rampen fastsættes til 35.000 kr.

Generelle bemærkninger

SKAT anser virksomheden for at være en landbrugsvirksomhed, jf. sagsfremstillingens side 12. Virksomheden har herefter momsfradrag for den del af opførselsudgifterne, der må anses for medgået til landbrugsvirksomheden, jf. momslovens § 39, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, samt § 39, stk. 5, jf. § 38, stk. 2.

Ved udøvelsen af skønnet har SKAT henset til, at

- landbrugets lokaler ikke har samme standard som de øvrige lokaler, herunder, at

o lokalerne ligger i kælderen

o lokalerne ikke har loftsbeklædning

o vægge og gulve i lokalerne står i rå beton

o lageret er uden varmeinstallation

- landbrugets lokaler arealmæssigt udgør i alt 109 m2

- ejendommens samlede bygningsmæssige areal udgør 703,5 m2 (841 m2)

- virksomheden i opgørelser over den samlede værdiansættelse og beregning af en gennemsnitlig kvadratmeterpris for ejendommen selv har vægtet landbrugets lokaler til alene at indgå med 40 pct.

- de samlede byggeomkostninger eksklusive moms og eksklusiv rampen udgør 19.164.077 kr.

- byggeomkostningerne for rampen inklusiv moms udgør 700.000 kr.

- der ikke opbevares afgrøder i lokalerne

- der alene anvendes egne maskiner til de lettere arbejder som f.eks. pasning af brakarealer og randzoner i form af slåning og sprøjtning.

SKAT har i notat af 23. marts 2010 kommenteret virksomhedens klage.

Frugtlageret og kemikalierum

Det er om frugtlageret og kemikalierummet anført, at skønt SKAT har anerkendt disse lokaler som opført til landbrugsvirksomheden, synes de fremlagte fotos at tyde på, at lokalet tillige anvendes til andre formål end strengt landbrugsmæssige og dermed fradragsberettigede formål. Således ses der opbevaret eksempelvis havetraktorer (græsslåmaskiner), fejemaskine, drænslanger, gasflaske med brænder, træpaller, palleløfter, minigaffeltruck, flyttekasser, dybfryser og plænegræspodukter.

Virksomhedens beregningsmetode er den, at man fra den samlede byggesum, hvori alt er medregnet, fradrager visse særomkostninger allokeret til de enkelte lokaler og herefter dividerer med det totale antal etagem2. Dermed opnår man en gennemsnitlig pris pr. kvadratmeter for de enkelte lokaler. Metoden medfører, at m2-prisen (før visse særomkostninger) bliver den samme, uanset om der er tale om lokaler i stueplan eller i kælderplan. Derved kvalificeres for mange omkostninger som fællesomkostninger for ejendommen. Fællesomkostninger må i relation til de i momsloven omhandlede bestemmelser forstås som de udgifter, som rent byggeteknisk ikke kan henføres direkte til bygningens enkelte lokaler.

Der skal således være tale om bygningsarbejder, der er fælles for hele bygningen, dvs. alle lokaler i bygningen, og hvor det ikke byggeteknisk giver mening direkte at henføre arbejdet til de enkelte lokaler, som f.eks. en tagentreprise og en bygnings varmeanlæg. Virksomheden synes at have den opfattelse, at bestemmelserne omfatter samtlige de afholdte udgifter, bortset fra visse særomkostninger allokeret direkte til enkelte lokaler. Til belysning af virksomhedens metode har SKAT nævnt, at den totale m2pris for frugtlageret er 23.356 kr. og den totale m2 pris for de 2 private badeværelser i stueplan er 27.748 kr.

Idet der er henvist til SKATs pjece om ejendomsvurdering, er anført, at det vægtede etageareal for parcelhuse i det pågældende område er 20 for kælderareal. Samme vægtning anvendes ved vurdering af landbrugsejendomme.

SKAT er opmærksom på, at vurderingskriterier med skematisk vægtede etagearealer ikke nødvendigvis afspejler de faktiske byggeomkostningers fordeling. En metode med samme vægtning uden understøttelse af nøje specificerede og dokumenterede opdelinger af omkostningerne må afvises, jf. praksis efter momslovens § 39, stk. 3, om opdeling af prisen. Der er desuden henvist til Østre Landsret afgørelse offentliggjort som SKM2007.362 om den restriktive fortolkning af bestemmelsen. I denne sag var det en betingelse, at leverandøren i sin faktura havde foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde, således at de enkelte arbejder direkte kunne henføres til de lokaler, der indgik i virksomhedens momspligtige virksomhed.

SKATs indrømmelse af et momsfradrag på 300.000 kr. for de to lokaler, hvilket svarer til en omkostning på 1.500.000 kr. inkl. moms for de 109 m2 og en m2-pris på 13.761 kr. inkl. moms. En fordeling af byggeomkostningerne for 2007 (19.724.077 kr.) under anvendelse af samme kriterier som anvendt generelt ved vurdering af landbrugsejendomme vil munde ud i en m2-pris på 5.233 kr. eller i alt 570.397 kr. for de 109 m2.

SKATs afgørelse giver således momsfradrag for et beløb pr. m2, der er mere end dobbelt så stort, som en fordeling efter de generelle vurderingskriterier tilsiger. Sagt på en anden måde er de 109 m2 indgået med en vægt på godt 55 pct. Det af SKAT udøvede skøn kan på det foreliggende grundlag ikke siges at være urimeligt og bør derfor fastholdes.

Rampen

Om rampen er anført, at udgiften på 700.000 kr. før moms til elementer, fundament og fliser ikke ses dokumenteret. Virksomheden gør gældende, at 90 pct. af den anførte udgift skal henføres til landbrugsdelen. SKAT har ved afgørelse lagt uprøvet til grund, at rampen kostede de angivne 700.000 kr.

Synspunktet om, at rampen ud over den begrænsede anvendelse i forbindelse med fremstilling mv. af pullerter, alene er anvendt i landbrugsvirksomheden, kan ikke tiltrædes. Efter momslovens § 39, stk. 5, jf. § 38, stk. 2, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Det vil med andre ord sige rampens brug i landbrugsvirksomheden.

Således som landbrugsdriften har været tilrettelagt, hvorved der alene har været anvendt egne maskiner til de lettere arbejder som f.eks. pasning af brakarealer og randzoner i form af slåning og sprøjtning, og hvor der ikke har været opbevaret afgrøder i lokalet, må den landbrugsmæssige brug af rampen anses for ikke at have været overvejende. Der er her henset til, at rampen arkitektonisk, sikkerhedsmæssigt mm. indgår som en integreret del af hele byggeriet. Det kan således ikke tilskrives landbrugsmæssige årsager alene, at rampen er konstrueret og opført som sket, jf. de fremlagte fotos. Rampens sider udgør f.eks. læmure og en generel sikkerhedsforanstaltning. Konstruktionen og dermed prisen kan derfor ikke alene begrundes i landbrugsmæssige hensyn. Dertil kommer, at rampen giver adgang direkte til frugtlageret og dermed indirekte til landbrugsvirksomheden uvedkommende lokaler.

Ved det udøvede skøn er der implicit taget hensyn til, at rampen, således som den i sin helhed er konstrueret, stedse tjener andre formål end rent landbrugsmæssige. SKAT kan ikke tiltræde virksomhedens synspunkt om, at rampen ud over dens begrænsede anvendelse i forbindelse med fremstilling m.v. af pullerter alene anvendes i virksomheden. SKATs skøn kan herefter ikke anses for urimeligt, hvorfor skønnet bør fastholdes.

SKAT har ved brev af 8. juli 2013 afgivet bemærkninger til skønsmandens besvarelser.

Ad fordeling af udgifter til skalmur (inkl. døre og vinduer) i stueetagen

Synsmandens argumentation er ifølge SKAT ikke momsretligt funderet. Synsmanden omkvalificerer i besvarelse af spørgsmålene 9-11 udgifter, der er direkte henførbare til stueetagen, til at være indirekte udgifter vedrørende frugtlageret og kemikalierummet. Som begrundelse herfor anvender synsmanden et "tæthedsargument", hvorefter kælderen uden skalmur (inkl. døre og vinduer) i stueetagen ikke ville være tæt og derfor uanvendelig.

Et sådant tæthedsargument holder i momsretlig henseende ikke vand. Dels er der momsretligt ikke den fornødne direkte og umiddelbare forbindelse mellem afholdelse af udgifterne til stueetagen og anvendelsen af de to lokaler i kælderen, dels afskærer såvel momslovens § 39, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, som momslovens § 42, stk. 1, nr. 2, for fradragsret for en sådan indirekte henført udgift. De nævnte udgifter vedrører direkte lokaler, der anvendes som bolig for indehaver af virksomheden. Efter fast praksis henføres udgifter til murværk inkl. døre og vinduer direkte til de lokaler, som omkranses af murværket. En udgift til et vindue i lokale A henføres således i sin helhed til lokale A.

Klimaskærmen (skalmur inkl. døre og vinduer) i stueetagen og råmurene tjener alene ét formål, nemlig at etablere en stuetage til boligformål for virksomhedens indehaver. Udgifterne til skalmur inkl. døre og vinduer i skalmur må i det hele direkte henføres til boligen. Skønsmandens begrundelse for i sin opgørelse at medtage andele vedrørende stuetagen til frugtlageret og kemikalierummet bør følgelig ikke tillægges betydning i momsretlig henseende. Undtagelsen i momslovens § 39, stk. 2, nr. 1, og momslovens § 42 afskærer også for fradrag for dele af udgifter til boliger.

Ifølge skønsmandens opgørelse i bilag 1 drejer det sig om følgende momsudgifter, der efter SKATs opfattelse ikke kan henregnes som udgift vedrørende frugtlageret og kemikalierum: skalmur, vinduer i skalmur og montage af vinduer til et beløb på i alt 84.510 kr.

Ad fordeling af udgifter til tagkonstruktion:

Det er ikke i overensstemmelse med praksis at henregne udgifter til tag til bygningens enkelte lokaler efter lokalernes størrelse uden hensyntagen til lokalernes standard. Efter praksis kan den delvise fradragsret efter et skøn i momslovens § 39, stk. 1, foretages på grundlag af forholdet mellem de fradragsberettige lokalers etageareal og bygningens samlede etageareal under forudsætning af, at lokalerne til de forskellige anvendelser er af samme standard. Der er i den forbindelse henvist til SKM2006.668.LSR, i hvilken udgifter til retablering af tag skulle bedømmes efter momslovens § 39, stk. 4. Udgifterne til denne post bør derfor reduceres med et ikke nærmere specificeret beløb.

Ad udgifter til jord, kloak, beton, elementer

Væggene i kælderen er konstrueret til at kunne bære stueetage med tagkonstruktion og er således ikke udelukkende dimensioneret til landbrugsformål, herunder garage for mindre landbrugsmateriel og kemikalierum. Udgifterne er i sin helhed fordelt efter etageareal. Kældervæggene er udformet således, at der kan udføres en skalmur i stueetagen, og denne kan bæres af kældervæggene.

Der må sættes spørgsmålstegn ved en arealmæssig fordeling af udgifterne. Efter skønsmandens besvarelse må der antages at være en merudgift til fundamenteringen begrundet i opførelse af stueetagen, hvorfor en ren arealmæssig fordeling synes uforholdsmæssig.

Udgifterne til denne post bør derfor reduceres med et ikke nærmere specificeret beløb.

Ad udgifterne til VVS og udgifterne til ventilation

Begge udgiftsposter er fordelt efter en arealopgørelse. Da frugtlageret er uden varmeinstallation, og da det lægges til grund, at udgifterne til VVS/ventilation omfatter bygningens varmeinstallation, synes der henført et for stort beløb til frugtlageret og kemikalierummet. Udgifterne til disse poster bør derfor reduceres med et ikke nærmere specificeret beløb.

Skønsudøvelsen

Ifølge momslovens § 39 fastsættes momsfradraget efter et skøn. Skønsmandens opfattelse må af ovennævnte grunde tilsidesættes momsretligt som værende for højt. SKATs skøn afviger med mindre end 30 % fra skønsmandens for høje skøn, når dette renses for det nævnte beløb på 84.510 kr. vedrørende skalmur (inkl. døre og vinduer) i stuetagen.

Hvis der tillige ændres på den arealmæssige fordeling af udgifterne til fundament mv., tag og VVS/ventilation vil SKATs skøn meget vel vise sig at være højere end det herefter fremkomne skøn. Da SKATs skøn ikke er båret af usaglige hensyn og ikke er åbenbart urimeligt, bør det fastholdes.

Ad udgifter til rampen

SKAT har ikke haft bemærkninger til skønsmandens besvarelse på dette punkt.

Klagerens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for moms af udgifter til opførelse af frugtlageret og kemikalierummet med 502.602 kr. og til etableringen af rampen med 126.000 kr.

Til støtte herfor er blandt andet anført, at den betalte moms, der kan henføres til henholdsvis landbrugslokalerne og rampen, efter en faktisk opgørelse samlet udgør 628.602 kr. I samarbejde med projektets ingeniør er byggeomkostningerne fordelt således, at udgifterne er allokeret direkte til de lokaler/installationer, de vedrører.

Frugtlageret og kemikalierummet

Udgifterne til landbrugslokalerne er opgjort til henholdsvis 469 kr. pr. m2 for lageret og 1.752 kr. pr. m2 for kemikalierummet. Fællesprisen pr. m2 er opgjort til 22.887 kr. Den samlede pris for opførelse af landbrugslokalerne kan således faktisk opgøres til 2.513.009 kr. inklusive moms.

Repræsentanten er enig med SKAT i, at landbrugslokalerne ikke er af samme standard i relation til de medgåede omkostninger. Virksomheden har derfor i samarbejde med den omtalte ingeniør foretaget en faktisk fordeling af omkostningerne, således at alle omkostninger, der kan allokeres til de enkelte lokaler, er fordelt. Det resterende beløb, der er fællesomkostninger for opførelse af ejendommen, er fordelt forholdsmæssigt efter lokalernes areal. En faktisk fordeling af omkostningerne, der kan allokeres til de enkelte lokaler, må være den mest retvisende for opførelse af ejendommen.

Et momsfradrag efter en ren arealfordeling kan beregnes til 12,9 pct. Den faktiske opgørelse af omkostninger, der vedrører opførelse af landbrugslokalerne, giver et momsfradrag på 10,4 pct., hvilket afspejler, at landbrugslokalerne ikke er af samme standard som de øvrige lokaler i ejendommen.

Rampen

Den faktiske omkostning til anlæggelse af rampen er i samarbejde med ingeniøren fastsat til 700.000 kr. inklusive moms. Momsen udgør således 140.000 kr., hvoraf 90 pct. svarende til 126.000 kr. vedrører landbrugsvirksomheden.

Arbejdet med at anlægge rampen har været omfattende, og der har været anvendt store betonelementer til nedkørslen for at muliggøre kørsel med materiel til brug i landbrugsvirksomheden. Det er i øvrigt anført, at der er adgang til hele kælderetagen fra beboelsen i stueplan, og rampen, der 'ender' i lageret, alene skal tjene til at give adgang for kørende materiel til kælderen.

Begrænsningen på 10 pct. i momsfradraget ved anlæggelse af rampen er begrundet med, at der fra kælderen endvidere er blevet drevet virksomhed med fremstilling og salg af pullerter under et andet CVR-nr. Der er kørt fem pullerter ned af rampen og ind i en anden del af kælderen fra ibrugtagningstidspunktet i begyndelsen af 2008. Der er således tale om meget begrænset aktivitet i denne virksomhed. Det er under overvejelse at afvikle denne virksomhed i nærmeste fremtid, og i den forbindelse vil der være behov for at køre pullerterne op ad rampen igen.

Virksomheden anerkender, at rampen ikke udelukkende er anvendt i forbindelse med landbrugsvirksomheden, men også i begrænset omfang i forbindelse med fremstilling og salg af pullerter. Begrænsningen i fradragsretten for anlæggelse af rampen må anses for dækkende, når den meget begrænsede anvendelse af rampen til kørsel af pullerter tages i betragtning.

Ved mødet med Landsskatterettens sagsbehandler den 17. februar 2011 oplyste virksomhedens repræsentant, at der var tale om et eksempel, når virksomheden i sin anmodning om bindende svar af 14. marts 2007 havde angivet en vægtet arealfordeling for kælderlokalerne på 25 pct.

Efter at syns- og skønsmandens afgivelse af sine besvarelser sammenfattende virksomhedens repræsentant ved brev af 24. maj 2013 skønsmandens vurdering således, at momsbeløbet for lokalerne 00.1 og 00.2 kunne opgøres til 502.439 kr., mens momsen for nedkørselsrampen var opgjort til 122.101 kr. Skønsmanden har således efter virksomhedens opfattelse i vid udstrækning fulgt virksomheden opfattelse af sagen.

Ved brev af 24. september 2013 afgav virksomhedens repræsentant følgende bemærkninger til skønsmandens besvarelser og SKATs udtalelse til sidstnævnte:

"Der har været principiel enighed mellem SKAT og [virksomhed1] om, at der er nogle omkostninger, der skal fordeles. Hele syns- og skønssagen vedrører denne fordeling.

Det er vores holdning, at syns- og skønsmandens opgørelse og fordeling må lægges til grund. Syns- og skønsmanden har som fagmand vurderet, hvordan han mener, at man bedst muligt kan opgøre omkostningerne til kælderlokalerne, og hverken vi eller SKAT har noget bedre grundlag for at ændre på en fagmands vurdering. Selve syns- og skønssagen har varet fra efteråret 2011 og til nu, og der har været afholdt betydelige omkostningerne i denne forbindelse. SKAT har undervejs i flere omgange stillet spørgsmål til syns- og skønsmanden for at få afklaret forskellige forhold, og syns- og skønsmanden har foretaget sin vurdering ud fra det tema, som sagens parter i fællesskab har været enige i skulle lægges til grund. Derfor må vi i det hele forholde os til resultatet i skønserklæringen og kan ikke nu efterfølgende gå ind i en diskussion om metode og relevans.

Dette betyder bl.a., at i det omfang syns- og skønsmanden har vurderet, at en arealmæssig fordeling af omkostningerne er den fordeling, der giver det bedste billede af, hvad omkostningerne til kælderen er, så må denne fordeling anvendes. Syns- og skønsmanden er den bedste til at vurdere, hvorledes omkostningerne kan fordeles. Det skal bemærkes, at udover tegningsmateriale og diverse tekniske data har syns- og skønsmanden ved selvsyn gennemgået ejendommen.

Herudover vi nogle konkrete kommentarer til enkelte af SKATs bemærkninger:

Fordeling af udgifter til skalmur (inkl. døre og vinduer) i stueetagen

Der er ikke tale om, at syns- og skønsmanden har fordelt omkostninger, der direkte kan henføres til stueetagen, til kælderen.

Syns- og skønsmanden har vurderet, at en mur i stueetagen koster det samme at lave som en mur i kælderetagen. Dette betyder, at alle omkostninger regnes med og fordeles til de enkelte rum, Der er således blot tale om, at fordelingen er syns- og skønsmandens vej til at ramme den rigtige pris for de enkelte rum.

Udgifter til tagkonstruktion

Som anført ovenfor, må syns- og skønsmandens fordeling lægges til grund, og en arealmæssig fordeling skal derfor også anvendes ved fordelingen af udgifter til tagkonstruktion, uanset at SKAT anfører, at en arealmæssig fordeling efter praksis alene kan anvendes, når lokalerne er af samme stand.

I henhold til momsloven skal der ske en fordeling på baggrund af et skøn, og en fagmand har vurderet, at en arealfordeling er det bedste skøn, der kan anvendes - også for udgifter til tag. I den forbindelse skal vi også bemærke, at lokalernes stand ikke har nogen betydning for størrelsen på de omkostninger, der har været afholdt til taget, hvorfor vi ikke mener, at lokalernes stand skal påvirke skønnet. Hertil kommer, at udgiften til tag i denne sag er forholdsmæssigt billig, når man tager i betragtning, at udgiften vedrører såvel kælder som stueetage, fordi taget er fælles.

Udgifter til jord, kloak, beton, elementer

For disse udgifters vedkommende er det nøje specificeret i skønstemaet, hvad parterne (vores klient og SKAT) har ønsket besvaret. Efter vores opfattelse har syns- og skønsmanden svaret på det, som temaet indeholder. Efter skønserklæringens indhold er det fagmandens opfattelse, at en arealfordeling af udgifterne giver den mest korrekte fordeling. Det skal bemærkes, at som for taget er det faktuelle fundament fælles for stueetage og kælder og er derfor billigere end, hvis fundamentet kun havde været for kælderen.

Udgifterne til VVS og udgifterne til ventilation

For en god ordens skyld skal vi oplyse, at der er udsugning i rum 00.2 og det sker via en luftkanal i rum 00.1. Udgifterne til ventilation er således korrekt fordelt til disse to rum.

Vedrørende VVS-arbejdet i øvrigt omfatter dette arbejde bl.a. tagrender på taget (som derfor er fordelt) og vand- og varmeinstallation i kemikalierummet. Alt i alt må vi lægge til grund, at fagmanden har foretaget en udgiftsmæssig korrekt fordeling også på dette punkt."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Følgende fremgår af momslovens § 39, stk. 1:

"Stk. 1.Afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Stk.2. Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes ikke

1) lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv,

2) lokaler, der anvendes til udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk. 1."

Følgende fremgår af Den juridiske Vejledning fra SKAT, afsnit D.A.21.3.4.6.6.2, delvis fradragsret for opførelse m.v. af bygninger:

"[...] Den delvise fradragsret for moms ved opførelse af en bygning (herunder en tilbygning, som både omfatter lokaler, der anvendes til momspligtige formål, og lokaler, der anvendes til andre formål) opgøres efter et skøn over byggeomkostningerne til de lokaler, der anvendes til momspligtige formål, i forhold til de samlede byggeomkostninger. Se ML § 39, stk. 1.

Hvis lokalerne til de forskellige anvendelser er af samme standard, kan beregningen af den delvise fradragsret for moms efter praksis foretages på grundlag af forholdet mellem de fradragsberettigede lokalers etageareal og bygningens samlede etageareal. Etagearealet af lokaler med skrå vægge i tagetager opgøres i overensstemmelse med bygningsreglementet. [...]"

Det fremgår af momslovens § 39, stk. 1, jf. stk. 2, at fradragsretten for moms ved opførelse af bygninger, som omfatter både lokaler for virksomheden og andre lokaler, kan fradrages efter et skøn. Ifølge praksis foretages skønnet ud fra en fordeling af arealet, hvis lokalerne er af samme standard.

Sagen omhandler for det første virksomhedens momsfradrag for udgifter til opførelse af to kælderlokaler (et frugtlager og et kemikalierum) i forbindelse med opførelse af den faste ejendom, der også blev opført til anvendelse som privat bolig for indehaveren, idet det er lagt til grund, at de to lokaler blev opført til anvendelse af virksomheden til dennes momspligtige formål. Kælderlokalerne er ifølge SKATs afgørelse opført uden loftsbelægning, medens vægge og gulve er udført i rå beton, og lageret er uden varmeinstallation.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opfattelse, hvorefter fradragsretten for moms af fællesomkostninger, dvs. omkostninger, som ikke er direkte henførbare til bestemte lokaler, skal vægtes i forhold til lokalernes standard, jf. momslovens § 39, stk. 1 og 2. Ifølge SKATs oplysninger har SKAT vægtet udgifterne til de nævnte lokaler med 55 pct. mod eksempelvis de 20 pct., som gælder ved ejendomsvurderingen for kælderlokaler i parcelhuse og landbrugsejendomme i det pågældende område. Da SKATs skøn på baggrund heraf og ud fra sagens samlede oplysninger forekommer rimeligt, stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt, således at virksomheden er berettiget til et momsfradrag på 300.000 kr.

Sagen omhandler for det andet fradrag for momsen af omkostninger til en nedkørselsrampe, der ubestridt blev anvendt til såvel virksomhedens momspligtige formål som til ikke-momspligtige formål. Det lægges til grund, at opførelse af rampen har kostet 610.508 kr. inklusive moms som vurderet af skønsmanden, hvorved momsbeløbet udgør 122.101,55 kr., og at virksomhedens anvendelse af rampen til momsmæssige formål kan sættes til 90 pct.

SKATs begrundelse for ikke at anerkende et momsfradrag svarende til 90 pct. af det samlede momsbeløb til opførelse af rampen er i hovedsagen, at rampen efter SKATs opfattelse arkitektonisk og sikkerhedsmæssigt indgår som en integreret del af hele byggeriet, ligesom der tillige synes at indgå en vurdering af virksomhedens behov for rampen.

Efter Landsskatterettens opfattelse skal de eventuelle afledte fordele ved rampen ikke indgå ved en fordeling af omkostningerne til opførelse af rampen. Som følge heraf fastsættes momsfradraget til 109.891 kr. svarende til 90 pct. af det af skønsmanden beregnede momsbeløb. Dermed ændres SKATs afgørelse på dette punkt.

SKATs samlede afgørelse ændres således delvist i overensstemmelse med ovenstående, idet SKAT har erklæret sig enig i den del af afgørelsen, der vedrører momsfradraget for nedkørselsrampen.