Kendelse af 19-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

SKAT har fundet, at elektricitet anvendt til ventilation og køleanlæg i forbindelse med støbejernsproduktion ikke anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, jf. dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2. SKAT har endvidere anset, at elektricitet anvendt til køleanlæg ikke er medgået til tung proces. SKAT har derfor opkrævet 750.415 kr. vedrørende for meget godtgjort elafgift, CO2-afgift og tilskud fra Energistyrelsen for perioden 1. januar 2011 – 30. september 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) fremstiller støbejern og anvender jern og metalskrot som udgangsmateriale.

Metallet bliver smeltet i en smelteovn til ca. 1.550 grader. Herefter overføres det til en varmholdeovn, hvor der tilsættes legeringsmateriale for at opnå den ønskede sammensætning af metallet og de ønskede egenskaber for slutproduktet.

Metallet taber varme ved transporten fra smelteovnen eller varmholdeovnen til støbeautomaten, hvorfor metallet igen i støbeautomaten bliver opvarmet til den nødvendige temperatur. Dette skyldes, at støbetemperaturen har stor betydning for slutproduktets kvalitet.

Efter støbning befinder metallet sig i støbeformen i ca. 1 time, hvor metallets temperatur falder til under 700 grader. Der sker ingen decideret nedkøling af selve produktet.

Selskabet anvender elektricitet til ventilation, som udsuger og indblæser luft i lokalet i forbindelse med støbejernsproduktionen.

Selskabet anvender elektricitet til køleanlæg, som køler de kobberspoler, der er rundt om smelteovnene. Kobberspolerne danner et magnetfelt, der smelter metallet. Disse kobberspoler skal køles, for at spolerne ikke skal blive defekte. Hvis spolerne bliver varme, vil de smelte inden for få minutter.

Selskabet har foretaget målinger af elforbruget til de forskellige anvendelser i støbejernsproduktionen, herunder ovne, ventilation og køleanlæg, i den omhandlede periode.

[virksomhed2] har udarbejdet en erklæring for selskabet, hvori [virksomhed2] bl.a. har bekræftet, at elforbrug anvendt til drift af ventilatorer og pumper, som direkte køler ovnene, er korrekt kategoriseret som tung proces.

Det er ubestridt, at energiforbrug til smelteovne, varmholdeovne, støbeautomat samt glødeovn kan henføres til metallurgisk proces, samt at elektricitet anvendt til ventilation kan henføres til tung proces efter punkt 30 i bilag 1 til CO2-afgiftsloven.

Selskabet har for den omhandlede periode indgået aftale med Energistyrelsen om tilskud til CO2-afgift.

Selskabet har taget fuld godtgørelse for elafgift af hele elforbruget, herunder elektricitet anvendt til ventilation og køleanlæg. Selskabet har endvidere taget godtgørelse for CO2-afgift/energispareafgift af hele elforbruget, herunder elektricitet anvendt til køleanlægget, samt fået tilskud fra Energistyrelsen til CO2-afgift/energispareafgift af hele elforbruget, herunder elektricitet anvendt til køleanlægget.

SKATs afgørelse

SKAT har fundet, at elektricitet anvendt til ventilation og køleanlæg i forbindelse med støbejernsproduktion ikke anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, jf. dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2. SKAT har endvidere anset elektricitet anvendt til køleanlæg som let proces. SKAT har derfor opkrævet 750.415 kr. vedrørende for meget godtgjort elafgift, CO2-afgift og tilskud fra Energistyrelsen for perioden 1. januar 2011 – 30. september 2013.

Der er herved henvist til følgende:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

I opvarmer metallet til over 1300 grader i forbindelse med ovnene 5-10, varmholdeovnen, støbeautomaterne og glødeovnene.

I forbindelse med ovnene har I ventilation, med udblæsning og indblæsning af luft.

Det køleanlæg I har i forbindelse med smelteovnene, er til køling af kobberspolerne, der er rundt om smelteovnene. Det er nødvendigt, at køle disse kobberspoler, da de smelter indenfor få minutter, hvis de bliver varme.

Kobberspolerne danner et magnetfelt, og dette magnetfelt smelter metallet.

Ud fra den måde, hvorpå I har angivet jeres elafgift, har I anset følgende for tung og metallurgisk proces:

Smelteovnene 5-10
Varmholdeovnene
Glødeovne
Ventilation ud og ind
Køleanlæg

I elafgiftslovens § 11e og Den juridiske vejledning afsnit E.A.4.6.6.6 Mineralogiske processer m.v., skal følgende være opfyldt, for at der er tale om metallurgisk proces:

Energien skal være anvendt til direkte opvarmning i metallurgiske processer
Opvarmningen skal foregå i anlæg
Materialet skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Energien skal være direkte anvendt til processer der er nævnt i bilag 1 til CO 2 afgiftsloven.
Forbruget skal være opgjort efter måler.

Ifølge [virksomhed2], ændre metallet/jernet kemisk eller indre fysisk struktur, når metallet/jernet er opvarmet til over 1300 grader.

Ud fra ovenstående anser vi følgende som metallurgisk proces, tung proces og let proces:

Metallurgisk proces:

Som beskrevet ovenfor, skal følgende være opfyldt, for at der er tale om metallurgisk proces.

Energien skal være anvendt til direkte opvarmning i metallurgiske processer

-I smelteovnene, varmholdeovnene og glødeovnene bliver metallet opvarmet.

-Ventilation ud og ind, her er der tale om udsugning og indblæsning af luft i lokalet. Dermed er der ikke tale om, at energien til ventilationen er anvendt direkte til opvarmning af metallet/jernet.

-Køleanlægget køler kobberspolerne. Kobberspolerne danner et magnetfelt til smeltning af metallet. Vi mener, der er tale om en hjælpeproces, for at kunne smelte metallet, da det er magnetfeltet, som kobberspolerne danner, der direkte smelter metallet. Køleanlægget gør, at kobberspolerne er i stand til at danne dette magnetfelt, ved at de ikke smelter, men det opvarmer ikke metallet. Hjælpeprocesser er ifølge lovbemærkninger til lovforslag L 207 2008/2009-1 ikke omfattet af metallurgisk proces.

Opvarmningen skal foregå i lukkede anlæg

-I smelteovnene, varmholdeovnene og glødeovnene er der tale om lukkede anlæg.

Materialet skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur

Ifølge [virksomhed2], vil metallet/jernet ændre kemisk eller indre fysisk struktur, når det er opvarmet til over 1300 grader.

I smelteovnene, varmholdeovnene og glødeovnene er metallet/jernet opvarmet til over 1500 grader, hvilket betyder, at metallet/jernet i smelteovnene, varmholdeovnene og glødeovnene ændre indre fysisk struktur.

Energien skal være direkte anvendt til processer der er nævnt i bilag 1 til CO 2 afgiftsloven

-I punkt 30 i bilag 1 til CO 2 afgiftsloven fremgår smeltning og varmholdelse af smeltede metaller. Det betyder, at smelteovnene, varmholdeovnene og glødeovnene er omfattet af Bilag 1 til CO 2 afgiftsloven.

-Derudover er ventilation af lokaler, hvor smeltet metal forarbejdes omfattet. Dermed er ventilationen også omfattet af bilag 1 til CO 2 afgiftsloven.

-Køleanlægget er som beskrevet ovenfor en hjælpeproces til smeltning af jernet/metallet, hvorfor den ikke er omfattet af bilag 1 til CO 2 afgiftsloven, da køleanlægget ikke er anvendt direkte til smeltning af jernet/metallet.

Forbruget skal være opgjort efter måler

-Som det fremgår af de faktiske forhold er der måler på smelteovnene, varmeholdeovnene, glødeovnen, ventilation og køleanlægget. Dermed har I opgjort forbruget efter måler.

Det betyder, at vi anser smelteovnene, varmholdeovnene og glødeovnen for værende metallurgisk proces, hvor I ikke skal betale procesafgift.

Dermed skal I betale procesafgift af ventilationen og køleanlægget til køling af kobberspolerne i smelteovnene.

Tung proces:

Som beskrevet under metallurgisk proces, er smelteovnen, varmholdeovnene, glødeovnen og ventilationen omfattet af bilag 1 til CO 2 afgiftsloven, og anses dermed som tung proces, hvorimod køleanlægget ikke anses som tung proces.

Det betyder, at der ydes godtgørelse for CO 2 afgiften og tilskud fra Energistyrelsen til ventilationen, smelteovnene, varmholdeovnene og glødeovnen, men ikke til køleanlægget.

Let proces:

Vi anser ikke køleanlægget som værende omfattet af tung eller metallurgisk proces.

Køleanlægget køler kobberspolerne i smelteovnene, for at de ikke skal smelte.

Kølingen er derfor af proces hensyn og ikke komfortkøling, hvorfor vi anser køleanlægget for at være let proces.

Beregning af reguleringen

Vi har foretaget en beregning af den elafgift, CO 2 afgift og tilskud fra Energistyrelsen, vi mener, I skulle have betalt ud fra vores opdeling af elforbruget til henholdsvis let-, tung- og metallurgisk proces.

Vores beregning er vedlagt som bilag 2.

I vores beregning har vi taget udgangspunkt i de målinger I har for smelteovnene, varmholdeovnene, glødeovnen, støbeautomaten, ventilationen og køleanlægget. Vi har ligeledes taget udgangspunkt i, at I har taget fuld elafgifts godtgørelse (dvs. ikke betalt procesafgift), godtgørelse for CO 2 afgiften og tilskud fra Energistyrelsen af CO 2 afgiften af hele elforbruget.

Herefter har vi opdelt forbruget, så smelteovnene, varmholdeovnene, støbeautomaten og glødeovnen er tung og metallurgisk proces (ingen regulering), ventilationen er tung proces (reguleret for procesafgiften) og køleanlægget er let proces (reguleret for procesafgiften, godtgørelse af CO 2 afgiften og tilskud fra Energistyrelsen til CO 2 afgiften).

Herefter har vi beregnet den afgift, vi mener, I ikke har betalt for ventilationen og køleanlægget.

Ovenstående resulterer i følgende reguleringer i kr.:

2011

2012

2013

I alt

Elafgift

127.643

241.647

143.457

512.747

CO 2 afgift

50.957

52.364

40.181

143.502

Tilskud fra Energistyrelsen

33.438

34.361

26.367

94.166

I alt

212.038

328.372

210.005

750.415

...”

Selskabets opfattelse

Det er selskabets primære påstand, at hele det målte elforbrug i forbindelse med støbejernsproduktionen, herunder elektricitet anvendt til ventilation og køleanlæg, skal henføres til metallurgisk proces, og at der således ikke skal ske tilbagebetaling af det af SKAT fremsatte krav.

Det er selskabets subsidiære påstand, at elektricitet anvendt til køleanlæg skal henføres til metallurgisk proces.

Det er selskabets mere subsidiære påstand, at elektricitet anvendt til køleanlæg skal henføres til tung proces.

Selskabet har til støtte for påstandene bl.a. anført følgende:

”...

Ad påstand 1 (primær påstand)

Reglerne vedrørende metallurgiske processer og EU-retten

Det fremgår af bestemmelserne i de danske energiafgiftslove samt lovbemærkningerne hertil, at fritagelse for procesafgift alene vedrører forbrug til "opvarmning i metallurgiske processer". Vi mener imidlertid ikke, at dansk lovgivning kan betragtes isoleret. Derimod er Skatteankestyrelsen forpligtet til at fortolke dansk lovgivning med udgangspunkt i baggrunden for de pågældende regler, som fremgår af energibeskatningsdirektivet.

Når der henses til afgrænsningen i energibeskatningsdirektivet er afgiftsfritagelsen ikke begrænset til opvarmning i metallurgiske processer, men gælder derimod elektricitet til metallurgiske processer generelt, jf. direktivets artikel 2, stk. 4, litra b) citeret ovenfor. Af ordlyden i direktivet fremgår det således, at der blot skal være tale om elektricitet, der fortrinsvist anvendes i metallurgiske processer, såfremt det pågældende elforbrug skal være fritaget for afgift.

Energibeskatningsdirektivet indeholder således ikke hjemmel til, at dansk lovgivning afgrænser fritagelsen til alene at omfatte elektricitet direkte til opvarmning i metallurgiske processer.

Dette understøttes endvidere af Kommissionens afgørelse i en hollandsk statsstøttesag ( Commission

Decision of 15 December 2009 on State Aid, Case No. C 5/2009). I sagen havde Holland foretaget en begrænsning i afgiftsfritagelsen vedrørende mineralogiske processer, således at fritagelsen kun omfattede udvalgte virksomheder. Kommissionen fastslog, at denne begrænsning af fritagelsen ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Følgende fremgår i denne forbindelse af Kommissionens afgørelse (pkt. 39):

"[ ... ]. A tax exemption for the processes at hand can only be justified if it applies to all mineralogical processes across the board, thus ensuring the consistency of treatment for all mineralogical processes. [ ... ]."

De danske regler vedrørende metallurgiske (og mineralogiske) processer medfører, at energiforbrug, der de facto er anvendt i en metallurgisk produktion, ikke omfattes af afgiftsfritagelsen som følge af betingelsen om "opvarmning". Efter vores opfattelse kan denne begrænsning derfor sammenlignes med den hollandske ordning, som blev underkendt af Kommissionen. I afgørelsen bliver det således fastslået, at alle mineralogiske/metallurgiske processer skal behandles ens uden begrænsninger. Vi mener ikke, at de danske regler opfylder denne betingelse.

Ved opvarmningen af metallet til over 1.300 grader sker der en metallurgisk proces, idet metallet ændrer indre fysisk struktur. Selvom elforbrug til ventilation af lokaler samt køleanlæg ikke direkte medgår til denne opvarmning af metallet, er disse processer en integreret forudsætning for den metallurgiske produktion og skal derfor henregnes under metallurgisk produktion.

På baggrund af reglerne i energibeskatningsdirektivet samt Kommissionens fortolkning af disse regler, kan fritagelsen vedrørende metallurgiske processer ikke begrænses til alene at omfatte "opvarmning" i metallurgiske processer, men må derimod omfatte al elektricitet til metallurgisk produktion, herunder forbrug til ventilation og køleanlæg. SKATs afgørelse er således i strid med de bagvedliggende EU-regler.

Pkt. 30 i bilaget til CO2-afgiftsloven

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger vedrørende fritagelse for bl.a. metallurgiske processer (vores fremhævning):

"Det er hensigten, at fritagelserne skal gælde energikrævende og konkurrenceudsat produktion. Det foreslås, at det er en betingelse for fritagelse, at elektriciteten anvendes direktetil de energikrævende processer, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift."

Det fremgår netop af pkt. 30 i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift (proceslisten), at bilaget omfatter energiforbrug til ”(...) metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metalog glasforarbejdes." På denne baggrund synes det ikke korrekt, at SKAT begrænser den metallurgiske proces til alene at omfatte opvarmningsformål.

Ligeledes tilkendegiver lovgiver i bemærkningerne ovenfor, at selve formålet med afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 11e (metallurgisk proces) bygger på konkurrencemæssige hensyn og et ønske om at tilgodese virksomheder med en meget tung og energikrævende produktion. En begrænsning i fritagelsen synes ikke at stemme overens med dette formål. Det er derfor vores opfattelse, at elforbrug til metallurgisk proces omfatter mere end blot direkte opvarmning (som det også fremgår af pkt. 30 i proceslisten).

Ad påstand 2 (subsidiær påstand)

Såfremt Skatteankestyrelsen - mod vores forventning - ikke tager vores primære påstand til følge, er det vores opfattelse, at elforbrug til køleanlægget skal anses som metallurgiske proces.

Kobberspolerne og det magnetfelt, som disse spoler danner, udgør energitilførslen til selve smelteovnene. Køleanlægget er imidlertid en integreret og nødvendig del af hele dette procesanlæg, idet kobberspolerne uden samtidig nedkøling ville blive defekte. Køleanlægget er således en direkte forudsætning for smelteprocessen/opvarmningen.

Det fremgår af de ovenfor citerede lovbemærkninger, at hjælpeprocesser omfatter "(...) elektricitet til drift af ventilatorer, pumper, transportbånd, roterovne eller elektricitet til knusning og formaling af materialer eller til tørring af materialer inden brænding." Karakteristisk for disse eksempler er, atopvarmningen i princippet kan foretages uafhængigt af disse hjælpeprocesser.

Modsat kan opvarmningen ikke foretages uafhængigt af køleanlægget, eftersom kobberspolerne som ovenfor nævnt vil smelte uden nedkøling. Køleanlægget er således en integreret del af opvarmningen i den metallurgiske proces, og kan således ikke ligestilles med eksemplerne fremhævet i lovbemærkningerne. Køleanlægget skal/kan således ikke betragtes som en hjælpeproces.

Ad påstand 3 (mere subsidiær påstand)

Såfremt Skatteankestyrelsen - mod vores forventning - ikke tager vores primære eller subsidiære påstand til følge, er det vores opfattelse, at elforbrug til køleanlægget skal anses som tung proces. I denne forbindelse henviser vi til argumentationen i ovenstående afsnit.

Herudover skal vi bemærke, at [virksomhed2] i forbindelse med erklæring til Energistyrelsen (procesaftale vedrørende tilskud til energispareafgift) har bekræftet, at selskabet har opgjort elforbruget til tung proces korrekt ("Det kan bekræftes, at ovenstående forbrug efter vores opfattelse er korrekt kategoriseret.”), jf. erklæring af 26. marts 2012 (bilag 2).

Til tung proces hører således ifølge [virksomhed2]"elforbrug anvendt til drift af ventilatorer og pumper, som direkte køler ovnene", jf. pkt. 5 i erklæringen. Heri indgår også elforbruget til køleanlægget.

Vi skal i denne forbindelse fremhæve, at [virksomhed2] har kompetence - herunder også teknisk kompetence - til at foretage en vurdering af, hvorvidt elforbruget er omfattet af tung proces eller ej.

[virksomhed2] er endvidere godkendt/akkrediteret til at foretage denne vurdering i forbindelse tilskudsudbetaling fra Energistyrelsen.

Vi er således uforstående over for, at SKATs afgørelse strider direkte imod opfattelsen ved [virksomhed2]

Technology. Det skal hertil bemærkes, at SKAT har indhentet notat fra selvsamme analyseinstitut i forbindelse med definition/ afgrænsning af metallurgisk proces, jf. notat af 10. oktober 2013 (bilag 3).

Som følge af ovenstående er det vores klare opfattelse, at elforbruget til køleanlægget - i overensstemmelse med erklæring fra [virksomhed2] - skal henregnes under tung proces. SKAT har ikke fremlagt tekniske argumenter/beviser for det modsatte.

...”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Af Skattestyrelsens udtalelse af 20. februar 2020 fremgår blandt andet følgende:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster daværende SKAT nu Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder at energi anvendt til ventilation og køleanlægget ikke er omfattet af godtgørelsesmuligheden efter § 11 e stk. 2 som metallurgiske proces, uanset at energiforbruget til ventilation er omfattet af punkt 30 i proceslisten som tung proces.

Videre fastholder vi at energi anvendt til køleanlægget alene kan anses som proceskøling omfattet af reglerne for godtgørelse til let proces. Køling af kobberspiralerne må således anses som en hjælpeproces, som ikke er omfattet af proceslistens punkt 30, jf. ordlyden og bemærkningerne til lovforslaget.

For øvrige bemærkninger henvises til vores afgørelse.

Det er korrekt at mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer friholdes for afgift i overensstemmelse med EU's energibeskatningsdirektiv 2003/96 af 27. oktober 2003

Landsretten udtaler dog i dommen jf. SKM2009.263.VLR at de EU-retslige regler i direktiv 2003/96 af 27. oktober 2003, som er trådt i stedet for direktiv 92/81, er ikke til hinder for, at der ikke ydes godtgørelse i et tilfælde som det foreliggende. Landsretten henviste til at der er tale om brede formulerede bestemmelser, der ikke afskærer medlemsstaterne fra at gennemføre regler af denne karakter.

I SKM2009.263.VLR havde Landsretten fundet at der efter ordlyden af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., ikke var hjemmel til at give godtgørelse af mineralolieafgift, når olien påfyldes en registreret lastbil, hvis motor driver en gyllepumpe påmonteret en anhænger til lastbilen, uanset at gyllepumpen anvendes til en godtgørelsesberettiget landbrugsaktivitet efter lovens § 11, stk. 3, 1.pkt.

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i at den af klager fremlagte erklæring fra [virksomhed2] ikke findes at kunne medføre et andet resultat. Vi bemærker at [virksomhed2], som konsulentvirksomhed (selvejende institution), ikke har kompetence til at træffe afgørelser efter f.eks. elafgiftslovens bestemmelser m.v., herunder hvorvidt et givet energiforbrug skal betragtes som tung eller let proces i elafgifts- og kuldioxidafgiftslovens forstand, og at denne kompetence alene liger hos Skattestyrelsen, jf. Skatteforvaltningslovens § 1.

Vi fastholder derfor at klager skal betale procesafgift af elforbruget anvendte til ventilation og køleanlægget, samt ikke er berettiget til delvis godtgørelse af energispareafgiften samt tilskuddet fra Energistyrelsen vedr. energiforbruget anvendt til køleanlægget.

...”

Selskabets yderligere bemærkninger

Selskabet har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

”...

Køling af kobberspoler

Vores supplerende bemærkninger vedrører køling af kobberspolerne.

I sagen er køling af kobberspolerne anset for at være en hjælpeproces. Det er vi fortsat ikke enige i, og vi har måske nok ikke i tilstrækkelig grad fremhævet funktionen i vores klage til Skatteankestyrelsen.

Kobberspolernes funktion er at danne et magnetfelt og dette magnetfelt smelter metallet. Kølingen er nødvendig for at magnetfeltet kan dannes, da spolerne ellers vil smelte – i stedet for metallet. Kølingen er således en integreret del af anlægget og en medvirkende og direkte forudsætning for smelteprocessen.

Vi skal endvidere fremhæve lovbemærkningerne vedrørende hjælpeprocesser, som omfatter ”(...)

elektricitet til drift af ventilatorer, pumper, transportbånd, roterovne eller elektricitet til knusning og formaling af materialer eller til tørring af materialer inden brænding.”

Ingen af de citerede hjælpeprocesser er en forudsætning for, at der kan ske en opvarmning i det pågældende anlæg. Disse hjælpeprocesser kan derfor ikke overføres analog til forholdene i nærværende sag. Vi bemærker også, at Skattestyrelsen ikke i deres afgørelse har nærmere argumentation for, hvorledes forholdene i nærværende sag kan anses for omfattet af lovebemærkningernes hjælpeprocesser.

Et billede – illustration – af anlægget hos [virksomhed1] kan måske bedst sammenlignes med en motor i en bil.

En bilmotor består blandt andet af et forbrændingskammer samt et køleanlæg. Begge er en del af bilmotoren og begge er nødvendige for bilens drift. Køleanlægget i en bil kan selvsagt ikke anses for en hjælpeproces. Hjælpeprocesser i en bil er f.eks. lys, blinklys m.v.

Vi har blot medtaget ovenstående måske lidt banale sammenligning, fordi det for os har hjulpet til en forståelse af anlægget hos [selskabet] og afgiftsreglernes formål og indhold i den relation.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1. Tilbagebetalingen af elafgift blev i den omhandlede periode nedsat i overensstemmelse med elafgiftslovens § 11 c. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c fandt ikke anvendelse for afgiftspligtig elektricitet og varme, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer, jf. dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2.

Det lægges til grund, i overensstemmelse med det af SKAT og repræsentanten anførte, at selskabets energiforbrug til smelteovne, varmholdeovne, støbeautomat samt glødeovn kan henføres til metallurgisk proces efter dagældende elafgiftslovs § 11 e.

Der skal således tages stilling til, hvorvidt elektricitet anvendt til ventilation og køleanlæg i forbindelse med selskabets støbejernsproduktion er omfattet af undtagelsen til nedsættelsen af godtgørelsen, jf. dagældende elafgiftslovs § 11 e.

Følgende fremgår af dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2 og 4 (lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011):

”Stk. 2. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finder ikke anvendelse for afgiftspligtig elektricitet og varme, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

...

Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-3, at den afgiftspligtige elektricitet og varme anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift. Forbruget af elektricitet skal opgøres efter måler. For fremstillet varme kan energiindholdet i varmen opgøres efter måler og multipliceres med 1,1.”

Af dagældende kuldioxidafgiftslovs § 9, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011), fremgår følgende:

”Stk. 1. Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtig elektricitet, der er berettiget til tilbagebetaling og opgøres efter reglerne i nr. 3, 4, 6, 11, 13 og 14 i bilag 1 til denne lov eller anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til ventilation i forbindelse med disse anvendelser medregnes som forbrugt til anvendelserne. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtig elektricitet direkte til fremstilling af varme til anvendelser nævnt i bilag 1 til denne lov, kan ligeledes få tilbagebetalt 57,3 pct. af afgiften af elektriciteten. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes tilbagebetalingen, på betingelse af at forbruget af afgiftspligtig elektricitet vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. I perioden 2008-2014 er satserne for tilbagebetalingen som anført i bilag 4.

...”

Det fremgår af punkt 30 i bilag 1 til kuldioxidafgiftsloven ”Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling” (proceslisten), at følgende anvendelser kan anses for tung proces:

”30) Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes.

...”

Af energiaftalelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1 a, fremgår følgende:

Ӥ 1

Der gives statstilskud til delvis dækning af udgifter til energispareafgift af elektricitet i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer, hvis

1) virksomhedens elektricitetsforbrug er optaget på bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

...

§ 1 a

Tilskud omfattet af § 1, stk.1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det elektricitetsforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, og den del af elektricitetsforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 37,6 pct. af afgiften. I perioden 2008-2014 er denne sats dog som anført i bilag 1.”

Af energibeskatningsdirektivet artikel 2, stk. 4, litra b) fremgår bl.a. følgende:

”Stk. 4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

...

b) Følgende anvendelser af energiprodukter og elektricitet:

elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse og metallurgiske processer

...”

Bestemmelserne i elafgiftslovens § 11 e blev indsat ved lov nr. 527 af 12. juni 2009. Af bemærkninger til § 1, nr. 19, i lovforslag nr. 207 af 22. april 2009 fremgår bl.a. følgende:

”Den foreslåede lempelse i § 11 e i elafgiftsloven består i, at virksomhederne fritages for den grønne afgift for en række energikrævende processer.

Efter forslaget ydes således fritagelse for afgiften på elektricitet og varme, der anvendes til kemisk reduktion eller i elektrolyse. Der foreslås også fritagelse for afgiften på elektricitet, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer eller mineralogiske processer. Den elektricitet m.v., som er omfattet af disse fritagelser, er elektricitet m.v., som anvendes til opvarmning af materialerne i anlæg, herunder især ovne, som medfører, at materialet ændrer kemisk eller indre fysisk struktur.

Ved afgrænsningen af fritagelserne er der lagt vægt på, at de skal omfatte energikrævende energianvendelse, som især er karakteristisk for de pågældende processer. Andet energiforbrug, herunder energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, vil ikke være omfattet af lempelse. Eksempelvis omfattes ikke elektricitet til drift af ventilatorer, pumper, transportbånd, roterovne eller elektricitet til knusning og formaling af materialer eller til tørring af materialer inden brænding.

Det er hensigten, at fritagelserne skal gælde energikrævende og konkurrenceudsat produktion. Det foreslås, at det er en betingelse for fritagelse, at elektriciteten anvendes direkte til de energikrævende processer, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift.

...”

Selskabet anvender elektricitet til ventilation, som udsuger og indblæser luft i lokalet i forbindelse med støbejernsproduktionen.

Selskabet anvender endvidere elektricitet til køleanlæg, som køler de kobberspoler, der er rundt om smelteovnene. Kobberspolerne danner et magnetfelt, der smelter metallet. Disse kobberspoler skal køles, for at spolerne ikke skal blive defekte.

Landsskatteretten bemærker, at den dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2, i henhold til dennes ordlyd og forarbejder omfatter elektricitet, som anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til den dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2, at andet energiforbrug, herunder energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, ikke omfattes af lempelsen. Som eksempler på energiforbrug, der ikke omfattes, nævnes i bemærkningerne bl.a. elektricitet til drift af ventilatorer og pumper.

Retten finder henset til ordlyden i den dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2, samt forarbejderne hertil, at bestemmelsen skal fortolkes således, at elektricitet anvendt til ventilation og køleanlæg ikke omfattes af bestemmelsen. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at elektricitet anvendt til ventilation og køleanlæg ikke anvendes direkte til opvarmning.

Det forhold, at ventilation af lokaler og køling af kobberspoler rundt om smelteovne er en integreret forudsætning for den metallurgiske produktion, som anført af repræsentanten, findes ikke at kunne medføre, at elforbruget skal anses for anvendt direkte til opvarmning.

Landsskatteretten finder således, at det omhandlede elforbrug til ventilation og køleanlæg ikke omfattes af den dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2.

Landsskatteretten bemærker, at det følger af energibeskatningsdirektivet artikel 2, stk. 4, litra b), at energibeskatningsdirektivet ikke finder anvendelse for så vidt angår elektricitet, der anvendes i metallurgiske processer. Derfor er betingelsen i dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2, om, at elektriciteten skal være anvendt direkte til opvarmning i metallurgiske processer for at være omfattet af undtagelsen, ikke i strid med energibeskatningsdirektivet.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at selskabet ikke kan støtte et krav om godtgørelse direkte på EU-rettens regler om forbud mod statsstøtte. EU’s regler om forbud mod statsstøtte kan heller ikke føre til, at dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2, fortolkes således, at der i strid med ordlyden og forarbejderne ikke gælder en betingelse om, at elektriciteten er anvendt direkte til opvarmning i metallurgiske processer.

Idet elforbruget til ventilation og køleanlæg ikke anvendes direkte til opvarmning, og dermed ikke omfattes af den dagældende elafgiftslovs § 11 e, stk. 2, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT for perioden 1. januar 2011 – 30. september 2013 har opkrævet for meget godtgjort elafgift vedrørende elektricitet anvendt til ventilation og køleanlæg, jf. elafgiftslovens § 11 c.

Landsskatteretten tager således ikke selskabets primære og subsidiære påstand til følge.

Der skal herefter tages stilling til, om elektricitet anvendt til køleanlæg, som køler de kobberspoler, der er rundt om smelteovnene, skal henføres til tung proces efter proceslistens punkt 30.

I henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, tilbagebetales CO2-afgiften ikke. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, er berettiget til godtgørelse, såfremt elektriciteten kan henføres til anvendelser nævnt i proceslisten, jf. dagældende kuldioxidafgiftslovs § 9, stk. 2.

Punkt 30 i proceslisten omfatter bl.a. energiforbrug, der anvendes direkte til smeltning af metaller og varmholdelse af smeltede metaller. Derudover nævnes i proceslistens punkt 30 bl.a. energiforbrug, som anvendes til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal forarbejdes. Punkt 30 i proceslisten nævner ikke elektricitet anvendt til køling i forbindelse med smeltning af metaller.

Kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, er en undtagelse til hovedreglen i lovens § 9, stk. 1. Henset hertil samt den detaljerede udformning af proceslisten, fortolkes proceslisten indskrænkende.

Landsskatteretten finder, at elforbruget til køleanlægget ikke omfattes af proceslistens punkt 30. Retten lægger herved vægt på, at elektricitet, som er anvendt til køling, ikke kan anses for anvendt direkte til smeltning af metaller. Elforbruget til køleanlægget skal således ikke henføres til tung proces.

Den af selskabet fremlagte erklæring fra [virksomhed2] findes ikke at kunne medføre et andet resultat.

Idet elforbruget til køleanlægget ikke anvendes direkte til smeltning af metaller, og dermed ikke skal henføres til tung proces efter proceslisten, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT for perioden 1. januar 2011 – 30. september 2013 har opkrævet for meget godtgjort CO2-afgift/energispareafgift og tilskud fra Energistyrelsen vedrørende elektricitet anvendt til køleanlægget, jf. kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1 og 2 og energiaftalelovens §§ 1 og 1 a.

Landsskatteretten tager således ikke selskabets mere subsidiære påstand til følge

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.