TaxCon Medier I/S

Kendelse af 07-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

Sagen vedrører opgørelse af salgsmoms for elektricitet leveret til elselskabet, samt beregning af udtagningsmoms af elektricitet, som er forbrugt i den private husstand.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, jf. Landsskatterettens afgørelse nedenfor.

Faktiske oplysninger

Klageren blev med virkning fra den 1. oktober 2012 registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], som er registreret med branchekoden 351100 “Produktion af elektricitet”.

Nettoafregning Gruppe 6 omfatter solcelleanlæg, som senest er købt den 19. november 2012, og for at være omfattet af Gruppe 6 skal solcelleanlægget være privatejet og opsat på privatbolig. Gruppe 6 er en årsbaseret nettoafregning, og kaldes også nettomålerordningen eller den “gamle” ordning. Det lokale elselskab udarbejder en opgørelse en gang om året, og såfremt der ved opgørelsen er overskud, vil [virksomhed2] få besked og afregne for overskudsproduktion til solcelleejeren og fremsende afregningsbilag.

Den 22. november 2013 udstedte SKAT et styresignal refereret i SKM2013.818.SKAT om ændring af praksis for husstandsvindmøller og solcelleanlæg som følge af EU-domstolens dom i sagen C-219/12, Fuchs. Ved styresignalet ophævede SKAT bl.a. styresignal af 8. januar 2013, refereret i SKM2013.23.SKAT, om afmeldelse fra momsregistrering af bl.a. solcelleanlæg.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. december 2013 med 4.212 kr.

SKAT har herved bl.a. henvist til (uddrag).

”...

1.Moms af eget forbrug af el

1.1. De faktiske forhold

Du har købt et solcelleanlæg i november 2012, og er blevet momsregistreret for salg af el med virkning fra 1. oktober 2012. Du er registreret under CVR nr. [...1].

Du har angivet moms for perioden 1. oktober 2012 – 31. december 2013 i form af ordinær indberetning suppleret af en efterangivelse. Dette var virksomhedens første momsperiode.

Salgsmomsen er beregnet som 25 pct. af 0,60 kr. pr. produceret kWh., i alt 704 kr.

...

1.3. Retsregler og praksis

Momslovens (ML) § 5 behandler udtagning af varer/ydelsertil privat anvendelse. Dette betragtes som levering mod vederlag, og er derfor momspligtigt. ML § 28, stk. 1 bestemmer, at grundlaget for beregningen af moms er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen.

Reglerne for, hvad der skal indgå i momsgrundlaget ved udtagning af varer og ydelser, fremgår i øvrigt af SKATs juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.2.1.

Ved beregningen af moms af eget forbrug af el fra vedvarende energianlæg, må salgsprisen til elværket ikke lægges til grund. Der benyttes en kalkuleret pris, hvor der på grundlag af solcelleanlæggets samlede årsproduktion beregnes en kWh-pris. I kalkulationen skal indgå alle omkostninger ekskl. moms (også ikke momsbelagte omkostninger) i forbindelse med drift, vedligeholdelse og reparation af anlægget. Endvidere skal der medregnes en udgift til afskrivning af anlæggets samlede anskaffelsespris.

Solcelleanlæg anses momsmæssigt for driftsmidler, og reguleringsperioden for disse er 5 år for henholdsvis aktiver og investeringsgoder jævnfør ML § 28, stk. 4, 2. pkt. og § 44.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi anser samtlige producerede kWh for at være anvendt privat. Det fremgår ikke af indsendte materiale, at der har været tale om salg til nettet. Du har oplyst, at den samlede el-produktion i 2012 og 2013 har været på henholdsvis 200 KwH og 5.668 KwH.

Der skal beregnes udtagningsmoms på den del af produktionen af kWh på dit solcelleanlæg, som du selv anvender. Dette skal ske efter ovenstående regelsæt.

SKAT afgør derfor, at din beregning af salgsmoms ændres, så beregningen indeholder en afskrivning på 20 pct. af anlæggets anskaffelsessum. Afskrivningsperioden bliver dermed 5 år.

...

Vedrørende din indsigelse ...

Du er ikke enig i SKATs beregning af udtagningsmomsen. Du forslår en anden beregningsmetode, der tager udgangspunkt i enten den pris på 0,60 kr. som du får ved salg af overskudsproduktion til elværket eller en beregnet fremstillingspris, der tager udgangspunkt i en levetid på anlægget på henholdsvis 30 år, 40 år eller 50 år. Du forslår i sidste ende, at SKAT tager udgangspunkt i en fremstillingspris på 50,97 øre pr. KwH beregnet med baggrund i en levetid for anlægget på 40 år.

Du mener endvidere ikke, at prisen pr. produceret kWh kan overstige de 60 øre, som du får fra elværket for overskydende strøm, når der opgøres udtagningsmoms.

Du påpeger i øvrigt, at SKAT i sin begrundelse for ændringen af din moms bruger denne formulering i afsnit 1.4:

”SKAT forslår derfor, at din beregning af salgsmoms ændres, så beregningen indeholder en afskrivning på 20 pct. af anlæggets anskaffelsessum. Reguleringsperioden bliver dermed på 5 år.”

Ifølge det indsendte materiale er den samlede anskaffelsessum for dit anlæg på 98.318 kr. ekskl. moms. Der er derfor ikke tale om et investeringsgode efter ML § 44, stk. 1 nr. 1, da anlæggets samlede anskaffelsessum ikke overstiger 100.000 kr. ekskl. moms.

Det fremgår af ML § 28, stk. 4. 4. pkt., at udtagningsmomsen skal beregnes med baggrund i en årlig reduktion af afgiftsgrundlaget på 20 % for hvert påbegyndt regnskabsår efter anskaffelsestidspunktet.

Med den ovenfornævnte formulering i momsloven, skal udtagningsmomsen beregnes med baggrund i en nedskrivning af afgiftsgrundlaget på 20 %. Dette gælder også selvom prisen pr. produceret kWh dermed kan overstige 60 øre, som du får for din overskydende strøm fra anlægget. Det er derfor ikke SKATs opfattelse, at levetiden for anlægget, som du forslår på mellem 30 og 50 år, kan lægges til grund for beregningen af udtagningsmomsen.

Ved ændringsforslag nr. 1 er der dog fejlagtigt beregnet udtagningsmoms med baggrund i en reduktion af afgiftsgrundlaget med 20 % i anskaffelsesåret. Da anlæggets anskaffelsessum ekskl. moms ikke overstiger 100.000 kr., skal der først ske nedsættelse af afgiftsgrundlaget med 20 % ved beregning af udtagningsmomsen i året efter anskaffelsesåret, dvs. i 2013, jf. ML § 28, stk. 4, 4. pkt. Som følge heraf nedsættes den tidligere forslåede ændring af momsen med 4.912 kr. Ændringen af momsen udgør herefter 4.212 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at han for perioden 2013 skal betale moms af den elektricitet, som han udtager direkte til privat forbrug, jf. momslovens § 5, stk. 1, og at afgiftsgrundlaget er 60 øre/kWh. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at afgiftsgrundlaget skal opgøres, jf. momslovens § 28, stk. 1, med en forventet minimumslevetid på solcelleanlægget på 40 år.

Til støtte for den principale påstand er bl.a. anført følgende (uddrag):

”...

Begrundelse

I de tilfælde hvor en borger udtager et aktiv fra sin virksomhed, eller får stillet et gode til rådighed af virksomheden, der er udgangspunktet, at man skal beskattes af markedsværdien af det aktiv man tager ud, eller det gode som man får stillet rådighed.

Det betyder naturligvis også, at jeg skal beskattes af den el som jeg udtager privat fra min solcelle-virksomhed. Værdien af det som jeg skal beskattes af, skal således opgøres til markedspris.

Der vil naturligvis altid kunne opstå uenighed omkring hvad markedsprisen så er. Idet dette tilfælde er det dog uhyre simpelt. Hvis jeg sælger min el til mit el-selskab, så får jeg 60 øre pr. kWh.

Jeg kan ikke sælge til andre, og jeg kan ikke sælge til en anden pris, da denne pris er lovbestemt.

Derfor er markedsprisen - som endda er lovbestemt - på den el som jeg fremstiller, 60 øre pr. kWh.

Jeg er klar over, at det af momslovens §28, stk. 1 fremgår, at grundlaget for beregning af moms er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor det er nødvendigt, når vi i dette tilfælde rent faktisk kan opgøre en markedspris.

Grundlaget for alt skatteret må vel være, at man ikke skal beskattes af mere end hvad der er markedsværdien. Konsekvensen af den afgørelse som SKAT har truffet er, at der afregnes moms af mere end 7 gange markedsværdien af den el, som der trækkes ud af virksomheden.”

Til støtte for den subsidiære påstand er bl.a. anført følgende (uddrag):

”Begrundelse for subsidiær påstand

Såfremt synspunktet om at markedsprisen ikke skal anvendes ved opgørelse af salgsmomsen i forbindelse med udtagelse af el til privat forbrug, er det min opfattelse, at man ikke kan opgøre fremstillingsprisen på den måde som SKAT har opgjort denne.

Som nævnt ovenfor, fremgår det af momslovens §28, stk. 1, at grundlaget for beregning af moms er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen.

Som det også fremgår af afgørelsen fra SKAT, skal der i kalkulation af fremstillingsprisen indgå omkostninger til drift, reparation og vedligeholdelse samt afskrivninger på anlægget.

Opgørelse af fremstillingsprisen

Fremstillingsprisen bør opgøres ud fra en driftsøkonomisk beregning.

Det giver ikke nogen mening at opgøre fremstillingsprisen for et enkelt år, da dette kan give store udsving i enkelte år. Det er derfor nødvendigt at opgøre de samlede omkostninger i anlæggets levetid, og dele dette beløb ud pr. år, og derefter pr. produceret kWh.

Omkostninger i anlæggets levetid opgøres som omkostninger til reparation- og vedligeholdelse samt afskrivninger på anlægget. Afskrivningerne skal opgøres på baggrund af anlæggets levetid.

Vedrørende reparations- og vedligeholdelsesomkostninger, så er anlægget vedligeholdelsesfrit, så derfor forventes ingen vedligeholdelsesomkostninger. Dog forventes at inverteren skal udskiftes efter 15 år. Prisen for inverteren er anslået til kr. 15. 000 inkl. Moms.

I forbindelse med min investering i solcelle-anlægget, er jeg blevet lovet en levetid på minimum 30 år, hvilket er det som har dannet grundlag for min investering. Ved søgning på internettet, findes mange steder hvor man anslår levetiden til 30-50 år. ...

På baggrund heraf, er det min opfattelse, at der ved beregningen skal anvendes en levetid på 40 år for solcelle-anlægget.

For at kunne beregne prisen pr. kWh skal det lige estimeres hvor mange kWh anlægget forventes at producere pr. år. Dette bliver naturligvis et skøn, og vil naturligvis variere fra år til år. Idet der er tale om et 6 KW anlæg, vil det være mit udgangspunkt, at antallet af producerede kWh pr. år er 6.000 kWh.

På baggrund af ovenstående, har jeg nedenfor beregnet fremstillingsprisen:

Som det fremgår af ovenstående, bliver fremstillingsprisen pr. kWh 50,97 øre ved en levetid på 40 år.

I forbindelse med SKA Ts opgørelse af fremstillingsprisen, har de anvendt en levetid (og dermed afskrivningsperiode) på solcelle-anlægget på 5 år.

Det er min opfattelse, at dette er forkert. Som det også fremgår af vedlagte udskrifter fra internettet, er levetiden væsentlig længere end 5 år, og det må derfor anses for direkte urimeligt at anvende en levetid på 5 år ved opgørelse af fremstillingsprisen.

SKATs begrundelse for fastlæggelse af levetiden på 5 år:

”Solcelleanlæg anses momsmæssigt for driftsmidler og reguleringsperioden for disse er 5 år for henholdsvis aktiver og investeringsgoder jævnfør ML§ 28, stk. 4, 2. pkt. og §44”

SKAT henviser til ML§ 28, stk. 4. Denne paragrafhenviser til ML§ 8, stk. 2, som omhandler udtagning af aktiver. Idet der ikke udtages et aktiv, men derimod en vare eller ydelse, så er udtagningen omfattet af ML §5, og ikke ML §8.

Det er derfor min opfattelse, at SKAT ikke har grundlag til at fastsætte levetiden til 5 år med henvisning til §28, stk. 4, idet denne henviser til situationer hvor det er aktivet udtages.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at det jeg tager ud af min solcelle virksomhed er el og ikke mit solcelle anlæg. Med SKA Ts fastlæggelse af levetiden med henvisning ML §28, stk. 4 og henvisning til ”reguleringsperiode” virker det som om SKAT er af den opfattelse, at det er reglerne for udtagelse af aktiver som skal anvendes – og det er jeg ikke enig i.

Da sagen drejer sig om udtagning af varer og ydelser (jf. ML §5), er det min opfattelse, at levetiden skal opgøres ud fra en driftsøkonomisk tilgangsvinkel, og ikke med henvisning til momslovens regler om udtagning af aktiver.

Derudover skal jeg gøre opmærksom på, at såfremt SKATs afgørelse bliver stadfæstet, så vil dette medføre en asymmetri over til skatteretten. Dette skyldes, at såfremt solcelle virksomheden ikke var blevet momsregisteret, så havde jeg haft et højere afskrivningsgrundlag.

Ved anvendelse af den levetid som SKAT har lagt til grund, vil den moms, som blev refunderet i forbindelse med anskaffelsen, være tilbagebetalt indenfor 5 år. Problemet er blot, at den moms, som der betales i forbindelse med udtagning af el fra virksomheden, den kan ikke skattemæssigt tillægges driftsmiddelsaldoen.

Konsekvensen heraf er, at man mister afskrivningsgrundlaget på moms-delen, men uden at man reelt har fået momsen refunderet, da denne er blevet tilbagebetalt. Dette skaber efter min opfattelse en asymmetri i forhold til skatteretten.

Derudover vil konsekvensen, såfremt SKA Ts afgørelse stadfæstes, være, at der skal betales moms på 180,67 %, af den indtægt der er fra salg af el fra solcelle-virksomheden. Dette må også anses for urimeligt.

...”

s afgørelse

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, og § 8, stk. 2 (uddrag):

”§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde og lign. anses som varer.

...

§ 5. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. ...

...

§ 8. ...

Stk. 2. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til privat brug ...”

Følgende fremgår af momslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 4 (uddrag):

Ӥ 27. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. ...

...

§ 28. For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri ikke indbefattet værdien af den afgiftspligtige persons eget arbejde og afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1. ...

...

Stk. 4. For aktiver, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 8, stk. 2, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i stk. 1 anførte måde. For aktiver, der er undergivet værdiforringelse, reduceres afgiftsgrundlaget med 20 pct. for hvert påbegyndt regnskabsår efter anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet.”

Følgende fremgår af momslovens § 43, stk. 1, og § 44, stk. 1 (uddrag):

”§ 43. For investeringsgoder skal der ske regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet.

...

§ 44. For driftsmidler og ydelser foretages der regulering for ændringer, som indtræder inden for de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvori driftsmidlet eller ydelsen er anskaffet. ...”

Af forarbejderne til momslovens § 28, stk. 1, fremgår det bl.a., at § 28 omhandler fastsættelsen af momsgrundlaget i de tilfælde, hvor det ikke kan ske på grundlag af vederlaget, og at momsgrundlaget efter stk. 1 for varer og ydelser, hvoraf der skal betales moms ved udtagning, er indkøbs- eller fremstillingsprisen uden moms, men med andre afgifter, der indgår i momsgrundlaget. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 28 i forslag til lov om merværdiafgift (momsloven), L 124, fremsat den 8. december 1993 i folketingsåret 1993-94.

EU-domstolen har i sagen C-219/12, Fuchs, afsagt dom vedrørende et solcelleanlæg placeret på taget af en beboelsesejendom tilhørende Fuchs. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Fuchs drev selvstændig økonomisk virksomhed ved driften af solcelleanlægget, selv om anlæggets elproduktion til stadighed var mindre end Fuchs’ samlede private elforbrug i boligen, jf. dommens præmis 15. EU-domstolen udtalte i den forbindelse bl.a. i præmisserne 30 og 31, at elektricitet er et fungibelt gode, og at den virksomhed, der består i levering af elektricitet til elselskabet, er uafhængig af den handling, der består i at hente elektricitet fra nettet til privat brug.

Landsskatteretten har i forlængelse af Fuchs-dommen truffet afgørelse om momsregistrering af en virksomhed, der bestod i levering af elektricitet fra et solcelleanlæg, der var tilmeldt nettoafregning Gruppe 6, nettoafregning på årsbasis. Der henvises herved til SKM 2016.484.LSR. SKAT havde nægtet momsregistrering, idet SKAT fandt, at der ikke forelå levering af elektricitet til elselskabet, når forbruget af elektricitet på årsbasis var større end produktionen, idet der i så fald ikke forelå levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten fandt imidlertid ved SKM 2016.484.LSR, at der blev leveret elektricitet mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, uanset at klageren ikke modtog et vederlag herfor i form af penge. Landsskatteretten henså herved bl.a. til, at solcelleanlægget under hensyn til dagslys og vejrforhold leverede elektricitet til elselskabet via elnettet, som elselskabet fik overdraget retten til som ejer at råde over, jf. momslovens § 4, stk. 1 og 2, og præmis 30 og 31 i Fuchs-dommen.

Landsskatteretten fandt således i SKM 2016.484.LSR, at klageren modtog et vederlag herfor i form af elektricitet, som blev leveret fra elselskabet og forbrugt af klageren privat, da klageren på årsbasis alene betalte for den overskydende leverance af elektricitet fra elselskabet. Klagerens levering af elektricitet til elselskabet medførte således en nedsættelse af hans elregning, idet han modtog en tilsvarende mængde elektricitet fra elselskabet. Den omstændighed, at der skete nettoafregning, indebar således ikke i sig selv, at der ikke skete levering af elektricitet til elselskabet.

Sagens faktiske forhold og problemstilling

Nettoafregning Gruppe 6 indebærer, at der årligt udarbejdes en opgørelse over den mængde elektricitet, klageren har leveret til elselskabet, og den mængde elektricitet, han har modtaget fra elselskabet. Såfremt opgørelsen udviser et overskud, modtager klageren betaling for overskuddet i form af penge fra [virksomhed2].

Det lægges til grund som ubestridt, at solcelleanlægget ingen oplagringskapacitet har. Det indebærer, at den elektricitet, som solcelleanlægget producerer, enten leveres til elselskabet via elnettet eller anvendes direkte af klageren i den private husholdning.

Det lægges endvidere til grund, at SKAT har indrømmet klageren fuld fradragsret for moms af udgifter til anskaffelsen af solcelleanlægget.

Sagen vedrører spørgsmålet om opgørelsen af salgsmoms for den mængde elektricitet, der er produceret af klagerens solcelleanlæg for perioden, og som klageren ikke har modtaget et vederlag for i form af penge.

Opgørelse af salgsmoms for elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge

Det fremgår, at SKAT ved den påklagede afgørelse har beregnet salgsmoms efter momslovens § 5, stk. 1, og § 28, stk. 1, af hele den mængde producerede elektricitet, klageren ikke har modtaget et vederlag for i penge.

Det er imidlertid en grundlæggende betingelse for at beregne udtagningsmoms, at der foreligger en vederlagsfri overdragelse. For så vidt der er tale om elektricitet, der er leveret til elselskabet, og som medfører en nedsættelse af klagerens elregning, foreligger der levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, og SKM 2016.484.LSR.

Det indebærer, at momsgrundlaget for den mængde elektricitet ikke skal opgøres efter momslovens § 28, stk. 1, men efter momslovens § 27, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres derfor således på dette punkt.

Det overlades til SKAT i 1. instans at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af klagerens salgsmoms for den mængde elektricitet, der er leveret af klageren til elselskabet mod vederlag i form af andet end penge efter momslovens § 27, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Opgørelse af salgsmoms for elektricitet, der er udtaget af klageren til privat brug

Spørgsmålet er dernæst, hvorledes momsgrundlaget skal opgøres for den del af den producerede elektricitet, der i perioden ikke er leveret til elselskabet mod vederlag i form af penge eller elektricitet, men derimod anvendt direkte af klageren selv i den private husholdning.

Det følger af momslovens § 28, stk. 1, at momsgrundlaget for varer eller ydelser, hvoraf der skal betales moms ved udtagning efter § 5, stk. 1, er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen.

Det fremgår, at SKAT ved beregning af fremstillingsprisen har anvendt en afskrivningsperiode på 5 år. SKAT har herved bl.a. henvist til, at der er tale om et driftsmiddel, som i henhold til momslovens § 44 har en reguleringsperiode på 5 år. SKAT har således henvist til, at det ikke er driftsmidlets forventede levetid, der skal lægges til grund, men den momsmæssige reguleringsperiode, der gælder for investeringsgoder efter momslovens §§ 43 og 44.

Spørgsmålet er derfor, hvilken afskrivningsperiode, der skal anvendes ved opgørelsen af fremstillingsprisen for den elektricitet, der er anvendt direkte af klageren selv i den private husholdning.

Retten finder, at der som udgangspunkt ud fra en naturlig, sproglig forståelse af ordet fremstillingspris må tages udgangspunkt i de faktiske udgifter, der er forbundet med fremstillingen af den pågældende vare eller ydelse. Retten finder videre, at det som udgangspunkt også må gælde spørgsmålet om driftsmidlers leve- og brugstid.

Retten bemærker videre, at der af bestemmelserne om regulering af fradrag for investeringsgoder, jf. momslovens § 43 og 44, og af bestemmelsen om opgørelse af momsgrundlaget ved udtagning af aktiver, jf. momslovens § 28, stk. 4, jf. § 8, stk. 2, udtrykkeligt fremgår en femårig reguleringsperiode for driftsmidler. Der er ikke fastsat en tilsvarende bestemmelse om eller henvisning til anvendelse af en særlig reguleringsperiode for driftsmidler ved opgørelsen af fremstillingsprisen efter momslovens § 28, stk. 1. Hertil kommer, at forarbejderne heller ikke indeholder støtte for en generel anvendelse af en femårig afskrivningsperiode.

Retten finder på den baggrund, at momslovens § 28, stk. 1, ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel til i alle tilfælde at anvende en afskrivningsperiode på 5 år svarende til den, der gælder for regulering af fradrag for driftsmidler, jf. momslovens § 44, stk. 1, jf. § 43, og for opgørelse af momsgrundlaget ved udtagning af aktiver, jf. momslovens § 28, stk. 4, jf. § 8, stk. 2. Der skal derfor ved opgørelsen af fremstillingsprisen for den udtagne elektricitet tages udgangspunkt i den faktiske fremstillingspris, herunder den faktiske leve- og brugstid for solcelleanlægget.

Den påklagede afgørelse ændres derfor således på dette punkt.

Det overlades til SKAT i 1. instans at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af salgsmomsen for den af klageren udtagne elektricitet i den omhandlede periode, herunder fastsættelse af en forventet faktisk leve- og brugstid for solcelleanlægget.