Kendelse af 10-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-09-2020

SKAT har pålagt selskabet at tilbagebetale 317.825 kr. vedrørende godtgørelse af CO2-, gas- og elafgift for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013. Det skyldes blandt andet, at selskabets proces ikke anses for tung proces efter proceslisten (bilag 1 til CO2-afgiftsloven) og at selskabet ikke har anmeldt bundfradrag efter CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 3. punktum.

SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af selskabets godtgørelse, idet SKAT anser selskabet for at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKAT har ikke genoptaget 3. kvartal 2012, begrundet i, at selskabet for denne periode skal have tilbagebetalt 4.225 kr. i afgiftstilsvar.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013 for så vidt angår de perioder, som SKAT har genoptaget.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at 3. kvartal 2012 indgår i den ekstraordinære genoptagelse for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013 med 4.225 kr., så den endelige efteropkrævning lyder på 313.600 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) udfører korrosionsbeskyttende overfladebehandling til automobilindustrien samt til øvrig industri, som har høje krav til korrosionsbeskyttelse og kvalitet.

Selskabet udfører en såkaldt DELTA-MKS-flakes overfladebehandling, hvor zinkflager opvarmes til 200-240 °C, hvorefter de emner, der skal overfladebehandles, bliver behandlet i zinkmaterialet.

Selskabet anvender naturgas til en kedel til varmt vand, der bruges til affedtning af emnerne, der skal overfladebehandles, samt til hærdning og ovntørring af emnerne.

Selskabet anvender elektricitet til procesformål, herunder overfladebehandling, samt til fem vandvarmere. Forbruget af elektricitet til de fem vandvarmere er ikke målt særskilt. SKAT har skønnet, at vandvarmerne har en effekt på 1.000 W.

Selskabet har for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013 modtaget godtgørelse af CO2-afgift vedrørende forbrug af naturgas med et samlet beløb på 230.799 kr. Godtgørelsen af CO2-afgift var på momsangivelsen angivet under elafgift med i alt 164.036 kr. for perioden 2011 - 2013.

For perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013 har selskabet modtaget godtgørelse af gasafgift med et samlet beløb på 959.039 kr. Et beløb på 324.553 kr. vedrørende gasafgift var angivet under godtgørelse af elafgift for 2010. Selskabet har ikke ved angivelsen foretaget nedslag i tilbagebetalingen af gasafgift efter dagældende gasafgiftslovs § 10 a.

For perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013 har selskabet på momsangivelsen modtaget godtgørelse af elafgift med et samlet beløb på 1.664.836 kr. Selskabet har ikke ved angivelsen foretaget nedslag for forbrug vedrørende vandvarmere.

Selskabets bogføring og angivelse af energiafgifter blev foretaget i Sverige af det svenske søsterselskab [virksomhed2] AB.

Selskabet har anført, at selskabets energiafgifter og godtgørelse i perioden 2010 - 2013 blev opgjort i overensstemmelse med drøftelser, som en tidligere medarbejder havde haft med medarbejdere fra SKAT. SKATs medarbejdere havde ifølge selskabet givet udtryk for at selskabets proces skulle kvalificeres som tung proces.

Den 1. januar 2010 blev CO2-afgiftsloven ændret således, at ikke-kvoteomfattede virksomheder med tunge processer, der ønsker at benytte bundfradrag i CO2-afgiften, skal anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, jf. CO2-afgiftslovens § 9 c. SKAT udsendte den 22. december 2009 et nyhedsbrev med vejledning om de nye regler om bundfradrag i CO2-afgift.

Selskabet har ikke i den omhandlede periode anmodet told- og skatteforvaltningen om bundfradrag i CO2-afgift, jf. CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 3. punktum.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at tilbagebetale 317.825 kr. vedrørende godtgørelse af CO2-, gas- og elafgift for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013. Det skyldes blandt andet, at selskabets proces ikke anses for tung proces efter proceslisten (bilag 1 til CO2-afgiftsloven) og at selskabet ikke har anmeldt bundfradrag efter CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 3. punktum.

SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af selskabets godtgørelse, idet SKAT anser selskabet for at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKAT har ikke genoptaget 3. kvartal 2012, begrundet i, at selskabet for denne periode skal have tilbagebetalt 4.225 kr. i afgiftstilsvar.

SKAT har henvist til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”...

1. CO2-afgift

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomheden kan ikke opnå godtgørelse for CO2-afgifter vedrørende den el og naturgas, der er forbrugt til virksomhedens proces (overfladebehandling).

Dette begrundes med, at det flydende zinkmateriale, der anvendes til overfladebehandling, alene opvarmes til mellem 240-300 grader. Bilagslistens punkt 30 vedrører metaller der smeltes. At der i processen kun sker en opvarmning op til 300 grader kan således ikke defineres som en smeltning af metaller. De opvarmede zinkflager undergår således ikke en ændring af kemisk eller indre fysisk struktur, hvilket er en betingelse for at virksomhedens proces kan siges at være omfattet af proceslistens punkt 30 – metallurgisk proces.

Dette medfører, at virksomhedens processer ikke kan betragtes som tung proces.

Desuden har virksomheden heller ikke søgt om bundfradrag, jf. CO2-afgiftslovens § 9c stk. 1, og alene af den grund kan virksomheden fra 1. januar 2010 ikke opnå godtgørelse for sine CO2-afgifter. En anmeldelse af bundfradrag vil som hovedregel også kun dække brændsler – i dette tilfælde naturgassen – og ikke elforbruget, og kun til de processer der direkte kan henføres til den tunge proces og ikke hele virksomhedens forbrug af energi.

...

1.4.1 SKATs bemærkninger og begrundelse for, at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret, tilbage til 1. januar 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3 er opfyldte.

Virksomheden har uretmæssigt taget godtgørelse af CO2-afgift, idet I har anset jeres overfladebehandlingen for at være tung proces.

Desuden har virksomheden ikke anmeldt bundfradrag til SKAT, jf. CO2-afgiftslovens § 9c stk. 1, hvilket også er en betingelse for at opnå godtgørelse af CO2-afgift.

Som det fremgår af de faktiske oplysninger, har virksomheden fejlagtigt angivet godtgørelse af CO2-afgiften på momsangivelsen under henholdsvis gas, og elafgift, hvor godtgørelsen skulle være angivet under rubrikken CO2-afgift. Det har således for kontrolperioden ikke for SKAT været synligt, at virksomheden har medtaget godtgørelse for CO2-afgiften på momsangivelsen.

Adgangen til godtgørelses af CO2-afgift er underlagt et særligt regelsæt, som skal være opfyldt. Dels skal der være tale om, at processen skal kunne rummes i tungproces listen og dels skal der, efter 1. januar 2010, være anmeldt et bundfradrag til SKAT. Når der sker ændringer af lovgivningen har virksomheden derfor en skærpet pligt til at sætte sig ind i gældende regler omkring betingelserne for godtgørelse, og det har virksomheden ikke efterlevet.

Det er derfor af de ovennævnte grunde SKATs opfattelse, at virksomheden, mindst ved grov uagtsomhed, har tilsidesat sine pligter til at kende CO2-afgiftslovens godtgørelsesbestemmelser, idet I med urette har taget delvis godtgørelse af CO2-afgiften vedrørende hele virksomhedens naturgas- og elforbrug.

At virksomheden er et datterselskab af en svensk koncern og at bogføring af godtgørelse af CO2-afgift foretages hos moderselskabet i Sverige ændrer ikke på vores opfattelse af, at der i sagen er tale om en overtrædelse af afgiftslovgivningen ved mindst grov uagtsomhed.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1. nr. 3, jf. skatteforvaltningslovens § 34a stk. 4, giver SKAT hjemmel til at udvide kontrolperioden, således at der kan ske en ændring af for meget godtgjort CO2-afgift i op til 10 år. SKAT har dog i sagen valgt kun at ændre afgiftstilsvaret fra den 1. januar 2010.

1.4.2 Ændring af den ekstraordinære genoptagelse for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013.

SKAT har for denne periode ikke godkendt virksomhedens godtgørelse for CO2-afgift vedrørende virksomhedens gas- og elforbrug, idet virksomhedens overfladebehandling ikke er anset for at være tung proces, dette fordi, der i sagen ikke er tale om smeltning af metaller.

Den angivne godtgørelse for år 2010 på 66.763 kr. nedsættes til 0 kr., hvilket betyder, at SKAT opkræver den for meget godtgjorte CO2-afgift med 66.763 kr.

I har fratrukket godtgørelsen for CO2-afgifter vedrørende resten af denne periode under elafgifter med (60.123+73.015+30.898) i alt 164.036 kr. Dette beløb opkræves under elafgift.

...

2. Gasafgift

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Når SKAT ikke godkender godtgørelse for CO2-afgifter vedrørende naturgasforbruget, medfører det, at virksomheden skal betale minimumsafgift af naturgasforbruget, jf. gasafgiftslovens § 10a.

Det er kun virksomheder, der har processer, der er omfattet af bilag 1 i CO2-afgiftsloven, der ikke skal betale minimumsafgifter, jf. gasafgiftslovens § 10 d, stk. 5.

Jf. beskrivelse under afsnit 1.4 er virksomhedens proces (overfladebehandling) ikke anset for at være omfattet af punkt 30 (smeltning af metaller), jf. bilag 1 i CO2-afgiftsloven. Derfor skal virksomheden betale minimumsafgifter, jf. bestemmelserne i gasafgiftslovens § 10a.

For kontrolperioden har vi nedsat virksomhedens godtgørelse af gasafgift med minimumsafgifterne. Beregningen fremgår af vedlagte regneark under fanen gasafgift.

...

2.4.2 SKATs bemærkninger og begrundelse for, at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret tilbage til 1. januar 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3 er opfyldte.

Virksomheden har ikke nedsat sin godtgørelse af gasafgiften med minimusafgiften, jf. bestemmelsen i gasafgiftslovens § 10a, og har dermed uretmæssigt taget for meget godtgørelse af gasafgiften, idet I har anset jeres overfladebehandlingen for at være tung proces.

Det er derfor af de ovennævnte grunde SKATs opfattelse, at virksomheden, mindst ved grov uagtsomhed, har tilsidesat sine pligter til at kende gasafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser, idet I med urette har taget fuld godtgørelse af gasafgiften, uden reduktion af EU's minimumsafgift. At virksomheden er et datterselskab af en svensk koncern og at bogføring af godtgørelse af gasafgift foretages hos moderselskabet i Sverige ændrer ikke på vores opfattelse af, at der i sagen er tale om en overtrædelse af afgiftslovgivningen ved mindst grov uagtsomhed.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1. nr. 3, jf. skatteforvaltningslovens § 34a stk. 4, giver SKAT hjemmel til at udvide kontrolperioden, således at der kan ske en ændring af for meget godtgjort gasafgift i op til 10 år. Da bestemmelsen i gasafgiftslovens § 10a, først er trådt i kraft fra den 1. januar 2010 kan en ændringen først ske fra denne dato.

2.4.3 Ekstraordinær genoptagelse af modtagne godtgørelsesbeløb vedrørende perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013.

SKAT har for denne periode nedsat virksomhedens godtgørelse af gasafgift med minimumsafgiften, da overfladebehandlingen ikke er anset for at være tung proces, dette fordi der i sagen ikke er tale om smeltning af metaller.

Den angivne regulerede godtgørelse for denne perioden er 888.262 kr. Virksomhedens godtgørelse af gasafgift, efter nedsættelse med minimumsafgiften, udgør 1.114.310 kr. Differencen på 226.048 kr. skyldes også, som beskrevet under de faktiske oplysninger, at virksomheden har anvendt de forkerte rubrikker til angivelse af energiafgifter.

Minimumsafgiften bliver for denne perioden opkrævet under elafgiften.

Samlet set betyder det, at SKAT for hele kontrolperioden 1. januar 2010 – 30. juni 2016 tilbagebetaler 97.444 kr. i gasafgift.

...

3. Elafgift

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomheden har således ikke iagttaget de ændringer, der er vedtaget i skattereformen – Forårspakken 2.0, hvor der pr. 1. januar 2010 er indført en reduktion i energiafgiftsgodtgørelsen, og har derfor anvendt forkerte godtgørelsessatser for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013.

Afgift af el forbrugt til varmt vand kan, efter 1. januar 2012 kun godtgøres delvist med 0,118 kr. for 2012, 0,413 kr./kWh for 2013, 0,421 kr. pr. kWh for 2014, 0,498 kr. pr. kWh for 2015 og 0,502 kr. pr. kWh for 2016.

Da virksomheden ikke har målt el forbrugt i vandvarmerne særskilt, skal forbruget beregnes efter standardsatserne (effektreglen) i elafgiftslovens § 11 stk. 5, pkt. 3.

Forbruget vedrørende de 5 el vandvarmere med en effekt på 1.000 W pr. stk. beregnes herefter således:

5.000 W x 350 timer pr. måned/1000 = 1.750 kWh x 12 mdr. = 21. 000 kWh pr. år. De 1.750 kWh/måned indgår i vores beregning i det vedlagte regneark under fanen elafgift.

SKAT har ud fra virksomhedens bilag og bogføring beregnet virksomhedens samlede godtgørelse af elafgift for kontrolperioden på ny, se vedlagte regneark under fanen elafgift.

...

3.4.2 SKATs bemærkninger og begrundelse for, at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret tilbage til 1. januar 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3 er opfyldte.

Det er derfor af de ovennævnte grunde SKATs opfattelse, at virksomheden, mindst med grov uagtsomhed, har tilsidesat sine pligter til at kende elafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser, idet I med urette har taget fuld godtgørelse af elafgiften.

At virksomheden er et datterselskab af en svensk koncern og at bogføring af godtgørelse af elafgift foretages hos moderselskabet i Sverige ændrer ikke på vores opfattelse af, at der i sagen er tale om en overtrædelse af afgiftslovgivningen ved mindst grov uagtsomhed.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1. nr. 3, jf. skatteforvaltningslovens § 34a stk. 4, giver SKAT hjemmel til at udvide kontrolperioden, således at der kan ske en ændring af for meget godtgjort elafgift i op til 10 år.

3.4.3 Ekstraordinær genoptagelse af modtagne godtgørelsesbeløb vedrørende perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013.

SKAT har for denne periode nedsat virksomhedens godtgørelse af elafgift, da der ikke kan godkendes fuld godtgørelse vedrørende el forbrugt til varmt vand.

Den angivne regulerede godtgørelse på 1.591.996 kr. nedsættes til 1.114.886 kr. Differencen på 477.110 kr. skyldes for en dels vedkommende, at virksomheden har anvendt de forkerte rubrikker til angivelse af energiafgiften.

4. Periode der ikke kan genoptages

For så vidt angår 3. kvartal 2012 viser vores beregning, at virksomheden samlet set skal have tilbagebetalt 4.225 kr. i afgiftstilsvar. Dette skyldes dels at I ikke har taget godtgørelse for tillægsafgiften vedrørende elafgiften og at I har bogført en gasafgift med 3.250 kr. i stedet for 32.500 kr. Beløbene er fremhævet med rød i regnearket.

Det for meget angivne afgiftstilsvar, fordi I har fået for lidt i godtgørelse af el- og gasafgift for 3. kvartal 2012, er derfor ikke med i opgørelsen under SKATs forslag til ændringer. Da fristen for angivelse af afgiftstilsvar er mere end 3 år gammel, er der ikke hjemmel til genoptagelse af for meget angivet afgiftstilsvar. Det fremgår af fristreglerne i skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

Betingelserne for, at virksomheden kan bruge bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse for denne periode, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2, er heller ikke til stede.

...”

SKAT har under sagens behandling den 15. marts 2017 anført følgende:

”Indledning.

Virksomhedens repræsentant [...] har i et brev af 24. februar 2017 påklaget [Skattecentrets] afgørelse af 20. december 2016, hvorved SKAT, for den ekstraordinære periode har opkrævet virksomheden for meget godtgjort energi- og miljøafgift med i alt 287.825 kr. Repræsentanten klager på virksomhedens vegne over, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldte. Repræsentanten har ikke bemærkninger til den talmæssige opgørelse.

Skattecenteret skal fastholde hele sin afgørelse, idet der i klagen ikke er kommet nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan ændre herpå.

SKAT er af den opfattelse, at reguleringen af CO2-afgift, gasafgift og elafgift for den ekstraordinære periode 1. januar 2010 – 30. juni 2013 kan anses for en overtrædelse af afgiftslovgivningen begået ved mindst grov uagtsomhed. Det samme gælder for den ordinære periode 1. juli 2013 – 30. juni 2016. SKAT skal derfor henholde sig til sagsfremstillingen, hvor begrundelsen om, at der i sagen bliver foretaget regulering ud over den ordinære fristperiode fremgår.

Hovedproblemstilling.

Sagens omdrejningspunkt er, for det første, at SKAT ikke anser klagers virksomhed som værende omfattet af proceslistens punkt 30 (metallurgiske processer) i CO2-afgiftsloven, idet klagers proces i forbindelse med overfladebehandling ikke kan kvalificeres som tung proces.

For det andet, at klager ikke i strafferetlig grad kan klandres således, at der i sagen er tale om overtrædelse af afgiftslovgivningen ved mindst grov uagtsomhed.

Ad tung proces.

Repræsentanten beskriver klagers processer i forbindelse med overfladebehandling af metaller korrekt. Der sker en opløsning af zinkflager som påføres de emner, der skal overfladebehandles. Når emnerne er dyppet, i denne opløsning sker der en centrifugering således, at emnerne overfladebehandles i et meget tyndt lag. For at zinkopløsningen kan forblive på emnet som en overfladebehandling opvarmes emnerne til en temperatur på op til ca. 240 grader celsius.

Der sker således ingen smeltning af metaller, som er en betingelse i proceslistens punkt 30. Hverken emnerne af metal eller overfladebehandlingen ved zinopløsningen kan kvalificeres som en smeltning. Metaller smelter ved langt højere temperaturer, her er der tale om at zink, som smelter ved en temperatur på 419,5 grader celsius, hvilket er en langt højere temperatur end den varmebehandling som sagen omhandler.

Der er således alene tale om en overfladebehandling som kan sammenlignes med en proces i forbindelse med pulverlakering. Her er der også kun tale om at den påførte overfladebehandling opvarmes med henblik på en hærde eller tørreproces.

Der er herefter ikke i proceslisten hjemmel til at kvalificere klagers overfladebehandlingsproces som en metallurgisk proces, idet der ikke er tale om smeltning af metaller. Processen kan heller ikke rummes i bestemmelsens ordlyd vedrørende varmebehandlingsanlæg. Varmebehandlingsanlæg er i denne forbindelse hærdeanlæg til brug for hærdning af metaller, således at denne proces også får metallet til at ændre indre kemisk eller fysisk struktur. Det er der ikke tale om i denne sag. Her er der alene tale om en overfladebehandling at metalemnerne, hvor der sker en opvarmning af overfladen til en temperatur på under zinks smeltepunkt. Der sker ikke i processen en smeltning af hverken emnerne eller overfladen (zink).

Repræsentanter anfører, at klagers tidligere medarbejder skulle have haft en dialog med SKAT, om klagers overfladebehandling, kunne kvalificeres som tung proces. Klager kan dog ikke dokumentere en sådan dialog eller korrespondance med SKAT. SKAT kan ikke i vores systemer finde dokumentation for, at en sådan dialog eller kontakt har fundet sted. Vi mener derfor ikke at klager kan have en berettiget forventning om, at SKAT på et tidspunkt har givet indtryk for, at klagers overfladebehandling kan kvalificeres som tung proces, således at en ændring af en sådan aftale kun kan ske med fremadrettet virkning.

SKAT er også af den opfattelse, at der materielt og fagligt er en så stor faglig misforståelse af ordlyden i den pågældende bestemmelse og bestemmelsens anvendelsesområde, at der tydeligvis er fortolket forkert. Det betyder at SKAT ved denne afgørelse kan tilsidesætte en evt. tidligere aftale, der ikke er dokumenteret.

Her har klager efter vores opfattelse bevisbyrden og ikke SKAT, der har det modsatte.

Ad bundfradrag CO2.

Selv om klagers processer skulle kunne kvalificeres som tung proces ville en CO2-afgiftsgodtgørelse også kun kunne ydes for den del af klagers processer, der direkte kan henføres til den tunge proces og ikke alle andre processer i klagers virksomhed.

Endvidere er det en betingelse for at kunne modtage godtgørelse, at klager efter 1. januar 2010 skulle have anmeldt et bundfradrag til SKAT, som i øvrigt også kun kunne indrømmes på brændsler (naturgas i det aktuelle tilfælde). Bestemmelsen i CO2_afgiftsloven § 9, skal fortolkes på en sådan måde, at et bundfradrag for CO2 først kan ydes når anmeldelsen af bundfradrag er indsendt til SKAT. Derfor er SKAT, alene af den grund, af den opfattelse at godtgørelse af CO2-afgift ikke kan indrømmes.

Som det fremgår af SKATs sagsfremstilling er CO2-afgiften angivet sammen med den relaterede energiafgift, hvilket har betydet at det ikke har været tydeligt for SKAT at klager har medregnet CO2-afgiften i sin kvartalsvise afgiftsgodtgørelse.

Ad EU's minimumsafgift.

Som konsekvens af at SKAT ikke anerkender, at klagers overfladebehandling kan kvalificeres som tung proces medfører det samtidig, at klagers energiafgift på naturgas skal nedsættes med EU's minimumssatser.

EU's minimumssatser for elektricitet skal anvendes uanset om klagers processer kan kvalificeres som tung proces eller ej.

Ad klagers ukendskab til godtgørelsesreglerne.

Klager har af administrative årsager valgt at lade bogføring, herunder godtgørelse af energiafgifter, foretaget hos klagers søsterselskab i Sverige. Repræsentanten mener således at ukendskab til de danske godtgørelsesregler, hos søsterselskabet ikke kan klandres klager i en sådan grad, at der i sagen er tale om anvendelse af godtgørelsesreglerne ved mindst grov uagtsomhed. Dette med baggrund i, at de svenske og de danske godtgørelsesregler er vidt forskellige.

Endvidere mener repræsentanten, at de danske regler er så komplicerede, at klager heller ikke af den årsag kan anses for at have handlet mindst groft uagtsomt.

Repræsentanten anfører desuden, at klagers eksterne revisor på intet tidspunkt har haft bemærkninger. Klager var således haft grund til at tro, at klagers godtgørelse af energiafgifter var angivet korrekt.

Ad repræsentantens begrundelse for ansvarsfrihed.

Repræsentanten er for det første uenig i, at klagers overfladebehandlingsprocesser ikke kan anses for omfattet af reglerne om tung proces. Dette dels begrundet i fortolkningen af proceslistens punkt 30, og dels at SKAT på et tidspunkt skulle have tilkendegivet at klagers proces er tung proces. Alene af den grund skulle der ikke være grund til at kritisere klagers forståelse af reglerne.

For det andet er repræsentanten af den opfattelse at når bogføring af klagers energiafgiftsgodtgørelse sker i Sverige – og godtgørelsesreglerne er så vidt forskellige, så kan klager ikke klandres herfor. Det samme synspunkt gælder for de komplicerede danske godtgørelsesregler.

SKATs opfattelse.

Som oplyst i indledningen fastholder vi, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved, for kontrolperioden 1. januar 2010 – 30. juni 2016, at have modtaget i alt 577.908 kr. for meget i godtgørelse af energi- og miljøafgifter. Heraf vedrører 287.825 kr. den ekstraordinære periode.

Repræsentanten anfører, at godtgørelsesreglerne i Danmark og Sverige er vidt forskellige, hvorfor klager ikke kan klandres for ikke at have anvendt godtgørelsesreglerne i Danmark korrekt.

SKAT er af den opfattelse, at en svensk koncern, som vælger at anvende et søsterselskab i Sverige til at forestå angivelsen af energiafgifter i Danmark, har handlet mindst groft uagtsomt. Her er det SKATs opfattelse at klager har valgt ikke at sætte sig ind i godtgørelsesreglerne og de danske energiafgiftslove, hvilket betyder at ukendskab til komplicerede regler ikke kan anses for ansvarsfrit.

Klager har således i en sådan grad tilsidesat sine pligter til at kende godtgørelsesreglerne. Når klager er vidende om at der er tale om et kompliceret regelsæt, har klager en endnu større forpligtelse til at sætte sig ind i reglerne, og såfremt man er i tvivl søge den fornødne hjælp, hvilket ikke er sket.

Det synes derfor endog skærpende, at klager tror, at reglerne er ens i Danmark og Sverige, og har således valgt ikke at undersøge nærmere om godtgørelsesreglerne skulle være forskellige, hvilket de tilsyneladende er. Det er således uden betydning for vurderingen af det objektive gerningsindhold om bogføring af energiafgifter er foretaget i Danmark eller Sverige. Ledelsen i selskabet har de samme pligter og har det endelige ansvar for, at godtgørelsesreglerne anvendes korrekt.

Det har efter SKATs opfattelse ingen betydning om klagers eksterne revisor ikke har haft bemærkninger til energiafgiftsgodtgørelsen. Den eksterne revisor har ikke kompetence til at godkende en energiafgiftsgodtgørelse. Det er kun SKAT der kan det ved en eventuel kontrol.

Det skal endvidere præciseres, at SKAT ikke i den materielle sag har taget stilling til om klager på et senere tidspunkt kan straffes, men alene henholder sig til, om der er sket en overtrædelse af godtgørelsesreglerne i energiafgiftslovene, hvilket ikke stiller så store krav til bevisbyrden i sagen. Vores vurdering af ansvar skal derfor kun anvendes i forbindelse med om betingelserne om ekstraordinær genoptagelse er opfyldte.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, for ekstraordinær genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar vedrørende CO2-afgift, gasafgift og elafgift for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013, ikke er opfyldte.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende den 24. februar 2017:

”...

Klager har vurderet, at Klagers virksomhed skulle kvalificeres som tung proces, hvorfor Klager i perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013 har fået godtgørelse for CO2-afgift og fået tilbagebetalt gasafgift.

En tidligere medarbejder hos Klager, [navn udeladt], har tidligere haft drøftelser med to medarbejdere fra SKAT vedrørende kvalificeringen af virksomhedens proces. De to medarbejdere fra SKAT gav udtryk for, at Klagers proces skulle kvalificeres som tung proces. SKAT opfordres til at fremlægge mødereferater, som må være udarbejdet, jf. SKATs notatpligt.

Det var denne tidligere medarbejder hos Klager, der i perioden 2010-2013 havde ansvaret for at opgøre Klagers energiafgifter, herunder hvilken godtgørelse henholdsvis tilbagebetaling Klager var berettiget til. Den tidligere medarbejder opgjorde energiafgifter og godtgørelse i overensstemmelse med de drøftelser medarbejderen havde haft med de to medarbejdere fra SKAT. Bogføringen og angivelsen af energiafgifter blev foretaget fra Sverige af Klagers søsterselskab [virksomhed2] AB. I Sverige adskiller godtgørelsessystemet sig på visse punkter fra det danske godtgørelsessystem. Et svensk selskab kan få en godtgørelse svarende til en procentdel af den betalte CO2-afgift og gasafgift. Denne procentdel ændres sjældent. Der anvendes ikke bundfradrag eller nedsættelse af tilbagebetaling af afgift, som det er tilfældet i Danmark i relation til godtgørelse og tilbagebetaling af CO2-afgift henholdsvis gasafgift. Ansøgning om godtgørelse for CO2-afgift og gasafgift sker i Sverige i særskilte ansøgninger. I relation til elafgift håndteredes dette frem til 1. januar 2017 af el-leverandøren, således at selskabet ikke skal foretage sig andet end at oplyse el-leverandøren om fordelingen af elforbruget mellem kontorfaciliteter og produktionsfaciliteter.

Klager har ved beregning af godtgørelse for elafgift anvendt forkerte godtgørelsessatser, idet Klager ikke har været opmærksom på de ændringer af godtgørelsessatserne, der blev gennemført med virkning fra 1. januar 2010 henholdsvis 1. januar 2012.

Ved SKATs kontrolbesøg hos Klager den 8. september 2016 gav Klagers produktionschef udtryk for, at vedkommende var enig i, at Klagers proces ikke medførte smeltning af metaller. Klagers produktionschef har derimod ikke givet udtryk for, at Klagers proces ikke skal kvalificeres som tung proces.

Klagers regnskaber er underlagt ekstern revision. Klagers angivelser af energiafgifter, herunder godtgørelse og tilbagebetaling, har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisor.

Den påklagede afgørelse medfører ændring af de afgifter, der er godtgjort henholdsvis tilbagebetalt til Klager efter CO2-afgiftsloven, gasafgiftsloven og elafgiftsloven for perioden eller dele af perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2016. Som følge af den påklagede afgørelse skal Klager betale 577.908 kr. i afgifter.

3. Anbringender

3.1 CO2-afgift

Det gøres gældende, at Klager ikke ved sin ukendskab til CO2-afgiftlovens godtgørelsesbestemmelser har handlet uagtsomt. Klagers afgiftstilsvar kan derfor ikke ændres udover fristerne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 modsætningsvis.

SKAT finder ikke, at Klagers proces til overfladebehandling kvalificeres som en tung proces omfattet af pkt. 30 i bilag 1 til CO2-afgiftsloven, jf. CO2-afgiftslovens § 9c, stk. 6. Klager har desuden ikke med virkning fra 1. januar 2010 anmeldt bundfradrag, jf. CO2-afgiftslovens § 9c, stk. 1. Derfor kan Klager ikke opnå et bundfradrag, jf. CO2-afgiftslovens § 9c, stk. 1 og stk. 6.

Klager er enig med SKAT i, at Klagers proces ikke kan kvalificeres som smeltning af metaller, jf. pkt. 30 i bilag 1 til CO2-afgiftsloven. Dette blev også bekræftet af Klagers produktionschef ved SKATs kontrolbesøg hos Klager den 8. september 2016. Klager har imidlertid som følge af den tidligere medarbejders drøftelse med to medarbejdere fra SKAT, jf. ovenfor, været – og er stadig – af den opfattelse, at Klagers proces kvalificeres som tung proces.

Som følge af formuleringen af pkt. 30 i bilag 1 til CO2-afgiftsloven har Klager været af den opfattelse, at også anvendelse af metalvarmebehandlingsanlæg kvalificerer som tung proces uanset om et sådan anlæg anvendes til smeltning af metaller. Det er Klagers opfattelse, at Klagers proces omfatter anvendelsen af et metalvarmeanlæg. Pkt. 30 i bilag 1 til CO2-afgiftsloven har følgende ordlyd:

”Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke ydeligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. [...]”

Klager forstår bestemmelsen således:

Der anvendes direkte (i) til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte (ii) til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., (iii) til metalvarmebehandlingsanlæg og (iv) til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes.

Klagers læsning af pkt. 30 ses ikke berørt i praksis, og da det under alle omstændigheder er en rimelig læsning, er det Klagers opfattelse, at Klagers proces udgør tung proces.

Klager anerkender, at Klager ikke med virkning fra 1. januar 2010 har anmeldt bundfradrag, jf. CO2-afgiftslovens § 9c, stk. 1.

Generelt fremhæver Klager, at reglerne om godtgørelse af CO2-afgift er komplicerede. Dette har medført, at Klager har misforstået reglerne vedrørende anmeldelse af bundfradrag og dermed fejlagtigt fået forkert godtgørelse for CO2-afgift. Der er altså tale om forkert anvendelse af vanskeligt tilgængelige regler, der kan henføres til misforståelser fra Klagers side.

3.1.1 Kvalificering af Klagers proces

Klager er ikke enig i, at Klagers proces ikke udgør tung proces omfattet af pkt. 30 i bilag 1 til CO2-afgiftsloven.

Som nævnt har en af Klagers tidligere medarbejdere, [navn udeladt], haft drøftelser med to medarbejdere fra SKAT vedrørende kvalificeringen af Klagers proces som tung proces. De to medarbejdere fra SKAT gav udtryk for, at Klagers proces skulle kvalificeres som tung proces.

Som følge af drøftelserne mellem Klagers tidligere medarbejder og de to medarbejdere fra SKAT vedrørende kvalificering af Klagers proces som tung proces, jf. ovenfor, har Klager med rette haft den opfattelse, at Klagers proces kvalificerer som tung proces. Klager har derfor ikke handlet uagtsomt. Samtidig kan Klager ikke anses for at have handlet uagtsomt ved at anse Klagers proces omfattet af pkt. 30 i bilag 1 til CO2-afgiftsloven, idet pkt. 30 også omfatter proces ved anvendelse af metalvarmebehandlingsanlæg uden at metallet smeltes.

På baggrund af ovenstående er Klager ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved at Klager har taget godtgørelse for CO2-afgift, idet Klagers proces er tung proces.

3.1.2 Manglende anmeldelse af bundfradrag

Klager er ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved at Klager fejlagtigt ikke har anmeldt bundfradrag, jf. CO2-afgiftslovens § 9c, stk. 1.

Klager er som følge af SKATs afgørelse blevet opmærksom på, at det siden den 1. januar 2010 har været en betingelse for at få bundfradrag efter CO2-afgiftslovens § 9c, at det anmeldes til SKAT såfremt bundfradraget ønskes benyttet. Klager og Klagers svenske søsterselskab [virksomhed2] AB har ved en beklagelig fejl ikke været opmærksom på denne lovændring. Klagers søsterselskab [virksomhed2] AB har derfor ved bogføringen og angivelsen af godtgørelsen for CO2-afgift ikke taget højde for kravet om anmeldelse af bundfradrag.

På baggrund af ovenstående er Klager ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved at Klager fejlagtigt ikke har søgt om bundfradrag.

3.1.3 Fejlagtig angivelse af CO2-godtgørelsen

Klager er ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved at Klager fejlagtigt har angivet CO2-godtgørelsen under gas- henholdsvis elafgift på momsangivelsen.

Klager gør gældende, at den fejlagtige angivelse af CO2-godtgørelsen skyldes, at Klager er en del af en svensk koncern og at bogføringen af godtgørelse for CO2- afgifter er foretaget af Klagers svenske søsterselskab [virksomhed2] AB. I Sverige adskiller godtgørelsessystemet sig på visse punkter fra det danske godtgørelsessystem. Et svensk selskab kan få en godtgørelse svarende til en procentdel af den betalte CO2-afgift og gasafgift. Denne procentdel ændres sjældent. Der anvendes ikke bundfradrag eller nedsættelse af tilbagebetaling af afgift, som det er tilfældet i Danmark i relation til godtgørelse og tilbagebetaling af CO2-afgift henholdsvis gasafgift. Ansøgning om godtgørelse for CO2-afgift og gasafgift sker i Sverige i særskilte ansøgninger. I relation til elafgift håndteredes dette frem til 1. januar 2017 af el-leverandøren, således at selskabet ikke skal foretage sig andet end at oplyse el-leverandøren om fordelingen af elforbruget mellem kontorfaciliteter og produktionsfaciliteter. Klagers svenske søsterselskab [virksomhed2] AB er således ikke vant til at skulle medtage godtgørelse for energiafgifter på momsangivelsen. Dette har ført til, at godtgørelsen er angivet forkert. Der er dog ikke tale om, at Klagers svenske søsterselskab eller Klager har handlet uagtsomt i den forbindelse.

Klagers angivelser af energiafgifter, herunder godtgørelse og tilbagebetaling, har ikke givet anledning til bemærkninger fra Klagers eksterne revisor. Klager har derfor haft grund til at tro, at energiafgifterne var selvangivet korrekt.

På baggrund af ovenstående er Klager ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved sin fejlagtige angivelse af godtgørelsen for CO2-afgift.

3.2 Gasafgift

Det gøres gældende, at Klager ikke ved sin ukendskab til CO2-afgiftlovens godtgørelsesbestemmelser og de i gasafgiftsloven tilknyttede bestemmelser har handlet uagtsomt. Klagers afgiftstilsvar kan derfor ikke ændres udover fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 modsætningsvis.

Klager kan, som momsregistreret virksomhed, få tilbagebetalt gasafgift, der er anvendt til produktion af fjernvarme, rumvarme og varmt vand, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 1 og stk. 4. Tilbagebetalingen efter gasafgiftslovens § 10 kan nedsættes efter gasafgiftslovens § 10a. Det er kun virksomheder, der anvender energi til processer omfattet af bilag 1 i CO2-afgiftsloven, der ikke får nedsat tilbagebetalingen af gasgiften og dermed ikke skal betale minimumsafgifter, jf. gasafgiftslovens § 10d, stk. 5. Idet SKAT finder, at Klagers proces til overfladebehandling ikke kvalificeres som tung proces omfattet af pkt. 30 i bilag 1 til CO2-afgiftsloven, får Klager nedsat tilbagebetaling af gasafgift efter gasafgiftsloven og skal dermed betale minimumsafgifter.

Generelt gør Klager gældende, at reglerne om godtgørelse af CO2-afgift og de i gasafgiftsloven tilknyttede bestemmelser er komplicerede.

3.2.1 Kvalificering af Klagers proces

Klager er ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved at Klager har taget godtgørelse for gasafgift, fordi Klagers proces efter Klagers opfattelse udgør tung proces.

Som nævnt ovenfor har en tidligere medarbejder hos Klager haf drøftelser med to medarbejdere fra SKAT vedrørende kvalificeringen af virksomhedens proces. De to medarbejdere fra SKAT gav udtryk for, at Klagers proces skulle kvalificeres som tung proces. Som følge af den tidligere medarbejders drøftelser med de to medarbejdere fra SKAT har Klager altså med rette haft den opfattelse, at Klagers proces kvalificerer som en tung proces. Klager har derfor ikke handlet uagtsomt ved at tage godtgørelse for gasafgift. Samtidig kan Klager ikke anses for at have handlet uagtsomt ved at anse Klagers proces omfattet af pkt. 30 i bilag 1 til CO2-afgiftsloven, idet pkt. 30 også omfatter proces ved anvendelse af metalvarmebehandlingsanlæg uden at metallet smeltes.

På baggrund af ovenstående er Klager ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved at Klager har taget godtgørelse for gasafgift.

3.2.2 Fejlagtig angivelse af gasgodtgørelsen

Klager er ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved at Klager fejlagtigt har angivet en del af gasgodtgørelsen under elafgift.

Klager gør gældende, at den fejlagtige angivelse af gasgodtgørelsen skyldes, at Klager er en del af en svensk koncern og at bogføringen af godtgørelse for gasafgift er foretaget af Klagers svenske søsterselskab [virksomhed2] AB. I Sverige adskiller godtgørelsessystemet sig på visse punkter fra det danske godtgørelsessystem. Et svensk selskab kan få en godtgørelse svarende til en procentdel af den betalte CO2-afgift og gasafgift. Denne procentdel ændres sjældent. Der anvendes ikke bundfradrag eller nedsættelse af tilbagebetaling af afgift, som det er tilfældet i Danmark i relation til godtgørelse og tilbagebetaling af CO2-afgift henholdsvis gasafgift. Ansøgning om godtgørelse for CO2-afgift og gasafgift sker i Sverige i særskilte ansøgninger. I relation til elafgift håndteredes dette frem til 1. januar 2017 af el-leverandøren, således at selskabet ikke skal foretage sig andet end at oplyse el-leverandøren om fordelingen af elforbruget mellem kontorfaciliteter og produktionsfaciliteter. Klagers svenske søsterselskab [virksomhed2] AB er således ikke vant til at skulle medtage godtgørelse for energiafgifter på momsangivelsen. Dette har ført til, at godtgørelsen er angivet forkert. Der er dog ikke tale om, at Klagers svenske søsterselskab eller Klager har handlet uagtsomt i den forbindelse.

Klagers angivelser af energiafgifter, herunder godtgørelse og tilbagebetaling, har ikke givet anledning til bemærkninger fra Klagers eksterne revisor. Klager har derfor haft grund til at tro, at energiafgifterne var selvangivet korrekt.

På baggrund af ovenstående er Klager ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved sin fejlagtige angivelse af godtgørelsen for gasafgift.

3.3 Elafgift

Det gøres gældende, at Klager ikke ved sin ukendskab til elafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser har handlet uagtsomt. Klagers afgiftstilsvar kan derfor ikke ændres udover fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 modsætningsvis.

Klager er ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved at Klager fejlagtigt har anvendt forkerte godtgørelsessatser for elafgift og ikke har taget højde for, at afgift på el forbrugt til varmt vand fra 1. januar 2012 kun kan godtgøres delvist.

Klager gør gældende, at den fejlagtige angivelse af elafgiftsgodtgørelsen skyldes, at Klager er en del af en svensk koncern og at bogføringen af godtgørelse for elafgift er foretaget af Klagers svenske søsterselskab [virksomhed2] AB. I Sverige adskiller godtgørelsessystemet sig på visse punkter fra det danske godtgørelsessystem. Et svensk selskab kan få en godtgørelse svarende til en procentdel af den betalte CO2-afgift og gasafgift. Denne procentdel ændres sjældent. Der anvendes ikke bundfradrag eller nedsættelse af tilbagebetaling af afgift, som det er tilfældet i Danmark i relation til godtgørelse og tilbagebetaling af CO2-afgift henholdsvis gasafgift. Ansøgning om godtgørelse for CO2-afgift og gasafgift sker i Sverige i særskilte ansøgninger. I relation til elafgift håndteredes dette frem til 1. januar 2017 af el-leverandøren, således at selskabet ikke skal foretage sig andet end at oplyse el-leverandøren om fordelingen af elforbruget mellem kontorfaciliteter og produktionsfaciliteter. Klagers svenske søsterselskab [virksomhed2] AB er således ikke vant til at skulle medtage godtgørelse for energiafgifter på momsangivelsen. Klagers svenske søsterselskab er heller ikke vant til ændringer i godtgørelsessatser. Dette har ført til, at godtgørelsen er angivet forkert, men der er ikke tale om, at Klagers svenske søsterselskab eller Klager har handlet uagtsomt i den forbindelse.

Klagers angivelser af energiafgifter, herunder godtgørelse og tilbagebetaling, har ikke givet anledning til bemærkninger fra Klagers eksterne revisor. Klager har derfor haft grund til at tro, at energiafgifterne var selvangivet korrekt.

På baggrund af ovenstående er Klager ikke enig i, at Klager har handlet uagtsomt ved sin fejlagtige angivelse af godtgørelse for elafgift.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af selskabets godtgørelse af CO2-, gas- og elafgift for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013.

Der skal således tages stilling til, hvorvidt selskabet groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Som udgangspunkt kan en afgiftsgodtgørelse ikke ændres senere end 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. SKAT (nu Skattestyrelsen) kan dog, uanset fristen i § 31, ændre en godtgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Fra 1. januar 2010 indførtes et bundfradrag i CO2-afgiften for momsregistrerede virksomheder med tunge processer, der ikke har fået tilladelse til udledning af CO2, jf. CO2-afgiftslovens § 9 c. Virksomheder, der ønsker at benytte bundfradrag efter CO2-afgiftsloven, skal anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske, jf. CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 3. punktum. Det er en forudsætning for at opnå bundfradrag, at virksomheden har processer, der omfattes af proceslisten (bilag 1 til CO2-afgiftsloven), jf. CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 6.

I henhold til dagældende CO2-afgiftslovs § 9, stk. 2, kan en momsregistreret virksomhed få tilbagebetalt 57,3 % af CO2-afgiften af afgiftspligtig elektricitet, der anvendes som nævnt i bl.a. punkt 30 i proceslisten (bilag 1 til CO2-afgiftsloven).

Det fremgår af punkt 30 i proceslisten, at følgende energianvendelser omfattes som tung proces:

”Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. ...”

Punkt 30 i proceslisten blev indsat i forbindelse med proceslistens vedtagelse ved lov nr. 417 af 14. juni 1995. Af bemærkningerne til ændring af punkt 30 i lovforslag nr. L 209, jf. nr. 22 i betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 1995, fremgår bl.a. følgende.

”...

Det er foreslået, at også metalvarmebehandlingsanlæg omfattes af procesbeskrivelsen. Drift af metalvarmebehandlingsanlæg (hærdningsanlæg) bruger en del energi, men ikke nok til at opfylde 3 pct.-kravet. Efter det oplyste består der en potentiel konkurrencesituation mellem efterfølgende hærdning og hærdning i forbindelse med udstøbning af plader. Hvis der tages udgangspunkt i en virksomhed, der har smeltet metallet og efterfølgende holder det varmt under hærdningen, kan der gives lempelse efter det oprindelig foreslåede, mens det ikke er muligt at give lempelse, hvis hærdningen foregår uafhængigt af smeltningen. Ved den foreslåede tilføjelse fjernes denne mulige konkurrenceforvridning mellem danske virksomheder.”

Der er i sagen anvendt elektricitet og gas til forskellige processer som led i korrosionsbeskyttende overfladebehandling med zink.

Landsskatteretten bemærker, at proceslistens punkt 30 omfatter energiforbrug til metalvarmebehandlingsanlæg, som kan karakteriseres som hærdningsanlæg, jf. den i lovforarbejderne foretagne afgrænsning. Henset til den detaljerede udformning af proceslisten, herunder formuleringen af proceslistens punkt 30, samt baggrunden for tilføjelsen af begrebet metalvarmebehandlingsanlæg, finder Landsskatteretten, at selskabets processer i relation til overfladebehandling ikke omfattes af proceslistens punkt 30.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet har handlet groft uagtsomt ved fra den 1. januar 2010 at tilsidesætte reglen om, at bundfradrag i CO2-afgift skal anmeldes til told- og skatteforvaltningen, før dette kan udnyttes, jf. CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 3. punktum. Det bemærkes herved, at SKAT den 22. december 2009 udsendte et nyhedsbrev med vejledning om de nye regler om bundfradrag i CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder. Selskabet har på denne baggrund haft en anledning til at søge vejledning om, hvad reglerne betød for selskabet.

Selskabet har gjort gældende, at selskabet som følge af drøftelser med skattemyndighederne har haft den opfattelse, at selskabets proces kvalificeres som tung proces. Landsskatteretten bemærker hertil, at der ikke er fremlagt dokumentation for, hvad der er blevet tilkendegivet af SKAT, eller hvad forudsætningerne for SKATs tilkendegivelser i givet fald har været. Det er derfor ikke muligt at konstatere, om selskabet med rette har haft en forventning om, at selskabets processer udgjorde tung proces.

Landsskatteretten finder, at det må forventes af et selskab, som løbende tager godtgørelse af betydelige beløb, at selskabet angiver afgiftsgodtgørelser korrekt, herunder at selskabet sikrer sig, at dets processer med rette kan henføres til tung proces. Selskabet må endvidere forventes at holde sig ajourført med ændringer i godtgørelsesreglerne.

Selskabet har ligeledes ikke gjort tilstrækkeligt for at sikre sig, at gældende regler vedrørende godtgørelse af elafgift blev iagttaget, idet selskabet har taget fuld godtgørelse af elafgift af elektricitet anvendt til vandvarmere, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at godtgørelsen af CO2-, gas-, og elafgift er fastsat på et urigtigt grundlag for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2013.

Det forhold, at selskabets bogføring og angivelse af energiafgifter blev foretaget i Sverige af selskabets svenske søsterselskab, og at angivelserne af energiafgifter ikke har givet anledning til bemærkninger fra selskabets eksterne revisor, kan ikke føre til et andet resultat.

Som Landsskatteretten fortolker SKATs afgørelse, har SKAT foretaget kontrol for og genoptaget hele perioden fra 1. januar 2010 – 30. juni 2013, men dog ikke ændret 3. kvartal 2012, idet selskabet for dette kvartal skal have tilbagebetalt 4.225 kr. i afgiftstilsvar. Landsskatteretten finder under hensyn til at SKAT må anses for at have kontrolleret og genoptaget hele perioden, at det er rettest, at SKAT ændrer selskabets afgiftsgodtgørelse for hele perioden 1. januar 2010 – 30. juni 2013, herunder 3. kvartal 2012.

Landsskatteretten ændret således SKATs afgørelse for perioden 1. januar 2010 – 30. juni 2013, således at der sker nedsættelse med 4.225 kr.