TaxCon Medier I/S

Kendelse af 15-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2017

SKAT har anset selskabet for omfattet af bilaget til elafgiftsloven (bureau) og dermed ikke berettiget til godtgørelse af elafgift for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2009 med 1.657.819 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet udgiver kortbøger og specialkort, lokalbøger, kommunale håndbøger, telefonbøger samt produkter på internettet, hvor der kan søges efter en række informationer. Selskabet er registreret under branchekode 581200, udgivelse af telefonbøger og adresselister.

De fysiske bøger trykkes af eksterne trykkerier efter aftale med selskabet. Håndbøgerne, der udbydes og sælges til f.eks. kommuner, indeholder adresseoplysninger til alle beboere i kommunen. Kortbøgerne sælges på internettet samt hos boghandlere og servicestationer. Telefonbøgerne, som også er tilgængelige på internettet, indeholder alle beboere i Danmark, som ved registrering på deres folkeregisteradresse har samtykket til, at deres oplysninger fremgår af telefonbogen. Virksomheder kan købe ekstra plads med henblik på at gøre sig synlige over for kunder. Specialkortene udvikles og sælges efter bestilling fra virksomheder og kommuner m.v. Kortene anvendes f.eks. i turistfoldere, på udendørs vægtavler og som indendørs vægkort.

Ifølge selskabets årsrapport for 2009 vedrører omsætningen på i alt 529 mio. kr. annoncesalg i både trykte og elektroniske medier samt diverse bog- og kortsalg. Det fremgår ikke af rapporten, hvordan omsætningen fordeler sig mellem de forskellige aktiviteter. Over for Skatteankestyrelsen har selskabet fremlagt en oversigt over fordelingen af omsætningen, hvoraf følgende fremgår:

Selskabets domicil er et kontorlandskab med computere til behandling af internetsider og bog-layout, annoncesalgsafdeling og administration i øvrigt.Derudover har selskabet nogle lokale kontorer, der anvendes til salg. Trykning af bøger og lignende foretages af underleverandører.

SKAT modtog den 24. september 2010 selskabets anmodning om godtgørelse af elafgift for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2009 med i alt 1.657.819 kr. Beløbet er opgjort på grundlag af, at selskabet skal have fuld godtgørelse for elafgift. Ved brev af 27. oktober 2010 meddelte SKAT, BetalingsCentret, at SKAT havde modregnet et beløb til [...] Kommune på 250 kr. i selskabets tilgodehavende på 1.685.862 kr.vedrørende moms for perioden 1. juli 2007 – 31. oktober 2009.

SKAT har over for Skatteankestyrelsen fremlagt en besked vedrørende selskabet fra SKATs system kundeoverblik af 27. oktober 2010. Følgende fremgår af notatet:

”Negativ moms på – 1.685.862 kr. er gået ud på en ”21-dages frist” liste, da jeg glemte at stoppe den. Pengene skal ikke betales endnu, da jeg har den til kontrol.

Skriv en mail til mig, når I ser denne meddelelse, så jeg kan skrive til vedkommende, når den skal udbetales.

...”

Ifølge et notat, som SKAT har fremlagt, har SKAT den 28. oktober 2010 talt med selskabets repræsentant. Det fremgår af notatet, at repræsentanten ved denne telefonsamtale oplyste over for SKAT, at hun havde talt med selskabet, og at hun ikke mente, at der var tale om bureauvirksomhed. SKAT har oplyst over for Skatteankestyrelsen, at man ved telefonsamtalen gav besked om, at SKAT umiddelbart mente, at der var tale om delvis bureauvirksomhed (bilagsvirksomhed). Selskabets repræsentant har bekræftet over for Skatteankestyrelsen, at SKAT kontaktede repræsentanten den 28. oktober 2010, og at SKAT under opkaldet spurgte om repræsentanten sammen med selskabet havde overvejet, om der var tale om liberalt erhverv (bilagsvirksomhed). Det bekræftede repræsentanten over for SKAT, at man havde overvejet, og at det var opfattelsen, at der ikke var tale om bilagsvirksomhed. Repræsentanten har dog også oplyst over for Skatteankestyrelsen, at man ikke mener, at SKAT ved telefonsamtalen den 28. oktober 2010 oplyste, at det var SKATs umiddelbare vurdering, at selskabet ikke kunne få godtgjort elafgift.

Beløbet blev udbetalt den 2. november 2010 af SKATs bogholderi.

Den 16. november 2010 sendte SKAT, Kundeservice, en mail til selskabets repræsentant med følgende besked:

”...

[virksomhed1] har indsendt efterangivelse af moms på – 1.685.862 kr. Heraf udgør elafgift 1.657.819 kr.

Jeg talte med dig d. 28.10.10, hvor du oplyste, at du og virksomheden havde diskuteret, om der kunne være tale om bureauvirksomhed. Det mente I ikke.

Jeg har talt med flere af mine kolleger og vi er af den opfattelse, at der nok er tale om bureauvirksomhed og derfor ikke fradrag for elafgiften.

Inden der træffes endelig afgørelse, vil vi gerne have et møde med dig og virksomheden, hvor vi kan få nærmere beskrevet, hvad det er virksomheden laver.

Jeg skriver til dig, da det er dig, der har indsendt anmodningen om tilbagebetaling.

...”

Mødet, som SKAT foreslog i mail af 16. november 2010, blev først afholdt den 21. februar 2012, hvilket skyldtes udskiftning af personale m.v. hos selskabet. På mødet bekræftede selskabet, at man havde fået udbetalt godtgørelsen.

SKAT sendte den 18. april 2012 en mail til selskabets repræsentant, hvori man meddelte, at selskabet ikke kunne få godtgjort elafgift, fordi det ansås for omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven. SKAT sendte den 3. april 2013 et forslag til afgørelse, og den 28. juni 2013 traf SKAT afgørelse.

SKATs afgørelse

Selskabets anmodning om godtgørelse af elafgift med 1.657.819 kr. for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2009 er ikke imødekommet, idet dets aktiviteter er anset for omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven (bureau), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2.

Selskabets aktiviteter består i al væsentlighed i at opretholde og vedligeholde platforme, hvor folk kan søge adresse- og vejvisningsinformationer. Selskabet udnytter sine platforme til at tjene penge på reklamer, der placeres på platformene. På baggrund heraf må dets aktivitet anses for afsætning af service- og tjenesteydelser og ikke produktion eller salg af varer. Aktiviteterne er omfattet af begrebet ”bureauvirksomhed” i den ved SKM2001.488.HR og SKM2004.386.HR anlagte relativt brede fortolkning af dette begreb.

De udøvede aktiviteter kan ikke sidestilles med edb-bureau, da der ikke er tale om afsætning af egentlige edb-serviceydelser. Aktiviteterne er dermed ikke omfattet af den i praksis udviklede undtagelse, jf. herved bl.a. SKM2008.670.LSR.

Selskabet har mindre aktiviteter, der er vurderet særskilt. Med undtagelse af dets aktivitet med udvikling af hjemmesider for kunder, salg af de fysiske [...] og aktiviteter vedrørende uddelingen af gratistelefonbøger, er disse aktiviteter i sig selv også at anse som bureauvirksomhed. De førnævnte aktiviteter kan som udgangspunkt medføre godtgørelse af elafgift. Selskabet har imidlertid ikke udskilt disse aktiviteter, som vurderes at udgøre en yderst minimal del af elafgiften, samt har en så nær tilknytning til selskabets bureauvirksomhed, at disse ikke skal udskilles som en særskilt aktivitet. Selskabets aktivitet er derfor anset som en helhed, der ikke er godtgørelsesberettiget.

Selskabets tjenester udbydes både på internettet og via bøger. Det faktum, at dets aktiviteter for en del udbydes via bøger, medfører ikke at selskabet er vareproducerende. Det er selskabets aktivitet, der er afgørende, og de trykkerier, hvor selskabet får trykt bøgerne har ret til godtgørelse for deres trykkeriaktivitet.

Endvidere er der ikke grundlag for, at selskabet har en berettiget forventning om, at det omhandlede forbrug er godtgørelsesberettiget.

SKAT har i en til Skatteankestyrelsen afgiven høringsudtalelse bl.a. anført, at den foretagne modregning, der medførte en restudbetaling, ikke er en begunstigende forvaltningsakt, der kan etablere en forventning hos selskabet om godtgørelsesadgang. Derudover er det anført, at de af selskabet udøvede aktiviteter er unikke i Danmark, og der er foretaget en vurdering af aktiviteterne enkeltvis og af deres indbyrdes sammenhæng i relation til vurderingen af, om der er tale om bureauvirksomhed.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabet er berettiget til godtgørelse af elafgift med 1.657.819 kr. i overensstemmelse med efterangivelsen. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til godtgørelse af elafgift vedrørende aktiviteter, som ikke er omfattet af bilaget til elafgiftsloven.

Til støtte for den principale påstand er det principalt gjort gældende, at selskabets aktiviteter ikke er omfattet af begrebet ”liberale erhverv” i elafgiftslovens bilag 1. Subsidiært er det gjort gældende, at selskabet har haft en retsbeskyttet forventning om, at en eventuel ændring af dets anmodning om godtgørelse kun kan ske med fremadrettet kraft.

Det fremgår ikke af bilaget, hvordan et ”bureau” skal defineres. Af SKATs juridiske vejledning 2013-2, afsnit E.A.4.6.3.2, fremgår, at rejsebureauer, turistkontorer, og ejendomsadministration ikke er omfattet af bilaget.

På mange måder kan selskabets aktiviteter sammenlignes med et rejsebureau. Selskabet formidler blot information om, hvor private samt virksomheder kan finde kontaktoplysninger på de personer, virksomheder m.v., som de søger. Formidlingen sker bl.a. gennem telefonbøger og online-løsninger. Selskabets aktiviteter er derfor ikke ud fra en almindelig sproglig forståelse omfattet af begrebet ”bureau”.

Af SKM2001.488.HR fremgår, at et selskab både skal være omfattet af begrebet ”bureau”, og der skal være tale om levering af en ydelse og ikke en vare. Allerede fordi selskabet udgiver og leverer varer i form af telefonbøger, kortbøger m.v., er betingelse to ikke opfyldt, hvorfor elafgiftslovens § 11, stk. 2, ikke finder anvendelse. Derudover er selskabets aktiviteter ikke at anse som bureauvirksomhed, og også af denne grund er betingelserne i § 11, stk. 2, ikke opfyldt.

Selskabet kan ikke anses for at være sælger af adresser, telefonnumre og vejfinding. Det er gratis for alle at blive optaget i selskabets telefonbøger. Derudover sælger selskabet ”ekstra plads” til de virksomheder, der ønsker fremhævning i enten telefonbøger eller på [...]. Selskabets aktiviteter ligner derfor aktiviteterne hos magasiner og aviser, som sælger annonceplads i udgivelserne, hvis aktiviteter ikke anses for liberalt erhverv. Derudover kan dets aktiviteter ikke omfattes af ”adresseringsbureau eller oplysningsbureau”.

SKAT har anført, at selskabets aktiviteter består i at opretholde en database med informationer om adresser og veje, som man kan søge i. Hertil bemærkes det, at både private og virksomheder automatisk er med i selskabets telefonbøger. Der er således ikke tale om, at virksomheder og private kommer til selskabet for at komme med i selskabets telefonbøger.

Selskabet udarbejder og sælger ikke reklamer, og kan ej heller betragtes som et reklamebureau. Selskabets telefonbøger er ikke omfattet af reklameafgiften, og kan derfor ikke anses for reklamer. At telefonbogen har en online pendant er uden betydning. Endvidere fungerer dets søgetjeneste – [...] – som et supplement til telefonbogen.

I SKM2008.670.LSR anså SKAT et selskab, der drev virksomhed inden for internetsikkerhed, for at være en virksomhed omfattet af begrebet ”bureau” omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven. Landsskatteretten fandt imidlertid, at selskabet godtgørelsesmæssigt skulle behandles som et edb-bureau, idet selskabet solgte edb-ydelser som selvstændige ydelser, og idet selskabets kunder leverede alle de nødvendige grunddata til brug for den videre behandling. På samme måde leverer virksomhederne selv de nødvendige data til selskabet, når virksomhederne vil købe ekstra plads i telefonbøgerne.

I relation til SKM2001.488.HR er det bemærket, at selskabet ikke tilbyder sine kunder markedsanalyser eller lignende ydelser. Både private og virksomheder er automatisk og uden vederlag optaget i telefonbøger. Kun hvis virksomheder ønsker ”mere plads” kontaktes selskabet og der betales et vederlag. Selskabet videreformidler således blot de ønskede informationer. Desuden udleverer selskabet en vare i form af telefonbøger, kortbøger m.v., hvorfor mindst én af betingelserne i dommen ikke er opfyldt.

Vedrørende det subsidiære anbringende er det anført, at eftersom SKAT i forbindelse med udbetalingen ikke har oplyst selskabet om, at der efterfølgende kunne ske sagsbehandling og regulering vedrørende samme forhold, har SKATs adfærd givet selskabet en berettiget forventning om, at SKAT ikke ville tilbagekalde eller regulere den udbetalte godtgørelse. Endvidere fremgik ikke af SKATs brev af 27. oktober 2010, at der udelukkende var tale om en modregningsmeddelelse. Uanset om SKAT har ringet til selskabets rådgiver eller ej før udbetalingen er sket, har SKAT ikke gjort opmærksom på sin holdning i førnævnte brev. Ved den telefoniske kontakt den 28. oktober 2010 bekræftede selskabets rådgiver, at der mellem rådgiveren og selskabet var enighed om, at aktiviteterne ikke var liberalt erhverv, og dermed ikke omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven. Selskabet har derfor formodet, at SKAT har lagt dette til grund, ved udbetaling af beløbet til selskabet. På baggrund heraf bør en ændring af godtgørelsesadgangen kun ske med fremadrettet virkning. At selskabet ikke efterfølgende har anmodet om afgiftsgodtgørelse skyldes, at SKAT efter udbetalingen meddelte, at selskabets aktiviteter var omfattet af bilaget. Selskabet har derfor ikke anmodet om godtgørelse, idet man afventede SKATs afgørelse.

Til støtte for den subsidiære påstand er det anført, at selskabets aktiviteter skal vurderes enkeltvis, og opgørelse af godtgørelse skal ske ud fra en omsætningsfordeling, jf. SKATs juridiske vejledning 2013-2, afsnit E.A.4.6.3.2 om virksomheder med blandede aktiviteter. Levering af trykte produkter er en vare. Søgetjenesterne er et supplement til telefonbøger m.v. og skal behandles svarende til de trykte produkter. Salg af annonceplads og sponsorerede links er ligeledes et supplement til de trykte produkter, og skal behandles som disse.

SKATs indstilling

Den 24. maj 2017 er SKAT kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling af 15. maj 2017:

”...

SKAT er ikke enig i forslaget til afgørelse.

Det fremgår af sagen, at klager den 24. september 2010 anmoder om godtgørelse af elafgift med 1.657.819 kr. for perioden 1. juli 2007-31. december 2009.

Klager anmodning om godtgørelse anses derfor som en anmodning om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 og må anses at være fremsat rettidigt som ordinær genoptagelse.

SKAT har først den 3. april 2013 sendt forslag til afgørelse og ved afgørelse af 28. juni 2013 nægtet klager godtgørelse af elafgiften med 1.657.819 kr.

SKAT har først ved afgørelsen 28. juni 2013 truffet en afgørelse. Denne afgørelse indeholder en redegørelse for de faktiske forhold og begrundelse for SKATs opfattelse med henvisning til retsregler og praksis. jf. bl.a. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 indeholder ikke en frist for SKATs behandling af en anmodning om genoptagelse. Denne er alene fastsat internt som et led i SKATs generelle sagsbehandlingsregler. Der er dog i Den juridiske Vejledning afsnit A.A. 12.3. bl.a. fastsat, at der skal ydes rentegodtgørelse, hvis der er forløbet mere end 30. dage efter anmodning er fremsat.

SKAT har efter modtagelsen af anmodningen om godtgørelse/genoptagelse den 28. oktober 2010 telefonisk rettet henvendelse til klagers repræsentant, og oplyst, at det er SKATs umiddelbare opfattelse, at klager er en bureauvirksomhed. Bureauer er omfattet af bilag 1. til elafgiftsloven og er dermed ikke omfattet af adgangen til godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2. SKATs telefoniske henvendelse må anses dels som en kvittering for modtagelsen samt en underretning til klagers repræsentant, om at SKAT ikke er enig i adgangen til godtgørelse og dermed skal sagen undersøges nærmere.

SKATs henvendelse til klagers repræsentant ses bekræftet.

SKATs sagsbehandler har ved notat i SKATs system kundeoverblik den 27. oktober 2010 noteret, at efterangivelsen ved en fejl ikke er stoppet og at elafgiften ikke må udbetales og SKATs bogholderi skal kontakte sagsbehandleren og denne vil underrette, når der skal ske udbetaling. Kopi af noteringen vedhæftes som en fil.

Dette er ikke sket og det er derfor en fejl fra SKATs side, at beløbet alligevel er udbetalt til klager den 2. november 2010. Udbetalingen er ledsaget af et standardbrev fra SKATs Betalingscenter. Der er i brevet alene truffet en egentlig afgørelse om modregning af et mindre beløb med sædvanlig klagevejledning.

Der er derimod fra SKATs side ikke sket en egentlig prøvelse af klagers krav om godtgørelse af elafgiften. Der er på ingen måde truffet en sædvanlig forvaltningsretlig afgørelse herom. SKAT har før tidspunktet for udbetalingen rettet telefonisk henvendelse til klagers professionelle repræsentant og rejst tvivl om adgangen til godtgørelse. SKAT har senere i mail af 16. november 2010 til klagers repræsentant bl.a. henvist til telefonsamtalen af 28. oktober 2010 og at SKAT nu ønsker et møde med klager med henblik på en belysning af klagers aktiviteter. SKAT forslår et møde hos klager, hvis der også skal ses på noget i bogføringen.

SKAT har således allerede inden udebetalingen tilkendegivet en uenighed med klagers professionelle repræsentant, og det må således afvises, at klager ved SKATs fejlagtige udbetaling kan have fået den forventning, at SKAT har godkendt anmodningen om godtgørelse. SKAT har jo tværtimod fremsat et ønske om prøvelse af klagers anmodning.

Der er heller ikke tale om, at SKAT ved udbetalingen har fastsat godtgørelsen af elafgift til 1.657.819 kr. SKAT har alene lagt det af klager opgjorte krav til grund for udbetalingen. SKAT har hverken fastsat beløbet eller foretaget en nærmere prøvelse.

I SKATs mail af 16. november 2010 foreslås en række mødedatoer. Klagers repræsentant foreslår senest i juni 2011 om mødet kan afvente lidt endnu.

Klagers repræsentant må jo således være fuld bekendt med SKATs ønske om en nærmere kontrol.

Det fremgår, at mødet holdes den 21. februar 2012. Mødet resulterer herefter i SKATs forslag til afgørelse sendt den 3. april 2013. Der er på intet tidspunkt i tidsforløbet på nogen måde meddelt klager, at SKAT ikke ville kontrollere grundlaget for klagers anmodning om godtgørelse.

SKATs afgørelse er en direkte følge af klagers anmodning om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. SKAT afgørelse er derfor ikke omfattet af Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Der er ikke tale om at SKAT ved forslaget til afgørelsen har genoptaget de omhandlede afgiftsperioder, men derimod tale om at SKAT har behandlet klagers anmodning om genoptagelse.

SKAT må fastholde, at udbetalingen ikke i sig selv kan sidestilles med en forvaltningsretslig afgørelse. SKAT har ikke ved udbetalingen meddelt klager, hvad der kan anses for at være gældende ret om adgangen til godtgørelse af elafgiften.

SKAT har i sagsforløbet tværtimod fremsat anmodning om møde med klager for at få sagen tilstrækkeligt belyst, til at SKAT kunne være i stand til at træffe den endelige afgørelse i sagen.

SKAT finder ikke, at klager ved udbetalingen kan anses for at have opnået en retsbeskyttet forventning om at kunne opnå afgiftsgodtgørelsen, idet der ikke er sket en egentlig prøvelse af sagen, eller at SKAT har meddelt klager en entydig, positiv og klar tilkendegivelse om klager er berettiget til afgiftsgodtgørelsen. Der henvises i den forbindelse til SKM2003.44.LSR om berettiget forventning m.v.

For så vidt angår om klager er berettiget til godtgørelse af elafgiften skal fastholdes, at klagers aktiviteter må høre under begrebet bureauvirksomhed. Der henvises i det hele til SKATs begrundelse i afgørelsen af 28. juni 2013.

...”

Yderligere bemærkninger fra selskabet

Selskabets repræsentant har i brev af 2. juni 2017 udtalt, at man er enig i Skatteankestyrelsens kontorindstilling af 15. maj 2017. I samme skrivelse er der afgivet følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 24. maj 2017:

”...

Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og 2

På side 1 i SKATs udtalelse i sagen skriver SKAT, at:

”Klager anmodning om godtgørelse anses derfor som en anmodning om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens§ 31, stk. 2 og må anses at være fremsat rettidigt som ordinær genoptagelse.

SKAT har først den 3. april 2013 sendt forslag til afgørelse og ved afgørelse af 28. juni 2013 nægtet klager godtgørelse af elafgiften med 1.657.819 kr.”

SKAT skriver videre på side 1 i SKATs udtalelse i sagen, at:

”Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 indeholder ikke en frist for SKATs behandling af en anmodning om genoptagelse.”

Og endelig skriver SKAT på side 3 i SKATs udtalelse i sagen, at:

"SKATs afgørelse er en direkte følge af klagers anmodning om genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. SKAT afgørelse er derfor ikke omfattet af Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Der er ikke tale om at SKAT ved forslaget til afgørelsen har genoptaget de omhandlede afgiftsperioder, men derimod tale om at SKAT har behandlet klagers anmodning om genoptagelse."

Vi er enige med SKAT i, at [virksomhed1] har anmodet om genoptagelse af deres godtgørelse af elafgift, jf. Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Da SKAT udbetaler [virksomhed1]'s godtgørelse af elafgift og efterfølgende ønsker, at ændre udbetalingen, er det vores klare opfattelse, at SKAT genoptager sagen, jf. Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Vi er derfor enige med Skatteankestyrelsens indstilling.

SKATs udbetaling af [virksomhed1]'s godtgørelse af elafgift

SKAT skriver på side 2 i SKATs udtalelse i sagen, at:

"SKATs sagsbehandler har ved notat i SKATs system kundeoverblik den 27. oktober 2010 noteret, at efterangivelsen ved en fejl ikke er stoppet og at elafgiften ikke må udbetales og SKATs bogholderi skal kontakte sagsbehandleren og denne ville underrette, når der skal ske udbetaling. Kopi af noteringen vedhæftes som fil.

Dette er ikke sket og det er derfor en fejl fra SKATs side, at beløbet alligevel er udbetalt til klager den 2. november 2010. Udbetalingen er ledsaget af et standardbrev fra SKATs Betalingscenter. Der er i brevet alene truffet en egentlig afgørelse om modregning af et mindre beløb med sædvanlig klagevejledning.

Der er derimod fra SKATs side ikke sket en egentlig prøvelse af klagers krav om godtgørelse af elafgiften. Der er på ingen måde truffet en sædvanlig forvaltningsretlig afgørelse herom. SKAT har før tidspunktet for udbetalingen rettet telefonisk henvendelse til klagers professionelle repræsentant og rejst tvivl om adgangen til godtgørelse. SKAT har senere i mail af 16. november 2010 til klagers repræsentant bl.a. henvist til telefonsamtalen af 28. oktober 2010 og at SKAT nu ønsker et møde med klager med henblik på en belysning af klagers aktiviteter. SKAT forslår et møde hos klager, hvis der også skal ses på noget i bogføringen."

Det er vores klare opfattelse, at det aldrig kan komme [virksomhed1] til skade, at der er sket en fejl i SKATs systemer, særligt ikke, da dette ikke samtidigt bliver oplyst til [virksomhed1]. Som SKAT skriver bliver godtgørelse af elafgift (og vandafgift) udbetalt til [virksomhed1], hvorefter [virksomhed1] handler i den tro, at SKAT har accepteret [virksomhed1]s krav om godtgørelse af elafgift.

Som vi også skriver i klagen til Skatteankestyrelsen af 27. september 2013, har [virksomhed1] haft en berettiget forventning om, at deres godtgørelse af elafgift for perioden 1. juli 2007 - 31. december 2009 og vandafgift for periode 1. januar 2007 - 31. december 2009 var korrekt. Der er tale om en begunstigende forvaltningsakt, som har givet [virksomhed1] en berettiget forventning om, at de har modtaget godtgørelsen af el- og vandafgift med rette. Vi henviser i øvrigt til vores øvrige argumentation i klagen til Skatteankestyrelsen af 27. september 2013.

SKAT skriver videre på side 2 i SKATs udtalelse i sagen, at:

"SKAT har således allerede inden udbetalingen tilkendegivet en uenighed med klagers professionelle repræsentant, og det må således afvises, at klager ved SKATs fejlagtige udbetaling kan have fået den forventning, at SKAT har godkendt anmodningen om godtgørelse. SKAT har jo tværtimod fremsat et ønske om prøvelse af klagers anmodning."

Som også skrevet i klagen til Skatteankestyrelsen af 27. september 2013, tager SKAT kontakt til [virksomhed1]s rådgiver - [virksomhed2] - den 16. november 2010 med besked om, at SKAT har drøftet sagen internt, og at man hos SKAT mener, at der "nok" er tale om, at [virksomhed1]s aktiviteter er omfattet af begrebet "liberalt erhverv". SKAT anmoder derfor om, at der holdes et møde med [virksomhed1], før der træffes endelig afgørelse. SKAT var på dette tidspunkt ikke opmærksomme på, at pengene allerede var udbetalt til [virksomhed1].

Det er således vores opfattelse, at SKAT først kontakter [virksomhed1]s rådgiver efter udbetalingen. Tidspunktet er dog efter vores opfattelse uden betydning. Det væsentlige er, at [virksomhed1]s godtgørelse af elafgift er udbetalt til [virksomhed1], hvilket [virksomhed1] retter sig efter. Først da der ligger en endelig afgørelse fra SKAT af 28. juni 2013 får [virksomhed1] endelig besked om, at SKAT har ændret deres vurdering af, om [virksomhed1] er berettiget til godtgørelse af elafgift.

På side 2 i SKATs udtalelse i sagen skriver SKAT, at:

”Der er heller ikke tale om, at SKAT ved udbetalingen har fastsat godtgørelsen af elafgift til 1.657.819 kr. SKAT har alene lagt det af klager opgjorte krav til grund for udbetalingen. SKAT har hverken fastsat beløbet eller foretaget en nærmere prøvelse.”

Det er korrekt, at SKAT har lagt [virksomhed1]'s opgørelse til grund ved udbetalingen af [virksomhed1]'s godtgørelse af elafgift. Ud fra vores erfaring fra branchen er det dog ikke enestående for [virksomhed1]. Vi har flere sager, hvor SKAT har udbetalt virksomhedens godtgørelse af elafgift, og hvor SKAT har lagt virksomhedens opgørelse til grund. Vi mener derfor ikke, at [virksomhed1] burde mistænke, at der var sket en fejl, blot fordi SKAT har lagt [virksomhed1]'s opgørelse til grund. Faktisk er det mere hovedreglen end undtagelsen, at virksomhedernes opgørelser via rådgivere lægges til grund for SKATs udbetalinger.

SKAT skriver på side 2 f. i SKATs udtalelse i sagen, at:

"I SKATs mail af 16. november 2010 foreslås en række mødedater. Klagers repræsentant foreslår senest i juni 2011 om mødet kan afvente lidt endnu.

Klagers repræsentant må jo således være fuldt bekendt med SKATs ønske om en nærmere kontrol.

Det fremgår, at mødet holdes den 21. februar 2012. Mødet resulterer herefter i SKATs forslag til afgørelse sendt den 3. april 2013. Der er på intet tidspunkt i tidsforløbet på nogen måde meddelt klager, at SKAT ikke ville kontrollere grundlaget for klagers anmodning om godtgørelse."

Det er korrekt, at mødet var længe om at blive en realitet, hvilket skyldtes udskiftninger i personale hos [virksomhed1] m.m. Det er desuden korrekt, at SKAT gav udtryk for, at de ønskede at besøge [virksomhed1] i forbindelse med en kontrol. Vi mener dog ikke, at SKATs ønske om et kontrolbesøg ændrer på [virksomhed1]s berettigede forventninger. Som også skrevet ovenfor, så er det først da der ligger en endelig afgørelse fra SKAT af 28. juni 2013, at [virksomhed1] får endelig besked om, at SKAT har ændret deres vurdering af, om [virksomhed1] er berettiget til godtgørelse af elafgift.

På side 3 i SKATs udtalelse i sagen skriver SKAT, at:

"SKAT må fastholde, at udbetalingen ikke i sig selv kan sidestilles med en forvaltningsretlig afgørelse. SKAT har ikke ved udbetalingen meddelt klager, hvad der kan anses for at være gældende ret om adgangen til godtgørelse af elafgiften.

SKAT har i sagsforløbet tværtimod fremsat anmodningen om møde med klager for at få sagen tilstrækkeligt belyst, til at SKAT kunne være i stand til at træffe den endelige afgørelse i sagen.

SKAT finder ikke, at klager ved udbetalingen kan anses for at have opnået en retsbeskyttet forventning om at kunne opnå afgiftsgodtgørelsen, idet der ikke er sket en egentlig prøvelse af sagen, eller at SKAT har meddelt klager en entydig, positiv og klar tilkendegivelse om klager er berettiget til afgiftsgodtgørelsen. Der henvises i den forbindelse til SKM2003.44.LSR om berettiget forventning m.v."

Vi undrer os over, at SKAT skriver, at "SKAT har ikke ved udbetalingen meddelt klager, hvad der kan

anses for at være gældende ret om adgangen til godtgørelse af elafgiften ". Hvis en virksomhed anmoder om godtgørelse af elafgift, og denne bliver udbetalt til virksomheden uden yderligere bemærkninger, så er det vores klare opfattelse, at virksomheden har en retsbeskyttet forventning om, at udbetalingen er sket korrekt. Vi mener netop, at [virksomhed1] ved udbetalingen af deres godtgørelse af elafgift, må antage at udbetalingen er sket i overensstemmelse med gældende ret.

...”

Landsskatterettens afgørelse

SKAT kan ikke afsende varsel om ændring af godtgørelse af afgift senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2. pkt.

Selskabet har den 24. september 2010 anmodet om godtgørelse af elafgift med 1.657.819 kr. for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2009. SKAT har udbetalt beløbet den 2. november 2010. SKATs udbetaling må som udgangspunkt anses for at betyde, at SKAT har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af de omhandlede afgiftsperioder og fastsat godtgørelsen i overensstemmelse med det angivne. Det er ikke dokumenteret, at SKAT inden udbetalingen af beløbet tilkendegav uenighed vedrørende efterangivelsen over for selskabet. Endvidere har SKAT ikke krævet beløbet tilbagebetalt, før der blev truffet afgørelse den 28. juni 2013.

SKAT har den 3. april 2013 sendt et forslag til afgørelse (varsel) om, at selskabet ikke er berettiget til godtgørelse af elafgift for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2009, og den 28. juni 2013 har SKAT truffet afgørelse i overensstemmelse hermed. Varslet er således sendt mere end 3 år efter angivelsesfristen for den sidste af de omfattede afgiftsperioder.

SKAT har derfor ikke været berettiget til at foretage den påklagede forhøjelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse.