Kendelse af 10-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2019

SKAT har efteropkrævet 47.106 kr. i elafgift for perioden 1. maj 2012 - 30. april 2015, idet selskabet har anvendt elektricitet til komfortkøling, som ikke er anset for målt, og uden at der var afregnet afgift af elforbruget efter standardsatserne, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen omhandler hvilken opgørelsesmetode, der skal anvendes ved opgørelse af selskabets tilbagebetaling af elafgift af elektricitet anvendt til drift af et køleanlæg, herunder om selskabets aflæsning af en timetæller kan anvendes.

I september 2002 installerede selskabet et køleanlæg af typen HRAT 0121. Køleanlægget blev indbygget i et ventilationsanlæg, som anvendes til køling af selskabets fabriksbygninger.

Selskabet har til sagen oplyst, at selskabet på grund af uopmærksomhed har fratrukket for meget elafgift i forbindelse med selskabets anmodning om godtgørelse af elafgift. For så vidt angår køleanlægget har selskabet opgjort den for meget godtgjorde elafgift med afsæt i køleanlæggets timetæller. I marts 2015 blev timetælleren aflæst til 3100 timer. Timetælleren har ikke været aflæst siden opsætningen af køleanlægget i september 2002. Det er selskabets opfattelse, at de 3100 timer ligeligt skal fordeles over de år, hvor selskabet har anvendt køleanlægget, hvilket efter selskabets opfattelse er perioden 2003 - 2014. Det resulterer i et elforbrug på (3100/12 x 9,1 =) 2.348 kWh årligt.

Selskabet har oplyst til SKAT, at køleanlægget er frakoblet ved en hovedafbryder uden for sæson, det vil sige i perioden 1. september – 31. maj. Ventilationsanlægget er justeret til at være tændt mandag til torsdag i tidsrummet kl. 7.00-16.30 og fredag i tidsrummet kl. 7.00-15.00. Ventilationsanlægget er slukket i weekender, fri- og helligdage samt ferier. Køleanlægget er slukket, når ventilationsanlægget er slukket. Køleanlægget er justeret, så det tænder, når udetemperaturen overstiger 17 grader celsius, og rumtemperaturen overstiger 24 grader celsius. Anlægget anvendes ikke, når selskabets gasfyr leverer varme til ventilationsanlægget.

Det er SKATs opfattelse, at timetælleren kan nulstilles og, at det fremgår af anlæggets manual, at der i køleanlægget er installeret en timetæller, der angiver kompressorens driftstid ”siden sidste reset”. Selskabet har oplyst til SKAT, at selskabet ikke kan nulstille timetælleren, samt at en nulstilling af timetælleren ikke fremgår af anlæggets manual.

Da selskabet ikke har fremlagt måleregnskaber for køleanlæggets timeforbrug, og da timetælleren ikke er aflæst siden opsætningen af køleanlægget i 2002, anser SKAT det for svarende til, at der ikke er sket måling. SKAT har herefter opgjort tilbagebetalingskravet angående køleanlægget efter effektreglen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, ved at gange anlæggets installerede effekt (9,1 kW) med 350 timer pr. måned.

Før sæsonstart i 2015 har selskabet monteret en kWh-måler, som kan måle kølemaskinens faktiske effektforbrug. Selskabet har aflæst kWh-måleren månedligt i perioden 1. juni 2015 – 31. august 2015, og brugt disse aflæsninger til opgørelsen af godtgørelsen af elafgift for perioden 1. juni 2015 – 31. august 2015. I denne periode er køleanlæggets faktiske forbrug af elektricitet målt med kWh-måleren til i alt 1.075 kWh.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat selskabets tilbagebetaling af elafgift af elektricitet anvendt til komfortkøling for perioden 1. maj 2012 – 30. april 2015, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3. SKAT kræver 47.106 kr. tilbagebetalt.

Af SKATs begrundelse fremgår følgende:

”Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

2. Komfortkøling i fabrikslokaler

(...)

2.2.1 Selskabets bemærkninger i høringssvar af 10. juli 2015:

Selskabet kan fortsat ikke acceptere SKATs vurdering og forslag om betaling af afgift for køleanlægget. Dette begrundes med:

at den danske importør afkølemaskinen har oplyst, at det kun er den italienske fabrikant, der kan foretage indgreb i køleanlæggets styring. Begrundelsen for dette er at timetælleren benyttes i forbindelse med fabrikantens garantiforpligtigelse.

at afstilling af alarmer foretages med knappen "ON/OF/Reset". Manuel reset er nødvendig for udvalgte alarmer - øvrige alarmer resettes automatisk.

at udover tidligere oplyste driftsbetingelser, kører anlægget ikke når N-gasfyret leverer varme til ventilationsanlægget.

at ovenstående vil give en bedre forståelse af at kølemaskinen ikke får mange årlige driftstimer.

at selskabet flere gange har ført bevis for at driftstimetælleren ikke kan nulstilles.

Selskabet opfordrer til at SKATs medarbejder igen besøger virksomheden og viser hvorledes anlægget skal nulstilles.

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Elforbruget i køleanlægget er ikke målt, og ELAL giver derfor mulighed for at beregne dette forbrug ved at gange den installerede effekt med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid jf. lovens § 11, stk. 5. Alternativt kan der afregnes efter M2-reglen i lovens § 11, stk. 6-7. Skøn og andre beregninger er ikke hjemlet i loven.

Den integrerede driftstimetæller er ikke aflæst siden opsætningen i 2002, og der er følgelig ikke fremlagt logbog eller andet, der kan dokumentere eller sandsynliggøre det registrerede timeforbrug. En måler, der ikke er aflæst og ikke er ledsaget af et målerregnskab, er efter praksis hos SKAT det samme som ingen måler. En måler med kun 2 cifre (som i dette tilfælde) kan eksempelvis have rundet 100 uden at dette fremgår af måleren.

Der må kun anvendes timetællere og andre målere, der ikke kan 0-stilles, jf. DJV pkt. E.A.4.6. 13.4 og pkt. E.A.4.6.14.5. Det fremgår af manualen, at timetælleren viser driftstimer "siden sidste reset", og det fremgår også af manualen at kontrolpanelet indeholder en knap med betegnelsen "reset on/off key".

Det er derfor SKATs opfattelse, at timetælleren utvivlsomt kan 0-stilles, og at dette kan ske ved betjening på anlæggets kontrolpanel, og altså uden tekniske indgreb m.v.

Selskabet har i brev af 28. april 2015 fremført, at timetælleren ikke kan 0-stilles. Dette er SKAT ikke enig i jf. ovenstående afsnit.

2.4.1 SKATs bemærkninger til høringssvar i brev af 10. juli 2015.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at en måler (timetæller/effektmåler m.v.) der er installeret for 13 år siden og som ikke er ledsaget af et målerregnskab, og altså ikke er aflæst jævnligt i perioden, er det samme som ingen måler. Som tidligere anført kan måleren uden at det fremgår af visningen have rundet 100 eller være nulstillet ved strømafbrydelser eller fejlbetjening i perioden.

Dette er SKATs praksis, og en eventuel accept af denne uaflæste timetæller ville være i modstrid med dette.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at en timetæller, hvor fabrikanten i sin manual beskriver visningen som "driftstiden siden sidste reset" - utvivlsomt kan nulstilles. Hvorfor ellers beskrive det således? Det er ikke efter vores opfattelse ført bevis for, at den ikke kan nulstilles.

Det er i øvrigt ikke SKATs opgave at betjene og vise hvorledes virksomhedernes tekniske udstyr og målere er indrettet, hvorfor vi vil afstå fra dette. Sagen er behandlet på grundlag af de foreliggende fakta og SKATs praksis.

SKAT kan derfor ikke godkende selskabets forslag om at afregne afgift beregnet pga. den aflæste timetæller på 3100 timer - årlig driftstid 258 timer gange 9,1 kw = årligt elforbrug 2.348 kwh. Afgift for 2012 - 2015 beregnet heraf udgør 2.934 kr.

SKATs beregning af afgift for perioden 1. maj 2012 - 30. april 2015 er sket efter lovens § 11, stk. 5, pkt. 3 (effektreglen jf. vedlagte opgørelse) ........ 47.106 kr.

Anvendelse af effektreglen giver ikke hjemmel til kun at afregne afgift i 4 måneder af året, selvom det kunne være aktuelt, jf. lovens § 11, stk. 6. - Dette gælder kun afgiftsbetaling efter M2-reglen.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet skal tilbagebetale 3.056 kr. for perioden 1. maj 2012 – 30. april 2015 for afgift af elektricitet forbrugt til komfortkøling.

Til støtte for påstanden har selskabet anført følgende begrundelse:

”(...)

Pos 1: Påstande

1.1:[virksomhed1] accepterer betaling for el-radiatorer....... Kr. 5.022

1.2:[virksomhed1] bestrider Skats krav vedr. pålignet efterbetaling af elafgift, komfortkøling med ............... Kr. 47.106

1.3:[virksomhed1] accepterer i stedet for komfortkøling, at ville betale ... Kr. 3.056

1.4:I år 2015 er der før sæsonen for mulig drift med køleanlægget monteret en kWt måler for faktisk måling af kølemaskinens effektforbrug.

1.4.1:Efter montagen af den selvstændig kWt måler, tages der forbehold for at nedlægge en selvstændig betalingspåstand jf. ELAL§ 11, stk. 8, som givermulighed for regulering af de seneste 3 års elafgifter forud for 2015. Bemærk: Kølemaskinens faktiske forbrug pr. ultimo oktober 2015 er væsentlig lavere end det forbrug, Skat har valgt at benytte, og det er også lavere, end det [virksomhed1] via timetælleren har beregnet. (Se selvstændig punkt -Pos 4).

Pos 2: Økonomiopgørelse

2.1:Skat har opgjort sit tilgodehavende jf. skrivelse af 21. august 2015,

bilag 1 til i alt ..................... Kr. 52.128

2.2:[virksomhed1] bestrider skats tilgodehavende vedr. komfortkølingen som udgør kr. 47.106, og der er nedenfor redegjort for [virksomhed1]s indsigelser.

2.3: Beregning af returbetaling af elafgiften:

2.3.1: Det fremgår af bilag 1, 4. bilagsside, at skat har opgjort tilbagebetalingskravet efter "effekt-metoden", i alt kr. 47.106

2.3.2[virksomhed1] bestrider, at effektmetoden skal anvendes, idet kølemaskinen har indbygget timetæller, som efterlever DJV pkt. 4.6.13.4 og afgiftsloven ELAL§ 11 stk. 5.

Der fremlægges som bilag 2, [virksomhed1]s interne notat af 19-03-2015, hvoraf det fremgår på side 2 under "køleanlæggets interne timetæller", hvorledes driftstimerne skal aflæses. Notatet er fremsendt til Skat d. 27. marts 2015, hvilket fremgår af bilag 3, 1. afsnit.

2.3.3:Skat har i bilag 1 side 6, andet afsnit konkluderet, at den indbyggede timetæller tvivlsomt kan nulstilles, hvorfor effektmetoden skal anvendes.

2.3.4: [virksomhed1] fremlægger brev af 28-04-2015 som bilag 3, hvor [virksomhed1] i sidste afsnit på side 1 dokumenterer, at kølemaskinens timetæller ikke kan nulstilles. Endvidere fremgår det af bilag 2, 5. afsnit "udredning", at skat for kontrol af mulig nulstilling opfordres til at kontakte importørens cheftekniker [person1].

2.3.5: Sammenfattende er [virksomhed1] af den opfattelse, at det er dokumenteret, at timetælleren ikke kan nulstilles.

Hr. [person2] fra skat påstår gentagne gange, at [virksomhed1] har nulstillet timetælleren, der henvises bl.a. til hr. [person2]s seneste påstand, bilag 1, side 6, 2. afsnit.

Skat opfordres (1) til at dokumentere at køleanlæggets timetæller kan nulstilles, - og hvis bekræftende - da opfordres (2) Skat til at dokumentere, hvornår [virksomhed1] skulle have fortaget en nulstilling.

2.4:[virksomhed1]s beregning af elafgiften fremlægges som bilag 4 og i første/øverste matrix er elafgiften opgjort med anvendelse af det faktiske timeantal. Vedr. timeantallet, henvises til bilag 2, side 2, sidste afsnit.

I 2. matrix/nederste er udført en efterberegning af Skats beregning efter effektmetoden.

Pos 3: Anbringender

Til støtte for [virksomhed1]s påstand gøres gældende:

3.1:-at Skat ikke har krav på tilbagebetaling af elafgift efter effektmetoden.

3.2:-at [virksomhed1] har dokumenteret at kølemaskinens timetæller ikke kan nulstilles.

3.3:-at Skat mangler at dokumentere hvorledes timetælleren efter Skats opfattelse kan nulstilles.

3.4:-at kWt forbruget for hele sæson 2015 pr. 01-11-2015 ved selvstændig elmåler viser et faktisk målt forbrug på 1.075 kWt. (Køleanlægget er KUN "startparat" fra 1. juni til 31. august).

POS 4: Opfordring til Landsskatteretten

Ovenfor er redegjort, hvorfor [virksomhed1] mener, Skat har beregnet elafgiften forkert.

Faktuelt for sæson 2015 (1. juni til 31. august) er, at kølemaskinens faktiske forbrug af elektricitet er målt med en separat kWt måler til i alt 1.075 kWt. Afregningen af 2015 elafgiften for kølemaskinen er af [virksomhed1] foretaget på sædvanlig måde, og der er foretaget månedlige aflæsninger.

Uden for sæsonen er køleanlæggets hovedafbryder frakoblet, hvilket Skat bekræfter ved fysik kontrol d. 19 marts 2015. Bilag 1, side 3 nederste linje.

[virksomhed1] opfordrer Skat til at beslutte, at [virksomhed1] til fuld og endelig afklaring af sagen omkring kølemaskinen for perioden 2012-14 efterbetaler elafgift som opgjort i

fremlagte bilag 6 med i alt ................... Kr. 1.533

Til støtte for [virksomhed1]s opfordring gøres følgende gældende:

4.1:-at [virksomhed1] ikke har haft til hensigt at unddrage sig korrekt afregning af elafgiften, hvilket [virksomhed1] har meddelt Skat, se bilag 3, side 2, 3. afsnit, og alle øvrige forhold har Skat godkendt efter en meget detaljeret gennemgang af alle lokaler d. 19 marts 2015. Som bilag z er Skats referat af 30. marts 2015 fremlagt, og der henvises til 2. afsnit.

4.2:-at sæsonen for "startparat kølemaskine" (1. juni - 31. august) for 2015 er afsluttet.

4.3:-at der for sæson 2015 er foretaget en faktuel kWt måling, som andrager 1.075 kWt

4.4:-at [virksomhed1] jf. EAEL § 11, stk. 8 kan installere en energimåler på anlægget til brug for afregning af elafgift, og denne måling efter 12 mdr. viser sig at være væsentlig lavere end Skats forslag til regulering, har selskabet mulighed for at søge om regulering af de 3 seneste års afgiftsafregning.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har anvendt effektreglen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 med senere ændringer, ved at gange den installerede effekt med 350 timer pr. måned.

Det er i den konkrete sag ubestridt, at selskabet har modtaget fuld godtgørelse af afgift af elektricitet forbrugt til komfortkøling, hvilket alene er delvist godtgørelsesberettiget, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt.

For at der kan ydes tilbagebetaling af afgift af elektricitet, som er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., skal den tilbagebetalingsberettigede mængde elektricitet være opgjort som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler. Dette fremgår afelafgiftslovens § 11, stk. 5, 1. pkt. Hvor der ikke er foretaget direkte måling af den forbrugte mængde energi, kan elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, anvendes.

Af elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3 fremgår at:

” (...) Virksomheder kan vælge mellem følgende principper ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som ikke er berettiget til tilbagebetaling efter stk. 3:

(...)

3) Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.”

Det er ubestridt af sagens parter, at selskabet ikke har foretaget en direkte måling af det faktiske elforbrug i køleanlægget. SKAT har opgjort mængden af elektricitet anvendt i køleanlægget ved at gange den installerede effekt (9,1 kW) med 350 timer pr. måned, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3 (effektreglen). Det er selskabets opfattelse, at opgørelsen skal foretages ved at gange den installerede effekt (9,1 kW) med køleanlæggets driftstid aflæst på den i køleanlægget indbyggede timetæller (3100 timer). Timetælleren har selskabet aflæst i marts 2015, og selskabet har herefter ligeligt fordelt timetallet på årene, hvor køleanlægget har været i brug.

Det skal derfor vurderes om aflæsningen af timetælleren, kan anvendes ved elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3.

Oprindeligt blev bestemmelsen i § 11, stk. 5, indsat i elafgiftsloven ved lov nr. 418 af 14. juni 1995. Her lød bestemmelsen som følger:

”Stk. 5. Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den mængde elektricitet, som er omfattet af stk. 3:

(...)

3) Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned.”

Af forarbejderne til lov nr. 418 af 14. juni 1995 fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at:

”Virksomheden kan vælge mellem tre opgørelsesprincipper for den ikke tilbagebetalingsberettigede elafgift. For det første kan opgørelsen baseres på en måling af selve elforbruget – alternativt kan den fremstillede mængde varme måles.

(...)

Endelig har virksomheden mulighed for at opgøre forbruget efter en standartsats. Den mest retvisende metode er den første, og satserne er fastsat, så den ofte vil være attraktiv. Valgfriheden er forestået af hensyn til virksomhedens administrative omkostninger.”

Ved lov nr. 1102 af 20. december 1995 blev formuleringen ”...eller den målte driftstid” indsat i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3.

Af betænkning nr. 69 af 12. december 1995 til elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, fremgår følgende:

”(...) foreslås det desuden, at der foruden standardansættelsen på 350 timer pr. måned også gives mulighed for at basere opgørelsen på det faktiske tidsforbrug.”

På baggrund af ordlyden af elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, samt forarbejder til elafgiftsloven, er det Landsskatterettens opfattelse, at den målte driftstid skal udgøre en måling af det faktiske tidsforbrug. Heraf følger, at der ikke kan foretages et skøn af, hvor meget elektricitet der er anvendt i de enkelte opgørelsesperioder.

Selskabet har aflæst køleanlæggets timetæller én gang i perioden 2002 – 2015. Timetælleren viste 3100 timer. Der er til sagen ikke fremlagt måleregnskaber.

Landsskatteretten bemærker, at anvendelse af elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, skal ske ud fra den periode, hvor selskabet generelt er omfattet af reglerne om afgiftsgodtgørelse efter lovens § 11, uanset at det omhandlede køleanlæg alene er virksomt i perioden 1. juni – 31. august.

Landsskatteretten bemærker yderligere, at det påhviler selskabet, som kræver tilbagebetaling af elafgift, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. Østre Landsrets dom af 18. februar 2004, offentliggjort i SKM2004.166.ØL.

Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er kalenderåret. Dette fremgår af elafgiftslovens § 11 a, stk. 2, 1. pkt. Ved anvendelsen af elafgiftslovens § 11 a, stk. 2, 1. pkt. sidestilles formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 11, stk. 3, 7. pkt., med formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede. Det fremgår af elafgiftslovens § 11 a, stk. 2, 2. pkt. For selskaber, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12-månedersperiode, jf. elafgiftslovens § 11 a, stk. 2.

I nærværende sag har selskabet foretaget en enkelt aflæsning af køleanlæggets timetæller. Aflæsningen sker i marts 2015, og køleanlægget blev installeret i september 2002. Der foreligger derved ikke aflæsninger af køleanlæggets timetæller for en periode på 12 måneder i den i sagen omhandlende periode, 1. maj 2012 – 30. april 2015. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan foretage en tilstrækkelig opgørelse af selskabets godtgørelse af elafgift ved brug af den indbyggede timetæller i køleanlægget. Den omstændighed, at der senere er opsat en kWh-måler til direkte måling af køleanlæggets elforbrug ændrer ikke herved.

Der er ved sagens behandling ved Landsskatteretten ikke taget stilling til, i hvilket omfang køleanlæggets indbyggede timetæller opfylder eventuelle tekniske krav til sådanne. Landsskatteretten har endvidere ikke lagt vægt på, hvorvidt timetælleren kan nulstilles.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at selskabets forbrug af elektricitet til køleanlægget, som ikke er målt separat, skal opgøres efter effektreglen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, hvorefter SKAT med rette har opgjort selskabets ikke godtgørelsesberettigede elforbrug ved at gange den installerede effekt (9,1 kW) med 350 timer pr. måned.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.