|
|
Kendelse af 24-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 24-05-2025
Journalnr. 25-0001941
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2023 Fradrag for befordring | 0 kr. | 47.846 kr. | Medhold |
Faktiske oplysninger
Klageren er polsk statsborger og blev første gang den 7. maj 2008 registreret som kildeskattepligtig til Danmark. Siden den 7. maj 2008 har klageren været tilmeldt det danske folkeregister og fra den 1. august 2010 til den 1. marts 2025 har klageren haft folkeregistreringsadresse på [adresse1], [by1]. Endvidere fremgår det af CPR-registeret, at klageren har boet på adressen sammen med tre personer med samme efternavn som klagerens. Skattestyrelsen har oplyst, at det er klagerens brødre. Det fremgår af BBR-oplysninger for adressen, at der er tale om et fritliggende enfamiliehus på 116 kvm.
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren i indkomståret 2023 har haft arbejde ved [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by2]. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden 2011. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren har haft en lønindkomst på 463.447 kr. og 1.780 arbejdstimer. Klageren har betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag til Arbejdsløshedskassen i indkomståret 2023, ligesom der er indbetalt til pensionsordning.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren er bosat i Polen med sin ægtefælle, og der er fremlagt et Tax Residency Certificate (bopælsattest) fra Polen. Det fremgår af bopælsattesten, at klageren har haft bopæl på adressen [adresse3] [by3] i Polen siden den 17. maj 2002. Endvidere er der fremlagt attest om indkomstforhold i Polen for indkomståret 2023, hvoraf det fremgår, at klageren og klagerens ægtefælle, [person1], har haft en indtægt på O PLN.
Klageren har oplyst fradrag for befordring på 74.614 kr. for indkomståret 2023.
Under Skattestyrelsens behandling af sagen er der fremlagt en kalender for det omhandlede indkomstår, som klageren selv har udfyldt. Det fremgår af kalenderen hvilke dage klageren har opholdt sig i Danmark og hvilke dage klageren har opholdt sig i Polen. Det fremgår ikke hvilke dage, som er rejsedage, men alle dage er kun talt med i ét land. Ud fra kalenderen har klageren opholdt sig 159 dage i Danmark og 206 dage i Polen.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen beregnet klagerens befordringsfradrag mellem klagerens bopæl i Polen og arbejdssted i Danmark til 47.846 kr. for indkomståret 2023.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har været i Polen, når han har haft fri, herunder at klageren er rejst til Danmark dagen før den første arbejdsdag i en arbejdsuge, hvor klageren som udgangspunkt har arbejdet fra torsdag til onsdag, og at klageren er rejst retur til Polen på den sidste arbejdsdag i den pågældende uge, hvor han har opholdt sig på sin polske bopæl med ægtefællen.
Der er fremlagt en arbejdsplan benævnt "Periodetjekliste". På arbejdsplanen fremgår det for hver uge hvilke dage klageren har været på arbejde, og hvilke dage klageren eventuelt har været fraværende på grund af sygdom, ferie, afspadsering e.l. i indkomståret. Det fremgår, at klageren har haft 148 arbejdsdage.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen opgjort klagerens opholdsdage til 181 dage i Danmark og 206 dage i Polen. Rejsedage til Danmark er talt med i både Polen og Danmark, hvorimod rejsedage til Polen kun er talt med i Danmark på afrejsedagen efter endt arbejdsdag. Det fremgår af oversigten, at den 10. april 2023 er talt med som en rejsedag og at den 11. april 2023 er talt med som en arbejdsdag, selv om klageren ifølge "Periodetjeklist" har haft fri den 11. april 2023. Klagerens befordring mellem Danmark og Polen er af repræsentanten opgjort til 22 dage tur/retur.
Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens bopælsadresse i Polen og arbejdsstedet på ca. 1.906 km tur/retur, svarende til en rejsetid på ca. 9,5 time hver vej ved kørsel i bil.
Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens bopælsadresse i Danmark og arbejdsstedet på ca. 22 km tur/retur.
Klagerens repræsentant har fremlagt kvitteringer for køb af brændstof eller andre køb i indkomståret 2023. Det fremgår blandt andet af kvitteringerne, at klageren har haft indkøb i Polen på dage, hvor han ifølge den fremlagte kalender har opholdt sig i Polen. Endvidere fremgår det af kvitteringerne, at købene er fordelt over hele året. Derudover er der fremlagt kontoudtog fra klagerens danske bankkonto for indkomståret 2023.
Klageren har den 6. juli 2024 anmodet Skattestyrelsen om beskatning efter reglerne for grænsegængere for indkomståret 2023, således at han kunne få sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Skattestyrelsen har anset klageren for værende skattemæssigt hjemmehørende i Polen, således at han kan blive registret som grænsegænger og få hans ægtefælles uudnyttede personfradrag.
I Landsskatterettens to afgørelser af 20. januar 2025 for klageren vedrørende befordringsfradrag i indkomstårene 2019 og 2022, kom Landsskatteretten frem til, at klagerens sædvanlige bopæl i relation til ligningslovens § 9 C var i Polen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen efter reglerne i ligningslovens § 9 C for indkomståret 2023.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"(...)
Da du ikke har specificeret det indtastede befordringsfradrag, anser vi det som transport mellem Danmark og Polen.
Vi vurderer at din sædvanlige bopæl er i Danmark, da du har været registreret på danske adresser siden 07.05.2008, og din nuværende adresse siden 01.08.2010. Vi anser derfor din transport mellem Danmark og Polen som værende privat kørsel, og kan ikke godkende fradrag for denne kørsel i henhold til Ligningslovens § 9C.
Skattestyrelsen foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2023 sådan:
Du bliver registreret som grænsegænger og får din ægtefælles uudnyttede personfradrag.
Befordringsfradrag Nedsættes til 0 kr.
Du har den 24.09.2024 indsendt skærmprint af din konto i [finans1], kvitteringer for køb af dagligvarer i Polen samt angivet at du er uenig i vores vurdering af din sædvanlig bopæl.
Vi har taget dine bemærkninger med i vores endelige vurdering.
Skattestyrelsens endelige begrundelse
Vi vurderer at du kan blive registreret som grænsegænger og få din ægtefælles uudnyttede personfradrag, da du anses som værende skattemæssigt hjemmehørende til Polen i henhold til DBO, Artikel 4, stk. 2, litra c.
Vi kan ikke vurdere at du har sædvanlig bopæl i Polen, da du har opholdt dig 160 dage i Danmark og 205 dage i Polen. Du opholder dig derfor ikke signifikant mere i Polen end i Danmark. Da du heller ikke har specificeret dit befordringsfradrag, kan vi ikke godkende fradraget.
Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2023 sådan:
Du er registreret som grænsegænger og har fået din ægtefælles uudnyttede personfradrag.
Befordringsfradrag Nedsat til 0 kr.
(...)"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. januar 2025 udtalt følgende:
"(...)
Ved afgørelsen d. 07.10.2024 var der taget udgangspunkt i at borger havde ophold sig 160 dage i Danmark og 205 dage i Polen, og at borger ikke have specificeret det indtastede befordringsfradrag på 74.614 kr.
Ifl. den af advokat indsendte Opgørelse over opholdsdage har borger opholdt sig 181 dage i Danmark og 206 dage i Polen. Borger opholder sig derfor ikke betydeligt mere i Polen end i Danmark.
Borgers advokat har også indsendt specifikation af det indtastede befordringsfradrag i form af Udskrift fra Google Maps og Beregning af befordringsfradrag. Ifl. disse ønsker borger at få befordringsfradrag for 47.846,48 kr. Denne specifikation var ikke indsendt tidligere. Det ønskede befordringsfradrag afviger også betydeligt fra det indtastede fradrag på 74.614 kr.
Vurdering af sædvanlig bopæl:
| ? | Borger opholder sig 25 dage mere i Polen end i Danmark. |
| ? | Borger har væres registreret på dansk adresse siden 07.05.2008, og på nuværende adresse ([adresse1], [by1]) siden 01.08.2010. |
| ? | Klageren har været fastansat i en fuldtidsstilling hos sin nuværende arbejdsgiver [virksomhed1] A/S, CVR [...1] siden 2011. |
| ? | Borger bor med sine tre brødre på adressen [adresse1], [by1]. |
| ? | Klageren er tilmeldt dansk A-kasse og fagforening, og har været det siden 2011. |
Ud fra disse forhold vurderes det at borger har sædvanlig bopæl i Danmark, da han har personlig og økonomiske forhold i Danmark, og ikke opholder sig betydeligt mere i Polen end i Danmark.
Det må derfor konstateres at borger har etableres sig i Danmark.
(...)"
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. januar 2025 udtalt følgende:
Som følge af Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2025 (angående år 2019), forslår jeg at tage skatteansættelsen for 2023 op til fornyet behandling.
? Borgers personlige og økonomiske forhold i 2023 er identiske med 2019.
? Der er fortsat flere dage (25) i Polen end i Danmark.
? Borgers advokat har i forbindelse med klagen indsendt specifikation af kørsel og ønsket befordringsfradrag.
- Der er specificeret befordringsfradrag på 47.846 kr., i modsætning til det via TastSelv indtastede befordringsfradrag på 74.614 kr.
Jeg foreslår derfor at træffe ny afgørelse med sædvanlig bopæl i Polen og befordringsfradrag på 47.846 kr. jf. Ligningsloven § 9C.
(...)"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen på 47.846 kr. for indkomståret 2023.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"(...)
I Danmark lejede [person2] en lejlighed på adressen [adresse1], [by1], som ligger geografisk tæt ved arbejdsgiveren, [virksomhed1] A/S. Han delte lejligheden, herunder badeværelse og køkken, med lejlighedens øvrige tre beboere.
Under arbejdsopholdene i Danmark havde [person2] mulighed for at overnatte på adressen [adresse1], [by1], som geografisk lå tæt på arbejdsgiveren, [virksomhed1] A/S. Her overnattede [person2] mellem arbejdsdagene, der som udgangspunkt omfattede 12 timers arbejde, jf. ovenfor. Ligeledes var der mulighed for ophold i lejligheden på de såkaldte "mellemdage", dvs. den ene fridag i en seks dages arbejdsuge, hvis ikke der blev taget ekstravagter om søndagen.
Lejligheden tjente i øvrigt ikke til ophold, herunder i form af ferieophold, og var valgt ud fra behovet for at kunne overnatte i nærheden af arbejdspladsen i arbejdsperioderne. Lejligheden var beliggende ca. 10 minutters kørsel fra arbejdspladsen.
[person2] havde ikke en social omgangskreds i Danmark og deltog ikke i fritidsaktiviteter eller frivilligt arbejde af noget art i Danmark. Hustruen opholdt sig ikke i Danmark, og alt samvær med familien var således hjemme i Polen, hvor den øvrige sociale omgangskreds tillige befandt sig.
[person2] tilknytning til Danmark var således udelukkende af økonomisk karakter, idet [person2] arbejdede for en dansk virksomhed og i den sammenhæng overnatter i lejligheden i Danmark.
2.1 Befordringsfradraget
Grundlaget for befordringsfradrag fremgår af ligningslovens § 9 C. Det fremgår nærmere af bestemmelsens stk. 2, at der kan opnås fradrag for den del af befordringen tur/retur mellem bopæl og arbejdsplads, der overstiger 24 km. Dernæst fremgår det af stk. 3, at der for befordringen udover 24 km op til 120 km beregnes fradrag pr. km med den takst Skatterådet har fastsat. For befordringen udover 120 km, beregnes der halv takst pr. kilometer.
Taksterne fastsat af Skatterådet for indkomståret 2023 fremgår af bekendtgørelse nr. 1449 af 22. november 2022:
"§ 1
Kilometersatsen for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2023 er fastsat således:
1) 0 - 24 km inkl., intet fradrag.
2) 25 - 120 km inkl., 2,19 kr. pr. kilometer.
3) over 120 km, 1,10 kr. pr. kilometer."
Uanset ordlyden af ligningslovens § 9 C, der henviser til den del af befordringen, "pr. arbejdsdag", der overstiger 24 km, beregnes befordringsfradraget for hver befordring tur/retur, og dermed uanset om der køres frem og tilbage samme dag, jf. TfS 1988, 563.
Det kan som nævnt ovenfor af opgørelsen fremlagt som Bilag 4 udledes, at [person2] er kørt tur/retur mellem bopælen i Polen og [virksomhed1] A/S i alt 22 gange i 2023.
Det er en forudsætning for at kunne opgøre befordringsfradraget, at afstanden mellem arbejdsstedet og den sædvanlige bopæl fastslås. Som sagens Bilag 6 fremlægges udskrift fra Google Maps af ruten mellem arbejdsstedet og [person2]s sædvanlige bopæl i Polen. Heraf fremgår det, at den korteste rute mellem arbejdsstedet og den sædvanlige bopæl i Polen er 953 km svarende til en distance på 1.906 km tur/retur.
Baseret på ovenstående kan der for 2023 opgøres et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C på DKK 47.846,48, jf. beregningerne der fremlægges som sagens Bilag 7
3 Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person2]s sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 C, er boligen i Polen.
Der henvises til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 1. oktober 2024, j.nr. 21-0081377, der fremlægges som sagens Bilag 8, vedrørende indkomståret 2019 for [person2], hvor omstændighederne er sammenfaldende med omstændighederne i nærværende sag. Skatteankestyrelsen har herved indstillet til, at [person2]s sædvanlige bopæl i indkomståret 2019 har været i Polen, jf. ligningslovens § 9 C.
(...)"
Klagerens repræsentant har fremlagt følgende beregning af befordringsfradraget:
"Befordringsfradrag 2023 | |||||
Antal ture | 22 | ||||
Antal km mellem sædvanlig bopæl i Polen og arbejdsstedet | 953 km | ||||
Antal km tur/retur | 1.906 km | ||||
Sats | Km | ||||
0-24 km inkl. | 0 | 0 | 0,00 | ||
25-120 km inkl. | 2,19 | 96 | 210,24 | ||
over 120 km | 1,10 | 1.786 | 1,964,60 | ||
Befordringsfradrag pr. "tur/retur" | 2.174,84 | ||||
Befordringsfradrag for 2023: | DKK 47.846,48" | ||||
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 22. januar 2025:
"(...)
SÆDVANLIG BOPÆL
Det gøres fortsat gældende, at [person2]s sædvanlige bopæl i henhold til ligningslovens § 9 C, er [person2]s bopæl i Polen, jf. nærmere nedenfor.
Begrebet "sædvanlig bopæl", der anvendes i ligningslovens § 9 C, er ikke nærmere defineret i lovteksten. I Skattestyrelsens juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.4.3.3.1.1 er følgende anført:
"Afgrænsning, sædvanlig bopæl
Der er kun én bopæl, der i forhold til LL § 9 C kan kvalificeres som "sædvanlig bopæl". Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium.
I vurderingen indgår forhold som:
• personlig tilknytning
• social tilknytning
• familiemæssig tilknytning
• boligmæssig tilknytning
• opholdenes hyppighed
• tilmelding til folkeregisteret.
Sædvanlig bopæl skal forstås på samme måde i forhold til bestemmelserne i LL § 9 B og § 9 C."
Ifølge Skattestyrelsen vil vurderingen af, hvilken bolig der udgør den sædvanlige bopæl i tvivlstilfælde således skulle afgøres ud fra hvilket land, der må anses for at være vedkommendes "centrum for livsinteresser". Denne vurdering foretages ud fra en række momenter, hvor de citerede forhold fremhæves som momenter, der indgår i vurderingen. Det skal bemærkes, at begrebet sædvanlig bopæl skal ses i modsætning til andre opholdssteder.
Det gøres gældende, at en afvejning af [person2]s tilknytning til Polen henholdsvis Danmark i personlig, social, kulturel, politisk og økonomisk henseende efter en samlet afvejning, hvor ovenstående momenter ligeledes inddrages, er stærkest til Polen, hvilket Landsskatteretten også fandt i sin afgørelse af 20. januar 2025 i [person2]s sag vedrørende indkomståret 2019. Det skal i øvrigt tillægges vægt, at tilknytningen til Danmark, som følge af at [person2] arbejder i Danmark, alene er af økonomisk karakter.
Til støtte for denne afvejning kan der i øvrigt henvises til dom af 6. maj 2024, offentliggjort som SKM2024.454.BR, der i vidt omfang er sammenlignelig med denne sag i forhold til spørgsmålet vedrørende den sædvanlige bopæl, jf. nærmere nedenfor:
• Begge skatteydere arbejder for en dansk arbejdsgiver, hvilket er den eneste baggrund for ophold i Danmark.
• Begge skatteydere har i vidt omfang samme arbejdsmønster. Arbejdsdagene i Danmark er som udgangspunkt af 12 timers varighed, og arbejdsplanerne er tilrettelagt således, at der arbejdes i "skift", således der som udgangspunkt arbejdes i en- eller to ugers skift, hvorefter man har fri en tilsvarende periode til at tage hjem til familien i Polen.
• Begge skatteydere har derfor ligeledes et forholdsvist fast rejsemønster, idet begge skatteydere efter endt arbejdsuge rejser til Polen, hvor de ligeledes begge er registreret med fast bopæl.
• Begge skatteyderes sociale omgangskreds er i det hele i Polen, hvor begge skatteydere har været bosiddende hele livet, er statsborgere og hvor de i løbet af indkomstårene har brugt deres fridage og ferieperioder, når der ses bort fra de såkaldte mellemdage.
• Begge skatteydere er tilmeldt det danske folkeregister.
• Begge skatteydere er medlem af en dansk A-kasse og fagforening.
• Begge skatteydere har i de pågældende indkomstår i videre omfang opholdt sig i Polen end i Danmark. Skatteyderen i ovennævnte sag havde opholdt sig 21 dage mere i Polen end i Danmark.
I relation til fordelingen af opholdet i Polen og Danmark fremgår følgende af rettens begrundelse og resultat (min understregning):
"Skatteministeriet har i forbindelse med afgivelsen af sit påstandsdokument anerkendt, at [sagsøger] har sædvanlig bopæl i Polen, hvilket blandt andet indebærer, at han må antages at have ophold i Polen i videre omfang end i Danmark ."
Retten lægger således til grund, at den sædvanlige bopæl er boligen i Polen, hvis skatteyderen opholder sig i Polen i videre omfang end i Danmark - i sammenhæng med de øvrige momenter omtalt ovenfor.
Det gøres på baggrund heraf gældende, at nærværende sag i relation til kriterierne, der danner grundlag for vurderingen af, hvilken bolig, der udgør den sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 C, er direkte sammenligne med omstændighederne i SKM2024.454.BR, hvor skatteyderens bopæl i Polen blev anset som den sædvanlige bopæl.
Til støtte for afvejningen kan i øvrigt henvises til afgørelsen afsagt af Landsskatteretten den 5. juni 2024, offentliggjort som SKM2024.400.LSR, hvorved Landsskatteretten fandt, at skatteyderen efter ligningslovens § 9 C havde sædvanlig bopæl i Polen, uagtet at skatteyderen siden 2011 havde haft en økonomisk og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, og at skatteyderen siden 2011 havde haft bolig til rådighed i Danmark og været tilmeldt det danske folkeregister. Landsskatteretten lagde ved sin bedømmelse vægt på,
• at skatteyderen havde opholdt sig væsentligt mere i Polen end i Danmark,
• at hans familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstod veldokumenterede, og
• at boligforholdene i Danmark henholdsvis Polen adskilte sig fra hinanden.
Der kan i øvrigt henvises til Landsskatterettens afgørelse af 22. oktober 2024 med journalnummer 23-0113130, hvorved Landsskatteretten fandt, at skatteyderen efter ligningslovens § 9 C havde sædvanlig bopæl i Polen. Landsskatteretten havde ligeledes ved sin bedømmelse herved lagt vægt på,
• at skatteyderen havde opholdt sig væsentlig mere i Polen end i Danmark,
• at skatteyderen har stærke familiemæssige og personlige forhold i Polen, og
• at boligforholdene i de to lande adskilte sig fra hinanden.
[person2] opholdt sig, jf. Bilag 4, ligesom ovennævnte skatteydere, væsentligt flere dage i Polen, hans familiemæssige og personlige forhold fremstår veldokumenteret, han har stærke familiemæssige og personlige forhold i Polen, og boligforholdene i Danmark henholdsvis Polen adskiller sig fra hinanden.
Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelser af 11. november 2024 med journalnummer [sag1] (vedrørende indkomståret 2019) og [sag2] (vedrørende indkomståret 2020), hvor Landsskatteretten fandt, at skatteyderen efter ligningslovens § 9 C havde sædvanlig bopæl i Polen. Dette uagtet, at skatteyderen i de pågældende indkomstår var registreret med samme bopæl som sin bror på adressen i Danmark, og at skatteyderens voksne søn ligeledes var registreret på bopælen i en periode i løbet af indkomstårene, samt uagtet at skatteyderen havde været ansat hos den danske virksomhed siden august 2008, blev registreret i det danske folkeregister i november 2010 og i øvrigt i de pågældende indkomstår havde indbetalt til pensionsordning, fagligt kontingent og A-kassebidrag i Danmark.
Afslutningsvist kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 3. december 2024 med journalnummer [sag3], hvor Landsskatteretten ligeledes fandt, at skatteyderen efter ligningslovens § 9 C havde sædvanlig bopæl i Polen. Dette uagtet at skatteyderen, siden november 2012, havde været registreret med samme bopæl i Danmark som sin bror - og sin nevø i en kortere periode, blev registreret med dansk folkeregisteradresse i 2012, siden 2011 havde været fastansat hos samme arbejdsgiver og i øvrigt i de pågældende indkomstår havde betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag i Danmark. Landsskatteretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at klageren havde opholdt sig væsentligt mere i Polen end i Danmark i det omhandlede indkomstår, og at klagerens familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstod veldokumenterede.
Sammenfattende skal følgende fremhæves overfor momenterne opsummeret i Skattestyrelsens udtalelse af 9. januar 2025, side 2:
- "Borger opholder sig 25 dage mere i Polen end i Danmark."
I SKM2024.454BR omtalt ovenfor, havde skatteyderen opholdt sig i Polen i videre omfang end i Danmark, idet han havde opholdt sig 21 dage mere i Polen end i Danmark. Skatteministeriet var enig i, at boligen i Polen udgjorde den sædvanlige bopæl. Fordelingen af ophold, hvor det fremgår, at [person2] har opholdt sig 25 dage mere i Polen end i Danmark - og dermed har opholdt sig i Polen i videre omfang end Danmark - taler således for, at boligen i Polen udgør den sædvanlige bopæl.
- "Borger har væres registreret på dansk adresse siden 07.05.2008, og på nuværende adresse ([adresse1], [by1]) siden 01.08.2010"
I sagerne med journalnumrene [sag1] og [sag2] vedrørende indkomstårene 2019 og 2020, havde skatteyderen været registreret i det danske folkeregister på den samme adresse siden 2010. Landsskatteretten fandt uagtet dette, at skatteyderens sædvanlige bopæl var i Polen. Det faktum, at [person2] har været registreret med dansk adresse i en længere periode, skal således ikke tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, hvor [person2]s sædvanlige bopæl er.
- "Klageren har været fastansat i en fuldtidsstilling hos sin nuværende arbejdsgiver [virksomhed1] A/S, CVR [...1] siden 2011."
I ovennævnte sager med journalnumrene [sag1] og [sag2], havde skatteyderen været ansat hos den samme danske arbejdsgiver siden 2008. Landsskatteretten fandt uagtet dette, at skatteyderens sædvanlige bopæl var i Polen. Det faktum, at [person2] har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden 2011, skal således ikke tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, hvor [person2]s sædvanlige bopæl er.
- "Borger bor med sine tre brødre på adressen [adresse1], [by1]."
I ovennævnte sager med journalnumrene [sag1] og [sag2], boede skatteyderen ligeledes med familiemedlemmer herunder hans bror og i en periode i løbet af de pågældende indkomstår sin søn. Landsskatteretten fandt uagtet dette, at skatteyderens sædvanlige bopæl var i Polen. Det faktum, at [person2] har boet med sine tre brødre, skal således ikke tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, hvor [person2]s sædvanlige bopæl er.
- "Klageren er tilmeldt dansk A-kasse og fagforening, og har været det siden 2011."
I ovennævnte sager med journalnumrene [sag1] og [sag2] og i SKM2024.454BR var skatteyderne ligeledes tilmeldt dansk A-kasse og fagforening. Skatteyderne fandtes uagtet dette at have sædvanlig bopæl Polen. [person2]s medlemskab af dansk A-kasse og fagforening har således ikke nogen selvstændig betydning ved vurderingen af, hvor [person2]s sædvanlige bopæl er.
Det gøres med henvisning til ovenstående sammenfattende gældende, at [person2]s centrum for livsinteresser er i Polen, og at den sædvanlige bopæl i henhold til ligningslovens § 9 C, er [person2]s bopæl i Polen.
(...)"
Klagerens repræsentant har den 6. februar 2025 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse om genoptagelse af sagen, hvoraf fremgår:
"Med henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 24. januar 2025 skal jeg anmode om, at sagen fortsat behandles af Skatteankestyrelsen med henblik på, at Landsskatteretten træffer afgørelse i sagen."
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, i hvilket omfang klageren er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for indkomståret 2023, herunder hvor klageren i dette indkomstår har haft sædvanlig bopæl.
Retsgrundlaget
Af ligningslovens § 9 C, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, fremgår:
"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. (...)
Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.(...)"
Bevisbyrden for befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag skal således i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.
I Østre Landsrets dom af 5. juni 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor han havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.
Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 5. juni 2024, offentliggjort som SKM2024.400.LSR, at skatteyderen for indkomstårene 2017-2019 havde skattemæssigt hjemsted i Polen, hvor han ud fra sagens oplysninger sædvanligvis havde opholdt sig i indkomstårene, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Videre fandt Landsskatteretten, at skatteyderen havde sædvanlig bopæl i Polen efter ligningslovens § 9 C. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at skatteyderen havde opholdt sig væsentligt mere i Polen end i Danmark i de omhandlede indkomstår og at hans familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstod veldokumenterede. På det foreliggende grundlag blev skatteyderen anset for at have bibeholdt sin sædvanlige bopæl i Polen, uagtet at han siden 2011 havde haft en økonomisk og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Dertil kom, at klagerens boligforhold i Danmark og Polen adskilte sig fra hinanden, idet han delte en lejlighed i Danmark med andre, mens han ejede en ejendom i Polen, hvor han boede sammen med sin familie.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har ved udtalelse af 24. januar 2025 foreslået, at styrelsen som følge af Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2025 for klageren vedrørende befordringsfradrag for indkomståret 2019, genoptager klagerens skatteansættelse for indkomståret 2023. Skattestyrelsen har henvist til, at klagerens personlige og økonomiske forhold i 2023 er identisk med 2019, at klageren fortsat har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark og at klagerens repræsentant har indsendt en specifik opgørelse for befordringsfradrag på 47.846 kr. for indkomståret 2023. Skattestyrelsen har på den baggrund foreslået, at der træffes en ny afgørelse om, at klagerens sædvanlige bopæl er i Polen, og at der godkendes befordringsfradrag på 47.846 kr., jf. ligningslovens § 9 C.
Klageren har fastholdt klagen over Skattestyrelsens afgørelse om befordringsfradrag for indkomståret 2023.
I overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse og praksis på området, jf. bl.a. SKM2024.400.LSR, finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomståret 2023 har været i Polen, jf. ligningslovens § 9 C, og at klageren er berettiget til et befordringsfradrag for 22 dage tur/retur mellem klagerens arbejdsplads i Danmark og sædvanlige bopæl i Polen, svarende til et fradrag på i alt 47.846 kr. for indkomståret 2023.
Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse.