TaxCon Medier I/S |
|
Kendelse af 25-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022
Journalnr. 16-1170629
SKAT har nedsat selskabets godtgørelse af elafgift for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011 med 25.141 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Selskabet ejes af én anpartshaver, som også er direktør i selskabet. I november 2003 købte selskabet et værtshus på [adresse1], [by1]. I denne forbindelse indgik selskabet et erhvervslejemål for lokalerne. Værtshuset åbnede i marts 2004 efter istandsættelse.
Over for SKAT har selskabets eneanpartshaver oplyst, at forsyningsselskabet kom ud for at aflæse elmåleren, imens istandsættelsen var i gang. Håndværkeren, der stod for istandsættelsen, oplyste i denne forbindelse eneanpartshaverens private adresse over for forsyningsselskabet. Eneanpartshaveren blev derfor selv registreret som forbruger af el på [adresse1]. Endvidere har selskabet ikke kunnet få en postkasse på [adresse1] og har således ikke kunnet modtage post på adressen.
Den 15. juni 2006 afstod selskabet værtshuset. I efteråret 2008 genindtrådte selskabet i lejemålet efter køberens misligholdelse.
Ved Retten i [by2] dom af 23. marts 2010 er eneanpartshaveren blevet dømt til at betale for el, der er forbrugt på [adresse1]. Eneanpartshaveren blev sagsøgt af forsyningsselskabet. Følgende fremgår af udskrift af dombogen:
”...
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Pr. 15. juni 2006 overdrog sagsøgte lejemålet [adresse1], st., [by1] til ny lejer [...].
Sagsøger har ikke modtaget en slutaflæsning pr. overtagelsesdagen, hvorfor sagsøger fortsat har sendt a contoregninger m.v. til sagsøgte.
Sagen drejer sig om sagsøgte skal betale for el fra den 15. juni 2006 til 29. november 2007, hvor der blev foretaget en aflæsning.
...
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er sagsøger der har bevisbyrden for at sagsøgte er rette sagsøgte. Sagsøger har ikke ønsket at fremlægge sin logbog, der eventuelt kunne dokumentere, at sagsøgte er tilmeldt som privatperson. Som begrundelse har sagsøger anført, at denne kunne indeholde forrretningshemmeligheder. Sagsøgte har alene ført bevis ved at [...], der på daværende tidspunkt var ansat hos [...] har afgivet vidneforklaring om, at det var sagsøgte personligt, der blev tilmeldt den 9. januar 2004. Hun har i den forbindelse støttet sig til logbogen. Sagsøgte har forklaret, at det er [virksomhed1] ApS, der er tilmeldt. Da sagsøger ikke har ønsket at fremlægge logbogen er udgangspunktet herefter, at sagsøgte ikke er rette sagsøgte, idet den manglende fremlæggelse af logbogen tillægges processuel skadevirkning. Sagsøgte har imidlertid siden tilmeldingen den 9. januar 2004 modtaget a conto afregninger og indtil den 31. oktober 2005 betalt disse uden at rette indsigelse mod, at det var ham personligt der var abonnent. På denne baggrund finder retten, at sagsøgte er rette sagsøgte, idet sagsøgte har udvist passivitet og dermed accepteret at det er ham personligt der er indtrådt i kundeforholdet.
Det fremgår af sagen, at der ikke har været foretaget aflæsning siden 9. januar 2004, hvor sagsøgte indtrådte i kundeforholdet. Der er alene udstedt a conto regninger både før og efter den 15. juni 2006. Pr. 15. juni 2006 var sagsøgte i restance.
Da sagsøger ikke har ønsket at fremlægge sin logbog afgøres sagen på grundlag af sagsøgtes forklaring, idet den manglende fremlæggelse tillægges processuel skadevirkning.
Retten finder det ikke bevist, at sagsøgte i forbindelse med overdragelsen den 15. juni 2006 har sendt slutaflæsning til sagsøger. Sagsøgte har nok forklaret at han den 15. juni 2006 har indsendt slutaflæsningen, men sagsøgte har også forklaret, at han kan huske, at han fik 14 dages frist til at indsende opgørelsen. Sagsøgte har således været bekendt med at sagsøger ikke har modtaget slutaflæsningen pr. 15. juni 2006 og har ikke efterfølgende sendt en sådan. Sagsøgte har forklaret, at han har forsøgt at komme i kontakt med den nye lejer, men dette lykkes ikke. Risikoen for den manglende slutaflæsning påhviler sagsøgte.
Spørgsmålet er herefter om sagsøgte er blevet stillet i udsigt at sagsøger selv ville foretage slutaflæsningen. Retten finder det bevist, at sagsøger både skriftligt og mundtligt har tilkendegivet, at sagsøger selv ville foretage slutaflæsningen. Retten finder det ikke godtgjort, at sagsøgte har udvist passivitet ved først at have fået gennemført slutaflæsningen den 29. november 2007. I overensstemmelse med sagsøgtes forklaring må det iden forbindelse lægges til grund, at det har været særdeles vanskeligt at komme i kontakt med den nye lejer. Risikoen herfor påhviler sagsøgte.
På denne baggrund finder retten, sagsøgte er forpligtet til at betale hele det påstævnte beløb. Det bemærkes i den forbindelse at en del af beløbet vedrører perioden før den 15. juni 2006 og da der kun er udsendt a conto regninger og ikke foretaget aflæsning fra 9. januar 2004 til 15. juni 2006 kan størstedelen af det påstævnte beløb i princippet vedrøre denne periode.
...”
På momsangivelsen for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011 har selskabet taget fradrag for godtgørelse af elafgift med 25.141 kr., som selskabets eneanpartshaver blev pålagt at betale ved Retten i [by2] dom af 23. marts 2010.
Der er fremlagt følgende elregninger:
Elforbrug | Elafgift | |
Årsregning 30. oktober 2004 – 31. oktober 2005 | 9.897 kWh | 5.227,04 kr. (i alt) |
Årsregning 1. november 2005 – 31. oktober 2006 | 10.053 kWh | 5.328,09 kr. (i alt) |
Årsopgørelse 1. november 2006 – 31. oktober 2007 | 9.993 kWh | 5.356,25 kr. (i alt) |
Slutopgørelse 1. november 2007 – 29. november 2007 | 27.973 kWh | 14.993,53 kr. (i alt) |
Acontoregning 1. december 2005 – 28. februar 2006 | 1.304,33 kr. | |
Acontoregning 1. marts 2006 – 31. maj 2006 | 1.304,33 kr. | |
Acontoregning 1. juni 2006 – 31. august 2006 | 1.304,33 kr. | |
Acontoregning 1. december 2006 – 28. februar 2007 | 1.332,03 kr. | |
Acontoregning 1. marts 2007 – 30. april 2007 | 1.186,70 kr. | |
Acontoregning 1. maj 2007 – 31. juli 2007 | 1.186,70 kr. |
Slutopgørelsen for 1. november 2007 – 29. november 2007 indeholder en regulering for tidligere perioder. Fakturaerne er adresseret til eneanpartshaveren.
SKAT har ved gennemgang af selskabets regnskaber for regnskabsåret 2005/2006 konstateret, at selskabet har foretaget fradrag for elafgift frem til den 15. juni 2006. Selskabet har oplyst over for Skatteankestyrelsen, at de beløb vedrørende el, som er fradraget i perioden 1. juli 2005 – 30. juni 2006, er betalt. Derfor er de ikke medregnet i det beløb, som eneanpartshaveren er blevet dømt til at betale.
SKAT har sendt forslag til afgørelse til selskabet den 19. december 2012. I forslaget er det varslet, at SKAT ikke ville godkende selskabets godtgørelse af elafgift for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011 med 25.141 kr. SKAT har den 18. juli 2013 truffet afgørelse i overensstemmelse hermed.
SKATs afgørelse
SKAT har nedsat selskabets godtgørelse af elafgift for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011 med 25.141 kr. Forhøjelsen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag vedrørende godtgørelse af elafgift, som skal betales i henhold til Retten i [by2] dom af 23. marts 2010.
Udgiften vedrørende elafgift er ikke afholdt til brug for virksomhedens leverancer, idet selskabet ikke aktuelt driver virksomhed på [adresse1].
De tilhørende udgifter er fratrukket i selskabets regnskabsår 1. juli 2010 – 30. juni 2011. Det ville derfor have været naturligt at angive godtgørelsen for denne periode. Det bemærkes, at selskabet er blevet endeligt forpligtet til at betale udgiften på tidspunktet for dommen den 23. marts 2010.
SKAT har henvist til momslovens § 37.
Skattestyrelsen har den 25. marts 2022 erklæret, at man er enig i kontorindstillingen af 14. marts 2022. Der er indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen har anført følgende:
”...
Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har forbrugt energiforbruget, og derfor ikke har ret til godtgørelse, jf. dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 1, nr. 1 med 25.141 kr. for perioden.
Det fremgår af oplysningerne, at klager generhvervede nogle erhvervslokaler, som efter køberens misligholdelse blev forlangt istandsat af udlejer. Klager havde tidligere drevet pub fra de udlejede lokaler. Energiforbruget knytter sig til denne istandsættelse.
Klagers hovedanpartshaver blev af byretten anset som modtageren af det leverede elforbrug i periode både før og efter klager afstod pubben, og tilpligtes ved en dom fra 2010 at betale til [virksomhed2] for det leverede, men ikke tidligere aflæste og betalte elforbrug.
Efter dagældende elafgiftslovens § 11, stk. 1 nr. 1 kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen.
Det er således en betingelse, at den virksomhed, der anmoder om tilbagebetalingen, kan anses for forbruger af elektriciteten. Videre er tilbagebetaling af elafgift betinget af, at virksomheden tilsvarende har fradrag for moms, jf. § 11, stk. 16.
Da elforbruget er anses forbrugt af en anden end klager, har klager ikke ret til godtgørelse, jf. § 11, stk. 1 nr. 1 modsætningsvis. Videre har klager ikke momsfradrag jf. momslovens § 37, stk. 1, da klager ikke anses for rette omkostningsbærer. Skattestyrelsen henviser til at fakturaerne fra forsyningsselskabet er stillet til hovedanpartshaveren.
Klager har også af den grund ikke ret til godtgørelse, jf. jf. elafgiftslovens dagældende § 11, stk. 16.
...”
Selskabets opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.
Der er endvidere nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til godtgørelse af elafgift i overensstemmelse med det angivne.
Der er nedlagt subsidiær påstand om, at godtgørelsen af elafgift skal opgøres på en mere korrekt måde.
Til støtte for påstanden om, at SKATs afgørelse er ugyldig, har selskabet gjort gældende, at SKAT har sendt forslag til afgørelse den 19. december 2012, og efter korrespondance afgørelse den 18. juli 2013. Der er ikke sendt varsel i henhold til skatteforvaltningslovens § 31.
Selskabet har den 29. april 2022 fremført følgende bemærkninger til kontorindstillingen af 14. marts 2022 og Skattestyrelsens erklæringsskrivelse af 25. marts 2022.
”...
Ankestyrelsens forslag vedrørende nægtelse af fradrag for energiafgift kan ikke godtages.
Min klient er dømt til at betale elregningen som forbruger af el. Der for kan skattestyrelsen
ikke anfører at min klient ikke er forbruger. Domsafgørelsen har ingen undtagelse om
elafgift. Det er ikke korrekt som anført i skrivelsen af 25.3.22 at energiforbruget knytter
sig til istandsættelsen af lokalerne.
Elforbruget i domsafsigelsen går tilbage til min klient havde åbent i lokalerne til han
delvist havde åbent og til han skulle til at åbne, men solgte i stedet pubben da mægler kom
med en køber.
Læs herom i det tidligere anførte.
Subsidiært skal elafgiften opgøres på en mere korrekt måde.Der er ikke meget elforbrug
hvis pubben kun er delvist åbent. Der henvises igen til det tidligere anførte
...”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for de af SKAT foretagne korrektioner og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og tidligere fremsendt materiale.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Told- og skatteforvaltningen kan ikke sende varsel om ændring af godtgørelse af afgift senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen for varsling. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Fristen for angivelse af moms for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011 var den 1. marts 2012, jf. den dagældende momslovs § 57, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011). Fristen for SKAT at varsle en ændring af godtgørelsen har været 3 år senere, det vil sige den 1. marts 2015. Fristen for at foretage ændringen har været 3 måneder efter dette tidspunkt, det vil sige den 1. juni 2015. SKAT har varslet ændringen af godtgørelse ved forslag til afgørelse af 19. december 2012. Ændringen er foretaget ved afgørelse af 18. juli 2013.
SKAT har derfor overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort afgift af el, der er forbrugt af virksomheden. Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Det er en forudsætning for at opnå godtgørelse af energiafgift, at virksomheden har afholdt udgiften vedrørende det afgiftspligtige energiforbrug. Det følger af Østre Landsrets dom af 28. juni 2002, der er offentliggjort som SKM2002.362.ØLR. Østre Landsret slog i dommen fast, at et selskab, der udførte en renovering, ikke var berettiget til godtgørelse af mineralolie- og kuldioxidafgift for energiforbrug til opvarmning og udtørring af konstruktioner og opvarmning af en byggeplads, idet afgiften blev overvæltet på kunden. Videre har Østre Landsret i en dom af 15. december 2016, der er offentliggjort som SKM2017.155.ØLR, slået fast, at det efter elafgiftsloven er en forudsætning for at opnå godtgørelse, at virksomheden har betalt den godtgørelsesberettigede elektricitet.
Selskabet har på momsangivelsen for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011 fradraget godtgørelse af elafgift med 25.141 kr. Elafgiften vedrører forbrug på [adresse1], som er faktureret til eneanpartshaveren, og som eneanpartshaverne er blevet pålagt at betale for ved Retten i [by2] dom af 23. marts 2010.
Det har således ikke påhvilet selskabet at betale udgiften, og selskabet har derfor ikke afholdt udgifter vedrørende det omhandlede elforbrug. Selskabet er af den grund ikke berettiget til godtgørelse.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at regningerne vedrører et lejemål, der i en del af den periode, som regningerne vedrører, har været selskabets.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.