Kendelse af 14-05-2025 - indlagt i TaxCons database den 17-06-2025

Journalnr. 25-0009834

Indkomståret 2021

Skattestyrelsen har opgjort klagerens skattepligtige fortjeneste ved salg af kryptovaluta i relation til spekulation til 774.472 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens tab (ligningsmæssigt fradrag) ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt til 398.711 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens nettoindkomst med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter til 363.396 kr., jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens nettoindkomst med stablecoins til 59.730 kr., jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Indkomståret 2022

Skattestyrelsen har opgjort klagerens skattepligtige fortjeneste ved salg af kryptovaluta i relation til spekulation til 226.694 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens tab (ligningsmæssigt fradrag) ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt til 581.680 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens nettotab med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter til 600.574 kr., jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens nettoindkomst med stablecoins til 625 kr., jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2021 og 2022.

Faktiske oplysninger

Sagen er i Skattestyrelsen opstartet på baggrund af opfølgning vedrørende tidligere indkomstår. På denne baggrund modtog Skattestyrelsen dokumentation for klagerens handler.

Den fremsendte dokumentation modtaget af Skattestyrelsen udgør følgende:

·	Kontoudtog fra [finans1] og [finans2]
·	Transaktionsoplysninger fra vekslingstjenesterne

-Binance

-Bitmex

-Coinbase

-Coinbase Pro

·	Handelsbilag fra [finans3]

Klageren har handlet med en række forskellige kryptovalutaer, herunder bitcoins, samt foretaget investeringer i finansielle kontrakter, hvor det underliggende aktiv er kryptovaluta.

Klageren har fremlagt rapporter fra [tjeneste1], hvoraf fremgår, at der for indkomståret 2021 er opgjort gevinst på 769.721 kr. og tab på 428.227 kr. ved køb og salg af kryptovaluta. For indkomståret 2022 er gevinst opgjort til 186.259 kr. og tab opgjort til 511.451 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2021 og 2022 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 774.472 kr. og 226.694 kr., samt opgjort klagerens ligningsmæssige fradrag til henholdsvis 398.711 kr. og 581.680 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)

Skattemæssig klassifikation

Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer.

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, jf. SKM2018.104.SR.

Idet du ikke har redegjort for din hensigt med erhvervelse af kryptovaluta, vurderer vi, at din hensigt har været spekulation. Det lægges til grund, at bitcoin samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt anses for at være spekulationsobjekter.

Derved skal gevinster og tab ved afståelse af disse bitcoins indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og dine tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis. Spekulationsgevinster er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf.

Opgørelse af fortjenester og tab

Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med kryptovaluta på anvendte vekslingstjenester har vi opgjort dine fortjenester og tab.

Opgørelsen fremgår af vedlagte skatterapport:

Skatterapport	Tabel
2021	Tabel 1.1. Skattepligtige fortjenester og tab pr. kryptovaluta i spekulationsbeholdningen

Skatterapport	Tabel
2022	Tabel 1.1. Skattepligtige fortjenester og tab pr. kryptovaluta i spekulationsbeholdningen

Handelsomkostninger

I henhold til skatterådsafgørelse SKM2018.130.SR kan handelsomkostninger (fees) i forbindelse med køb og salg af kryptovaluta henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen.

I opgørelsen af fortjenester og tab medregnes de ved handlerne direkte afholdte købs- og salgsomkostninger, kommission og netværksgebyr (miner-fee), vedrørende kryptovalutaer erhvervet med spekulationshensigt til anskaffelsessummen henholdsvis fradrages i afståelsessummen.

Negative beholdninger

I forbindelse med udarbejdelse af Skattestyrelsens FIFO-opgørelse opstår der negative balancer for kryptovalutaen ETH i løbet af handelsperioden. Dette indebærer, at der er solgt kryptovaluta, som ikke fremgår af din beholdning. For at imødegå denne ubalance indsætter vi fiktive køb på det tidspunkt den negative beholdning finder sted, svarende til den negative balance for den pågældende kryptovaluta. Anskaffelsessummen sættes til 0 kr., idet vi ikke har modtaget dokumentation for selve købstransaktionen, herunder oplysninger om handelsdato, anskaffelsessum og betalingsmiddel.

Læs landsskatteretsafgørelse SKM2020.400.LSR vedrørende manglende dokumentation for køb af kryptovaluta.

Indsætninger af kryptovaluta

På vekslingstjenesterne Coinbase og Bitmex fremgår indsætninger fra ukendte afsendere.

Oversigt over disse uspecificerede indsætninger fremgår af vedlagte skatterapport:

Skatterapport	Tabel
2021	Tabel 1.2. Uspecificerede indsætninger

Ved gennemgang af modtagne transaktionsoversigter vedrørende indsætninger af kryptovaluta på anvendte vekslingstjenester, har det ikke været muligt at følge disse transaktioner til afsenderne.

Idet der ikke er dokumentation for erhvervelse heraf, herunder oplysninger om handelsdato, anskaffelsessum og betalingsmiddel, ansættes anskaffelsessummen til 0 kr. i Skattestyrelsens FIFO-opgørelse.

Læs landsskatteretsafgørelse SKM2020.400.LSR samt SKM2023.480.LSR vedrørende manglende dokumentation for køb af kryptovaluta.

FIFO-princippet

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out) - læs eventuelt SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.

Skattestyrelsens afgørelse

Vi fastholder tidligere forslag af 26.11.2024 med følgende begrundelser:

AD1 - [tjeneste1]

Vedrørende [tjeneste1], adskiller den sig på flere punkter i forhold til de danske skatteregler, hvorfor vi som udgangspunkt ikke kan godkende [tjeneste1]rapporter. Derudover er der ikke fremlagt konkrete eksempler på hvor i Skattestyrelsens Skatterapport, du mener, at der er fejl.

AD2 - Asymmetrisk beskatning

Den asymmetriske beskatning sker i henhold til den gældende praksis, som er udstedet af Skatterådet. Skattestyrelsen følger den til hver tid gældende praksis på området. Der henvises til SKM2022.583.SR. med følgende ordlyd:

"Skatterådet har med SKM2022.583.SR taget stilling til, hvordan et spekulationstab ved handel med kryptovaluta skal fratrækkes. Skatterådet fandt, at fradraget skal ske som et ligningsmæssigt fradrag. Hertil fandt Skatterådet, at der kræves særskilt hjemmel for at et fradrag kan gives i den personlige indkomst efter personskattelovens regler. Et ligningsmæssigt fradrag betyder, at spekulationstabet på kryptovaluta kun kan modregnes i skattepligtig indkomst og derved har en lavere skatteværdi end både personlig indkomst og kapitalindkomst."

(...)

Handel med finansielle kontrakter

Skattemæssig klassifikation (CFD-kontrakter)

Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede CFD-kontrakter.

Skattestyrelsen vurderer, at dine handler med CFD-kontrakter på vekslingstjenesten Bitmex skal sidestilles med finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

For at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, er der nogle kriterier, som skal være opfyldt. Blandt andet skal der foreligge en bindende aftale mellem parterne, og der skal være tale om en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt (leveringstidspunktet). Endelig skal der også være indgået en aftale om afviklingspris eller -kurs. Selve formålet med indgåelsen af kontrakten er derimod uden betydning.

Aftalen om afviklingspris eller -kurs skal være aftalt ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Bitcoins er ikke defineret som finansielle kontrakter, men i SKM2018.130.SR er der et eksempel på, at der var indgået aftaler om køb eller salg af bitcoins til levering eller differenceafregning på et senere tidspunkt.

Henset til beskrivelsen af, hvordan CFD-kontrakterne handles og fungerer på vekslingstjenesten Bitmex, er det vores vurdering, at de handlede kontrakter opfylder ovenstående kriterier, hvormed de er skattepligtige i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf. SKM2018.130.SR.

Opgørelse af nettoindkomst vedrørende handel med CFD-kontrakter

Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter har vi opgjort din nettoindkomst.

En oversigt over dine handler fremgår af vedlagte skatterapport:

Skatterapport	Tabel
2021	Tabel 3.1. Finansielle kontrakter

Fortjenester

Dine samlede fortjenester ved handel med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter udgør 363.396 kr. for indkomståret 2021. Beløbene vil blive indberettet i rubrik 346. Vi har anvendt lagerprincippet ved opgørelse af nettoindkomsten i henhold til kursgevinstlovens § 33.

Skatterapport	Tabel
2022	Tabel 3.1. Finansielle kontrakter

Tab

Dine samlede tab vedrørende ikke-aktiebaserede handel med finansielle kontrakter udgør 599.949 kr. for indkomståret 2022. Du har i tidligere år haft en fortjeneste vedrørende finansielle kontrakter som må modregnes. Det beløb der overskrider tidligere års fortjeneste indberettes i rubrik 85, og kan fradrages i de efterfølgende indkomstårs nettogevinster på finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4. Vi har anvendt lagerprincippet ved opgørelse af nettoindkomsten i henhold til kursgevinstlovens § 33.

Hvad er lagerbeskatning?

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af dit årlige afkast, uanset om du har solgt din investering eller ej. Principperne bag lagerbeskatning betyder, at du betaler skat af dine værdistigninger dvs. både realiserede og urealiserede gevinster. Samtidig vil eventuelle tab kunne trækkes fra i skat efter lagerprincippet.

Det enkelte indkomstårs gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets slutning og værdien ved indkomstårets begyndelse. Ved afståelse/salg i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. Ved erhvervelse/køb i løbet af indkomståret, skal anskaffelsessummen anvendes i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse.

Handelsomkostninger

I henhold til skatterådsafgørelse SKM2018.130.SR kan handelsomkostninger (fees) i forbindelse med køb og salg af kryptovaluta henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen.

For terminskontrakternes vedkommende kan etableringsudgiften i forbindelse med kontraktindgåelser samt den løbende præmie tilsvarende indgå i anskaffelsessummen henholdsvis fragå afståelsessummen.

Finansielle kontrakter afregnes i kryptovaluta

Det fremgår, at fortjenester og tab ved handel med finansielle kontrakter på vekslingstjenesten Bitmex differenceafregnes i kryptovaluta. En eventuel fortjeneste i kryptovaluta indsættes på din konto hos den pågældende vekslingstjeneste. Din beholdning af kryptovaluta øges således.

Sådanne indsætninger af kryptovaluta anser Skattestyrelsen for anskaffet på kontraktens afviklingstidspunkt til en anskaffelsessum, der svarer til den opnåede gevinst på kontrakten. Denne anskaffelsessum indgår samtidig i din beholdning af kryptovaluta og indgår i FIFO-beregningen, jf. FIFO-princippet.

Ved tab på en finansiel kontrakt vil en differenceafregning på afviklingstidspunktet betyde, at der hæves kryptovaluta fra din konto hos den pågældende vekslingstjeneste svarende til det realiserede tab. Hævninger til betaling af tab på kontrakten anser Skattestyrelsen for afståelse af kryptovaluta, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Efter Skattestyrelsens opfattelse svarer afståelsessummen til tabet på kontrakten, og afståelsessummen indgår i FIFO-beregningen, jf. FIFO-princippet. Der henvises til Skatterådsafgørelse SKM2018.130.SR i forhold til anvendelsen af denne retspraksis.

I tilfælde af fortjeneste eller tab på afviklingstidspunktet ved handel med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter (CFD-kontrakter), skal der således både:

·	opgøres en skattemæssig nettoindkomst, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1, som skal medregnes i kapitalindkomsten, og
·	opgøres en skattemæssig indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, da indkomst erhvervet ved handel med kryptovaluta som udgangspunkt anses for erhvervet med fortjeneste for øje (spekulationshensigt).

Skattestyrelsens afgørelse

Se afsnittet Skattestyrelsens afgørelse under punkt 1.3.

(...)

Handel med Stablecoins

Skattemæssig klassifikation

Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede stablecoins.

Skattestyrelsen finder, at kryptovalutaer med samme karakteristika som bitcoins sædvanligvis skal opgøres efter realisationsprincippet, da disse anses for formuegoder omfattet af statsskatteloven. I praksis ses det, at der findes kryptovalutaer med andre karakteristika end bitcoins.

Skatterådet har i en afgørelse taget stilling til en type stablecoin, der fulgte værdien i sølvbarer, se SKM2017.520.SR . Skatterådet fandt i afgørelsen, at den pågældende type af stablecoin skattemæssigt skulle anses for en struktureret fordring, der skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstloven § 29, stk. 3. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at nærværende stablecoins adskiller sig fra SKM2017.520.SR derved, at der her ikke er tale om strukturerede produkter, der består af en fordring og en finansiel kontrakt. Der er efter Skattestyrelsens opfattelse tale om selvstændige finansielle kontrakter, se nedenfor.

Om dine investeringer i stablecoins, er det oplyst, at de pågældende stablecoins besidder andre karakteristika end bitcoins og lignende aktiver. Skattestyrelsen har derfor i det følgende vurderet om de pågældende stablecoins kan anses for finansielle kontrakter, som opgøres efter lagerprincippet. Se kursgevinstlovens §§ 29 og 33.

Hvis et aktiv skal kvalificeres som en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, følger det af Den juridiske vejledning 2023-2 afsnit C.B.1.8.1., at følgende tre kriterier skal være opfyldt:

Der skal være en bindende aftale mellem parterne
Der skal således foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller f.eks. en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig.
Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
Det er ikke afgørende om en kontrakt er tidsbegrænset. En kontrakts løbetid kan således være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.
Der skal være aftale om afviklingspris eller -kurs
Der skal være aftalt en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 beskattes efter lagerprincippet. Se kursgevinstlovens § 33.

En stablecoin forstås som en kryptovaluta, men til forskel fra andre kendte kryptovalutaer såsom bitcoins, så er stablecoins knyttet til et andet aktiv. Udstederen af den pågældende stablecoin markedsfører deres stablecoin med at værdien følger USD 1:1.

På deres hjemmesidefremgår de aftalevilkår, som deres stablecoins handles på. Læs aftalevilkårene underpunkt 3.1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved køb af de pågældende stablecoins indgås en tidsubegrænset bindende aftale på de aftalevilkår, som oplyses på udstederens hjemmeside. Køberen af stablecoins kan herefter vælge at indfri sine købte stablecoins hos den respektive udsteder. Skattestyrelsen finder derfor, at der er en forskydning mellem aftale -og afviklingstidspunktet, idet aftalen om køb sker på ét tidspunkt, mens indfrielsen (afviklingen) sker på et andet tidspunkt. Det lægges derfor til grund, at der ikke er samtidighed mellem anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet.

Herudover finder Skattestyrelsen, at der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris, idet 1 stablecoin til enhver tid kan veksles til 1 USD

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at kriterierne for, hvornår der foreligger en finansiel kontrakt, er opfyldt, idet der er indgået en bindende tidsubegrænset aftale, hvorved der er en forskydning mellem købstidspunktet og indfrielsestidspunktet, og idet der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris. Læs hertil skatterådsafgørelse SKM2022.300.SR.

Skattestyrelsen finder henset hertil, at de pågældende stablecoins er omfattet af kursgevinstlovens § 29. Kontrakten er ikke undtaget efter kursgevinstlovens § 30. Gevinst og tab skal derfor opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33.

Opgørelse af nettoindkomst ved handel med stablecoins

Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med stablecoins, har vi opgjort din nettoindkomst.

En oversigt over din nettoindkomst fremgår af vedlagte skatterapport:

Skatterapport	Tabel
2021	Tabel 2.2. Opgørelse af nettoindkomst efter lagerprincippet pr. kryptovaluta i stablecoins-beholdningen

Skatterapport	Tabel
2022	Tabel 2.2. Opgørelse af nettoindkomst efter lagerprincippet pr. kryptovaluta i stablecoins-beholdningen

Skattestyrelsens afgørelse

Se afsnittet Skattestyrelsens afgørelse under punkt 1.3.

(...)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 20. februar 2025 udtalt følgende:

"Vi kan blot henvise til dom fra højesteret, SKM2023.187.HR, hvor den asymmetriske spekulationsbeskatning stadfæstes i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Klage over at Skattestyrelsen opgør værdier for handler for højt i forhold til den måde det

kommercielle skatterapporteringsværktøj, [tjeneste1], opgør handlerne.

Klager kommer ikke med konkrete eksempler på fejl i vores beregninger sammenholdt med [tjeneste1], hvorfor vi kommer med en generel udtalelse.

Det er vores vurdering, at [tjeneste1] ikke altid følger dansk retspraksis. For det første er det skatteyder, som udfylder et skema hos [tjeneste1], som afgør hvordan [tjeneste1] opgør fortjenester og øvrig indkomst på. Herudover behandler [tjeneste1] uspecificerede indsætninger på en anden måde. Det følger af dansk retspraksis, at uspecificerede indsætninger på brugernes digitale wallets skal have værdien 0 kr., hvis der ikke foreligger dokumentation for erhvervelsen af kryptovalutaen. Der kan være øvrige forhold, hvor [tjeneste1] opererer på en anden måde end Skattestyrelsens beregningsværktøj, som er sat op efter dansk retspraksis."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at gevinster og tab ved handel med kryptovaluta beskattes asymetrisk og dermed er urimelig.

Til støtte for påstanden er anført:

"Jeg ønsker at klage over den asymmetriske beskatning på en afgørelse fra Skattestyrelsen vedrørende handel med kryptovaluta for året 2021.

Den asymmetriske beskatning beskatning er urimelig og kan i visse tilfælde medføre en brandbeskatning på over 100 %.

Jeg mener ikke det er rimelig at skulle beskattes asymmetrisk, det bør beskattes symmetrisk.

Derudover mener jeg at Skattestyrelsen opgør værdier for handler for højt i forhold til den måde det kommercielle skatterapporteringsværktøj, [tjeneste1], opgør handlerne."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren har den 13. april 2025 fremsat følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

"(...)

Jeg har anket skattestyrelsens afgørelse til skatteankestyrelsen, og det viser sig nu at skatteankestyrelsen ønsker at følge skattestyrelsens afgørelse.
Jeg er komplet uforstående overfor hvordan man kan holde så benhårdt fast i en afgørelse, når både skattestyrelsen og skatteankestyrelsen er velvidende omkring at mit nettoresultat for handler med kryptovaluta for årene 2021 og 2022 er meget tæt på 0 - faktisk lidt mindre end 0.
Jeg har oprindeligt henvendt mig til skattestyrelsen i april 2022 på eget initiativ for at afregne beskatning for handler med kryptovaluta under den antagelse at der ville ske en fair og rimelig beskatning af eventuel avance.
Lige siden har det været et ægte mareridt at konstatere at man bliver brandbeskattet grundet asymmetrisk beskatning, og at myndigheder holder benhårdt fast i disse afgørelser velvidende at man bliver forgældet i årevis på en præmis for beskatningen der åbenlyst for enhver er helt forkert. Det bekræftes eksempelvis i den nylige rapport fra skattelovrådet kaldet "Finansielle kryptoaktiver" som blev publiceret den 23. oktober 2024, og hvor det blandt andet på side 44 fremgår:
"Den gældende beskatning af kryptoaktiver - særligt for de aktiver, der beskattes efter statsskattelovens regler - skaber store udfordringer."
[...]
"Derudover har der været sager vedrørende beskatning af spekulationsaktiver, hvor den skattepligtige samlet set har haft et økonomisk tab, men ikke desto mindre skal betale skat af gevinst på kryptoaktiver. Dette skyldes, at der er en asymmetri mellem beskatningen af gevinst, der medregnes i den personlige indkomst, mens tabet fradrages som et ligningsmæssigt fradrag, der har en lavere skatteværdi end personlig indkomst." Ligeledes har skatteminister [person1] også anerkendt behovet for lovændringer som følge af problematikkerne og de massive udfordringer der er på området og derfor valgt at udskyde nye lovforslag til efteråret 2025 for at få belyst området grundigt. Med den viden hos både skattestyrelen og skatteankestyrelsen, samt bevågenheden både fra skattelovrådet og på politisk niveau er det mig komplet ubegibeligt at man vælger at føre sager som min videre ved landsskatteretten nu og her, i stedet for at vente til disse disse skattemæssige spørgsmål er afklaret i løbet af det kommende år.
Det er jo ikke anderledes end at man tilbage i sommeren 2024 valgte med tilbagevirkende kraft at ophæve den fuldstændig horrible lagerbeskatning af iværksættere, som også havde sat en række mennesker i gældsfængsel.
Hvorfor er det at I er så insisterende på at føre disse sager fremfor at vente til der er skabt klarhed på området - en proces som allerede er igang og forventes afsluttet i løbet af 2025 eller starten af 2026. I, både skattestyrelsen og skatteankestyrelsen, er fuldstændig bevidste om at den asymmetriske brandbeskatning sætter familier som min i et økonomisk fængsel som gennemført ødelægger vores økonomiske eksistensgrundlag, i mit tilfælde med en gæld på over 400.000 kr. for et nettoresultat på 0. Og det er ikke blot gælden, som mere har karakter af en dummebøde end en gæld, men også de renter der bliver tilskrevet. I er i forvejen bevidste om lignende sager der har haft mediebevågenhed, hvor det er uberettiget gæld for millioner. Hvordan kan i med god samvittighed gøre det?
Jeg rækker frivilligt en hånd ud til skattestyrelsen i 2022 for at opnå en fair beskatning og (i modsætning til de tusindvis af mennesker der aldrig kontakter skattestyrelsen og skjuler deres handler og avancer), og så bliver min hånd ikke blot bidt af, det er nærmest alt mit økonomiske livsblod der skal suges ud bagefter.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan I kan se jer selv i øjnene i jeres arbejde, når I helt bevidst ødelægger andre menneskers liv på den måde velvidende at det er forkert - men jeg går ud fra at I fortæller jer selv det samme narrativ som så mange andre der har begået modbydeligheder som myndighedsudøvere igennem historien "Det er ikke mig der har lavet reglerne".
I sender afgørelser og forslag til afgørelser ud og går glade hjem til jeres egne familier, mens jeg skal gå hjem til min familie med udsigt til en årtiers lang gæld til det offentlige. Hvis der er nogen som helst sund fornuft og bare en smule almindelig menneskelig respekt tilbage i jer som personer og jeres myndighedsudøvelse så venter i med forslag til afgørelser og overdragelse af sag til retten indtil skatteområdet er belyst og der eventuelt er foretaget lovændringer.
Men et eller andet sted ved jeg godt at disse bemærkninger fra mig er spild af tid, fordi man bare bliver tromlet fuldstændig, og får et svar tilbage der er blottet for al etik og bare tørt påpeger jeres juridiske grundlag for at kaste jeres medmennesker ned i en økonomisk afgrund.

Det hele virker som en komplet dystopisk myndighedsudøvelse."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klagerens spekulationstab ved salg af kryptovaluta kan fratrækkes i den personlige indkomst. Endvidere skal der tages stilling til, om opgørelsen er korrekt foretaget.

Retsgrundlaget

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Til indkomsten henregnes ikke formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, medmindre disse salg hører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Det fremgår af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Personlig indkomst omfatter ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst og som ikke er kapitalindkomst. Efter bestemmelsens stk. 2, fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst de udgifter, der er nævnt i nr. 1) - 11).

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af de indtægter og udgifter, der fremgår af personskattelovens § 4.

Af personskattelovens § 4 a, fremgår, hvad der er omfattet af aktieindkomst og som ikke indgår i den skattepligtige indkomst, jf. bestemmelsens stk. 5.

I afsagt dom af Højesteret den 30. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.187.HR, var spørgsmålet, om klagerens erhvervelse af 359 bitcoin skulle anses for at være sket i spekulationsøjemed. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at klagerens mulighed for at opnå fortjeneste ved et senere salg havde spillet en rolle ved købene i 2011-2012. Højesteret lagde desuden til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan erhverves som betalingsmiddel.

I Vestre Landsret dom af 29. oktober 2024, offentliggjort som SKM2024.592.VLR, hvor landsretten, med henvisning til ordlyden af personskattelovens § 3, stk. 1 og 2, fandt, at retten til fradrag i den personlige indkomst er begrænset til de udgifter m.v., der udtrykkeligt fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2. Som følge heraf kan tab ikke fradrages i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Tabet kan derimod fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har i indkomstårene 2021 og 2022 handlet med kryptovaluta, primært bitcoins, og investeret i finansielle kontrakter på diverse vekslingstjenester. Under henvisning til SKM2023.187.HR og det forhold, at klageren ikke har begrundet sin hensigt med erhvervelserne af kryptovaluta, finder Landsskatteretten, at klagerens erhvervelser er sket i spekulationsøjemed.

Landsskatteretten finder således, at såvel gevinst som tab ikke er indkomstopgørelsen uvedkommende, når erhvervelsen af kryptovaluta sker med spekulationshensigt, men skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § § 4 og 5, stk. 1, litra a.

Endvidere følger det af personskattelovens § 3, stk. 1, at alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst, er personlig indkomst.

Gevinsten på handel med kryptovaluta er ikke en del af de indkomsttyper, som udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4, stk. 1, (kapitalindkomst) og § 4 a, stk. 1 (aktieindkomst). Der er således tale om personlig indkomst og skal derfor beskattes som sådan.

Endvidere finder Landsskatteretten, at det af personskattelovens § 3, stk. 2, følger en udtømmende opregning af, hvad der efter bestemmelsen kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Tab ved handel med kryptovaluta har ikke karakter af nogle af de udgifter, som er oplistet i bestemmelsen, hvorfor der alene kan opnås et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist. Der er heller ikke hjemmel i den øvrige skattelovgivning til at fradrage tabene i den personlige indkomst. Der kan således heller ikke modregnes i nogen anden personlig indkomst, og spekulationsgevinster og -tab kan i det foreliggende tilfælde ikke ske ved en nettoopgørelse, jf. SKM2024.592.VLR. Det forhold, at beskatning af kryptoaktiver er ved at blive belyst nærmere af Skattelovrådet ændrer ikke herpå.

For så vidt angår den talmæssige opgørelse, finder Landsskatteretten, at de fremsendte [tjeneste1]-rapport ikke kan danne grundlag for opgørelsen, da det underliggende datagrundlag (transaction history), der ligger til grund for rapporternes konklusioner, ikke er fremlagt. På baggrund af det fremlagte datagrundlag, er det således ikke muligt at foretage en sammenligning af klagerens tal med Skattestyrelsens tal. Konkret har klageren ligeledes ikke redegjort for, hvori forskellen ligger eller hvor der er fejl i Skattestyrelsens talmæssige opgørelse.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.