Kendelse af 07-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-05-2025

Journalnr. 24-0109440

Sagens oplysninger

Klageren har den 6. december 2024 anmodet Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer [sag1]. Sagen blev afgjort den 12. december 2024.

I sin oprindelige klage til Landsskatteretten af 30. maj 2022 anførte klageren:

"(...)

Ad [virksomhed1]:

Sagen drejer sig om fortolkning af overgangsregler for aktier og investeringsbeviser købt før 2006

Faktuelt:

De omhandlede aktier er købt i 1999 i det daværende selskab [virksomhed2]. [virksomhed2] aktierne blev efterfølgende ved en fusion med [virksomhed1] ombyttet til [virksomhed1] aktier.

De omhandlende [virksomhed1] aktier har i hele perioden fra 1999 til salg i 2020 været på et særligt separat og individualiseret depot først hos [finans1] efterfølgende [finans2] og endelig tilbage til [finans1].

De [virksomhed1] aktier SKAT henviser til var handlet for mange år siden gennem [finans3].

Forskellen her er dog, at aktierne i hele perioden har været segregeret på en konto og derfor identificerbare. Særligt henset til at de oprindelige aktier hos [finans2]/[finans1] har været navnenoteret (se sagens Bilag 3, hvorimod aktier handlet gennem [finans3] var handlet gennem fællesdepot, jf. tidligere FIL § 72, hvorfor aktier stod i [finans3]s navn, jf. også [finans3]s Almindelige Forretningsbetingelser s. 22."

Landsskatteretten traf afgørelse den 31. januar 2023. Der fremgår følgende af Landsskatterettens afgørelse vedrørende de faktiske forhold:

"(...)

Salg af børsnoterede aktier

  1. [virksomhed1] aktier

Klageren købte aktier i [virksomhed2] i 1999. I forbindelse med en fusion blev aktierne ombyttet til [virksomhed1] aktier. Klagerens beholdning af [virksomhed1] aktier pr. 31. december 2005 udgjorde 605 stk.

Skattestyrelsen har konstateret, at klagerens og hans ægtefælles kursværdi pr. 31. december 2005 var under den skattefri beløbsgrænse på 273.100 kr. for ægtefæller.

Klageren solgte og købte 768 aktier i [virksomhed1] i 2008.

Ifølge klagerens skatteoplysninger for 2008 af 4. februar 2009 var klagerens [virksomhed1] aktier placeret i 2 forskellige depoter hos [finans2] med henholdsvis 440 aktier og 165 aktier, i alt 605 aktier.

Der blev registreret en købesum på 125.301,40 kr. for 605 aktier i Skattestyrelsens værdipapirsystem i 2010.

Klageren købte og solgte også aktier i [virksomhed1] i 2014 og 2015.

Pr. 31. december 2019 udgjorde klagerens beholdning 889 [virksomhed1] aktier.

Skattestyrelsens værdipapirsystem beregnede en gevinst på 615.897 kr. i forbindelse med salg af alle klagerens [virksomhed1] aktier i 2020.

(...)

Det fremgår af dokumentation fra klageren, som blev fremsendt under sagens behandling hos Skattestyrelsen, at handlerne med i alt 768 [virksomhed1] aktier i 2008 blev foretaget af [finans3].

Landsskatteretten fastslog, at klageren var skattepligtig af aktieavancer på henholdsvis 85.443 kr. i indkomståret 2019 og 723.408 kr. i indkomståret 2020 vedrørende børsnoterede aktier og af en aktieavance på 1.783 kr. i indkomståret 2020 vedrørende unoterede aktier.

Der fremgår følgende af afgørelsen:

"(...)

Klagerens beholdning af [virksomhed1] aktier på 605 stk. pr. 31. december 2005 anses for solgt i 2008, da klageren solgte 768 [virksomhed1] aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5. Samme år købte klageren 768 [virksomhed1] aktier. Klagerens beholdning af [virksomhed1] aktier pr. 31. december 2008 udgjorde 605 [virksomhed1] aktier. Klageren købte og solgte [virksomhed1] aktier både i 2014 og 2015. Klagerens beholdning pr. 31. december 2019 var på 889 [virksomhed1] aktier.

De [virksomhed1] aktier, som klageren solgte i 2020, anses herefter for købt efter 2005, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5. Klageren er derfor skattepligtig af aktieavancen med 615.897 kr. i forbindelse med salget i 2020, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

(...)"

Den 18. juli, 25. juli og 15. august 2023 rettede klageren henvendelse til Folketingets Ombudsmand, hvor han klagede over Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2023.

Klagerens henvendelser blev sendt til Landsskatteretten ved brev af 8. april 2024 af Folketingets Ombudsmand.

Det fremgår af klagerens henvendelser, at han gjorde gældende, at Landsskatteretten i sin afgørelse af 31. januar 2023 ikke udtrykkeligt havde taget stilling til klagerens synspunkt om vejledningen på Skattestyrelsens hjemmeside. Klageren gjorde gældende, at han havde fulgt de retningslinjer, der fremgik af Skattestyrelsens hjemmeside med henblik på at sælge sine [virksomhed1] aktier uden at blive beskattet af avancen.

Af klagerens henvendelse til Folketingets Ombudsmand den 25. juli 2023 fremgår bl.a.:

"Min klage til ombudsmanden går på a skats hjemmeside er:

fejlbehæftet, mangelfuldt oplysende og vildledende, hvilket har medført udløsning

af aktieavanceskat af en skattefri aktiebeholdning ligesom det har betydet tilbagebetaling

af folkepension for både mind kone og mig Hvis aktiebeholdningen have

været skattefri havde det ikke haft betydning for folkepension ca. 100.000 kr.

FIFA reglen foregår overhovedet ikke nogen steder eller er tilgængelig nogen steder

Hverken vores eller vores advokats påstand om at hjemmesiden er mangelfuld

er ikke seriøst blevet behandlet af noget instans. Alle er gået let hen over påstanden.

(...)"

Landsskatteretten sendte et svar til klageren ved brev af 15. juli 2024, som også blev sendt til Folketingets Ombudsmand. Heraf fremgår bl.a.:

"(...)

Landsskatteretten - og Skatteankestyrelsen - har foretaget en grundig gennemgang af sagen, og Landsskatteretten har dermed også været opmærksom på de synspunkter, som du er fremkommet med under klagesagen, herunder dine synspunkter i relation til Skattestyrelsens hjemmeside m.v. Med afgørelsen har Landsskatteretten taget stilling til sagens faktum og retlige spørgsmål og har på den baggrund foretaget en konkret bedømmelse af alle sagens relevante forhold.

Landsskatteretten har således med afgørelsen af 31. januar 2023, der omhandlede opgørelsen af din aktieavance for indkomstårene 2019 og 2020, fastslået, at dine aktier i [virksomhed1], som du erhvervede før 31. december 2005, nemlig i indkomståret 1999, skattemæssigt anses for solgt i 2008, hvor du solgte 768 akter i [virksomhed1].

Dette blev fastslået med henvisning til det såkaldte "FIFO-princip" (First In First Out), der følger af aktieavancebeskatningslovens § 5. Dette fremgår af Landsskatterettens afgørelse, side 9, 13. og 16. afsnit.

Det følger således af ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 5, at hvis en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Dette indebærer, at hvis der kun sælges nogle aktier i et selskab, hvor der ejes flere aktier med samme rettigheder, anses de aktier, der er købt først, som dem, der også er solgt først, når der sælges ud af aktiebeholdningen.

Der er ikke tale om en ny regel. Den fandtes også forud for den 1. januar 2006, hvor den nugældende aktieavancebeskatningslov trådte i kraft, herunder på det tidspunkt i 1999, hvor du købte de første aktier, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 5, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 642 af 18. august 1998 og nr. 643 af 5. august 1999.

FIFO-princippet i aktieavancebeskatningsloven er desuden beskrevet i den dagældende Ligningsvejledning 2006-4, Selskaber og Aktionærer, afsnit S.G.5.1, under overskriften "Hvilken aktie anses for afstået? (First in-first out)", der var og er offentlig tilgængelig via Skattestyrelsens (tidligere SKATs) hjemmeside:

"Ved afgørelsen af, hvilken aktie der anses for afstået, gælder en regel om, at den først erhvervede aktie er den først afståede (first in-first out), således at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt, der lægges til grund ved fastlæggelsen af ejertidens længde, jf. ABL § 5, stk. 1. (...)

First in-first out-reglen gælder kun for aktier i samme selskab. Endvidere gælder den kun for aktier med samme rettigheder. (...)"

Landsskatteretten er således ikke enig i dine synspunkter om, at informationen angående FIFO-princippet ikke var tilgængelig, eller at Skattestyrelsens hjemmeside i øvrigt skulle være mangelfuld i forhold til opgørelsesmetode m.v."

Den 19. august 2024 sendte Folketingets Ombudsmand et brev til klageren med kopi til Landsskatteretten. Heraf fremgår bl.a.:

"(...)

Landsskatteretten har ved brev af 15. juli 2024 svaret dig i sagen. Jeg har modtaget en kopi af svaret fra Landsskatteretten. I svaret har Landsskatteretten anført bl.a., at FIFO-princippet fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 5, og at princippet er beskrevet i den dagældende ligningsvejledning, som er tilgængelig på Skattestyrelsens hjemmeside. Landsskatteretten har også oplyst, at Landsskatteretten ved sagens behandling har været opmærksom på de synspunkter, som du er fremkommet med under sagen, og har foretaget en konkret bedømmelse af alle sagens relevante forhold.

Som jeg forstår din nye klage til mig, er du ikke uenig i f.eks. forståelsen og anvendelsen af FIFO-princippet i din sag. Jeg forstår det sådan, at du navnlig har fastholdt de synspunkter omkring SKAT/Skattestyrelsens vejledning på hjemmesiden, som du også gjorde gældende i din første klage.

Efter en gennemgang af sagen har jeg besluttet ikke at indlede en ombudsmandsundersøgelse i anledning af din klage. Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22.

marts 2013). Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Jeg har ved min beslutning lagt vægt på, at jeg ikke mener, at jeg ved en ombudsmandsundersøgelse vil kunne hjælpe dig til at opnå et andet resultat.

Jeg bemærker i den forbindelse, at det fremgår af den gældende aktieavancebeskatningslovs § 5, at hvis en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Jeg henviser desuden til det, som Landsskatteretten har anført om, at en beskrivelse af FIFO-reglen fremgår af dagældende ligningsvejledninger, f.eks. også den i 2006 gældende Ligningsvejledning (Ligningsvejledningen, Selskaber og aktionærer 2006-4) under punktet S.G.5.1.

Det er ikke klart for mig, om du i din klage til mig af 5. august 2024 har gjort nye synspunkter gældende, som ikke har været en del af sagens behandling ved Landsskatteretten - f.eks. i forhold til Landsskatterettens vurdering af, om de pågældende aktier havde samme rettigheder m.v. Hvis det er tilfældet, og du ønsker at gå videre med sagen, beder jeg dig om selv at rette henvendelse til Landsskatteretten om dine muligheder for f.eks. at anmode om genoptagelse af sagen.

På baggrund af ovenstående har jeg besluttet ikke at foretage mig yderligere i anledning af din klage. (...)

Jeg har ikke med dette brev taget stilling til Landsskatterettens afgørelse i sagen eller myndighedernes sagsbehandling i forbindelse hermed. Jeg har alene besluttet ikke at indlede en undersøgelse i anledning af din klage.

(...)"

Den 26. august 2024 anmodede klageren Landsskatteretten om at genoptage Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2023 med henvisning til, at Landsskatteretten ikke havde taget stilling til, at klagerens aktier ikke havde samme rettigheder, hvorfor FIFO - reglen ikke fandt anvendelse.

I forbindelse med indsendelsen af anmodningen om genoptagelse indsendte klageren et udskrift af et uddrag af [finans3]s hjemmeside, hvoraf fremgår:

"(...)

Kan jeg navnenotere mine aktier?

Dine danske aktier er som udgangspunkt ikke navnenoteret ved [virksomhed3] (tidligere Værdipapircentralen). når du handler gennem [finans3].

Hvis du ønsker at navnenotere dine danske aktier. skal du oprette en supportforespørgsel med din anmodning.

Bemærk venligst, at det ikke er muligt at navnenotere udenlandske aktier."

Ved Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2024 blev klagerens anmodning om genoptagelse ikke imødekommet. Landsskatteretten har bl.a. anført følgende i afgørelsen:

"(...)

Der er tale om handler med [virksomhed1] aktier hos [finans2] og [finans3]. Aktierne var placeret i flere depoter. Skattemæssigt er der tale om en samlet aktiebeholdning, uanset antallet af depoter og anvendte pengeinstitutter. Det er fortsat hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om [virksomhed1] aktier med forskellige rettigheder. Det forhold at nogle aktier har været placeret i et samledepot hos banken, og at klageren derfor ikke har haft adgang til at udøve sin stemmeret, ændrer ikke herpå. FIFO - princippet i aktieavancebeskatningslovens § 5 finder derfor anvendelse.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har anmodet om, at Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2024 genoptages.

Anmodningen om genoptagelse er begrundet med:

"(...)

Under henvisning til, at jeg selv nu har indhentet erklæring fra [finans3] skal jeg hermed indtrængende anmode om at ovennævnte skattesag genoptages, da jeg, som jeg hele tiden har hævdet, mener der er begået fejl af skat, ved

  1. ikke at anvende aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 5, stk. 1, og
  2. ved ikke at have opfyldt sin loyale oplysningspligt overfor en skatteyder

Ovennævnte begrunder jeg med, at jeg under hele sagsforløbet har hævdet, at mine solgte aktier i [finans3] ([virksomhed1] aktie) ikke havde samme rettigheder, som aktierne i det skattefrie depot

Min påstand, som har været gjort gældende under hele sagsforløbet, er som det fremgår at skrivelsen fra [finans3], at aktierne IKKE havde samme rettigheder, idet aktierne ikke var navnenoteret og jeg havde ikke stemmeret.

Påstanden om at aktierne ikke havde samme rettigheder understøttes klart at skrivelsen fra [finans3]-

Mit argument blev ikke undersøgt hverken af skat under sagen eller hos Skats juridiske afdeling i [by1], der imidlertid blot fastslog, at § 5 fandt anvendelse, og fastslog FIFO reglen fandt anvendelse. Skat nævnte ikke § 5, stk. 1, hvilket jeg mener er en oplagt fejl, da aktierne jo absolut ikke havde samme rettigheder.

Havde skat været i tvivl burde skat have undersøgt sagen om aktiernes rettigheder nærmere (Loyal oplysningspligt).

Aktieavancelovens § 5, stk. 1 lyder citat: "Reglen gælder kun for aktier i samme selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Har en skatteyder således aktier i samme selskab med forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret, holdes aktierne adskilt ved anvendelse af reglen om, at de først erhvervede aktier anses for de først afståede. Får aktierne senere samme rettigheder, indgår de i samme gruppe i rækkefølge efter anskaffelsestidspunkterne".

Jeg indankede herefter sagen til landsskatteretten, der stadfæstede skats afgørelse

Jeg indbragte derefter sagen for ombudsmanden, der foranledigede sagen på ny forelagt for landsskatteretten, der uden at foranledige nogen undersøgelser stadfæstede den først afsagte afgørelse.

Denne sag har haft meget store psykiske konsekvenser for os, og vi har bl.a. måttet optage lån i huset til betaling af skat og tilbagebetaling af folkepension, da vi ikke magter at skylde nogen noget. Vi er nu pensionister efter et ganske simpelt liv som arbejdere og har virkelig prøvet at spare op til en tryg alderdom."

Ved indsendelse af anmodningen om genoptagelse har klageren anført:

"Hermed anmodning om genoptagelse af sagen idet jeg b. la vedhæfter bekræftelse fra [finans3] på at de omhandlede aktier IKKE havde samme rettigheder.

(...)"

Klageren har indsendt en e-mail fra [finans3], HQ Legal. Der er anført følgende i e-mailen:

"Kære kunde

I henhold til forespørgsel om [finans3]s opbevaring af dine aktier ([virksomhed1]) fremsendes hermed nedenstående svar.

Opbevares værdipapirer i et samledepot, opbevares de i bankens eller i en af banken udvalgt depotbanks navn og er registreret med oplysning om, at værdipapirerne tilhører henholdsvis bankens eller depotbankens kunder.

Værdipapirer som opbevares i et samledepot kan ikke navnenoteres, og en kunde kan derfor ikke som udgangspunkt, udøve eventuelle individuelle rettigheder, der er knyttet til værdipapiret, herunder, men ikke begrænset til, at deltage i eller stemme på generalforsamlinger. Udnyttelse af sådanne rettigheder, forudsætter dermed bankens assistance.

Hvis en kunde lider tab som følge af en registreringsfejl el.lign., er kunden ikke erstatningsberettiget individuelt, idet en eventuel erstatning vil blive udbetalt til samledepotet som helhed, og fordelt proportionelt blandt alle kunder som banken holder værdipapirer for i dette samledepot.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor."

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke imødekommes.

Ved beslutningen har retten lagt vægt på, at den fremlagte e-mail fra [finans3] i forbindelse med anmodningen om genoptagelse ikke anses at udgøre nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis e-mailen havde foreligget tidligere, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g.

Der er tale om handler med [virksomhed1] aktier hos [finans2] og [finans3]. Aktierne var placeret i flere depoter. Skattemæssigt er der tale om en samlet aktiebeholdning, uanset antallet af depoter og anvendte pengeinstitutter. Det er fortsat hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om [virksomhed1] aktier med forskellige rettigheder for så vidt angår stemmerettighederne og udbytteretten. Det forhold, at nogle aktier har været placeret i et samledepot hos banken, og at klageren derfor ikke har haft adgang til at udøve sin stemmeret, ændrer ikke herpå. FIFO - princippet i aktieavancebeskatningslovens § 5 finder derfor anvendelse.

Beslutningen er truffet af retsformand [person1] i medfør af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3.